Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed"

Transkript

1 Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende år skifte fra fossile brændsler til biomasse som brændsel. Det betyder, at fjernvarmeforsyningen i høj grad baseres på vedvarende energi, CO 2 - udledningen reduceres og afhængigheden af fossile brændsler som kul og naturgas falder. Til gengæld stiger den danske import af biomasse, særligt træpiller, som er særligt anvendelige i de eksisterende store kulfyrede kraftvarmeværker. Værkerne kan nemlig uden de store omkostninger omstilles til fyring med træpiller. Også anden biomasse kan komme på tale i de store kraftvarmeværker, herunder halm og træflis. Disse brændsler er dog vanskeligere at anvende på store kraftværker og dyrere at transportere over lange afstande. Figur 1: Anvendelsen af biomasse og affald til energi i de 27 lande i EU i perioden samt projektets vurdering af forbruget frem til Fremskrivningen er et skøn over en størrelsesorden for stigningen i biomasseanvendelse mere end en præcis prognose for den fremtidige anvendelse. Øget efterspørgsel nye udfordringer Omlægningen fra fossile brændsler til biomasse rejser en række spørgsmål. Er der overhovedet biomasse nok? Og vil den øgede efterspørgsel føre til stærkt stigende priser? Er det muligt at øge efterspørgslen efter biomasse og samtidig sikre en bæredygtig anvendelse? Vil der overve- jende blive brugt lokal dansk biomasse, eller vil importen af biomasse stige de kommende år og giver det nye problemer? Denne folder beskriver disse problemstillinger med udgangspunkt i et projekt gennemført af varmeselskaberne i København, Århus og Odense. Varmeselskaberne CTR, Københavns Energi, VEKS, Fjernvarme Fyn og AffaldVarme Århus har i starten af 2010 gennemført en undersøgelse af bio-massemarkedet. Analysen belyser bl.a. omfanget af regionale og globale biomasseressourcer, den forventede udvikling i den internationale efterspørgsel samt status og udviklingstrends for priser og marked. Endelig er et vigtigt emne biomassens bæredygtighed. Som en del af projektet blev der afholdt en workshop den 10. marts 2010 med deltagelse af en række nøgleaktører på området, og projektet deltog på den store internationale biomasseworkshop Biomass Trade and Power i Holland. På de to workshops fik projektet den nyeste viden med fra danske og internationale aktører. Udvikling i efterspørgsel I EU er efterspørgslen efter biomasse til energiformål steget jævnt siden starten af 90 erne, og særligt efter årtusindskiftet er der kommet mere fart i efterspørgslen. I dag anvender EU ca PJ biomasse om året. Biomassen anvendes i dag primært til direkte opvarmning, men særligt i Holland, Belgien og Danmark bruges biomasse i stigende omfang til el- og kraftvarmeværker. I fremtiden forventes anvendelsen af biomasse i EU at stige yderligere. EU s direktiv om vedvarende energi stiller krav om, at 20 pct. af energiforbruget som helhed skal dækkes af vedvarende energi i Det giver en stor efterspørgsel efter biomasse, som sammen Projektresumé - Undersøgelse af biomassemarkedet

2 med vindkraft er den vedvarende energikilde, som har det største potentiale på kort sigt. Efterspørgslen er dog afhængig af, at de rette incitamenter er til stede, da energi fra biomasse i dag er dyrere end energi fra fossile brændsler. Globalt er forbruget af biomasse også stigende, men trenden er ikke så markant som i EUlandene. Det Internationale Energiagentur IEA skønnes således, at den globale biomasseanvendelse stiger fra omkring 50 EJ i dag til 63 EJ i 2020 og til 84 EJ i I udviklingslandene, hvor der i dag anvendes betydelige mængder biomasse, forventes udviklingen at gå i retning af mere moderne og effektiv anvendelse til el- og kraftvarme, så anvendelse til fx madlavning får mindre udbredelse. økonomi og kommer frem til betydeligt lavere tal. En række hollandske institutioner udgav i 2008 rapporten Biomass Assessment Assessment of global biomass potentials and their links to food, water, biodiversity, energy demand and economy. I dette studie samlede bl.a. Utrecht Current world energy use Er der biomasse nok? Den øgede efterspørgsel efter biomasse rejser naturligvis nok spørgsmålet: Er der biomasse nok til rådighed? Det hurtige svar på spørgsmålet er et ja, især på kort og mellemlangt sigt, hvis biomasse kan handles internationalt og importeres til Europa. Hvis det globale energiforbrug fortsat stiger voldsomt, og hele verden satser på biomasse i stort omfang, kan den globale biomasseressource være utilstrækkelig i perioden efter Figur 2: Resultater fra internationalt studie af globale biomasseressourcer. Ifølge studiet er der på langt sigt et potentiale på EJ biomasse, der består af: Restprodukter landbrug, skov, affald (ca. 100 EJ/år), Øget anvendelse af skov ( EJ/år), Energiafgrøder: Landbrugsland mm. (120 EJ/år), Marginaljorde (70 EJ/år), Bedre dyrkningsteknologi (140 EJ/år). Der er gennemført mange undersøgelser af de tilgængelige biomasseressourcer, og resultaterne varierer betydeligt. Nogle undersøgelser er meget teoretiske og tager fx udgangspunkt i den samlede, globale biomassetilvækst, mens andre opgørelser tager hensyn til tekniske begrænsninger, miljø og bæredygtighed samt universitet en lang række studier af globale biomasseressourcer. Den samlede vurdering er, at der på langt sigt er et potentiale på EJ biomasse. Der ser dog ud til at være gode muligheder for at øge udbuddet af biomasse til energi, dels Projektresumé - Undersøgelse af biomassemarkedet Side 2

3 gennem en øget anvendelse af restprodukter fra landbrug og skov, dels ved dyrkning af energiafgrøder. Dette gælder også for Europa, hvor ressourcen ifølge Det Europæiske Miljøagentur er ca. 3 gange så stor som dagens anvendelse af biomasse. På baggrund af de forskellige studier skønner projektet, at der globalt vil være i størrelsesordenen til PJ til rådighed årligt på længere sigt. I EU skønnes der at være PJ til rådighed årligt på længere sigt. I skønnet indgår en betydelig mængde energiafgrøder. De samlede potentialer vurderes derfor ikke at kunne realiseres før efter Enhed: PJ Anvendelse i dag Ressource efter 2030 Globalt EU Danmark Tabel 1: Skøn over biomasseressourcerne til energiformål, baseret på forskellige studier. Samlet set vurderes det, at der på trods af den stigende efterspørgsel vil være biomasse nok til rådighed frem til 2020 i EU. Globalt er enighed om, at der store mængder af fast biomasse til rådighed for energiproduktion, omend tallene fra de forskellige kilder varierer. Det samlede udbud af biomasse kan derfor blive betydeligt, men der vil blive behov for store investeringer i udvikling af logistikkæder for frembringelse og transport af biomassen. tilvæksten er uudnyttet, for eksempel Rusland og Canada hvor skovarealerne er enorme og befolkningen lille, eller plantager i USA og Brasilien, hvor tilvæksten er meget stor på grund af et varmt klima. Bæredygtighed I de seneste år er der kommet fokus på, at skovbrug og landbrug skal foregå på en bæredygtig måde. Ønsket om bæredygtighed skyldes især, at øget efterspørgsel efter landbrugsjord og tropiske træprodukter har medført gigantiske tab af skovområder i de tropiske egne. Andre skovområder omlægges til egentlig plantagedrift, og der er bekymring for, at moderne landbrug visse steder udpiner jorden og skader biodiversiteten. Biomasse til energiformål er i altovervejende grad restprodukter fra skov- og landbrug. Det er derfor en bekymring for, om den store forventede vækst i efterspørgslen fra energisektoren vil ændre dyrkningsmetoder herunder ved at en (for) stor del af materiale fra udtyndinger mv. fjernes fra skoven. I ekstreme En betydelig forøgelse af biomasseanvendelsen i Europa vil sandsynligvis betyde, at man i de kommende år vil se en stigende import af biomasse til Europa. Der vil formentlig blive en betydelig import af træpiller til EU, da træpiller relativt nemt kan afbrændes på eksisterende, kulfyrede værker. I dag har 95 pct. af den faste biomasse, der anvendes i Europa, oprindelse i Europa. Oplagte kilder til at forsyne EU med bioenergi er eksisterende skovområder hvor Ved import af store mængder træ til Europa er det vigtigt at sikre bæredygtigheden. tilfælde kan den samlede vedmasse mindskes, idet yngre træer får større økonomisk værdi ved den større efterspørgsel. Dette kan have negative effekter på skoven som CO 2 -bank og på biodiversitet. Projektresumé - Undersøgelse af biomassemarkedet Side 3

4 I flere lande har den stigende efterspørgsel medført et pres på handelsselskaber og kraftværker for sikre, at den anvendte biomasse er bæredygtig. Det er blandt andet baggrunden for dannelsen af Green Gold Label som anvendes af store kraftværksselskaber i Belgien og Holland. Det er hidtil den eneste certificeringsordning direkte møntet på bioenergi. Mange andre certificeringsordninger vil kunne tilpasses bioenergi. For eksempel de velkendte certificeringsordninger for bæredygtig skovdrift FSC og PEFC. EU Kommissionens krav til bæredygtighed I forbindelse med fremlæggelsen af EU s direktiv for vedvarende energi blev der opstillet bæredygtighedskriterier for flydende, men ikke for faste biobrændsler. Efterfølgende har EU Kommissionen arbejdet med at vurdere bæredygtighedskriterier og certificering for enkelte aktør i markedet at tage stilling til bæredygtighed. Grunden er blandt andet, at skovbrug og landbrug i EU i dag allerede anses at være bæredygtigt. Rapporten tager dermed ikke i tilstrækkeligt omfang højde for forventningerne om øget import af biomasse fra lande uden for EU. Såkaldte restprodukter fra lande udenfor EU (især udviklingslande) er usikre, idet der kan være tale om produkter, der bidrager til ikkebæredygtig skovdrift. Lokale certificeringsordninger er ikke altid en garanti. Hvis der ikke er tale om restprodukter, eller hvis biomassen kommer fra lande udenfor EU, kan der opstå særlig usikkerhed om bæredygtighed, herunder konkurrence med fødevarer, biodiversitet og CO 2 -effekt. I disse tilfælde vil det være en god rettesnor at anvende EU s vejledende kriterier for bæredygtighed. Marked og handelspladser Hovedparten af biomassen anvendes i dag lokalt, men international handel med fast biomasse er under udvikling. Det er overvejende træpiller, der handles internationalt, da anden fast biomasse som træflis og halm fylder mere og er vanskeligere at håndtere. I Europa anvendes ca. 8 mio. tons træpiller årligt og markedet for træpiller er under hastig udvikling. Det forventes, at biomasseanvendelsen vil stige voldsomt i Europa, fx her på et værk i Tyskland. faste biobrændsler, og i februar 2010 udgav kommissionen sin rapport om sagen. Heri anbefales, at der ikke (som for flydende brændsler) opstilles bindende kriterier for bæredygtighed, men kun vejledende kriterier. Det er således op til det enkelte medlemsland eller den Der er en overkapacitet på træpillefabrikkerne i Europa på næsten 100 pct. lige nu, og det skyldes bl.a. forventninger til en stor udvikling i efterspørgslen, som endnu ikke er blevet en realitet. I løbet af en årrække kan der være kapacitetsbegrænsninger på træpillefabrikker, men en stabil, stor efterspørgsel vil betyde øgede investeringer i kapacitet. Træpiller handles almindeligvis på direkte kontrakter mellem leverandør og aftager, og der sker kun begrænset finansiel handel med træpiller. Der er ingen international børs eller Projektresumé - Undersøgelse af biomassemarkedet Side 4

5 spothandel for træpiller i dag. I Holland har energibørsen Endex dog etableret en prisnotering for træpiller, hvor der opstilles forward priser ved ugentligt at indhente informationer fra aktører på området. Repræsentanter for Endex har i marts 2010 tilkendegivet, at de er langt i forhandlinger omkring etablering af en egentlig handelsplads for træpiller i samarbejde med Rotterdam Havn. Dermed vil der blive etableret en egentlig børs med referencepriser for træpiller. Det er hensigten på længere sigt også at inkludere andre typer af biomasse. Også i andre lande er der etableret prisnoteringer, fx det finske FOEX og det engelske Argus. Ved etablering af prisindeks eller egentlige handelspladser opnås Figur en mere 2.2 Basisfremskrivningens gennemsigtig år tilvækst i Danmark. af VE prisudvikling. Endvidere kan troværdige prisindeks anvendes som reference i kontrakter. Projektresumé - Undersøgelse af biomassemarkedet Side 5 Energiforsyningssikkerhed i Danmark, Bilagsrapport Fremtidige priser Det er svært at forudsige de fremtidige priser på faste biobrændsler. Det er dog sandsynligt, at Vindenergi Andet Omgivelsesvarme Halm Affald (VE) man i fremtiden vil se, at to typer markeder PJ er fremherskende: Figur 3: Energistyrelsens forventninger til forøgelse af anvendelsen af vedvarende energi frem lokale markeder med 3. VE-ressourcer i Danmark mod lokale biobrændsler som flis, halm og internationale Ved danske markeder vedvarende med energiressourcer Figuren ovenfor forstås ikke-fossile viser Energistyrelsens energikilder, forventninger til forøgelsen af anvendelsen af VE fra der befinder sig på el dansk jord, i dansk søterritorium eller i dansk luftrum. Det skal bemærkes, at geotermisk energi brændsler som træpiller. Hidtil har prisen på medtages, selv om den faktisk ikke er vedvarende, men udtømmes efterhånden. Den potentielle træpiller været forholdsvis konstant og kun i udnyttelse er dog så beskeden, at energien kan række til flere hundrede år, og derfor kan anses s mindre grad påvirket af vedvarende. svingninger i fossile priser og konjunkturudsving. Energistyrelsen og Det ses, at anvendelsen af træ, som primært EU Kommissionens projekt Danmarks Green-X landareal forventer er ca forventes km 2 og havarealet, at ske i fjernvarmesystemerne, der omfatter søterritoriet udgør og den eksklusiv moderate prisstigninger økonomiske frem mod zone / fiskeriterritoriet en stor er ca. del af væksten. km². Grundlæggende Hvis denne omstilling er de vedvarende energikilder, bortset fra geotermi, ikke baseret sker på som solindfaldet forventet, på skal jordens der andre overflade. tiltag til Der er stor sandsynlighed for, at man i Danmark vil søge at nå en for at nå VE-målet. Det stor årlige del af solindfald VE-målet på ved Danmarks overflade er illustreret på figur 3.1 og udgør i gennemsnit ca 1000 kwh/m 2 svarende til 3,6 GJ/m 2. Hvis solindfaldet kunne udnyttes fuldt ud, vil Danmarks omstilling af eksisterende kulfyrede kraft- nuværende energiforbrug på ca. 850 PJ kun dækkes af solindfaldet på et areal på ca. 230 km 2 svarende til ca. 0,5 pct. af landarealet eller mindre end arealet af Langeland. varmeværker til biomasse. Men kraftværkerne har ikke i sig selv en forpligtelse til at anvende VE, og de vil derfor til enhver tid anvende det mest økonomiske brændsel. Den danske regering har derfor en interesse i at indrette tilskud og afgifter, så prisen for biomassebaseret kraftvarme aldrig overstiger kulreferencen. Energistyrelsen udarbejder årligt en såkaldt basisfremskrivning for danske energiforbrug og -produktion, senest i maj Basisfremskrivningen viser, at Danmark kan forventes næsten at nå EU s mål for VE i 2020 uden yderligere politiske tiltag. Dette forudsætter dog, at anvendelsen af biomasse og særligt af træpiller stiger betydeligt over de kommende Tilvækst i VE Biogas Energiafgrøder Solenergi Træ

6 Biomasse i de store fjernvarmesystemer i fremtiden De store fjernvarmesystemer i Århus, Odense og Hovedstadsområdet skal over de kommende år reducere CO 2 -emissioner og øge andelen af vedvarende energi. Der er i de fleste tilfælde god økonomi i at omstille eksisterende naturgas- og kulfyrede kraftvarmeværker til biomassefyring. På kort til mellemlangt sigt er det nemmest, hurtigst og mindst investeringstungt at ombygge de eksisterende kulfyrede kraftvarmeværker til træpillefyring. Udfordringer på kort sigt I de kommende år vil der være tilstrækkeligt med træressourcer til at forsyne kraftvarmeværkerne med træpiller. Hovedparten af træpillerne vil komme fra import til Danmark fra lande over hele verden. For fjernvarmeselskaber og kraftvarmeproducenter er der to store usikkerheder for anvendelse af træpiller i de kommende år: Bæredygtighed. Kan det sikres at den anvendte biomasseressource er bæredygtig? Brændselspriser. Hvordan udvikler brændselsprisen og rammebetingelserne sig? Det er meget vigtigt at sikre bæredygtighed af den anvendte biomasse. Aktørerne er i store træk enige om, at dette bør være et EU anliggende. Dette er endnu ikke på plads, hvilket betyder, at varmeselskaberne må være ekstra årvågne på dette felt, især med importeret biomasse. Opfyldelsen af Danmarks VE mål er afhængig af, at biomasseanvendelsen stiger derfor må rammerne tilpasses, hvis prisen alligevel stiger så meget, at kraftværkerne vil tilbage på kul. Rammebetingelserne for biomasse til varme i Danmark er internationalt set gode energiafgifterne i Danmark er høje og da biomasse til varme er afgiftsfritaget, får man indirekte et betydeligt tilskud. Anbefalinger om bæredygtighed: Hvis der er tale om restprodukter fra skovbrug og landbrug i EU lande er man på den sikre side. Såkaldte restprodukter fra lande udenfor EU (især udviklingslande) er usikre. Hvis der ikke er tale om restprodukter, eller hvis biomassen kommer fra lande udenfor EU, er vejledningen i Kommissionens rapport om bæredygtighedskrav for faste biobrændsler en god rettesnor. Kontrol af bæredygtighed og certificering bør håndteres af EU eller af den danske stat gennem bindende kriterier, således at producenter ikke kan spille forskellige aftagere ud mod hinanden. Varmeselskaberne bør kræve, at biobrændsler, der anvendes i kraft-værkerne, er oprindelsesdokumenteret, og som udgangspunkt lever op til Kommissionens anbefalinger. Ved anvendelse af restprodukter fra tropisk skov bør der i særlig grad lægges vægt på certificering af bæredygtighed. Der forventes ikke store prisstigninger for biomasse på kort til mellemlangt sigt, men prisen kan bevæge sig en del fra måned til måned og år for år, da en stor udbygning med biomasse kan give midlertidige flaskehalse i markedet. Gode aftaler mellem varmeselskaberne og kraftværkerne spiller en vigtig rolle, da det kan reducere usikkerhed og sikre lave varmepriser. Anbefaling vedrørende marked og priser: Markedet for biobrændsler er ungt, og der er fortsat usikkerhed om, hvordan markederne og priserne vil udvikle sig. Det er også usikkert, hvordan kontrakter mellem varmesiden og kraftværkerne bedst udformes, eftersom der ikke er en troværdig prisreference på biomasse. Dette er derfor et vigtigt område for varmeselskaberne at følge og undersøge nærmere. Projektresumé - Undersøgelse af biomassemarkedet Side 6

7 Udfordringer på lidt længere sigt På lidt længere sigt er der følgende muligheder i varmeproduktionen for at reducere anvendelsen af fossile brændsler og få mere biomasse ind i forsyningen: Fortsat anvendelse af eksisterende, store kraftvarmeværker til træpiller. Etablering af forbehandlingsanlæg på de kulfyrede kraftvarmeværker til bredere og mere fleksibelt biobrændselsvalg. Etablering af såkaldt dedikerede biomasseanlæg med et bredere og mere fleksibelt brændselsvalg. Valg af teknologi kræver en afvejning af på den ene side investeringens størrelse og på den anden side muligheden for mere fleksibilitet og adgang til større udbud og dermed billigere brændsler. Desuden er den teknologiske usikkerhed vigtig. Er teknologien robust? Hvad er investering og driftsomkostninger? Der er flere typer biomasse til forskellige priser, og lige nu er det ikke til at sige, om træpiller er den rigtige vej på længere sigt set fra varmesidens synspunkt. Dette bør derfor også kortlægges nærmere, inden store nye investeringsbeslutninger træffes. Endelig skal biomasseløsningerne på længere sigt ses i sammenhæng med mulighederne for anvendelse af anden VE såsom solvarme, geotermi osv. Projektet Undesøgelse af biomassemarkedet er udført af Varmeselskaberne CTR, Københavns Energi, VEKS, Fjernvarme Fyn og AffaldVarme Århus. Ea Energianalyse har været konsulent på opgaven.

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer

Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer Workshop, 10. marts 2010 Jesper Werling, Indhold Om projektet Global efterspørgsel og ressourcer Europæisk efterspørgsel og ressourcer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE Rygraden i Danmarks klimaindsats BÆREDYGTIG BIOMASSE 3 BÆREDYGTIG BIOMASSE SMIDER SORTE BRÆNDSLER PÅ PORTEN En stille grøn revolution er i gang og har været det længe. Fossile brændsler

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang! Nyhedsbrev nr. 7 - februar 2013 Varmeplan 3 er i gang! Fremtidens fjernvarmeforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder og skal bidrage til udviklingen af et intelligent energisystem.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra? Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra? Plantekongres 2011 12. januar 2011, Herning Anders Evald, FORCE Technology 1 Om FORCE Technology FORCE Technology er blandt de førende teknologiske rådgivnings-

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Undersøgelse af biomasse markedet Rapport fra workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion i Danmark, 10. marts 2010

Undersøgelse af biomasse markedet Rapport fra workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion i Danmark, 10. marts 2010 Ea Energianalyse Undersøgelse af biomasse markedet Rapport fra workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion i Danmark, 10. marts 2010 Opsamling fra workshop den 10. marts 2010, arrangeret af

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum Varmeplan 3 Regionalt fjernvarmeforum 15. Marts 2013 El og varme er forbundne kar Udvikling i elmarkedet: Tørår/vådår, brændsler, CO2, Investeringer Vindkraft etc. 15 Fjernvarmesystemet 16 Udgangspunkt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere