Dansk-Chin Ordbog. August 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk-Chin Ordbog. August 2012"

Transkript

1 Ny Dansk-Chin Ordbog August 2012

2 Denne reviderede udgave af ordbogen indeholder godt 1000 flere af de engelske ord i Van Biks ordbog. Desuden er tilføjet uregelmæssige/stærke bøjningsformer af danske gloser med henvisning til grundformerne. Ordbogen kan bruges online på August 2012, Johs. Lind

3 Ordklasser: Dansk Latin Engelsk Chin Forkortelse navneord substantiv noun auhmin n. udsagnsord verbum verb fianhtu v. tillægsord adjektiv adjective sifianh adj. biord adverbium adverb fianhthuam adv. stedord pronomen pronoun mincan pron. forholdsord præposition preposition hmuncaansawh prep. bindeord conjunction conjunction biapeh conj. talord numerale numeral num. spørgeord interrogativ interrogative interrog. egennavn proprium proper name minbing prop. kendeord artikel article art. udråb interjection interjection lungsu interj. forstavelse præfix prefix pref. endelse suffix suffix suff.

4

5 A a-kraft (n.): a-tom dah hman in elektrik chuahternak, A-tom dah thazang. a-nøgle, hovednøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte a hung khotu tawh. abbed (n.): Pa phungki pawl an umnak i an haotu bik. abdicere (v.): kaltak, chuahtak, hlawt. - Eksempel: Kongen abdicerede. = Siangpahrang nih a bawi tthutdan a chuahtak.. abdikation (n.): siangpahrang thutdan chuahtaknak, rian in chuahnak. abe (n.): zawng. abedisse (n.): Nu Khrifa phungki pawl umnak i an haotu bik a simi. abelignende (adj.): zawng bantuk. abnorm (adj.): hawi he aa lo lomi, sitawnphung in a si lomi. abonnement (n.): tadinca lakman. abonnent (n.): tadinca latu. abonnere (v.): tadinca lak. - Eksempel: Vi abonnerer på Working People's Daily = Working People's Daily tadinca kha kan lak. aborre (n.): nga phun khat. abort (n.): nau rawk, thla thlin hlan nau chuah. abortere (v.): nau rawk. - Eksempel: Hun aborterede på grund af sin sygdom = A zawt ruangah a nau ai rawk. absolut (adj.): tling, hirhiar, tling tein. - Eksempel: Du må fortælle den absolutte sandhed = Biatak tling kha na chim lai. absorbere, opsuge (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh. absorberende (adj.): dawp khotu thil. abstrakt (adj.): tongh, hmuh, theih, khawh lomi thil. - Eksempel: Kærlighed, had og vrede er abstrakte begreber = Dawtnak, huatnak, thinhunnak cu tong, hmuh, theih khawh lomi thil an si. absurd (adj.): nihchuak, zoh rem lo. - Eksempel: Hans opførsel er absurd = A ziaza nichuak a si. absurditet, urimelighed, meningsløshed (n.): nihchuak sinak, zohchia sinak. accelerere (v.): khul ranter. accent (n.): awcawi. accept (n.): cholannak. acceptabel (adj.): cohlan khawhmi. acceptere (v.): cohlan. ad, via (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fra Burma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canal lam in a kal lai. ad hoc (adj.): herhpang. - Eksempel: en ad hoc kommitte = herhpang komiti. adamsæble (n.): pa an or i a bomi te khi, Adam thingthei. addere, lægge sammen (v.): fonh. addition (n.): fonhnak. adel, adelstand (n.): mihrinfa sinak, tuavon sinak. adelig (adj.): upat awk tlak, mi nunsiang, ziaza tha a simi. n. mihrinfa, tuavon. adfærd, opførsel (n.): a leng i a langmi ziaza. adfærd, opførsel (n.): ziaza, umtu ziaza. adfærdsvanskelig (n.): sining i tlak khawhlo, pawngkam he i tlak thiamlo. adgang (n.): luhnak lam, luhkhawhnak, luhternak. adgangsbegrænsning (n.): luhnak nawl phih. adgangskode, løsen (n.): biaruk i pekmi. adjektiv, tillægsord (n.): thil kong a chimtu biafang. - Eksempel: Han er en god mand = Amah cu mi ttha a si. adjudant (n.): ralbawi, an cung bawi aiawh in rian a ttuanmi, a tam bki cu captain an si. adjunkt (n.): college sianginn cachimtu, biachimtu. adkomst (n.): chungchuak, miphun, chungka in chuakmi. adkomst, ejendomsret (n.): thilri upadi ningin a ngeitu sinak. - Eksempel: Når et hus bliver solgt, giver sælgeren adkomstdokumenterne til køberen = Inn cu a zuar tikah a zuartu nih a cawtu kha ngeitu sinak lehhmah kha a pek. adle (v.): siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi, miphun sang si ternak. adlyde, lyde (v.): nawlngaih. administration (n.): uknak, zohkhenh, rianttuannak. administrator (n.): uknak, uktu, tuahtu. administrere (v.): zohkhenh, uk. - Eksempel: Skoleinspktøren administrerer skolen = Head Master nih sianginn a zohkhenh (uk). admiral (n.): tilawng ralkap bawi ngan bik. adoptere (v.): fa i canter. adoption (n.): fa canter. adressat (n.): cakuatmi minung khi. adresse (n.): umnak hmun, biachimmi. adressebog, telefonbog, vejviser (n.): min le umnak aa tialnak cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min le umnak le namber ttialnak cauk. adræt (adj.): khulrang, fel, fawi tein cawlcangh, ruang-ai. - Eksempel: Katte er meget adrætte = Chizawh cu an ruang a ai ngai. adræthed, raskhed (n.): khulrannak, ruang ainak. adskille (v.): tthen, chah, tan. adskille, frakoble (v.): pehtlaihnak chah. adskillelig (adj.): tthen khawh a simi. adskillelse (n.): tthennak. adskillelse (n.): chahnak, tannak, cheunak, tthennak. adskillige (adj.): pahnih thum, tampi si lo. adskilt, særskilt (adv.): a dang cio tein. adstadig, sat (adj.): dai tein a ummi pawl. advare (v.): ralrinnak rak pek chung, ralrin pek. advarende (adj.): a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi a simi. advarende, formanende (adj.): ralrin peknak a simi. advarsel (n.): ralrinpeknak. - Eksempel: Lad hans erfaring tjene som en advarsel for dig = Thil a rak tonmi kha na caah ralrin petu si seh. adverbium, biord (n.): rianttuantu biafang, verb a bawmtu bia. - Eksempel: Han løb hurtigt = Khulang tein a tli. advokat (n.): ttanhtu, chimpiaktu, dirkamptu, piachimpiaktu sihni. ae, kærtegne, kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegner katten = Chizawh kha a muai. af (prep.): ruangah. - Eksempel: At råbe af glæde = Lawmhnak ruang i au. af (prep.): in. - Eksempel: Stolen er lavet af træ = Thutdan cu thing in an ser. af (prep.): ta. - Eksempel: En af mine venner er gået hjem = Ka hawipa cu inn ah a tlung. af (prep.): chungmi, lakmi. - Eksempel: Dette er en af de bøger, han skrev = Hi cauk hi a ttialmi cauk hna chung i pakhat a si. af (prep.): ngeih. - Eksempel: Han er en mand af stor styrke = Thazang ngeimi pa a si

6 af (adv.): phongh. - Eksempel: Tag låget af = A chin kha phong. af (adv.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan i phoih. af (prep.): ruangah, caah. - Eksempel: Manden døde næsten af tørst = Tihal ruangah a thil dengmang. af og til (adv.): a zeimaw caan ah. - Eksempel: Han er ikke en regelmæssig gæst, men kan kommer af og til = A kan leng zungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn. afbestilling, aflysning (n.): hrawh tthannak. afbilde (v.): bia in hmanthlak suai. afbrudt (v.): perfektum participium af afbryde. afbryde (v.): a karlak i hnahnawhnak hun tuah, pehzulh lo. afbryde, bryde af (v.): ngol. afbryde, standse (v.): tlawmpalte ngol ta. afbrydelse (n.): hnahnawhnak, donhnak. afbrydelse, pause (n.): a karlak i i dinh ta. afbrydelse, standsning, ophør (n.): donhnak, khamnak, ngolternak. afbrød (v.): præteritum af afbryde. afbøde, afparere, parere (v.): hrial. afbøje (v.): phai, pheo. - Eksempel: Vinden afbøjer pilens flugt = Thli nih thal cu a phai. afdrag, rate (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale mig tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai. afdrift, deviation, afvigelse (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. afdække, blotte, afsløre (v.): a chin hun, a khuhnak hun. afdød (adj.): a thi cangmi. - Eksempel: Din afdøde fader = A thi cangmi na pa. affald (n.): hmunthur khuahnawm, zeihmanh san a tlai lomi. affald, skrald (n.): duh lomi rawl hlonhmi, hmunhnawm, hnawmtam. affaldsspand (n.): rawl chiahnak kuang, hnawm khonnak kuang. affandt (v.): præteritum af affinde. affarve (v.): azawng rawhter azawng thlen. affekteret (adj.): a lung a lengmi, a ci a haimi, zun in a zawmi. affinde sig med (v.): phunzai loin in ding i lungthin tuah. - Eksempel: Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da han fik ondt i ryggen = Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khat chung ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin a tuah. affolke (v.): a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh, thahnak in siseh tlawmter, mi um loin tuah. affolkning (n.): minung tlawmternak. affundet (v.): perfektum participium af affinde. affyre (v.): meithal puah. - Eksempel: Han affyrede et gevær = Meithal a puah. afføring, ekskrement (n.): ek. afføringsmiddel (n.): chungthlet si. afgang (n.): kal, thih. afgangsbevis, diplom, eksamensbevis (n.): awnnak lehhmah. afgift, bompenge (n.): hman man i phaisa pekmi, hlei hman man. afgift, skat (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi. afgik (v.): præteritum af afgå. afgjorde (v.): præteritum af afgøre. afgjort (v.): perfektum participium af afgøre. afgrund (n.): dongh hngal lo khor thukpi. afgrund, skrænt (n.): a cheng ngaingaimi tlang, lungpang. afgrænset, bestemt (adj.): a fiang, a tliangmi, ri khiahmi. afgrænsning, grænse (n.): ramri, ramri sernak. afgud (n.): siasal, milem. afgudsdyrker (n.): milem biami. afgøre (v.): bia ceihpiak. afgøre, beslutte, bestemme (v.): bia i khiah, lung i thleh. afgøre, dømme (v.): pahnih karlak i biakhiah. afgøre, gøre op, opgøre (regnskab) (v.): tangka hmanmi i fianh i i pek. - Eksempel: Lad os gøre vores mellemværende op = Kan tangka hmanning kha i fianh u sih law i pe u sih. afgørelse, beslutning, bestemmelse (n.): biakhiahnak. afgørelse, kendelse, dom (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak. afgørende (adj.): biapi ngaingai a simi, vailamtahnak pungsan a simi, a fiangmi, a donghnak, a simi, funtomtu a simi. afgørende, betænkelig, farlig, kritisk (adj.): 1. mi dang tuahmi soi a hmangmi zawt i thi deng in zual caan. afgørende, væsentlig, uundværlig (adj.): a herh ngaingaimi, biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende for livet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si. afgå, rejse afsted (v.): tthen, kal. - Eksempel: Han sagde farvel og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial. afgående, fratrædende (adj.): aa phuakmi, a chuakmi. afhandling, disputats (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i tial i bia in saupi in chim. afhandling, essay (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi. afhang (v.): præteritum af afhænge. afholde sig (fra) (v.): sum. - Eksempel: Afholde sig fra stærk drik = Zudin i sum. afholde sig fra (v.): i sum. - Eksempel: Afhold dig fra dårlige gerninger = That lo tuahnak i sum. afholdende, mådeholden, kysk (adj.): kawntinent. afholdenhed (n.): sumnak. afholdenhed, mådehold (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak, zu din lonak, mah le mah i suum khawhnak. afholdsmand (n.): summi. afholdsmand, totalafholdsmand (n.): teetotaller ti zongin ttial a si, zu ding lomi. afhændelse, salg (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vil skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangka tampi a pek lai. afhænge af, komme an på (v.): kapza bantukin a biapi a si, aa khing, aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommer an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing. afhængighed (n.): mi dang i hngatchannak. afhøre, forhøre (v.): biahal, biakher. afhøring, forhør (n.): biahalnak, biakhernak. afkald, fornægtelse (n.): hlawtnak. afklaring, klaring (n.): fianternak. afkom, unger (n.): arfa tete voi khat i hrinmi bu. afkom, efterkommere (n.): hrinsormi tefa, hrinsor tefa. afkorte, beskære, forkorte (v.): tanpiak, thumhpiak. afkræfte, udmatte, svække (v.): derter, thazang tlawmter, thathutter. - Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha a thutter hna. afkøle, køle, nedkøle (v.): kihter. afkølet, kølig, sval (adj.): a dai, a linnak in a dai deuhmi. afkøling, nedkøling, frysning (n.): kihternak. aflang (adj.): a vang nakin a tung a sau deuhmi thil. aflede, udlede (v.): hram in lak. aflejring, sediment, bundfald (n.): ti chung nengnawi vawlei dip. aflevere (i garderoben) (v.): zoh piak dingin chiah ta. - Eksempel: Aflever din hat ved døren = Na luchin kha innka ah chiata ko. aflevere, lade gå videre (v.): chanh, hlonh hnawh. - Eksempel: Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh (hlonh hnawh)

7 aflevere, levere (v.): thil mi va pek. aflyse, slette, annullere (v.): hrawh tthan. aflysning, afbestilling (n.): hrawh tthannak. aflæsning (n.): thil bawm cung i aa ttialmi ca a langmi. - Eksempel: Aflæsningen på termometeret igår var 96 grader = Nizang i kih lum tahnak cung i a langmi cu dikiri 96 a si. aflæsse, losse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssede risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah a tthumh. afløb (n.): ti liamnak ding i tuahmi tilam. afløb, udløb (n.): chuahnak awng. afløse, erstatte (v.): a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a rolhmi kna a herh ti lo. afløse, erstatte, udskifte (v.): a dang in thlen. afmagt, impotens, kraftløshed, svaghed (n.): thil ti khawhnak ngeih lonak, nutnak. afmægtig, impotent, kraftløs, svag (adj.): thil ti khawhnak a ngei lomi, pa a numi. afmægtig, kraftløs, magtesløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei lo. afparere, parere, afbøde (v.): hrial. afpresning (pengeafpresning) (n.): hrocernak. afsat (v.): perfektum participium af afsætte. afsatte (v.): præteritum af afsætte. afsavn, mangel på livsfornødenheder, nød (n.): nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi. afsides, isoleret, ensom (adj.): lamhlapi, pakhat lawng a simi, mah lawng a simi. afsindig, vanvittig (adj.): lawmhnak ah siseh, ngaihchiatnak ah siseh, thinhunnak ah siseh, nganfah innak ah siseh, i sum kho loin a ummi. afsindighed, vanvid, raseri (n.): lungchung ummi sum khawh loin langhternak. afskaffe (v.): hrawh, hloh. - Eksempel: Slaveri blev afskaffet = Sal zuat cu hloh a si cang. afskaffe (v.): nawl ngei ti lo i ser, let tthan. afskaffe, ophæve (v.): hrawh, let, zorter. - Eksempel: Hans magt blev afskaffet = A nawl ngeihnak kha a zor, a lo. afsked, farvel (n.): i tthen lai thlahnak bia, tthennak. afskedige, afsætte, fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = A rian in an phuah. afskrev (v.): præteritum af afskrive. afskrevet (v.): perfektum participium af afskrive. afskrift, kopi, efterligning, genpart (n.): aa lomi thil. afskrive (v.): hloh, hnawh, a leiba kha hlohpiak. afskrive, kopiere, skrive af (v.): khawpi tuah. afskrække (v.): donh, kham. afsky (v.): fih, lungchung in fih, duh lo, huat. afsky (n.): duh lonak tthawngpi. afsky, lede, væmmelse (n.): duhlonak fakmi, fih awk a simi. afskyelig (adj.): a ttha lo ngaingaimi, duh awk a si hrimhrim lomi, fihnung. - Eksempel: Hans opførsel er afskyelig = A ziaza fih a nung. afskyelig, forhadt (adj.): rimchia, duh lo awk ngai a simi. afskyelig, gyselig, ækel, modbydelig, væmmelig, rædselsfuld (adj.): ttihnung a simi. afskyelig, modbydelig, frastødende (adj.): duh awk a si hrimhrim lomi, a fih in fihmi. afskyelig, modbydelig, væmmelig (adj.): fih awk a simi. afskyelig, uhyrlig (adj.): a ttha lo ngaimi. afskyelighed (n.): duhlawptlai loin. afskærme, skærme (v.): pheh. afslag (n.): al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blev givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si.. afslag, afvisning (n.): hlawtnak. afslag, nægtelse (n.): duh lonak, alnak. afslog (v.): præteritum af afslå. afslutning, ende (n.): donghnak. afslutning, ende, slutning (n.): donghnak. afslutte, gøre færdig (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttede arbejdet = Rian a lim. afsluttende (adj.): a donghnak i a hung ummi. - Eksempel: Afsluttende eksamen = Term khat a dunghnak i tuahmi camipuai. afsløre (v.): a khuhnak kha hun, phoih. afsløre, afdække (v.): a khuh hun, a chin hun. afsløre, røbe, åbenbare (v.): phuan. afsløring (n.): phuannak. afslå (v.): al, al, duh lo, i lak duh lo. - Eksempel: Han afslog min indbydelse til middag = Zanriah ei ka sawmmi cu a ka al. afslå, afvise (v.): hlawt, duh lo, a hmaan lo ti. afslå, afvise (v.): hun lehnak (duh lo lei in). afsnit, paragraf (n.): catlang bu. afsnit, passage (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel: Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmun khat a rel. afsondre, isolere, udskille (v.): hawidang sinin i tthen, tthen, chungin chuah, chuahter. afsondret, isoleret (adj.): tikulh bantuk a simi, ti nih a kulhmi, ruahnak bimi, tikulh khuati. afsondrethed, ensomhed (n.): mah dang tein umnak. afsondring, isolering, udskillelse (n.): i tthennak, tthennak, a dangte i chiahnak. afsondring, sekret (n.): chuahternak. afsondring, udskillelse (n.): pum chungin chuahternak. afspejle, genspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha a kirter tthan. afspore (v.): tlanglawng a ping (lam lo) i kalter. afspærre, danne kæde omkring (v.): dankanh. - Eksempel: Politiet afspærrede legepladsen = Palik nih lentecelhnak hmun kha an dankanh. afspærring (n.): dawntu. afstamning, slægt (n.): chuahkehnak. afstand (n.): zei can a hlat timi hlatnak khi. - Eksempel: Afstanden mellem Hakha og Falam er 40 mil = Hakha le Falam karlak aa hlat cu khan 40 a si. afsted, bort (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate kha a zuang diam. afstemme, harmonisere (v.): remter, an i rem. afstemning (n.): rian ca i mithimnak caah hmanmi thil, me. afstemning, opinionsundersøgelse (n.): zapi nih zeitin dah an ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiam bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak an tuah. afstemning, stemmeafgivning (n.): thimnak i me sanh. - Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen = Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter. afstikker, omkørsel (n.): hrialnak lam. afstive (v.): doh. - Eksempel: Afstiv tøjsnoren med en stang = Puan zarnak hri kha fung in doh. afstivning (n.): dohnak tung. afstod (v.): præteritum af afstå. afstå (v.): pek. - Eksempel: Spanien afstod Philippinerne to - 7 -

8 USA = Spain nih Philippine tikulh hna cu USA a pek hna. afstå, holde op (v.): ngol. afsværge (v.): chiatser in hlawt. - Eksempel: Kongen beordrede jøderne at afsværge deres religion. = Siangpahrang nih Judah mi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna.. afsætte (v.): tthuthmun chuh, rian in phuah. afsætte, afskedige, fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = A rian in an phuah. afsætte, detronisere (v.): bawi tthutdan cungin tthumh. afsøge, skanne (v.): ttha tein zoh, a dihlak in khattelei kam in khattelei kam tiang zoh. aftage, formindskes, blive mindre (v.): zor, tlawm deuh. aftage, gå tilbage (v.): ttumchuk. - Eksempel: Hans helbred er aftaget = A ngandamnak a ttumchuk. aftagelig (adj.): phoih khawhmi, tthen khawhmi. aftagen, nedgang, formindskelse (n.): zornak, tlawm deuhnak. aftale (n.): hnatlaknak, ruahnak i khahnak. aftale, fastsætte (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel: Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si. aftale, kontrakt, overenskomst (n.): hnatlaknak, ca in ttialmi hnatlaknak. aftale (n.): cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi. aftalt spil (n.): thil ttha lo tuahnak dingah a thli tein hnatlaknak ngeih ti. aften (n.): zanlei. aften, helligaften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften = Khrismas lai ni. aftensmad (n.): zanriah. aftog (v.): præteritum af aftage. aftryk (n.): cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a cuangmi khi. - Eksempel: Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt = Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi cu a fiang ngai. aftryk (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af en bjørns fod i mudderet = Nawncek ah vom keneh ka hmuh. aftrækker (n.): meithal phelhnak zang. afvande, dræne (v.): ti roter, ti zirh. afvanding, dræning (n.): ti zirhnak. afvaskning (n.): thianh, phunglei in i thianh. afveg (v.): præteritum af afvige. afveget (v.): perfektum participium af afvige. afvekslende, varierende (adj.): a dangdang a simi. afvente (v.): hngah. afvige (v.): zulh tawnmi lam chuahtak, pial. afvige, være forskellig (v.): i dan, i lawh lonak. afvigelse, afdrift, deviation (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak, pialnak. afvigelse, divergens (n.): tthennak. afvigende, divergerende (adj.): aa dangmi, aa tthenmi. afvikle, likvidere (v.): hrawh, hloh. afvikling, likvidation (n.): hrawhnak, hlohnak. afvise (v.): duh lo, zei i rel lo. - Eksempel: Dommeren afviste bestikkelsen = Ziknawh kha biaceihtu bawi nih a duh lo, zeihmanh ah a rel lo. afvise, afslå (v.): al, i lak duh lo, hlawt, duh lo, a hmaan lo ti. afvise, afslå (v.): hun lehnak (duh lo lei in). afvise, tilbagevise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blev tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh. afvisende (adj.): a rak khirh khotu a simi. - Eksempel: Vandafvisende = Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi tinak a si. afvisning, afslag (n.): hlawtnak. afvæbne (v.): hriamnam chuh. afværge (v.): dan kanh. - Eksempel: Han afværgede slagene med sin arm = A kut in a hun thonghnak kha a rak i dan kanh. afværge, værge (v.): phen, phenhai. - Eksempel: Han afværgede slaget med sin arm = A kut in a thonghnak kha a rak i phen. agent (n.): rianttuan fialmi. agent, udsending (n.): thlahmi, fialmi, mingiatu. agere (v.): mi nawl cawn. agerhøne (n.): mimte (va), nimte. agern (n.): thilthing thei, kunthing thei, farthing thei. aggressiv (adj.): midang va doh le thah a duhmi, midang he bia al a duh ngai i amah duhning in mi dang umter a duhmi. aggressiv, stridbar (adj.): a puarmi, a ttha lomi. aggressor, angriber (n.): midang ram a va dohtu. agitere (v.): thinlung hninhsaih i thinhunter, hninhsaih. agnostiker (n.): Pathian cu a um zongah a poi lo, a um lo zongah a poi lo, tiah a timi pawl. agression, angreb (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ; midang va doh le va thah. agronomi, landbrugsvidenskab (n.): thingkung, ramkung, cinning cawnpiaknak. agt, hensigt (n.): timhnak. agte, have til hensigt, have i sinde (v.): timh. agte, værdsætte, regne for (v.): upat. agtelse, ærbødighed (n.): upatnak. agterdæk (n.): tilawng chung i bawi pawl umnak. agterstavn (n.): lawng a hnulei. agtet, agtværdig (adj.): thangthat awk tlak a simi. agtpågivende, årvågen, påpasselig (adj.): ralring tein aa venmi, aa ralringmi. agtværdig, respektabel (adj.): hmaizah awk tlakmi. agtværdighed (n.): hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak. agurk (n.): zil. ahorn, løn (n.): meipal thing, a thei a thlummi. aircondition (n.): mah duhning in lumter, kihter. ajour, up to date (adj.): nihin ni tiang a simi. ak (interj.): aize. akademi (n.): cawnnak sang sianginn. akademisk (adj.): cawnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det akademiske år begynder i juni = Cawnak lei kum cu June thla in aa thawk. akklimatisere (v.): i nek. akkompagnement (n.): thil dang he aa zulmi. - Eksempel: De dansede til musikakkompagnement = Aw dawh an tummi zulh in an lam. akkompagnere (v.): zulh, kal ti, kalpi. akkordarbejde (n.): rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi man in tangka hmuh ve. akkumulator (n.): elektrik tha khonnak battery. akkumulere (v.): karh, i chap chin lengmang. akkurat (adj.): hman. akrobatik (n.): perzuan thiam. aks, kolbe (n.): fungvoi fo. akse (n.): tung ding, a dingmi tung. aksel (n.): naidem, ekzel, lengke aa mernak thirfung. aktionær (n.): kampani chung i tangka chiahmi siar (share) a ngeimi. aktionær, andelshaver (n.): chawlehnak kampani pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm vemi. aktiv (adj.): rianttuan huam, thawhzang, thekvak tha. aktiv (n.): ngeihmi thil a tthahnemmi. aktivere (v.): cawlcanghter, thawkter. aktivitet (n.): rian. aktuel (adj.): a kong a kong in tthen i ttial/chimmi. akupunktur (n.): thim sawh in damternak, Tuluk thiam - 8 -

9 hmasami. akustik (n.): aw hrawlning. - Eksempel: Hallens akustik er udmærket = Khan chung aw hrawlning cu a ttha ngai. akvarel, vandfarve (n.): ti he cawhmi suainak si. akvarium (n.): nga zuatnak tili, tidil, kuang. akvædukt (n.): tiluannak kahcham. al, hele (adj.): vialte. alarmerende (adj.): thinlautertu a simi thil. albue (n.): kiu. album (n.): hmanthlak benhnak cauk. aldeles, fuldstændigt (adv.): a dihlak tein. aldeles, ganske, helt (adv.): a dihlak in, a dihumnak in. aldeles, splitter (adv.): a dih umnak in, fangkarao in. - Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne = Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh. alder (n.): kum. - Eksempel: Jeg kender ikke hans alder = A kum ka hngal lo. alderstegen (adj.): tar, hlun. - Eksempel: En alderstegen bil = Mawttawka hlun. aldrig (adv.): bal lo. - Eksempel: Han kom aldrig i kirke = Biakinn ah a ra bal lo. aldrig mere (adv.): bal tthan lo. alene (adj.): mah lawngin. - Eksempel: Han gik til skole alene = Amah lawngin sianginn ah a kal. alene, bare, kun, blot (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si. alene, eneste (adj.): lawnglawng. alene, på egen hånd, ene mand (adv.): mah lawngin, hawi bawmh loin. alf, fe (n.): lasi, khuachia. alfa og omega (n.): alfa le omega, Grik cafang a thawhnak le a donghnak, cucaah a thawknak le a donghnak. alfabet (n.): A in Z tiang. alfons (n.): hlawhhlangnu hawlpiaktu. alibi (n.): thil pakhatkhat a can tikah, cu lioah cun ka dang ah ka um ti piah khawhnak. alkohol (n.): zureu. alkoholfri drik, læskedrik (n.): zu a si lomi dinmi, theithu hang te hna bantuk. alkoholiker (n.): zureu nih a tlaih cangmi. all right, OK, godt (interj.): a tha ko. alle, alt (adj.): dihlak. allerede (adv.): cang. - Eksempel: Han er allerede gået hjem = Inn ah a tin cang. allergi (n.): pum nih huatnak. allergisk (adj.): pum nih an huatmi. - Eksempel: Han er allergisk over for penicilin = Penicillin cu a pum nih a hust. allestedsnærværelse (n.): khuazei ka hmanh i um dihnak. allestedsnærværende (adj.): khuazei ka hmanh i a um dih khomi. allestedsnærværende (adj.): voi khat ah hmun kip i um, khuazeihmanh i um dih, khuazei ka hmanh i a um dih khomi. alliance (n.): tantinak. allieret, forbundsfælle (n.): hawi he asiloah ramdang he ttan tti. - Eksempel: Han er min nære forbundsfælle = A ka tampi ngaimi ka hawi a si. alligator (n.): tisartlam hme deuh phun. alligevel, desuagtet (adv.): asinain. alligevel, dog (adv.): nain, sihmanhsehlaw. - Eksempel: Han var sulten; alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duh hlei lo. almagt (n.): zeizong vialte tuah khawhnak. almen, almindelig, generel (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk um loin. almen, almindelig (adj.): zapi, pumpak si loin. almindelig, fremherskende (adj.): atu le a ummi, a si tawnmi. almindelig, generel (adj.): tlangpi in, kha set kha ti awk um loin. almindelig, gængs (adj.): hmun kip i zapi nih tuahmi le hmanmi a simi. almindelig, jævn (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun var en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si. almindelig, konventionel, hævdvunden, traditionel (adj.): tuah tawnmi ningin tuahmi. almindelig, sædvanlig, ordinær (adj.): zapi cio, sawsawh. almindelig brug, udbredelse (n.): hmun kip i zapi nih tuahmi hmanmi le inmi sinak. almindeligvis, generelt (adv.): a tlangpi in chim ahcun. almisse (n.): tangka siseh, thil siseh, misifak tthenhmi. almægtig (adj.): zeizong vialte a tuah khotu a simi, lianngan bik, cungnung bik. alsidig (adj.): thil tampi ttha tein a tuah khomi. alsidighed (n.): thil tampi tuah khawhnak. alt (n.): hlasak i eltthu aw timi khi. alt, alting (pron.): zeizong vialte. alt hvad, hvad end (pron.): zeipaoh. altan (n.): innleng donhhlei. alter (n.): biakttheng. alterdisk, patene (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreu phawtnak kheng. altergang, nadver (n.): thiangmi hawikomhnak, Bawipa Zanriah. alternativ (n.): karlak thlak i i thim. altid når, hver gang, når som helst end (adv.): zeitik paoh ah. altopslugende (adj.): lung la ngai a simi thil. - Eksempel: Dette er en altopslugende fortælling = Hi tuanbia cu mi lungla ngaimi tuanbia a si. altruisme (n.): midang zawnruah. altså, følgelig (adv.): a hung chuah bantukin. alvidende (adj.): zeizong vialte hngal dihtu a simi. alvidenhed (n.): zeizong vialte hngalh dihnak. alvorlig (adj.): thatho, lungthomi, a fakmi. alvorlig (adj.): khua fak piin a ruatmi biapi ngai a simi thinphang tihnung a simi. amatør (n.): thiam a tling deuh rih lomi ; tangka hmuhnak ah si loin i nuamhnak caah lente aa celhmi. ambassade (n.): cu thlahmi aiawhtu hna an zung. ambassadør (n.): ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram dang i an thlahmi. ambition (n.): cung kai duhnak lungthin. ambitiøs (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi. ambivalent (adj.): Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi bia. ambolt (n.): so dennak lung. ambulance (n.): mizaw phorhnak mawttawka. amerikansk olie (n.): chungthlet si bang. amme, die (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten ammede sine killinger = Chizawh nih a fale kha hnuk a dinh hna. ammunition (n.): hriamnam le kuan, ral hriamnam. amnesti (n.): cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak. amputere (v.): zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan. amulet (n.): khuachia tih, uilong. amøbe (n.): thisen thlet zawtnak rungrul. anakronisme (n.): thil hlun a si cang, caan a phan ti lo, caan he aa tlak ti lo. analfabetisk (adj.): cathiam lomi. analog (adj.): aa lo. analogi, overensstemmelse (n.): tahchunhnak, an i lawhnak - 9 -

10 zohtinak. analyse (n.): ttha tein zoh cikcek. analysere (v.): cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai. analysere (v.): catlang chung biafang hna kha zeidah an si, 'navneord' maw 'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an sining chim. analytisk (adj.): thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi. ananas (n.): rungtaban. anarki (n.): cozah nih uk khawh loin, i tuaibur in le ningcang loin um. anatomi (n.): pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuning cawnak. anbefale (v.): a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak. anbefale, rose, prise (v.): thangtthat. anbefalelsesværdig, prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak a simi. anbefaling (n.): a kong a tthatnak chimpiaknak. anbragt (v.): perfektum participium af anbringe. anbragte (v.): præteritum af anbringe. anbringe, placere (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sin butik på Church Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah. anbringe, stille, lægge, sætte, placere (v.): chiah. - Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu ah a chiah. anbringe, sætte, stille (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia. anciennitet (n.): upa deuh sinak. and (n.): compai. andagt (n.): thlacam pumhnak. andel, lod, part, del (n.): tinvo, covo, ttuanvo. andelshaver, aktionær (n.): chawlehnak kampani pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm vemi. anden (adj.): amah ai awhtu ah. - Eksempel: Han kan ikke rejse; en anden må gøre det = Amah cu a kal kho lo, mi dang pakhatkhat tu an kal a herh. anden (adj.): pahnihnak. anden/andet (adj.): a dang. andenklasses (adj.): a niam deuhmi, pahnihnak a simi. andenrangs (adj.): a ttha changtu lawng a simi. anderledes (adv.): a dang in. anderledes (adj.): aa dang. - Eksempel: Jeg var der og vidste, at kendsgerningerne var anderledes = Cuka ah cun ka rak um ve i thil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh. andetsteds (adv.): hmun dangah. andragende, bønskrift (n.): ttha tein ruah, ttial i minthutmi nawlnak sohluah. ane (n.): hringsortu. ane, varsle (v.): chimchung. anektote (n.): ngaihnuammi tuanbia tawite. anelse, antydning (n.): ruahnak pelte. anelse, forestilling (n.): ruahning, hngalhning, ruahnak. - Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = A chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo. anelse, smule, bagatel (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. - Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh. anerkende (v.): thil kuatmi ka hmuh cang tiah hngalhternak. anerkende (v.): hnatlakpi. anerkende, tage imod (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom til sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah a ra nain an tak cohlang duh lo. anerkendelse (n.): upatnak, thangtthatnak. - Eksempel: Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde = Ngakchia nih fak piin aa zuammi rian ah khan thangtthatnak a hmuh. anerkendelse (n.): theihter tthannak, lunglawmhnak theihter tthannak. anfald (n.): thinhan phut. - Eksempel: Hun havde et anfald af vrede = A thin a hung hang phut kho. anfald (n.): tuk, chim. - Eksempel: Fjendernes anfald kom bag på os = Ral nih an hung kan chim/tuk cu ruah lopi ah a si. anfald (n.): can. - Eksempel: Barnet har hosteanfald = Ngakchia cu a khuh lengmang. anfører, leder, fører (n.): hruaitu, hruitu. anførselstegn (n.): midang bia a si ti hngalhnak hmelchunhnak ; "...". anger, bodfærdighed (n.): sual i ngaihchihnak. anger, samvittighedsnag (n.): thil ttha lo tuah ruang i ngaihchiat. angerfuld, brødebetynget (adj.): sual i theih i ngaih a chiami. angergiven, angerfuld (adj.): ngaih a chiami, ngaihchia a simi thil. angik (v.): præteritum af angå. angivelig, tilsyneladende (adj.): helnnak ca i a leng i langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var at låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthling cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha a si. angiveligt (adv.): leng lang ah cun, a leng langhnak ah cun. angiver, anmelder (n.): midang kong a chimtu. angre (v.): ngaihchiat, i ngaihchih. - Eksempel: Han vil angre den dag, da han fornærmede sin moder = A nu zeirei lo in a ti ni kha aa hgaihchih te lai. angreb (n.): hriamnam in siseh, bia in siseh i thuat. angreb (n.): ral chimnak, tuknak, dohnak, ral doh tik i a namtu lei si. - Eksempel: Angrebet, som vi iværksatte mod fjenden, har været godt planlagt = Ral kan va namhna cu ttha tein timhmi a si. angreb (n.): ral chimnak, tuknak, dohnak. angreb (v.): præteritum af angribe. angreb, agression (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ; midang va doh le va thah. angreb, stormløb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel: Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmi hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk. angrebet (v.): perfektum participium af angribe. angribe (v.): raltuk, tuk. - Eksempel: Han angriber ham med en kølle = Thingtan in a tuk. angribe (v.): ral chim, ral tuk, doh. angribe, invadere, overfalde (n.): ral nih chim. angriber (n.): ral chimtu, tutu, dohtu, mi tutu, mi namtu, mi dotu. angriber, aggressor (n.): midang ram a va dohtu. angst (n.): thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi. - Eksempel: De blev fyldt med angst, da de så ilden = Mei an hmuh tikah thinlaunak in an khat. angå, vedkomme, komme.. ved (v.): pehtlaih. - Eksempel: Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo. angå, vedkomme, komme.. ved (v.): zei i rel. - Eksempel: Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger = Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih biapi ah rel awk a si. angående, hvad angår, med hensyn til (adv.): kong he aa pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt = A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko. angående, med hensyn til, vedrørende (prep.): kong ah. anholde, tilbageholde (v.): tanter, tlaih

11 anholdelse, detention, tilbageholdelse (n.): tanternak. animisme (n.): rai biaknak, khuachia biaknak. ankel (n.): fengbeo. anker (n.): thir cangai. ankerflig (n.): cantiang a hna. anklage (n.): sual puhnak. anklage (v.): taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak hmuh. anklage, beskylde (v.): sual puh, sualnak ah aa tel ve ti langhter. anklage, fordømmelse (n.): duh lonak chim. anklage, sagsøge (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi, sual puh. anklage, sigte, beskylde (v.): sual puh. - Eksempel: De anklagede ham for mord = Lainawn an puh. anklage, søgsmål, sagsøgning (n.): sual puhnak, taza-cuainak. anklager, sagsøger (n.): sualpuhtu, taza a cuaitu. ankom (v.): præteritum af ankomme. ankomme (v.): phak. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6 = Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan. ankomst (n.): phak. - Eksempel: Ved sin ankomst blev han hilst af sine børn = Inn a phak ah a fale nih an rak don. anledning (n.): thil a hun umtertu. - Eksempel: Hunden, der var anledning til skænderiet, var løbet væk = I siknak a umtertu uico kha a tli diam cang. anliggende, sag (n.): pehtlaihnak. anløbsbro, kaj (n.): tilawng dinhnak hmun i tilawng cung kainak ca i ticung i donhhlei an tuahmi. anløbsbro, pier (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti cung i donhmi. anmassende (adj.): mah le mah aa zum tukmi, mi ruamkai, mi zei i a rel lomi. anmelder, angiver (n.): midang kong a chimtu. anmelder, kritiker (n.): ca ttialmi a ttha maw ttha lo ti zohtthantu. anmode (v.): hal, nawl. anmodning, begæring (n.): halnak, nawlnak. annonce (n.): thawngthanhnak tuahmi. annullere (v.): hrawh, dongther. annullere, aflyse, slette (v.): hrawh tthan. annullere, ophæve, gøre ugyldig (v.): pakpalawng i ser. anonym (adj.): min hngalh lomi. anretterbord, buffet, skænk (n.): bizu. anråbe, påkalde (v.): zaangfah hal. anråbelse, påkaldelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam. ansat (v.): perfektum participium af ansætte. ansat, arbejder, funktionær (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu. ansatte (v.): præteritum af ansætte. anse for, betragte (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik i ruahmi a si. anseelse, rang, position (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si. anseelse, ry, omdømme (n.): thangtthatnak, mintthatnak. anselig, betydelig, betragtelig (adj.): ruah awk tlak, tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur. ansigt (n.): hmai. ansigtsfarve, hudfarve, teint (n.): muihmai. ansigtstræk (n.): hmai chung, thil pakhatkhat. - Eksempel: Dine ansigtstræk er din pande, dine øjne, din næse, mund, hage o.s.v. = Na hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, na ka, na khabe etc. hna hi an si. anskaffelse, forsørgelse (n.): pekmi thil, khonmi thil, ti le rawl. anskuelig (adj.): fiang tein chimmi. anspore, bruge sporen (v.): hnawhchih. - Eksempel: Det er dumt at bruge sporen på en villig hest = Nawl a ngai komi rang hnawhchih len cu hruh a si. anspore, tilskynde (v.): tuksawh. anspore, ægge, tilskynde, incitere (v.): lungthawhter, raltthatter. ansporing, tilskyndelse, incitament (n.): lungthawhnak. anspændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Anspændte nerver = Thahri a rengmi. anstiftelse, tilskyndelse (n.): tuksawh. anstrenge, belaste (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter. anstrengelse, bestræbelse (n.): thazang chuah, zuamnak. anstrengende, trættende (adj.): a har ngaingaimi. anstrengende, udmattende (adj.): siang lo thluahmah in. anstrøg (n.): ci le ruang, chuahkehnak ci le ruang. anstændig, sømmelig (adj.): aa tlakmi. anstændighed, sømmelighed (n.): dawhtlakte i nun, umtu ziaza aa dawhmi. anstødelig, fornærmelig, uforskammet (adj.): a namtu lei si. anstødssten, hindring (n.): mi a rilhtertu, dawntu. ansvar (n.): ttuanvo, kan tuah awk a simi thil. ansvarlig (adj.): relpiak khawh. - Eksempel: En vanvittig mand er ikke ansvarlig for sine handlinger = A molhmi pa cu a tuahmi kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo. ansvarlig (adj.): ttuanvo lak, upadi nih fial. - Eksempel: Han fastslog, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns gæld = Ka fapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si. ansvarlig (adj.): ttuanvo ngeimi. ansvarsløs, letsindig, uansvarlig (adj.): ttuanvo la lo i duh paoh in a ummi. ansætte (v.): rianttuantu ca i lak, rian pek. - Eksempel: De ansatte en kok for sommeren = Tthal caan caah rawlchuang pakhat an lak. ansættelse, udnævnelse (n.): rian pekmi. ansøge (v.): hal, nawlpat. ansøge, bede (v.): nawl. ansøger (n.): nawltu, rian soktu. ansøger, kandidat (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi. ansøgning (n.): sohluah. ansøgning, bøn (n.): nawlnak. antage, formode (v.): ruah, zumh. - Eksempel: Jeg formoder, du kan gøre arbejdet = Rian cu na ttuan khawh lai tiah ka zumh, ruah. antage, formode (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruah. antage, formode, tro (v.): zumh. - Eksempel: Jeg tror, Harry kommer i dag = Harry nihin a ra lai tiah ka zumh. antagelig, formentlig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun. antagelig, formentlig, formodentlig (adj.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi. antagelig, formodentlig (adv.): rak ruahning khan. antagelig, nogenlunde (adj.): a za ko, a chia lo. - Eksempel: Hans kendskab til engelsk er nogenlunde = Mirang holh a thiamning cu a za ko, a chia lo. antagelse, formodning (n.): ruahnak. antagelse, formodning (n.): ruahnak. Antarktis (n.): Tlanglei Pole hrawng ram, Antaktik. antenne (n.): radio hri zammi. anti- (pref.): doh. antibiotikum (n.): zawtnak rungrul thahmak si. antiklimaks (n.): tum, ruah hleng. antikvitet (n.): hlanlio thil, thil hlun. - Eksempel: Han samler på antikviteter = Thil hlun khawmtu a si

12 antipati, modvilje (n.): pakhat le pakhat i huatnak, ruahnak i khah lonak. antiseptisk (adj.): hma por lonak si. antog (v.): præteritum af antage. antropologi (n.): minung chuahkehnak kong cawnnak. antyde, insinuere (v.): bia am in sawhter. antydning, anelse (n.): ruahnak pelte. antydning, insinuation (n.): bia am in sawhternak. antydning, vink (n.): hngalhternak. antænde, sætte i brand (v.): kanghter. - Eksempel: En gnist sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh. antændelse, tænding (n.): mei chuahternak. anus (n.): tol, tawka. anvende, bruge (v.): rianpek, hman. - Eksempel: Brug din tid klogt = Na caan ttha tein hmang tuah. anæmi (n.): thider zawtnak. apartheid, racediskrimination (n.): miphun thleidan in rianttuan, phunkhat khat tang chiah. apatisk, ufølsom, upåvirkelig, uanfægtet (adj.): lungthin cawlcang hrimhrim loin a um khomi. apotek (n.): si petnak inn, khan. apparat (n.): thilri. - Eksempel: Vi har ikke noget varmeapparat = Tisa lumnak thilri kan ngei lo. appellere (v.): nawl. - Eksempel: Folk appellerede til os om at hjælpe de fattige. = Misifak bawmh kha an kan nawl.. appellere (v.): azukhan. - Eksempel: Han appellerede til en højere ret. = Biaceihnak zung sang deuh ah azu a khan.. appelsin (n.): theithu. appendiks, tillæg, bilag (n.): thlaihhleimi. appetit (n.): rawl duhnak, ka thawtnak, hlawptlo ngaiin umnak, ka thaw ngai i ei. - Eksempel: Den sultne mand spiste med appetit = Ka thaw ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei. applaudere, klappe (v.): thangtthat, kut bengpiak. applaus (n.): thangtthatnak kut bengiaknak. april (n.): thla linak thla, April thla. aprilsnar (n.): April nikhat ni ah pakhat le pahkat lentecelhnak ca i deh. arabiske tal (n.): Arab namber, 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10. arbejde (v.): ttuan, rianttuan. arbejde, opgave, hverv (n.): rian, tuah awk a simi rian. arbejde, stilling (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en lærerstilling = Cachimh rian a hmuh. arbejder, funktionær, ansat (n.): rianttuan fialmi, rianttuantu. arbejdsdag, hverdag (n.): rianttuan ni, ni zarh a si lomi. arbejdsgiver (n.): rianttuan fialtu, rianttuantu uktu. arbejdshold, hold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu. arbejdshold, skift (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel: Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ah rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um. arbejdsløn, løn (n.): rianttuan man. arbejdsløs (adj.): rianttuan awk a hmu lomi. arbejdsløshed (n.): rianttuan awk hmu loin umnak. arbejdsom (adj.): a teima mi. arbejdsstyrke (n.): a bu in rian a ttuanmi hna. arbitrær, vilkårlig (adj.): ruah setsai lo in mah duh paoh i tuah. areal (n.): hmun a bitkauh, a eria. arena (n.): lentecelhnak hmun nganpi. argumentere (v.): bia alnak in hun hngalhter. - Eksempel: Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til at skifte mening = Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaa zuam hnik. argumentere (v.): thil pakhatkhat kong ruahnak thuk ngaiin chim le ruah. aristokrat (n.): bawi phuna a simi mi hrinfa. aristokrati (n.): bawi phun a simi mi hrinfa. aritmetik (n.): kanaan. ark (n.): tilawng. - Eksempel: Noahs ark = Noah lawng. ark (n.): tlap. - Eksempel: Et ark papir = Ca tlap khat. ark, Pagtens ark (n.): Judah m hna nih Pathian he bia an i kamnak an chiahnak kuang. arkitekt (n.): inn sakning a suai i a tuaktantu. arkitektur (n.): inn sakning thiamnak. arkiv (n.): thil kong ttialmi chiahnak hmun. arkivere, ordne (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristen ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna. arktisk, nordpolen (n.): Chaklei Pole hrawng ram, Arctic ram. arkæologi (n.): hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei chung i a ummi hna kong cawnsak. arm (n.): ban. armbånd (n.): kutkhih. armhule (n.): zaktang. armod, fattigdom (n.): sifahnak, pamnak. armod, nød, fattigdom (n.): ngeih rumro lonak. arne, kamin (n.): tappi, mei kaunak. aroma (n.): rimhmui. aroma, velsmag, smag (n.): thawtnak. aromatisk (adj.): a rim a hmuimi. arrangement (n.): ningcang in chiahnak, timhltuahnak. arrangere (v.): siamrem, ningcang in chiah. arrangere, iscenesætte (v.): zapi nih hmuh dingin tuah. - Eksempel: De arrangerede en demonstration = Sandah an piah. arrest, indespærring (n.): leng chuak loin erhnak. arrestere (v.): tlaih ; palik nih an tlaih. arrestforvarer, fangevogter (n.): thongtla uktu. arrogance, hovmod, overlegenhed (n.): ruamkainak. arrogant (adj.): porhlawmi, a ruam a kaimi. arrogant, hovmodig, overlegen (adj.): ruam a kaimi. arsenal (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn. art, slags, sort (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart = Changvut hi ram phun khat a si. art, sort, slags (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide denne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik. arterie (n.): arteri thihri. artikel (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi ca. artikel, punkt, post (n.): a bu chung i thil pakhatkhat, cazin chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si. artikulere, udtale tydeligt (v.): fiang tein chim. artilleri (n.): meithal ngan pipi, a rit pipi, rangleng in hnuhmi pawl. artilleri (n.): miakpi; raltuknak hriamnam paohpaoh. artistisk (adj.): hla lei, lam lei le thil dawh serthiamnak lei i thiamnak ngeih, theih khawhnak ngeih. artritis (n.): hliahhlok fah zawtnak. arv (n.): rohmi, thil. - Eksempel: Han efterlod en arv på ti kyats = Tangka fang hra a roh. arv (n.): ro. arv (n.): roconak, comi thil. - Eksempel: Godt helbred er en fin arv = Ngandam hi ro ttha a si. arv, fædrene arv (n.): pa lei kap in comi ro. arve (v.): roco. arvelig (adj.): ci i thlahnak he aa pehtlai in. arvelighedsforskning, genetik (n.): chuahkehnak kong cawnnak. arvestykke (n.): chan khat hnu chan khat an i roh chin lengmangmi thil

13 arving (n.): rocotu. asfalt (n.): lam phah awk si nak a bangmi. asiat (n.): Asia mi, Asia thil. asiatisk (adj.): Asiami umtuning in a ummi. Asien (prop.): Asia ram. aske (n.): vutcam. askebæger (n.): kuakdap chiahnak kheng. asket (n.): biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi. asketisk (adj.): duhnak i sum ngai i nun. aspekt (n.): kap. - Eksempel: Alle aspekter af spørgsmålet må tages i betragtning = Thil cu a kam kip in kan ruah awk a si. aspirant (n.): hneksakmi pa. assimilere (v.): miphun dang umtuning le nunning i lak. assistent, hjælper (n.): bawmtu. assistere, hjælpe (v.): bawmh. astma (n.): khuhhrin zawtnak. astrologi (n.): arfi zoh chih in kutttial zoh. astronomi (n.): arfi kong cawnnak. asyl (n.): dornak hmun, himnak hmun, mihrutmi chaihnak hmun. asyl, tilflugtssted (n.): himnak hmun. at (conj.): biafonhnak. - Eksempel: Jeg ved, at seks og fire er ti = Paruk le pali fonh ah pahra a chuak ti kha ka hngalh. at: Eksempel: John holder af at læse = John cu carel a duh. ateisme (n.): Patian a um lo ti zumhnak. ateist (n.): Pathian a um lo tiah a zummi. ateist, hedning, vantro (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi, Pathian a zum lomi, Khrihfa a si lomi. atelier, studie (n.): hmanthlaknak khan/inn. atlas (n.): vawlei hmanthlak, ram hmanthlak. atlask (n.): maimaw uan phun, phun khat. atlet (n.): lentecelh thiammi, hirha zangmi. atletik, idræt (n.): tlik, per, cheh zuamnak phunphun. atletisk (adj.): lentecelhnak he aa pehtlaimi. atmosfære (n.): vawlei tuamtu thli. - Eksempel: Jorden er omgivet af atmosfæren = Vawlei cu a tuamtu thli nih a zelh. atom (n.): etom. atom-, kerne-, nuklear (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom. atten (num.): hleiriat. attende (num.): hleiriatnak. attest, certifikat, bevis (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah. attestere, bevidne, bekræfte (v.): a si ti langhter, a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin. attitude (n.): ngeih lomi a ngei bantuk i um. - Eksempel: Han uvenlige maner er en attitude til at skjule hans skyhed = Hawi rem lo i a um cu a ningzah thuhnak a si ko. attitude, positur, stilling (n.): hmanthlak awk ca i dirning. - Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden = Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti. aubergine (n.): bawnbok. auditorium (n.): biachimnak khan. auktion (n.): lilam suai, a man a sang bik a pe khotu sin paoh i zapi lak i zuar. autentisk (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi. autograf (n.): mahte in ttialmi min. automatisk (adj.): lung in ruah manh loin amah tein a chuak thluahmahmi thil. autonom (adj.): mahte in aa ukmi. autorisere (v.): nawl pek. autoritativ (adj.): nawl a ngei ngaimi. autoritet (n.): thil pakhatkhat kong tling ngaiin a hngalmi hngalhnak. autoritet, myndighed (n.): nawlngeihnak. autoritær (adj.): nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak luatnak zei i a rel lomi. avantgarde, fortrop (n.): hmaisuang ralkap. avertere (v.): thawngthanh, mi theihter, ca in siseh, hmanthlak in siseh. avis (n.): tadinca. avisdreng (n.): tadinca phawtu ngakchia. avle (v.): hrin, chuahter. avle, frembringe (v.): hrin, tefa thlah. avle, opdrætte, opdrage (v.): fahrin. avling, formering (n.): hrinnak, thlahnak. avne (n.): fangvoi kawk, facang hawng (favai). avner, hakkelse (n.): favai, fahi. avocado (n.): thawhpat theikung

14 B baby (n.): ngakchia. bachelor (n.): college i hmuh hmasat bikmi degree. bacille (n.): unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul, mit in hmuh khawh lomi. bacon, flæsk (n.): voksa, a tainem zawn sa lak i cite in ciah i mai i emmi. bad (n.): kholhnak ti. - Eksempel: Dit bad er parat = Na kholhnak ti a za cang. bad (n.): kholh. - Eksempel: Jeg skal have et bad = Kaa kholh lai. bad (v.): præteritum af bede. bade (v.): ti in ttawl, ti chung i ttawl. bade (v.): cinh, cinter. - Eksempel: Hans ansigt var badet i tårer = A hmai cu a mitthli nih a cinh dih. badekar (n.): kholhnak kheng nganpi. badeværelse (n.): kholhnak khan. badge, mærke, emblem (n.): an sining langhtertu mi nih an i thlaihmi tazeih. badminton (n.): arhmul tuk lentecelh. badmintonbold, fjerbold (n.): arhmul tukmi. bag, bag ved (prep.): hnulei. - Eksempel: Stå bag ved mig = Ka hnulei ah dir. bagage (n.): khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi. bagage, rejsegods (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil. bagatel (n.): biate ngai a simi. bagatel, anelse, smule (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. - Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh. bagatellisere (v.): hmetter, nautat, biapi lo ngai i chiahpiak. bagatellisere, nedtone (v.): biatetter. - Eksempel: Han bagatelliserede betydningen af arbejde = Rian biapi a sinak kha a biatetter. bagdel, ende (n.): tawtit, tawcor. bagdel, hale, gump (n.): tawkawng. bage (v.): changreu rawh. bager (n.): changreu rawtu. bageri (n.): changreu rawhnak hmun zuarnak hmun. bagest, bag- (adj.): hnulei. - Eksempel: bagben = hnulei ke. baggrund (n.): hnulei i thil a rak ummi. baghold (n.): lamhruang ah, lam i rak bawh i nam. bagklogskab (n.): vun hngalh tthan, hruh hmasat fim hmanung ti bantuk. bagland (n.): ram a chungril lei, khuate lei. baglæns (adv.): hnulei. - Eksempel: Han ser sig tilbage = Hnulei a zoh. bagside (n.): hnulei. bagtale (v.): congoih, thangchiat, lih in mi thangchiat. bagtale, bagvaske (v.): a hmaan lomi puh, thangchiat. bagtalelse (n.): thangchiatnak. bagtalelse, bagvaskelse (n.): thangchiatnak, congoihnak, mi rawi, a hmaan lomi puhnak. bagtalende, ærerørig (adj.): thangchiatnak a simi. bagtil, bagude (adv.): hnulei lei ah. bagtrop (n.): hnulei ralvengtu. bagud (adj.): hungcho lomi. bagude, bagtil (adv.): hnulei lei ah. bagvaske (v.): nahter, minchiatter. bagvaske, bagtale (v.): a hmaan lomi puh, thangchiat. bagvaske, bagtale (v.): thangchiat. bagvaskelse, bagtalelse (n.): thangchiatnak, congoihnak, mi rawi. bagvaskelse, ærekrænkelse, bagtalelse (n.): a hmaan lomi puhnak. bajads, nar (n.): nichuak a saitu. bajonet (n.): benet, meithal hmur i bunhmi nam. bakke (n.): tlang. bakke (n.): kheng putnak ca i hmanmi, kheng a kaumi, meidap chiahnak kheng. bakke (v.): mawttawka hnulei i thawnter. bakke op, støtte (v.): thohkhan, bawmh. bakkekam, kam (n.): tlang a par zik. bakket, kuperet, bjergfuld (adj.): tlang tamnak hmun. bakterie (n.): nunnak a ngeimi thilnung, mit in hmuh khawh lomi. bal (n.): lamnak puaipi. balance (n.): cuaithlainak, a tangmi. balancere (v.): cuaithlai, khat le khat rualter. balancere (v.): kam khattelei nih lerh lo i um. - Eksempel: Pigen balancerede med kurven på sit hoved = Bawm kha ngaknu nih a lu ah tla lo tein aa khinh. balje (n.): kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi. balkon (n.): innleng donhhlei. balle (n.): thil tom, e.g. lapar tom. ballet (n.): lam phun khat a si i biachim loin tuanbia pakhatkhat an langhter. ballistisk (adj.): thal bantukin kah khawhmi thil, rawket. ballon (n.): khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuang khomi balun. balsamere (v.): mithi kha thu hlah seh tiin si thuh, mithi hlunhter. balsamisk (adj.): nemmi, a nuammi. bambus (n.): rua, mau. banal, forslidt, fortærsket (adj.): hman tuk cang i zei i rel set ti lomi, zeihmanh a si ti lomi sawsawh a si cangmi. banalitet (n.): hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti i chumnak. banan (n.): banhla. band (n.): awdawh a tumtu bu. bandage (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia. bande, forbande (v.): chiatserh, biachim tha lo. bande, pøbel, flok (n.): mi bu nganpi, uk khawh set loin a um lulhmi. bandit (n.): mifir, khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a rak chutmi. bandit, bølle (n.): mitthalo, mi velh hmang. bandt (v.): præteritum af binde. bane (n.): a vel in kalnak lam. - Eksempel: Månen bevæger sig i en bane omkring jorden = Thlapacu vawlei vel in a kal. bane, brolægge (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejen for os = Lam a kan serpiak. bane, forløb (n.): lam kalning, zulhning, kalning tlangpi. bane vej (v.): lam hmaisak. banelegeme, skinne, jernbaneskinne (n.): tlanglawng ke kalnak i chiahmi thir thluan. bange (adj.): ttih. - Eksempel: Jeg er bange for tigre = Cakei ka ttih hna. bange, ængstelig, frygtsom (adj.): ttih ngai, thinphang ngai i um. banjo (n.): tingtang phun khat. bank (n.): tangka chiahnak inn ; bengh

15 banke (v.): kingh. - Eksempel: Han bankede på døren = Innkhar a kingh. banke (v.): khawn. - Eksempel: han bankede sit hoved mod væggen = A lu vampang ah aa khawn. banke (v.): kingh, fak piin tuk. - Eksempel: Formanden bankede i bordet for at kalde til orden = Chairman nih ningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk. banke (let) (v.): ke in siseh kut in siseh din tete in khawn. - Eksempel: Han bankede (let) på gulvet med sin fod = Zeltuang kha a ke in a khawn. banke, prygle, gemmenhegle (v.): tuk, lamh, cil. banke, pulsere (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak a tur hluahmah. banke, pulsere, slå (v.): thitur bantukin tur. banke, skælve (v.): lungtur in tur. banken (n.): kingh thawng. - Eksempel: Jeg hørte en banken på døren = Innka kingh thawng ka theih. banken, pulseren, slag (n.): thitur. bankerot (adj.): tangka zeihmanh a ngei lomi. banket (n.): puai tuahnak zanriah ngan. banner (n.): alaan, hmelchunhnak thantar, teinak puanlaang. baptist (n.): khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si ti in a zummi pawl. bar (adj.): taklawng, fangkarao. - Eksempel: Bare hænder = Kut lawng. bar (n.): zundinnak hmun, zundinnak cabuai. bar (v.): præteritum af bære. barbar (n.): hrutmi miphun. barbarisk (adj.): hruthrut nganga i khua a sami. barber (n.): sam le hmurhmul mettu. barbere (v.): hmul neh, hmul ziah, thing ziah. barbering (n.): thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak. barberkniv (n.): hmurhmul/khahmul mehnak namte. barbersalon (n.): sam mehnak hmun. bardun (n.): hri, thirhri. bare (adv.): lawnglawng, menmen. - Eksempel: Han er bare et almindeligt menneske = Amah cu mi sawsawh memen a si. bare, kun, blot, alene (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si. bare, simpelthen, kun (adv.): menmen. baret, baskerhue (n.): luchin, sahmul luchin pum. barfodet (adj.): kedan loin, ke lawngin. barhovedet (adj.): luchin loin, lu lawngin. bark (n.): thing hawng. bark (n.): hawng a tuamtu, luthluak tuamtu. bark, skal, skorpe (n.): a hawng, thing hawng, theithu hawng. barmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeimi. barmhjertighed (n.): zaangfahnak. barn (n.): ngakchia, bawhte. barn, unge (n.): fa. barnagtig (adj.): upapi ngakchia bantuk i a ummi. barndom (n.): ngakchiat lio caan, bawhte sinak. barnebarn (n.): tu. barnecykel (trehjulet) (n.): ngakchia saikel ke thum ngei. barnepige (n.): ngakchia zuhkhenhtu. barnlig (adj.): ngakchia hrut bantuk. barnlig, infantil (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil, nganchia bantuk in ruahnak ngeih rih lo. barnløs (adj.): fa ngei lo. barometer (n.): thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san hngalh khawhnak seh. barometer (n.): nikhua tahnak. baron (n.): mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl. barre, blok (n.): suitlang, nguntlang, thirtlang. barriere (n.): dawntu. barrikade (n.): kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi, lam i thingtum rilhmi. barsk, brysk, bister (adj.): biachim, holhrel, umtu ziaza i tla bulbal in a ummi. barsk, streng (adj.): milunghak, zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi mipuar mitthalo. barsk, streng, bister (adj.): a hmai a hakmi, nih thlam leng lo, zaangfahnak ngei lomi. barskhed (n.): thintawi, thinchiat. baryton (n.): pa aw, tenor le bass karlak. bas (n.): pa aw, a thummi. basal (adj.): a hrampi a simi. basar (n.): chawdawrnak hmun, chawdawr. baseball (n.): lentecelhnak phun khat. basis (n.): hram, hrampi. baske (v.): thla zah. - Eksempel: Fuglene basker med vingerne og flyver = Va nih an thla an zah i an zuang. baske med (v.): thla bengh. - Eksempel: Fuglen baskede med vingerne = Vate nih a thla a bengh. basken (n.): thlabengh. - Eksempel: De hørte en basken af vinger = Thlabengh thawng kha a theih. baskerhue, baret (n.): luchin, sahmul luchin pum. bastard (n.): lakfa. bastard, hybrid (n.): kahpia, phun hnih cawhni. bat, boldtræ (n.): pumpuluh tuknak fung. bataljon (n.): ralkap thong khat bu. batteri (n.): meithal ngan a hmangmi ralkap pawl le an hriamnam. batteri (n.): betteri. bavian (n.): minung a lo bikmi zawng phun khat. bebo (v.): um, khuasak. bebo, besidde (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah kanmah kan um. beboelig (adj.): um khawhnak a simi ; inn zong a si ah, hmun zong a si ah. beboelse (n.): umnak. - Eksempel: Det gamle hus er ikke egnet til beboelse = Inn hlunpi kha umnak a tlak ti lo. beboer (n.): a chung i khua a sami, a ummi. beboer, indehaver (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel: Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hi ahodah a si?. beboet (adj.): umnak hmun a simi. bebrejde (v.): sik, mawhchiat. bebrejdelse (n.): siknak, mawhchiatnak, minchiatnak. bebrejdende (adj.): sik hmangmi. bebyrde, besvære (v.): donh. bed (v.): præteritum af bide. bede (v.): thlacam. bede, ansøge (v.): nawl. bede indtrængende om, ansøge om (v.): fak piin nawl, hal. bedemand (n.): mithi vuitu. bedrag (n.): hlennak. bedrag, illusion, vildfarelse (n.): a hmaan lomi ruahnak man le mah i hlennak ruahnak. bedrag, svindel (n.): hlennak, dehnak. bedrage, besvige (v.): hlen, lih in i lak, lihchim, deh. bedrager (n.): mi hlennak ding ca i mi min i lak, anih kha ka si i ti, hlen hmangmi, lih chimmi. bedrageri, bedrag, svindel (n.): mihlennak ca i si lomi anih kha ka si i tinak, hlennak, lih, hlennak le zernak, lihchim. bedragerisk, løgnagtig, falsk, svigefuld, uærlig (adj.): mi hlen a hmangmi, lih a chimmi

16 bedre (komparativ af god) (adj.): a ttha deuh. bedrift, dåd (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: En soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu ralttha nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek. bedrift, præstation (n.): tlinternak, hlawhtlinnak. bedring, helbredelse (n.): dam tthannak. bedring, rekonvalescens (n.): zawt in hung damnak. bedrog (v.): præteritum af bedrage. bedrøve (v.): ngaihchiatter. bedrøve, sørge (v.): fak piin ngaichiat. bedrøvelse (n.): ngaihchiatnak. bedrøvet, trist (adj.): ngaihchiat, ngaih a chiami. bedst (superlativ af god) (adj.): ttha bik. bedste (n.): pi. bedstefar (n.): pu, hringtu pa i a pa. bedsteforældre (n.): pi/pu. bedstefædre (n.): pluralis af bedstefar. bedstemor (n.): pi, nu/pa i a nu. bedstemødre (n.): pluralis af bedstemor. bedugget, påvirket, beruset (adj.): zurimi. beduin (n.): Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial lengmangmi. bedømmelse, vurdering (n.): ruahnak, tuaknak. bedøve (v.): lungmih. bedøve, lamme (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel: Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal loin a tuah. bedøvelse (n.): fah theih lonak si. bedåre (v.): ngakchia dawt in i dawt, ngaknu tlangval an i duh sawsawh khi. bedåre, besnære, fængsle, fortrylle (v.): hren, sal bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih hri hren in a hren. Beelzebul (num.): Khuachia bawipa. befale (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen befaler sine mænd at gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah nawl a pek hna. befale (v.): nawlpek, fial. - Eksempel: Læreren befalede os at sætte os = Sayapa nih tthut a kan fial. befale (v.): ca auh uk in uk. befalende, bydende (adj.): a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi. befaling, bud (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elsk din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va daw" ti a si. befolke (v.): mi umter. - Eksempel: Byen var befolket med landmænd = Khua cu lothlo pawl an um. befolke (v.): mi nih um hnawh. - Eksempel: Europæere befolkede Amerika = Zurupmi nih America ram an um hnawh. befolkning (n.): a ummi minung dihlak. befordre, transportere (v.): lanhter, lanhpi, kalpi, pek chin. befordring, transport (n.): pekchanhnak, chanhchinnak. befragter, speditør (n.): tilawng in thil a kuatu. befri (v.): luatter, chuahter. befri (v.): dawi, hlawt. - Eksempel: Hvad vil befri et hus for rotter? = Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?. befri, sætte fri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri = Sal cu an luatter hna. befrielse (n.): tthialnak. - Eksempel: Deres afrejse var en god befrielse = An tthial hna cu kan caah a ttha, an kan hnahnawh ti lo, tinak a si. befrielse (n.): luatternak. befrier (n.): luattertu. befrugte (v.): fa pawiter. befrugtning (n.): fa pawi ternak. befuldmægtiget, fuldmægtig (n.): aiawhtu. befæste (v.): kulh, ralhau in. befæstning, fæstningsværk (n.): kulhnak, ralhau in kulhnak. begave (v.): i chuahkehpi. - Eksempel: Hun var begavet med skønhed = Mui dawh cu aa chuahkehpimi a si. begavelse, snildhed, opfindsomhed (n.): fim ngaingainak, thil ser thiamnak, mi nakin fim deuhan. begavet (adj.): hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi, pahrang a ngeimi. begavet, intelligent, ferm, fiks, behændig, dygtig, flink (adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si. begavet, opfindsom, sindrig, snild (adj.): a fim ngaingaimi, thil a thiam kho ngaimi. begejstre, betage (v.): lunglawmh tuk i ther. begejstret, enthusiastisk (adj.): thanuammi. begejstret, henrykt (adj.): lawmhnak nganpi a simi. begejstring (n.): lungthawh thanuamnak. begejstring, ekstase, henrykkelse (n.): i lawmh tuknak. begejstring, enthusiasme (n.): thanuamnak, duhnak. begejstring, henrykkelse, ekstase (n.): lawmhnak nganpi. begge (adj.): an pahnih in. begik (v.): præteritum af begå. begivenhed (n.): thil biapi a hung ummi. begivenhed, hændelse (n.): thin a cang/ummi. begivenhedsløs (adj.): thil pipa zei a cangmi a um lomi caan, ni, thil. begivenhedsrig (adj.): thil a hung ummi in a khatmi. - Eksempel: En begivenhedsrig aften = Thil tampi a um, a cangmi, zanlei. begrave (v.): vui, phum, thlan chung vui. begravelse (n.): mithi vui, ruakvui pumhnak, ruakvuinak. begreb (v.): præteritum af begribe. begreb, ide, tanke (n.): ruahnak, lungchung in suaimi hmanthlak. begrebet (v.): perfektum participium af begribe. begrebsordbog, thesaurus (n.): fimnak le hngalhnak khonnak cauk. begribe, forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Han begriber (forstår), hvad han læser = A relmi kha a hngalh. begribelig, forståelig (adj.): hngalh khawhmi a simi. begræd (v.): præteritum af begræde. begræde (v.): zun ngaih, tah. begrænse (v.): ri serpiak. begrænse, indskrænke (v.): kham, tuah khawh ding a ri khiahpiak. begrænset (adj.): donghnak a ngeimi, tlinlonak a ngeimi. begrænsning (n.): ri chiahpiaknak. begrænsning, restriktion, indskrænkning (n.): khamnak. begynde (v.): hramthawk, thawk, thok. begynde (v.): kau. - Eksempel: Jeg begyndte at skyde = Mei ka kau. begynde, indlede, starte (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk. begyndelse (n.): hramthawnak caan. begyndelse (n.): a thawkterte ah, thawknak. begyndende, indledende (adj.): a hmasa bik a simi, a hramthawknak a simi. begynder (n.): a thiam rih lo a thawkka lawng a simi, cawnnak aa thawkka. begynder, novice (n.): aa thawkka a simi, phungki a cawng liomi. begær, liderlighed, lyst (n.): pumsa duhnak, duhnak tthawng. begære (v.): hngar, mitthit. begæring, anmodning (n.): halnak, nawlnak

17 begærlig (adj.): mi thil a hngarmi a mit a thimi. begærlig, grisk, gerrig (adj.): mihakkau, miduhfak. begærlig, grådig (adj.): duh a fakmi, hak a kaumi. begærlighed, grådighed, havesyge (n.): hakkauhnak, duhfahnak. begå (v.): tuah. - Eksempel: Han begik røveri = Firnak a tuah. begå underslæb (v.): rak zokhenh tiah fialmi tangka rak fir. behag, fornøjelse, nydelse, morskab, glæde (n.): nuamhnak. behag, smag (n.): duhnak. behage, glæde (v.): nuamhter, lungton. - Eksempel: Legetøj glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a lawmhter hna. behagelig (adj.): a nuam, a ttha, a nuammi thil. behagelig, komfortabel, magelig (adj.): a nuammi. behagelig, tiltalende (adj.): nuamhnak petu a simi. behandle (v.): kut in tongh. - Eksempel: Behandl bøgerne omhyggeligt = Cauk kha ralring tein tawng hna. behandle (v.): tonghthamning. - Eksempel: Hun forstår at behandle børnene = Ngakchia tonghthamning kha a thiam hna. behandle (v.): tuah. - Eksempel: Kusken behandler sine heste godt = Rangleng mawngtu nih a rang kha ttha tein a tuah hna. behandle (v.): damter ding i tuah. - Eksempel: Lægen behandler patienterne = Sibawi mizaw kha dam hna seh ti in a tuah hna, si a pek hna. behandle (v.): ceih, chim, ttial. - Eksempel: Avisen behandlede emnet vandforsyning godt = Tadinca nih ti kong kha ttha tein a ttial. behandle dårligt, mishandle (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem. behandling (n.): tuahtaonak, hmanning. beherske, betvinge, styre (v.): kham, sum sumter. beherske, holde i tømme (v.): sum, tlaih. - Eksempel: Hun var så vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin a hung tuk i aa sum kho lo dengmang. beherske, mestre (v.): tei, uk. beherske, mestre (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer seks sprog = Holh pasarih a thiam. beherskelse (n.): tei khawhnak, uk khawhnak. behersket, fattet (adj.): mah le mah aa uk khomi, a thin a lau lomi. beholde (v.): mah ta. - Eksempel: Denne bog må du beholde = Hi cauk hi naa chiah awk na ta a si. beholde, tilbageholde (v.): umter peng. beholder (n.): thil chiahnak, zalte hna, bawmte hna. beholder, container (n.): thil khumhnak i hmanmi thingkuang, pung. beholdning (n.): ngeihmi thilri. behov, fornødenhed (n.): herhnak, herhmi thil. behændig (adj.): thiam, fim. - Eksempel: Han er en behændig taler = Biachim thiam ngaimi a si. behændig, dygtig, flink, begavet, intelligent, ferm, fiks (adj.): a fimmi, a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer = Amah cu lehtama thiam ngaimi a si. behændighed (n.): kut hman thiam, lungthin hmanthiam. - Eksempel: En god kirurg arbejder med behændighed = Sibawi thiam nih cun thiam tein a hlai hna. behændighedskunst, kunstgreb (n.): kut ttuan rannak in tuahmi mitleh. behørig, tilbørlig, passende (adj.): aa tlakmi, a hmaanmi, a thami. behøve (v.): herh. - Eksempel: Småbørn behøver mælk = Ngakchia nih hnuk an herh. bejle, fri (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh. bejlen, frieri (n.): ngaknu tlangval i helhnak. bejler, frier (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu. bekende, tilstå, vedgå, indrømme (v.): phuan. bekendelse, indrømmelse, tilståelse (n.): phuannak. bekendt (n.): theihngalh. - Eksempel: Han er bare en bekendt = Amah cu ka theihngalh menmen a si. bekendt (adj.): minthangmi. bekendtgøre (v.): thawngthanh, thanh, zapi theihter, theihter, mi theihter, ca in siseh, hmanthlak in siseh. bekendtgørelse (n.): thawngthanhnak tuahmi, thanhnak, zapi theihternak. bekendtgørelse, kundgørelse (n.): theihter chungnak. bekkasin (n.): cirdawt. beklage (v.): ngaihchiatnak langhter, a poi ti ngai. beklage, fortryde (v.): ngaichih. beklage sig (v.): phunciar, phunzai. beklagelig (adj.): ngaihchiat awk a simi thil. beklagelig, sørgelig (adj.): zaangfah awk tlak, ngaihchiatpi awk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i en sørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiin a um. beklagelig, sørgelig, jammerlig (adj.): ngaihchiat awk tlak a simi, ttah awk tlak a simi. beklæde, besætte (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo. beklæde, drapere (v.): thilpuan in tamh. beklæde, klæde (v.): puan aih, hnipuan pek. beklædning, forhudning (n.): khuhnak, tuamnak. bekostning, udgift, omkostning (n.): phaisa hman awk i pekmi. bekræfte (v.): a hmaannak langhter. - Eksempel: Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde = A chimmi kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter. bekræfte (v.): fianter, a hmaan taktak ti kha fianter, fehter. bekræfte, attestere, bevidne (v.): a si ti langhter, a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin. bekræfte, stadfæste (v.): fehter. bekræftelse (n.): a hmaan taktak ti i finaternak. bekræftende (adj.): a si ti in leh, a hman ti in leh. bekvem, nem, praktisk (adj.): banh khaw, phak khawh, lam naite i a ummi. bekvem, passende, praktisk (adj.): a remmi caan, a remmi thil. bekymre (v.): lungre theih. - Eksempel: Moderen er bekymret for sit barns sikkerhed = A nu cu a fa himnak kong a ruah ah a lungre a thei. bekymre sig (v.): ralring tein um, lung retheih. bekymret (adj.): lungreithei in um. - Eksempel: Han er bekymret for sit helbred = A ngandamnak kong ah lung rethei in a um. bekymring (n.): lungretheihnak, hmailei thil kong lungretheihnak. bekymring (n.): lung retheihnak. - Eksempel: Jeg ønsker, jeg kunne blive fri for bekymring = Lung retheihnak in luat kho ning ti ka duh. bekymring, omsorg (n.): zaangfahnak, zawnruahnak, lungretheihnak. bekæmpe, kæmpe (v.): ral doh in doh. bekæmpe, opponere mod, gøre modstand mod (v.): doh, al ralchanh. bekæmpe, slås, kæmpe (v.): ral doh, ral tuk. belagde (v.): præteritum af belægge. belagt (v.): perfektum participium af belægge. belaste, anstrenge (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter. belastning (n.): a rengtu rihnak asiloah tha. - Eksempel:

18 Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker = Hri cu a lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter. belastning (n.): harnak. - Eksempel: Belastningen af de søvnløse nætter gjorde hende syg = Zan ih lo i a umnak harnak nih khan a zawtter. belejre (v.): kulh, ralkap nih kulh. - Eksempel: Han var belejret af sine fjender = A ral nih an kulh. belejring (n.): ralkap nih kulh. belevenhed, høflighed (n.): khuapi chung nunning. beliggende (adj.): chiah, umter. - Eksempel: Skolen er beliggende midt i byen = Sianginn cu khua laifangah a um. beliggenhed (n.): umnak hmun. beliggenhed, position (n.): umnak hmun. belyse, forklare (v.): fianter, a sullam fianter. belysning, forklaring (n.): fianternak. belysning, illumination, oplysning (n.): ceuternak, fianternak. belægge (v.): dakter, a dak (daak). - Eksempel: Indersiden af kedlen er belagt med kalk = Ketteli a chunglei kha thung in a dak. belægge (v.): pan tein khuh, tuam, benh. - Eksempel: Disse kopper er belagt med guld = Hi hrai cu sui in pan tein an tuam hna; sui an hut. belærende, didaktisk (adj.): cawnpiaknak ca i hmanmi. - Eksempel: En belærende historie = Cawnpiaknak tuanbia. belærende, lærerig, instruktiv (adj.): mi cawnpiak khotu a simi. belæst, lærd (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi. beløb (n.): cu zat kha zat timi. belønning (n.): laksawng. belønning, gengældelse (n.): chamnak, pek tthanmi thil. belønning, præmie (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiah lengmangmi. bemyndige (v.): nawl pek. bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg bemærker, at du har en ny hat på = Luchin thar naa chinh ti kan hmuh. bemærke (v.): chim. - Eksempel: Han bemærkede, at han ville være fraværende i morgen = Thaizing cu ka um lai lo, tiah a chim. bemærke, lægge mærke til (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde du mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?. bemærke, observere (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede en mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa a chuah kha a zoh. bemærkelsesværdig (adj.): cinken awk a tlakmi, chingchiah awk a tlakmi, a ttha khunmi, hngalh awk tlak a simi. bemærkelsesværdig, betydningsfuld (adj.): minthangmi, i chingchiah awk a tlakmi. ben (n.): ke. benskinne (n.): ngal tuamnak phaw. benytte, bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at skære kød = Sa cannak ah nam kan hman. benzin (n.): petrol. benzintank, tank (n.): mawttawka chung i petrol chiahnak kuang. benzintank, tankstation, servicestation (n.): petrol zuarnak inn. benægte, modsige, bestride (v.): a si lo ti ; al, hlawt. benægtelse, dementi, nægtelse (n.): thil pakhatkhat a si lo ti. benægtelse, negation, nægtelse (n.): alnak, duh lonak. benævne, nævne, kalde (v.): min sak, min pek. benåde (v.): dantatnak in luatter. benåde, tilgive (v.): ngaihthiam. benådning, tilgivelse (n.): ngaihthiamnak. beordre, befale (v.): nawlpek. beredt, parat (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi. beredthed, beredskab (n.): ralring tein umnak. beredthed, parathed (n.): timh cia tein umnak. beredvillighed, raskhed (n.): thil tuah tik le bia khia tikah khulrang teil tuah khawhnak. beregne (v.): tuak. - Eksempel: Han beregnede prisen for huset = Inn man kha a tuak cang. beregne (v.): tuak, rel ruah. - Eksempel: Du må beregne omkostningen, før end du bestemmer dig for at købe = Ka cawk lai tiah na ti hlanah a man na tuak hmasa lai. beregne, udregne, regne (v.): kanan in tuak. beregning (n.): kanan tuaknak, relnak, tuaknak. berejst (adj.): khual tampi a tlawngmi. berette (v.): chim. berette, fortælle, opregne (v.): rel. - Eksempel: Han opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a hun chimrel hna. berettige (v.): a hmu dingmi siter. berettigelse, retfærdiggørelse (n.): thiamcoternak. berettiget, forsvarlig (adj.): thiamcoter khawh a simi. berigelse (n.): rumternak, tthatternak. berigtige, rette, korrigere (v.): palhnak hngalh i remh tthan. berlinerpfannkuchen (n.): changreu thlummi phun khat. berolige (v.): daihter, dai tein umter. berolige (v.): a si hrimhrim lai tiah chimh tthan, lungfehnak pek tthan. beroligelse (n.): a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak. beroligende (adj.): dai tein umternak a simi, fah theih lonak si. berrette, fortælle (v.): chim, konglam chim. beruse (v.): rit, rit. beruselse, fuldskab (n.): ritnak. berusende middel (n.): rit khawhmi thil, zu. beruset, bedugget, påvirket (adj.): zurimi, zu a rimi. berygtet, notorisk (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi. berømme, prise, lovprise (v.): thangtthat. berømmelig, herlig (adj.): a sunglawimi. berømmelse (n.): thangthat minthannak. berømt (adj.): minthangmi. berømthed, notabilitet (n.): minthangmi, thangthatmi. berøre, røre (v.): tongh. berøring, forbindelse, kontakt (n.): tongh, thil pakhat le pakhat an i thnghnak. berøring, kontakt (n.): hngalhternak. - Eksempel: En avis holder en i berøring med verden = Tadinca nih vawlei cung thil umtuning a kan hngalhter peng. berøve (v.): thih tak i ngaihchiat, lunglen. berøve, fratage (v.): lakpiak, chuh. besad (v.): præteritum af besidde. besat (v.): perfektum participium af besætte. besatte (v.): præteritum af besætte. bese, besigtige, inspicere, syne (v.): zoh. besejre, overvinde (v.): tei, ral tei. besidde, bebo (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah kanmah kan um. besidde, eje, have (v.): ngeih. besiddelse, besættelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel: Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk. besiddelse, eje, ejendom (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak. besiddelse, ejendom (n.): thilri. besigtige, inspicere (v.): ttha tein zoh, zoh. beskadige, skade (v.): hrawh. beskadige, såre, kvæste (v.): hliam, hma putter, fahter. beskadigelse, skade (n.): rawhralnak

19 beskar (v.): præteritum af beskære. beskatning (n.): ngunkhuai kholhnak. beskatte (v.): ngunkhuai kholh. beskeden (adj.): ttha tuk nuam tuk a si theng lomi. - Eksempel: Han boede i et beskedent hus = Inn zafang ah a um. beskeden (adj.): i titernak zeihmanh a ngei lomi. beskeden, fordringsløs (adj.): aa porhlaw lomi, aa namhmi, aa khiammi, aa uangthlar lomi. beskeden, jævn (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai. beskeden, stilfærdig, tilbageholdende (adj.): aa loklei lomi, langh a duh lomi. beskeden, ydmyg (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem er en beskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si. beskeden, ydmyg, simpel, ringe (adj.): toi i aa dor ngaimi. beskedenhed, fordringsløshed (n.): porhlawtnak lungthin ngeih lo, toidornak. beskidt, snavset, smudsig (adj.): a hnawmmi, a thur, a thurmi, aa filhhnawmmi. beskrev (v.): præteritum af beskrive. beskrevet (v.): perfektum participium af beskrive. beskrive (v.): kong chim. beskrivelse (n.): kong chimnak. beskrivelse (n.): kong. - Eksempel: Han giver en beskrivelse af sit liv som soldat = Ralkap a rak si lio kong kha a chim. beskrivende, deskriptiv (adj.): kong chimnak a simi. beskue, betragte, overveje (v.): saupi ruah. beskylde, anklage (v.): puh, sual puh, sualnak ah aa tel ve ti langhter. beskylde, anklage, sigte (v.): sual puh. - Eksempel: De anklagede ham for mord = Lainawn an puh. beskyldning (n.): puhnak. beskytte (v.): hunphenh, phaw in chonkanh. beskytte, sikre (v.): i runven. beskyttelse (n.): huhphenhnak. beskyttelse, ly, læ (n.): dornak hmun. beskyttende (adj.): huhphenhnak a simi. beskytter, protektor (n.): hupphengtu. beskæftigelse, erhverv, bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?. beskære (v.): tthumh. - Eksempel: Han beskar sine udgifter = A tangka hmanmi a tthumh. beskære (v.): phaisa hmanmi tthumh. beskære (v.): tawi tein riam. beskære, forkorte, afkorte (v.): tanpiak, thumhpiak. beskære, hugge af, kappe (v.): cik, tan. beskære, studse, klippe (v.): ceh, tan, rem tein tuah, tamh. - Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna. beskåret (v.): perfektum participium af beskære. beslaglægge, gribe, tage (v.): tlaih, seh, chuh. beslaglægge, konfiskere (v.): chuh. beslaglæggelse (n.): tlaihnak, chuhnak. beslutning (n.): biakhiahmi, kan tuah lai tiah biakhiahmi. beslutning, bestemmelse, afgørelse (n.): biakhiahnak. beslutsom (adj.): ruah ciammam tein tuahmi, lung tthawng ngaiin tuahmi. beslutte, bestemme (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia khiah. beslutte, bestemme, afgøre (v.): bia i khiah, lung i thleh. beslutte sig til (v.): lung i thlek. beslægtet (adj.): sahlawh rualchan lei in i pehtlaih, i lawh, i bangh. beslægtet (adj.): sahlawh rualchan si. - Eksempel: Jeg er ikke beslægtet med ham = Amah he kan i rualchan lo. besmitte, forurene (v.): thurhnawmhter. besmittelse, forurening (n.): thurhnawmhternak. besmykke, forskønne, udsmykke (v.): 1. tamh, dawhter tthatter deuh, pehsauh, chap. besnakke, lokke (v.): lem. besnære, fængsle, fortrylle, bedåre (v.): hren, sal bantukin hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih hri hren in a hren. besnærende, bestikkende (adj.): leng lang i dawh ngai i ser i a chung i a ttha ttung lomi. bespise, give mad, fodre (v.): rawl pek. bespottelse, blasfemi (n.): thurhhnawmhnak. bespottelse, hån (n.): nehsawh, serhsatnak. bestak (v.): præteritum af bestikke. bestanddel, ingrediens (n.): cawhla, thil cawh tik i a rak i tel vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg = Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si. bestandig, evig (adj.): zungzal, aa hmun zungzalmi, tuah zungzalmi. bestandig, stadig (adv.): a zungzal in, atu le atu. bestandig, stadig, uforandret, konstant (adj.): i thleng loin mah ningte a simi zumh awk tlakmi. bestandig, uophørlig, vedvarende, stadig (adj.): a peh thluahmahmi, cat lo in a ummi. bestandig, varig, stadig, permanent (adj.): a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi. bestandighed, stadighed, varighed (n.): saupi a nguhmi thil sinak. bestandighed, standhaftighed (n.): zumhnak tthial lo tein i tlaih peng. bestemme, afgøre, beslutte (v.): bia khiah, bia i khiah, lung i thleh, lung i thlek. bestemme, beslutte (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia khiah. bestemme, dekretere, forordne (v.): biachah. bestemmelse, afgørelse, beslutning (n.): biakhiahnak. bestemmelse, forordning (n.): nawlbia. bestemmelsessted, rejsemål, destination (n.): phak i tinhmi hmun. bestemt, afgrænset (adj.): a fiang, a tliangmi, ri khiahmi. bestemt, ganske vist, sikkert (adv.): pel lo tein. bestemt, resolut (adj.): a lung a fekmi, a ral a tthami. bestemt, særlig, speciel (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta, thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi tthutdan thengte khi ka pa ta a si. bestemthed, beslutsomhed (n.): fek tein lung chiahnak. bestialsk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel = saram bantuk ziaza. bestige, klatre op ad, klatre, stige (v.): kai, thingkung kai. bestige, stige op (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten = A rang aa cit. bestikke (v.): ziknawh pek. bestikkelig, korrupt (adj.): ziknawh lak a duhmi. bestikkelse, korruption (n.): ziknawh, ziknawh einak. bestikkende, besnærende (adj.): leng lang i dawh ngai i ser i a chung i a ttha ttung lomi. bestille (v.): ka pe tiah hal. - Eksempel: Hun bestilte mad fra butikken = Rawl dawr in rawl a cah. bestilling, beskæftigelse, erhverv (n.): rian. - Eksempel: Hvad er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?. bestilling, profession (n.): rian. - Eksempel: Hans bestilling er byggeri = A rian cu innsak a si. bestod (v.): præteritum af bestå

20 bestride, benægte, modsige (v.): a si lo ti ; al, hlawt. bestride, gendrive, tilbagevise (v.): hun leh i a si lonak hun langhter ve, hun al. bestræbe sig for, stræbe (v.): zuam. bestræbelse, anstrengelse (n.): thazang chuah, zuamnak. bestukket (v.): perfektum participium af bestikke. bestyrelse (n.): rianttuantu bu, zohkhentu bu. - Eksempel: Skolebestyrelse = Sianginn zohkhentu bu. bestyrer, direktør, leder (n.): uktu, hmuhsaktu. bestyrtelse (n.): thlalaunak, ttihnak, launak. bestøve (v.): ci cawhter. - Eksempel: Blomster bliver bestøvet af bier = Pangpar cu khuai nih an ci an cawh hna. bestå (v.): a chung i um. - Eksempel: En uge består af syv dage = Zarh khat chungah ni sarih a um. bestå (v.): awn. - Eksempel: Han bestod sin eksamen = A camipuai a awng. bestå (v.): nun. - Eksempel: En kirke kan ikke bestå uden medlemmer = Khrihfabu cu a minung um loin a nung kho lo. besudle (v.): thurthnawmhter. besudle, tilsmudse (v.): thurhhnawmh. besveg (v.): præteritum af besvige. besveget (v.): perfektum participium af besvige. besvige, bedrage (v.): hlen, lih in i lak. besvime (v.): lungmih i zei hngal loin um. besvime, falde i afmagt (v.): lau tuk i mah hngal lo i um, a thi bantuk i um. besvær, gene, ulejlighed, ulempe (n.): caan rem lonak, harnak peknak. besvær, mas (n.): harnak, a hlei rian. besvære, bebyrde (v.): donh. besvære, plage (v.): hnahnawhnak pek, harnak pek. besværgelse (n.): camh, camhnak i bia an chimmi. besværlig (adj.): hnahnawh petu a simi, mi hnahnok a simi. besværlig, slidsom (adj.): a harmi rian. besværlig, ubekvem, ubelejlig (adj.): a caan a rem lomi, harnak pekmi. besværlig, uhåndterlig, byrdefuld (adj.): thil hnahnawk a simi, dawntu a simi. besværlig, vanskelig (adj.): hnahnok a simi. besværlighed, lidelse, genvordighed (n.): hahnak. besynderlig, mærkelig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. - Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um bal lomi va tete kan hmuh hna. besynderlighed, særhed (n.): hawi he i lawh lonak. besætning (n.): sattil zuatmi. besætning (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev solgt med sin besætning = Lo cu a sattil hna he an zuar dih. besætning, mandskab (n.): tilawng, vanlawng tlanglawng cung i rian a ttuanmi hna. besætte (v.): lungthin chung i a khah in khah, helhkam ngai. besætte (v.): teinak in co. - Eksempel: Fjenderne besatte vores landsby = Ral nih kan khua an lak i an um hnawh. besætte (v.): uk. - Eksempel: Vrede besatte ham = Thinhunnak nih a uk. besætte, beklæde (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding ahohmanh an hmu hna lo. besættelse (n.): lungthin helhkamnak. besættelse, besiddelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel: Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk. besøg (n.): lennak. besøge (v.): len. - Eksempel: Jeg vil besøge min ven = Ka hawi len ka duh. besøge (v.): len. - Eksempel: Vores præst vil besøge os i morgen = Thaizing ah kan pastor a kan leng lai. besøge, tage til (v.): veh, va kal, kal hnawh. - Eksempel: Mange tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mi tampi cu rili kam ah an kal lengmang. besøgende, gæst (n.): lengtu. beså (v.): præteritum af bese. betage, begejstre (v.): lunglawmh tuk i ther. betage, fascinere (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi bang a tlaih ko. betage, fængsle (v.): lungthin tlaih, sal tlaih i tlaih. betagende, rørende (adj.): lung hlau ngai a simi, lung su ngai a simi. betaget (adj.): i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi. betale (v.): cawk. - Eksempel: Han betaler fem kyats for sin hat = A lu khuh fang nga in a cawk. betale (v.): pek. - Eksempel: Han betaler ham fem kyats = Tangka fang nga a pek. betale tilbage, tilbagebetale (v.): pek tthan. betaling (n.): lakhah. - Eksempel: Hans betaling er tredive kyats om måneden = A lahkhah cu thla khat ah sawm thum a si. betaling (n.): peknak. betalingsevne, solvens (n.): leiba cham khawhnak. betegne (v.): sullam hei langhter. betegne, karakterisere, kendetegne (v.): ziaza ningte langhter. betimelig, i rette tid (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi. betinge sig, stille som betingelse (v.): hnatlaknak ding ca i ttha tein i chimh ciami. - Eksempel: Han stillede som betingelse, at han kunne få en måneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen = Rian hi ka ttuan ahcun, kum khat ah thla khat lengmang akhonh nan ka pek hnga, tiin a chim cia hna. betingelse (n.): sining, umtuning. - Eksempel: På betingelse af at = A si ahcun. betingelse (n.): cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak. - Eksempel: Fredsbetingelserne = Daihnak duh ahcun hi bantuk hi bantuk nan tuah hnga timi bia i kamnak. betingelse, klausul, forbehold (n.): cuti in a si ahcun cu bantukin a si lai tiin ttialmi ca. betingelsesløs (adj.): a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi. betjene (v.): hman. - Eksempel: Hun kan betjene en symaskine = Thiltthitnak seh a hman khawh. beton (n.): lungdenmi. betone (v.): fak khun deuh in chim. betone, understrege, lægge vægt på (v.): biapi in lak. - Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih kanaan kha biapi in a lak/a ruah. betoning, tryk (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnak cafang aw. - Eksempel: I 'hero' er trykket på første stavelse = 'Hero' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'he' cungah khan a si. betragte (v.): zoh. - Eksempel: Katten betragtede mig, da jeg tog hendes killing op = A fa ka lak ah khan chizawh nih a ka zoh. betragte, anse for (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at være den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik i ruahmi a si. betragte, overveje, beskue (v.): saupi ruah. betragte som, regne for (v.): rel. - Eksempel: I Engelsk lov regnes en mand for uskyldig, indtil hans skyld er bevist = Mirang upadi ah cun mi cu, na sual, ti khawh hlanah cun sual lo ah rel a si. betragtelig, anselig, betydelig (adj.): ruah awk tlak, tam nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år = Tukum cu ruah tam nawn a sur

Dansk-Lai Ordbog December 2012

Dansk-Lai Ordbog December 2012 Dansk-Lai Ordbog December 2012 Denne ordbog repræsentere en væsentlig udvidelse i forhold til den første udgave. Blandt andet er stærke og uregelmæsige former af udsagnsord og navneord blevet tilføjet.

Læs mere

Nyt fra Baptistkirken Bornholm

Nyt fra Baptistkirken Bornholm PRÆST Camilla Westen er på barsel, blykobbevej 17, 3700 Rønne E-mail: cwbaptistkirkenbornholm@gmail.com Træffes bedst: man: 16.30-17.30 tirs - fre: 09.00-13.00 tlf: 51927755 MGH. RÅDSFORMAND Jesper Pedersen

Læs mere

Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den version, hvor det danske ord efterfølges af det

Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den version, hvor det danske ord efterfølges af det Dansk-Falam Ordbog Dansk-Falam Ordbog er blevet til på grundlag af en online English-Falam ordbog. Her har jeg valgt den version, hvor det danske ord efterfølges af det engelske i parentes. Online findes

Læs mere

Falam-Dansk Ordbog Esbjerg 2015

Falam-Dansk Ordbog Esbjerg 2015 Falam-Dansk Ordbog Esbjerg 2015 Denne ordbog er blevet til udfra en online ordbog English-Falam Dictionary. De engelske ord og begreber er blevet erstattet med de tilsvarende danske. Dernæst er der blevet

Læs mere

Billedordbogen DigTea

Billedordbogen DigTea a Billedordbogen cb DigTea John Præstegaard a Billedordbog cb DigTea John Præstegaard ABC-billedordbogen John Præstegaard 1. ebogsudgave, 2013 DigTea Illustration: John Præstegaard Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Et hul i taget. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24)

Et hul i taget. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 3 Et hul i taget Ugens tekst og referencer: Luk 5,17-26. Den store Mester, kap. 27. Huskevers: En ven kan være mere trofast end en bror. (Ordsp 18,24) Hovedformålet er, at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Retskrivningsprøve 8. klasse

Retskrivningsprøve 8. klasse Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen I dette nummer vil du kunne læse om: Et halloween indlæg fra skolens store græskarmand om efterår og kommunevalg Velkommen til Nyt Nuntius. Velkommen til et nyt layout og en ny måde at præsentere vores

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Kapitel 2. 1. december De er anholdt

Kapitel 2. 1. december De er anholdt Kapitel 2. 1. december De er anholdt Et sted i København I er anholdt. Selvom man har set og hørt denne sætning masser af gange i fjernsynet, så var det en chokerede og ganske rædselsfuld bemærkning sådan

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Materiale til klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med. Kapitel 12, Forløb om forlyde.

Materiale til klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med. Kapitel 12, Forløb om forlyde. Forlydsopgaver Børnene skal i hver opgave sætte streg fra hvert billede til det bogstav (bogstavslyd) som ordet starter med. Børnene skal have at vide inde, at de gerne må spørge sidemanden eller underviseren,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere