DEN BLÅ BOG 2016 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN BLÅ BOG 2016 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS"

Transkript

1 DEN BLÅ BOG 2016 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS

2 INTRODUKTION Seed Your Success - Så jer til succes med hybrid-udsæd fra DEKALB. Kære planteavler. I over 100 år har DEKALB været en markant samarbejds-partner til landmænd i hele verden. DEKALB har det mål at øge landmandens udbytte med det lavest mulige input. Gennem innovativ forædling har DEKALB formået at introducere resistens overfor flere tabsgivende udfordringer. I mere end 10 år har DEKALB været på markedet med skulpeopspringsresistensen, der forhindrer skulperne i at springe op utilsigtet. Denne egenskab har højnet dyrkningssikkerheden og sparet mange landmænd for bekymringer i høst. RLM7 genet, der beskytter rapsen mod den tabsgivende sygdom Phoma, har været markedsført af DEKALB i Danmark siden Denne resistens giver en unik beskyttelse allerede fra vækststarten. Våde og varme efterår, som vi oplever i disse år er grobund for markante Phoma-angreb, og med denne resistens kan du som planteavler fokusere på andre ting i marken. DEKALB differentierer mellem kompakte og hurtigt - voksende typer. Denne egenskab er vigtig, da det giver dig som planteavler muligheden for at vælge netop den sort, som egner sig til de klimatiske og agronomiske forhold, der gør sig gældende på netop din ejendom. Denne viden kan sikre overvintring og korrekt vækst i sæsonen frem til høst. HOLL raps fra DEKALB er en niche, som i de kommende år vil blive udbredt. HOLL giver en oliekvalitet, som er eftertragtet i fødevareindustrien. Her i bogen vil du blive opdateret på DEKALB sorter med denne egenskab. DEKALB Danmark udfører hvert år forsøg på 35 landbrug i Danmark og Skåne. Disse forsøg giver DEKALB mulighed for at give dig en seriøs vejledning om sorterne. Informationer om udbytte, resistens, lejesæd og vækstmåde er yderst vigtige parametre, når du som planteavler skal vælge sorter. DEKALB kan og vil rådgive dig seriøst og kompetent. DEKALB er stolte af at kunne give dig denne bog. Betragt Den Blå Bog som værende dit opslagsværk til innovativ rapsdyrkning. Bogen indeholder vigtige informationer og DEKALB teamets vejledninger til korrekt rapsdyrkning. Bogen giver samtidig dig som planteavler et overblik over nye, såvel som gennemprøvede DEKALB sorters egenskaber. Med disse ord vil vi ønske dig en vellykket vækstsæson. Team DEKALB. INHOLDSFORTEGNELSE SIDE Oversigt over genetiske egenskaber 4 Udvikling i efteråret 5 Skulpeopsprings - resistens 6-7 Rodhalsråd (Phoma) resistens 8-9 Vinterfasthed Etablering 12 Udsædsmængde 15 Dyrkningsvejledning Rapsens sygdomme Rapsens skadedyr Vækstregulering 24 Gødskning 25 Oversigt over såtidspunkter SORTSOVERSIGT: DK Exception DK Explicit DK Exentiel DK Exclusiv HOLL V316OL DK Exalte Nedvisning af rapsen

3 VIGTIGE DEKALB EGENSKABER Denne brochure indeholder de syv vigtigste DEKALB sorter, der er specielt udvalgt til danske forhold. Alle sorterne er hybrider. I beskrivelsen af sorterne længere omme i bogen er angivet for hver sort, hvilke af nedenstående DEKALB egenskaber de indeholder. Egenskaberne er illustreret med ikoner. God vinterfasthed Højt olieindhold UDVIKLING I EFTERÅRET Der er forskel på sorternes væksthastighed og bladstilling i efteråret. De hurtigt voksende sorter kommer som navnet siger hurtigt i gang efter såning og har en kraftig vækst igennem efteråret. Dermed er disse sorter velegnede til sen såning eller såning under vanskelige forhold. Er du på en kold lokalitet, og sår efter den 25/8, bør du altid bruge en hurtigt voksende sort. Sorterne har en opret bladstilling. Behov for vækstregulering i efteråret skal altid vurderes i en hurtigt voksende sort. Skulpeopspringsresistens Rlm7 Rodhalsråd-resistens Udover de grundlæggende egenskaber som findes i alle sorter er hver enkelt sort karakteriseret ved en specifik agronomisk profil, hvilket illustreres med følgende ikoner: efterårsvækst Stærk etablering inden vinter De kompakte sorter har en rolig efterårsvækst. Sorterne danner en flad roset og holder naturligt vækstpunktet tæt på jorden, hvilket sikrer en rigtig god overvintring. Dermed er disse sorter velegnede til tidlig såning. e sorter bør altid vælges ved tidlig såning, og på arealer som historisk har været tilført meget husdyrgødning. JULY Tidlig moden 4 5

4 GENETISK FORÆDLET EGENSKAB DER FORMINDSKER DRYSSESPILD VED HØST Dårlige vejrforhold, såsom regn og blæst, samt en forsinket høst kan bevirke, at rapsens skulper springer op og frøene drysser ud. Forsøg viser, at skulpe-opspring i raps kan forårsage udbyttetab på 20-25%. Et forsøg i Ungarn i 2013 viste endda udbyttetab på gennemsnitlig 74% for fem sorter uden skulpeopspringsresistens, da forsøget blev ramt af hagl lige ved høst, se billede. Til sammenligning var det gennemsnitlige udbyttetab for syv DEKALB sorter med skulpeopspringsresistens i det samme forsøg 26%. SYNLIGE SORTSFORSKELLE I FORSØG RAMT AF HAGL FØR HØST, UNGARN 2013 GENETISK FORÆDLET EGENSKAB DER FORMINDSKER DRYSSESPILD VED HØST DEKALB s forædlere har været i stand til at identificere de gener fra radiseplanten, der naturligt holder dennes skulper sammen og krydse disse ind i rapsen. Herved øges rapsskulpernes sammenholdningskraft, og dryssespildet mindskes. Det giver en øget fleksibilitet i høst samt mulighed for at lade rapsen fuldmodne for at sikre højt udbytte og høj olieprocent. Nedenstående figur viser den trækkraft, der skal bruges for at hive skulperne fra hinanden. Konkurrerende sorter uden skulpeopspringsresistens hives meget let fra hinanden, mens der skal 4-5 gange så meget kraft til at åbne DEKALB sorterne. NEWTON Målesort 1 Målesort 2 DK Explicit DK Extrovert DK Exclusiv DK Expower Figuren herunder viser udbytterne ved henholdsvis normal og forsinket høst for sorter med og uden skulpeopspringsresistens. DEKALB sorterne klarer sig også godt ved den sene høst, hvorimod sorter uden skulpeopspringsresistens taber meget udbytte. Skulpeopspring vil desuden give et øget tryk af spildplanter i sædskiftet som vist på billederne herunder. DEKALB hybrid Spild fra mejetærsker Konkurrerende sort uden skulpeopsprings-resistens t/ha Optimal høst Forsinket høst DEKALB Ikke-DEKALB Kilde: Landsforsøg

5 RODHALSRÅD (PHOMA) RESISTENS ENESTÅENDE DOBBELT-VIRKENDE RESISTENS MOD EN AF DE MEST TABSGIVENDE RAPSSYGDOMME I DANMARK Rodhalsråd (Phoma) kan angribe planterne om efteråret, hvilket ses som grålige bladpletter med små sorte pyknider indeni. Om foråret breder angrebet sig fra rodhalsen og op af den nederste del af stænglen. Angrebet viser sig som lysebrune eller grå plamager, omgivet af en tydelig mørk rand. Ved kraftige angreb vælter planterne eller nødmodner. Åbninger i rod og stængler efter beskadigelser kan skabe indfaldsveje for svampen. Antallet af bladpletter i efteråret, har en vis betydning for, hvor kraftigt angrebet udvikler sig. Phoma Resistens: 1 = Lav Resistens, 9 = Høj Resistens DK Explicit DK Expower DK Exentiel Wembley PT 211 Arazzo Einstein Incentive Mentor Svampen kan overleve på planterester i 2-4 År. Fra disse planterester spredes sporerne med vinden over store afstande. Spredning af smitten i marken fremmes af nedbør og høj luftfugtighed. Infektioner skal bruge minimum 90 % relativ luftfugtighed. Forebyggelse af rodhalsråd kan udføres på flere måder. Et sundt sædskifte og kraftige planter med høj stængelstyrke forebygger angreb. De fleste kommercielle sorter har god, til meget god resistens over for rodhaldråd. I grafen nederst på siden kan I se den nyeste klassificering af resistensgraden i England Rodhalsråd (Phoma) er en sygdom i vinterraps, som i ubehandlet tilstand vil kunne give betydelige udbyttetab. Derfor bør man altid vælge en sort, som indeholder en stærk resistens mod sygdommen. De kommercielle sorter på det danske marked har alle en vis resistens mod sygdommen, men der er forskel på, hvordan resistensen fungerer. De fleste sorter indeholder en polygen (kvantitativ) resistens mod rodhalsråd. Denne type resistens er sammensat af flere aktive gener, som tilsammen giver en bred beskyttelse mod rodhalsråd. Da denne resistens ikke er specifik, vil man kunne finde symptomer på bladene i efteråret. Den specifikke (kvalitative) RLM7 resistens er det mest effektive gen. Denne resistens koder specifikt for rodhalsråd, og beskytter planterne mod angreb i efteråret. Sorter med dette gen viser ingen, eller kun meget få symptomer i efteråret. Da en specifik resistens over tid kan miste sin effekt, er det vigtigt at kombinere denne resistens med den polygene resistens. DEKALB har derfor arbejdet med denne genetik gennem mange år, og gennem forædling har man fået begge resistensformer forædlet ind i de kommercielle sorter. Dermed har DEKALB det, man i daglig tale kalder en dobbelt phomaresistens mod rodhalsråd. Som det fremgår af diagrammet på modsatte side, har DEKALB en meget god og sikker resistens. Kilde: HGCA Recommended List 2015/16 8 9

6 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS VINTERFASTHED Den danske vinter er ikke altid tilstrækkelig hård til at sorternes vinterfasthed kan testes maksimalt. Derfor afprøves DEKALB sorter også i en række andre lande, hvor vinteren traditionelt er hårdere end i Danmark. Det gælder blandt andet øst-tyskland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Ukraine, Norden og Baltikum. Ved at sammenholde data for vinterfasthed for alle disse lande sikres, at sorter på det danske marked har en rigtig god overvintring. Det kan være svært at bedømme, om rapsen overlever efter en kraftig vinter, men man skal passe på med at dødsdømme marken for tidligt efter vinteren. Nedenstående billeder viser en forskel på blot 11 dage på Abildgaard i foråret april 24. april Det kan være et trist syn, når sneen forlader marken i det tidlige forår, men 2013 lærte os, at raps er fantastisk til at kompensere. Billedet er taget 2. april. Denne DK Exstorm på Sjælland gav 5,5 tons/ha

7 ETABLERING En god etablering er grundlaget for et højt udbytte i raps. Vinterraps kræver ca. 500 graddage i efteråret for at kunne nå at udvikle sig tilstrækkeligt inden vinteren og opnå 8 blade, 8 mm rodhals og 8 cm pælerod, som er målet. Derfor handler det om at så tidligst muligt efter 1. august og i en periode, hvor der ikke kommer nedbør 4-5 dage efter såning. Plantetallet er meget vigtigt for etableringen af en god rapsmark. Ved såning af hybrider anbefales planter/m 2 i et godt såbed. Ved såning på stor rækkeafstand, f.eks. 50 cm, skal plantetallet yderligere reduceres for at planterne ikke presser hinanden op i rækken. Her anbefales omkring 25 planter/m 2. PLØJEFRI ETABLERING: Pløjefri etablering fungerer rigtigt godt mange steder, men halm-management og spildkornsbekæmpelse skal have høj prioritet. Spildkorn, specielt efter bygsorter, kan være meget udviklingshæmmende for planterne. Ønsker man at så pløjefrit, vil en harvning, som kan fremprovokere spiring og opblande halmen, være en rigtig god løsning. Rent praktisk er det dog ikke altid muligt. Derfor bør man altid være på forkant med en kemisk bekæmpelse af spildkorn. Sådan skal rod og vækstpunkt se ud efter vinteren 70 pl/m 2 50 pl/m 2 40 pl/m 2 Ovenstående billede viser forskelle i forgrening i august afhængig af planteantal ved såning 12 13

8 UDSÆDSMÆNGDE Ved såning af hybrider anbefales planter/m 2 i et godt såbed. Udsædsmængden beregnes på følgende måde: Antal planter/m 2 x TKV markspiringsprocent = kg/ha I tabellen er vist udsædsmængder i kg/ha ved forskellig tusindkornsvægt og en markspiring på 95%. Tusindkornsvægt (TKV), g Ønsket antal pl/m 2 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 30 0,9 1,1 1,3 1,4 1,6 1,7 1,9 2,1 35 1,1 1,3 1,5 1,7 1,8 2,0 2,2 2,4 40 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 2,5 2,7 45 1,4 1,7 1,9 2,1 2,4 2,6 2,8 3,1 50 1,6 1,8 2,1 2,4 2,6 2,9 3,2 3,4 Hvis markspiring kun forventes at være 85% - pga. f.eks. tørt og knoldet såbed øges de angivne udsædsmængder med ca. 10%. EGNE NOTER: 14 15

9 DYRKNINGSVEJLEDNING. Såning: Tilstræb pl. m 2 Gødning kg N/ha, afhængig af såtidspunkt og forfrugt. YaraMila Raps Planteværn: Command CS/Stomp CS Ukrudt. Maks. 3 dage efter såning. Planteværn: 4-5 blade. Caryx /Juventus/Orius Brassitrel Pro Vækstregulering og mikronæringsstoffer forbedrer overvintring Gødskning: vækststart Når væksten starter, skal rapsen forsynes med let-tilgængeligt kvælstof. Svovl tilførsel kg/ha Se side 23 Planteværn: Caryx Brassitrel Pro Vækstregulering og mikronæringsstoffer Hold godt øje med glimmerbøsser og snudebiller! Planteværn: Efilor/Amistar/Orius/Cantus Evt. som en todelt strategi Hold godt øje med snudebiller! Planteværn: Roundup Flex 2,5-3 l/ha Nedvisning før høst: Se side for vejledning. Planteværn: Godkendt pyrethoid Focus Ultra/Agil Jordlopper /spildkorn Planteværn: Kerb Græsukrudt Jordtemp skal under 8 C /

10 RAPSENS SYGDOMME KNOLDBÆGERSVAMP: Der findes i dag ingen sikre varslingssystemer for knoldbægersvamp i vinterraps, og sprøjtning må derfor i et vist omfang betragtes som en forsikringssprøjtning. Følgende faktorer øger risikoen for angreb: hyppig rapsdyrkning med raps hvert år fugtige forhold under blomstring lang blomstringsperiode Blomstringsperioden vil ofte have en varighed af ca. 4 uger, men ved lavere plantetal, som er tendensen, får hver plante mere plads. Herved udvikles flere lavere siddende skud, og det forlænger blomstringsperioden. I 2015 blomstrede mange marker 5-6 uger. Den mest effektive bekæmpelse af knoldbægersvamp opnås ved sprøjtning i fuld blomst ved begyndende fald af de gule kronblade. En svampesprøjtning holder ca. 14 dage. SKULPESVAMP: Angreb af skulpesvamp er ikke særlig afhængig af sædskifte eller blomstringens længde, men fremmes lige som knoldbægersvamp af nedbør. Skulpesvampen angriber normalt planterne lidt senere end knoldbægersvamp, og derfor fås den bedste effekt mod skulpesvamp ved begyndende afblomstring. Der opnås dog forebyggende effekt ved sprøjtning i fuld blomst. KRANSSKIMMEL: Symptomerne ses for det meste først sidst i vækstsæsonen ved, at planterne modner ensidigt. Ofte opdages angrebene dog først, når planterne er helt nødmodne, og begynder at gå i leje. Angrebne planter kan drysse voldsomt. Overhuden trævler ofte ved kraftige angreb og giver stænglen et askegråt udseende. Svampen breder sig fra jorden ind i rødderne og systemisk op i ledningsvævet til hele planten. Angreb kan ske allerede om efteråret, og svampen kan i starten brede sig uden synlige symptomer. Udbyttetab på 50 procent og mere er rapporteret ved kraftige angreb. Kransskimmel kan overleve mere end 10 år i jorden og er en typisk sædskiftesygdom. Tyske undersøgelser angiver, at kransskimmel er medvirkende til et lavere udbytte ved hyppig rapsdyrkning. I tyske sædskifteforsøg med raps hvert 6. år var der i gennemsnit 12 procent angrebne planter mod 42 procent angrebne planter, når der blev dyrket raps hvert 3. år. Dette er en stigning på 240%. Kransskimmel kan ikke bekæmpes kemisk, men sorten DK Exalte viste sig i 2015 at være mere tolerant.. Knoldbægersvamp Skulpesvamp Kransskimmel 18 19

11 RAPSENS SKADEDYR LYS BLADPLET: JORDLOPPER: GLIMMERBØSSER: Det er først de senere år, at denne sygdom er blevet udbredt. Lys bladplet har været et stort problem i Skotland og er nu udbredt i hele UK. Med de lune efterår, kombineret med de milde vintre, er det en sygdom, som vi skal være ekstra opmærksomme på i Danmark. Planterne smittes ofte allerede lige efter fremspiring, men symptomerne ses først på de gamle blade, hvor der på over- og underside fremkommer runde plamager med hvide sneagtige pletter. Pletterne flyder efterhånden sammen og bliver mere brunlige. De angrebne blade og stængler kan blive deforme. Hvis det er tørt i marken, er de sneagtige punkter utydelige. Ved kraftige angreb breder svampen sig til stænglen og skulperne. Symptomer på skulperne kan være nødmodning og efterfølgende frødrysning. Symptomer på stænglen kan være vækstrevner. Svampen overlever på planterester, og svampens sporer spredes med vinden og regndråber. De ideelle vejrforhold er et fugtigt, køligt efterår, og en mild fugtig vinter, samt et fugtigt forår. Som nævnt har man store udfordringer i UK og Skotland med denne sygdom, og anbefalingen her er at bruge sorter, som besidder en resistens mod lys bladplet. DEKALB sorterne besidder alle god til rigtig god resistens mod lys bladplet. Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. I fremspiringsfasen æder de voksne lopper af bladene. Her er den vejledende bekæmpelsestærskel 10% bortgnavent areal, indtil der er udviklet 4 løvblade. Efter dette stadium kan larverne gøre skade, og her er den vejledende bekæmpelsestærskel en samlet fangst af 25 rapsjordlopper pr. fangbakke i de runde gule fangbakker indenfor tre uger i flyvningsperioden. Bekæmpelse rettet mod larveangreb vil ofte finde sted fra medio september til medio oktober. Der anvendes et godkendt pyrethroid. I det tidlige forår kan der være behov for bekæmpelse af glimmerbøsser. Bekæmpelsestærsklerne er blevet hævet i Danmark. Engelske forsøg viser, at skadevirkningen ikke er så stor som tidligere antaget. Glimmerbøsserne gør størst skade i det tidlige knopstadie, hvor løvbladene stadig dækker knopperne. Bekæmpelsestærsklen er her 8 glimmerbøsser pr. plante, men i det sene knopstadie stiger bekæmpelsestærsklen til 10 glimmerbøsser pr. plante. Hvis der skal bekæmpes glimmerbøsser, vil det være en fordel at vælge et pyrethroid, som også har effekt overfor snudebiller, da snudebillernes flyvning ligger tæt på glimmerbøssernes flyvning. Ikke resistent vs resistent sort Lys bladplet Skade efter jordlopper 20 21

12 SKADEDYR SKULPESNUDEBILLER: Under blomstring kan der være behov for bekæmpelse af skulpesnudebiller. Den vejledende bekæmpelsestærskel for skulpesnudebiller er 6 biller pr. plante. Skulpesnudebillen overvintrer som voksen i hegn o. lign. og angriber i foråret vinterraps og andre korsblomstrede planter under blomstring. Den ligger æg i skulperne, og ægget klækker efter 8-9 dage, hvorefter larven gnaver på frøene i 3-5 uger. Herefter borer larven sig ud af skulpen og forpupper sig i jorden. I juli-august fremkommer den nye generation, som efter lidt gnav på korsblomsterne igen går til overvintring i hegn i løbet af august. På skulperne ses larvens ca. 1 mm udboringshul. Der lægges normalt kun 1 æg pr. skulpe, og hver larve ødelægger 3-6 frø pr. skulpe. Skulperne nødmodner tit ved angreb, og sekundært kommer der angreb af gråskimmel og sortskimmelsvampe. Da der kan trænge vand ind i skulperne i larvens udgangshul, optræder der ofte også sekundære angreb af gråskimmel og sortskimmelsvampe på frøene i nærheden af udgangshullet. Frøene i nærheden af hullet kan også spire. SKULPEGALMYG: Bekæmpelse af skulpegalmyg anbefales kun, hvis man har erfaring for mere udbredte angreb (mange gule-brune opspringende skulper). I de fleste marker ses angreb kun i de yderste 1-2 meter af marken. Har man erfaring for mere udbredte angreb i hele marken, foretages en bekæmpelse i hele marken ved begyndende flyvning af skulpegalmyg. Forventet flyvetidspunkt for skulpegalmyg er oftest omkring begyndende blomstring. BLADRIBBESNUDEBILLER: Bladribbesnudebiller ligner skulpesnudebiller, men har rødgule fødder og er mere brune. Larverne er ca. 4 mm, lemmeløse, c-formede og med brunt hoved. Bladribbesnudebillerne overvintrer i hegn o. lign. Normalt dukker de op i midten af april ved rapsens begyndende strækningsvækst. Glimmerbøssernes hovedflyvning sker en uges tid senere. Ved bekæmpelse af glimmerbøsser opnås derfor ofte en god sideeffekt på bladribbesnudebiller. De første 1-2 uger optager bladribbesnudebillerne næring og lægger ikke æg. Æglægningen sker i sidste halvdel af april, men er temperaturafhængig. Æggene lægges i bladstilkene, hvor larverne udvikler sig. Larverne æder sig senere ind i stænglen. Larverne minerer i stængelmarven, især på det nederste af stænglen. Det begnavede væv bliver mørkt af larvens afføring. Ved få larver pr. stængel har angrebet ingen betydning for udbyttet, fordi ledningsstrengene ikke forstyrres. Ved mange larver pr. stængel kan ledningsvævet dog beskadiges, og udbyttet kan påvirkes. Fra slutningen af maj til begyndelsen af juni forlader larverne stænglerne og søger ned i jorden for at forpuppe sig. Den nye generation kommer frem få uger senere og æder lidt på korsblomstrede planter for i efteråret at søge til overvintring i hegn o.lign. AGERSNEGLE: Agersneglen er blevet meget udbredt i Danmark, og problemer med agersnegle ses oftest på lidt svære jordtyper, langs hegn og efter afgrøder som frøgræs og vinterraps. Agersneglen er oftest brunlig, men findes også i grå og sorte farver. Størrelsen i udvokset tilstand er ca. 5 cm. Lige efter ægklækning er sneglen kun få millimeter store. Sneglen bærer ikke hus og er derfor henvist til at leve i fugtige omgivelser for at undgå udtørring. Sneglene overvintrer som æg, men kan i milde vintre også overvintre som voksne. Gennem sæsonen lægges mellem glasklare æg pr. snegl i jordhuller og lignende. Efter 3-4 uger udklækkes æggene, og allerede efter 1 måned er sneglen i stand til at ligge æg. Sneglen lever typisk i 6-8 måneder. Sneglen lever af alt plantemateriale, som den rasper med sin tunge. Da snegle består af 70% vand, er de meget afhængige af fugtige forhold. Om dagen lever sneglen under jorden og kommer først frem, når nattens fugt er til stede. I regnvejr kan man finde snegle døgnet rundt. Normalt er sneglen mest aktiv på lerjord, men efter frøgræs og vinterraps vil man kunne finde snegle på de lettere jorde. Sneglen skader mest ved begyndende fremspiring, og ved store forekomster kan planterne være spist allerede inden fremspiring. Den bedste bekæmpelse opnås i sædskiftet. Gentagne harvninger kan udtørre jorden, hvilket vil ødelægge sneglens levesteder. Hvis man konstaterer snegle i marken inden såning, er det en fordel at sprede sneglegift inden fremspiring af den nye afgrøde. Dette tvinger sneglen til at indtage giften, da der ingen plantemateriale er

13 VÆKSTREGULERING: Ved tidlig såning og høje temperaturer i efteråret kan planterne have tendens til at strække sig. Hermed bliver vækstpunktet følsom overfor frost, og risikoen for vinterskader øges betydeligt. En vækstregulering i efteråret gør planterne mere robuste, idet de får en mere flad vækstform og vækstpunktet holdes ved jorden, hvilket øger overvintringen. Vækstregulering foretages, når planterne har 4-5 blade. Der anbefales en dosering på 0,5-0,7 l Caryx/ha. De to planter til venstre er vækstreguleret og har vækstpunktet siddende ved jorden, mens de andre planter ikke er vækstreguleret, og her er vækstpunktet løbet i vejret. VÆKSTREGULERING: Ved anvendelse af Caryx i foråret reduceres strækningsvæksten og dermed højden af afgrøden. Hovedskuddet hæmmes, og planten stimuleres til at danne flere sideskud og dermed potentielt flere blomster, skulper og frø. Det optimale anvendelsestidspunkt for Caryx om foråret er, når afgrøden er cm høj ved begyndende strækning af hovedskuddet. I 2015 så vi, at Caryx sprøjtningen virkede bedre ved højere temperaturer. Derfor er det vigtigt at undgå kørsel med udsigt til vedvarende nattefrost. På billedet herunder ved Johan og Michael Levy på Kalsbøl Gods er striben i midten behandlet med Caryx i foråret, mens striberne på hver side er ubehandlede. Den behandlede del holdt sig stående til høst, mens der var noget lejesæd i den ubehandlede del. EFTERÅRS-GØDSKNING: Vinterraps bør have lettilgængeligt kvælstof ved etableringen om efteråret for at komme godt fra start. Mængden bør afpasses efter såtidspunkt, forfrugt samt om der nedmuldes halm. Optagelsen afhænger i høj grad af såtidspunkt samt vejrlig efter såning. En veludviklet raps kan optage kg kvælstof om efteråret, men optagelsen falder drastisk ved senere såning. Ved såning før 20. august tildeles kg kvælstof, størst mængde efter frøgræs og halmnedmuldning. Ved såning efter den 20. august tildeles kg kvælstof. Tilførsel af kalium i efteråret giver en mere robust plante og hjælper med til at sikre overvintringen. Yara har udviklet en NPK gødning, der har den rette sammensætning til at matche rapsens næringsbehov i efteråret. Gødningen hedder YaraMila Raps NPK m. Mg, S, B. FORÅRS-GØDSKNING: Når væksten starter i foråret, skal vinterraps forsynes med lettilgængeligt kvælstof og svovl. En todelt tildeling vil minimere risikoen for lejesæd. Første tildeling bør altid være engødning med højt svovlindhold. Den samlede tilførsel af svovl skal være kg S/ha. Anden tildeling udføres 2-3 uger senere end første gødningstildeling og gerne med en NPKgødning indeholdende Mg og bor, så rapsens behov for disse næringsstoffer også opfyldes. Rapsen bør være færdiggødet ca. 1. april. BOR: Bor (B) spiller en vigtig rolle i blomstringen og dermed i udviklingen af antal skulper. Bor er stærkt bundet i planten og derfor immobilt, hvorfor mangel primært rammer vækstpunkterne, som dør. Kun 5 procent af borindholdet i jorden er plantetilgængeligt og på lettere jorde kan bor udvaskes, hvorfor det på disse jorde kan være svært at opbygge og vedligeholde niveauet af bor i jorden. Bor optages i planten via jordvæsken og transporteres ind i planten. I koldt vejr, samt under tørre forhold hvor rodvæksten og transpirationen i planten er reduceret, vil optagelsen af bor reduceres tilsvarende. Bormangel viser sig bl.a. ved korte internodier, misdannet stængel med revner, rødmarmorerede blade og dårligt udviklet blomsterstand. Symptomerne er mest udbredt på de yngste blade, men kan være vanskelige at identificere. Som forbyggende behandling kan der udsprøjtes f.eks. YaraVita Bortrac i efteråret og tidligt forår. Det optimale vækstpunkt efter vækstregulering sidder placeret ved jordoverfladen og har størrelse som en tommelfingernegl. NS 24-6 m. S, Mg YaraMila RAPS m. S, Mg, B 24 25

14 SÅTIDSPUNKTER FOR DEKALB VINTERRAPS INTELLIGENT SORTSVALG. Vinterraps udvikler sig meget forskelligt i løbet af efteråret. Vi har undersøgt de enkelte sorters væksthastighed om efteråret og set at nogle sorter har en rolig og flad vækst, mens andre vokser meget hurtigt, og det vil vi gerne udnytte. I denne såtabel har vi ud fra vores observationer givet en anbefaling af, hvornår de enkelte sorter kan sås. Derved kan man lave et mere intelligent sortsvalg på sin ejendom, især hvis man skal have mere end en mark med vinterraps. Optimal såtid for sorten Grænsen for optimal såtid Udenfor optimal såvindue DK Explicit DK Exception DK Exalte DK Exentiel DK Exclusiv DK Explicit DK Exception DK Exalte DK Exentiel DK Exclusiv Område: Vendsyssel Efterårsvækst August September Medium - hurtig Område: Nordvest Jylland og Himmerland Efterårsvækst August September Medium - hurtig Område: Nord Sjælland, Midt Sjælland og Bornholm Område: Midtjylland DK Explicit DK Exception DK Exalte DK Exentiel DK Exclusiv Efterårsvækst August September Medium - hurtig DK Explicit DK Exception DK Exalte DK Exentiel DK Exclusiv Efterårsvækst August September Medium - hurtig Område: Syd Sjælland og Lolland Falster Område: Sønderjylland, Fyn + Langeland DK Explicit DK Exception DK Exalte DK Exentiel DK Exclusiv Efterårsvækst August September Medium - hurtig DK Explicit DK Exception DK Exalte DK Exentiel DK Exclusiv Efterårsvækst August September Medium - hurtig 26 27

15 DK EXCEPTION NY SORT MED MEGET HØJT UDBYTTEPOTENTIALE DEKALB sortens kombination af egenskaber og en specifik agronomisk profil DEKALB EGENSKAB AGRONOMISK PROFIL Rlm7 Egenskaber og fordele Meget højt frøudbytte Topudbytte i DEKALB FACT forsøg Robust vækst ved frost og tørke Høj stængelstyrke og dermed lav tendens til lejesæd Rigtig god rodhalsrådresistens Efterårsvækst Vinterfasthed Tidlighed ved blomstring Tidlighed ved høst Plantehøjde Lejesæd NYHED Rigtig god Medium sen Medium Medium Lav KALSBØL GODS FORETRÆKKER DEKALB! Kalsbøl er beliggende ved Juelsminde, syd-øst for Horsens. Godset ligger i et kuperet område og består af højtydende lermuld. Kalsbøl Gods er ejet af brødrene Johan og Michael Levy. Under Kalsbøl hører 700 ha. Markplanen omfatter i 2016 blandt andet 120 ha vinterraps. Sorterne i 2016 er DK Explicit og DK Exception. Når vi vælger rapssorter, bruger vi vores erfaring! Der er mange sorter på markedet, så udbytteniveauet på vores ejendom er afgørende. DEKALB besidder de genetiske fordele, og en god sygdoms-resistens er essentiel, når somrene er våde og vintrene milde. DEKALB sorterne er derfor det foretrukne valg, når vinterrapssorten skal vælges. Dyrkningsegenskaber som højt olieindhold, stabilt højt udbytte og skulpeopspringsresistens er væsentlige parametre. DEKALB sorten DK Explicit har vist meget høje udbytter på Kalsbøl gennem de sidste 4 år. Vores udbytter i DK Explicit har overgået alle forventninger! Vores snit på de 100 ha var lige under 6 tons pr. ha, og i nogle marker høstede vi noget over 6 tons pr. ha. Selvom DK Explicit er en af de højeste sorter på markedet, ryster vi ikke på hånden - gennem rettidig og korrekt management har vi styr på den detalje. -DK Exception er valgt i rekordmarken, da vi tror på, at sorten er en innovativ udvikling af DK Explicit Teknisk anbefaling Kan sås i alle områder af Danmark Kan bruges i alle situationer men giver højt udbytte i forhold til andre sorter under dårlige vækstforhold og rolig vækst i efteråret og derfor velegnet til tidlig såning eller såning i det normale såvindue Rolig opstart i foråret Sorten er at sammenligne med DK Explicit mht. voksemåde og udvikling, men DK Exception er en forbedring med højere stængelstyrke og mindre lejesæd Sygdomsresistens Rodhalsråd Lys bladplet Særdeles god God Michael Levy, Kalsbøl Gods

16 DK EXPLICIT EXCEPTIONELT HØJT UDBYTTE UANSET HVOR DEN DYRKES DEKALB sortens kombination af egenskaber og en specifik agronomisk profil DEKALB EGENSKAB AGRONOMISK PROFIL Rlm7 Egenskaber og fordele Meget højt frøudbytte Markedets højeste olieindhold Robust vækst ved frost og tørke vækst i efteråret sikrer rigtig god overvintring Rigtig god rodhalsrådresistens Efterårsvækst Vinterfasthed Tidlighed ved blomstring Tidlighed ved høst Plantehøjde Lejesæd DET SIKRE VALG Rigtig god Medium sen Medium Høj Moderat DEKALB, DET SIKRE VALG! Svenstrup & Giesegaard er beliggende syd-øst for Ringsted. Godserne ligger i et typisk midtsjællandsk område, som består af forholdsvis kold, men højtydende lermuld. Godserne ledes af driftsleder Henrik Severin. Svenstrup & Giesegaard s arealer udgør ha. Markplanen for 2016 omfatter blandt andet 450 ha vinterraps. Det vigtigste kriterium, når jeg vælger rapssorter, er et flerårigt stabilt højt udbytte. Jeg prøver nye sorter når jeg finder det interessant, men for mig er det bundlinjen, der tæller. Når jeg vælger nye sorter, finder jeg ofte god sparring hos DEKALB. Med vores relativt kolde lokalitet vil en hybrid altid blive valgt, og DEKALB sorterne er for mig det sikre valg på min ejendom! DK Explicit og DK Exception med den kompakte vækst giver mig stor dyrkningssikkerhed, da de holder sig ved jorden. Dobbelt Phoma og skulpeopspringsresistens som kendetegner DEKALB sorterne er egenskaber, jeg vægter højt. Med næsten ha i markplanen giver det mig ro i maven at vide, at mine rapsmarker holder på frøene, hvis høsten trækker ud. DK Explicit har vist stabilt høje udbytter, med et meget højt olieniveau i alle årene. I 2015 høstede vi i snit på 400 ha næsten 5 tons pr ha. DK Explicit er en høj sort, måske den højeste, men med professionel management i marken, har vi styr på den del. -DEKALB er valgt, fordi deres egenskaber afspejler mine krav! Teknisk anbefaling Kan sås i alle områder af Danmark Kan bruges i alle situationer men giver højt udbytte i forhold til andre sorter under dårlige vækstforhold Den kompakte vækst om efteråret gør sorten velegnet til tidlig såning Sorten har evnen til at komme sig efter ekstreme forhold, f.eks. frost og vandlidende jord Rolig opstart i foråret Sygdomsresistens Rodhalsråd Lys bladplet Særdeles god God Henrik Severin, Svenstrup & Giesegaard

17 DK EXENTIEL ENESTÅENDE HYBRID RAPS DEKALB sortens kombination af egenskaber og en specifik agronomisk profil DEKALB EGENSKAB AGRONOMISK PROFIL Rlm7 Egenskaber og fordele Meget højt udbyttepotientiale Kraftig udvikling i efteråret sikrer god etablering selv under vanskelige forhold Medium-hurtig vækst i foråret Rigtig god rodhalsrådresistens Teknisk anbefaling Kan dyrkes i alle områder af Danmark Velegnet til såning i det normale såvindue og sen såning Tilstræb en plantebestand på 35 planter/m 2. Undgå høj udsædsmængde for at minimere risiko for lejesæd Anvendelse af Caryx i efteråret anbefales for at holde vækstpunktet nede Anvendelse af Caryx anbefales i foråret for at undgå lejesæd Efterårsvækst Vinterfasthed Tidlighed ved blomstring Tidlighed ved høst Plantehøjde Lejesæd Sygdomsresistens Rodhalsråd Lys bladplet NYHED God Tidlig-medium Tidlig-medium Medium Moderat Særdeles god Rigtig god DEKALB GIVER MIG UDBYTTE-STABILITET! Under Grönadal hører 335 ha. Markplanen indeholder i ha vinterraps. Af andre afgrøder dyrker Ulf også sukkerroer, maltbyg, konserves-ærter og hvede. Grönadal er beliggende syd for Malmø, tæt på Øresundsbroen ved byen Vellinge. Jeg har dyrket DEKALB sorter gennem mange år, og jeg er imponeret over deres evne til konstant at forædle topsorter frem. På Grönadal har vi gennem en årrække testet forskellige DEKALB sorter, og udbytte-stabiliteten har været overbevisende hvert år. I 2015 havde vi blandt andet den nye DK Exentiel. Sorten blev testet op mod de bedste DEKALB sorter, og udbyttet blev 6,4 tons pr. ha. DK Exentiel er en sort, som jeg vil holde godt øje med. Vi kan se, at netop DEKALB sorterne klarer sig virkeligt godt, når det kommer til sygdomme, stabilitet og udbytte. I 2015 bemærkede jeg, at en del rapsmarker dryssede inden høst. DEKALB sorterne holdt på frøene, selvom vejret ofte var ret blæsende. Derfor vil jeg fremover altid vælge en rapssort, som indeholder skulpeopspringsresistens. -DEKALB, fordi udbytte og resistens er afgørende! Ulf Andersson, Grönadal. Skåne

18 DK EXCLUSIV HØJTYDENDE, HURTIGT VOKSENDE HYBRID MED HØJT OLIEINDHOLD OG GOD SYGDOMSRESISTENS DEKALB sortens kombination af egenskaber og en specifik agronomisk profil DEKALB EGENSKAB Rlm7 TIDLIG MODEN DEKALB, EN INNOVATIV PARTNER! Gammeleje er beliggende på Lolland, stik øst for Tårs færgehavn. Godset ligger på noget af Lollands bedste lermuld. Gammeleje Gods ledes af driftsleder Sten Sigersted. Under Gammeleje hører 1455 ha. Heraf dyrkes 114 ha vinterraps. DEKALB sorter er det foretrukne valg, når sorten skal vælges. Dyrknings-egenskaber som højt olieindhold, stabilt højt udbytteniveau, skulpeopspringsresistens og phoma resistens er væsentlige parametre. DEKALB sorterne DK Explicit og DK Exclusiv har vist særdeles høje udbytter på Gammeleje sidste år. moden, og jeg foretrækker at sprede høsten af raps over to sorter, og her er netop DK Exclusiv og DK Explicit den ideelle sammensætning for Gammeleje. Vores udbytter i DK Exclusiv har overgået alle mine forventninger sidste år, og havde sommeren ikke taget toppen af udbyttet på 5,5 tons, havde vi uden tvivl nået over 6 tons pr. ha. Højt udbytte i raps kræver korrekt og rettidig management. Raps skal behandles med respekt, ganske som en roemark. -DK Exclusiv er valgt, fordi den er tidlig, og egenskaberne er i orden! AGRONOMISK PROFIL Egenskaber og fordele Kraftig udvikling i efteråret sikrer god etablering selv under vanskelige forhold Efterårsvækst Vinterfasthed Tidlighed ved blomstring God Tidlig DK Exclusiv er den DEKALB sort, som er først Tidlig modenhed spreder arbejdsbelastning i høst Rigtig god rodhalsrådresistens Tidlighed ved høst Plantehøjde Tidlig Kort Teknisk anbefaling Lejesæd Moderat Kan dyrkes i alle områder af Danmark Velegnet til såning i det normale såvindue og sen såning Sygdomsresistens Rodhalsråd Særdeles god Tilstræb en plantebestand på 35 planter/m 2. Undgå høj udsædsmængde for at minimere risiko for lejesæd Lys bladplet Rigtig god Ved tidlig såning anbefales en vækstregulering i efteråret for at holde vækstpunktet nede JULY t i vækst om foråret Sten Sigersted, Gammeleje

19 HOLL HOLL raps, tidligere kendt under navnet Vistive, er rapsolie med en særlig fedtsyresammensætning. HOLL står for High Oleic, Low Linolenic. Som navnet indikerer, er indholdet af oliesyre højt, Ca % hvor indholdet af oliesyre i alm. raps er ca %. Samtidig er indholdet af linolensyre lavt, under 3%. Dette lave indhold af linolensyre sikrer, at rapsolie der bruges til madlavning, forbliver stabil i længere tid end almindelig rapsolie, under opvarmning. I nedenstående skema er HOLL rapsolie sammenlignet med andre vegetabilske olier som anvendes i fødevareindustrien. Kombinationen af det høje oliesyreindhold og det lave linol og linolensyreindhold gør, at olien er mere varmestabil end de øvrige olier. HOLL rapsolie Alm rapsolie Olivenolie Palmeolie VI TROR PÅ HOLL! HOLL DLGs rapsmølle i Agersted i Nordjylland producerer raffineret rapsolie til kunder i hele Norden, herunder rapsolie af High Oleic Low Linolenic rapsoliefrø. Rapsfrøene har en særlig fedtsyresammensætning, som afspejles i olien og som dermed giver denne andre egenskaber end almindelig rapsolie. Dette er en stor fordel for en del af vores kunder i fødevareindustrien, da den egner sig særlig godt til fritering, idet den har en længere holdbarhed ved høj temperatur end almindelig raffineret rapsolie. Olien er, gennem DLGs kunder, præsenteret i et bredt produktsortiment i den nordiske detailhandel. Interessen fra vores kunder er stigende, men det er af og til svært at skaffe frøene. Vi tror på, at behovet for HOLL rapsolie vil stige i fremtiden i takt med at forbrugeres krav til fødevarer stiger, og vi håber derfor på, at flere landmænd har mod på at prøve kræfter med sorterne. HOLL fra DEKALB, fordi kvaliteten er efterspurgt! Sojaolie Solsikkeolie % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Dubois et al. (2008) Oliesyre Linolsyre Linolensyre Mættet fedt Forskning tyder på at forholdet mellem omega-6 og omega-3 er vigtig for vores sundhed! Vi skal have mere af omega-3 og mindre omega-6, end vi får i dag. Dette kan bl.a gøres ved at udskifte fx solsikkeolie med rapsolie. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over omega 6:3 ratioen på mest anvendte olier i dansk fødevareproduktion. Pr. 100g Omega 6 Omega 3 Forhold mellem omega 6 og omega 3 HOLL rapsolie :1 Alm rapsolie 20,4 9,3 2:1 Olivenolie 8,6 0,8 11:1 Sojaolie 49,5 7,0 7:1 Solsikkeolie 61,0 0,5 122:1 Kilde: Dubois et al. (2008) Det menes at det optimale forhold mellem omega 6 og omega 3 fedtsyrer, er omkring 3:1. Som det ses af ovenstående tabel, er de planteolier der kommer tættest på den anbefalede ratio hhv. almindelig rapsolie og HOLL rapsolie. HOLL rapsolie er dermed et sundt og funktionelt alternativ til andre vegetabilske olier. Salli Bekke, Business Development Manager, DLG Food Oil HOLL rapsolien er udvundet af danskavlet rapsfrø og anvendt i gode danske og nordiske fødevarer. HOLL raps dyrkes på kontrakt som aftales med DLG. Der er en række specifikationer, som avleren skal leve op til, men hvis du har prøvet at dyrke frø eller andre afgrøder på kontrakt eller været fremavler af korn, så er kravene til HOLL raps ikke meget forskellige fra dem

20 V316OL NY HØJTYDENDE HOLL SORT MED SPECIEL FEDTSYRESAMMENSÆTNING DEKALB sortens kombination af egenskaber og en specifik agronomisk profil DEKALB EGENSKAB AGRONOMISK PROFIL Egenskaber og fordele Hybrid med meget højt udbyttepotentiale Er i 2014 og 2015 på The recommended list i England vækst i efteråret Høj stængelstyrke og dermed lav tendens til lejesæd Unik fedtsyresammensætning med højt oliesyreindhold og lav linolensyreindhold giver ekstra dyrkningstillæg Teknisk anbefaling Kan dyrkes i alle områder af Danmark Den kompakte og rolige vækst i efteråret gør sorten velegnet til tidlig såning eller såning i det normale såvindue Medium opstart i foråret Indeholder ikke RLM7gen, men har stadig god sygdomsresistens mod rodhalsråd og lys bladplet Indeholder ikke skulpe-opspringsresistens og skal derfor høstes, når den er moden. Efterårsvækst Vinterfasthed Tidlighed ved blomstring Tidlighed ved høst Plantehøjde Lejesæd Sygdomsresistens Rodhalsråd Lys bladplet God Medium-sen Medium-sen Medium Lav God God NYHED AUSUMGAARD DYRKER HOLL RAPS FRA DEKALB! Herregården, Ausumgaard er beliggende på et højdedrag, lige midt imellem Struer og Holstebro, i et typisk vestjysk landskab. Ausumgaard er ejet af Kristian og Maria Lundgaard-Karlshøj. Landbruget omfatter 650 ha. I markplanen 2016 er der hvede, byg, græsfrø og vinterraps. Alt raps på Ausumgaard er HOLL sorter. Vi anser HOLL som en niche. For os er nicher lig med højere værdi. Vi vil udfordres på vores håndværk, vi er passionerede i det vi laver, og afgrøder som HOLL raps, hvor godt landmandsskab er en nødvendighed, giver os et drive i hverdagen. Vi dyrker HOLL sorter af flere årsager, men økonomien er det vigtigste parameter. Der skal være en økonomisk fordel, og det har der været for vores vedkommende. Vi vil gerne være på forkant med udviklingen i landbruget, vi fokuserer konstant på at opnå bedre kvaliteter i alt hvad vi laver. Jeg tror på, at fokus, interesse og kvalitet vil give landbruget grundlaget, for den bedste indtjening. På Ausumgaard foretrækker vi rapssorter fra DEKALB. DEKALB står for mig, som en yderst seriøs, kompetent og innovativ samarbejdspartner. Vi bruger DEKALB s anbefalinger. -HOLL er valgt, fordi vi tænker innovativt, i alt vi foretager os! Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

21 DK EXALTE TOPSORTEN I 2015 DEKALB ER DET FORETRUKNE VALG! NY SORT MED MEGET HØJT UDBYTTEPOTENTIALE DEKALB sortens kombination af egenskaber og en specifik agronomisk profil DEKALB EGENSKAB Rlm7 Ultang er beliggende ved Halk, syd-øst for Haderslev, ned til Bankel sø, og er omgivet af typisk dansk landskab med marker og skov. Ultang er ejet af Asmus Fromm-Christiansen senior og Asmus Fromm-Christiansen junior. Under Ultang hører 460 ha inkl. skov, eng og Bankel sø på 217 ha. Markplanen indeholder i ha vinterraps. Vi kan se, at netop DEKALB sorterne klarer sig rigtigt godt, når det kommer til sygdomme, vækst i efteråret og ikke mindst udbyttestabilitet. Udbytterne på Ultang ligger set over en årrække på godt 5 tons pr. ha. Mens forsøgene i 2015 Ny udbyttefremgang viste udbytter i DEKALB sorterne på mellem 6-6,5 tons pr. ha. AGRONOMISK PROFIL Egenskaber og fordele Meget højt udbyttepotentiale Topudbytte i landsforsøg Efterårsvækst Vinterfasthed Tidlighed ved blomstring God Tidlig-medium DEKALB sorter er det foretrukne valg, når vinterrapssorten skal vælges. Dyrkningsegenskaber som Phoma og skulpeopspringsresistens er væsentlige fordele på den kystnære lokalitet. Asmus sværger til de korte DEKALB sorter DK Extrovert og DK Exalte, som gennem flere år har vist stor styrke på Ultang. -DEKALB er valgt, fordi sorterne lever op til vores krav! God udvikling i efteråret sikrer stabil etablering selv under vanskelige forhold Rigtig god rodhalsrådresistens Tidlighed ved høst Plantehøjde Tidlig-medium Kort Teknisk anbefaling Lejesæd Moderat Kan sås i alle områder af Danmark Kan bruges i alle situationer og klarer sig også rigtig godt på lettere jorde Sygdomsresistens Rodhalsråd Særdeles god vækst om efteråret og foråret Velegnet til såning i det normale såvindue eller senere såning Lys bladplet Rigtig god Tilstræb en plantebestand på 35 planter/m 2. Undgå høj udsædsmængde for at minimere risiko for lejesæd Anvendelse af Caryx anbefales i efteråret for at holde vækstpunktet nede Asmus Fromm-Christiansen, Senior & Junior, Ultang

22 NEDVISNING AF RAPS FØR HØST ROUNDUP OG RAPS FORDELE OG ULEMPER VED NEDVISNING AF RAPS: Der er adskillige gode grunde til at nedvisne sine rapsmarker før høst. En nedvisning vil medføre en ensartet modning af marken. Det giver tidligere høst og en mindre andel af grønne skulper der mindsker frøspildet ved tærskning. Sammen med en lavere vandprocent bevirker det, at høstkapaciteten øges, typisk med 15-20%, og brændstofforbruget reduceres. Nedvisning giver desuden mindre opspring af skulperne ved tærskning. En anden væsentlig fordel ved nedvisning er, at man får bekæmpet evt. ukrudt i marken. Er der problemer med kamille, valmuer, kornblomster, kvik eller andet græsukrudt, bør der nedvisnes inden høst. Herved brydes den grønne bro, og efterfølgende snegleproblemer kan mindskes. En af de oftest nævnte ulemper ved nedvisning er køreskaden, men med moderne udstyr er skaden begrænset. Det har i forsøg vist sig, at køreskaden kun udgør en til tre procent af udbyttet med sprøjter på 24 eller 36 meters bombredde. Er sprøjten selvkørende med højdejusterbar hjulsæt er tabet mindre end ved brug af traditionelle sprøjter. TIDSPUNKT: Det er vigtigt, at rapsen nedvisnes og høstes på det rigtige tidspunkt, så der opnås det størst mulige frøudbytte. For tidlig nedvisning giver risiko for tab af tilvækst. Nedvisning med Roundup kan ske 4-7 dage før det optimale skårlægningstidspunkt, når hovedparten af skulperne er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø. Afgrøden høstes 2-3 uger efter behandling. DOSERING: Der skal anvendes gram glyphosat før høst svarende til l/ha af Roundup Flex eller l/ha af Roundup Bio. Produkterne er færdigformulerede og behøver ikke tilsættes additiver. Anbefalet tidspunkt for behandling er: Morgen/formiddag på tørre planter. Aften/natsprøjtning medfører risiko for nedsat effekt. Anvend stor vandmængde på l/ha. VEJEN TIL BEDRE RESULTAT! Tidspunkt for nedvisning; 2/3 af frøene brunlige 1 Udvælg et område i rapsmarken hvor der samles 20 skulper tilfældig valgt i den midterste del af skulpezonen. 2 Når mindst 2/3 af frøene har begyndende brunfarvning i de indsamlede skulper er tidspunktet for behandling korrekt. 3 Gentag eventuelt denne øvelse andre steder i marken for at sikre bedste gennemsnitsvurdering. Roundup Flex Roundup Bio 2,25 3,00 l/ha 3,00 4,00 l/ha Vandmængde: l/ha Lowdriftsdyse anbefales! 42 43

23 FOR YDERLIGERE RÅDGIVNING KONTAKT: Bo Jensen Business development manager Tel: Ditte Clausen Technical development manager Ditte.clausen@monsanto.com Tel: Lars Ipsen Sales manager seed Lars.ipsen@monsanto.com Tel: Hans Jørgen Hansen Sales manager crop protection hans.jorgen.hansen@monsanto.com Tel: Følg DEKALBS sorter på FaceBook: DEKALB Danmark Brochurens informationer er givet i god tro, men skal ikke tages som en garanti fra Monsanto. Sorternes udbytte afhænger af lokale klimatiske forhold og andre faktorer. Monsanto påtager sig ikke nogen juridisk ansvar for brochurens indhold.

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 NAG 50 års jubilæum 17. juni 2015 Åbent hus på dagen kl. 14-19 I NAG Borup Borupvej 65, 3320 Skævinge DANISH VALG AF AGROS

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

DEN BLÅ BOG 2017 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS

DEN BLÅ BOG 2017 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS DEN BLÅ BOG 2017 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS INTRODUKTION Seed Your Success - Så jer til succes med hybrid-udsæd fra DEKALB. Kære planteavler. I over 100 år har DEKALB været en markant samarbejds-partner

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

God planlægning er 3 ud af 6 tons raps

God planlægning er 3 ud af 6 tons raps God planlægning er 3 ud af 6 tons raps Dorthe Kappel dorthe.kappel@monsanto.com mobil: 30 38 13 19 Monsanto Picture: Anne Williams 2 3 I planlægningen bør overvejes.. Placering i sædskiftet Sortsvalg Kold

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

DEN BLÅ BOG 2018 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS

DEN BLÅ BOG 2018 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS DEN BLÅ BOG 2018 FÅ MEST UD AF DIN VINTERRAPS INTRODUKTION Seed Your Success - Så jer til succes med hybrid-udsæd fra DEKALB. Kære planteavler. I over 100 år har DEKALB været en markant samarbejds-partner

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Agenda Rapsrødsot Opsummering fra sidste års emne Hvad viser DEKALBS europæiske projekt fra 2017? Kransskimmel Hvad betyder sygdommen for udbyttet? Hvad betyder sortsvalget?

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar.

BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar. NR. 7 // JULI 2016 Aktuelt om SNEGLE skal harves væk Slam og aske sparer let 1.000 kr pr. hektar TØRKE TRUER rekordraps Tysk Frontløber: BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET 38/ Stubharven er blevet

Læs mere

DEN BLÅ BOG 2019 UDNYT POTENTIALET I DIN VINTERRAPS

DEN BLÅ BOG 2019 UDNYT POTENTIALET I DIN VINTERRAPS DEN BLÅ BOG 2019 INTRODUKTION Seed Your Success Kære planteavler I mere end et århundrede har DEKALB været en markant samarbejdspartner til landmænd over hele verden. Med Bayers køb af Monsanto, og derved

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/ NR. 4 // APRIL 2016 Ny rekord fra N.Z. 16,7 ton hvede pr. ha Frontløber: FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein Sprøjt ikke ukrudt for tidligt i vårsæd 23/ Nye

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Mod nye mål!! Hvorfor svigtede rapsen i ?

Mod nye mål!! Hvorfor svigtede rapsen i ? Hvorfor svigtede rapsen i 2016 + 2017? Fra mønsterdreng til problembarn Planteavlsdag 2018 Agropro Sjælland Søren Overgaard Schnipper Hvilken mark er din i 2017? Rapsudbytter i Tyskland siden 1990 Udbyttefald

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? V/Carsten Lundsteen, Syngenta Internationale trends Landmændene, på hele kloden, går lysere tider i møde Øget efterspørgsel på fødevarer

Læs mere

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr

Læs mere

Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen

Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning

4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning NR. 8 // AUGUST 2015 STOR forskel på firmaernes kornafregning PLØJEFRI DYRKNING skal ikke tænkes for firkantet Engelsk Frontløber:»Rapsen må gerne være lidt spids i foråret«4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der

Læs mere

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden Nr. 11 19. april 2016 Svampebekæmpelse i vintersæd 2016 Aktuelt i vinterraps o Er din raps velforsynet med næringsstoffer o Hold rapsen sund med svampebekæmpelse Vær i år også opmærksom på lys bladplet

Læs mere

MAN KAN IKKE SPARE SIG TIL EN GOD BUNDLINIE

MAN KAN IKKE SPARE SIG TIL EN GOD BUNDLINIE NR. 6 // JUNI 2016 FOKUS PÅ ØKONOMI: S Stor forskel på bedrifters dækningsbidrag d Kend dine fremstillingspriser K FFraktilanalyser er nyttige Hold fokus på bundlinien H Afgrødeøkonomi: Spinat, A græsfrø

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

DK EXLIBRIS

DK EXLIBRIS DK EXLIBRIS 04-04-2018 DK Exlibris er et af de nyeste skud på stammen fra DEKALB s euræpiske team af dygtige forædlere. Sorten er så ny at den kun i meget begrænset omfang har været testet i Denmark, hvor

Læs mere

www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800

www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800 Konsulenttræf 20. august 2013 Søren Severin: Tlf.: 23814720 Erling F. Petersen: Tlf.: 40155923 www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800 Agenda Lexus og Absolute 5 Express

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Det våde vejr fortsætter, men måske bedring i næste uge! Vi sælger stadig lidt såsæd,

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Konsulenttræf d. 23. august 2016 Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere