Dansk-Chin Ordbog. August 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk-Chin Ordbog. August 2012"

Transkript

1 Ny Dansk-Chin Ordbog August 2012

2 Denne reviderede udgave af ordbogen indeholder godt 1000 flere af de engelske ord i Van Biks ordbog. Desuden er tilføjet uregelmæssige/stærke bøjningsformer af danske gloser med henvisning til grundformerne. Ordbogen kan bruges online på August 2012, Johs. Lind

3 Ordklasser: Dansk Latin Engelsk Chin Forkortelse navneord substantiv noun auhmin n. udsagnsord verbum verb fianhtu v. tillægsord adjektiv adjective sifianh adj. biord adverbium adverb fianhthuam adv. stedord pronomen pronoun mincan pron. forholdsord præposition preposition hmuncaansawh prep. bindeord conjunction conjunction biapeh conj. talord numerale numeral num. spørgeord interrogativ interrogative interrog. egennavn proprium proper name minbing prop. kendeord artikel article art. udråb interjection interjection lungsu interj. forstavelse præfix prefix pref. endelse suffix suffix suff.

4

5 A a-kraft (n.): a-tom dah hman in elektrik chuahternak, A-tom dah thazang. a-nøgle, hovednøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte a hung khotu tawh. abbed (n.): Pa phungki pawl an umnak i an haotu bik. abdicere (v.): kaltak, chuahtak, hlawt. - Eksempel: Kongen abdicerede. = Siangpahrang nih a bawi tthutdan a chuahtak.. abdikation (n.): siangpahrang thutdan chuahtaknak, rian in chuahnak. abe (n.): zawng. abedisse (n.): Nu Khrifa phungki pawl umnak i an haotu bik a simi. abelignende (adj.): zawng bantuk. abnorm (adj.): hawi he aa lo lomi, sitawnphung in a si lomi. abonnement (n.): tadinca lakman. abonnent (n.): tadinca latu. abonnere (v.): tadinca lak. - Eksempel: Vi abonnerer på Working People's Daily = Working People's Daily tadinca kha kan lak. aborre (n.): nga phun khat. abort (n.): nau rawk, thla thlin hlan nau chuah. abortere (v.): nau rawk. - Eksempel: Hun aborterede på grund af sin sygdom = A zawt ruangah a nau ai rawk. absolut (adj.): tling, hirhiar, tling tein. - Eksempel: Du må fortælle den absolutte sandhed = Biatak tling kha na chim lai. absorbere, opsuge (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh. absorberende (adj.): dawp khotu thil. abstrakt (adj.): tongh, hmuh, theih, khawh lomi thil. - Eksempel: Kærlighed, had og vrede er abstrakte begreber = Dawtnak, huatnak, thinhunnak cu tong, hmuh, theih khawh lomi thil an si. absurd (adj.): nihchuak, zoh rem lo. - Eksempel: Hans opførsel er absurd = A ziaza nichuak a si. absurditet, urimelighed, meningsløshed (n.): nihchuak sinak, zohchia sinak. accelerere (v.): khul ranter. accent (n.): awcawi. accept (n.): cholannak. acceptabel (adj.): cohlan khawhmi. acceptere (v.): cohlan. ad, via (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fra Burma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canal lam in a kal lai. ad hoc (adj.): herhpang. - Eksempel: en ad hoc kommitte = herhpang komiti. adamsæble (n.): pa an or i a bomi te khi, Adam thingthei. addere, lægge sammen (v.): fonh. addition (n.): fonhnak. adel, adelstand (n.): mihrinfa sinak, tuavon sinak. adelig (adj.): upat awk tlak, mi nunsiang, ziaza tha a simi. n. mihrinfa, tuavon. adfærd, opførsel (n.): a leng i a langmi ziaza. adfærd, opførsel (n.): ziaza, umtu ziaza. adfærdsvanskelig (n.): sining i tlak khawhlo, pawngkam he i tlak thiamlo. adgang (n.): luhnak lam, luhkhawhnak, luhternak. adgangsbegrænsning (n.): luhnak nawl phih. adgangskode, løsen (n.): biaruk i pekmi. adjektiv, tillægsord (n.): thil kong a chimtu biafang. - Eksempel: Han er en god mand = Amah cu mi ttha a si. adjudant (n.): ralbawi, an cung bawi aiawh in rian a ttuanmi, a tam bki cu captain an si. adjunkt (n.): college sianginn cachimtu, biachimtu. adkomst (n.): chungchuak, miphun, chungka in chuakmi. adkomst, ejendomsret (n.): thilri upadi ningin a ngeitu sinak. - Eksempel: Når et hus bliver solgt, giver sælgeren adkomstdokumenterne til køberen = Inn cu a zuar tikah a zuartu nih a cawtu kha ngeitu sinak lehhmah kha a pek. adle (v.): siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi, miphun sang si ternak. adlyde, lyde (v.): nawlngaih. administration (n.): uknak, zohkhenh, rianttuannak. administrator (n.): uknak, uktu, tuahtu. administrere (v.): zohkhenh, uk. - Eksempel: Skoleinspktøren administrerer skolen = Head Master nih sianginn a zohkhenh (uk). admiral (n.): tilawng ralkap bawi ngan bik. adoptere (v.): fa i canter. adoption (n.): fa canter. adressat (n.): cakuatmi minung khi. adresse (n.): umnak hmun, biachimmi. adressebog, telefonbog, vejviser (n.): min le umnak aa tialnak cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min le umnak le namber ttialnak cauk. adræt (adj.): khulrang, fel, fawi tein cawlcangh, ruang-ai. - Eksempel: Katte er meget adrætte = Chizawh cu an ruang a ai ngai. adræthed, raskhed (n.): khulrannak, ruang ainak. adskille (v.): tthen, chah, tan. adskille, frakoble (v.): pehtlaihnak chah. adskillelig (adj.): tthen khawh a simi. adskillelse (n.): tthennak. adskillelse (n.): chahnak, tannak, cheunak, tthennak. adskillige (adj.): pahnih thum, tampi si lo. adskilt, særskilt (adv.): a dang cio tein. adstadig, sat (adj.): dai tein a ummi pawl. advare (v.): ralrinnak rak pek chung, ralrin pek. advarende (adj.): a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi a simi. advarende, formanende (adj.): ralrin peknak a simi. advarsel (n.): ralrinpeknak. - Eksempel: Lad hans erfaring tjene som en advarsel for dig = Thil a rak tonmi kha na caah ralrin petu si seh. adverbium, biord (n.): rianttuantu biafang, verb a bawmtu bia. - Eksempel: Han løb hurtigt = Khulang tein a tli. advokat (n.): ttanhtu, chimpiaktu, dirkamptu, piachimpiaktu sihni. ae, kærtegne, kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegner katten = Chizawh kha a muai. af (prep.): ruangah. - Eksempel: At råbe af glæde = Lawmhnak ruang i au. af (prep.): in. - Eksempel: Stolen er lavet af træ = Thutdan cu thing in an ser. af (prep.): ta. - Eksempel: En af mine venner er gået hjem = Ka hawipa cu inn ah a tlung. af (prep.): chungmi, lakmi. - Eksempel: Dette er en af de bøger, han skrev = Hi cauk hi a ttialmi cauk hna chung i pakhat a si. af (prep.): ngeih. - Eksempel: Han er en mand af stor styrke = Thazang ngeimi pa a si

6 af (adv.): phongh. - Eksempel: Tag låget af = A chin kha phong. af (adv.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan i phoih. af (prep.): ruangah, caah. - Eksempel: Manden døde næsten af tørst = Tihal ruangah a thil dengmang. af og til (adv.): a zeimaw caan ah. - Eksempel: Han er ikke en regelmæssig gæst, men kan kommer af og til = A kan leng zungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn. afbestilling, aflysning (n.): hrawh tthannak. afbilde (v.): bia in hmanthlak suai. afbrudt (v.): perfektum participium af afbryde. afbryde (v.): a karlak i hnahnawhnak hun tuah, pehzulh lo. afbryde, bryde af (v.): ngol. afbryde, standse (v.): tlawmpalte ngol ta. afbrydelse (n.): hnahnawhnak, donhnak. afbrydelse, pause (n.): a karlak i i dinh ta. afbrydelse, standsning, ophør (n.): donhnak, khamnak, ngolternak. afbrød (v.): præteritum af afbryde. afbøde, afparere, parere (v.): hrial. afbøje (v.): phai, pheo. - Eksempel: Vinden afbøjer pilens flugt = Thli nih thal cu a phai. afdrag, rate (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale mig tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai. afdrift, deviation, afvigelse (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. afdække, blotte, afsløre (v.): a chin hun, a khuhnak hun. afdød (adj.): a thi cangmi. - Eksempel: Din afdøde fader = A thi cangmi na pa. affald (n.): hmunthur khuahnawm, zeihmanh san a tlai lomi. affald, skrald (n.): duh lomi rawl hlonhmi, hmunhnawm, hnawmtam. affaldsspand (n.): rawl chiahnak kuang, hnawm khonnak kuang. affandt (v.): præteritum af affinde. affarve (v.): azawng rawhter azawng thlen. affekteret (adj.): a lung a lengmi, a ci a haimi, zun in a zawmi. affinde sig med (v.): phunzai loin in ding i lungthin tuah. - Eksempel: Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da han fik ondt i ryggen = Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khat chung ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin a tuah. affolke (v.): a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh, thahnak in siseh tlawmter, mi um loin tuah. affolkning (n.): minung tlawmternak. affundet (v.): perfektum participium af affinde. affyre (v.): meithal puah. - Eksempel: Han affyrede et gevær = Meithal a puah. afføring, ekskrement (n.): ek. afføringsmiddel (n.): chungthlet si. afgang (n.): kal, thih. afgangsbevis, diplom, eksamensbevis (n.): awnnak lehhmah. afgift, bompenge (n.): hman man i phaisa pekmi, hlei hman man. afgift, skat (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi. afgik (v.): præteritum af afgå. afgjorde (v.): præteritum af afgøre. afgjort (v.): perfektum participium af afgøre. afgrund (n.): dongh hngal lo khor thukpi. afgrund, skrænt (n.): a cheng ngaingaimi tlang, lungpang. afgrænset, bestemt (adj.): a fiang, a tliangmi, ri khiahmi. afgrænsning, grænse (n.): ramri, ramri sernak. afgud (n.): siasal, milem. afgudsdyrker (n.): milem biami. afgøre (v.): bia ceihpiak. afgøre, beslutte, bestemme (v.): bia i khiah, lung i thleh. afgøre, dømme (v.): pahnih karlak i biakhiah. afgøre, gøre op, opgøre (regnskab) (v.): tangka hmanmi i fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores mellemværende op = Kan tangka hmanning kha i fianh u sih law i pe u sih. afgørelse, beslutning, bestemmelse (n.): biakhiahnak. afgørelse, kendelse, dom (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak. afgørende (adj.): biapi ngaingai a simi, vailamtahnak pungsan a simi, a fiangmi, a donghnak, a simi, funtomtu a simi. afgørende, betænkelig, farlig, kritisk (adj.): 1. mi dang tuahmi soi a hmangmi zawt i thi deng in zual caan. afgørende, væsentlig, uundværlig (adj.): a herh ngaingaimi, biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende for livet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si. afgå, rejse afsted (v.): tthen, kal. - Eksempel: Han sagde farvel og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial. afgående, fratrædende (adj.): aa phuakmi, a chuakmi. afhandling, disputats (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i tial i bia in saupi in chim. afhandling, essay (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi. afhang (v.): præteritum af afhænge. afholde sig (fra) (v.): sum. - Eksempel: Afholde sig fra stærk drik = Zudin i sum. afholde sig fra (v.): i sum. - Eksempel: Afhold dig fra dårlige gerninger = That lo tuahnak i sum. afholdende, mådeholden, kysk (adj.): kawntinent. afholdenhed (n.): sumnak. afholdenhed, mådehold (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak, zu din lonak, mah le mah i suum khawhnak. afholdsmand (n.): summi. afholdsmand, totalafholdsmand (n.): teetotaller ti zongin ttial a si, zu ding lomi. afhændelse, salg (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vil skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangka tampi a pek lai. afhænge af, komme an på (v.): kapza bantukin a biapi a si, aa khing, aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommer an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing. afhængighed (n.): mi dang i hngatchannak. afhøre, forhøre (v.): biahal, biakher. afhøring, forhør (n.): biahalnak, biakhernak. afkald, fornægtelse (n.): hlawtnak. afklaring, klaring (n.): fianternak. afkom, unger (n.): arfa tete voi khat i hrinmi bu. afkom, efterkommere (n.): hrinsormi tefa, hrinsor tefa. afkorte, beskære, forkorte (v.): tanpiak, thumhpiak. afkræfte, udmatte, svække (v.): derter, thazang tlawmter, thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha a thutter hna. afkøle, køle, nedkøle (v.): kihter. afkølet, kølig, sval (adj.): a dai, a linnak in a dai deuhmi. afkøling, nedkøling, frysning (n.): kihternak. aflang (adj.): a vang nakin a tung a sau deuhmi thil. aflede, udlede (v.): hram in lak. aflejring, sediment, bundfald (n.): ti chung nengnawi vawlei dip. aflevere (i garderoben) (v.): zoh piak dingin chiah ta. - Eksempel: Aflever din hat ved døren = Na luchin kha innka ah chiata ko. aflevere, lade gå videre (v.): chanh, hlonh hnawh. - Eksempel: Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh (hlonh hnawh)

7 aflevere, levere (v.): thil mi va pek. aflyse, slette, annullere (v.): hrawh tthan. aflysning, afbestilling (n.): hrawh tthannak. aflæsning (n.): thil bawm cung i aa ttialmi ca a langmi. - Eksempel: Aflæsningen på termometeret igår var 96 grader = Nizang i kih lum tahnak cung i a langmi cu dikiri 96 a si. aflæsse, losse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssede risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah a tthumh. afløb (n.): ti liamnak ding i tuahmi tilam. afløb, udløb (n.): chuahnak awng. afløse, erstatte (v.): a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a rolhmi kna a herh ti lo. afløse, erstatte, udskifte (v.): a dang in thlen. afmagt, impotens, kraftløshed, svaghed (n.): thil ti khawhnak ngeih lonak, nutnak. afmægtig, impotent, kraftløs, svag (adj.): thil ti khawhnak a ngei lomi, pa a numi. afmægtig, kraftløs, magtesløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei lo. afparere, parere, afbøde (v.): hrial. afpresning (pengeafpresning) (n.): hrocernak. afsat (v.): perfektum participium af afsætte. afsatte (v.): præteritum af afsætte. afsavn, mangel på livsfornødenheder, nød (n.): nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi. afsides, isoleret, ensom (adj.): lamhlapi, pakhat lawng a simi, mah lawng a simi. afsindig, vanvittig (adj.): lawmhnak ah siseh, ngaihchiatnak ah siseh, thinhunnak ah siseh, nganfah innak ah siseh, i sum kho loin a ummi. afsindighed, vanvid, raseri (n.): lungchung ummi sum khawh loin langhternak. afskaffe (v.): hrawh, hloh. - Eksempel: Slaveri blev afskaffet = Sal zuat cu hloh a si cang. afskaffe (v.): nawl ngei ti lo i ser, let tthan. afskaffe, ophæve (v.): hrawh, let, zorter. - Eksempel: Hans magt blev afskaffet = A nawl ngeihnak kha a zor, a lo. afsked, farvel (n.): i tthen lai thlahnak bia, tthennak. afskedige, afsætte, fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = A rian in an phuah. afskrev (v.): præteritum af afskrive. afskrevet (v.): perfektum participium af afskrive. afskrift, kopi, efterligning, genpart (n.): aa lomi thil. afskrive (v.): hloh, hnawh, a leiba kha hlohpiak. afskrive, kopiere, skrive af (v.): khawpi tuah. afskrække (v.): donh, kham. afsky (v.): fih, lungchung in fih, duh lo, huat. afsky (n.): duh lonak tthawngpi. afsky, lede, væmmelse (n.): duhlonak fakmi, fih awk a simi. afskyelig (adj.): a ttha lo ngaingaimi, duh awk a si hrimhrim lomi, fihnung. - Eksempel: Hans opførsel er afskyelig = A ziaza fih a nung. afskyelig, forhadt (adj.): rimchia, duh lo awk ngai a simi. afskyelig, gyselig, ækel, modbydelig, væmmelig, rædselsfuld (adj.): ttihnung a simi. afskyelig, modbydelig, frastødende (adj.): duh awk a si hrimhrim lomi, a fih in fihmi. afskyelig, modbydelig, væmmelig (adj.): fih awk a simi. afskyelig, uhyrlig (adj.): a ttha lo ngaimi. afskyelighed (n.): duhlawptlai loin. afskærme, skærme (v.): pheh. afslag (n.): al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blev givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si.. afslag, afvisning (n.): hlawtnak. afslag, nægtelse (n.): duh lonak, alnak. afslog (v.): præteritum af afslå. afslutning, ende (n.): donghnak. afslutning, ende, slutning (n.): donghnak. afslutte, gøre færdig (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttede arbejdet = Rian a lim. afsluttende (adj.): a donghnak i a hung ummi. - Eksempel: Afsluttende eksamen = Term khat a dunghnak i tuahmi camipuai. afsløre (v.): a khuhnak kha hun, phoih. afsløre, afdække (v.): a khuh hun, a chin hun. afsløre, røbe, åbenbare (v.): phuan. afsløring (n.): phuannak. afslå (v.): al, al, duh lo, i lak duh lo. - Eksempel: Han afslog min indbydelse til middag = Zanriah ei ka sawmmi cu a ka al. afslå, afvise (v.): hlawt, duh lo, a hmaan lo ti. afslå, afvise (v.): hun lehnak (duh lo lei in). afsnit, paragraf (n.): catlang bu. afsnit, passage (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel: Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmun khat a rel. afsondre, isolere, udskille (v.): hawidang sinin i tthen, tthen, chungin chuah, chuahter. afsondret, isoleret (adj.): tikulh bantuk a simi, ti nih a kulhmi, ruahnak bimi, tikulh khuati. afsondrethed, ensomhed (n.): mah dang tein umnak. afsondring, isolering, udskillelse (n.): i tthennak, tthennak, a dangte i chiahnak. afsondring, sekret (n.): chuahternak. afsondring, udskillelse (n.): pum chungin chuahternak. afspejle, genspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha a kirter tthan. afspore (v.): tlanglawng a ping (lam lo) i kalter. afspærre, danne kæde omkring (v.): dankanh. - Eksempel: Politiet afspærrede legepladsen = Palik nih lentecelhnak hmun kha an dankanh. afspærring (n.): dawntu. afstamning, slægt (n.): chuahkehnak. afstand (n.): zei can a hlat timi hlatnak khi. - Eksempel: Afstanden mellem Hakha og Falam er 40 mil = Hakha le Falam karlak aa hlat cu khan 40 a si. afsted, bort (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate kha a zuang diam. afstemme, harmonisere (v.): remter, an i rem. afstemning (n.): rian ca i mithimnak caah hmanmi thil, me. afstemning, opinionsundersøgelse (n.): zapi nih zeitin dah an ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiam bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak an tuah. afstemning, stemmeafgivning (n.): thimnak i me sanh. - Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen = Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter. afstikker, omkørsel (n.): hrialnak lam. afstive (v.): doh. - Eksempel: Afstiv tøjsnoren med en stang = Puan zarnak hri kha fung in doh. afstivning (n.): dohnak tung. afstod (v.): præteritum af afstå. afstå (v.): pek. - Eksempel: Spanien afstod Philippinerne to - 7 -

8 USA = Spain nih Philippine tikulh hna cu USA a pek hna. afstå, holde op (v.): ngol. afsværge (v.): chiatser in hlawt. - Eksempel: Kongen beordrede jøderne at afsværge deres religion. = Siangpahrang nih Judah mi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna.. afsætte (v.): tthuthmun chuh, rian in phuah. afsætte, afskedige, fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = A rian in an phuah. afsætte, detronisere (v.): bawi tthutdan cungin tthumh. afsøge, skanne (v.): ttha tein zoh, a dihlak in khattelei kam in khattelei kam tiang zoh. aftage, formindskes, blive mindre (v.): zor, tlawm deuh. aftage, gå tilbage (v.): ttumchuk. - Eksempel: Hans helbred er aftaget = A ngandamnak a ttumchuk. aftagelig (adj.): phoih khawhmi, tthen khawhmi. aftagen, nedgang, formindskelse (n.): zornak, tlawm deuhnak. aftale (n.): hnatlaknak, ruahnak i khahnak. aftale, fastsætte (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel: Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si. aftale, kontrakt, overenskomst (n.): hnatlaknak, ca in ttialmi hnatlaknak. aftale (n.): cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi. aftalt spil (n.): thil ttha lo tuahnak dingah a thli tein hnatlaknak ngeih ti. aften (n.): zanlei. aften, helligaften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften = Khrismas lai ni. aftensmad (n.): zanriah. aftog (v.): præteritum af aftage. aftryk (n.): cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a cuangmi khi. - Eksempel: Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt = Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi cu a fiang ngai. aftryk (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af en bjørns fod i mudderet = Nawncek ah vom keneh ka hmuh. aftrækker (n.): meithal phelhnak zang. afvande, dræne (v.): ti roter, ti zirh. afvanding, dræning (n.): ti zirhnak. afvaskning (n.): thianh, phunglei in i thianh. afveg (v.): præteritum af afvige. afveget (v.): perfektum participium af afvige. afvekslende, varierende (adj.): a dangdang a simi. afvente (v.): hngah. afvige (v.): zulh tawnmi lam chuahtak, pial. afvige, være forskellig (v.): i dan, i lawh lonak. afvigelse, afdrift, deviation (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. afvigelse, divergens (n.): tthennak. afvigende, divergerende (adj.): aa dangmi, aa tthenmi. afvikle, likvidere (v.): hrawh, hloh. afvikling, likvidation (n.): hrawhnak, hlohnak. afvise (v.): duh lo, zei i rel lo. - Eksempel: Dommeren afviste bestikkelsen = Ziknawh kha biaceihtu bawi nih a duh lo, zeihmanh ah a rel lo. afvise, afslå (v.): al, i lak duh lo, hlawt, duh lo, a hmaan lo ti. afvise, afslå (v.): hun lehnak (duh lo lei in). afvise, tilbagevise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blev tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh. afvisende (adj.): a rak khirh khotu a simi. - Eksempel: Vandafvisende = Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi tinak a si. afvisning, afslag (n.): hlawtnak. afvæbne (v.): hriamnam chuh. afværge (v.): dan kanh. - Eksempel: Han afværgede slagene med sin arm = A kut in a hun thonghnak kha a rak i dan kanh. afværge, værge (v.): phen, phenhai. - Eksempel: Han afværgede slaget med sin arm = A kut in a thonghnak kha a rak i phen. agent (n.): rianttuan fialmi. agent, udsending (n.): thlahmi, fialmi, mingiatu. agere (v.): mi nawl cawn. agerhøne (n.): mimte (va), nimte. agern (n.): thilthing thei, kunthing thei, farthing thei. aggressiv (adj.): midang va doh le thah a duhmi, midang he bia al a duh ngai i amah duhning in mi dang umter a duhmi. aggressiv, stridbar (adj.): a puarmi, a ttha lomi. aggressor, angriber (n.): midang ram a va dohtu. agitere (v.): thinlung hninhsaih i thinhunter, hninhsaih. agnostiker (n.): Pathian cu a um zongah a poi lo, a um lo zongah a poi lo, tiah a timi pawl. agression, angreb (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ; midang va doh le va thah. agronomi, landbrugsvidenskab (n.): thingkung, ramkung, cinning cawnpiaknak. agt, hensigt (n.): timhnak. agte, have til hensigt, have i sinde (v.): timh. agte, værdsætte, regne for (v.): upat. agtelse, ærbødighed (n.): upatnak. agterdæk (n.): tilawng chung i bawi pawl umnak. agterstavn (n.): lawng a hnulei. agtet, agtværdig (adj.): thangthat awk tlak a simi. agtpågivende, årvågen, påpasselig (adj.): ralring tein aa venmi, aa ralringmi. agtværdig, respektabel (adj.): hmaizah awk tlakmi. agtværdighed (n.): hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak. agurk (n.): zil. ahorn, løn (n.): meipal thing, a thei a thlummi. aircondition (n.): mah duhning in lumter, kihter. ajour, up to date (adj.): nihin ni tiang a simi. ak (interj.): aize. akademi (n.): cawnnak sang sianginn. akademisk (adj.): cawnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det akademiske år begynder i juni = Cawnak lei kum cu June thla in aa thawk. akklimatisere (v.): i nek. akkompagnement (n.): thil dang he aa zulmi. - Eksempel: De dansede til musikakkompagnement = Aw dawh an tummi zulh in an lam. akkompagnere (v.): zulh, kal ti, kalpi. akkordarbejde (n.): rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi man in tangka hmuh ve. akkumulator (n.): elektrik tha khonnak battery. akkumulere (v.): karh, i chap chin lengmang. akkurat (adj.): hman. akrobatik (n.): perzuan thiam. aks, kolbe (n.): fungvoi fo. akse (n.): tung ding, a dingmi tung. aksel (n.): naidem, ekzel, lengke aa mernak thirfung. aktionær (n.): kampani chung i tangka chiahmi siar (share) a ngeimi. aktionær, andelshaver (n.): chawlehnak kampani pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm vemi. aktiv (adj.): rianttuan huam, thawhzang, thekvak tha. aktiv (n.): ngeihmi thil a tthahnemmi. aktivere (v.): cawlcanghter, thawkter. aktivitet (n.): rian. aktuel (adj.): a kong a kong in tthen i ttial/chimmi. akupunktur (n.): thim sawh in damternak, Tuluk thiam - 8 -

9 hmasami. akustik (n.): aw hrawlning. - Eksempel: Hallens akustik er udmærket = Khan chung aw hrawlning cu a ttha ngai. akvarel, vandfarve (n.): ti he cawhmi suainak si. akvarium (n.): nga zuatnak tili, tidil, kuang. akvædukt (n.): tiluannak kahcham. al, hele (adj.): vialte. alarmerende (adj.): thinlautertu a simi thil. albue (n.): kiu. album (n.): hmanthlak benhnak cauk. aldeles, fuldstændigt (adv.): a dihlak tein. aldeles, ganske, helt (adv.): a dihlak in, a dihumnak in. aldeles, splitter (adv.): a dih umnak in, fangkarao in. - Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne = Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh. alder (n.): kum. - Eksempel: Jeg kender ikke hans alder = A kum ka hngal lo. alderstegen (adj.): tar, hlun. - Eksempel: En alderstegen bil = Mawttawka hlun. aldrig (adv.): bal lo. - Eksempel: Han kom aldrig i kirke = Biakinn ah a ra bal lo. aldrig mere (adv.): bal tthan lo. alene (adj.): mah lawngin. - Eksempel: Han gik til skole alene = Amah lawngin sianginn ah a kal. alene, bare, kun, blot (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si. alene, eneste (adj.): lawnglawng. alene, på egen hånd, ene mand (adv.): mah lawngin, hawi bawmh loin. alf, fe (n.): lasi, khuachia. alfa og omega (n.): alfa le omega, Grik cafang a thawhnak le a donghnak, cucaah a thawknak le a donghnak. alfabet (n.): A in Z tiang. alfons (n.): hlawhhlangnu hawlpiaktu. alibi (n.): thil pakhatkhat a can tikah, cu lioah cun ka dang ah ka um ti piah khawhnak. alkohol (n.): zureu. alkoholfri drik, læskedrik (n.): zu a si lomi dinmi, theithu hang te hna bantuk. alkoholiker (n.): zureu nih a tlaih cangmi. all right, OK, godt (interj.): a tha ko. alle, alt (adj.): dihlak. allerede (adv.): cang. - Eksempel: Han er allerede gået hjem = Inn ah a tin cang. allergi (n.): pum nih huatnak. allergisk (adj.): pum nih an huatmi. - Eksempel: Han er allergisk over for penicilin = Penicillin cu a pum nih a hust. allestedsnærværelse (n.): khuazei ka hmanh i um dihnak. allestedsnærværende (adj.): khuazei ka hmanh i a um dih khomi. allestedsnærværende (adj.): voi khat ah hmun kip i um, khuazeihmanh i um dih, khuazei ka hmanh i a um dih khomi. alliance (n.): tantinak. allieret, forbundsfælle (n.): hawi he asiloah ramdang he ttan tti. - Eksempel: Han er min nære forbundsfælle = A ka tampi ngaimi ka hawi a si. alligator (n.): tisartlam hme deuh phun. alligevel, desuagtet (adv.): asinain. alligevel, dog (adv.): nain, sihmanhsehlaw. - Eksempel: Han var sulten; alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duh hlei lo. almagt (n.): zeizong vialte tuah khawhnak. almen, almindelig, generel (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk um loin. almen, almindelig (adj.): zapi, pumpak si loin. almindelig, fremherskende (adj.): atu le a ummi, a si tawnmi. almindelig, generel (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk um loin. almindelig, gængs (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le hmanmi a simi. almindelig, jævn (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun var en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si. almindelig, konventionel, hævdvunden, traditionel (adj.): tuah tawnmi ningin tuahmi. almindelig, sædvanlig, ordinær (adj.): zapi cio, sawsawh. almindelig brug, udbredelse (n.): hmun kip i zapi nih tuahmi hmanmi le inmi sinak. almindeligvis, generelt (adv.): a tlangpi in chim ahcun. almisse (n.): tangka siseh, thil siseh, misifak tthenhmi. almægtig (adj.): zeizong vialte a tuah khotu a simi, lianngan bik, cungnung bik. alsidig (adj.): thil tampi ttha tein a tuah khomi. alsidighed (n.): thil tampi tuah khawhnak. alt (n.): hlasak i eltthu aw timi khi. alt, alting (pron.): zeizong vialte. alt hvad, hvad end (pron.): zeipaoh. altan (n.): innleng donhhlei. alter (n.): biakttheng. alterdisk, patene (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreu phawtnak kheng. altergang, nadver (n.): thiangmi hawikomhnak, Bawipa Zanriah. alternativ (n.): karlak thlak i i thim. altid når, hver gang, når som helst end (adv.): zeitik paoh ah. altopslugende (adj.): lung la ngai a simi thil. - Eksempel: Dette er en altopslugende fortælling = Hi tuanbia cu mi lungla ngaimi tuanbia a si. altruisme (n.): midang zawnruah. altså, følgelig (adv.): a hung chuah bantukin. alvidende (adj.): zeizong vialte hngal dihtu a simi. alvidenhed (n.): zeizong vialte hngalh dihnak. alvorlig (adj.): thatho, lungthomi, a fakmi. alvorlig (adj.): khua fak piin a ruatmi biapi ngai a simi thinphang tihnung a simi. amatør (n.): thiam a tling deuh rih lomi ; tangka hmuhnak ah si loin i nuamhnak caah lente aa celhmi. ambassade (n.): cu thlahmi aiawhtu hna an zung. ambassadør (n.): ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram dang i an thlahmi. ambition (n.): cung kai duhnak lungthin. ambitiøs (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi. ambivalent (adj.): Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi bia. ambolt (n.): so dennak lung. ambulance (n.): mizaw phorhnak mawttawka. amerikansk olie (n.): chungthlet si bang. amme, die (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten ammede sine killinger = Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna. ammunition (n.): hriamnam le kuan, ral hriamnam. amnesti (n.): cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak. amputere (v.): zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan. amulet (n.): khuachia tih, uilong. amøbe (n.): thisen thlet zawtnak rungrul. anakronisme (n.): thil hlun a si cang, caan a phan ti lo, caan he aa tlak ti lo. analfabetisk (adj.): cathiam lomi. analog (adj.): aa lo. analogi, overensstemmelse (n.): tahchunhnak, an i lawhnak - 9 -

10 zohtinak. analyse (n.): ttha tein zoh cikcek. analysere (v.): cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai. analysere (v.): catlang chung biafang hna kha zeidah an si, 'navneord' maw 'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an sining chim. analytisk (adj.): thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi. ananas (n.): rungtaban. anarki (n.): cozah nih uk khawh loin, i tuaibur in le ningcang loin um. anatomi (n.): pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuning cawnak. anbefale (v.): a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak. anbefale, rose, prise (v.): thangtthat. anbefalelsesværdig, prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak a simi. anbefaling (n.): a kong a tthatnak chimpiaknak. anbragt (v.): perfektum participium af anbringe. anbragte (v.): præteritum af anbringe. anbringe, placere (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sin butik på Church Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah. anbringe, stille, lægge, sætte, placere (v.): chiah. - Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah. anbringe, sætte, stille (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia. anciennitet (n.): upa deuh sinak. and (n.): compai. andagt (n.): thlacam pumhnak. andel, lod, part, del (n.): tinvo, covo, ttuanvo. andelshaver, aktionær (n.): chawlehnak kampani pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm vemi. anden (adj.): amah ai awhtu ah. - Eksempel: Han kan ikke rejse; en anden må gøre det = Amah cu a kal kho lo, mi dang pakhatkhat tu an kal a herh. anden (adj.): pahnihnak. anden/andet (adj.): a dang. andenklasses (adj.): a niam deuhmi, pahnihnak a simi. andenrangs (adj.): a ttha changtu lawng a simi. anderledes (adv.): a dang in. anderledes (adj.): aa dang. - Eksempel: Jeg var der og vidste, at kendsgerningerne var anderledes = Cuka ah cun ka rak um ve i thil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh. andetsteds (adv.): hmun dangah. andragende, bønskrift (n.): ttha tein ruah, ttial i minthutmi nawlnak sohluah. ane (n.): hringsortu. ane, varsle (v.): chimchung. anektote (n.): ngaihnuammi tuanbia tawite. anelse, antydning (n.): ruahnak pelte. anelse, forestilling (n.): ruahning, hngalhning, ruahnak. - Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = A chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo. anelse, smule, bagatel (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. - Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh. anerkende (v.): thil kuatmi ka hmuh cang tiah hngalhternak. anerkende (v.): hnatlakpi. anerkende, tage imod (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom til sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah a ra nain an tak cohlang duh lo. anerkendelse (n.): upatnak, thangtthatnak. - Eksempel: Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde = Ngakchia nih fak piin aa zuammi rian ah khan thangtthatnak a hmuh. anerkendelse (n.): theihter tthannak, lunglawmhnak theihter tthannak. anfald (n.): thinhan phut. - Eksempel: Hun havde et anfald af vrede = A thin a hung hang phut kho. anfald (n.): tuk, chim. - Eksempel: Fjendernes anfald kom bag på os = Ral nih an hung kan chim/tuk cu ruah lopi ah a si. anfald (n.): can. - Eksempel: Barnet har hosteanfald = Ngakchia cu a khuh lengmang. anfører, leder, fører (n.): hruaitu, hruitu. anførselstegn (n.): midang bia a si ti hngalhnak hmelchunhnak ; "...". anger, bodfærdighed (n.): sual i ngaihchihnak. anger, samvittighedsnag (n.): thil ttha lo tuah ruang i ngaihchiat. angerfuld, brødebetynget (adj.): sual i theih i ngaih a chiami. angergiven, angerfuld (adj.): ngaih a chiami, ngaihchia a simi thil. angik (v.): præteritum af angå. angivelig, tilsyneladende (adj.): helnnak ca i a leng i langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var at låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthling cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha a si. angiveligt (adv.): leng lang ah cun, a leng langhnak ah cun. angiver, anmelder (n.): midang kong a chimtu. angre (v.): ngaihchiat, i ngaihchih. - Eksempel: Han vil angre den dag, da han fornærmede sin moder = A nu zeirei lo in a ti ni kha aa hgaihchih te lai. angreb (n.): hriamnam in siseh, bia in siseh i thuat. angreb (n.): ral chimnak, tuknak, dohnak, ral doh tik i a namtu lei si. - Eksempel: Angrebet, som vi iværksatte mod fjenden, har været godt planlagt = Ral kan va namhna cu ttha tein timhmi a si. angreb (n.): ral chimnak, tuknak, dohnak. angreb (v.): præteritum af angribe. angreb, agression (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ; midang va doh le va thah. angreb, stormløb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel: Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmi hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk. angrebet (v.): perfektum participium af angribe. angribe (v.): raltuk, tuk. - Eksempel: Han angriber ham med en kølle = Thingtan in a tuk. angribe (v.): ral chim, ral tuk, doh. angribe, invadere, overfalde (n.): ral nih chim. angriber (n.): ral chimtu, tutu, dohtu, mi tutu, mi namtu, mi dotu. angriber, aggressor (n.): midang ram a va dohtu. angst (n.): thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi. - Eksempel: De blev fyldt med angst, da de så ilden = Mei an hmuh tikah thinlaunak in an khat. angå, vedkomme, komme.. ved (v.): pehtlaih. - Eksempel: Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo. angå, vedkomme, komme.. ved (v.): zei i rel. - Eksempel: Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger = Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih biapi ah rel awk a si. angående, hvad angår, med hensyn til (adv.): kong he aa pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt = A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko. angående, med hensyn til, vedrørende (prep.): kong ah. anholde, tilbageholde (v.): tanter, tlaih

11 anholdelse, detention, tilbageholdelse (n.): tanternak. animisme (n.): rai biaknak, khuachia biaknak. ankel (n.): fengbeo. anker (n.): thir cangai. ankerflig (n.): cantiang a hna. anklage (n.): sual puhnak. anklage (v.): taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak hmuh. anklage, beskylde (v.): sual puh, sualnak ah aa tel ve ti langhter. anklage, fordømmelse (n.): duh lonak chim. anklage, sagsøge (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi, sual puh. anklage, sigte, beskylde (v.): sual puh. - Eksempel: De anklagede ham for mord = Lainawn an puh. anklage, søgsmål, sagsøgning (n.): sual puhnak, taza-cuainak. anklager, sagsøger (n.): sualpuhtu, taza a cuaitu. ankom (v.): præteritum af ankomme. ankomme (v.): phak. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6 = Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan. ankomst (n.): phak. - Eksempel: Ved sin ankomst blev han hilst af sine børn = Inn a phak ah a fale nih an rak don. anledning (n.): thil a hun umtertu. - Eksempel: Hunden, der var anledning til skænderiet, var løbet væk = I siknak a umtertu uico kha a tli diam cang. anliggende, sag (n.): pehtlaihnak. anløbsbro, kaj (n.): tilawng dinhnak hmun i tilawng cung kainak ca i ticung i donhhlei an tuahmi. anløbsbro, pier (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti cung i donhmi. anmassende (adj.): mah le mah aa zum tukmi, mi ruamkai, mi zei i a rel lomi. anmelder, angiver (n.): midang kong a chimtu. anmelder, kritiker (n.): ca ttialmi a ttha maw ttha lo ti zohtthantu. anmode (v.): hal, nawl. anmodning, begæring (n.): halnak, nawlnak. annonce (n.): thawngthanhnak tuahmi. annullere (v.): hrawh, dongther. annullere, aflyse, slette (v.): hrawh tthan. annullere, ophæve, gøre ugyldig (v.): pakpalawng i ser. anonym (adj.): min hngalh lomi. anretterbord, buffet, skænk (n.): bizu. anråbe, påkalde (v.): zaangfah hal. anråbelse, påkaldelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam. ansat (v.): perfektum participium af ansætte. ansat, arbejder, funktionær (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu. ansatte (v.): præteritum af ansætte. anse for, betragte (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik i ruahmi a si. anseelse, rang, position (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si. anseelse, ry, omdømme (n.): thangtthatnak, mintthatnak. anselig, betydelig, betragtelig (adj.): ruah awk tlak, tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur. ansigt (n.): hmai. ansigtsfarve, hudfarve, teint (n.): muihmai. ansigtstræk (n.): hmai chung, thil pakhatkhat. - Eksempel: Dine ansigtstræk er din pande, dine øjne, din næse, mund, hage o.s.v. = Na hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, na ka, na khabe etc. hna hi an si. anskaffelse, forsørgelse (n.): pekmi thil, khonmi thil, ti le rawl. anskuelig (adj.): fiang tein chimmi. anspore, bruge sporen (v.): hnawhchih. - Eksempel: Det er dumt at bruge sporen på en villig hest = Nawl a ngai komi rang hnawhchih len cu hruh a si. anspore, tilskynde (v.): tuksawh. anspore, ægge, tilskynde, incitere (v.): lungthawhter, raltthatter. ansporing, tilskyndelse, incitament (n.): lungthawhnak. anspændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Anspændte nerver = Thahri a rengmi. anstiftelse, tilskyndelse (n.): tuksawh. anstrenge, belaste (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter. anstrengelse, bestræbelse (n.): thazang chuah, zuamnak. anstrengende, trættende (adj.): a har ngaingaimi. anstrengende, udmattende (adj.): siang lo thluahmah in. anstrøg (n.): ci le ruang, chuahkehnak ci le ruang. anstændig, sømmelig (adj.): aa tlakmi. anstændighed, sømmelighed (n.): dawhtlakte i nun, umtu ziaza aa dawhmi. anstødelig, fornærmelig, uforskammet (adj.): a namtu lei si. anstødssten, hindring (n.): mi a rilhtertu, dawntu. ansvar (n.): ttuanvo, kan tuah awk a simi thil. ansvarlig (adj.): relpiak khawh. - Eksempel: En vanvittig mand er ikke ansvarlig for sine handlinger = A molhmi pa cu a tuahmi kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo. ansvarlig (adj.): ttuanvo lak, upadi nih fial. - Eksempel: Han fastslog, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns gæld = Ka fapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si. ansvarlig (adj.): ttuanvo ngeimi. ansvarsløs, letsindig, uansvarlig (adj.): ttuanvo la lo i duh paoh in a ummi. ansætte (v.): rianttuantu ca i lak, rian pek. - Eksempel: De ansatte en kok for sommeren = Tthal caan caah rawlchuang pakhat an lak. ansættelse, udnævnelse (n.): rian pekmi. ansøge (v.): hal, nawlpat. ansøge, bede (v.): nawl. ansøger (n.): nawltu, rian soktu. ansøger, kandidat (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi. ansøgning (n.): sohluah. ansøgning, bøn (n.): nawlnak. antage, formode (v.): ruah, zumh. - Eksempel: Jeg formoder, du kan gøre arbejdet = Rian cu na ttuan khawh lai tiah ka zumh, ruah. antage, formode (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruah. antage, formode, tro (v.): zumh. - Eksempel: Jeg tror, Harry kommer i dag = Harry nihin a ra lai tiah ka zumh. antagelig, formentlig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun. antagelig, formentlig, formodentlig (adj.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi. antagelig, formodentlig (adv.): rak ruahning khan. antagelig, nogenlunde (adj.): a za ko, a chia lo. - Eksempel: Hans kendskab til engelsk er nogenlunde = Mirang holh a thiamning cu a za ko, a chia lo. antagelse, formodning (n.): ruahnak. antagelse, formodning (n.): ruahnak. Antarktis (n.): Tlanglei Pole hrawng ram, Antaktik. antenne (n.): radio hri zammi. anti- (pref.): doh. antibiotikum (n.): zawtnak rungrul thahmak si. antiklimaks (n.): tum, ruah hleng. antikvitet (n.): hlanlio thil, thil hlun. - Eksempel: Han samler på antikviteter = Thil hlun khawmtu a si

12 antipati, modvilje (n.): pakhat le pakhat i huatnak, ruahnak i khah lonak. antiseptisk (adj.): hma por lonak si. antog (v.): præteritum af antage. antropologi (n.): minung chuahkehnak kong cawnnak. antyde, insinuere (v.): bia am in sawhter. antydning, anelse (n.): ruahnak pelte. antydning, insinuation (n.): bia am in sawhternak. antydning, vink (n.): hngalhternak. antænde, sætte i brand (v.): kanghter. - Eksempel: En gnist sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh. antændelse, tænding (n.): mei chuahternak. anus (n.): tol, tawka. anvende, bruge (v.): rianpek, hman. - Eksempel: Brug din tid klogt = Na caan ttha tein hmang tuah. anæmi (n.): thider zawtnak. apartheid, racediskrimination (n.): miphun thleidan in rianttuan, phunkhat khat tang chiah. apatisk, ufølsom, upåvirkelig, uanfægtet (adj.): lungthin cawlcang hrimhrim loin a um khomi. apotek (n.): si petnak inn, khan. apparat (n.): thilri. - Eksempel: Vi har ikke noget varmeapparat = Tisa lumnak thilri kan ngei lo. appellere (v.): nawl. - Eksempel: Folk appellerede til os om at hjælpe de fattige. = Misifak bawmh kha an kan nawl.. appellere (v.): azukhan. - Eksempel: Han appellerede til en højere ret. = Biaceihnak zung sang deuh ah azu a khan.. appelsin (n.): theithu. appendiks, tillæg, bilag (n.): thlaihhleimi. appetit (n.): rawl duhnak, ka thawtnak, hlawptlo ngaiin umnak, ka thaw ngai i ei. - Eksempel: Den sultne mand spiste med appetit = Ka thaw ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei. applaudere, klappe (v.): thangtthat, kut bengpiak. applaus (n.): thangtthatnak kut bengiaknak. april (n.): thla linak thla, April thla. aprilsnar (n.): April nikhat ni ah pakhat le pahkat lentecelhnak ca i deh. arabiske tal (n.): Arab namber, 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10. arbejde (v.): ttuan, rianttuan. arbejde, opgave, hverv (n.): rian, tuah awk a simi rian. arbejde, stilling (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en lærerstilling = Cachimh rian a hmuh. arbejder, funktionær, ansat (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu. arbejdsdag, hverdag (n.): rianttuan ni, ni zarh a si lomi. arbejdsgiver (n.): rianttuan fialtu, rianttuantu uktu. arbejdshold, hold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu. arbejdshold, skift (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel: Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ah rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um. arbejdsløn, løn (n.): rianttuan man. arbejdsløs (adj.): rianttuan awk a hmu lomi. arbejdsløshed (n.): rianttuan awk hmu loin umnak. arbejdsom (adj.): a teima mi. arbejdsstyrke (n.): a bu in rian a ttuanmi hna. arbitrær, vilkårlig (adj.): ruah setsai lo in mah duh paoh i tuah. areal (n.): hmun a bitkauh, a eria. arena (n.): lentecelhnak hmun nganpi. argumentere (v.): bia alnak in hun hngalhter. - Eksempel: Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til at skifte mening = Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaa zuam hnik. argumentere (v.): thil pakhatkhat kong ruahnak thuk ngaiin chim le ruah. aristokrat (n.): bawi phuna a simi mi hrinfa. aristokrati (n.): bawi phun a simi mi hrinfa. aritmetik (n.): kanaan. ark (n.): tilawng. - Eksempel: Noahs ark = Noah lawng. ark (n.): tlap. - Eksempel: Et ark papir = Ca tlap khat. ark, Pagtens ark (n.): Judah m hna nih Pathian he bia an i kamnak an chiahnak kuang. arkitekt (n.): inn sakning a suai i a tuaktantu. arkitektur (n.): inn sakning thiamnak. arkiv (n.): thil kong ttialmi chiahnak hmun. arkivere, ordne (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristen ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna. arktisk, nordpolen (n.): Chaklei Pole hrawng ram, Arctic ram. arkæologi (n.): hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei chung i a ummi hna kong cawnsak. arm (n.): ban. armbånd (n.): kutkhih. armhule (n.): zaktang. armod, fattigdom (n.): sifahnak, pamnak. armod, nød, fattigdom (n.): ngeih rumro lonak. arne, kamin (n.): tappi, mei kaunak. aroma (n.): rimhmui. aroma, velsmag, smag (n.): thawtnak. aromatisk (adj.): a rim a hmuimi. arrangement (n.): ningcang in chiahnak, timhltuahnak. arrangere (v.): siamrem, ningcang in chiah. arrangere, iscenesætte (v.): zapi nih hmuh dingin tuah. - Eksempel: De arrangerede en demonstration = Sandah an piah. arrest, indespærring (n.): leng chuak loin erhnak. arrestere (v.): tlaih ; palik nih an tlaih. arrestforvarer, fangevogter (n.): thongtla uktu. arrogance, hovmod, overlegenhed (n.): ruamkainak. arrogant (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi. arrogant, hovmodig, overlegen (adj.): ruam a kaimi. arsenal (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn. art, slags, sort (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart = Changvut hi ram phun khat a si. art, sort, slags (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide denne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik. arterie (n.): arteri thihri. artikel (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi ca. artikel, punkt, post (n.): a bu chung i thil pakhatkhat, cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si. artikulere, udtale tydeligt (v.): fiang tein chim. artilleri (n.): meithal ngan pipi, a rit pipi, rangleng in hnuhmi pawl. artilleri (n.): miakpi; raltuknak hriamnam paohpaoh. artistisk (adj.): hla lei, lam lei le thil dawh serthiamnak lei i thiamnak ngeih, theih khawhnak ngeih. artritis (n.): hliahhlok fah zawtnak. arv (n.): rohmi, thil. - Eksempel: Han efterlod en arv på ti kyats = Tangka fang hra a roh. arv (n.): ro. arv (n.): roconak, comi thil. - Eksempel: Godt helbred er en fin arv = Ngandam hi ro ttha a si. arv, fædrene arv (n.): pa lei kap in comi ro. arve (v.): roco. arvelig (adj.): ci i thlahnak he aa pehtlai in. arvelighedsforskning, genetik (n.): chuahkehnak kong cawnnak. arvestykke (n.): chan khat hnu chan khat an i roh chin lengmangmi thil

13 arving (n.): rocotu. asfalt (n.): lam phah awk si nak a bangmi. asiat (n.): Asia mi, Asia thil. asiatisk (adj.): Asiami umtuning in a ummi. Asien (prop.): Asia ram. aske (n.): vutcam. askebæger (n.): kuakdap chiahnak kheng. asket (n.): biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi. asketisk (adj.): duhnak i sum ngai i nun. aspekt (n.): kap. - Eksempel: Alle aspekter af spørgsmålet må tages i betragtning = Thil cu a kam kip in kan ruah awk a si. aspirant (n.): hneksakmi pa. assimilere (v.): miphun dang umtuning le nunning i lak. assistent, hjælper (n.): bawmtu. assistere, hjælpe (v.): bawmh. astma (n.): khuhhrin zawtnak. astrologi (n.): arfi zoh chih in kutttial zoh. astronomi (n.): arfi kong cawnnak. asyl (n.): dornak hmun, himnak hmun, mihrutmi chaihnak hmun. asyl, tilflugtssted (n.): himnak hmun. at (conj.): biafonhnak. - Eksempel: Jeg ved, at seks og fire er ti = Paruk le pali fonh ah pahra a chuak ti kha ka hngalh. at: Eksempel: John holder af at læse = John cu carel a duh. ateisme (n.): Patian a um lo ti zumhnak. ateist (n.): Pathian a um lo tiah a zummi. ateist, hedning, vantro (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi, Pathian a zum lomi, Khrihfa a si lomi. atelier, studie (n.): hmanthlaknak khan/inn. atlas (n.): vawlei hmanthlak, ram hmanthlak. atlask (n.): maimaw uan phun, phun khat. atlet (n.): lentecelh thiammi, hirha zangmi. atletik, idræt (n.): tlik, per, cheh zuamnak phunphun. atletisk (adj.): lentecelhnak he aa pehtlaimi. atmosfære (n.): vawlei tuamtu thli. - Eksempel: Jorden er omgivet af atmosfæren = Vawlei cu a tuamtu thli nih a zelh. atom (n.): etom. atom-, kerne-, nuklear (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom. atten (num.): hleiriat. attende (num.): hleiriatnak. attest, certifikat, bevis (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah. attestere, bevidne, bekræfte (v.): a si ti langhter, a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin. attitude (n.): ngeih lomi a ngei bantuk i um. - Eksempel: Han uvenlige maner er en attitude til at skjule hans skyhed = Hawi rem lo i a um cu a ningzah thuhnak a si ko. attitude, positur, stilling (n.): hmanthlak awk ca i dirning. - Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden = Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti. aubergine (n.): bawnbok. auditorium (n.): biachimnak khan. auktion (n.): lilam suai, a man a sang bik a pe khotu sin paoh i zapi lak i zuar. autentisk (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi. autograf (n.): mahte in ttialmi min. automatisk (adj.): lung in ruah manh loin amah tein a chuak thluahmahmi thil. autonom (adj.): mahte in aa ukmi. autorisere (v.): nawl pek. autoritativ (adj.): nawl a ngei ngaimi. autoritet (n.): thil pakhatkhat kong tling ngaiin a hngalmi hngalhnak. autoritet, myndighed (n.): nawlngeihnak. autoritær (adj.): nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak luatnak zei i a rel lomi. avantgarde, fortrop (n.): hmaisuang ralkap. avertere (v.): thawngthanh, mi theihter, ca in siseh, hmanthlak in siseh. avis (n.): tadinca. avisdreng (n.): tadinca phawtu ngakchia. avle (v.): hrin, chuahter. avle, frembringe (v.): hrin, tefa thlah. avle, opdrætte, opdrage (v.): fahrin. avling, formering (n.): hrinnak, thlahnak. avne (n.): fangvoi kawk, facang hawng (favai). avner, hakkelse (n.): favai, fahi. avocado (n.): thawhpat theikung

14 B baby (n.): ngakchia. bachelor (n.): college i hmuh hmasat bikmi degree. bacille (n.): unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul, mit in hmuh khawh lomi. bacon, flæsk (n.): voksa, a tainem zawn sa lak i cite in ciah i mai i emmi. bad (n.): kholhnak ti. - Eksempel: Dit bad er parat = Na kholhnak ti a za cang. bad (n.): kholh. - Eksempel: Jeg skal have et bad = Kaa kholh lai. bad (v.): præteritum af bede. bade (v.): ti in ttawl, ti chung i ttawl. bade (v.): cinh, cinter. - Eksempel: Hans ansigt var badet i tårer = A hmai cu a mitthli nih a cinh dih. badekar (n.): kholhnak kheng nganpi. badeværelse (n.): kholhnak khan. badge, mærke, emblem (n.): an sining langhtertu mi nih an i thlaihmi tazeih. badminton (n.): arhmul tuk lentecelh. badmintonbold, fjerbold (n.): arhmul tukmi. bag, bag ved (prep.): hnulei. - Eksempel: Stå bag ved mig = Ka hnulei ah dir. bagage (n.): khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi. bagage, rejsegods (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil. bagatel (n.): biate ngai a simi. bagatel, anelse, smule (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. - Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh. bagatellisere (v.): hmetter, nautat, biapi lo ngai i chiahpiak. bagatellisere, nedtone (v.): biatetter. - Eksempel: Han bagatelliserede betydningen af arbejde = Rian biapi a sinak kha a biatetter. bagdel, ende (n.): tawtit, tawcor. bagdel, hale, gump (n.): tawkawng. bage (v.): changreu rawh. bager (n.): changreu rawtu. bageri (n.): changreu rawhnak hmun zuarnak hmun. bagest, bag- (adj.): hnulei. - Eksempel: bagben = hnulei ke. baggrund (n.): hnulei i thil a rak ummi. baghold (n.): lamhruang ah, lam i rak bawh i nam. bagklogskab (n.): vun hngalh tthan, hruh hmasat fim hmanung ti bantuk. bagland (n.): ram a chungril lei, khuate lei. baglæns (adv.): hnulei. - Eksempel: Han ser sig tilbage = Hnulei a zoh. bagside (n.): hnulei. bagtale (v.): congoih, thangchiat, lih in mi thangchiat. bagtale, bagvaske (v.): a hmaan lomi puh, thangchiat. bagtalelse (n.): thangchiatnak. bagtalelse, bagvaskelse (n.): thangchiatnak, congoihnak, mi rawi, a hmaan lomi puhnak. bagtalende, ærerørig (adj.): thangchiatnak a simi. bagtil, bagude (adv.): hnulei lei ah. bagtrop (n.): hnulei ralvengtu. bagud (adj.): hungcho lomi. bagude, bagtil (adv.): hnulei lei ah. bagvaske (v.): nahter, minchiatter. bagvaske, bagtale (v.): a hmaan lomi puh, thangchiat. bagvaske, bagtale (v.): thangchiat. bagvaskelse, bagtalelse (n.): thangchiatnak, congoihnak, mi rawi. bagvaskelse, ærekrænkelse, bagtalelse (n.): a hmaan lomi puhnak. bajads, nar (n.): nichuak a saitu. bajonet (n.): benet, meithal hmur i bunhmi nam. bakke (n.): tlang. bakke (n.): kheng putnak ca i hmanmi, kheng a kaumi, meidap chiahnak kheng. bakke (v.): mawttawka hnulei i thawnter. bakke op, støtte (v.): thohkhan, bawmh. bakkekam, kam (n.): tlang a par zik. bakket, kuperet, bjergfuld (adj.): tlang tamnak hmun. bakterie (n.): nunnak a ngeimi thilnung, mit in hmuh khawh lomi. bal (n.): lamnak puaipi. balance (n.): cuaithlainak, a tangmi. balancere (v.): cuaithlai, khat le khat rualter. balancere (v.): kam khattelei nih lerh lo i um. - Eksempel: Pigen balancerede med kurven på sit hoved = Bawm kha ngaknu nih a lu ah tla lo tein aa khinh. balje (n.): kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi. balkon (n.): innleng donhhlei. balle (n.): thil tom, e.g. lapar tom. ballet (n.): lam phun khat a si i biachim loin tuanbia pakhatkhat an langhter. ballistisk (adj.): thal bantukin kah khawhmi thil, rawket. ballon (n.): khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuang khomi balun. balsamere (v.): mithi kha thu hlah seh tiin si thuh, mithi hlunhter. balsamisk (adj.): nemmi, a nuammi. bambus (n.): rua, mau. banal, forslidt, fortærsket (adj.): hman tuk cang i zei i rel set ti lomi, zeihmanh a si ti lomi sawsawh a si cangmi. banalitet (n.): hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti i chumnak. banan (n.): banhla. band (n.): awdawh a tumtu bu. bandage (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia. bande, forbande (v.): chiatserh, biachim tha lo. bande, pøbel, flok (n.): mi bu nganpi, uk khawh set loin a um lulhmi. bandit (n.): mifir, khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a rak chutmi. bandit, bølle (n.): mitthalo, mi velh hmang. bandt (v.): præteritum af binde. bane (n.): a vel in kalnak lam. - Eksempel: Månen bevæger sig i en bane omkring jorden = Thlapacu vawlei vel in a kal. bane, brolægge (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejen for os = Lam a kan serpiak. bane, forløb (n.): lam kalning, zulhning, kalning tlangpi. bane vej (v.): lam hmaisak. banelegeme, skinne, jernbaneskinne (n.): tlanglawng ke kalnak i chiahmi thir thluan. bange (adj.): ttih. - Eksempel: Jeg er bange for tigre = Cakei ka ttih hna. bange, ængstelig, frygtsom (adj.): ttih ngai, thinphang ngai i um. banjo (n.): tingtang phun khat. bank (n.): tangka chiahnak inn ; bengh

15 banke (v.): kingh. - Eksempel: Han bankede på døren = Innkhar a kingh. banke (v.): khawn. - Eksempel: han bankede sit hoved mod væggen = A lu vampang ah aa khawn. banke (v.): kingh, fak piin tuk. - Eksempel: Formanden bankede i bordet for at kalde til orden = Chairman nih ningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk. banke (let) (v.): ke in siseh kut in siseh din tete in khawn. - Eksempel: Han bankede (let) på gulvet med sin fod = Zeltuang kha a ke in a khawn. banke, prygle, gemmenhegle (v.): tuk, lamh, cil. banke, pulsere (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak a tur hluahmah. banke, pulsere, slå (v.): thitur bantukin tur. banke, skælve (v.): lungtur in tur. banken (n.): kingh thawng. - Eksempel: Jeg hørte en banken på døren = Innka kingh thawng ka theih. banken, pulseren, slag (n.): thitur. bankerot (adj.): tangka zeihmanh a ngei lomi. banket (n.): puai tuahnak zanriah ngan. banner (n.): alaan, hmelchunhnak thantar, teinak puanlaang. baptist (n.): khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si ti in a zummi pawl. bar (adj.): taklawng, fangkarao. - Eksempel: Bare hænder = Kut lawng. bar (n.): zundinnak hmun, zundinnak cabuai. bar (v.): præteritum af bære. barbar (n.): hrutmi miphun. barbarisk (adj.): hruthrut nganga i khua a sami. barber (n.): sam le hmurhmul mettu. barbere (v.): hmul neh, hmul ziah, thing ziah. barbering (n.): thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak. barberkniv (n.): hmurhmul/khahmul mehnak namte. barbersalon (n.): sam mehnak hmun. bardun (n.): hri, thirhri. bare (adv.): lawnglawng, menmen. - Eksempel: Han er bare et almindeligt menneske = Amah cu mi sawsawh memen a si. bare, kun, blot, alene (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si. bare, simpelthen, kun (adv.): menmen. baret, baskerhue (n.): luchin, sahmul luchin pum. barfodet (adj.): kedan loin, ke lawngin. barhovedet (adj.): luchin loin, lu lawngin. bark (n.): thing hawng. bark (n.): hawng a tuamtu, luthluak tuamtu. bark, skal, skorpe (n.): a hawng, thing hawng, theithu hawng. barmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeimi. barmhjertighed (n.): zaangfahnak. barn (n.): ngakchia, bawhte. barn, unge (n.): fa. barnagtig (adj.): upapi ngakchia bantuk i a ummi. barndom (n.): ngakchiat lio caan, bawhte sinak. barnebarn (n.): tu. barnecykel (trehjulet) (n.): ngakchia saikel ke thum ngei. barnepige (n.): ngakchia zuhkhenhtu. barnlig (adj.): ngakchia hrut bantuk. barnlig, infantil (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil, nganchia bantuk in ruahnak ngeih rih lo. barnløs (adj.): fa ngei lo. barometer (n.): thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san hngalh khawhnak seh. barometer (n.): nikhua tahnak. baron (n.): mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl. barre, blok (n.): suitlang, nguntlang, thirtlang. barriere (n.): dawntu. barrikade (n.): kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi, lam i thingtum rilhmi. barsk, brysk, bister (adj.): biachim, holhrel, umtu ziaza i tla bulbal in a ummi. barsk, streng (adj.): milunghak, zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi mipuar mitthalo. barsk, streng, bister (adj.): a hmai a hakmi, nih thlam leng lo, zaangfahnak ngei lomi. barskhed (n.): thintawi, thinchiat. baryton (n.): pa aw, tenor le bass karlak. bas (n.): pa aw, a thummi. basal (adj.): a hrampi a simi. basar (n.): chawdawrnak hmun, chawdawr. baseball (n.): lentecelhnak phun khat. basis (n.): hram, hrampi. baske (v.): thla zah. - Eksempel: Fuglene basker med vingerne og flyver = Va nih an thla an zah i an zuang. baske med (v.): thla bengh. - Eksempel: Fuglen baskede med vingerne = Vate nih a thla a bengh. basken (n.): thlabengh. - Eksempel: De hørte en basken af vinger = Thlabengh thawng kha a theih. baskerhue, baret (n.): luchin, sahmul luchin pum. bastard (n.): lakfa. bastard, hybrid (n.): kahpia, phun hnih cawhni. bat, boldtræ (n.): pumpuluh tuknak fung. bataljon (n.): ralkap thong khat bu. batteri (n.): meithal ngan a hmangmi ralkap pawl le an hriamnam. batteri (n.): betteri. bavian (n.): minung a lo bikmi zawng phun khat. bebo (v.): um, khuasak. bebo, besidde (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah kanmah kan um. beboelig (adj.): um khawhnak a simi ; inn zong a si ah, hmun zong a si ah. beboelse (n.): umnak. - Eksempel: Det gamle hus er ikke egnet til beboelse = Inn hlunpi kha umnak a tlak ti lo. beboer (n.): a chung i khua a sami, a ummi. beboer, indehaver (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel: Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hi ahodah a si?. beboet (adj.): umnak hmun a simi. bebrejde (v.): sik, mawhchiat. bebrejdelse (n.): siknak, mawhchiatnak, minchiatnak. bebrejdende (adj.): sik hmangmi. bebyrde, besvære (v.): donh. bed (v.): præteritum af bide. bede (v.): thlacam. bede, ansøge (v.): nawl. bede indtrængende om, ansøge om (v.): fak piin nawl, hal. bedemand (n.): mithi vuitu. bedrag (n.): hlennak. bedrag, illusion, vildfarelse (n.): a hmaan lomi ruahnak man le mah i hlennak ruahnak. bedrag, svindel (n.): hlennak, dehnak. bedrage, besvige (v.): hlen, lih in i lak, lihchim, deh. bedrager (n.): mi hlennak ding ca i mi min i lak, anih kha ka si i ti, hlen hmangmi, lih chimmi. bedrageri, bedrag, svindel (n.): mihlennak ca i si lomi anih kha ka si i tinak, hlennak, lih, hlennak le zernak, lihchim. bedragerisk, løgnagtig, falsk, svigefuld, uærlig (adj.): mi hlen a hmangmi, lih a chimmi

16 bedre (komparativ af god) (adj.): a ttha deuh. bedrift, dåd (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: En soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu ralttha nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek. bedrift, præstation (n.): tlinternak, hlawhtlinnak. bedring, helbredelse (n.): dam tthannak. bedring, rekonvalescens (n.): zawt in hung damnak. bedrog (v.): præteritum af bedrage. bedrøve (v.): ngaihchiatter. bedrøve, sørge (v.): fak piin ngaichiat. bedrøvelse (n.): ngaihchiatnak. bedrøvet, trist (adj.): ngaihchiat, ngaih a chiami. bedst (superlativ af god) (adj.): ttha bik. bedste (n.): pi. bedstefar (n.): pu, hringtu pa i a pa. bedsteforældre (n.): pi/pu. bedstefædre (n.): pluralis af bedstefar. bedstemor (n.): pi, nu/pa i a nu. bedstemødre (n.): pluralis af bedstemor. bedugget, påvirket, beruset (adj.): zurimi. beduin (n.): Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial lengmangmi. bedømmelse, vurdering (n.): ruahnak, tuaknak. bedøve (v.): lungmih. bedøve, lamme (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel: Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal loin a tuah. bedøvelse (n.): fah theih lonak si. bedåre (v.): ngakchia dawt in i dawt, ngaknu tlangval an i duh sawsawh khi. bedåre, besnære, fængsle, fortrylle (v.): hren, sal bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih hri hren in a hren. Beelzebul (num.): Khuachia bawipa. befale (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen befaler sine mænd at gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah nawl a pek hna. befale (v.): nawlpek, fial. - Eksempel: Læreren befalede os at sætte os = Sayapa nih tthut a kan fial. befale (v.): ca auh uk in uk. befalende, bydende (adj.): a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi. befaling, bud (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elsk din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si. befolke (v.): mi umter. - Eksempel: Byen var befolket med landmænd = Khua cu lothlo pawl an um. befolke (v.): mi nih um hnawh. - Eksempel: Europæere befolkede Amerika = Zurupmi nih America ram an um hnawh. befolkning (n.): a ummi minung dihlak. befordre, transportere (v.): lanhter, lanhpi, kalpi, pek chin. befordring, transport (n.): pekchanhnak, chanhchinnak. befragter, speditør (n.): tilawng in thil a kuatu. befri (v.): luatter, chuahter. befri (v.): dawi, hlawt. - Eksempel: Hvad vil befri et hus for rotter? = Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?. befri, sætte fri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri = Sal cu an luatter hna. befrielse (n.): tthialnak. - Eksempel: Deres afrejse var en god befrielse = An tthial hna cu kan caah a ttha, an kan hnahnawh ti lo, tinak a si. befrielse (n.): luatternak. befrier (n.): luattertu. befrugte (v.): fa pawiter. befrugtning (n.): fa pawi ternak. befuldmægtiget, fuldmægtig (n.): aiawhtu. befæste (v.): kulh, ralhau in. befæstning, fæstningsværk (n.): kulhnak, ralhau in kulhnak. begave (v.): i chuahkehpi. - Eksempel: Hun var begavet med skønhed = Mui dawh cu aa chuahkehpimi a si. begavelse, snildhed, opfindsomhed (n.): fim ngaingainak, thil ser thiamnak, mi nakin fim deuhan. begavet (adj.): hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi, pahrang a ngeimi. begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig, dygtig, flink (adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si. begavet, opfindsom, sindrig, snild (adj.): a fim ngaingaimi, thil a thiam kho ngaimi. begejstre, betage (v.): lunglawmh tuk i ther. begejstret, enthusiastisk (adj.): thanuammi. begejstret, henrykt (adj.): lawmhnak nganpi a simi. begejstring (n.): lungthawh thanuamnak. begejstring, ekstase, henrykkelse (n.): i lawmh tuknak. begejstring, enthusiasme (n.): thanuamnak, duhnak. begejstring, henrykkelse, ekstase (n.): lawmhnak nganpi. begge (adj.): an pahnih in. begik (v.): præteritum af begå. begivenhed (n.): thil biapi a hung ummi. begivenhed, hændelse (n.): thin a cang/ummi. begivenhedsløs (adj.): thil pipa zei a cangmi a um lomi caan, ni, thil. begivenhedsrig (adj.): thil a hung ummi in a khatmi. - Eksempel: En begivenhedsrig aften = Thil tampi a um, a cangmi, zanlei. begrave (v.): vui, phum, thlan chung vui. begravelse (n.): mithi vui, ruakvui pumhnak, ruakvuinak. begreb (v.): præteritum af begribe. begreb, ide, tanke (n.): ruahnak, lungchung in suaimi hmanthlak. begrebet (v.): perfektum participium af begribe. begrebsordbog, thesaurus (n.): fimnak le hngalhnak khonnak cauk. begribe, forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Han begriber (forstår), hvad han læser = A relmi kha a hngalh. begribelig, forståelig (adj.): hngalh khawhmi a simi. begræd (v.): præteritum af begræde. begræde (v.): zun ngaih, tah. begrænse (v.): ri serpiak. begrænse, indskrænke (v.): kham, tuah khawh ding a ri khiahpiak. begrænset (adj.): donghnak a ngeimi, tlinlonak a ngeimi. begrænsning (n.): ri chiahpiaknak. begrænsning, restriktion, indskrænkning (n.): khamnak. begynde (v.): hramthawk, thawk, thok. begynde (v.): kau. - Eksempel: Jeg begyndte at skyde = Mei ka kau. begynde, indlede, starte (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk. begyndelse (n.): hramthawnak caan. begyndelse (n.): a thawkterte ah, thawknak. begyndende, indledende (adj.): a hmasa bik a simi, a hramthawknak a simi. begynder (n.): a thiam rih lo a thawkka lawng a simi, cawnnak aa thawkka. begynder, novice (n.): aa thawkka a simi, phungki a cawng liomi. begær, liderlighed, lyst (n.): pumsa duhnak, duhnak tthawng. begære (v.): hngar, mitthit. begæring, anmodning (n.): halnak, nawlnak

17 begærlig (adj.): mi thil a hngarmi a mit a thimi. begærlig, grisk, gerrig (adj.): mihakkau, miduhfak. begærlig, grådig (adj.): duh a fakmi, hak a kaumi. begærlighed, grådighed, havesyge (n.): hakkauhnak, duhfahnak. begå (v.): tuah. - Eksempel: Han begik røveri = Firnak a tuah. begå underslæb (v.): rak zokhenh tiah fialmi tangka rak fir. behag, fornøjelse, nydelse, morskab, glæde (n.): nuamhnak. behag, smag (n.): duhnak. behage, glæde (v.): nuamhter, lungton. - Eksempel: Legetøj glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a lawmhter hna. behagelig (adj.): a nuam, a ttha, a nuammi thil. behagelig, komfortabel, magelig (adj.): a nuammi. behagelig, tiltalende (adj.): nuamhnak petu a simi. behandle (v.): kut in tongh. - Eksempel: Behandl bøgerne omhyggeligt = Cauk kha ralring tein tawng hna. behandle (v.): tonghthamning. - Eksempel: Hun forstår at behandle børnene = Ngakchia tonghthamning kha a thiam hna. behandle (v.): tuah. - Eksempel: Kusken behandler sine heste godt = Rangleng mawngtu nih a rang kha ttha tein a tuah hna. behandle (v.): damter ding i tuah. - Eksempel: Lægen behandler patienterne = Sibawi mizaw kha dam hna seh ti in a tuah hna, si a pek hna. behandle (v.): ceih, chim, ttial. - Eksempel: Avisen behandlede emnet vandforsyning godt = Tadinca nih ti kong kha ttha tein a ttial. behandle dårligt, mishandle (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem. behandling (n.): tuahtaonak, hmanning. beherske, betvinge, styre (v.): kham, sum sumter. beherske, holde i tømme (v.): sum, tlaih. - Eksempel: Hun var så vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin a hung tuk i aa sum kho lo dengmang. beherske, mestre (v.): tei, uk. beherske, mestre (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer seks sprog = Holh pasarih a thiam. beherskelse (n.): tei khawhnak, uk khawhnak. behersket, fattet (adj.): mah le mah aa uk khomi, a thin a lau lomi. beholde (v.): mah ta. - Eksempel: Denne bog må du beholde = Hi cauk hi naa chiah awk na ta a si. beholde, tilbageholde (v.): umter peng. beholder (n.): thil chiahnak, zalte hna, bawmte hna. beholder, container (n.): thil khumhnak i hmanmi thingkuang, pung. beholdning (n.): ngeihmi thilri. behov, fornødenhed (n.): herhnak, herhmi thil. behændig (adj.): thiam, fim. - Eksempel: Han er en behændig taler = Biachim thiam ngaimi a si. behændig, dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks (adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si. behændighed (n.): kut hman thiam, lungthin hmanthiam. - Eksempel: En god kirurg arbejder med behændighed = Sibawi thiam nih cun thiam tein a hlai hna. behændighedskunst, kunstgreb (n.): kut ttuan rannak in tuahmi mitleh. behørig, tilbørlig, passende (adj.): aa tlakmi, a hmaanmi, a thami. behøve (v.): herh. - Eksempel: Småbørn behøver mælk = Ngakchia nih hnuk an herh. bejle, fri (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh. bejlen, frieri (n.): ngaknu tlangval i helhnak. bejler, frier (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu. bekende, tilstå, vedgå, indrømme (v.): phuan. bekendelse, indrømmelse, tilståelse (n.): phuannak. bekendt (n.): theihngalh. - Eksempel: Han er bare en bekendt = Amah cu ka theihngalh menmen a si. bekendt (adj.): minthangmi. bekendtgøre (v.): thawngthanh, thanh, zapi theihter, theihter, mi theihter, ca in siseh, hmanthlak in siseh. bekendtgørelse (n.): thawngthanhnak tuahmi, thanhnak, zapi theihternak. bekendtgørelse, kundgørelse (n.): theihter chungnak. bekkasin (n.): cirdawt. beklage (v.): ngaihchiatnak langhter, a poi ti ngai. beklage, fortryde (v.): ngaichih. beklage sig (v.): phunciar, phunzai. beklagelig (adj.): ngaihchiat awk a simi thil. beklagelig, sørgelig (adj.): zaangfah awk tlak, ngaihchiatpi awk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i en sørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiin a um. beklagelig, sørgelig, jammerlig (adj.): ngaihchiat awk tlak a simi, ttah awk tlak a simi. beklæde, besætte (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo. beklæde, drapere (v.): thilpuan in tamh. beklæde, klæde (v.): puan aih, hnipuan pek. beklædning, forhudning (n.): khuhnak, tuamnak. bekostning, udgift, omkostning (n.): phaisa hman awk i pekmi. bekræfte (v.): a hmaannak langhter. - Eksempel: Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde = A chimmi kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter. bekræfte (v.): fianter, a hmaan taktak ti kha fianter, fehter. bekræfte, attestere, bevidne (v.): a si ti langhter, a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin. bekræfte, stadfæste (v.): fehter. bekræftelse (n.): a hmaan taktak ti i finaternak. bekræftende (adj.): a si ti in leh, a hman ti in leh. bekvem, nem, praktisk (adj.): banh khaw, phak khawh, lam naite i a ummi. bekvem, passende, praktisk (adj.): a remmi caan, a remmi thil. bekymre (v.): lungre theih. - Eksempel: Moderen er bekymret for sit barns sikkerhed = A nu cu a fa himnak kong a ruah ah a lungre a thei. bekymre sig (v.): ralring tein um, lung retheih. bekymret (adj.): lungreithei in um. - Eksempel: Han er bekymret for sit helbred = A ngandamnak kong ah lung rethei in a um. bekymring (n.): lungretheihnak, hmailei thil kong lungretheihnak. bekymring (n.): lung retheihnak. - Eksempel: Jeg ønsker, jeg kunne blive fri for bekymring = Lung retheihnak in luat kho ning ti ka duh. bekymring, omsorg (n.): zaangfahnak, zawnruahnak, lungretheihnak. bekæmpe, kæmpe (v.): ral doh in doh. bekæmpe, opponere mod, gøre modstand mod (v.): doh, al ralchanh. bekæmpe, slås, kæmpe (v.): ral doh, ral tuk. belagde (v.): præteritum af belægge. belagt (v.): perfektum participium af belægge. belaste, anstrenge (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter. belastning (n.): a rengtu rihnak asiloah tha. - Eksempel:

18 Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker = Hri cu a lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter. belastning (n.): harnak. - Eksempel: Belastningen af de søvnløse nætter gjorde hende syg = Zan ih lo i a umnak harnak nih khan a zawtter. belejre (v.): kulh, ralkap nih kulh. - Eksempel: Han var belejret af sine fjender = A ral nih an kulh. belejring (n.): ralkap nih kulh. belevenhed, høflighed (n.): khuapi chung nunning. beliggende (adj.): chiah, umter. - Eksempel: Skolen er beliggende midt i byen = Sianginn cu khua laifangah a um. beliggenhed (n.): umnak hmun. beliggenhed, position (n.): umnak hmun. belyse, forklare (v.): fianter, a sullam fianter. belysning, forklaring (n.): fianternak. belysning, illumination, oplysning (n.): ceuternak, fianternak. belægge (v.): dakter, a dak (daak). - Eksempel: Indersiden af kedlen er belagt med kalk = Ketteli a chunglei kha thung in a dak. belægge (v.): pan tein khuh, tuam, benh. - Eksempel: Disse kopper er belagt med guld = Hi hrai cu sui in pan tein an tuam hna; sui an hut. belærende, didaktisk (adj.): cawnpiaknak ca i hmanmi. - Eksempel: En belærende historie = Cawnpiaknak tuanbia. belærende, lærerig, instruktiv (adj.): mi cawnpiak khotu a simi. belæst, lærd (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi. beløb (n.): cu zat kha zat timi. belønning (n.): laksawng. belønning, gengældelse (n.): chamnak, pek tthanmi thil. belønning, præmie (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiah lengmangmi. bemyndige (v.): nawl pek. bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg bemærker, at du har en ny hat på = Luchin thar naa chinh ti kan hmuh. bemærke (v.): chim. - Eksempel: Han bemærkede, at han ville være fraværende i morgen = Thaizing cu ka um lai lo, tiah a chim. bemærke, lægge mærke til (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde du mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?. bemærke, observere (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede en mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa a chuah kha a zoh. bemærkelsesværdig (adj.): cinken awk a tlakmi, chingchiah awk a tlakmi, a ttha khunmi, hngalh awk tlak a simi. bemærkelsesværdig, betydningsfuld (adj.): minthangmi, i chingchiah awk a tlakmi. ben (n.): ke. benskinne (n.): ngal tuamnak phaw. benytte, bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at skære kød = Sa cannak ah nam kan hman. benzin (n.): petrol. benzintank, tank (n.): mawttawka chung i petrol chiahnak kuang. benzintank, tankstation, servicestation (n.): petrol zuarnak inn. benægte, modsige, bestride (v.): a si lo ti ; al, hlawt. benægtelse, dementi, nægtelse (n.): thil pakhatkhat a si lo ti. benægtelse, negation, nægtelse (n.): alnak, duh lonak. benævne, nævne, kalde (v.): min sak, min pek. benåde (v.): dantatnak in luatter. benåde, tilgive (v.): ngaihthiam. benådning, tilgivelse (n.): ngaihthiamnak. beordre, befale (v.): nawlpek. beredt, parat (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi. beredthed, beredskab (n.): ralring tein umnak. beredthed, parathed (n.): timh cia tein umnak. beredvillighed, raskhed (n.): thil tuah tik le bia khia tikah khulrang teil tuah khawhnak. beregne (v.): tuak. - Eksempel: Han beregnede prisen for huset = Inn man kha a tuak cang. beregne (v.): tuak, rel ruah. - Eksempel: Du må beregne omkostningen, før end du bestemmer dig for at købe = Ka cawk lai tiah na ti hlanah a man na tuak hmasa lai. beregne, udregne, regne (v.): kanan in tuak. beregning (n.): kanan tuaknak, relnak, tuaknak. berejst (adj.): khual tampi a tlawngmi. berette (v.): chim. berette, fortælle, opregne (v.): rel. - Eksempel: Han opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a hun chimrel hna. berettige (v.): a hmu dingmi siter. berettigelse, retfærdiggørelse (n.): thiamcoternak. berettiget, forsvarlig (adj.): thiamcoter khawh a simi. berigelse (n.): rumternak, tthatternak. berigtige, rette, korrigere (v.): palhnak hngalh i remh tthan. berlinerpfannkuchen (n.): changreu thlummi phun khat. berolige (v.): daihter, dai tein umter. berolige (v.): a si hrimhrim lai tiah chimh tthan, lungfehnak pek tthan. beroligelse (n.): a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak. beroligende (adj.): dai tein umternak a simi, fah theih lonak si. berrette, fortælle (v.): chim, konglam chim. beruse (v.): rit, rit. beruselse, fuldskab (n.): ritnak. berusende middel (n.): rit khawhmi thil, zu. beruset, bedugget, påvirket (adj.): zurimi, zu a rimi. berygtet, notorisk (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi. berømme, prise, lovprise (v.): thangtthat. berømmelig, herlig (adj.): a sunglawimi. berømmelse (n.): thangthat minthannak. berømt (adj.): minthangmi. berømthed, notabilitet (n.): minthangmi, thangthatmi. berøre, røre (v.): tongh. berøring, forbindelse, kontakt (n.): tongh, thil pakhat le pakhat an i thnghnak. berøring, kontakt (n.): hngalhternak. - Eksempel: En avis holder en i berøring med verden = Tadinca nih vawlei cung thil umtuning a kan hngalhter peng. berøve (v.): thih tak i ngaihchiat, lunglen. berøve, fratage (v.): lakpiak, chuh. besad (v.): præteritum af besidde. besat (v.): perfektum participium af besætte. besatte (v.): præteritum af besætte. bese, besigtige, inspicere, syne (v.): zoh. besejre, overvinde (v.): tei, ral tei. besidde, bebo (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah kanmah kan um. besidde, eje, have (v.): ngeih. besiddelse, besættelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel: Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk. besiddelse, eje, ejendom (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak. besiddelse, ejendom (n.): thilri. besigtige, inspicere (v.): ttha tein zoh, zoh. beskadige, skade (v.): hrawh. beskadige, såre, kvæste (v.): hliam, hma putter, fahter. beskadigelse, skade (n.): rawhralnak

19 beskar (v.): præteritum af beskære. beskatning (n.): ngunkhuai kholhnak. beskatte (v.): ngunkhuai kholh. beskeden (adj.): ttha tuk nuam tuk a si theng lomi. - Eksempel: Han boede i et beskedent hus = Inn zafang ah a um. beskeden (adj.): i titernak zeihmanh a ngei lomi. beskeden, fordringsløs (adj.): aa porhlaw lomi, aa namhmi, aa khiammi, aa uangthlar lomi. beskeden, jævn (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai. beskeden, stilfærdig, tilbageholdende (adj.): aa loklei lomi, langh a duh lomi. beskeden, ydmyg (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem er en beskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si. beskeden, ydmyg, simpel, ringe (adj.): toi i aa dor ngaimi. beskedenhed, fordringsløshed (n.): porhlawtnak lungthin ngeih lo, toidornak. beskidt, snavset, smudsig (adj.): a hnawmmi, a thur, a thurmi, aa filhhnawmmi. beskrev (v.): præteritum af beskrive. beskrevet (v.): perfektum participium af beskrive. beskrive (v.): kong chim. beskrivelse (n.): kong chimnak. beskrivelse (n.): kong. - Eksempel: Han giver en beskrivelse af sit liv som soldat = Ralkap a rak si lio kong kha a chim. beskrivende, deskriptiv (adj.): kong chimnak a simi. beskue, betragte, overveje (v.): saupi ruah. beskylde, anklage (v.): puh, sual puh, sualnak ah aa tel ve ti langhter. beskylde, anklage, sigte (v.): sual puh. - Eksempel: De anklagede ham for mord = Lainawn an puh. beskyldning (n.): puhnak. beskytte (v.): hunphenh, phaw in chonkanh. beskytte, sikre (v.): i runven. beskyttelse (n.): huhphenhnak. beskyttelse, ly, læ (n.): dornak hmun. beskyttende (adj.): huhphenhnak a simi. beskytter, protektor (n.): hupphengtu. beskæftigelse, erhverv, bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?. beskære (v.): tthumh. - Eksempel: Han beskar sine udgifter = A tangka hmanmi a tthumh. beskære (v.): phaisa hmanmi tthumh. beskære (v.): tawi tein riam. beskære, forkorte, afkorte (v.): tanpiak, thumhpiak. beskære, hugge af, kappe (v.): cik, tan. beskære, studse, klippe (v.): ceh, tan, rem tein tuah, tamh. - Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna. beskåret (v.): perfektum participium af beskære. beslaglægge, gribe, tage (v.): tlaih, seh, chuh. beslaglægge, konfiskere (v.): chuh. beslaglæggelse (n.): tlaihnak, chuhnak. beslutning (n.): biakhiahmi, kan tuah lai tiah biakhiahmi. beslutning, bestemmelse, afgørelse (n.): biakhiahnak. beslutsom (adj.): ruah ciammam tein tuahmi, lung tthawng ngaiin tuahmi. beslutte, bestemme (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia khiah. beslutte, bestemme, afgøre (v.): bia i khiah, lung i thleh. beslutte sig til (v.): lung i thlek. beslægtet (adj.): sahlawh rualchan lei in i pehtlaih, i lawh, i bangh. beslægtet (adj.): sahlawh rualchan si. - Eksempel: Jeg er ikke beslægtet med ham = Amah he kan i rualchan lo. besmitte, forurene (v.): thurhnawmhter. besmittelse, forurening (n.): thurhnawmhternak. besmykke, forskønne, udsmykke (v.): 1. tamh, dawhter tthatter deuh, pehsauh, chap. besnakke, lokke (v.): lem. besnære, fængsle, fortrylle, bedåre (v.): hren, sal bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih hri hren in a hren. besnærende, bestikkende (adj.): leng lang i dawh ngai i ser i a chung i a ttha ttung lomi. bespise, give mad, fodre (v.): rawl pek. bespottelse, blasfemi (n.): thurhhnawmhnak. bespottelse, hån (n.): nehsawh, serhsatnak. bestak (v.): præteritum af bestikke. bestanddel, ingrediens (n.): cawhla, thil cawh tik i a rak i tel vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg = Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si. bestandig, evig (adj.): zungzal, aa hmun zungzalmi, tuah zungzalmi. bestandig, stadig (adv.): a zungzal in, atu le atu. bestandig, stadig, uforandret, konstant (adj.): i thleng loin mah ningte a simi zumh awk tlakmi. bestandig, uophørlig, vedvarende, stadig (adj.): a peh thluahmahmi, cat lo in a ummi. bestandig, varig, stadig, permanent (adj.): a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi. bestandighed, stadighed, varighed (n.): saupi a nguhmi thil sinak. bestandighed, standhaftighed (n.): zumhnak tthial lo tein i tlaih peng. bestemme, afgøre, beslutte (v.): bia khiah, bia i khiah, lung i thleh, lung i thlek. bestemme, beslutte (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia khiah. bestemme, dekretere, forordne (v.): biachah. bestemmelse, afgørelse, beslutning (n.): biakhiahnak. bestemmelse, forordning (n.): nawlbia. bestemmelsessted, rejsemål, destination (n.): phak i tinhmi hmun. bestemt, afgrænset (adj.): a fiang, a tliangmi, ri khiahmi. bestemt, ganske vist, sikkert (adv.): pel lo tein. bestemt, resolut (adj.): a lung a fekmi, a ral a tthami. bestemt, særlig, speciel (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta, thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi tthutdan thengte khi ka pa ta a si. bestemthed, beslutsomhed (n.): fek tein lung chiahnak. bestialsk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel = saram bantuk ziaza. bestige, klatre op ad, klatre, stige (v.): kai, thingkung kai. bestige, stige op (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten = A rang aa cit. bestikke (v.): ziknawh pek. bestikkelig, korrupt (adj.): ziknawh lak a duhmi. bestikkelse, korruption (n.): ziknawh, ziknawh einak. bestikkende, besnærende (adj.): leng lang i dawh ngai i ser i a chung i a ttha ttung lomi. bestille (v.): ka pe tiah hal. - Eksempel: Hun bestilte mad fra butikken = Rawl dawr in rawl a cah. bestilling, beskæftigelse, erhverv (n.): rian. - Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?. bestilling, profession (n.): rian. - Eksempel: Hans bestilling er byggeri = A rian cu innsak a si. bestod (v.): præteritum af bestå

20 bestride, benægte, modsige (v.): a si lo ti ; al, hlawt. bestride, gendrive, tilbagevise (v.): hun leh i a si lonak hun langhter ve, hun al. bestræbe sig for, stræbe (v.): zuam. bestræbelse, anstrengelse (n.): thazang chuah, zuamnak. bestukket (v.): perfektum participium af bestikke. bestyrelse (n.): rianttuantu bu, zohkhentu bu. - Eksempel: Skolebestyrelse = Sianginn zohkhentu bu. bestyrer, direktør, leder (n.): uktu, hmuhsaktu. bestyrtelse (n.): thlalaunak, ttihnak, launak. bestøve (v.): ci cawhter. - Eksempel: Blomster bliver bestøvet af bier = Pangpar cu khuai nih an ci an cawh hna. bestå (v.): a chung i um. - Eksempel: En uge består af syv dage = Zarh khat chungah ni sarih a um. bestå (v.): awn. - Eksempel: Han bestod sin eksamen = A camipuai a awng. bestå (v.): nun. - Eksempel: En kirke kan ikke bestå uden medlemmer = Khrihfabu cu a minung um loin a nung kho lo. besudle (v.): thurthnawmhter. besudle, tilsmudse (v.): thurhhnawmh. besveg (v.): præteritum af besvige. besveget (v.): perfektum participium af besvige. besvige, bedrage (v.): hlen, lih in i lak. besvime (v.): lungmih i zei hngal loin um. besvime, falde i afmagt (v.): lau tuk i mah hngal lo i um, a thi bantuk i um. besvær, gene, ulejlighed, ulempe (n.): caan rem lonak, harnak peknak. besvær, mas (n.): harnak, a hlei rian. besvære, bebyrde (v.): donh. besvære, plage (v.): hnahnawhnak pek, harnak pek. besværgelse (n.): camh, camhnak i bia an chimmi. besværlig (adj.): hnahnawh petu a simi, mi hnahnok a simi. besværlig, slidsom (adj.): a harmi rian. besværlig, ubekvem, ubelejlig (adj.): a caan a rem lomi, harnak pekmi. besværlig, uhåndterlig, byrdefuld (adj.): thil hnahnawk a simi, dawntu a simi. besværlig, vanskelig (adj.): hnahnok a simi. besværlighed, lidelse, genvordighed (n.): hahnak. besynderlig, mærkelig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. - Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um bal lomi va tete kan hmuh hna. besynderlighed, særhed (n.): hawi he i lawh lonak. besætning (n.): sattil zuatmi. besætning (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev solgt med sin besætning = Lo cu a sattil hna he an zuar dih. besætning, mandskab (n.): tilawng, vanlawng tlanglawng cung i rian a ttuanmi hna. besætte (v.): lungthin chung i a khah in khah, helhkam ngai. besætte (v.): teinak in co. - Eksempel: Fjenderne besatte vores landsby = Ral nih kan khua an lak i an um hnawh. besætte (v.): uk. - Eksempel: Vrede besatte ham = Thinhunnak nih a uk. besætte, beklæde (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo. besættelse (n.): lungthin helhkamnak. besættelse, besiddelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel: Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk. besøg (n.): lennak. besøge (v.): len. - Eksempel: Jeg vil besøge min ven = Ka hawi len ka duh. besøge (v.): len. - Eksempel: Vores præst vil besøge os i morgen = Thaizing ah kan pastor a kan leng lai. besøge, tage til (v.): veh, va kal, kal hnawh. - Eksempel: Mange tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mi tampi cu rili kam ah an kal lengmang. besøgende, gæst (n.): lengtu. beså (v.): præteritum af bese. betage, begejstre (v.): lunglawmh tuk i ther. betage, fascinere (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih ko. betage, fængsle (v.): lungthin tlaih, sal tlaih i tlaih. betagende, rørende (adj.): lung hlau ngai a simi, lung su ngai a simi. betaget (adj.): i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi. betale (v.): cawk. - Eksempel: Han betaler fem kyats for sin hat = A lu khuh fang nga in a cawk. betale (v.): pek. - Eksempel: Han betaler ham fem kyats = Tangka fang nga a pek. betale tilbage, tilbagebetale (v.): pek tthan. betaling (n.): lakhah. - Eksempel: Hans betaling er tredive kyats om måneden = A lahkhah cu thla khat ah sawm thum a si. betaling (n.): peknak. betalingsevne, solvens (n.): leiba cham khawhnak. betegne (v.): sullam hei langhter. betegne, karakterisere, kendetegne (v.): ziaza ningte langhter. betimelig, i rette tid (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi. betinge sig, stille som betingelse (v.): hnatlaknak ding ca i ttha tein i chimh ciami. - Eksempel: Han stillede som betingelse, at han kunne få en måneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen = Rian hi ka ttuan ahcun, kum khat ah thla khat lengmang akhonh nan ka pek hnga, tiin a chim cia hna. betingelse (n.): sining, umtuning. - Eksempel: På betingelse af at = A si ahcun. betingelse (n.): cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak. - Eksempel: Fredsbetingelserne = Daihnak duh ahcun hi bantuk hi bantuk nan tuah hnga timi bia i kamnak. betingelse, klausul, forbehold (n.): cuti in a si ahcun cu bantukin a si lai tiin ttialmi ca. betingelsesløs (adj.): a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi. betjene (v.): hman. - Eksempel: Hun kan betjene en symaskine = Thiltthitnak seh a hman khawh. beton (n.): lungdenmi. betone (v.): fak khun deuh in chim. betone, understrege, lægge vægt på (v.): biapi in lak. - Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih kanaan kha biapi in a lak/a ruah. betoning, tryk (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnak cafang aw. - Eksempel: I 'hero' er trykket på første stavelse = 'Hero' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'he' cungah khan a si. betragte (v.): zoh. - Eksempel: Katten betragtede mig, da jeg tog hendes killing op = A fa ka lak ah khan chizawh nih a ka zoh. betragte, anse for (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik i ruahmi a si. betragte, overveje, beskue (v.): saupi ruah. betragte som, regne for (v.): rel. - Eksempel: I Engelsk lov regnes en mand for uskyldig, indtil hans skyld er bevist = Mirang upadi ah cun mi cu, na sual, ti khawh hlanah cun sual lo ah rel a si. betragtelig, anselig, betydelig (adj.): ruah awk tlak, tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur

Chin ordbog. dansk-chin chin-dansk. Udarbejdet på grundlag af Dr. David Van Bik: ENGLISH-CHIN (Hakha) Dictionary. Forlaget Hobugt

Chin ordbog. dansk-chin chin-dansk. Udarbejdet på grundlag af Dr. David Van Bik: ENGLISH-CHIN (Hakha) Dictionary. Forlaget Hobugt Chin ordbog dansk-chin chin-dansk Udarbejdet på grundlag af Dr. David Van Bik: ENGLISH-CHIN (Hakha) Dictionary Forlaget Hobugt Lunglomhnak bia Kan ram har ruang ah kan ram chuahtak in vuleicung ram tampi

Læs mere

Dansk-Lai Ordbog December 2012

Dansk-Lai Ordbog December 2012 Dansk-Lai Ordbog December 2012 Denne ordbog repræsentere en væsentlig udvidelse i forhold til den første udgave. Blandt andet er stærke og uregelmæsige former af udsagnsord og navneord blevet tilføjet.

Læs mere

Nyt fra Baptistkirken Bornholm

Nyt fra Baptistkirken Bornholm PRÆST Camilla Westen er på barsel, blykobbevej 17, 3700 Rønne E-mail: cwbaptistkirkenbornholm@gmail.com Træffes bedst: man: 16.30-17.30 tirs - fre: 09.00-13.00 tlf: 51927755 MGH. RÅDSFORMAND Jesper Pedersen

Læs mere

Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den version, hvor det danske ord efterfølges af det

Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den version, hvor det danske ord efterfølges af det Dansk-Falam Ordbog Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den version, hvor det danske ord efterfølges af det engelske i parentes. Online findes

Læs mere

Falam-Dansk Ordbog Esbjerg 2015

Falam-Dansk Ordbog Esbjerg 2015 Falam-Dansk Ordbog Esbjerg 2015 Denne ordbog er blevet til udfra en online ordbog English-Falam Dictionary. De engelske ord og begreber er blevet erstattet med de tilsvarende danske. Dernæst er der blevet

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Billedordbogen DigTea

Billedordbogen DigTea a Billedordbogen cb DigTea John Præstegaard a Billedordbog cb DigTea John Præstegaard ABC-billedordbogen John Præstegaard 1. ebogsudgave, 2013 DigTea Illustration: John Præstegaard Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Facitliste. PIRANA - DANSk 0

Facitliste. PIRANA - DANSk 0 Facitliste PIRANA - DANSk 0 Facitliste Dette er facitlisten til Pirana - Dansk 0. De fleste opgaver i bogen har indlagt diverse tjek, så de rettes direkte i bogen. Løsningen til de opgaver er ikke her

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 92 Åbningshistorie Jeg har flere småpenge liggende i askebægeret ude i min bil. Må jeg gå ud og hente dem? spurgte Rebekka, da hun lagde et par tyvere i min hånd. Hun og de

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene?

Opgaver til Øveklar Retskrivning. side 8, Opgave 1. side 8, Opgave 2. Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? side 8, Opgave 1 Slå disse ord op i ordbogen. Hvilken ordklasse tilhører ordene? π vandretur sb. substantiv navneord π synes π talent π vicevært π enkelt π sammen π linje π smuk π kødløs π vandre side

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere