Istedgade Porten til Vesterbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Istedgade Porten til Vesterbro"

Transkript

1 Istedgade Porten til Vesterbro

2 Af samme forfatter Øgledronningens forbandelse. Forlaget Torgard. 232 sider, København byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. I serien: Ind i Historien. Forlaget Alinea. 88 sider, Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Slotsholmen, Bremerholm og Ny-København. Aschehoug. 204 sider, Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden. Aschehoug. 188 sider, Københavns Topografiske Udvikling indtil Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie (Ed.) U. Lund Hansen og B. Storgaard. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. 283 sider, Istedgade. Porten til Vesterbro. 1. udgave. Sohn sider.

3 Hanne Fabricius Istedgade Porten til Vesterbro Istedgade forestiller jeg mig altid som en smuk kvinde, der ligger på ryggen, med håret ved Enghaveplads. Ved Gasværksvej, der danner skellet mellem ordentlige folk og lastefulde, deler benene sig, og strøet ud over dem som fregner ligger de gæstfri hoteller og de lyse, larmende værtshuse, hvor politibilerne senere på natten kører frem og henter deres skandaløst berusede og stridbare ofre. Tove Ditlevsen Det tidlige forår. TYRA

4 Istedgade Porten til Vesterbro Copyright 2014 Forlaget Tyra Hvor intet andet er anført, er fotos copyright Hanne Fabricius Omslag: Ingeborg Lykke Mitchell Omslagsillustration: Scanpix Denmark/Willy Lund Tilrettelægning og layout: IC-Design/Lykke Mitchell Published by Forlaget Tyra Bogen er sat med Minion og trykt hos Printfinder, Letland ISBN udgave, 1. oplag, & Til Jochum Selv om forlaget har gjort sig alle anstrengelser for at finde frem til rettighedshaverne på bogens illustrationer, er det ikke lykkedes i alle tilfælde. Enhver retmæssig ophavsmand vil blive nævnt i eventuelt fremtidige oplag af bogen og honoreret, som var der blevet indgået aftale forlods. 1. udgave af Istedgade Porten til Vesterbro var velvilligt støttet af følgende fonde: Absalon Fonden Af 1. Maj 1978, Arbejdernes Landsbanks Fond, City Hotel Nebo-Missionshotel Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond Nordea-fonden, Oticon Fonden, 3F s Medie- og Kulturfond, Tuborgfondet, Vesterbro Lokaludvalg

5 Indhold Kontraster i strassen af Peder Bundgaard 9 Forfatterens forord af Hanne Fabricius 12 Kort rids af Vesterbros historie 15 Den gamle landevej 16 Slagtere og værtshuse 20 København åbner sig mod verden 23 Indbyggertallet 23 Rebslagerne på Vesterbro 24 Tømmerpladserne ved havnen 24 Københavns første banegård 27 Svækket vindmøllekraft på Banemøllen 28 Den militære demarkationslinje 30 Byportenes fald 31 Fra gårdlokummer til toiletter 35 De nye gader på Vester Fælled 36 Private bygherrer og en manglende byplan 38 To tværgadeprojekter 38 Filantropisk stiftelsesbyggeri 39 Stiftelsesbyggeri på Vesterbro 40 Stiftelser i Istedgade: 41 Skomagersvendebroderskabets Stiftelse 41 Skipperlaugets Stiftelse 42 Vesterbros Asyl 42 Heymans Stiftelse for Officerenker 50 Bygninger på kryds og tværs indtil Istedgades dåbsattest 52

6 Skift af gade- og matrikelnumre 54 Huse på kryds og tværs 54 Den første forhindring: Den stinkende Rosenå 58 Den anden forhindring: Et byggeforbud fra Den sidste forhindring: Kampen mod Skydebrødrene 62 Husenes vandring mod øst og vest: Badeanstalten Venedig 100 Skydebanegade 102 Maria kirken og Maria Bedesal 105 Skolerne i Istedgade 109 Hauchs Skole/Maria Kirkeplads Skole 109 Gasværksvejens Skole (Gassen) 109 Kommuneskole/Istedgades Skole/Enghave Plads Skole/Tove Ditlevsens Skole 111 Fra pesthus til forlystelsesstedet Ny Alhambra 111 En folkelig og blomstrende handelsgade 115 Boliger og baggårde 118 Byfornyelsen 130 Gadens børn 138 Glimt af livet i Istedgade 148 Istedgades mange ansigter 155 Panserbasser og Den gloende Blyant 168 Livet i Istedgade af Dan Turèll 174 Lyden og duften i Istedgade 176 Nytår i Istedgade 182 Arbejderkultur og sammenhold 184 Erhverv og butikker i Istedgade 192 Lørdag aften i Istedgade af Harald H. Lund 194 Slagternes gade 212 Istedgade overgi r sig aldrig 224 forlystelsernes Avenue 237 Istedgades biografer 238 Barske madammer og kriminalitet i Istedgade 242 Værtshusene 264 Mit gamle stamværtshus af Dan Turèll 264 En anden form for værtshushold 268 Værtshusenes tidsalder i Istedgade 271 Istedgade 11: Café Istedgade 19: Spunk Bar 276 Istedgade 25: Charles s Café 278 Istedgade 61: Café Stangen 278 Istedgade 86: Hotel Isted 281 Istedgade 104: Café Frantz 283 Istedgade 110: Isted Kro 285 Istedgade 136: Auto-Maten 287 Istedgade 109: Café den Trettende Kreds 288 Har Istedgade endelig overgivet sig? 292 Istedgade. Essay af Jochum Fabricius Sommer Olsen 13 år 295

7 Foto: Det Kongelige Bibliotek. Bilag 299 Oversigt over bebyggelsen i og omkring Istedgade samt matrikelkort fra Matrikelkort Oversigt over resturationer i Istedgade Oversigt over slagterbutikker Litteraturliste og links 309 7

8 Foto: Hanne Fabricius 2012.

9 KONTRASTER I STRASSen Nåh, så du bor i Istedgade? Godt, det ikke er mig! Indtil for kun få år siden var det den reaktion, man oftest fik, når man fortalte, at man havde adresse på Danmarks måske mest både berømte og berygtede gade. Holdningen var især udbredt blandt dem, som kun kendte gaden via medierne, som har haft en tendens til at fokusere på ludere og lommetyve i Istedgade, også kaldet Strassen. I sommeren 1944 lød råbet i Strassen: Istedgade overgiver sig aldrig. Det var under folkestrejken, da det danske folk gjorde oprør mod den tyske besættelsesmagt. Råbet var et tegn på det særlige sammenhold, der fra gammel tid har præget Vesterbro i almindelighed og Istedgade i særdeleshed. Lige siden gaden blev anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet, har folk her været af en ganske særlig støbning. Kort sagt: på Vesterbro er beboerne sejere end alle andre københavnere. Det er der en grund til. Det område, der i dag er Vesterbro, var i århundreder et af byens fælles græsningsarealer med gumlende kvæg. Allerede i renæssancen måtte byens fædre erkende, at indvolde og andet affald fra slagtede dyr var en trussel mod både almindeligt velbefindende og helbred i den lukkede by. For godt 400 år siden blev slagtningen af dyr derfor forvist til Vesterbro. Her kunne der slagtes året rundt i det nyopførte slagtehus. Slagteriet trak hurtigt andre erhverv med sig som garverier og talgsmeltere. Skind og huder blev lagt i blød i kæmpestore kar, og der stank af rådne dyr og kemikalier. Af talgen blev der støbt tællelys. De to første erhverv havde kraftige lugtgener, det tredje var yderst brandfarligt. Netop derfor blev byens rebslagere også samlet på Vesterbro. Datidens træskibe brugte eksorbitante mængder og længder af reb og tovværk. Og både hamp og tømmer var brændbart, så ud på Vesterbro med begge dele. Kort sagt alt der var enten beskidt, ulækkert eller decideret farligt blev tidligt koncentreret på Vesterbro. Men det skulle blive værre endnu. 9

10 Bønder fra oplandet kom agende og drivende med levende dyr til slagtning på Vesterbro. Oven på sådan en handel var bonden med ét blevet en stabel rigsdaler rigere, og der skulle drikkes lidkøb med prangeren på nærmeste værtshus. Og dem var der rigtig mange af på Vesterbro. Med stribevis af både øl og snaps inden for vesten kunne man godt blive lidt trængende efter kvindeligt selskab. Og sandelig om ikke storbyen var fyldt med forstående kvinder. Mod betaling naturligvis. Hvis de søde damer ikke rendte med bondemandens pung, kunne det være, at en af slagterne gjorde det. Slagtersvendene var kendt som et muntert folkefærd. Altid parat til lidt spas og ikke for fine til at bruge snasket slagteaffald som kasteskyts og ikke bange for regulære slåskampe. Slagterne var desuden kendt for at kunne tage fra af både øl og snaps. Og rakte dagens indtjening ikke til tilstrækkelige forfriskninger, kunne man altid rulle en bondemand eller to. Fra den tid stammer udtryk som bondefanger og fræk som en slagterhund. Det var tider, men undervejs måtte militæret tænderskærende slippe sit jerngreb i området. Bebyggelsen af Vesterbro kunne begynde i midten af 1800-tallet, voldene faldt endelig i 1870 erne, og samtidig fik København mere hygiejniske og ligefrem moderne slagteforhold i form af først Den Brune Kødby, siden Den Hvide Kødby. Men faktisk er det mange år siden den sidste slagtning her, og i dag er der kun en lille håndfuld kødgrossister tilbage. Nu har Københavns kommune honette planer om at omdanne kødbyen til kreativ oase for kunstnere, og derfor har man på rådhuset sat huslejerne klækkeligt op. Resultat: De sidste slagtere står i kø for at tjekke ud, og de fattige kunstnere har ikke råd til at flytte ind. Men uanset hvad. Vi på Vesterbro er seje. Vi kan klare hvad som helst. Jeg bor selv på Istedgade, så jeg ved det. Men lad mig tilstå: Jeg er ikke indfødt københavner. Som søn af en bonde i provinsen måtte jeg henslæbe hele min barndom og en dyrebar del af min ungdom med at stå og glo en ko ind i røven. Først i foråret 1968 slap jeg fri af mit landlige fængsel og kunne tage firetoget ind til Hovedbanegården. Jeg blev hurtigt tiltrukket af Vesterbro. For det første var det billigt, for det andet lå det centralt, for det tredje opfyldte Vesterbro alle mine drømme og landlige forestillinger om en ægte, levende, pulserende, international storby. For mig betød Vesterbro frihed. Siden 1989 har jeg boet på Istedgade. Jeg bor i karréen mellem Viktoriagade og Gasværksvej. Samme karré som huser den pakistanske restaurant Indus. Engang kendt som det lystige værtshus Comet Bar, også kaldet Stjerne-caféen i Dan Turèlls serie af kriminalromaner. I serien er Vesterbro blevet døbt om til Distriktet, og det faldt i mit lod at trave dette distrikt tyndt med forfatteren, selveste Onkel Danny. Historien om mig og Dan er historien om markmusen, der tog ind til staden og mødte storbyrotten. Hvad dén ikke kunne fortælle af forrygende storbyhistorier. Markmusen lyttede både forbløffet og fortryllet og endte med at slå sig ned lige midt i distriktet. 10 Den store, fæle storbyrotte var sådan set selv kun på gennemtræk. Storbyrotten boede oprindelig på Frederiksberg. Den boede en kort og flygtig sommer på hjørnet oven over Comet Bar. Så fik den nok af slummen og flyttede tilbage til Frederiksberg. Men det er en anden historie. Det er et faktum, at hele livet bevarede Dan en ganske særlig kærlighed til Vesterbro. Denne varme gennemsyrer hele hans livsværk. Dan var en romantisk sjæl. Hans billede af Vesterbro er skabt i 1970 erne, men stammer i virkeligheden helt tilbage til 1950 erne, hvor hans bedsteforældre boede på Nørrebro. København

11 har gennemgået mange både brutale og kiksede saneringer med nedrivninger af smukke huse til fordel for grim beton. På Vesterbro stod vi bagest i køen til den store sanering, til gengæld var den meget nænsom, da den omsider kom i 1990 erne. Det betød, at de oprindelige huse stort set blev bevaret, og facader og gadebilleder står i princippet uændrede. Dan ville dog næppe kunne genkende det alligevel. Men indvendigt kom der fjernvarme, isolering, nye køkkener, badeværelser m.m. Beboerne fik et gevaldigt løft i livskvaliteten. Der har været mange bølger af indvandrere til Vesterbro. Helt tilbage i 1800-tallet var det folk fra det danske land, bønderkarle og malkepiger. I midten af 1900-tallet begyndte de første gæstearbejdere at komme fra Sydeuropa. Senere kom de fra Mellemøsten, Asien, Afrika m.m. Alle disse fremmede af enhver observans har kunnet passes ind på Vesterbro, og gevinsten har været en broget mangfoldighed af butikker og spisesteder. Er der noget, de seje vesterbroere kan være stolte af, er det, at bydelen også er blevet kendt som et sted med højt til loftet og plads til alle. Det er ironisk nok den seneste indvandrer-bølge af etniske danskere, der mest radikalt har ændret folkelivet på Vesterbro. Efter saneringen var bydelen lige pludselig ikke nær så udfordrende som i gamle dage. Og overnight steg priserne på boliger. De onde gader på Vesterbronx er med ét blevet mondæne og dyre. Og dét er ondt. Engang herskede de brune bodegaer suverænt med deres øl og deres billard og gamle stamgæster. Men de er en døende race på Strassen. Den tilhører nu de smarte caféer og vinbarer og luksusrestauranter. På den sidste bodega sidder en enlig mand, en pensionist med sin discountbajer, og klapper sin schæferhund, mens de begge drømmer om gamle dage. På caféen ved siden af flokkes de unge studiner og mødre over caffe latte og salat med rucola. Nogle af dem ammer deres ønskeafkom, og alle griner og snakker akkompagneret af høj diskomusik og hvæs fra kaffemaskinen. Hvis man kan skelne stemmerne, vil man forstå, at der tales med jysk accent. Ludere, lommetyve og narkomaner har vi stadig. Faktisk flere end nogensinde, og alle vil de have ens pung. Jamen Istedgade er da blevet sådan en pæn og respektabel gade, siger nogle. Istedgade er efter saneringen blevet alt, alt for pæn og fimset, raser andre. Begge parter har ret. Sådan er der så mange paradokser på Vesterbro. Området tiltrækker i stigende grad børnefamilier, og samtidig er det blevet mere råt. I dag bliver Vesterbros underverden styret med hård hånd udefra af internationale bander. At lukke øjnene for dette vil kræve mere slumromantik, end jeg kan præstere. Naiiiii, så du bor i Istedgade? Hvor fedt, gid det var mig! Det er tonen nu. Medlidenhed er erstattet af misundelse. Aldrig før har det været så in og trendy at bo på Strassen. Jeg var engang en immigrant fra landet, men jeg fandt mit hjem på stenbroen på Istedgade. Fest og farver og hvad deraf følger er en del af livet på Istedgade. Men mest holder jeg af hverdagen i Istedgade i hjertet af København. Istedgade porten til Vesterbro står hermed åben på vid gab for Hanne Fabricius. Istedgade rummer masser af historier og er samtidig beretningen om Københavns forvandling fra søvnig Torneroseby til moderne storby. Hanne bor selv i Strassen. Hun er uddannet arkæolog og har arbejdet i mange år på Københavns Museum. Hun har det faglige i orden, hun har en stor kærlighed til byen. Og så er hun en bandsat god fortæller. 11 Peder Bundgaard

12 Forfatterens forord I 2009 fyldte Istedgade 150 år. Bogen om gaden var allerede aftalt til udgivelse dengang, men finanskrisen i forlagsbranchen betød, at jeg måtte finde et nyt forlag, som magtede at involvere sig i projektet. Det lykkedes til sidst, og endelig kunne Istedgades historie finde sin rette hylde, og bogen begyndte at vokse og tage form. 12 Alle har en holdning til Istedgade. Og mange har helt sikkert også en mening om, hvilke emner jeg burde have skrevet mere eller mindre om. Men at skrive en bog om Istedgades historie er i virkeligheden en uendelig opgave, for Istedgade er et minidanmark, hvor stort set alle elementer og mennesker fra hele det danske samfund er samlet. Derfor måtte jeg også på et tidspunkt sande, at Istedgade er min evighedsbog, en bog, hvor de midterste brikker er samlet, som i et stort puslespil, men som kan fortsætte med at vokse videre i retning af alle fire verdenshjørner, fordi der hele tiden dukker nye dimensioner af gaden op. Kort sagt er dét at skrive Istedgades historie simpelthen et spændende, men uendeligt pileværk, og denne bog er derfor Istedgades historie set gennem mine øjne, og kun mine øjne, gennem mere end 30 år på Vesterbro. Bogen henvender sig til alle, der gennem tiden har boet, besøgt eller bare været interesseret i Istedgade. Jeg håber, at gamle som nye vesterbroere og ikke-vesterbroere ved at læse bogen kan mindes og glædes, selv om manges drøm om, at jeg havde skrevet deres barndomshistorie, ikke er blevet opfyldt. Vi har alle jo en drøm om, at vores barndomsgade og kvarter ikke forandrer sig, selv om vi er flyttet væk for længst. Men den nødvendige forandring, som vi oplever, når vi kommer på vores sjældne besøg i vores barndomsland, den forandring som tiden og udviklingen ubarmhjertigt giver, er ikke altid en negativ forandring for dem, som nu bor i deres barndomsland og her oplever deres egen udgave af verden. Om mange år vil de også komme på besøg i deres gamle kvarter og med rynkede bryn studse over, hvor den og den forretning er henne, og hvor trygt det var i barndommen i modsætning til nu. Barndommens land lever således i erindringen, samtidig med, at det også er en nuværende virkelighed for andre.

13 Min første erindring om Istedgade stammer fra min barndom i 1960 erne, hvor jeg voksede op i provinsen. Når mine forældre skulle købe tøj til min søster og mig, rejste vi med lokomotivet til København, hvor vi gik i Magasin eller Dalle Valle. Herefter skulle vi forbi Kronprinsensgade, hvor min mor købte te og ingefærkager af den gamle herre med den høje, stive flip i Perchs tehandel, og til sidst skulle vi ud hos H.C. Hansen på Vesterbrogade ved siden af Havemanns Magasin (i dag Føtex) og købe sko til min mor, fordi hun kun brugte størrelse 32. Jeg kan ikke huske, om min far nogen sinde skulle have noget tøj på vores københavnerture, men de var altid hyggelige med æggesandwich i Magasins cafeteria eller te og sandwich i Ceylon Teahouse på Strøget. Når vi skulle hjem igen, gik vi ofte gennem Istedgade og ned til hovedbanen, og hvor var Istedgade set med et barns øjne dog anderledes end de andre københavnske gader. Jeg husker Istedgade som en gade fuld af butikker og med et myldrende glimt af farver, dufte og mennesker og en hektisk energi, som var anderledes end de steder i byen, hvor vi normalt færdedes. Det var spændende at gå gennem Istedgade, selv om mine forældre altid gik lidt hurtigere her, fordi vi vist skulle nå toget. Næste gang, jeg bemærkede Istedgade, var i sommeren 1977, hvor jeg skulle til orienteringsmøde i Dakiv i Reventlowsgade. Jeg skulle som så mange andre på den tid i kibbutz efter min studentereksamen, og der var også nogle stykker med fra mit gymnasium. Efter mødet stod vi og så op ad Istedgade, mens jeg erindrede min barndoms indtryk. En pludselig indskydelse fik mig til at spørge de andre, om vi ikke skulle gå en tur op ad gaden, men de så helt rædselsslagne ud og svarede nej, for Istedgade var farlig, og jeg måtte være skør, siden jeg spurgte sådan. Så en nysgerrig hyggetur op ad Istedgade blev det ikke til den aften. I 1979 flyttede jeg til København, og i 1981 flyttede jeg til Vesterbro og har boet her siden både i og omkring Istedgade. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at Istedgade ikke var nær så farlig som alle uden for Vesterbro påstod. Jeg lærte også hurtigt at gå målbevidst gennem Istedgade, for på den måde kunne alle se, at man var en af gadens beboere, og så blev man aldrig stoppet eller tiltalt på nogen måde. Istedgade forvandlede sig med et til ens trygge kvarter, og man blev beskyttet netop af sit kvarter. Vejen til Istedgade Selv om denne bog ikke er en videnskabelig afhandling, vil jeg alligevel kort beskrive min vej til det endelige resultat. Så kan andre lege videre med kildematerialet, hvis de har lyst. En del af materialet ligger selvfølgelig på museerne og arkiverne, og meget af det er efterhånden blevet digitaliseret. Det er en stor hjælp, når man sidder og skal bruge mange forskellige former for materiale. Det drejer sig blandt andet om folketællingerne og politiregistret, som har bidraget med en masse nye oplysninger, og pensionist-erindringerne, der ligger på Københavns Stadsarkiv. Pensionisterindringerne er i øvrigt blevet bearbejdet let til nutidssprog og moderne tegnsætning. Kraks Vejvisere er indtil videre blevet digitaliseret i spring på fem år indtil Jeg har gennemgået Istedgade i disse vejvisere fra og med 1864 og næsten frem til nutiden, det vil sige både de digitaliserede og de ikke-digitaliserede vejvisere, fordi 1864 er det første år med et brugbart gaderegister. Jeg er bevidst om, at man ikke kan bruge Kraks Vejvisere som en fuldstændig oversigt over gadens butikker og beboere, for det er for eksempel ikke alle beboere i en opgang eller i baghusene, der er nævnt i listerne, og man kan heller ikke være sikker på, at en butik er omtalt i Krak fra det år, hvor den åbnede første gang. Andre gange er der simpelthen et spring, hvor en butik kan være omtalt i nogle år for så at forsvinde i en periode og pludselig at dukke op igen. Det er den slags, der gør det vanskeligt og udfordrende at følge gadens udvikling og liv gennem årene. 13 Tilbage fra midten af 1980 erne og op til nutiden har jeg indsamlet fysisk materiale fra blandt andet mine mange år som medarbejder på Københavns Museum, hvor jeg registrerede museets oplys-

14 ninger og illustrationer, ligesom jeg har været igennem billed- og kortmateriale på Det kongelige Bibliotek. Jeg har samlet artikler og reklamer med mere fra aviser og blade, læst utallige bøger og erindringer og talt og skrevet med en lang række gamle vesterbroere, som jeg også har modtaget billedmateriale fra. Bagerst i bogen er der en fyldig litteraturliste og links til at gå videre med. I forbindelse med blandt andet boligforhold har jeg inkluderet oplysninger om Istedgades sidegader, da tilstandene her lignede dem i Istedgade. Således fremstår der et mere fuldgyldigt billede af Vesterbrokvarteret, som Istedgade er så markant en del af. Tredje del af bogen er en gennemgang af bebyggelsen i Istedgade med omtrentlige angivelser af opførelsesår. Da dette ikke er en bygningsregistrant, har jeg valgt at lade være med at beskrive hvert enkelt hus, og det tror jeg, at forlaget er meget glad for, da jeg ellers kunne have fyldt en bog på 500 sider. Dateringerne bygger primært på, hvornår husene optræder i Krak, og hvilken dateringer de har i bogen Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København fra Dette værk er faktisk det eneste, der indeholder en ordentlig historisk gennemgang af den del af bebyggelsen på Vesterbro, som blev registreret forud for planlægningen af den store byfornyelse i 1990 erne. Istedgade har altid været delt i to kvarteret, og gennem tiden har Gasværksvej for det meste udgjort grænsen. Jeg har valgt denne naturlige grænse i gennemgangen af gadens huse, som derfor er opdelt i henholdsvis øst og vest for Gasværksvej samt ulige og lige numre. På grund af Istedgades ulogiske bygningshistorie, hvor gaden vokser ud til begge sider fra Gasværksvej og ikke fra den ene ende til den anden, har adskillige af husene gennem tiden skiftet gadenummer, alt efter hvor meget der efterhånden blev opført. De nuværende gadenumre findes fra og med Krak 1904, og derfor har jeg i parentes efter gadenumre noteret, om det drejer sig om et nummer enten før eller efter Af hensyn til overskueligheden rummer bogens appendikser oplysninger i listeform over bebyggelse, værtshuse og slagtere. De to sidste lister er lavet ud fra Krak, politiregistret, et beværterregister, reklamer og personlige beretninger, men jeg vil på ingen måde kunne påberåbe mig, at jeg har fået fanget alle de utallige restaurationer, som der gennem tiden har ligget på de forskellige adresser i Istedgade. 14 Tak til: De moderne medier er ofte under hård beskydning, men i dette tilfælde har de været en guldgrube, og jeg har herigennem modtaget mange oplysninger og stor deltagelse fra alle dem, der med interesse har fulgt med i mit arbejde med at indsamle informationer og skrive bogen. Især skal deltagerne fra den Facebook-gruppe, jeg etablerede i forbindelse med min research, have en stor tak for at have bidraget med historier, billeder og en vedholdende interesse. Af enkeltpersoner skal følgende have en stor tak: min redaktør, Poul Henrik Westh, som troede på projektet, selv om det tog tid. Min fantastiske grafiker, Lykke Ingeborg Mitchell, Peder Bundgaard, som jeg lokkede til at skrive et flot forord, forlaget Sohn, der ikke smed mig på porten, da bogen udviklede sig fra 250 sider til 320 sider Og selvfølgelig min søn, Jochum, som har levet med sin stressede mor, og hvis essay om Istedgade jeg fik lov til at afslutte hele bogen med. Endelig skal alle I, som interesseret har fulgt bogens tilblivelse, har diskuteret den med mig og læst og kritiseret have en stor tak. Ingen nævnt og ingen glemt. Til slut tak til alle fondene, der har gjort denne bog mulig, både med arbejdslegater og med støtte til produktionen.

15 Kort rids af Vesterbros historie Helt frem til midten af 1800-tallet lå bebyggelsen på Vesterbro primært koncentreret omkring den vestre landevej ind til Vesterport. Med få undtagelser var det lave småhuse og gårde som slagter- og gæstgivergårde, for inden for den militære demarkationslinje skulle man have militærets tilladelse til at opføre andet end lette, enetages bygninger. Alt andet var forbudt, fordi man i tilfælde af belejringer hurtigt skulle kunne brænde bebyggelsen af i forstæderne, som brokvartererne tidligere blev kaldt, så fjenden ikke fik nogen steder at slå lejr. Fra husene langs den vestre landevej kunne man skue ud over de bølgende marker og enge ned til Kalvebod Strand, hvor kvæget gik og græssede, og sollyset blinkede i bølgerne. Stranden lå meget tættere på byen end i dag, for til langt op i 1800-tallet fulgte kystlinjen omtrent det nuværende Halmtorvet og Sønder Boulevard. Enkelte bygninger stak dog op i de grønne enge som vindmøllerne, Det Borgerlige Skydeselskabs fine bygning Enighedsværn, reberbanerne og byens gamle pesthus. 15

16 Kort Rids AF VESTERBROS HISTORIE Den gamle landevej 16 Lige siden den ældste markedsplads opstod i København for godt og vel tusind år siden, var landevejen fra Roskilde og senere Køge den vigtigste hovedfærdselsåre ind til København. Via den kom bønderne og de rejsende fra store dele af Sjælland, og gennem Vesterport endte de inde på de københavnske torvepladser, hvor Gammeltorv i flere hundrede år var byens vigtigste torv. Vi ved ikke, hvor den gamle landevej, der førte ind til det ældste København og Vesterport, oprindeligt lå, for det er vanskeligt at lokalisere hovedstadens gamle indfaldsveje før omkring Gennem tiden er vejforløbene blevet ændret adskillige gange, fordi nye bebyggelser, udstykninger, fæstningsværker med mere medførte omlægninger og reguleringer af vejene. Først i 1700-tallet fremkommer der et nogenlunde troværdigt kortmateriale. Indtil Christian IV i 1620 erne sløjfede den gamle alfarvej, løb den omtrent mellem den nuværende Vesterbrogade og Gammel Kongevej fra Vesterport på nutidens Rådhuspladsen og ud til Værnedamsvej ved Vesterbrogade. Her fortsatte vejen ud ad Vesterbrogade til den nuværende Rahbeks Allé, der sammen med Boyesgade er en rest af en gammel ridesti. Her drejede landevejen og løb parallelt med Rahbeks Allé

17 ud i Valby Langgade. Den eneste rest af den gamle landevej er Kammasvej. Her syd for Valby Bakke stødte den gamle alfarvej sammen med landevejene til Køge og Roskilde. I stedet for én landevej anlagde Christian IV to parallelle brolagte gader: Roskildegade (senere Gammel Kongevej) og Bæltgade eller Vesterbro, og Vesterbrogade fik nu det forløb, som den stadig har ud til Rahbeks Allé. Han genbrugte det gamle landevejsstykke parallelt med den nuværende Rahbeks Allé, og først i 1770 erne blev det nuværende stykke af Vesterbrogade fra Rahbeks Allé og ud over Valby Bakke anlagt. Det er uvist, hvornår de første huse blev opført på Vester Fælled. Men i Københavns første stadsret Braun og Hogenbergs prospekt over København set fra Vesterbro i 1587 er det ældste prospekt fra København. Bindingsværksgården foran Sankt Jørgens Sø tolker man som Sankt Jørgens Hospital, og langs med den gamle vestre landevej ses stubmøllerne på deres møllebakker. Foran befæstningen ses en række kålhaver, og til venstre ses retterstedet, der i 1622 blev flyttet længere ud på Vester Fælled. Fabricius i 17

18 KORT RIDS af VESTERBROS HISTORIE i Den stenbrolagte Vesterbrogade i 1835 havde en lav, provinsagtig bebyggelse og dybe grøfter, hvor affaldet flød fra de forskellige erhverv som slagtere og garvere. Huset forrest til højre er acciseboden, der lå lige foran Trommesalen. Det kongelige Bibliotek. p Kortet over København fra 1741 fra Frederik V s Danske Atlas viser Vesterbro med 1. Pesthuset, 2. Reberbanerne, 3. Retrenchementet, 4. Bebyggelsen langs datidens Vesterbrogade med de mange møller og, 5. Galgen. Det Kongelige Bibliotek. 18 fra 1254 står der, at byens borgere frit kunne sætte deres dyr på græs ude på byens fælleder, det vil sige byens fælles græsningsarealer. Vesterbro er oprindelig byens vestre fælled, og det er slet ikke utænkeligt, at der allerede i middelalderen lå enkelte bondegårde og småhuse, hvor vogterne kunne bo eller overnatte. Den første bygning, der omtales, er byens hospital, der nævnes i et testamente fra 1261 som spedalskhedshospital. Først i et skøde fra 1368 kaldes det Sankt Jørgens Hospital, og det gav navn til den senere Sankt Jørgens Sø. Man har aldrig fundet spor efter Sankt Jørgens Hospital, der givetvis er blevet ødelagt og genopbygget adskillige gange i forbindelse med byens mange belejringer. Heller ikke kirkegården er nogensinde blevet lokaliseret, selv om der gennem tiden er dukket flere udaterede skeletrester op omkring Gammel Kongevej. Sankt Jørgensgården forsvandt i 1620 erne i forbindelse med, at Christian IV iværksatte et større fæstningsarbejde med en udenbys befæstning, der på Vesterbro blev kaldt for Retrenchementet. I slutningen af 1400-tallet fortæller skriftlige kilder, at flere af byens borgere havde flyttet de- res kålhaver (køkkenhaver) uden for middelalderbyens volde. Fra Østervold til Vestervold havde de lejet nyttehaver, hvor de dyrkede grøntsager til husbehov. I løbet af 1500-tallet kom der endnu flere haver til, fordi befolkningstallet steg støt og derfor også bebyggelsen, som efterhånden var nået ud til kanten af volden, hvor mange af kålhaverne tidligere lå. I byens jordebog fra 1496 angives der jordskyld til København af cirka 28 haver uden for Vesterport på stykket fra Jarmers Gab til Kalvebod Strand. Jordskyld var en lejeafgift, som lejeren betalte af grunden. Man skal huske, at det kun er byens grunde, der nævnes i jordebogen. Derfor kan antallet af haver sagtens have været større, idet også kirken og private havde grunde uden for byen.

19 Pesthuset 5. Galgen 4. Begyggelsen og møllerne

20 KORT RIDS AF VESTERBROS HISTORIE 20 Det er svært at sige, hvor hurtigt den nye bebyggelse uden for byens vold begyndte at blive mere permanent. Men selv om den ældste bevarede beværterbevilling på Vesterbro stammer fra 1617, lå der formentligt allerede tidligt kroer og gæstgiverier langs med den gamle alfarvej. Her kunne de trætte rejsende gøre ophold, give dyrene vand, selv slukke tørsten og få sig en bid mad. Nåede man således ikke at komme inden for byens Vesterport, inden den lukkede om aftenen, kunne man overnatte her og få opstaldet sine dyr. I 1500-tallet dukker de første møllere og rebslagere op i Vester Forstad, som Vesterbro blev kaldt på den tid. Det var erhverv, der sammen med slagterne og bryggerne og en række andre håndværkere hurtigt kom til at tegne Vesterbros profil. I byens jordebog fra 1581 oplyses det, at der nu boede 110 familier fast på Vesterbro, og at der betaltes jordskyld til magistraten af 119 stykker jord i området fra Jarmers Tårn og ned til Kalvebod Strand Bebyggelsen langs med landevejen voksede indtil , hvor København blev belejret af den svenske konge, Carl 10. Gustav. Under belejringen afbrændte københavnerne selv bebyggelsen uden for befæstningen på Nørre-, Vester- og Østerbro for at forhindre svenskerne i at flytte ind i husene. Efter at freden var indgået i 1660, begyndte man helt forfra med opførelsen af forstadsbebyggelserne, blandt andet ude i Vesterbyen. Slagtere og værtshuse De to erhverv, som gennem tiden har påvirket Vesterbro mest, er slagterne og værtshusholderne. Det hele startede i 1577, hvor rigshofmester Christoffer Valkendorf forbød de københavnske slagtere at slagte deres dyr inden for Københavns volde. Årsagen var hensynet til borgernes sundhed, for når det blodige slagteriaffald flød gennem byens åbne kloaker med fluer, rotter og andre dyr efter sig, var det både ulækkert og stank forfærdeligt. Valkendorf iværksatte derfor, at der uden for Vesterport blev opført et muret slagtehus og fjorten murede slagterboder, og herefter måtte slagterne kun slagte deres dyr her. Slagterne slog sig hurtigt fast ned på Vesterbro, og i kølvandet på slagterne fulgte en række erhverv som garvere, lysestøbere, skomagere og selvfølgelig værtshusholdere, for folk gik på værtshus og drak lidkøb, hver gang de havde afsluttet en handel på byens kvægtorv eller i en af bydelens mange slagtergårde. Og det kunne ske flere gange på en dag. Det fortælles, at der omkring år 1800 var så mange værtshuse på Vester- p Fotografiet fra 1868 viser Trommesalen med kvæget i de træindhegnede båse og perronhallen til Københavns anden hovedbanegård lige bagved. Før og Nu Det nye kvægtorv i 1879, i dag Den Brune Kødby. Den høje gule bygning mellem træerne til venstre er Det Borgerlige Skydeselskabs bygning Enighedsværn. I dag ligger Lille Colbjørnsensgade og Rysensteens Gynasium på stedet. Ida Haugsted bro, at de nærmest lå ved siden af hinanden. Nu må man heller ikke glemme, at mange af slagterne havde dobbelterhverv som værtshusholdere, det vil sige, at der både var slagteri og værtshus i samme slagtergård. Så var der nemlig ikke så langt at gå, når handlen skulle besegles med en fugtig genstand. Langs med den gamle vestre landevej skød værtshusene, de store krohaver med gynger og karruseller, gæstgiverierne, dansesalonerne og sangerindepavillonerne op, og Vesterbro udviklede et særdeles muntert forlystelsesliv, som i sidste halvdel af 1800-tallet gavmildt flyttede med ned i de nye sidegader. Her eksisterer det stadig den dag i dag, dog i en moderne form. I 1671 blev der oprettet et kvægtorv ved navn Trommesalen, omtrent hvor gaden Trommesalen ligger i dag, mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Navnet stammer fra, at kvægmarkedet hver onsdag og lørdag blev åbnet og lukket ved trommeslagning. Trommesalen eksisterede frem til 1879, hvor Den Brune Kødby afløste stedet som byens nye kvægtorv lige bag ved Istedgade. Med denne nabo er det ikke underligt, at Istedgade med tiden udviklede sig til slagternes, skomagernes og værtshusenes gade. a

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Læs selv om UENDELIGHED. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

Læs selv om UENDELIGHED. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om UENDELIGHED Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om UENDELIGHED Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana 2 Uendelighed - et matematisk symbol Der kan være uendeligt lang

Læs mere

PRODUKTKATALOG BULLETINS

PRODUKTKATALOG BULLETINS PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

lavprishoteller i København

lavprishoteller i København 2 smarte lavprishoteller i København Billige priser, cool design og central beliggenhed Enkeltværelse fra DKK 400,- * Dobbeltværelse fra DKK 500,- * *gælder et begrænset antal værelser ved onlinebooking

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere