Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Frederiksberg HF-Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Religion C-niveau (del af KS) Thomas Falk Larsen (TFL) 2a og 2d og 2e og 2n Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Velfærdsstaten Titel 2 Nazisme, højreradikalisme og det onde Titel 3 Katastrofer Titel 4 Globalisering og kulturmøde Side 1 af 11

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Velfærdsstaten Forløbet har haft følgende overordnede tværfaglige problemformulering: Hvordan kan man forklare, at vi har en universel velfærdsstat i Danmark? Og hvilke udfordringer står denne overfor? Religion har svaret på denne problemformulering ved hjælp af følgende problemstillinger: Hvordan kan man hævde, at kristendommen er en forudsætning for den universelle velfærdsstat? Hvor og hvornår opstod kristendommen? Hvad er indholdet af den kristne tro? Hvad er indholdet af kristen praksis? Hvilke hovedretninger findes i kristendommen? Hvad er næstekærlighed? Og hvem er ens næste? Grundtekst: Kristendom, af Lene Madsen og Sofie Reimick, i Grundbogen til Religion C, Systime, s. 49, Niels Kærgaard: Kronik: Religion, politik og velfærdsstat, Kristelig dagblad, Bibeltekster: Bjergprædiken kap. 5, , Første korinterbrev 15,1-28 Galaterbrevet 5,1-12 Romerbrevet 5,1-21 Teori og metodehæfte til religionsfaget: Definitioner på Religion Fagets videnskabelige discipliner Religionsfaglige begreber: myte, ritual, helligt/progant Begrebsliste Ninian Smarts syv dimensioner Giddens periodemodel Komparativt skema: kristendom, buddhisme, islam Kildekritik Film/dokumentar Fem skarpe om reformationen Omfang 16 moduler á 90 min. Side 2 af 11

3 Særlige fokuspunkter Den kristne grundmyte Rundtur i bibelen Den apostolske trosbekendelse Religionsfaglige begreber: myter, ritualer, helligt/profant Kristendommens historiske udvikling Den historiske Jesus og den mytiske Jesus Kristendommens træ Kristendommens hovedretninger Reformationen og Martin Luther (Det almindelige præstedømme, opgør med afladshandel, Frelse gennem tro, To-regimentelæren Religiøs praksis i kristendommen Kristen etik Kristendommens betydning for velfærdsstaten Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, lærer-oplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderingsøvelser. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Side 3 af 11

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Nazisme, højreradikalisme og det onde Forløbet har haft følgende overordnede tværfaglige problemformulering: Hvordan kan man forklare nazismens fremkomst i Tyskland i mellemkrigstiden? Og hvilke højreradikale bevægelser findes i vore dages Europa? Religion har svaret på denne problemformulering ved hjælp af følgende problemstillinger: Hvordan definerer filosoffen Lars Svendsen ondskab? Hvordan definerer udvalgte religioner det onde? Hvordan kan det onde defineres i en sekulær sammenhæng? Hvilke etiske retningslinjer findes i udvalgte religioner? Hvad er indholdet af sekulære etiske teorier som nytteetik og pligtetik? Anvendt materiale (kompendiet): Pedersen, Marianne: 10 citater om ondskab september Wrang, Joachim: Ondskabens filosofi i Jyllandsposten, 15. Juli Berner, Birgitte og Olsen, Marianne: Ondskabens kulturhistorie. Systime 2011, s. 22. Nørhøj, Henning: Det siger verdensreligionerne om det onde. 21, maj, Religiøse tekster om det onde i verden: - Første Mosebog kap. 3, vers Koranen, sura 2, vers 30-34; sura 7, vers Samyutta-nikaya V, Fra: Religiøse etiske tekster: - Lukasevangeliet kap. 12, vers Imam al-nawavi om moralprincipper ( ) i uddrag. Fra: Følner, Hanne m.fl.: Kuplen. Muren. Graven. Gyldendal 2007, s Koranen sura, 76, vers 8. - Samyutta-nikaya V, Fra: Andreasen, Esben. Buddhismen introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder. Gyldendal 2002, s Tathagatagabha-sutra, Siksamuccaya. Fra: Fra: Andreasen, Esben. Buddhismen introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder. Gyldendal 2002, s. 91. Side 4 af 11

5 Menneskets fornuft og staten som modvægt til det onde Oplysningstiden i Berner, Birgitte og Olsen, Marianne: Ondskabens kulturhistorie. Systime 2011, s Pligtetik fokus på den etiske pligt ; Konsekvensetik fokus på konsekvenserne i Larsen, Kasper og Boserup Skov, Christoffer: Mennesket i verden. Systime 2013, s Konsekvensetik fokus på konsekvenserne i Larsen, Kasper og Boserup Skov, Christoffer: Mennesket i verden. Systime 2013, s Hitler og det onde i Berner, Birgitte og Olsen, Marianne: Ondskabens kulturhistorie. Systime 2011, s SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec Gerstein-rapporten i Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz. Gyldendal Uddannelse 2000, s. 87. Bargfeldt, Egil: Er ondskaben et grundvilkår for mennesket? August Omfang 20 lektioner á 45 min. Særlige fokuspunkter Lars Svendsens fire typer af ondskab Kristendommens definition af det onde Islams definition af det onde Buddhismens definition af det onde Forskellen på religiøse forklaringer og sekulære/ikke religiøse forklaringer på det onde Hvordan vil Svendsen forklare det nazistiske folkedrab? Hvordan vil Hannah Arendt forklare det nazistiske folkedrab? Kristen etik Etikken i islam Buddhistisk etik Pligtetik Nytteetik Religionsfaglig kildekritik Analyse af etiske dilemmaer Anvendelse af religionsfaglige begreber og religionsfaglig metode på case: folkedrabet på jøderne Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, lærer-oplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og Side 5 af 11

6 procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderingsøvelser. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Retur til forside Side 6 af 11

7 Titel 3 Indhold Katastrofer Forløbet har haft følgende overordnede tværfaglige problemformulering: Hvordan har mennesket fortolket og foregrebet katastrofer i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund? Religion har svaret på denne problemformulering ved hjælp af følgende problemstillinger: Hvad er en katastrofe? Hvordan har den religiøse tolkning af katastrofer ændret sig over tid? Hvad er buddhisme, og hvordan forklarer buddhismen katastrofer? Kan en religion aktivt hjælpe overlevende ofre videre efter katastrofen? Model, tekst og billede til religion i de tre samfundstyper og religiøse tolkninger af katastrofer: Anthony Giddens periodemodel i Lise Ludvigsen, Religion i det senmoderne samfund. Systime 2011, side Nutidens dommedag er skabt af videnskaben. Videnskab.dk http: / /undervismng.videnskab.dk/nutidens-dornmcdag-er-skabt-af-vtdenskaben Tørke: Kenyatta regnceremoni: Hanne Josephsen, Kultursammenstød kikuyoernes riter og myter. 1986, side 184 ff. Oversvømmelse: GT: 1. Mosebog 6,11-14, Klimakatastrofe: Fra jens-andre Herbener, Naturen er hellig. Klimakatastrofe og religion. Informations Forlag. 2015, side 167. Forside på bog, Rasmus Dahlberg, 100 års katastrofer- når menneske og maskine gårfejl af hinanden. Lindhardt og Ringhof. Grundbogsmateriale til buddhisme: Lene Madsen mfl.: Grundbogen til Religion C. Systime 2012, kapitel 6 (i uddrag]. Tekster og billeder til buddhisme: Takuan Soho, Den klare lyd af juveler i Anders Nielsen: Buddhisme. Introduktion og tekster. Systime 2015, side Linda Clod Præstholm, Buddhister tror ikke på uskyldig lidelse. Religion.dk, Frida Hastrup, Dårlig karma? Buddhismens rolle efter folkedrabet. Folkedrab.dk, Link: 1.asp Film/dokumentar Fem skarpe om Buddhisme Læst i forbindelse med prøveeksamen d. 12/2 2016: Anders Boas, Klimaspørgsmålet har igen gjort os alle til syndere, 10. nov.2013 Klassisk Buddhistisk tekst om karma og forskellighed: Milindapanha, 65 Side 7 af 11

8 Omfang lektioner af 45 min. Særlige fokuspunkter Det traditionelle, det moderne, det senmoderne samfund Fortryllelse, affortryllelse, genfortryllelse Fortolkning af det onde /katastrofen i de tre samfundstyper Moralsk kausalitet Kosmos kaos Religiøs og naturvidenskabelig virkelighedsopfattelse Fortolkning af katastrofer i buddhisme Livshjul, rodårsager, årsagskæde, Buddha, karma, de fire ædle sandheder, den otteledede vej Kildekritik Taksonomiske niveauer Progression med henblik på synopsis Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, læreroplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderingsøvelser. Introduktion til og gennemgang af synopsis med tilhørende gruppeøvelser Makkerpar til motivation og opstart af timer It-øvelse til anvendelse af begreber og selvstændig materialesøgning Retur til forside Side 8 af 11

9 Titel 4 Indhold Globalisering og kulturmøde Det sidste tværfaglige forløb i kultur- og samfundsfag har haft følgende overordnede tværfaglige problemformulering: Hvordan ser kulturmøder ud i en globaliseret verden og hvilke konsekvenser har kulturmødet mellem islam og den danske befolkning haft for det danske samfund? Religion har svaret på denne problemformulering ved hjælp af følgende problemstillinger: Hvad er kultur? Hvordan påvirker forskellige kulturmønstre (religiøse/sekulære) identitet og samfund? Hvad er islam - Hvor og hvornår opstod islam? Hvad vil det sige at være muslim i et moderne samfund? Hvordan kan man fortolke sharia i det danske samfund? Hvad er euroislam og hvordan ser det gode kulturmøde ud i Europa/Danmark? Hvordan ser institutionaliseringen af islam ud i Danmark? Yderligere har religion haft fokus på: At eleverne opnår en reflekteret forståelse for islams betydning for menneske, kultur og samfund, herunder det danske samfund. At eleverne kan analysere og vurdere forskellige fortolkninger inden for islam, herunder traditionalisme, sekularisme, modernisme og fundamentalisme. At eleverne kan anvende fagsprog til at debattere kulturmødet. Grundbogsmateriale: Allan F. Clausen og Poul S. Mikkelsen: Det multikulturelle samfund - og det danske. Systime 2010, side (i uddrag) Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime 2012, kapitel 4 (uddrag) og side Tekster og billeder: Tekstmosaik af sura, hadith og Sira: Sura 3, 1-9. I Ellen Wulff, Koranen. Forlaget Vandkunsten, 2006, side 48 Hadith om Billeder. I Bendt Alster m.fl.: Gads religionshistoriske tekster. Gads Forlag, 1989, side 418. Hadith af Al-Bukhari om troen. Sira af Ibn Ishaq: Muhammads rejse. Avisartikel: Den sekteriske strid, der flår mellemøsten itu. Politiken 5. jan sek. s. 8 Film/dokumentar Grisen, kortfilm ( Side 9 af 11

10 Hajj-dokumentar: ( Læst i forblindelse med prøveeksamen d. 21. april 2016 Fatih Alev: At leve som muslim i Danmark, i Mona Sheikh mfl.: Vakuum, Tiderne skifter Billedmosaik: Det islamiske trossamfund, Moske Hamid Bin Klialifa Civilisations Center, Ramadan middag i Snapsetinget på Christiansborg. Martin Henriksen: Nej tak til en stormoské, Danskfolkeparti.dk Henriksen Nej tak til en storrnosk%c3%a9 Omfang Særlige fokuspunkter 18 lektioner á 45 minutter I forhold til læreplanens mål: Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. Religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Kultur og kulturmønstre Isbjergmodel Islams oprindelse og historie, herunder den historiske og mytiske Muhammad, sunni, shia og kalifat. Hellige skrifter, med fokus på dogmer, koran, hadith og sira Hellige handlinger, med fokus på de fem søjler og ritualanalyse Moderne sharia og islam i Danmark, med fokus på sharia, jihad, halal/haram og danske muslimske foreninger og organisationer. Traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme Os/dem Maksimalisme/minimalisme Indefra/udefra Essentialisme Inklusiv/eksklusiv Taksonomiske niveauer Kildekritik Synopsis øvelser Væsentligste arbejdsformer Forløbet har været baseret på følgende arbejdsformer, således at der er blevet vekslet mellem en deduktiv og induktiv tilgang og bearbejdning af stoffet: Klasseundervisning i form af formidlingsorienteret tavlegennemgang, læreroplæg, elevredegørelser, -analyser og -vurderinger, fremvisning af videosekvenser, procesorienterede elevanalyser og -vurderinger samt klassedialog. CL-øvelser i form af quiz og byt og matrix Makkerpar til motivation og opstart af timer It-øvelse til anvendelse af begreber og selvstændig materialesøgning Gruppearbejde i form af formidlingsorienterede redegørelsesøvelser og procesorienterede redegørelses-, analyse-, argumentations- og vurderings- Side 10 af 11

11 øvelser. Individuelt arbejde i form af formidlings- og procesorienterede analyseøvelser. Prøveeksamen i form af en synopsis øvelse med både mundtlig og skriftlig fremstilling og elev feed-back+forward. Retur til forside Side 11 af 11