CO 2 -neutralitet i Landdistrikterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2 -neutralitet i Landdistrikterne"

Transkript

1 CO 2 -neutralitet i Landdistrikterne

2 Indhold Kapitel 1: Energiløsninger i landdistrikterne : Konkrete handlinger: : Samarbejdspartnere : Tidsplan : Budget : Kontakt... 5 Kapitel 2: Hellere en lille handling end en stor holdning... 6 Kapitel 3: ENERGIroadshows : ENERGIroadshows : Presseomtale efter Roadshowet den 15/ Kapitel 4: Efterfølgende ERFA-gruppearbejde... 9 Kapitel 5: Artikelserie v. Svend Larsen, journalist Kapitel 6: Evaluering : Evalueringsskema : Følgearrangementer (udenfor projektet) Kapitel 7: Afslutning Bilag 1: Formidling Bilag 2: Borgerinvolvering => Studieopgaver Bilag 3: Regnskab s. 2

3 Kapitel 1: Energiløsninger i landdistrikterne Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune sætter fokus på livet på landet, og hvordan vi fremtidssikrer dette i relation til stigende energipriser til opvarmning og transport. Over 25% af Sønderborgområdets boliger ligger på landet, og det er her, vi har de store og ældre huse med oliefyr, gas- og elvarme. Det er i landdistrikterne, der skal tænkes nye løsninger. I foråret 2011 søsatte Landdistriktsudvalget og ProjectZero projektet: "CO2-neutralitet i landdistrikterne" - et projekt, der skal sikre, at landdistrikterne aktivt tager del i opfyldelsen af målet om at Sønderborg Kommune er CO2-neutral i Der fokuseres på, at det ikke bliver dyrere at bo på landet end i byen, når det drejer sig om udgifter til opvarmning og energiløsninger. I Kommuneplanen står, at det skal være fordelagtigt at vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger i landdistrikterne Formål: Hovedformålet er at give optimale rammebetingelser, der er med til at sikre energimæssige løsninger på landet herunder vise økonomiske muligheder, der kan betale for investeringen. Konkret ønsker projektholderne, at der i 2020 er 3 bæredygtige landsbyer i Sønderborg Kommune. En bæredygtig landsby er en landsby, der via fælles bæredygtige løsninger bliver CO2-neutral i : Konkrete handlinger: I. Hellere en lille handling end en stor holdning, udflugt til Friland den 26/ inspiration og netværksdannelse (kapitel 2) II. ENERGIroadshows den 11/ i Fynshav og den 15/ på Gråsten Landbrugsskole (kapitel 3) med efterfølgende ERFA-gruppearbejde. Yderligere samarbejds-partnere: Mads Clausens Institut og LadboSyd. Læs her: CO 2 -neutralitet i landdistrikterne Overordnet skal følgende mål nås: Sønderborg s vision om CO2- neutralitet i 2029 også på landet Vækstfremmende aktiviteter, der skaber arbejdspladser, forbedret privat-økonomi og bedre miljø Kloge klimaløsninger og skabelse af partnerskaber, der omsætter ord til handling Det skal ikke være dyrere at bo på landet, når vi taler opvarmning og energiløsninger Der ydes: hjælp til selv-hjælp s. 3

4 III. IV. Borgerinddragelse: - Borgermøder i fire udvalgte test-landsbyerne, hvor borgerne understøtter processen og bidrager med oplysninger til de studerendes rapporter, der analyserer på produktion og forbrug af energi iht. følgende emner: o transport af varer, personer og gods, o energiløsninger på landsbyplan: solceller, bioenergi, øvrige muligheder o transportsammenligninger med forhold i Kina - Temadag i Avnbøl-Ullerup: Landbruget som energileverandør - Præsentation og diskussion af løsningsforslag og resultater muligheder og barrierer Det skal ikke være dyrere at bo på landet politisk panelmøde i foråret 2012 med deltagelse af politikere på europæisk, national og kommunal niveau samt interessenter fra Sønderborg og andre samarbejdende kommuner - herunder erhvervslivet. V. Elbilen som fremtidens CO2-neutrale og (billige) transportmiddel for landsbyboerne Landdistriktsudvalget sponserer projekt TestEnElbil i Sønderborg Kommune, da man ønsker at sikre sig, at bilerne bliver testet i landdistrikterne. Resultaterne fremvises på det politiske panelmøde. 1.3: Samarbejdspartnere Hovedprojekt: ProjectZero, Landdistriktsudvalget, ZERObolig, Landsbyforum, udvalgte fagfolk og erhvervsaktører Følgeprojekter: 3. semester ingeniør-studerende (Business Innovation) ved Mads Clausens Institut (SDU), LandboSyd: temadagen Landbruget som energileverandør, fire udvalgte Landsbylaug: Avnbøl-Ullerup, Kær Halvø, Smøl og Dynt-Skelde-Gammelgab ProjectZero: ProjectZero er visionen om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO2-neutral udvikling. Målet er i 2029 at skabe et CO2-neutralt Sønderborg-område, baseret på en halvering af områdets nuværende energiforbrug kombineret med en omstilling af energiforsyningen til områdets egne vedvarende energikilder. Læs mere om Sønderborg s VEJEN MOD NULLET, Masterplanen som blev offentliggjort i efteråret 2009 efter næsten 100 eksperters arbejde med at finde den mest hensigtsmæssige vej til at skabe et CO2-neutralt Sønderborg: Projektets realisering bygger på et tæt samarbejde mellem virksomhederne, borgerne, læringsinstitutionerne og Sønderborg Kommune. s. 4

5 Project Zero A/S blev etableret i sommeren 2007 for juridisk/organisatorisk at forankre ProjectZero visionen. ProjectZero Fonden driver processen. Baseret på den brede stifterkreds (SYD ENERGI, DONG Energy, Danfoss, Nordea Fonden og Sønderborg Kommune) er organisationen at betragte som et OPP Offentligt Privat Partnerskab. Landdistriktsudvalget: Dette udvalg er dialogpartner til Kultur og Erhvervsudvalget, og her arbejder man med, hvordan lokalsamfundene i kommunen kan udvikle sig i en positiv retning. Udvalget giver råd og vejledning, hvis et lokalsamfund ønsker at danne et landsbyråd / landsbylaug, lave udviklingsplaner eller få øget synligheden via lokale hjemmesider. Kommunen har bevilliget en drift-pulje til udvalget, der fordeles med en sum til hver landsbylaug, når lauget formelt har vedtægter på sin organisation og er koblet op på Infoland (et netværk af lokale hjemmesider). Landdistriktsudvalget arbejder desuden for, at landdistrikterne bliver landskendte som attraktive bosætningsområder. 1.4: Tidsplan Projektstart: 1. marts februar : Budget Finansieringen sker via delprojekter med selvstændige regnskab og sponsorer: Projekt 1: CO 2 -neutralitet i landdistrikterne Udgifter: kr ,10 Indtægter: - Egenfinansiering ProjectZero kr ,10 - Sønderborg Komune, Landdistriktsudvalget kr ,00 - LAG-Sønderborg kr ,00 - Miljø- og Energifonden kr ,00 Projekt 2: Landbruget som energileverandør, budget kr ,00 Projekt 3: Politiske panelmøde foråret 2012, budget kr ,00 1.5: Kontakt Peter Rathje Poul Valdemar Nielsen Connie M. Skovbjerg ProjectZero Kultur & Fritid Projektkoordinator s. 5

6 Kapitel 2: Hellere en lille handling end en stor holdning Udflugt til Friland, presseomtale: Landdistriktudvalget i Sønderborg Kommune sætter fokus på livet på landet, og hvordan vi fremtidssikrer dette i relation til stigende energipriser. Ca. 30% af Sønderborg-områdets boliger ligger på landet, det er her vi har de store og ældre huse med oliefyr, gas- og elvarme. Den grønne og billigere fjernvarme kommer ikke ud i landdistrikterne og boligerne skriger på energirigtig renovering og bedre energiklasser. Udfordringen bliver at fixe denne udfordring, således at livskvaliteten på landet kan fastholdes som et godt alternativ til bylivet. Landdistriktudvalget lancerer nu en 3-trins raket, som skal skabe debat, involvering og handling i områdets 26 landsbylaug. De tre trin er 1) inspiration udefra, 2) energi roadshows med ZERObolig-vejledninger og 3) energipolitisk debat om landsbyernes rammevilkår. De tre trin forventes at blive affyret over de kommende måneder. Første trin blev affyret lørdag den 26. marts 2011, hvor byråds- og landsbylaug politikere tog på studietur til FRILAND på Djursland, for at lade sig inspirere af FRILANDS nybyggermentalitet. På FRILAND har 25 familier frisat deres drømme om et anderledes liv, hvor hensynet til børn og familien går hånd i hånd med bæredygtig levevis og et arbejdsliv som selvstændig. På hjemmesiden ses billeder af FRILANDs huse, som er bygget af genbrugs- eller naturlige materialer med halm og ler som gennemgående råmaterialer. Der spares på varme og el. Energiforsyningen kommer bl.a. fra solvarme-paneler, husstandsmøller og photo voltaic anlæg og spildevandet renses miljørigtigt i selvbyggede pileanlæg. Projektet startede i 2002, men trods dette er ingen af husene endnu fuldt færdigbyggede og bliver det måske aldrig. For som man siger i FRILAND: så må det tage den tid det tager Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent hos AgroTech, holdt et spændende indlæg om bioenergi, hvor deltagerne bl.a. blev præsenteret for afgrøden Hamp og dens energimæssige styrker og muligheder. På hjemturen sydede bussen af inspiration og diskussioner, som blev skyllet ned med frisk kaffe og Louises medbragte grønne kage. s. 6

7 Deltagerne blev spurgt om følgende i bussen: Hvad kan tilskynde dig til at ændre på dine nuværende energivaner? 41 % svarede penge, 37 % mente miljøet, mens 12 % henviste til samvittigheden. Planlagt renoveringer og et ekstra spark for at komme i gang var nævnt af et par enkelte deltage som motivationsfaktor. Hvad vil du gerne vide mere om mht. energibesparende foranstaltninger? Bygningsfaglige råd, lovgivningsmæssige muligheder / begrænsninger, økonomi, konkrete fakta om installationer (sol-el, luft-vand, jordvarme, varmepumper m.m.), hvad må man selv udføre / hvad kræver professionelle håndværkere, fællesløsninger i landsbyer, sikkerhed for fremtidsløsninger i forbindelse med renoveringer Hvordan tror du, at vi kan få skabt interesse for Roadshowene? Fokus på personlig økonomi, lokale energiambassadører udpeges, attraktiv indbydelse til omdeling lokalt, klart budskab, små virale videoer, sælges på gratis energivejledning og erfaringsudveksling mellem deltagerne, kraftig reklameindsats, fællesbus til roadshows fra hvert laug. Fokusér på, hvordan den enkelte kan få besparelser i eget hjem. Deltageres svar blev direkte indarbejdet i planlægningen af de efterfølgende to ENERGI-roadshows i Fynshav d. 11. maj og på Gråsten Landbrugsskole den 15. juni. Kapitel 3: ENERGIroadshows ENERGIroadshowene blev afviklet to centrale steder i kommunen - på Als-siden og på Sundevej-siden. Invitationer blev husstandsomdelt i nogle lokalområder af Landsbylaugene, mens alle lokale hjemmesider på Infoland skrev om arrangementerne. Ugeblade og dagspressen var ligeledes meget informative om energitiltaget (se bilag 1: Formidling). Første møde havde ca. 32 deltagere, mens andet møde havde ca. 90 fremmødte borgere. 1.1: ENERGIroadshows Program: Kl : Kl : Kl : Optakt med bl.a. ringridning på segway og rundvisning Indlæg om energirigtig renovering og økonomisk rentabilitet af din bolig ved Sydenergi, Broager Sparekasse og energivejleder Charlie Lemtorp Sloth Erfaringsudveksling, afklaring af muligheder, nytænkning samt energivejledning opdelt i interesseområder: o energirenovering i eget hjem o varmepumper o solceller o CO2-neutral landsby s. 7

8 1.2: Presseomtale efter Roadshowet den 15/6 Roadshow var en stor succes: Kan man isolere gasbeton udefra? Hvor langt må man lægge jordvarmen væk fra huset? Kan jeg skifte de gamle ruder ud i stedet for hele vinduet? Er solceller en god idé hjemme hos mig? Hvad skal der til, for at vores landsby bliver CO2-neutral? 80 interesserede borgere var mødt op til aftenarrangementet med fokus på energi på Gråsten Landbrugsskole, onsdag den 15. juni. Landdistrikterne i Sønderborg og ProjectZero var initiativtagerne til arrangementet, hvor der blev budt på aftensmad, ringridning på segway og mulighed for at køre elbil. ZEROboligs energirådgiver Charlie Lemtorp Sloth og Sussie Mærsk fra SE gav tips til, hvor man som borger kan tjekke sin egen bolig og finde de steder, hvor varmen siver ud til stor glæde for fuglene, og tips til at finde husets strømtyve dér, hvor elforbruget er alt for højt. Thomas Hansen fra Broager Sparekasse gav eksempler på, hvorledes man kan finde penge til sine investeringer, så det bliver en god forretning for både pengepungen og miljøet. Deltagernes egne ønsker Aftenens sidste del af programmet foregik i mindre grupper, hvor deltagerne kunne få langt mere information om netop dét emne indenfor energirenovering, de ønskede at blive klogere på: Energirenovering i eget hjem Varmepumper & solvarme Solceller CO2-neutral landsby hvad skal der til? Humøret var højt og ørerne stod på stilke i alle grupper, imens alle former for energirenovering, solcelleanlæg og varmepumper blev diskuteret. Diskussionslysten var høj og erfaringsudvekslingen nyttig ved alle borde. Hver gruppe havde en fagmand for bordenden, der kunne supplere med faktuelle oplysninger. Som en ekstra bonus kunne man få de sidste nye informationer om det aktuelle håndværkerfradrag hos ZEROboligs Casper Mikkelsen. Susann Lindinger var mødt op på landbrugsskolen for at høre mere om solceller. Hun fortæller Det var en interessant aften, hvor vi er blevet langt klogere på, hvordan vi skal tage fat på energirenoveringen derhjemme. Det var rart at få sat tingene i perspektiv og høre andres erfaringer i solcellegruppen. Vi har allerede indhentet tilbud på 40 m2 solcelleanlæg på taget og går i gang snarest med renoveringen. s. 8

9 Gjorde det en forskel? Landdistriktsudvalget slipper ikke deltagerne helt. I sensommeren følger udvalget op på, hvordan det egentlig er gået med energi-renoveringerne siden roadshowet, måske har deltagerne allerede sat projekter i gang. Og gjorde det en forskel for den enkelte at have deltaget i energiarrangementet, inden man kaster sig ud i de store investeringer? Et par af grupperne mødes igen for at grave sig dybere ned i de valgte emner, mens andre kan følge med på landsbylaugenes egen hjemmeside I sommerens løb vil man på denne side kunne følge med det videre arbejde med energirenoveringerne i landdistrikterne. Landdistriktsudvalget hjælper med at gøre det lettere at træffe det rigtige valg ved energirenoveringer for borgerne i landdistrikterne i Sønderborg. Kapitel 4: Efterfølgende ERFA-gruppearbejde Ved de to ENERGIroadshows blev nedsat flere grupper i overensstemmelse med invitationen, og følgende valgte at fortsætte i en ERFA-gruppe: Gruppe A Nedsat i Fynshav d. 11/5, hvor 1. møde afholdes - generel meningsudveksling og præsentation 2. møde i Østerholm d. 6/8: Energivejledning til hver enkelt familie v. Charlie Lemtorp Sloth energivejleder (11 deltagere) 3. møde: inspirationstur med demonstration af jordvarmeanlæg, solcelleanlæg og solvarme Gruppe B CO2-neutral landsby, nedsat i Fynshav d. 11/5, hvor 1. møde afholdes - meningsudveksling og præsentation (9 deltagere). 2. møde på Gråsten Landboskole d. 15/6: Hvor vil vi hen? Hvad skal der til, for at komme derhen? 3. møde d. 16/6: Projektbeskrivelse for Bæredygtige landsbyer via fællesløsninger Det er målet, at nærdemokratiet i landsbyerne skal bidrage til en fortsat opfølgning på de enkelte laugs udviklingsplaner, og herigennem besvare spørgsmålene: * Hvad er definitionen på en bæredygtig landsby i Sønderborg Kommune? * Hvorledes kan man bruge landsbyens fællesskab til at finde fællesløsninger på produktion og forbrug af energi? s. 9

10 Gruppe A på inspirationsudflugt Gruppe B s drøftelser og forslag blev lagt til grund for nedsættelse af yderlige 4 undergrupper; de såkaldte test-landsbyer. Som et tillægsprojekt blev 3. semester ingeniørstuderende fra Mads Clausens Institut tilkoblet samt LandboSyd (udgifter indgår ikke i dette projekt). Gruppe B1 Smøl * Planlægningsmøde d. 13/9 med Landsbylauget * Pressemøde med Jydske Vestkysten d. 23/9 om artikel vedr. energi og ProjectZero * Borgermøde d. 29/9 med borgernes støtte til studieprojekt og ønsket om at blive en bæredygtig landsby. De ingeniørstuderende deltog aktivt i mødet. * Temaet er "Fælles solcelleanlæg". Præsentation af beregninger d. 19/ Gruppe B2 Avnbøl-Ullerup * Planlægningsmøde d. 29/9 med rep. fra Landsbylauget, landmænd og fagperson fra LandboSyd samt den studerende, der arbejder med temaet "Bioenergi" og rep. fra projektet. Udgangspunktet var en Biogasrapport fra 2009, og hvilke muligheder, der findes for at lave et fælles anlæg. * Planlægningsmøde d. 20/10 med rep. fra Landsbylauget, udvalgt landmand, den studerende samt landdistriktskoordinatoren * LandboSyd og tovholder for projektet mødes d. 27/10 for at planlægge: Temadag om Landbruget som energileverandør (udenfor dette projekt), den 12/ med præsentation af beregninger samt borgermøde om fremtidens energi i Avnbøl-Ullerup, der indskrives i den lokale Udviklingsplan * Præsentation af rapporten fra de ingeniørstuderende til de øvrige landsbyer d. 19/ på Alsion s. 10

11 Gruppe B3 Dynt-Skelde-Gammelgab * Planlægningsmøde d. 13/9 med Landsbylauget * Borgermøde d. 4/10 med borgernes støtte til studieprojektet og ønsket om, at blive en bæredygtig landsby. De ingeniørstuderende deltog aktivt i mødet. Temaet er: "Transport af personer, varer og gods" * Borgermøde med fremlæggelse af rapporten d. 3/ * Præsentation af rapporten fra de studerende for de øvrige landsbyer d. 19/ Gruppe B4 Kær Halvø * Planlægningsmøde d. 12/9 med rep. fra Landsbylauget * Borgermøde d. 4/10 om borgernes støtte til studieprojektet og ønsket om at blive en bæredygtig landsby * De studerende henter faglig sparring hos Esbensen, rådgivende ingeniør * Udregninger fra Fjernvarmeværket om opkobling til forsynings nettet, januar - februar * Præsentation af rapporten fra de ingeniørstuderende d. 19/ *Præsentation for borgerne på Kær Halvø d. 20/3 (uden for dette projekt) Gruppe B5 Hundslev Er "reserve-test-landsby" i første omgang, da en gruppe borgere ønsker at etablere et fælles solcelleanlæg, men afventer resultatet fra rapporten i gruppe B1 Kapitel 5: Artikelserie v. Svend Larsen, journalist Holger Kristensen ved sit halmfyr Umiddelbart efter de to Roadshows fulgte journalist, Svend Larsen op på deltagernes handlinger. Han interwievede en borger (Holger) en fagmand (Broager VVS) samt et par, der er midt i beslutningsfasen. 1. Holgers er stadig nysgerrig Holger Kristensen er glad for sit 27 års gamle halmfyr, men alting har en ende, som han siger 2. Sådan får du varmen på landet Installatør Arne Hadberg ser på mulighederne for billig varme ude i landdistrikterne 3. Tornskov sadler om sidste års varmeregning gjorde udslaget, nu skal Finn og Bente have jordvarme s. 11

12 Hadberg VVS Finn og Bente Parallelt med ERFA-møderne har ZERObolig udgivet: Få inspiration til boligrenovering. Her kan man hente inspiration til energirenoveringer også på ældre landlige boliger. Læs: Kapitel 6: Evaluering 6.1: Evalueringsskema I oktober har deltagerne fra ENERGIroadshowene modtaget et evalueringsskema. Formålet er at følge op på, om projektet har ændret på deltagernes adfærd mht. energibesparelser. Svarprocenten var på ca. 17%. Dette skal ses i forhold til, at der var 32 deltagere ved det første roadshow, hvoraf cirka halvdelen havde medbragt deres ægtefælle. Ved ENERGIroadshowet i Gråsten var der ca. 90 deltagere, hvoraf en halv snes var gengangere fra første roadshow, og også halvdelen havde ægtefæller med. Besvarelserne giver et fingerpeg i retning af, hvad husstandene har fået ud af arrangementerne og det efterfølgende fokus: Halvdelen har efterfølgende haft besøg af en energirådgiver, mens den anden halvdel ikke har. Alle, der har haft Charlie på besøg har fået noget ud af rådgivningen enten i form af ny viden eller en prioriteringsrækkefølge for nødvendige renoveringer. Ganske få har efterfølgende bestilt et konkret tilbud hos en håndværker. Dette bekræfter, at energirenoveringer ikke er impuls-handlinger, men overvejede handlinger. Et par enkelte har nævnt, at de forventer renoveringer i størrelsesordenen: , og kr. 1/3 af besvarelserne forventer energirenoveringer igangsat indenfor et år, mens ¼ har en tidshorisont på 5 år. Resten har ikke svaret på dette spørgsmål. Alle besvarere har kendskab til Håndværkerfradraget og 99 % føler sig godt informeret. Deltagerne blev inviteret til messen: GØR DIN BOLIG BEDRE LIV & STIL, og de benyttede tilbuddet. s. 12

13 Udfordringerne er meget individuelle: Lovgivningen Tilladelser i hht. planloven og lokalplaner for bestemte områder? Hvad må man? Høringsretten fra diverse parter kan virke bremsende på processen (bl.a. miljø- Økonomien: Timingen: Naturlige: organisationer, naturfredning, ornitologiske foreninger m.fl. Finanskrisen forsinker, da energirenoveringer briber om sig til større byggeprojekter Solceller på taget bør hænge sammen med udskiftning af tag Udfordringer ved solvarme: solskin eller overskyet? Udbud og efterspørgsel efter træ fra statsskovene ændres pga. større efterspørgsel i Tekniske: Øget fokus på: byernes fjernvarmeanlæg i forhold til tidligere Forbedret styringsenheder / styringsmodeller Finske masseovne Fælles brændehåndtering Regler for afbrænding i de forskellige anlæg 6.2: Test-landsbyernes resultater Gruppearbejdet i gruppen: CO2-neutrale landsbyer førte direkte til inddragelse af endnu 4 lokalområder og undergrupper. Resultaterne af samarbejdet mellem landsbylaugene, borgerne og de studerende er kort fortalt følgende: Dynt-Skelde-Gammelgab: Lokalbefolkningen var i første omgang ikke omstillingsparate til at nedbringe nuværende transportrelateret CO2-udslip, skønt det i gns. udgør 1/3 af det samlede CO2-udslip pr. person. Det var indtrykket, som de 3. semesters ingeniørstuderende fra Mads Clausens Institut fik, da de første gang deltog i borgermødet i oktober. De nuværende private kørselsmønstre, muligheden for offentlig transport (dog i begrænset omfang) og friheden til selvbestemmelse var begrundelsen. Dog lykkes det gennem studiearbejdet at vende stemningen i en positiv retning ikke mindst pga. samarbejdet med landsbylauget. Ved præsentationen den 3. januar 2012 kunne de studerende fortælle om 3 muligheder for nedbringelse af det transport-relaterede CO2-udslip: 1) kørsel og økonomi omkring en el-bil, 2) samkørsels muligheder (www.pendlernet.dk) og endelig 3) forsøg med etablering af en landsby-el-bus til fælleskørsel. Sidste projekt kan meget vel udvikle sig til et konkret projekt på længere sigt. Blot at sætte fokus på en problemstilling, kan være startskuddet til at finde en fælles løsning. Kær Halvø: Her var opgaven at komme med forslag til, hvorledes man kunne optimere forbruget af energi til opvarmning af bygningerne. De fleste husstande oplyste forbrug af el og varmekilder, og analyser dannede baggrund for beregninger på nye bedre løsninger. Det store ønske var at få fjernvarme leveret til Kær halvø, og afslutningsvis kunne borgerne s. 13

14 Smøl: fremvise en interesse-tilkendegivelse på 70 % af alle husstande. Fjernvarmeværket ville igangsætte beregninger på rentabiliteten, hvis der var en positiv tilkendegivelse på 40 %. I februar 2012 forventes resultaterne af denne undersøgelse fremlagt af et rådgivende ingeniørfirma på vegne af Sønderborg Fjernvarme. Andre beregninger viste, hvorledes tre huse kunne spare penge på etablering af et fælles jord-varmeanlæg, der skulle forsyne de tre husstande med varme. Disse boliger ligger udenfor det mulige fjernvarmeområde. Etablerings-omkostninger formindskes ved fælles investering, og hver husstand undgår at få endevendt deres egne haver. Præcise beregninger viste, hvor stort anlægget og investeringen skulle være, for at det blev rentabelt. En anden analyse kunne vise løsningsforslag til, hvorledes Lufthavnen kunne blive CO2- neutral ved investeringer med kort tilbagebetalingstid. Ved førstkommende generalforsamling i Landsbylauget vil beregningerne blive fremlagt for borgerne, hvorefter mange konkret vil gå i gang med investeringer, der kan reducere energi-regningen og forbedre miljøet. Landsbylauget har gjort en fantastisk indsats i samarbejdet med de studerende. Dette samarbejde har ført til ovenstående resultater. ProjectZero følger op om udviklingen. Det var muligt for de studerende, at skabe forskellige scenarier, hvor både Smøls ønske og egne interesser (og ProjectZero s) indgik i den best-mulige løsning. Med hjælp fra internettet (jordvarme.dk) og telefonisk kontakt (climacare.dk) kunne der laves nogle basis udregninger til at understøtte de endelige scenarier, samt give Smøl noget at arbejde videre med. Alt taget I betragtning, er konklusionen, at det er muligt at få grøn energi ud i landdistrikterne. Det har sin pris, men anlæggene kan betale sig selv inden for rimelig tid (10-15 år). Den største barriere for at etablere fælles løsninger (som et solcelleanlæg i Smøl) er nuværende lovgivning. Det rådgivende ingeniørfirma Esbensen A/S har været behjælpelig med udregningerne, som ligger klar til implementering efter uddybende beregninger, når / hvis lovgivningen ændres. Alle husstande og borgere i Smøl har været aktive deltagere i processen. De har leveret talmaterialet til beregningerne og mødt talstærkt frem til det fælles borgermøde i oktober. Derudover er nedsat en arbejdsgruppe, der har ansvaret for det videre forløb. Avnbøl-Ullerup: Rapporten fra Anette Bernbom er et konkretiseret svar på, hvordan Sønderborg Kommunes målsætninger om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 kan implementeres i lokalområdet Avnbøl-Ullerup i form af fælles CO2-neutral varmeforsyning. Konkrete beregninger viste løsningsforslag og mindst lige så vigtig: hvad er ikke rentabel p.t. En tidligere biogasrapport fra 2009 havde skitseret løsningsmodeller, der p.t. ikke var mulig. s. 14

15 Ved et velbesøgt borgermøde d. 12/12 med titlen: Landbruget som energileverandør, holdt forskellige fagpersoner indlæg om deres viden på området. Borgerne kunne efterfølgende komme med forslag til fremtidens energiønsker i Avnbøl-Ullerup. Disse visioner bliver skrevet ind i den lokale udviklingsplan, som landsbylauget tager ansvar for at koordineringen og gennemføre. Samtlige resultater vil indgå i det videre arbejde med opdatering af Masterplanen for Sønderborg Kommune samt følgeprojektet: Bæredygtige landsbyer. Processen viser, at mange borgere er involveret på flere måder gennem dette projekt. 6.3: Følgearrangementer (udenfor projektet) Landbruget som energileverandør Laug/2011/hjemmeside/indbydelse_121211_endelig.pdf Varm luft eller kolde facts? Kan man lave en CO 2 -neutral landsby med landbruget som energileverandør? Landsbylauget i Avnbøl-Ullerup ønsker brændende at blive CO2-neutral og LandboSyd er interesseret i at være samarbejdspartner. Men hvordan gribes det an? Alle interesserede og borgere i Avnbøl-Ullerup tages med på råd ved en temaaften om energi og opvarmning den 12. december kl. 19. På længere sigt vil det ikke være nok at varme sig ved heftige politiske debatter. Parallelt med den aktuelle skoledebat, skal der fortsat fokuseres på bosætning. Her spiller udgifter til opvarmning af boligen en stor rolle for miljøet og den personlige pengepung, udtaler Asmus Madsen, formand for Landsbylauget. Hvis vi ikke allerede nu forsøger at komme et skridt foran, ja, så er vi allerede bagefter. Biogas fra svinegylle, halmfyr eller rapsolie, er nogle af de muligheder, som Helge Lorenzen fra LandboSyd vil orientere om. Hvad er status på området nu? Hvorledes ser det ud for det planlagte biogasanlæg i Avnbøl-Ullerup? Anette Bernbom, ingeniørstuderende fra Mads Clausens Institut supplerer med beregninger på alternative modeller, der kan erstatte naturgassen i området. Borgerne har selv bidraget hertil med egne tal for forbrug af varme og el. Politikerne sætter ambitiøse politiske mål med bl.a. Grøn Vækst-aftalen, mens Sønderborg arbejder for at blive CO2-neutral i Benny Engelbrecht vil være ordstyrer, mens Christian Eriksen fra ProjectZero orienterer om, hvor vigtig indsatsen fra borgerne i lokalsamfundene er for at nå visionen om nullet i 2029 især hos dem, der bor udenfor fjernvarmeområderne. Landbruget er en central og uundværlig medspiller. s. 15

16 Hvis man ikke sikrer sig imod stigende energipriser i landdistrikterne, går landsbyens borgere en kold og mørk tid i møde, fortæller Asmus Madsen, Dette møde skal være med til at tænde det lange lys. Arrangørerne er: Landsbylauget og LandboSyd. Temaaftenen er sponseret af Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri : Politisk panelmøde Efter folketingsvalget i september 2011 er udpeget en ny Bolig-, by- og landdistriktsminister, Carsten Hansen (S). Landdistriktsudvalget i Sønderborg har inviteret ham på inspirationstur til landdistrikterne i Sønderborg Kommune. Her vil ét af emnerne være energifokus muligheder og barrierer. Samtidig er sendt invitation ud til Connie Hedegaard, Klimakommisær, om mulig deltagelse i forårets politiske panelmøde. Energi for alle er et centralt emne, der ligger kommisæren meget på sinde. Esbjerg, Svendborg og Sønderborg kommune sonderer terrænet om et udvidet samarbejde omkring energi i landdistrikterne. Formålet vil være at skabe et stærkt netværk, der udnytter hinandens erfaringer og fremadrettet arbejder med skabelse af arbejdspladser og forbedret livskvalitet i landdistrikterne. LAG-erne spiller en vigtig rolle i processen, hvorfor det vil være naturligt at søge mod øget samarbejde. Kapitel 7: Afslutning Erfaringerne har vist, at en energiomstilling af boliger kun kan finde sted, hvis boligejerne indgår aktivt i processen og dermed tilfører nødvendige ressourcer og viden til omstilling. Borgere, det offentlige og erhvervslivet skal indgå stærke og forpligtende partnerskaber. De professionelle aktører (erhvervsliv, videncentre, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.) er et vigtigt lokomotiv, med mange vogne efter sig. Tovholder funktionen har sikret, at de to spor er blevet sammenkoblet. ProjectZero har repræsenteret det professionelle spor, mens Landdistriktsudvalget / Landsbyforum / Landsbylaugene har taget ansvaret for at inddrage borgerne i at skaffe resultater, der på den lange bane skal medvirke til at opfylde kommunens mål om CO2-neutralitet i Udfordringen er stadig at skabe et overblik over udbud og efterspørgsel af energi til el og opvarmning. Herefter skal der arbejdes med at finde rentable energiløsninger i landdistrikterne (udenfor fjernvarmeforsyningen) i hht. gældende lovgivning ud fra udvalgte kriterier. Dette kunne være økonomisk rentabilitet, jobskabelser, miljømæssige krav og øget livskvalitet. Projektet har været et lille skridt i den rigtige retning. Mange borgere i landdistrikterne er allerede involveret - bl.a. via dette projekt - og har vist interesse for at igangsætte nødvendige investeringer, der forbedrer privatøkonomien, skaber arbejdspladser og nedbringer CO2- udslippet. s. 16

17 Bilag 1: Formidling s. 17

18 Bilag 2: Borgerinvolvering => Studieopgaver 1. Dynt-Skelde-Gammelgab Executive summary The objective of this report is to customize existing CO2 decreasing solutions to the district of Dynt Skelde Gammelgab and similar rural areas. The collected data can then be used to improve their CO2 emissions caused by transportation. We start out with basic research in the field of transport-related CO2 emission-reduction. This should prepare us for our first meeting with the villages inhabitants, for whom we will prepare a questionnaire which will give us basic information on who lives in the village and what their transportation habits are. Based on this we get an overview of the circumstantial background. Following this, we start detailing three different ways to improve the situation in the villages. This is done by examining what is already being worked on elsewhere in Denmark and applying this to a rural area like Dynt-Skelde-Gammelgab. These three concepts are detailed descriptions on electrical cars, electrical busses and carpooling. In close cooperation with the villages inhabitants and their representatives, we customize the concepts to fit the inhabitants needs. In the end we come up with a recommendation divided into two parts. One concerning private and one concerning public initiative. Furthermore, problems and unfortunate decisions during the project are discussed and evaluated to formulate statements about what to do better next time. 2. Kær Halvø: Executive summary During this project under the title: Sustainable rural districts through joint technical and social solutions, we have chosen to optimize the heating production methods at Kær halvø. We have done this with a goal of creating a good solution, but also making the citizens realize that they can help the environment at the same time as saving money. In order to make the best possible solutions we first had to make a detailed mapping of the current consumption since this was a big wish from the citizens, we created an interactive map that could be distributed to all the citizens in order for them to see what their consumption situation is. We did this interactive map with quite big success since the citizens from Kær halvø where very good at answering our questionnaires, and with help from Jørgen Wilkenfeldt the percent of answers got very positive. During the mapping we also got consumption information from Sønderborg Airport in order to suggest a solution to them as well. We then set up three different cases that we imagined would be useful for both the citizens at Kær halvø and Sønderborg airport. Through investigations of these different cases we s. 18

19 calculated what the actual need was, what the price of the new equipment was, and finally, what the annual saving in both money and CO2-emission would be. The rural district where very concerned about how many households would support the plan of getting district heating to Kær halvø which is very important in order for the district heating of Sønderborg to implement heating pipes to Kær halvø. Therefore we created a computer program that will be distributed to the citizens, where they have the possibility to calculate the payback time of implementing district heating in their house. The district heating company of Sønderborg required 40 % of support in order for it to be profitable, and as we have recorded until now, we have seen a support-rate of more than 70 % from the answers we got from the questionnaires. Lastly we have come to the conclusion that district heating should be implemented in as many households as possible at Kær Bygade and Ormstoft. Any other solutions will be ether less profitable or impossible to implement because of the district conservation plan. For Sønderborg airport we have recommended to install four heating pumps with two ground water wells. This is a solutions that can minimize their consumption with more than 50 %, and combined with solar collectors and a windmill, that will make them totally CO2 neutral, regarding heating, which also is Project Zeros master plan for Sønderborg in Smøl: Executive Summary In this report we tried to implement green renewable energy in a small village outside of Sønderborg called Smøl. Through meetings with citizens of Smøl we found what the villagers wanted, and started discussing internally what would be the best possible solution for them, followed by research and analysis of data received from them. To find the best solution we created different scenarios, which we discussed with Project Zero and other experts, and calculated the approximated costs on the best scenarios. Finally we concluded on Smøls request, and what we found was the best green solution. 4. Avnbøl-Ullerup: Sammenfatning Rapporten er et konkretiseret svar på, hvordan Sønderborg Kommunes målsætninger om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 kan implementeres i lokalområdet Avnbøl-Ullerup i form af fælles CO2-neutral varmeforsyning. Undersøgelsen viser at den tilstedeværende produktion af svinegylle, med tilsætning af lokalt produceret hønsemøg giver mulighed for etablering af et økonomisk bæredygtigt lokalt kraftvarmeværk under visse forudsætninger. De vigtigste resultater er: Biogasproduktion alene på grundlag af svinegylle og hønsemøg er ikke rentabelt, men med tilsætning af 30 % majsensilage balancerer økonomien. Biogas og halmfyr kan i kombination forsyne området med CO2-neutral varme, der passer til forbruget. s. 19

20 Der er behov for positiv særbehandling i forhold til anlægstilskud til fjernvarmeløsninger i landdistrikter. Decentralt produceret biogas afsat til DONG via et fælleskommunalt gasnet er et reelt alternativ til at bruge biogassen i et lokalt kraftvarmeværk, men kræver ny kommunal varmeplan og afgiftsændringer. Opfylder dog ikke landsbylaugets ønske om en fælles varmeløsning. Et borgermøde i området viste lokal opbakning til den skitserede løsning med fjernvarme fra biogas og halmfyr. En ide om at bruge områdets køkkenaffald som biomasse ønskes inddraget i det fremtidige afklaringsarbejde. Nærmere foreligger alternative transportløsninger fra et kinesisk område, som giver inspiration og sammenligning med danske forhold. Alle rapporter kan læses på hjemmesiden: s. 20

CO 2 -neutralitet i Landdistrikterne

CO 2 -neutralitet i Landdistrikterne CO 2 -neutralitet i Landdistrikterne Indhold Kapitel 1: Energiløsninger i landdistrikterne... 3 1.2: Konkrete handlinger:... 3 1.3: Samarbejdspartnere... 4 1.4: Tidsplan... 5 1.5: Budget... 5 1.5: Kontakt...

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne

Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne Landdistriktsudvalget Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne Indhold Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne... 1 Baggrund:... 2 Formål:... 2 Konkrete handlinger: (uddybes

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Varmepumpe og solceller

Varmepumpe og solceller Varmepumpe og solceller En ven af familien Vanner på 5 fra Østerholm havde i starten af 2012 fået solceller. Familien kunne med det samme se den gode fidus i denne idé. Der gik derfor ikke længe før familien

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ZEROcarbon Sønderborg Peter Rathje 2011.05.12

ZEROcarbon Sønderborg Peter Rathje 2011.05.12 Danske Planchefer Forårsmøde 2011 i Sønderborg ZEROcarbon Sønderborg Peter Rathje 2011.05.12 ProjectZero s approach Sønderborgs ambitiøse ledestjerner Gehry-masterplanen for Byens Havn Europæisk kulturhovedstad

Læs mere

Landsbyforum spørg til manglende midler til udviklingspuljen, Landdistriktskoordinatoren sender en forklaring på dette.

Landsbyforum spørg til manglende midler til udviklingspuljen, Landdistriktskoordinatoren sender en forklaring på dette. Referat Landdistriktsudvalget Torsdag den 13. oktober 2011 kl. 17.00 19.00 Sted: Sønderborg Rådhus Lokale 424 Afbud fra:marianne T. Tom Holten. 1. Orientering Landsbyforum: Udviklingsplaner Kursus Infoland

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Sønderborgs store omstilling

Sønderborgs store omstilling Sønderborgs store omstilling Grøn Boligkontrakt følgegruppemøde 4. september 2013 Peter Rathje ZEROfamilien 115 deltagende familier (2009) Resultater - 25% energibesparelser - 45% vandbesparelser ProjectZero

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013

FORKANTS DANMARK. -Globale udfordringer lokale muligheder. Udviklingschef Niels Larsen 2013 FORKANTS DANMARK -Globale udfordringer lokale muligheder Udviklingschef Niels Larsen 2013 UDFORDRINGER/MULIGHEDER Infrastruktur Placering Offentlige arbejdspladser Bosætning Uddannelser Arbejdspladser

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Business springbræt til klimavækst og grønne jobs

Business springbræt til klimavækst og grønne jobs Business springbræt til klimavækst og grønne jobs Flere års arbejde med at skabe klimarigtig omstilling i Sønderborg giver gevinst: Lokale virksomheder har opbygget kompetencer, der efterspørges langt

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Helsingør og klimaindsatsen

Helsingør og klimaindsatsen Helsingør og klimaindsatsen Agenda 21 Klimadag 16.marts 2013 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaindsats - Klimamål og aftaler Status for CO2 udledningen? Hvad gør kommunen selv? ESCO Transport Skolekampagne

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre. Referat fra Generalforsamlingen 2008 Afholdt onsdag den 18. februar på Bakkenbro Skole. 36 fremmødte udover bestyrelsen. 1. Valg af dirigent Otto Østergaard blev valg med applaus. 2. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015.

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015. English resume The English resume is a short version of the minutes from the board meeting in order to give our international members an insight to the meetings. The English resume is not as detailed as

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev - Caring for the energy of tomorrow Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev Focus. Trust. Initiative. Indhold 1. Introduktion til DKµCHP 2. Synergi med energisystemet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.

Læs mere

LANDSBYENS ENERGI - HALKÆR OG HOLTET

LANDSBYENS ENERGI - HALKÆR OG HOLTET LANDSBYENS ENERGI - HALKÆR OG HOLTET Projektbeskrivelse I Aalborg Kommune er Landsbyens Energi et pilotprojekt, hvor beboerne i to landsbyer uden for kollektiv forsyning, Halkær og Holtet, tilbydes en

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere