Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 OPFINDELSER Islam genoplivede videnskaben I middelalderens Europa havde den ellers så sprudlende europæiske videnskab trange kår. I stedet fandt videnskaben et livgivende åndehul hos de videbegærlige muslimer anført af Visdommens Hus i Bagdad. AF MALENE FICH WEISCHER Kaffe, vindmøller og briller er alle opfindelser, vi i dag tager for givet. Og det er også alle opfindelser, som oprindeligt stammer fra muslimerne. I kølvandet på de arabiske muslimers erobringer fra slutningen af 600-tallet e.kr. og 800 år frem blomstrede et unikt videnskabsmiljø op i den muslimske ver- Grækenland, Persien og Indien. Særligt de antikke, græske tænkeres værker kom til at få stor betydning. I slutningen af 700-tallet sendte kaliffen af Bagdad, al- Mamun, således udsendinge til blandt andet Det Byzantinske Rige for med den byzantinske kejsers tilladelse at besøge de byzantinske biblioteker og hente græden. En stor del af de erobrede områder, som strakte sig fra det sydlige Spanien over Nordafrika til Indien og Indonesien, havde tidligere været en del af det romerske imperium og sassanidernes persiske imperium. De nye muslimske storriger arvede derfor århundreders viden og færdigheder fra oldtidens Mellemøsten, ske videnskabelige værker hjem til Bagdad. Her blev de unikke manuskripter samlet i Bayt al-hikmah Visdommens Hus hvor de blev oversat til arabisk. Papir erstattede papyrus Samtidig havde muslimerne af kineserne lært kunsten at lave papir, som hurtigt erstattede pergament og papyrus. Dermed blev det muligt for almindelige mennesker at erhverve kopier af de store videnskabelige værker. De store byer i Mellemøsten og Spanien blev globale centre for kultur og videnskab. Storbyerne var præget af en enestående tolerance og kreativitet, og det stimulerede de muslimske lærde til banebrydende opfindelser inden for medicin, matematik, astronomi, arkitektur og ingeniør kunst. I 1258 blev Bagdad erobret og ødelagt af mongolerne. Det markerede slutningen på islams gyldne tidsalder. Da den muslimske del af Spanien blev erobret af de kristne i 1492, overgik det videnskabelige initiativ til det kristne Europa. Især inden for astronomien gjorde muslimerne store opdagelser, og kalifferne støttede rundhåndet opførelsen af avancerede observatorier som fx det gigantiske observatorium i Istanbul fra 1500-tallet. LÆS MERE: Salim Al-Hassani: 1001 Inventions Muslim Heritage in Our World, FSCT 2007 Michael Hamilton Morgan: Lost History: The Enduring Legacy of Muslim Scientists, Thinkers and Artists, National Geographic Society Historie

3 Cordoba Granada DEN MUSLIMSKE VERDEN e.kr. Istanbul KAIRO Diyarbakir Aleppo BAGDAD Kufa Bukhara Ray TEHERAN KABUL Khwarizm Arabere blev kosmopolitter De muslimske araberes verdensrige omfattede et enormt landområde strækkende sig over tre kontinenter. Islam bragte dermed utallige folkeslag og deres viden sammen. Medicin og lægekunst For muslimer er det en æressag at tage sig af de syge, og allerede i 800-tallet dukkede de første organiserede hospitaler op i Kairo i Egypten. Lægerne fik derfor stor viden om menneskekroppen, hvilket med tiden førte til en række enestående opfindelser inden for lægekunsten. Vaccinationen Normalt giver man æren for opdagelsen af koppevaccinen og ideen om vaccination til Edward Jenner ( ) og Louis Pasteur ( ). Men allerede i 1718 hjembragte en engelsk ambassadørfrue teknikken fra Tyrkiet, hvor det var almindeligt at pode børn med en mild form for kopper for at undgå de alvorligere udbrud. Sygdommen blev helt tilbage i 900-tallet indgående beskrevet af den muslimske forsker al-razi. Al-Razi, der var fra den persiske by Ray ikke langt fra Teheran, var allerede dengang på sporet af, at smitten var luftbåren. Kirurgiske redskaber Den muslimske kirurg al-zahrawi, der levede i den spanske by Granada i 900-tallet, opfandt mere end 200 kirurgiske instrumenter, som selv nutidens kirurger ville kunne genkende. Deriblandt blandt andet skalpellen og bensaven. Også injektionssprøjten blev opfundet af en muslimsk læge. Bedøvelse Udførelsen af den første operation under bedøvelse tilskrives den amerikanske læge C.W. Long i Men ideen om bedøvelse før en operation går helt tilbage til den muslimske læge og forsker Ibn Sina (Avicenna), som levede i den persiske by Bukhara i nutidens Usbekistan fra Han beskrev nytten af både opium og nedkøling som bedøvelsesmiddel. Ibn Sinas 14 bind store værk Canon medicinae var universitetslærebog i Europa i fem århundreder. Historie

4 OPFINDELSER Mad & drikke Islams overklasse kappedes ofte om at kunne tilbyde gæster den bedste mad og de bedste dufte. Derfor stammer mange moderne luksusvarer fra den muslimske verden. 3-retters menuen Ideen om, at et perfekt måltid skal bestå af tre retter, stammer oprindeligt fra den berømte muslimske trendsætter Ali ibn Nafi. Han bragte ideen med sig fra Irak til den muslimske by Cordoba i Spanien i 900-tallet. Herfra spredte konceptet sig senere til resten af Europa. Det lykkedes også Ali ibn Nafi at overbevise hoffet i Cordoba om, at det var mere smagfuldt at drikke af krystalglas frem for tunge drikkebægre af guld. Kaffe Da den muslimske gedehyrde Khalid, der levede i 700-tallet, en dag var ude og passe sine geder i Kaffa-regionen i Etiopien, bemærkede han, at dyrene blev meget livlige efter at have spist bær fra en bestemt busk. Opdagelsen ledte til den arabiske drik al-qahwa kaffen. Astronomi & matematik Nogle af historiens største matematiske genier levede i den muslimske verden. Og det var deres enestående arbejde, der banede vej for mange af de tanker og teknikker, vi i dag accepterer som grundlæggende for det meste af vores verdensopfattelse. Vinkel Algebra Nutidens tal er også af muslimsk oprindelse. Tallene optræder første gang i tekster af matematikeren al-khwarizmi fra omkring år 825. De enkelte tals udformning var baseret på, at de hver især havde lige så mange vinkler som det tal, de repræsenterer. Det var desuden al-khwarizmis bog Al-Jabr Wa-Al- Muqabilah, der lagde navn til kunsten algebra. Astrolabium Indtil opfindelsen af sekstanten i 1700-tallet var det såkaldte astrolabium livsnødvendigt til navigation på havet. Astrolabiet, der ligesom sektanten kunne bruges til at bestemme Solens og stjernernes højde over horisonten, blev oprindeligt opfundet i antikkens Grækenland, men det var muslimerne, der i 800- tallet perfektionerede astrolabiet, så de nøjagtigt kunne finde ud af, hvornår det var bedetid, og i hvilken retning den hellige by Mekka lå. Jorden kredser om Solen Omkring 1610 erklærede den italienske astronom Galilei, at alt ikke drejede sig om Jorden, men at Jorden derimod kredsede omkring Solen. Men faktisk var Galileis idé ikke ny. Ca. 500 år i forvejen var det generelt accepteret i den muslimske verden, at Jorden var i kredsløb om Solen. Det var også en muslimsk astronom al-biruni fra Persien der i slutningen af 900-tallet opdagede, at Jorden roterer om sin egen akse. 24 Historie

5 Alkohol og parfume Den destillationsproces, som gør frembringelsen af alkohol mulig, blev også opfundet i den muslimske verden. Opdagelsen blev gjort i år 800 af videnskabsmanden Jabir ibn Hayyan, der tilbragte det meste af sit liv i byen Kufa i nutidens Irak. Mange af de processer og det udstyr, han brugte, bruges selv den dag i dag. Hayyan brugte dog ikke kun sin opfindelse til at lave alkohol, men også til at udvikle verdens første koncentrerede parfumer. Den utrættelige videnskabsmand skrev flere store værker om kemi og kaldes i dag ofte kemiens fader. Syn & optik Muslimske videnskabsfolk var de første til at indse, at oldtidens opfattelse af, hvordan vores øjne fungerer, var helt forkert. Dermed lagde de grundstenen til den moderne optik. Synet I oldtidens Grækenland mente man, at synet fungerede ved, at vores øjne udsendte stråler, lidt ligesom vor tids laserstråler. I 900-tallet opdagede den muslimske fysiker Ibn al-haitham imidlertid, at øjet opfanger lysets stråler frem for selv at udsende dem. Opdagelsen gav siden al-haitham titlen som optikkens fader. Ingeniørbedrifter Leonardo da Vinci var med sine tanker om flyvemaskiner og andre fantastiske opfindelser langt forud for sin egen tid. Han var dog langtfra den første, der kom på disse tanker. Faldskærmen Tusinde år før brødrene Wright havde muslimen Abbas ibn Firnas udført adskillige forsøg på at opfinde en flyvemaskine. I 852 sprang han ud fra Grand Mosque i Cordoba iført en kappe, foret med træ-stivere. Det virkede dog ikke, men hans kappe dæmpede farten, og han overlevede. Faldskærmen var født. Vindmøllen En unavngiven muslimsk opfinder udviklede i 634 verdens første vindmølle som gave til en persisk kalif. Møllen havde 6 eller 12 sejl, som var beklædt med stof. Den programmerbare robot I 1206 opfandt den muslimske opfinder al-jazari fra byen Diyarbakir i Tyrkiet historiens første robot. Robotten var en båd, som om bord havde fire automatiske musikere, der kunne indstilles til at spille forskellige rytmer. Samme al-jazari opfandt også krumtapakslen. Brillerne Det var den allestedsnærværende muslimske ingeniør Abbas ibn Firnas fra Cordoba i Spanien, der som den første opfandt forløberen til brillerne. Han fandt i 800-tallet en metode, hvormed han kunne polere og slibe glasstykker, så de kunne bruges som læse-sten, som de blev kaldt. Abbas ibn Firnas' samtidige kollega, videnskabsmanden Ibn al-haitham, beskrev ligeledes glassets forstørrende virkning. Kameraet Efter at have iagttaget, hvordan lyset faldt ind ad et hul i vinduesskodderne, opfandt den muslimske fysiker Ibn al-haitham i 900-tallet forløberen for vore dages kamera. Ibn al-haythams opfindelse var det såkaldte camera obscura, som i princippet fungerer som nutidens overhead-projektorer. Ordet kamera stammer fra det arabiske ord qamara, som betyder mørkt rum. Historie