Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF enkeltfag Religion B Sofie Brændgaard Dall og Tanja Maria Sprenger (pædagogikumkandidat) 16relb2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Religion i det senmoderne samfund, etik og religionskritik (jf. også titel 5) Kristendom og værklæsning: Markusevangeliet Islam Buddhisme Religion i det senmoderne samfund, religionskritik og feltstudier (jf. også titel 1) Projektrapport Side 1 af 11

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 1 Indhold Religion i det senmoderne samfund, etik og religionskritik -Indledende bemærkninger om religion: Lene Madsen et al: Grundbogen til religion c, s : Indefra-udefra-synsvinkel Religionsfænomenologisk og religionssociologisk tilgang -Repetition af religionsfaglige begreber: Gudsopfattelse (monoteisme/polyteisme) Helligskrift Myte (herunder kosmologi/eskatologi) Åbenbaring Profet Ritual (herunder overgangsritual) -Religion i det senmoderne samfund: Lene Madsen et al: Grundbogen til religion c, s og 15: Religion i det moderne samfund sekularisering og affortryllelse Religion i det senmoderne samfund afsekularisering og genfortryllelse Den religiøse aktør, pluralisme, synkretisme, polarisering, maksimalismeminimalisme Artikel: Jyllands-Posten d : Den kosmiske bolsjepose -Etik: Artikel: religion.dk d : Hvad er religiøs og verdslig etik? Pligtetik og nytteetik -Religionskritik: Dorte Thelander: Religion: Teori fænomenologi metode, s : Side 2 af 11

3 Friedrich Nietzsche Sigmund Freud Karl Marx Richard Dawkins Daniel Dennett 1 uge af 10 timer Der har primært været fokus på en introduktion til den fænomenologiske og sociologiske tilgang og at genopfriske religionsfaglige begreber og anvendelsen af disse. Der har været fokus på at karakterisere religion i hhv. det moderne og senmoderne samfund og at kunne anvende religionsfaglige begreber om dette. Vi har arbejdet med forskellen på religiøs og verslig etik og dens betydning i det senmoderne samfund. En gennemgang af de vigtigste religionskritikere og deres forskelligartede udgangspunkt. religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode religionsvidenskabelig teori Tekstlæsning, pararbejde, gruppearbejde Side 3 af 11

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 2 Kristendom og værklæsning: Markusevangeliet Indhold Klassisk kristendom: -Skematisk oversigt over Bibelen i Allan Poulsen et al: Kristendom i nutid, s Syndefaldet: 1Mos 2,4-3,24 Jens Forman: De kristnes religion, s Pagtstanken i Jens Forman: De kristnes religion, s Moseloven og Messias: Jens Forman: De kristnes religion, s Sam 7 Dan 7, Jesu forkyndelse: Jens Forman: De kristnes religion, s og Matt. 5-7: Bjergprædikenen -Ny pagt og frelse: Jesu død og opstandelsestroen i Jens Forman: De kristnes religion, s Kristendommens udvikling og folkekirken i DK i dag -Kristne hovedretninger: Hanne Følner m.fl.: Kuplen, Muren, Graven, s : Den romersk-katolske, ortodokse og protestantiske kirke -Folkekirken i DK i dag: Artikel: Kristendom.dk d : Ti vigtige ting om den danske folkekirke Artikel: Kristeligt Dagblad d : Kirkeanalyse: Den etiske Jesus står i høj kurs Dokumentar: Under præstekjolen (cfu.dk) Værklæsning - Markusevangeliet: Side 4 af 11

5 -Teori: Max Weber: Karisma i Jeppe Sinding Jensen: Det er religion, s Max Weber: Rutinisering af karisma i H. Andersen et al: Max Weber: Udvalgte tekster, Bd. 2, s Værklæsning: Intro til evangelierne i E. Thestrup Pedersen: Jesu forkyndelse, s og Markusevangeliet 5 uger af 10 timer Tilgangen til kristendom har været at se på hvad den tager med sig fra jødedommen og hvad den gør op med udgangspunkt i syndefald, pagt, messiasforventning, frelse, næstekærlighed. Vi har fokuseret på kristendommen i Danmark i dag - dels de moderne retninger og dels hvilken betydning den har i den brede befolkning med fokus på etik og næstekærlighed samt folkekirkens rolle og betydning. Markusevangeliet er læst med udgangspunkt i Max Webers teori om karisma og rutinisering af karisma og med fokus kristologi. kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår, som på C-niveau, tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode religionsvidenskabelig teori hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter. Tekstlæsning, gruppearbejde Side 5 af 11

6 3 Islam Indhold Klassisk islam: -Islam, jødedom og kristendom: -Tro Jens Forman: Muslimernes religion s : Bøgerne/Koranen Profeterne/Muhammed Hanne Følner et al: Kuplen, Muren, Graven, s. 225: Pagterne med jøderne og de kristne, Sura 5 vers Bøgerne, Sura 5 vers Praksis Lene Madsen et al: Grundbogen til religion c, s : De 5 søjler - fokus på salah og hajj Hanne Følner et al: Kuplen, Muren, Graven, s. 113: Bederetningen, sura 2 vers Den første bøn mod Mekka, Hadith fra Bukharis samling -Muhammeds efterfølger - rutinisering af karma: Kaj Pinholt Jespersen: Iran s Sunni og shia + Webers teori læst i forbindelse med værklæsning Islam i dag med fokus på DK og Mellemøsten: Kvindesyn i islam og Muhammeds koner: Artikel: Profeten Muhammads hustruer, Dokumentar: Wallah min søster - om etnisk kvindekamp (cfu.dk) Islamisk Stat: Begrebet jihad Begrebet Sharia Islamisk Stat - baggrund (faktalink.dk) Artikel: Kristeligt Dagblad d : Vestlige medier, Islamisk Stat og danske muslimer Side 6 af 11

7 Dokumentar: Islamisk Stats danske soldater (cfu.dk) 3 uger af 10 timer Fokus på islam har med udgangspunkt i synkretisme været hvilke forestillinger fra jødedom og kristendom man finder i islam og hvilke islam tydeligt gør op med, dette med fokus på helligskrift, profet, ritual (bøn og valfart) og gudsopfattelse og forskellen. Webers teori om rutinisering af karisma har også været anvendt i forhold til Muhammeds efterfølger (sunni og shia). Forløbet om nutidig islam har taget udgangspunkt i kursisternes ønsker og interesser. islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst. I arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode Tekstlæsning og skriftligt arbejde. 4 Buddhisme Indhold Klassisk buddhisme: Buddhismens historiske udvikling og buddhistiske forestillinger, herunder følgende begreber: Buddha Asket Guru Samsara Karma Nirvana Dharma Buddhalegenden Benaresprædikenen Side 7 af 11

8 De fire ædle sandheder og Den otteledede vej/middelvejen Livshjulet Lene Højholt: Buddhas lære, s og 32-33: Buddhalegenden Benarestalen Dokumentar: 5 skarpe om buddhisme (cfu.dk) -Anders Nielsen: Buddhisme: Buddhisme i Vesten, s : Hvordan og hvornår kommer buddhismen til Vesten Immigrantbuddhisme Konvertitbuddhisme Synkretisme Dokumentar: Himlen over Danmark - Buddha og milliardæren (cfu.dk) 2 uger af 10 timer Fokus for arbejdet med buddhismen har dels været en lidt grundigere gennemgang af de grundlæggende begreber og forestillinger og dels hvilke forestillinger buddhismen tager med fra hinduismen og hvilke den gør op med. Fokus har været dels på den religiøse praksis og dels hvordan buddhismen ser ud i Danmark i dag og at der er forskel på traditionel og vestlig buddhisme. buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra dennes oprindelse og fra nutiden religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode Tekstlæsning og pararbejde. Side 8 af 11

9 5 Religion i det senmoderne samfund og feltstudier Indhold Religion i det senmoderne samfund: Lene Madsen et al: Grundbogen til religion c, s. 264: Konversion - Artikel: Konvertit: Den katolske kirkes faste retningslinjer giver tryghed, - Artikel: Den danske konvertit er en ung, søgende kvinde, - Artikel: Kære venner: Derfor valgte jeg at blive buddhist, Lise Ludvigsen et al: Religion i det senmoderne samfund, s : Anthony Giddens: Tradition -Artikel: Kristeligt Dagblad d : Danskernes forhold til religion er under forandring. Feltarbejde: Thomas Hylland Eriksen: Kulturforskelle Blogindlæg på Politiko: Marie Krarup: Aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv... Helligsteder Dorte Motzfeldt: Religion. Teori - fænomenologi - metode, s. 118 og : Hjemmets/rummets sakralisering Emile Durkheim profant/helligt Observation Gruppearbejde med selvvalgte helligsteder/forsamlingssteder (kirker og moskeer) Side 9 af 11

10 Opsamling og repetition 2 uger af 10 timer Vi har haft fokus dels på senmoderne religionskritik og religiøse tendenser i det senmoderne samfund og hvilke behov religion opfylder hos det senmoderne menneske. Feltarbejdet har bestået af observationer på fysiske forsamlingssteder med krav om billeddokumentation og fremlæggelse med inddragelse af Emile Durkheim. Tekstlæsning, pararbejde og feltarbejde. 7 Projektrapport Indhold Dorte Motzfeldt: Religion. Teori - fænomenologi - metode, s : Om projektrapporten Skematisk oversigt og forklaring på hvad projektrapporten skal indeholde formuleret af lærer 3 uger af 10 timer Fokus på selvstændigt arbejde, at kunne udvælge og afgrænse et område, problemformulere, finde materiale. Side 10 af 11

11 religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode religionsvidenskabelig teori Projektarbejdsform Side 11 af 11