MAN KAN IKKE SPARE SIG TIL EN GOD BUNDLINIE

Transkript

1 NR. 6 // JUNI 2016 FOKUS PÅ ØKONOMI: S Stor forskel på bedrifters dækningsbidrag d Kend dine fremstillingspriser K FFraktilanalyser er nyttige Hold fokus på bundlinien H Afgrødeøkonomi: Spinat, A græsfrø og kartofler i en liga g for sig Frontløber: MAN KAN IKKE SPARE SIG TIL EN GOD BUNDLINIE Eventyret i udlandet kan blive et mareridt 32/ Godt at vide hvor jeg ligger i forhold til andre 34/ Nedvisning, skårlægning eller direkte rapshøst 43/ Håndværket er gået af mode

2 Jagten på verdensrekorden i vinterraps Karen Linddal Pedersen mener, at direkte tærskning af vinterraps næsten altid er at foretrække fremfor skårlægning. Skårlægning giver nemlig ofte et større frøtab og mindre olieindlejring de sidste dage før høst, end direkte tærskning. Derudover kommer omkostning til skårlægning og risikoen for aldrig at få frøet bjerget tørt under regnfulde høstbetingelser. Foto: Agrofoto. Køreskade koster udbyttetab på 1,7-3,3 pct. ved nedvisning Raps: kan nedvisnes med gram/ ha glyphosat. Beslutning om nedvisning er dog en afvejning af fordele og ulemper. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf »Jeg vil almindeligvis foretrække direkte tærskning af vinterraps uden nedvisning, hvis man har en pæn og jævnt udviklet mark uden nævneværdig ukrudt,«siger Karen Linddal Pedersen, planteavlskonsulent hos Centrovice. Hun tilføjer dog, at beslutningen er en afvejning af fordele og ulemper. Og at nedvisning kan være en fordel i marker, hvor rapsen afmodner uens.»nedvisning vil oftest føre til, at afgrøden kan høstes med en lavere vandprocent. Det kan have stor betydning for nettoudbyttet, da det er meget dyrt at tørre raps. Samtidig øger nedvisning høstkapaciteten med procent, og det reducerer forbruget af dieselolie,«siger Karen Linddal Pedersen. Ulemper ved nedvisning Eventuel nedvisning bør ske dage før høst, når skulperne er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø nederst på planten. Timingen er vigtig.»nedvisner man rapsen for tidligt, går det ud over udbyttet. Særligt i varme perioder vil mange landmænd føle sig fristet til at komme i gang med nedvisningen for tidligt. Kommer man til gengæld for sent, er der større risiko for skulpeopspring, eller at frøene spirer i skulperne. Derudover skal man indregne køreskader, som ved arbejdsbredder på meter koster et udbyttetab Ä Ä Jagten på verdensrekorden I løbet af vækstsæsonen dyster fire danske landmænd om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. ha på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. 34

3 på 1,7-3,3 pct.,«siger Karen Linddal Pedersen. Hun tilføjer, at det er bedre at udføre nedvisning en smule for sent end for tidligt. Ved sen nedvisning påvirkes indlejringen af olie i frøene nemlig mindst muligt. Det har betydning, da indlejringen af olie i frøene fortsætter til kort før høst. Økonomiske overvejelser»nedvisning af raps koster kr. pr. ha for kemi plus 120 kr. pr. ha til kørsel. Dertil kommer et udbyttetab på grund af køreskade - typisk på 0,8 1,5 hkg pr. ha svarende til Dekalb anbefaler: sortsvalg Man bør vælge vinterraps-sorter, der yder et højt, stabilt udbytte gennem flere års afprøvning og har god sygdomsresistens, vinterfasthed og skulpeopspringsresistens. Alle Dekalb sorter har god sygdomsresistens. De har dobbelt phomaresistens, som betyder, at de både har specifik resistens i form af et specifikt gen (RLM7) og polygen resistens. På den engelske recommended list, hvor man giver karakterer for sorternes sygdomsresistens på en skala fra 1-9 (9 højest resistens), ligger Dekalb sorterne med en resistens på 8 eller 9 mht. phoma. Mod lys bladplet får alle sorter 6, bortset fra DK Exalte der har markedets bedste resistens med 8. Dekalb sorterne har skulpeopspringsresistens, hvilket giver fleksibilitet i høst og sikrer mod dryssespild kr. pr. hektar,«siger Karen Linddal Pedersen.»Hvis rapsen skal tørres ned fra et vandindhold på 10 til 9 procent, koster det mellem 10 og 12 kr. pr. hkg. Dertil kommer et evt. fraregnet svind, Det giver ved et udbytte på 45 hkg pr. ha omkstninger på kr. pr. ha.«karen Linddal Pedersen anbefaler ikke, at man bruger de såkaldte skulpeklæbere, f.eks. Spodnam, Podstick og Aventrol, da de koster kr. pr. ha. Og forsøg viser, at de kun giver små eller slet ingen merudbytter. Mange skårlæggger og nedvisner for tidligt Udbyttetab: For tidlig skårlægning eller nedvisning koster let 100 kg frø pr. dag pr. hektar. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf Udbyttet i vinterraps stiger markant under modningsprocessen. Svenske forsøg fra 2012 og 2014 har indikeret en tilvækst pr. døgn på mellem 88 og 140 kg frø pr. hektar de sidste fire til otte dage inden høst. Planteavlskonsulent Finn Olsen fra Sønderjysk mener dog, at man skal passe på med at overfortolke de svenske forsøg. Det er nemlig vanskeligt at fastsætte det optimale høsttidspunkt for raps. Og det er vigtigt at vurdere skulpernes tilstand. Er de angrebet af f.eks. skulpesvampe eller snudebiller, vil de være mere udsatte for at springe op, og her må man derfor ikke vente for længe. Vurder sideskud»generelt vil jeg vurdere, at rigtig mange af de landmænd, som skårlægger eller nedvisner rapsen, kører op til en uge for tidligt. Det reducerer udbyttet og olieindholdet og gør, at der er for mange grønne skulper, der går bagud af mejetærskeren,«siger Finn Olsen. Ved fastlægningen af tidspunktet for skårlægning og nedvisning understreger han vigtigheden af, at man ikke blot vurderer på hovedskuddet.»i en sort som Einstein vil jeg tro, at op mod 80 procent af udbyttet kan komme fra sideskuddene. I det hele taget skal vi lære, at sideskuddene bidrager væsentligt til udbyttet. Det er forstærket af, at vi i de senere år har vækstreguleret rapsen mere end tidligere. Og at vi i højere grad end tidligere har et mål om, at rapsen skal være mere åben, så lyset lettere kan trænge ned til rapsens blade for at optimere fotosyntesen,«siger Finn Olsen. Mindre skulpeopspring Gennem de senere år er der kommet sorter på markedet, Mange landmænd kan ifølge Finn Olsen med fordel udskyde skårlægning eller nedvisning med en uge. Foto: Agrofoto. som er mindre tilbøjelig til skulpeopspring. En analyse fra Seges viser, at sorter, der er mere modstandsdygtige over for skulpeopspring, har kunnet opretholde udbyttet i to til fire uger efter normalt høsttidspunkt i modsætning til sorter, der ikke er så modstandsdygtige over for skulpeopspring.»det bør der tages hensyn til ved både direkte høst og ved fastlæggelsen af tidspunktet for skårlægning eller nedvisning,«siger Finn Olsen. 35

4 Jagten på verdensrekorden i vinterraps 4 landmænd jagter Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S Henrik Severin, driftsleder. Sideskud er kommet op i toppen af afgrøden»jeg er rigtig godt tilfreds med rekordrapsen. Det lave plantetal har gjort, at sideskuddene er kommet godt med op i toppen af afgrøden, så det tegner rigtig godt,«siger Henrik Severin. Han sprøjtede rekordrapsen mod lys bladplet 18. april og har fulgt op med to sprøjtninger mod svampesygdomme under blomstringen. Første gang 11. maj med 0,5 liter Efilor pr. hektar. Anden gang 25. maj med 0,5 liter Efilor og 0,25 liter Amistar pr. hektar. De resterende marker med raps har fået efter samme opskrift. Ved begge sprøjtninger blev der tilmed kørt med skadedyrsmidler, men det var kun marken med rekordrapsen, der fik i alt 28 kg flydende N ved de to sprøjtninger under blomstringen. Dermed har Henrik Severin tilført 250 kg kvælstof pr. hektar til rekordrapsen. Henrik Severin har ikke nedvisnet rapsen før høst i tidligere år og vil heller ikke gøre det i år.»vi høster rapsen direkte. Det har været fremme, at man kan øge olieeindholdet i frøene ved at lade den stå længere inden høst. Men vi høster rapsen, når den er tjenlig, og vejret er til det,«siger Henrik Severin. Han er stadig optimistisk i forhold til at slå verdensrekorden, og glæder sig over, at de øvrige afgrøder også står godt. Men han understreger samtidig, at mængden af nedbør frem til høst bliver meget afgørende for udbytterne. Det gælder også i rekordrapsen. Lars Langskov Nielsen. Der skal vand til at fylde frøene op»den nedbør vi fik sidst i maj, var guld værd. Men vi skal have mere nedbør, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at slå verdensrekorden,«siger Lars Langskov Nielsen. Han har endnu ikke lagt sig fast på, om han vil gå efter at slå rekorden i marken med Exception eller i marken med Einstein. Rapsen står rigtig godt i begge marker, og det tørre vejr i maj gav gode forhold til bestøvningen. Rapsen blev sprøjtet mod lys bladplet 14. april og blev sprøjtet mod svampesygdomme to gange under blomstring. Ved de to sprøjtninger under blomstring havde han et skadedyrsmiddel mod skulpesnudebiller med. Til gengæld havde han kun flydende gødning med ved den sidste svampesprøjtning. Dermed har rekordrapsen fået i alt 300 kg kvælstof pr. hektar. I maj havde Lars Langskov Nielsen besøg af tekniklærer Klaus Fuglsang fra Dalum landbrugsskole, som fløj hen over rapsen med en drone.»dronen kan ikke forudsige udbyttet, men den kan give ret præcise data for, hvor tæt afgrøden er forskellige steder i marken. Ved at sammenligne udbytterne fra udbyttemåleren på mejetærskeren og eventuelle jordbundsdata kan man forhåbentlig splitte marken op i forskellige områder, og tilpasse input i forhold til udbyttepotentialet,«siger Klaus Fuglsang, som stod for overflyvningen. Videoen kan ses på Facebooksiden: Vinterraps mod højere udbytter. 36 Henrik Severin glæder sig over kraftige sideskud i rekordrapsen. Lars Langskov Nielsen og Klaus Fuglsang overfløj rapsen med en drone i maj.

5 verdensrekorden Gammeleje I/S Kalsbøl Gods Sten Sigersted, driftsleder. Fire sprøjtninger mod svampesygdomme»oprindeligt havde jeg planlagt to sprøjtninger mod svampesygdomme i rekordrapsen. Men lys bladplet udløste en tidlig sprøjtning. Og tre dage efter den første svampesprøjtning under blomstring var der skulpesnudebiller i rapsen. Derfor valgte jeg at dele den sidste svampesprøjtning i to,«siger Sten Sigersted. Dermed blev rapsen sprøjtet tre gange mod svampesygdomme under blomstringen. Første gang var 30. april, hvor han kørte med 0,5 liter Efilor og 0,5 liter Juventus pr. hektar. Anden gang, 5. maj, med 0,3 liter Efilor og 0,3 liter Amistar pr. hektar. Og tredje gang med 0,2 liter Efilor og 0,3 liter Amistar pr. hektar. Ved de tre sprøjtninger i blomstringen kørte han med 15 kg flydende N pr. hektar. Dermed har rekordrapsen fået i alt 273 kg N pr. hektar. Det er betydeligt mere end den øvrige raps på Gammeleje, som dog også er sprøjtet i alt tre gange mod svampesygdomme, og som også fik 15 kg N pr. hektar ved de to sprøjtninger under rapsens blomstring.»rapsen står mega godt. Vi har ikke fået så meget nedbør i maj, så vi er afhængige af, at vi får mere vand inden høst. Men ellers tegner det rigtig godt, og nu er der jo ikke så meget mere, vi kan gøre,«siger Sten Sigersted. Han er modstander af at nedvisne raps inden høst. I rekordrapsen er han dog spændt på, om det massive input får indflydelse på afmodningen. Michael og Johan (fraværende) Levy. Håber på tør sommer til rekordrapsen»rekordrapsen står godt, men den er ikke så høj, som rapsen var sidste år,«siger Michael Levy. Det mener han, kan hænge sammen med det kølige og fugtige vejr i april. Og selvom der ikke er så megen biomasse i rapsen i år, så mener han stadig, at det er realistisk at slå verdensrekorden. Rapsen har nemlig et kraftigt skulpelag, og det er sammen med frøstørrelsen meget afgørende for udbyttet. Michael Levy håber, at vi får en tør og solrig sommer. Det kan den stive jord, som rekordrapsen dyrkes på, nemlig godt modstå. Sidst i maj havde han sprøjtet al rapsen to gange mod svampesygdomme. Første gang mod lys bladplet, og anden gang under blomstringen med 0,5 liter Efilor og 0,25 liter Amistar pr. hektar. Det mener han er tilstrækkeligt - med mindre der er meget fugt i afgrøden sidst i maj og først i juni. Rapsen er sprøjtet med Mavrik mod snudebiller to gange.»vi kørte med Mavrik, som må udbringes i biernes flyvetid. Vi har nemlig erfaring for, at rapsen lettere tipper tilbage efter kørsel i marken om dagen end om natten. Jeg ved ikke, om det er fordi planterne er mere saftspændte om natten,«siger Michael Levy. Han gav rapsen 15 kg flydende N pr. hektar under blomstrngen, så den samlet har fået 258 kg N. Sten Sigersteds rekordraps har fået 45 kg flydende N under blomstringen. Michael Levy har sprøjtet rapsen en gang under blomstringen. 37

6 Få fagmagasinet Mark ind ad døren og følg med i alt, hvad der sker indenfor planteavl I fagmagasinet Mark bliver der sat fokus på alt fra gødning, love og regler til, hvordan andre landmænd vælger at drive deres marker. Køb dit abonnement på Mark på eller ring