Istedgade Porten til Vesterbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Istedgade Porten til Vesterbro"

Transkript

1 Istedgade Porten til Vesterbro

2 Af samme forfatter Øgledronningens forbandelse. Forlaget Torgard. 232 sider, København byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. I serien: Ind i Historien. Forlaget Alinea. 88 sider, Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Slotsholmen, Bremerholm og Ny-København. Aschehoug. 204 sider, Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden. Aschehoug. 188 sider, Københavns Topografiske Udvikling indtil Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie (Ed.) U. Lund Hansen og B. Storgaard. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. 283 sider, Istedgade. Porten til Vesterbro. 1. udgave. Sohn sider.

3 Hanne Fabricius Istedgade Porten til Vesterbro Istedgade forestiller jeg mig altid som en smuk kvinde, der ligger på ryggen, med håret ved Enghaveplads. Ved Gasværksvej, der danner skellet mellem ordentlige folk og lastefulde, deler benene sig, og strøet ud over dem som fregner ligger de gæstfri hoteller og de lyse, larmende værtshuse, hvor politibilerne senere på natten kører frem og henter deres skandaløst berusede og stridbare ofre. Tove Ditlevsen Det tidlige forår. TYRA

4 Istedgade Porten til Vesterbro Copyright 2014 Forlaget Tyra Hvor intet andet er anført, er fotos copyright Hanne Fabricius Omslag: Ingeborg Lykke Mitchell Omslagsillustration: Scanpix Denmark/Willy Lund Tilrettelægning og layout: IC-Design/Lykke Mitchell Published by Forlaget Tyra Bogen er sat med Minion og trykt hos Printfinder, Letland ISBN udgave, 1. oplag, & Til Jochum Selv om forlaget har gjort sig alle anstrengelser for at finde frem til rettighedshaverne på bogens illustrationer, er det ikke lykkedes i alle tilfælde. Enhver retmæssig ophavsmand vil blive nævnt i eventuelt fremtidige oplag af bogen og honoreret, som var der blevet indgået aftale forlods. 1. udgave af Istedgade Porten til Vesterbro var velvilligt støttet af følgende fonde: Absalon Fonden Af 1. Maj 1978, Arbejdernes Landsbanks Fond, City Hotel Nebo-Missionshotel Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond Nordea-fonden, Oticon Fonden, 3F s Medie- og Kulturfond, Tuborgfondet, Vesterbro Lokaludvalg

5 Indhold Kontraster i strassen af Peder Bundgaard 9 Forfatterens forord af Hanne Fabricius 12 Kort rids af Vesterbros historie 15 Den gamle landevej 16 Slagtere og værtshuse 20 København åbner sig mod verden 23 Indbyggertallet 23 Rebslagerne på Vesterbro 24 Tømmerpladserne ved havnen 24 Københavns første banegård 27 Svækket vindmøllekraft på Banemøllen 28 Den militære demarkationslinje 30 Byportenes fald 31 Fra gårdlokummer til toiletter 35 De nye gader på Vester Fælled 36 Private bygherrer og en manglende byplan 38 To tværgadeprojekter 38 Filantropisk stiftelsesbyggeri 39 Stiftelsesbyggeri på Vesterbro 40 Stiftelser i Istedgade: 41 Skomagersvendebroderskabets Stiftelse 41 Skipperlaugets Stiftelse 42 Vesterbros Asyl 42 Heymans Stiftelse for Officerenker 50 Bygninger på kryds og tværs indtil Istedgades dåbsattest 52

6 Skift af gade- og matrikelnumre 54 Huse på kryds og tværs 54 Den første forhindring: Den stinkende Rosenå 58 Den anden forhindring: Et byggeforbud fra Den sidste forhindring: Kampen mod Skydebrødrene 62 Husenes vandring mod øst og vest: Badeanstalten Venedig 100 Skydebanegade 102 Maria kirken og Maria Bedesal 105 Skolerne i Istedgade 109 Hauchs Skole/Maria Kirkeplads Skole 109 Gasværksvejens Skole (Gassen) 109 Kommuneskole/Istedgades Skole/Enghave Plads Skole/Tove Ditlevsens Skole 111 Fra pesthus til forlystelsesstedet Ny Alhambra 111 En folkelig og blomstrende handelsgade 115 Boliger og baggårde 118 Byfornyelsen 130 Gadens børn 138 Glimt af livet i Istedgade 148 Istedgades mange ansigter 155 Panserbasser og Den gloende Blyant 168 Livet i Istedgade af Dan Turèll 174 Lyden og duften i Istedgade 176 Nytår i Istedgade 182 Arbejderkultur og sammenhold 184 Erhverv og butikker i Istedgade 192 Lørdag aften i Istedgade af Harald H. Lund 194 Slagternes gade 212 Istedgade overgi r sig aldrig 224 forlystelsernes Avenue 237 Istedgades biografer 238 Barske madammer og kriminalitet i Istedgade 242 Værtshusene 264 Mit gamle stamværtshus af Dan Turèll 264 En anden form for værtshushold 268 Værtshusenes tidsalder i Istedgade 271 Istedgade 11: Café Istedgade 19: Spunk Bar 276 Istedgade 25: Charles s Café 278 Istedgade 61: Café Stangen 278 Istedgade 86: Hotel Isted 281 Istedgade 104: Café Frantz 283 Istedgade 110: Isted Kro 285 Istedgade 136: Auto-Maten 287 Istedgade 109: Café den Trettende Kreds 288 Har Istedgade endelig overgivet sig? 292 Istedgade. Essay af Jochum Fabricius Sommer Olsen 13 år 295

7 Foto: Det Kongelige Bibliotek. Bilag 299 Oversigt over bebyggelsen i og omkring Istedgade samt matrikelkort fra Matrikelkort Oversigt over resturationer i Istedgade Oversigt over slagterbutikker Litteraturliste og links 309 7

8 Foto: Hanne Fabricius 2012.

9 KONTRASTER I STRASSen Nåh, så du bor i Istedgade? Godt, det ikke er mig! Indtil for kun få år siden var det den reaktion, man oftest fik, når man fortalte, at man havde adresse på Danmarks måske mest både berømte og berygtede gade. Holdningen var især udbredt blandt dem, som kun kendte gaden via medierne, som har haft en tendens til at fokusere på ludere og lommetyve i Istedgade, også kaldet Strassen. I sommeren 1944 lød råbet i Strassen: Istedgade overgiver sig aldrig. Det var under folkestrejken, da det danske folk gjorde oprør mod den tyske besættelsesmagt. Råbet var et tegn på det særlige sammenhold, der fra gammel tid har præget Vesterbro i almindelighed og Istedgade i særdeleshed. Lige siden gaden blev anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet, har folk her været af en ganske særlig støbning. Kort sagt: på Vesterbro er beboerne sejere end alle andre københavnere. Det er der en grund til. Det område, der i dag er Vesterbro, var i århundreder et af byens fælles græsningsarealer med gumlende kvæg. Allerede i renæssancen måtte byens fædre erkende, at indvolde og andet affald fra slagtede dyr var en trussel mod både almindeligt velbefindende og helbred i den lukkede by. For godt 400 år siden blev slagtningen af dyr derfor forvist til Vesterbro. Her kunne der slagtes året rundt i det nyopførte slagtehus. Slagteriet trak hurtigt andre erhverv med sig som garverier og talgsmeltere. Skind og huder blev lagt i blød i kæmpestore kar, og der stank af rådne dyr og kemikalier. Af talgen blev der støbt tællelys. De to første erhverv havde kraftige lugtgener, det tredje var yderst brandfarligt. Netop derfor blev byens rebslagere også samlet på Vesterbro. Datidens træskibe brugte eksorbitante mængder og længder af reb og tovværk. Og både hamp og tømmer var brændbart, så ud på Vesterbro med begge dele. Kort sagt alt der var enten beskidt, ulækkert eller decideret farligt blev tidligt koncentreret på Vesterbro. Men det skulle blive værre endnu. 9

10 Bønder fra oplandet kom agende og drivende med levende dyr til slagtning på Vesterbro. Oven på sådan en handel var bonden med ét blevet en stabel rigsdaler rigere, og der skulle drikkes lidkøb med prangeren på nærmeste værtshus. Og dem var der rigtig mange af på Vesterbro. Med stribevis af både øl og snaps inden for vesten kunne man godt blive lidt trængende efter kvindeligt selskab. Og sandelig om ikke storbyen var fyldt med forstående kvinder. Mod betaling naturligvis. Hvis de søde damer ikke rendte med bondemandens pung, kunne det være, at en af slagterne gjorde det. Slagtersvendene var kendt som et muntert folkefærd. Altid parat til lidt spas og ikke for fine til at bruge snasket slagteaffald som kasteskyts og ikke bange for regulære slåskampe. Slagterne var desuden kendt for at kunne tage fra af både øl og snaps. Og rakte dagens indtjening ikke til tilstrækkelige forfriskninger, kunne man altid rulle en bondemand eller to. Fra den tid stammer udtryk som bondefanger og fræk som en slagterhund. Det var tider, men undervejs måtte militæret tænderskærende slippe sit jerngreb i området. Bebyggelsen af Vesterbro kunne begynde i midten af 1800-tallet, voldene faldt endelig i 1870 erne, og samtidig fik København mere hygiejniske og ligefrem moderne slagteforhold i form af først Den Brune Kødby, siden Den Hvide Kødby. Men faktisk er det mange år siden den sidste slagtning her, og i dag er der kun en lille håndfuld kødgrossister tilbage. Nu har Københavns kommune honette planer om at omdanne kødbyen til kreativ oase for kunstnere, og derfor har man på rådhuset sat huslejerne klækkeligt op. Resultat: De sidste slagtere står i kø for at tjekke ud, og de fattige kunstnere har ikke råd til at flytte ind. Men uanset hvad. Vi på Vesterbro er seje. Vi kan klare hvad som helst. Jeg bor selv på Istedgade, så jeg ved det. Men lad mig tilstå: Jeg er ikke indfødt københavner. Som søn af en bonde i provinsen måtte jeg henslæbe hele min barndom og en dyrebar del af min ungdom med at stå og glo en ko ind i røven. Først i foråret 1968 slap jeg fri af mit landlige fængsel og kunne tage firetoget ind til Hovedbanegården. Jeg blev hurtigt tiltrukket af Vesterbro. For det første var det billigt, for det andet lå det centralt, for det tredje opfyldte Vesterbro alle mine drømme og landlige forestillinger om en ægte, levende, pulserende, international storby. For mig betød Vesterbro frihed. Siden 1989 har jeg boet på Istedgade. Jeg bor i karréen mellem Viktoriagade og Gasværksvej. Samme karré som huser den pakistanske restaurant Indus. Engang kendt som det lystige værtshus Comet Bar, også kaldet Stjerne-caféen i Dan Turèlls serie af kriminalromaner. I serien er Vesterbro blevet døbt om til Distriktet, og det faldt i mit lod at trave dette distrikt tyndt med forfatteren, selveste Onkel Danny. Historien om mig og Dan er historien om markmusen, der tog ind til staden og mødte storbyrotten. Hvad dén ikke kunne fortælle af forrygende storbyhistorier. Markmusen lyttede både forbløffet og fortryllet og endte med at slå sig ned lige midt i distriktet. 10 Den store, fæle storbyrotte var sådan set selv kun på gennemtræk. Storbyrotten boede oprindelig på Frederiksberg. Den boede en kort og flygtig sommer på hjørnet oven over Comet Bar. Så fik den nok af slummen og flyttede tilbage til Frederiksberg. Men det er en anden historie. Det er et faktum, at hele livet bevarede Dan en ganske særlig kærlighed til Vesterbro. Denne varme gennemsyrer hele hans livsværk. Dan var en romantisk sjæl. Hans billede af Vesterbro er skabt i 1970 erne, men stammer i virkeligheden helt tilbage til 1950 erne, hvor hans bedsteforældre boede på Nørrebro. København

11 har gennemgået mange både brutale og kiksede saneringer med nedrivninger af smukke huse til fordel for grim beton. På Vesterbro stod vi bagest i køen til den store sanering, til gengæld var den meget nænsom, da den omsider kom i 1990 erne. Det betød, at de oprindelige huse stort set blev bevaret, og facader og gadebilleder står i princippet uændrede. Dan ville dog næppe kunne genkende det alligevel. Men indvendigt kom der fjernvarme, isolering, nye køkkener, badeværelser m.m. Beboerne fik et gevaldigt løft i livskvaliteten. Der har været mange bølger af indvandrere til Vesterbro. Helt tilbage i 1800-tallet var det folk fra det danske land, bønderkarle og malkepiger. I midten af 1900-tallet begyndte de første gæstearbejdere at komme fra Sydeuropa. Senere kom de fra Mellemøsten, Asien, Afrika m.m. Alle disse fremmede af enhver observans har kunnet passes ind på Vesterbro, og gevinsten har været en broget mangfoldighed af butikker og spisesteder. Er der noget, de seje vesterbroere kan være stolte af, er det, at bydelen også er blevet kendt som et sted med højt til loftet og plads til alle. Det er ironisk nok den seneste indvandrer-bølge af etniske danskere, der mest radikalt har ændret folkelivet på Vesterbro. Efter saneringen var bydelen lige pludselig ikke nær så udfordrende som i gamle dage. Og overnight steg priserne på boliger. De onde gader på Vesterbronx er med ét blevet mondæne og dyre. Og dét er ondt. Engang herskede de brune bodegaer suverænt med deres øl og deres billard og gamle stamgæster. Men de er en døende race på Strassen. Den tilhører nu de smarte caféer og vinbarer og luksusrestauranter. På den sidste bodega sidder en enlig mand, en pensionist med sin discountbajer, og klapper sin schæferhund, mens de begge drømmer om gamle dage. På caféen ved siden af flokkes de unge studiner og mødre over caffe latte og salat med rucola. Nogle af dem ammer deres ønskeafkom, og alle griner og snakker akkompagneret af høj diskomusik og hvæs fra kaffemaskinen. Hvis man kan skelne stemmerne, vil man forstå, at der tales med jysk accent. Ludere, lommetyve og narkomaner har vi stadig. Faktisk flere end nogensinde, og alle vil de have ens pung. Jamen Istedgade er da blevet sådan en pæn og respektabel gade, siger nogle. Istedgade er efter saneringen blevet alt, alt for pæn og fimset, raser andre. Begge parter har ret. Sådan er der så mange paradokser på Vesterbro. Området tiltrækker i stigende grad børnefamilier, og samtidig er det blevet mere råt. I dag bliver Vesterbros underverden styret med hård hånd udefra af internationale bander. At lukke øjnene for dette vil kræve mere slumromantik, end jeg kan præstere. Naiiiii, så du bor i Istedgade? Hvor fedt, gid det var mig! Det er tonen nu. Medlidenhed er erstattet af misundelse. Aldrig før har det været så in og trendy at bo på Strassen. Jeg var engang en immigrant fra landet, men jeg fandt mit hjem på stenbroen på Istedgade. Fest og farver og hvad deraf følger er en del af livet på Istedgade. Men mest holder jeg af hverdagen i Istedgade i hjertet af København. Istedgade porten til Vesterbro står hermed åben på vid gab for Hanne Fabricius. Istedgade rummer masser af historier og er samtidig beretningen om Københavns forvandling fra søvnig Torneroseby til moderne storby. Hanne bor selv i Strassen. Hun er uddannet arkæolog og har arbejdet i mange år på Københavns Museum. Hun har det faglige i orden, hun har en stor kærlighed til byen. Og så er hun en bandsat god fortæller. 11 Peder Bundgaard

12 Forfatterens forord I 2009 fyldte Istedgade 150 år. Bogen om gaden var allerede aftalt til udgivelse dengang, men finanskrisen i forlagsbranchen betød, at jeg måtte finde et nyt forlag, som magtede at involvere sig i projektet. Det lykkedes til sidst, og endelig kunne Istedgades historie finde sin rette hylde, og bogen begyndte at vokse og tage form. 12 Alle har en holdning til Istedgade. Og mange har helt sikkert også en mening om, hvilke emner jeg burde have skrevet mere eller mindre om. Men at skrive en bog om Istedgades historie er i virkeligheden en uendelig opgave, for Istedgade er et minidanmark, hvor stort set alle elementer og mennesker fra hele det danske samfund er samlet. Derfor måtte jeg også på et tidspunkt sande, at Istedgade er min evighedsbog, en bog, hvor de midterste brikker er samlet, som i et stort puslespil, men som kan fortsætte med at vokse videre i retning af alle fire verdenshjørner, fordi der hele tiden dukker nye dimensioner af gaden op. Kort sagt er dét at skrive Istedgades historie simpelthen et spændende, men uendeligt pileværk, og denne bog er derfor Istedgades historie set gennem mine øjne, og kun mine øjne, gennem mere end 30 år på Vesterbro. Bogen henvender sig til alle, der gennem tiden har boet, besøgt eller bare været interesseret i Istedgade. Jeg håber, at gamle som nye vesterbroere og ikke-vesterbroere ved at læse bogen kan mindes og glædes, selv om manges drøm om, at jeg havde skrevet deres barndomshistorie, ikke er blevet opfyldt. Vi har alle jo en drøm om, at vores barndomsgade og kvarter ikke forandrer sig, selv om vi er flyttet væk for længst. Men den nødvendige forandring, som vi oplever, når vi kommer på vores sjældne besøg i vores barndomsland, den forandring som tiden og udviklingen ubarmhjertigt giver, er ikke altid en negativ forandring for dem, som nu bor i deres barndomsland og her oplever deres egen udgave af verden. Om mange år vil de også komme på besøg i deres gamle kvarter og med rynkede bryn studse over, hvor den og den forretning er henne, og hvor trygt det var i barndommen i modsætning til nu. Barndommens land lever således i erindringen, samtidig med, at det også er en nuværende virkelighed for andre.

13 Min første erindring om Istedgade stammer fra min barndom i 1960 erne, hvor jeg voksede op i provinsen. Når mine forældre skulle købe tøj til min søster og mig, rejste vi med lokomotivet til København, hvor vi gik i Magasin eller Dalle Valle. Herefter skulle vi forbi Kronprinsensgade, hvor min mor købte te og ingefærkager af den gamle herre med den høje, stive flip i Perchs tehandel, og til sidst skulle vi ud hos H.C. Hansen på Vesterbrogade ved siden af Havemanns Magasin (i dag Føtex) og købe sko til min mor, fordi hun kun brugte størrelse 32. Jeg kan ikke huske, om min far nogen sinde skulle have noget tøj på vores københavnerture, men de var altid hyggelige med æggesandwich i Magasins cafeteria eller te og sandwich i Ceylon Teahouse på Strøget. Når vi skulle hjem igen, gik vi ofte gennem Istedgade og ned til hovedbanen, og hvor var Istedgade set med et barns øjne dog anderledes end de andre københavnske gader. Jeg husker Istedgade som en gade fuld af butikker og med et myldrende glimt af farver, dufte og mennesker og en hektisk energi, som var anderledes end de steder i byen, hvor vi normalt færdedes. Det var spændende at gå gennem Istedgade, selv om mine forældre altid gik lidt hurtigere her, fordi vi vist skulle nå toget. Næste gang, jeg bemærkede Istedgade, var i sommeren 1977, hvor jeg skulle til orienteringsmøde i Dakiv i Reventlowsgade. Jeg skulle som så mange andre på den tid i kibbutz efter min studentereksamen, og der var også nogle stykker med fra mit gymnasium. Efter mødet stod vi og så op ad Istedgade, mens jeg erindrede min barndoms indtryk. En pludselig indskydelse fik mig til at spørge de andre, om vi ikke skulle gå en tur op ad gaden, men de så helt rædselsslagne ud og svarede nej, for Istedgade var farlig, og jeg måtte være skør, siden jeg spurgte sådan. Så en nysgerrig hyggetur op ad Istedgade blev det ikke til den aften. I 1979 flyttede jeg til København, og i 1981 flyttede jeg til Vesterbro og har boet her siden både i og omkring Istedgade. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at Istedgade ikke var nær så farlig som alle uden for Vesterbro påstod. Jeg lærte også hurtigt at gå målbevidst gennem Istedgade, for på den måde kunne alle se, at man var en af gadens beboere, og så blev man aldrig stoppet eller tiltalt på nogen måde. Istedgade forvandlede sig med et til ens trygge kvarter, og man blev beskyttet netop af sit kvarter. Vejen til Istedgade Selv om denne bog ikke er en videnskabelig afhandling, vil jeg alligevel kort beskrive min vej til det endelige resultat. Så kan andre lege videre med kildematerialet, hvis de har lyst. En del af materialet ligger selvfølgelig på museerne og arkiverne, og meget af det er efterhånden blevet digitaliseret. Det er en stor hjælp, når man sidder og skal bruge mange forskellige former for materiale. Det drejer sig blandt andet om folketællingerne og politiregistret, som har bidraget med en masse nye oplysninger, og pensionist-erindringerne, der ligger på Københavns Stadsarkiv. Pensionisterindringerne er i øvrigt blevet bearbejdet let til nutidssprog og moderne tegnsætning. Kraks Vejvisere er indtil videre blevet digitaliseret i spring på fem år indtil Jeg har gennemgået Istedgade i disse vejvisere fra og med 1864 og næsten frem til nutiden, det vil sige både de digitaliserede og de ikke-digitaliserede vejvisere, fordi 1864 er det første år med et brugbart gaderegister. Jeg er bevidst om, at man ikke kan bruge Kraks Vejvisere som en fuldstændig oversigt over gadens butikker og beboere, for det er for eksempel ikke alle beboere i en opgang eller i baghusene, der er nævnt i listerne, og man kan heller ikke være sikker på, at en butik er omtalt i Krak fra det år, hvor den åbnede første gang. Andre gange er der simpelthen et spring, hvor en butik kan være omtalt i nogle år for så at forsvinde i en periode og pludselig at dukke op igen. Det er den slags, der gør det vanskeligt og udfordrende at følge gadens udvikling og liv gennem årene. 13 Tilbage fra midten af 1980 erne og op til nutiden har jeg indsamlet fysisk materiale fra blandt andet mine mange år som medarbejder på Københavns Museum, hvor jeg registrerede museets oplys-

14 ninger og illustrationer, ligesom jeg har været igennem billed- og kortmateriale på Det kongelige Bibliotek. Jeg har samlet artikler og reklamer med mere fra aviser og blade, læst utallige bøger og erindringer og talt og skrevet med en lang række gamle vesterbroere, som jeg også har modtaget billedmateriale fra. Bagerst i bogen er der en fyldig litteraturliste og links til at gå videre med. I forbindelse med blandt andet boligforhold har jeg inkluderet oplysninger om Istedgades sidegader, da tilstandene her lignede dem i Istedgade. Således fremstår der et mere fuldgyldigt billede af Vesterbrokvarteret, som Istedgade er så markant en del af. Tredje del af bogen er en gennemgang af bebyggelsen i Istedgade med omtrentlige angivelser af opførelsesår. Da dette ikke er en bygningsregistrant, har jeg valgt at lade være med at beskrive hvert enkelt hus, og det tror jeg, at forlaget er meget glad for, da jeg ellers kunne have fyldt en bog på 500 sider. Dateringerne bygger primært på, hvornår husene optræder i Krak, og hvilken dateringer de har i bogen Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København fra Dette værk er faktisk det eneste, der indeholder en ordentlig historisk gennemgang af den del af bebyggelsen på Vesterbro, som blev registreret forud for planlægningen af den store byfornyelse i 1990 erne. Istedgade har altid været delt i to kvarteret, og gennem tiden har Gasværksvej for det meste udgjort grænsen. Jeg har valgt denne naturlige grænse i gennemgangen af gadens huse, som derfor er opdelt i henholdsvis øst og vest for Gasværksvej samt ulige og lige numre. På grund af Istedgades ulogiske bygningshistorie, hvor gaden vokser ud til begge sider fra Gasværksvej og ikke fra den ene ende til den anden, har adskillige af husene gennem tiden skiftet gadenummer, alt efter hvor meget der efterhånden blev opført. De nuværende gadenumre findes fra og med Krak 1904, og derfor har jeg i parentes efter gadenumre noteret, om det drejer sig om et nummer enten før eller efter Af hensyn til overskueligheden rummer bogens appendikser oplysninger i listeform over bebyggelse, værtshuse og slagtere. De to sidste lister er lavet ud fra Krak, politiregistret, et beværterregister, reklamer og personlige beretninger, men jeg vil på ingen måde kunne påberåbe mig, at jeg har fået fanget alle de utallige restaurationer, som der gennem tiden har ligget på de forskellige adresser i Istedgade. 14 Tak til: De moderne medier er ofte under hård beskydning, men i dette tilfælde har de været en guldgrube, og jeg har herigennem modtaget mange oplysninger og stor deltagelse fra alle dem, der med interesse har fulgt med i mit arbejde med at indsamle informationer og skrive bogen. Især skal deltagerne fra den Facebook-gruppe, jeg etablerede i forbindelse med min research, have en stor tak for at have bidraget med historier, billeder og en vedholdende interesse. Af enkeltpersoner skal følgende have en stor tak: min redaktør, Poul Henrik Westh, som troede på projektet, selv om det tog tid. Min fantastiske grafiker, Lykke Ingeborg Mitchell, Peder Bundgaard, som jeg lokkede til at skrive et flot forord, forlaget Sohn, der ikke smed mig på porten, da bogen udviklede sig fra 250 sider til 320 sider Og selvfølgelig min søn, Jochum, som har levet med sin stressede mor, og hvis essay om Istedgade jeg fik lov til at afslutte hele bogen med. Endelig skal alle I, som interesseret har fulgt bogens tilblivelse, har diskuteret den med mig og læst og kritiseret have en stor tak. Ingen nævnt og ingen glemt. Til slut tak til alle fondene, der har gjort denne bog mulig, både med arbejdslegater og med støtte til produktionen.

15 Kort rids af Vesterbros historie Helt frem til midten af 1800-tallet lå bebyggelsen på Vesterbro primært koncentreret omkring den vestre landevej ind til Vesterport. Med få undtagelser var det lave småhuse og gårde som slagter- og gæstgivergårde, for inden for den militære demarkationslinje skulle man have militærets tilladelse til at opføre andet end lette, enetages bygninger. Alt andet var forbudt, fordi man i tilfælde af belejringer hurtigt skulle kunne brænde bebyggelsen af i forstæderne, som brokvartererne tidligere blev kaldt, så fjenden ikke fik nogen steder at slå lejr. Fra husene langs den vestre landevej kunne man skue ud over de bølgende marker og enge ned til Kalvebod Strand, hvor kvæget gik og græssede, og sollyset blinkede i bølgerne. Stranden lå meget tættere på byen end i dag, for til langt op i 1800-tallet fulgte kystlinjen omtrent det nuværende Halmtorvet og Sønder Boulevard. Enkelte bygninger stak dog op i de grønne enge som vindmøllerne, Det Borgerlige Skydeselskabs fine bygning Enighedsværn, reberbanerne og byens gamle pesthus. 15

16 Kort Rids AF VESTERBROS HISTORIE Den gamle landevej 16 Lige siden den ældste markedsplads opstod i København for godt og vel tusind år siden, var landevejen fra Roskilde og senere Køge den vigtigste hovedfærdselsåre ind til København. Via den kom bønderne og de rejsende fra store dele af Sjælland, og gennem Vesterport endte de inde på de københavnske torvepladser, hvor Gammeltorv i flere hundrede år var byens vigtigste torv. Vi ved ikke, hvor den gamle landevej, der førte ind til det ældste København og Vesterport, oprindeligt lå, for det er vanskeligt at lokalisere hovedstadens gamle indfaldsveje før omkring Gennem tiden er vejforløbene blevet ændret adskillige gange, fordi nye bebyggelser, udstykninger, fæstningsværker med mere medførte omlægninger og reguleringer af vejene. Først i 1700-tallet fremkommer der et nogenlunde troværdigt kortmateriale. Indtil Christian IV i 1620 erne sløjfede den gamle alfarvej, løb den omtrent mellem den nuværende Vesterbrogade og Gammel Kongevej fra Vesterport på nutidens Rådhuspladsen og ud til Værnedamsvej ved Vesterbrogade. Her fortsatte vejen ud ad Vesterbrogade til den nuværende Rahbeks Allé, der sammen med Boyesgade er en rest af en gammel ridesti. Her drejede landevejen og løb parallelt med Rahbeks Allé

17 ud i Valby Langgade. Den eneste rest af den gamle landevej er Kammasvej. Her syd for Valby Bakke stødte den gamle alfarvej sammen med landevejene til Køge og Roskilde. I stedet for én landevej anlagde Christian IV to parallelle brolagte gader: Roskildegade (senere Gammel Kongevej) og Bæltgade eller Vesterbro, og Vesterbrogade fik nu det forløb, som den stadig har ud til Rahbeks Allé. Han genbrugte det gamle landevejsstykke parallelt med den nuværende Rahbeks Allé, og først i 1770 erne blev det nuværende stykke af Vesterbrogade fra Rahbeks Allé og ud over Valby Bakke anlagt. Det er uvist, hvornår de første huse blev opført på Vester Fælled. Men i Københavns første stadsret Braun og Hogenbergs prospekt over København set fra Vesterbro i 1587 er det ældste prospekt fra København. Bindingsværksgården foran Sankt Jørgens Sø tolker man som Sankt Jørgens Hospital, og langs med den gamle vestre landevej ses stubmøllerne på deres møllebakker. Foran befæstningen ses en række kålhaver, og til venstre ses retterstedet, der i 1622 blev flyttet længere ud på Vester Fælled. Fabricius i 17

18 KORT RIDS af VESTERBROS HISTORIE i Den stenbrolagte Vesterbrogade i 1835 havde en lav, provinsagtig bebyggelse og dybe grøfter, hvor affaldet flød fra de forskellige erhverv som slagtere og garvere. Huset forrest til højre er acciseboden, der lå lige foran Trommesalen. Det kongelige Bibliotek. p Kortet over København fra 1741 fra Frederik V s Danske Atlas viser Vesterbro med 1. Pesthuset, 2. Reberbanerne, 3. Retrenchementet, 4. Bebyggelsen langs datidens Vesterbrogade med de mange møller og, 5. Galgen. Det Kongelige Bibliotek. 18 fra 1254 står der, at byens borgere frit kunne sætte deres dyr på græs ude på byens fælleder, det vil sige byens fælles græsningsarealer. Vesterbro er oprindelig byens vestre fælled, og det er slet ikke utænkeligt, at der allerede i middelalderen lå enkelte bondegårde og småhuse, hvor vogterne kunne bo eller overnatte. Den første bygning, der omtales, er byens hospital, der nævnes i et testamente fra 1261 som spedalskhedshospital. Først i et skøde fra 1368 kaldes det Sankt Jørgens Hospital, og det gav navn til den senere Sankt Jørgens Sø. Man har aldrig fundet spor efter Sankt Jørgens Hospital, der givetvis er blevet ødelagt og genopbygget adskillige gange i forbindelse med byens mange belejringer. Heller ikke kirkegården er nogensinde blevet lokaliseret, selv om der gennem tiden er dukket flere udaterede skeletrester op omkring Gammel Kongevej. Sankt Jørgensgården forsvandt i 1620 erne i forbindelse med, at Christian IV iværksatte et større fæstningsarbejde med en udenbys befæstning, der på Vesterbro blev kaldt for Retrenchementet. I slutningen af 1400-tallet fortæller skriftlige kilder, at flere af byens borgere havde flyttet de- res kålhaver (køkkenhaver) uden for middelalderbyens volde. Fra Østervold til Vestervold havde de lejet nyttehaver, hvor de dyrkede grøntsager til husbehov. I løbet af 1500-tallet kom der endnu flere haver til, fordi befolkningstallet steg støt og derfor også bebyggelsen, som efterhånden var nået ud til kanten af volden, hvor mange af kålhaverne tidligere lå. I byens jordebog fra 1496 angives der jordskyld til København af cirka 28 haver uden for Vesterport på stykket fra Jarmers Gab til Kalvebod Strand. Jordskyld var en lejeafgift, som lejeren betalte af grunden. Man skal huske, at det kun er byens grunde, der nævnes i jordebogen. Derfor kan antallet af haver sagtens have været større, idet også kirken og private havde grunde uden for byen.

19 Pesthuset 5. Galgen 4. Begyggelsen og møllerne

20 KORT RIDS AF VESTERBROS HISTORIE 20 Det er svært at sige, hvor hurtigt den nye bebyggelse uden for byens vold begyndte at blive mere permanent. Men selv om den ældste bevarede beværterbevilling på Vesterbro stammer fra 1617, lå der formentligt allerede tidligt kroer og gæstgiverier langs med den gamle alfarvej. Her kunne de trætte rejsende gøre ophold, give dyrene vand, selv slukke tørsten og få sig en bid mad. Nåede man således ikke at komme inden for byens Vesterport, inden den lukkede om aftenen, kunne man overnatte her og få opstaldet sine dyr. I 1500-tallet dukker de første møllere og rebslagere op i Vester Forstad, som Vesterbro blev kaldt på den tid. Det var erhverv, der sammen med slagterne og bryggerne og en række andre håndværkere hurtigt kom til at tegne Vesterbros profil. I byens jordebog fra 1581 oplyses det, at der nu boede 110 familier fast på Vesterbro, og at der betaltes jordskyld til magistraten af 119 stykker jord i området fra Jarmers Tårn og ned til Kalvebod Strand Bebyggelsen langs med landevejen voksede indtil , hvor København blev belejret af den svenske konge, Carl 10. Gustav. Under belejringen afbrændte københavnerne selv bebyggelsen uden for befæstningen på Nørre-, Vester- og Østerbro for at forhindre svenskerne i at flytte ind i husene. Efter at freden var indgået i 1660, begyndte man helt forfra med opførelsen af forstadsbebyggelserne, blandt andet ude i Vesterbyen. Slagtere og værtshuse De to erhverv, som gennem tiden har påvirket Vesterbro mest, er slagterne og værtshusholderne. Det hele startede i 1577, hvor rigshofmester Christoffer Valkendorf forbød de københavnske slagtere at slagte deres dyr inden for Københavns volde. Årsagen var hensynet til borgernes sundhed, for når det blodige slagteriaffald flød gennem byens åbne kloaker med fluer, rotter og andre dyr efter sig, var det både ulækkert og stank forfærdeligt. Valkendorf iværksatte derfor, at der uden for Vesterport blev opført et muret slagtehus og fjorten murede slagterboder, og herefter måtte slagterne kun slagte deres dyr her. Slagterne slog sig hurtigt fast ned på Vesterbro, og i kølvandet på slagterne fulgte en række erhverv som garvere, lysestøbere, skomagere og selvfølgelig værtshusholdere, for folk gik på værtshus og drak lidkøb, hver gang de havde afsluttet en handel på byens kvægtorv eller i en af bydelens mange slagtergårde. Og det kunne ske flere gange på en dag. Det fortælles, at der omkring år 1800 var så mange værtshuse på Vester- p Fotografiet fra 1868 viser Trommesalen med kvæget i de træindhegnede båse og perronhallen til Københavns anden hovedbanegård lige bagved. Før og Nu Det nye kvægtorv i 1879, i dag Den Brune Kødby. Den høje gule bygning mellem træerne til venstre er Det Borgerlige Skydeselskabs bygning Enighedsværn. I dag ligger Lille Colbjørnsensgade og Rysensteens Gynasium på stedet. Ida Haugsted bro, at de nærmest lå ved siden af hinanden. Nu må man heller ikke glemme, at mange af slagterne havde dobbelterhverv som værtshusholdere, det vil sige, at der både var slagteri og værtshus i samme slagtergård. Så var der nemlig ikke så langt at gå, når handlen skulle besegles med en fugtig genstand. Langs med den gamle vestre landevej skød værtshusene, de store krohaver med gynger og karruseller, gæstgiverierne, dansesalonerne og sangerindepavillonerne op, og Vesterbro udviklede et særdeles muntert forlystelsesliv, som i sidste halvdel af 1800-tallet gavmildt flyttede med ned i de nye sidegader. Her eksisterer det stadig den dag i dag, dog i en moderne form. I 1671 blev der oprettet et kvægtorv ved navn Trommesalen, omtrent hvor gaden Trommesalen ligger i dag, mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Navnet stammer fra, at kvægmarkedet hver onsdag og lørdag blev åbnet og lukket ved trommeslagning. Trommesalen eksisterede frem til 1879, hvor Den Brune Kødby afløste stedet som byens nye kvægtorv lige bag ved Istedgade. Med denne nabo er det ikke underligt, at Istedgade med tiden udviklede sig til slagternes, skomagernes og værtshusenes gade. a

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

lavprishoteller i København

lavprishoteller i København 2 smarte lavprishoteller i København Billige priser, cool design og central beliggenhed Enkeltværelse fra DKK 400,- * Dobbeltværelse fra DKK 500,- * *gælder et begrænset antal værelser ved onlinebooking

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk

Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk Bredgade 37 DK-1260 København K Tel.: +45 3395 9500 Fax. +45 3333 9833 phoenixcopenhagen@arp-hansen.dk www.phoenixcopenhagen.dk SX CPHPHO 13399 27111 CPHPO Om Arp-Hansen Hotel Group Arp-Hansen Hotel Group

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Vesterbro-1. Hos Robert. Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C. Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22

Vesterbro-1. Hos Robert. Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C. Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22 Vesterbro-1 Hos Robert Vesterbrogade 161, 1800 Frederiksberg C Åbningstider: Ma Lø 10 02, Sø 10-22 Tuborg og Tuborg Classic på fad. Ellers flaskeøl. Lille sted med bar og små borde. Ældre publikum. Von

Læs mere

Restaurant Pakhuskælderen Lobby Lobby

Restaurant Pakhuskælderen Lobby Lobby Lobby Lobby 71 Nyhavn Hotel ligger på hjørnet af Nyhavn og Københavns Havn, med udsigt over vandet, og Skuespilhuset som nærmeste nabo. Hvad end anledningen er for dit næste besøg i hjertet af København,

Læs mere

hvor du kan nyde det kreative køkken og årstidernes skiftende menuer.

hvor du kan nyde det kreative køkken og årstidernes skiftende menuer. Lobby Lobby 71 Nyhavn Hotel ligger på hjørnet af Nyhavn og Københavns Havn, med udsigt over vandet, og Skuespilhuset som nærmeste nabo. Uanset anledningen for dit næste besøg i hjertet af København, skaber

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Bar Lobby Gentofte Hotel blev i sommeren 2008 færdig med en omfattende renovering fra kælder til kvist, og tilføj 7 helt nye værelser med udsigt over Gentoftes hovedgade. Gentofte Hotel er kendetegnet

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Emne: Interesser (hobbyer)

Emne: Interesser (hobbyer) Afsnit 1 Smukt og grimt Emne: Interesser (hobbyer) Skriv om en interesse (en hobby), du har. Det kan være en sport, du dyrker, noget du samler på, noget du kan lide at lave, fx: sy, male, spille guitar,

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

11 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN

11 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN ARP-HANSEN HOTEL GROUP 11 HOTELS WITH CHARACTER AND STYLE IN THE CENTER OF COPENHAGEN Arp-Hansen Hotel Group omfatter: Phoenix Copenhagen 71 Nyhavn Hotel Imperial Hotel Grand Hotel The Square Tivoli Hotel

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

nyt fra pensionist idræt

nyt fra pensionist idræt nyt fra pensionist idræt Nr. 1 2008 Kulturelle Vandreture i maj og juni 2008 Således ser der ud en sommerdag i Ishøj Strandpark. Vidste du for eksempel at: vand er nødvendig for al hjerneaktivitet og dermed

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere