Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas"

Transkript

1 Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

2 Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig af, om det blæser, og solen skinner. Kraftvarmeværkerne er en forudsætning for, at vi har el i stikkontakterne. Samtidig udfylder kraftvarmeværkerne en vigtig rolle som leverandør af fjernvarme til de fleste danskere den rolle kan vind- og solenergi ikke umiddelbart tage. Ved at skifte kullene ud med bæredygtige træpiller og træflis, bidrager vores kraftvarmeværker markant til Danmarks grønne omstilling og den samlede CO2-reduktion. Og det sker på en samfundsøkonomisk set billig og effektiv måde, hvor vi udnytter de effektive værker, vi allerede har frem for at bygge helt ny kapacitet. Hvis træpiller og træflis skal have den ønskede CO2-reducerende effekt, skal det komme fra bæredygtig skovdrift. For os er det ikke til diskussion, at den biomasse, vi anvender i dag og i fremtiden, skal være bæredygtig. Vi ønsker med denne pjece at give et faktuelt grundlag for, hvorfor det er fordelagtigt at omstille kraftvarmeværkerne til bæredygtig biomasse, hvor den kommer fra, og hvad vi som branche gør for at sikre bæredygtigheden af biomassen. God læselyst DANSK ENERGI ROSENØRNS ALLÉ FREDERIKSBERG DANSK fjernvarme Merkurvej Kolding

3 BIOMASSE til ENERGI 3 biomasse er et nødvendigt supplement til sol og Vind strømmen fra kraftvarmeværkerne skal Være grøn Kul og naturgas erstattes af biomasse: træpiller, flis og halm 99,996% AF tiden har vi StRØM I KONtAKtEN kraftvarmeværkerne kan levere den strøm, som sol og Vind ikke kan I fremtiden får vi mere strøm fra sol og vind Sol og vind er afhængig af vejrforhold KRAfTvARMEvæRKERNE sørger for strøm i kontakten og varme i radiatoren, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser KILDE: ELSELSKABERNES FEjL- OG AFBRuDSStAtIStIK.

4 4 BIOMASSE tl ENERGI Biomasse gør fjernvarmen Grøn km fjernvarmerør sikrer varme til,6 mio. husstande Det er 63% af alle danske husstande 3,4 mio. DANSKERE har FjERNvARME 2 BlEv El og varme produceret hver for sig, ville Danmarks energiforbrug vokse med % 3 fjernvarmen ER ENERGIEffEKTIv, og kan gemme energi, til der er brug for den 52% AF FjERNvARMEN ER I DAG GRØN Med biomasse kan vi øge andelen markant 2 KILDE: DANSK FjERNvARME. 2 KILDE: ENERGIStyRELSEN ENERGIStAtIStIK KILDE: INtERvIEw MED KLIMA-, ENERGI- OG ByGNINGSMINIStER I FjERNvARME tillæg til BØRSEN 23. januar 203.

5 BIOMASSE til ENERGI 5 fjernvarmen i dag og i 2035 fordeling af grønne og fossile brændsler forandringen sker på Værkerne 48% FOSSILE BRæNDSLER % GRØNNE BRæNDSLER % GRØNNE BRæNDSLER I DANSKERNES EL- OG varmeforbrug Kraftvarmeværkerne skifter kul og naturgas ud med biomasse, og forbrugerne får grøn varme og komfort uden at skulle røre en finger. KILDE: ENERGIStyRELSEN ENERGIStAtIStIK 202 OG ENERGIpOLItISKE MåLSætNINGER.

6 6 BIOMASSE tl ENERGI biomasse er klimavenlig Cyklus for afbrænding og genplantning af træ co2 Som ved andre brændsler er der en Co2-udledning fra produktion og transport af træpiller og flis. ved at erstatte kul og naturgas med bæredygtige træpiller og træflis, opnår man en co2-reduktion på ca. 90%. Og det er inklusiv udledning ved produktion og transport. træpiller ved genplantning optager skoven den Co2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis ved skibstransport er Co2-udledningen mindst. Danmark har mange egnede havne blandt andet placeret ved de største kraftvarmeværker. Derfor kan importeret biomasse enkelt transporteres til Danmark. KILDE: Eu-KOMMISSIONEN, 200: AccOMpANyING DOcuMENt to the REpORt FROM the commission to the council AND the EuROpEAN parliament ON SuStAINABILIty REQuIREMENtS FOR the use OF SOLID AND GASEOuS BIOMASS SOuRcES IN ELEctRIcIty, heating AND cooling.

7 biomasse til energi 7 hvad er biomasse? Biomasse omfatter alle former for organisk materiale, som dannes ved planters fotosyntese. Betegnelsen biomasse dækker således over produkter fra skovbrug, energiafgrøder og restprodukter fra landbruget samt bionedbrydeligt affald. Biomasse til energi omfatter primært træpiller, træflis og halm. Træpiller er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld. Alle træarter kan laves til piller, men det er typisk nåletræer, der bruges. Træflis er sønderdelt træ med en længde på 5-50 mm. Desuden indgår længere kviste (stikkere) og en finere fraktion (smuld). Hvordan fremstilles pillerne? Træpiller er et standardiseret, homogent biologisk brændsel, der fremstilles ved at sammenpresse tørre spåner og smuld af rent træ. Der benyttes ingen lim eller andre kemiske tilsætningsstoffer i produktionsprocessen. Alene det høje tryk sikrer pillernes styrke og holdbarhed. Og derfor er de gode at transportere over længere afstande. Skov er også en industri At drive en skov er ikke meget anderledes end landbrug afgrøden er blot større og har en længere levetid. Men i skov anvendes stort set ingen hjælpestoffer som gødning og planteværn. Skovens træprodukter er en kombination af gavntræ og træ til energi. Den største værdi fås, når træet bruges til tømmer og møbler. Det træ, der sælges til energi i Danmark, er oftest de dårlige kvaliteter træ fra skovene de skæve stammer og udtyndingstræer som fældes for, at andre træer kan få lys og plads til at vokse op og danne gode stammer. Derudover kommer træ til energi fra sankebrænde og resttræ fra bl.a. træindustri. Endelig så er der også skovområder, der ikke kun har produktion af træ som mål, men hvor natur, friluftsliv eller sikring af grundvand er de primære produkter. kilde: Johannsen, V. K. (203): Interview, Københavns Universitet.

8 8 biomasse tl energi Træpiller og flis kommer fra skove i vækst I 2020 forventes det træ, der skal bruges til at dække Europas forbrug af træpiller at udgøre under 4% af den samlede globale andel af træ, der høstes til industriel produktion. < 4% træ til træpiller Forbrug og produktion af træpiller Millioner ton træpiller til at dække europæisk forbrug og forventet forbrug sammenholdt med træpillernes produktionssted 2 Nordamerika Europa forbrug Produktion Forbrug af træpiller i Europa Forventet Produktion Forventet Forbrug af træpiller i Europa 96% Industrielt træ, der går til byggeri, boliger, møbler mv. Europa og Nordamerika bliver fremtidens primære leverandører af træpiller og flis. Her er skovene i vækst, og der er national lovgivning, der sikrer ansvarlig skovdrift. KILDE: FAO Global Forest Resources Assesment (200). 2 KILDE: Pöyry, 203 The Dynamics of Global Pellet Markets 203.

9 biomasse til energi 9 skovtilvækst i danske, europæiske og nordamerikanske skove fra 990 til 200 Vedmassen i skovene vokser også med stigende efterspørgsel efter træ 2 +28% +% bæredygtig skovdrift Salg af træpiller og flis til anvendelse i Danmark sker på kommercielle vilkår og kommer fra skove, der drives som en forretning. Øget efterspørgsel skaber øget udbud og sikrer genplantning, da skovejernes forretning afhænger af at have nok træ til rådighed. Danmark +76% Europa (eksklusiv Rusland) 2 Nordamerika 2 træ til at dække Europas samlede forbrug af træpiller udgør i dag 2% af det træ, der globalt høstes til industrielt forbrug. I 2020 forventes det at udgøre mindre end 4%, hvis mængden af høstet træ er stabil. Nordamerika og Skandinavien har oplevet et markant fald i efterspørgslen efter træ til papir. Det træ kan nu anvendes til energi. Alene i Nordamerika er tilvæksten i skovene 400 mio. m 3 pr. år. Den mængde svarer til 50 mio. ton træpiller pr. år, hvilket er 0 gange Europas samlede årlige forbrug i dag. 3 2 KILDE: Københavns Universitet Skov og Landskab (203). Kilde: FAO Global Forest Resources Assesment (200). 3 KILDE: Pöyry, 203 The Dynamics of Global Pellet Markets 203.

10 0 BIOMASSE tl ENERGI træpiller og flis produceres primært af restprodukter og udtyndingstræ træpiller vil i fremtiden udgøre den største del af biomassen i kraftvarmeværker. træflis vil primært blive anvendt i små- og mellemstore fjernvarmeværker, og vil overvejende komme fra danmark og nærområder. skovindustrien leverer hovedsageligt tømmer til boliger og møbler. prisen på tømmer er væsentlig højere end prisen på træ til energi. træ, der ikke anvendes til tømmer, møbler eller papir kan bruges til energiproduktion. Indkøbspris for nåletræ i 200-priser (pr. ton) * EKSEMpEL: træ FRA DEt SyDØStLIGE usa niveau 4 biomasse til energi 50 KR niveau 3 træ til papir 60 KR vidste Du at plantager, der udgør 7% af verdens skovareal, producerer op imod 2/3 af det industrielt anvendte træ, blandt andet til energiformål. 2 niveau 2 lavkvalitets tømmer 00 KR niveau tømmer 50 KR KILDE: timbermartsouth 203 OG DONG ENERGy ERFARINGStAL. 2 KILDE: EvANS, j (ED.): planted FOREStS. uses, IMpActS AND SuStINABILIty. FAO/cABI. * NOtE: ALLE priser ER StuMpAGE DEt vil SIGE REt til At høste. FOR producenter KOMMER DER høst OG transport OvENI, FØR RåvAREN ER KLAR til FORARBEjDNING.

11 biomasse til energi Energibranchen sikrer bæredygtig dansk og importeret biomasse Principper for ansvarlig skovdrift og indkøb Den danske energibranche ønsker kun at anvende bæredygtig biomasse og baserer derfor sit indkøb og brug af træpiller og flis på følgende principper: opnå en markant CO2-reduktion i forhold til brugen af kul og gas på kraftvarmeværker. Det indbefatter bl.a. at måle CO2-aftryk i hele værdikæden fra skov til afbrænding. sikkerhed for at skovenes produktivitet bevares ved genplantning. drift af skove skal sikre minimal belastning af økosystemet og sikre sundhed og vitalitet i skovene. Drift af skove skal sikre bevarelse af biodiversitet. Virksomheder og leverandører skal overholde lokal og national lovgivning. vidste du at En række europæiske energi selskaber herunder DONG Energy, Vattenfall og E.ON har etableret Sustainable Biomass Partnership (SBP), og har bl.a. igangsat et arbejde med at udforme en certificering for produktion og indkøb af træpiller. Certificeringsordningen forventes at træde i kraft i 204. Danmark har i mere end 20 år anvendt biomasse til el- og varmeproduktion på en bæredygtig måde. Det skal vi også i frem tiden, hvor træpiller og flis kommer til at udgøre en større del af denne produktion.

12 2 biomasse tl energi Danmarks mål for reduktion af c02 Biomasse er en billig og effektiv måde at reducere Danmarks CO2-udledning Energiaftalen, der blev ind gået i 202, skal sikre, at Danmark reducerer sin CO2-udledning med 34% i 2020 i forhold til 990 Danmarks co2-udledning mio. ton ,3 34% ,7 0 Biomasse på kraftvarmeværkerne er et af de største tiltag til at nå CO2-målet Frem mod 2020 skal Danmark reducere sin CO2-udledning med 0,5 mio. ton CO2* for at nå målet om 34% reduktion i Kilde: Energistyrelsens energistatistik og Energiaftalen 202. * NOTE: De 0.5 mio. ton CO2 er differencen mellem Danmarks CO2-udledning i 20 og 34% reduktionsmålet i 2020.

13 biomasse til energi 3 Billig grøn energi Prisen på elproduktion 250 Produktionsomkostninger for en kwh el ved forskellige teknologier øre/kwh grønne teknologier landvindmøller træpiller (kraftvarme) havvindmøller solceller (store anlæg) Kraftvarmeværker kan enkelt og omkostningseffektivt ombygges til at anvende biomasse, da man anvender eksisterende værker og infrastruktur. Andre grønne løsninger kræver investeringer i helt nye anlæg. Kilde: Energistyrelsens Energiteknologi-katalog og Energistyrelsens fremskrivning af brændselspriser.

14 4 BIOMASSE tl ENERGI Biomasse til energi skaber vækst, arbejdspladser og innovation DANMARK har erfaring med og stærke kompetencer inden for biomasse til energi på en bæredygtig måde: landbruget og skovindustrien optimerer udbyttet og leverer biomassen. HAlM, TRæ og AffAlD fødes ind i kraftvarmeværker, bio raffinaderier og biogasanlæg, og kommer ud som el, varme, 2G-bioethanol, biobrændstoffer til skib og fly, samt avancerede biomaterialer, der kan erstatte olie og kemikalier i produkter som plastikflasker og tekstiler. energiselskaberne anvender biomassen på kraftvarmeværkerne til el og varme og udvikler avancerede biotekno logier. Træ Halm Bioraffinaderi danske varmeværker har anvendt halm, træflis og træpiller til effektiv varmeproduktion siden 980 erne. danske universiteter bidrager med førende forskning inden for området. Affald Kraftvarmeværk bio Biogasanlæg Verdensførende danske biotekvirksomheder leverer procesteknologi, rådgivning og enzymer. BIo El / varme 2G-biobrændstoffer Transport Biomaterialer Tekstiler / plastik

15 læs mere om biomasse til energi I design: Essensen.com Tryk: litotryk.dk

16 spørgsmål om biomasse til energi Hvorfor bruge biomasse og ikke bare sol og vind? Sol og vind er godt, men vi skal også have grøn strøm i kontakten, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det sikrer kraftvarmeværkerne med biomasse samtidig med, at de producerer grøn fjernvarme til 3,4 mio. danskere. Er der en CO2-besparelse ved at skifte kul og naturgas ud med biomasse? Ja, der er en markant CO2-besparelse. Når træer genplantes, optager skovene igen den CO2, der udledes ved afbrænding af træpiller og flis. Træpiller og flis produceres primært af resttræ eller affaldstræ fra bæredygtig drevet skov, og optagelsestiden kan tage mindre end et år. CO2 fra fossile brændsler er derimod en ekstra tilførsel til atmosfæren, som bidrager til at skabe klimaforandringer. Er der skov nok, når mange kraftvarmeværker begynder at bruge biomasse? Ja, biomassen er til rådighed, så længe man anvender træpiller og flis fra skove, der er ansvarligt drevet, og hvor der genplantes. Europas forbrug af træpiller og flis produceres i Europa og i Nordamerika. Her er skovene i vækst, og i 2020 forventes det, at Europas samlede forbrug af træpiller vil udgøre mindre end 4% af den samlede mængde træ, der globalt høstes til industrielt brug. Hvordan kan man sikre, at biomasse er bæredygtig? Energiselskaberne skal stille krav til ansvarlig skovdrift for at sikre, at skovene genplantes, og at naturen og nærmiljøet ikke belastes. I områder som Europa og Nordamerika, hvor produktionen af træpiller og flis finder sted, er der både lovgivning og tradition for ansvarlig skovdyrkning, der sikrer det. Hvor kommer biomasse som træpiller og flis til danske kraftværker fra? I dag kommer størstedelen af forbruget af træpiller i Europa fra Europa. I fremtiden vil en stigende andel blive importeret fra Nordamerika. Træflis vil primært blive anvendt i små- og mellemstore fjernvarmeværker og vil overvejende komme fra Danmark og nærområder. Giver det mening at fragte træpiller hele vejen fra USA? Ja, der er store mængder biomasse til rådighed i USA, som dyrkes bæredygtigt, og CO2-udledningen fra produktion, transport og afbrænding af træpiller fra USA er markant lavere end CO2-udledningen ved at producere, transportere og afbrænde kul på kraftværker. Træpiller transporteres fra USA på skib, hvilket er den transportform, der udleder mindst CO2, og Danmark har mange egnede havne blandt andet placeret ved de største kraftvarmeværker.

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014 D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Novopan - først i Skandinavien

Novopan - først i Skandinavien novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen? ENERGI TIL SAMFUNDET Hvordan fornyer vi løbende forsyningen? Som forbrugere tager vi for det meste for givet. Det er der bare. Og sådan skal det være. Derfor skal vi hele tiden forny s for at sikre, at

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015 Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere