Verdensbilleder i oldtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdensbilleder i oldtiden"

Transkript

1 Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan mennesket gennem historien først gennem tro og sidenhen via videnskab har ændret sin opfattelse af hvordan solsystemet er opbygget. Den sidste tekst er en kort opsummering indeholdende en model. Tekst 1 Verdensbilleder i oldtiden Når man går ude en klar nat og kikker på stjernehimlen, kan de færreste undgå at blive fascineret af synet. Mange begynder også at fundere over, hvordan det hele hænger sammen: Hvordan er universet opstået? Hvor stort er det? Og hvordan bevæger solen, månen og planeterne sig? Sådanne spørgsmål har mennesker stillet sig selv i årtusinder, hvilket gennem tiderne har ført til dannelsen af vidt forskellige verdensbilleder, altså opfattelser af universets opbygning. I denne tekst skal vi se nærmere på nogle af de tidligste verdensbilleder. Vi ved fra overleveringer, at man i oldtiden havde en ganske udviklet astronomi og f.eks. foretog systematiske observationer af himmellegemernes bevægelser bl.a. for at kunne lave kalendere. Det er imidlertid karakteristisk for oldtidens verdensbilleder, at man ikke havde videnskabelige, men mytologiske forklaringer på, hvordan universet var opstået og indrettet. Det vil sige, at man havde historier om, hvordan guderne havde skabt verden. Tilsvarende mente man, at det var guderne, der forårsagede solens op- og nedgang, månens vekslende faser og planeternes bevægelse. Først med grækerne opstod der en mere videnskabelig astronomi, hvor man forsøgte at forklare sine observationer rationelt, f.eks. ved hjælp af geometriske modeller.

2 Det ægyptiske verdensbillede De forskellige forestillinger om verdens opbygning gennem tiderne har som regel taget udgangspunkt i religiøse forestillinger kombineret med det, man ser, når man kikker sig omkring. Det man umiddelbart ser, når man står i et landskab, er således en (mere eller mindre) flad jord med en himmelhvælving over, hvorpå stjernerne sidder fast, og solen, månen og planeterne bevæger sig. Denne observation var grundlag for ægypternes verdensbillede omkring år 1000 f.kr. Det ægyptiske samfund var et veludviklet landbrugssamfund, som havde brug for at have styr på årstiderne. Til dette formål benyttede de bl.a. 36 stjernebilleder, som var jævnt fordelt i et bælte rundt langs himlens ækvator. I årets løb stod disse stjernebilleder, som hver svarede til en ægyptisk uge, på skift op lige før solopgang. Når et af disse stjernebilleder afløste det forrige, var der altså gået en ægyptisk uge. Det babyloniske verdensbillede Babylonierne identificerede planeterne med deres hovedguder og troede på, at de havde betydning for landets økonomi og styring. Derfor var de babyloniske astronomer kongens embedsmænd, som bl.a. skulle forsøge at læse gudernes vilje i planeternes stilling i forhold til stjernerne og give kongen varsler på det grundlag. Forestillingen om, at planeterne skulle have indflydelse på menneskers skæbne, er altså et levn fra babyloniernes verdensopfattelse. Fig.1: Tabel brugt til at holde styr på månens & planternes bevægelse Babyloniernes evne til at forudsige astronomiske fænomener skyldtes, at de ved at observere regelmæssigt over en lang periode opdagede et system i himmellegemernes bevægelser. Derimod havde de ingen korrekt geometrisk teori for universets opbygning. For at holde styr på månens og planeternes bevægelse på himlen lavede babylonierne detaljerede tabeller over deres position til bestemte tider (fig.1).

3 Verdensbilleder i middelalderen og renæssancen I det antikke Grækenland udviklede bl.a. naturfilosoffen Aristoteles ( f.kr.) et verdensbillede med jorden som en kugle i hvile i centrum af et ligeledes kugleformet univers. Uden om jorden var der en række koncentriske kugleskaller eller himle, hvori solen, månen og planeterne bevægede sig i cirkulære baner. Cirkelkurven blev valgt, dels fordi man kunne observere, at himmellegemerne med regelmæssige mellemrum kom tilbage til de samme positioner på himlen og derfor måtte følge en lukket kurve, dels fordi cirklen for grækerne repræsenterede den mest fuldkomne form. Stjernerne sad ifølge de græske naturfilosoffer fast på den yderste kugleskal, og uden for den fandtes der overhovedet ingenting (fig.2). Dette antikke verdensbillede holdt sig næsten uændret frem til renæssancen, hvor der skete nogle store omvæltninger i menneskets opfattelse af universets opbygning. Det betød, at man fik en model, som var bedre i overensstemmelse med den fysiske virkelighed samtidig med, at mytologiske og religiøse forklaringer på naturfænomenerne blev erstattet af mere rationelle teorier. Derfor betød ændringerne i verdensbilledet også store ændringer i menneskets opfattelse af sig selv og sin position i universet. Fig.2: Det antikke verdenssyn med jorden som centrum i universet Det middelalderlige verdensbillede Efter at romerriget gik i opløsning, forsvandt kendskabet til den græske videnskab i Europa, men det antikke verdensbillede overlevede i den arabiske verden. I det 11. og 12. århundrede genopdagede europæiske videnskabsmænd imidlertid den græske litteratur og videnskab gennem kontakter til arabiske videnskabsmænd i Spanien. Efterhånden udkom de gamle græske skrifter derfor i latinske oversættelser og fortolkninger. I løbet af middelalderen blev det genopdagede antikke verdensbillede kombineret med katolsk filosofi og teologi. Det middelalderlige verdensbillede var altså en syntese af den aristoteliske naturopfattelse og den kristne livsanskuelse.

4 Det kopernikanske verdensbillede Den mand, som mere end nogen anden gjorde op med det geocentriske verdensbillede, var den polske matematiker, astronom, læge, jurist og teolog m.v. Nicolaus Kopernikus ( ). Han studerede i sin ungdom på forskellige europæiske universiteter og blev i 1503 doktor i kirkeret. Resten af sit liv virkede han som kirkelig embedsmand. Gennem astronomiske studier bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af kalendere blev det klart for Kopernikus, at det geocentriske verdensbillede (fig.3) ikke kunne give en tilfredsstillende beskrivelse af himmellegemernes observerede bevægelse på himlen. Han foreslog i stedet et heliocentrisk verdensbillede, som f.eks. gjorde det nemt at forklare, hvorfor planeterne Merkur og Venus altid befandt sig i nærheden af solen på himlen. Ligeledes kunne planeternes retrograde bevægelser (altså dette at de sommetider ser ud til at bevæge sig baglæns) forklares med, at jorden ganske enkelt overhalede dem indenom. Hvis det var rigtigt, at jorden ikke var i hvile midt i universet, men i løbet af året bevægede sig i forhold til stjernerne, skulle dette kunne måles. Selvom Kopernikus model for solsystemet i princippet var rigtig, kunne den ikke beskrive planeternes bevægelse helt præcist. Men på grundlag af Tycho Brahes detaljerede observationsdata kunne den tyske astronom Johannes Kepler ( ) efter næsten 20 års regnearbejde forbedre Kopernikus model, så den kom til at passe til virkeligheden. Fig.3: Tegning af det geocentriske verdensbillede, med jorden i centrum

5 Galilei og den moderne fysiks gennembrud Den italienske matematiker, fysiker og astronom Galileo Galilei ( ) regnes ofte som en af den moderne naturvidenskabelige metodes grundlæggere. Siden oldtiden havde de lærdes opfattelse af naturen i høj grad været præget af den verdensforståelse, som var udtænkt af den græske naturfilosof Aristoteles ( f.kr.). Selvom han principielt mente, at al naturerkendelse måtte begynde med sanseerfaring, må hans verdensforståelse ikke desto mindre betragtes som et spekulativt system, som især gav filosofiske forklaringer på naturfænomenernes årsager. Galilei var i første omgang ikke særligt interesseret i fænomenernes årsager. Derimod mente han, at man så præcist som muligt skulle Fig.4: Maleri af Galileo Galilei ( ) undersøge deres fænomenologi, dvs. deres opførsel under forskellige forhold. Dette kunne f.eks. gøres ved hjælp af enkle, kontrollerede eksperimenter. Ved at kombinere kvantitative målinger (bl.a. optælling) derfra, med matematiske ræsonnementer, kunne man så forsøge at opstille teorier for naturens opførsel. Galileis kikkert I 1609 hørte Galilei, at en hollandsk brillemager ved hjælp af et par linser havde lavet et instrument, som kunne få fjerne ting til at se ud, som om de var tættere på. Galilei gik derefter i gang med at bygge lignende kikkerter selv, og som den første nogensinde brugte han dette nye instrument til at studere solen, månen, planeterne og stjernerne. Derved gjorde han en lang række opdagelser, som bekræftede hans formodning om, at verden var indrettet helt anderledes, end Aristoteles og Ptolemaios m.fl. havde forestillet sig. I sit hovedværk Principia fra 1687 gav den engelske fysiker Isaac Newton ( ) den nuværende fysiske forklaring på planeternes bevægelse. Kilde: Version okt

6 Verdenssyn Tekst 2 Gennem historien har vi haft forskellige verdenssyn (ifølge tekst 1). De forskellige verdenssyn har til enhver tid opfyldt det behov som mennesket har haft for få forklaret vores placering i verden og årets gang. Der har været en løbende udvikling af menneskets verdenssyn omend den til tider har gået temmelig langsomt og endda gået baglæns. Det der ligger til grund for det moderne verdenssyn, er troen på naturvidenskaben, der underbygges af eksperimenter og matematik, frem for filosofi, religion og overtro. Specielt Newton fremhæves som den moderne naturvidenskabs fader og hans viden underbyggede det verdensbillede som Kopernikus i 1500 tallet fremsatte med solen som centrum. Det er forståeligt at de første verdensbilleder havde jorden som centrum (geocentrisk verdensbillede). Men den videnskabelige udvikling med flere og bedre observationer af de planeter der ligger langt væk fra solen gjorde at den geocentriske model ikke længere kunne bruges. Det gav altså ingen mening at tro på en model hvor man fastholdt jorden som centrum. Derimod gav det langt bedre mening at solen var systemets centrum. På den måde kunne man forklare de ting man observerede ude i rummet. Kopernikus var den første der tog det fulde spring og flyttede solen som værende centrum for solsystemet (heliocentrisk verdensbillede) - efterfølgende indså Kepler at planetbanerne ikke kunne være cirkelformet, men derimod måtte være ellipseformet og dermed var det moderne verdensbillede fuldendt. Efterfølgende har naturvidenskaben bekræftet Keplers verdensbillede, via mere og mere præcise observationer (bl.a. Gallio var den første til at udnytte kikkerten til at fortage systematiske og præcise observationer af solsystemet). Endelig i 1687 underbyggede og beviste Isaac Newton med matematik og fysik det moderne verdensbillede den moderne fysik var født. Signatur forklaring Jord Sol Planeter Geocentrisk verdensbillede Heliocentrisk verdensbillede(1) Heliocentrisk verdensbillede(2) moderne verdensbilled Jorden i centrum Solen i centrum. Jorden og planeterne bevæger sig i cirkler rundt om solen Solen i centrum. Jorden og planeterne bevæger sig i ellipser rundt om solen Model LDK / MW

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Naturvidenskab og kristendom

Naturvidenskab og kristendom Naturvidenskab og kristendom Paul Gauguin (1897) www.pepke.dk Naturvidenskab og kristendom Program: To skabelsesberetninger To sammenstød (1543 og 1859) Ét langt samspil Sameksistens? I begyndelsen skabte

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

KOSMOLOGIENS HISTORIE

KOSMOLOGIENS HISTORIE KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune.

Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. Lærervejledning 1 Tegningerne i ibogen er udført af Marie Dyekjær Eriksen Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. 1. udgave 2013 ISBN 978-87-989649-4-0

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Fortællingen om universet

Fortællingen om universet Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)

Læs mere

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm Antik og Moderne Kosmologi Søren Hindsholm 14. april 2001 2 Indhold 1 Oldtiden 5 1.1 Mytologiske Verdensbilleder..... 5 1.2 Fra myte til spirende naturvidenskab 6 1.2.1 Den joniske naturloso 7 1.2.2 Pythagoræerne

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Ole Christensen Rømer 1644-1710

Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Af Carl Henrik Koch, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Der foregik ikke en naturvidenskabelig

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Tycho Brahes naturfilosofi

Tycho Brahes naturfilosofi Humbach 07.2. 2. semester 2014 Gruppenummer 4 Tycho Brahes naturfilosofi Gruppemedlemmer: Viktor Jon Branner, Nina Rosentoft Christensen, Nanna Hegelund Gammelgaard, Line Emilie Balle Jensen, Stine Laybourn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning gymnasiet. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning gymnasiet. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning gymnasiet Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde

Læs mere

Det dobbelte bogholderi og centralperspektivet

Det dobbelte bogholderi og centralperspektivet aristoteliske opfattelser fandtes stadig, endda helt frem til 1600-tallet, hvor der så til gengæld opstod radikalt andre ideer. Men indtil da udvikledes de aristoteliske og ny-platoniske opfattelser sig

Læs mere

Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om

Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Solen. Aristoteles (384-322 f.v.t.), græsk filosof; opfattede

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

En fysisk model skabes Toner i en flaske

En fysisk model skabes Toner i en flaske En fysisk model skabes Toner i en flaske Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 1. september 2010 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Videnskabsmandens og 3humanistens fødsel

Videnskabsmandens og 3humanistens fødsel Videnskabsmandens og 3humanistens fødsel I 1492 opdager Christoffer Columbus Amerika. I 1519 dør Leonardo da Vinci. Få år senere starter reformationen. I 1543 udsender Nikolaus Kopernikus et værk, der

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2011/2012 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Kildetekster i Hvad er matematik?

Kildetekster i Hvad er matematik? <sortering efter forfatter og efter titel> Kildetekster i Hvad er matematik? Forfatter Titel ca. årstal abstract findes her: Ægyptisk matematiker Papyrus Rhind - 1650 fvt Udsnit af Papyrus Rhind: Vi kan

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Store Bjørn & Plejaderne

Store Bjørn & Plejaderne 1 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Af Erik Ansvang Johannes Kepler (tv.) & Nicolaus

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Mælkevejen Newton side 3 Fototeknikken side 5 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 side 6 Afstandsbestemmelse side 7 Den store debat i 1920 side 8 Artiklen her knytter sig til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi

Læs mere

Ole Rømers planetarium

Ole Rømers planetarium Ole Rømers planetarium Meddelelser udgives af foreningen Ole Rømers Venner og udkommer hvert år med historiske artikler inden for foreningens virke. Forslag til emner modtages gerne. Hjemmeside: www.oleroemer.dk

Læs mere

Det skabende menneske

Det skabende menneske dominerer diskussionerne inden for videnskab og filosofi i meget lang tid. Det er faktisk først omkring begyndelsen af 1600-tallet, der sker et radikalt opgør med aristotelismen, og man kan på mange måder

Læs mere

Galileo Galilei. Gentofte HF, Joachim Mortensen 2.p

Galileo Galilei. Gentofte HF, Joachim Mortensen 2.p Galileo Galilei Gentofte HF, 2005 Joachim Mortensen 2.p 15. februar 2009 Forord Denne tekst er skrevet i begyndelsen af 2005, da jeg gik på Gentofte HF. Den er lavet som den anden opgave af to større skriftlige

Læs mere

Det moderne verdensbilledes gennembrud. - en case til illustration af arbejdet i AT med. sag og fag fagligt samspil og videnskabsteori

Det moderne verdensbilledes gennembrud. - en case til illustration af arbejdet i AT med. sag og fag fagligt samspil og videnskabsteori Det moderne verdensbilledes gennembrud - en case til illustration af arbejdet i AT med sag og fag fagligt samspil og videnskabsteori Det moderne verdensbilledes gennembrud - Forståelse og fortolkning -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Klaus Olsbjerg

Læs mere

FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN

FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN Euklid Det fortælles, at følgende sætning stod skrevet over indgangen til Platons Akademi i Athen:»Her træde ingen ind, som er uvidende om matematik.«platon

Læs mere

Astronomiens verdensbillede

Astronomiens verdensbillede Astronomiens verdensbillede 10 Tychos system Som nævnt ovenfor var Tycho tidligt bekendt med det kopernikanske verdenssystem, som han beundrede for dets større økonomi og geometriske fortrin. Dette fremgår

Læs mere

Grundbøger til Almen Studieforberedelse

Grundbøger til Almen Studieforberedelse 96 MONA 2006 1 Grundbøger til Almen Studieforberedelse Anmeldelse: Johannes Iversen m.fl.: Indsigt og udsyn. Grundbog til almen studieforberedelse 1. udgave. Systime, 2005. 151 sider. 100 kr. Peter Føge

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Om at erkende verden den moderne filosofi

Om at erkende verden den moderne filosofi af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde

Læs mere