på Det Kongelige Teater
|
|
- Nora Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MUSIK & FORSKNING Seminar F.L.Æ. Kunzens opera Holger Danske (1789) på Det Kongelige Teater Fire indlæg fra et musikdramaturgisk seminar afholdt af institutterne for Teatervidenskab og Musikvidenskab ved Københavns Universitet og Den Kongelige Opera på Det Kongelige Teater den 28. september Indlæg fra: Professor Heinrich W. Schwab (Musikvidenskabeligt Institut), lektor Ansa Lønstrup (Center for Tværæstetiske Studier, Aarhus Universitet), lektor Stig Jarl (Teatervidenskabeligt Institut) og stud.mag. Marie Louise Abildtrup Hansen (Musikvidenskabeligt Institut).
2 MUSIK & FORSKNING
3 MUSIK & FORSKNING HEINRICH W. SCHWAB Om genopførelsen af operaen Holger Danske på Det Kongelige Teater I Den 31. marts 1789 fandt en uropførelse sted på Det Kongelige Teater i København; ved den lejlighed trådte to unge kunstnere befordret af den daværende hofkapelmester Johann Abraham Peter Schulz frem for den musikalske offentlighed med deres opera Holger Danske. Operaen var et debutværk for den fra Korsør stammende digter Jens Baggesen og for komponisten Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen, der var født og opvokset i hansestaden Lübeck. Målt med den begejstring, som uropførelsen udløste, og ud fra de første lovende anmeldelser i aviserne, turde man være sikker på, at en varig succes ville være dette værk beskåret. Begge de unge autorer regnede derfor med tak og almindelig anerkendelse for deres arbejde. Men det gik dog helt anderledes: En af recensenterne fandt Almansaris optrin moralsk højst anstødeligt [...] Dadler man allerede Wieland med Rette, fordi han saa gierne opflammer sine Læseres Indbildningskraft med Beskrivelsen af deslige vellystige Scener, da var det sikkert endnu mere at ønske, at Holgers Digter havde vogtet sig for at fremstille dem for vore Sanser og med de mest glødende Farver at udmale, hvad hans Forgænger kun havde anlagt. Og anmelderen tilføjede: Heller ikke kan jeg tilbageholde min Forundring, at Skuespillenes Censor, Sædernes og Smagens nidkære Talsmand, har ladet denne Scene gaae uanmærket bort. Denne forargelse havde åbenbart succes; i nekrologen ved Kunzens død i 1817 kan man læse følgende om Holger Danske: [ ] en Musik, der desværre! for en enkelt Scenes Skyld er forviist fra Theatret. Kort sagt: Efter blot seks opførelser blev Baggesens og Kunzens værk trukket tilbage fra spilleplanen. Alligevel vandt operaen inden for kort tid en vis resonans hos københavnerne; et udsagn, der bestyrker denne opfattelse, var, hvad professor Carl Friedrich Cramer fra Kiels Universitet iagttog ved et besøg i hovedstaden: Mange Stykker [fra operaen] lærte man [...] straks udenad, og i Vinteren 1789 hørte man dem som Folkesange paa alle Kiøbenhavns Gader, Stræder og Vagtparader. For at glemme sin skuffelse drog Baggesen på en dannelsesrejse til Schweiz. I Bern således berettede han med nogen tilfredshed kunne han lidt senere opleve, at hans Holger selv dèr ikke var en ubekendt opera, og at de i denne by bestilte klaverudtog var udsolgt på nær et enkelt eksemplar. Kunzen, der dengang stadig måtte tjene sit brød som privat musiklærer i København, forlod få måneder senere ligeledes byen. Han gjorde det i den smertelige erkendelse, at håbet om en fast stilling i et musikerembede nu var helt uden udsigt. I København rasede en fejde, som til stadighed frembragte nye smædeog forsvarskrifter. I Ole Feldbæks bog Danmarks Identitetshistorie fra 1991 udgør Holger-
4 10 Holger Danske på Det Kongelige Teater fejden stadig væk et hovedkapitel. Uanset al strid om store operaer eller skuespil, om oplysning eller eventyr og elvertrylleri, om aristokrati versus borgerskab, om danskhed og tyskhed eller om det spørgsmål om nu Baggesen eller Johannes Ewald var landets mest fortjenstfulde poet én ting fandt musikhistorikeren Vilhelm Carl Ravn sælsomt ved et tilbageblik: Der var egentlig ikke Nogen, således skrev han i 1872, som angreb Kunzens Musik. Blandt kendere har der aldrig hersket nogen tvivl om, at Kunzens Holger Danske var et kompositorisk mesterstykke. Næsten enhver, der havde oplevet værket i København eller blot kendte det fra klaverudtoget, trykt med dansk eller tysk tekst, kom som i 1792 anmelderen i Jenas Allgemeine Literatur-Zeitung til denne eller en lignende slutning (i oversættelse): Et kunstværk, der gør digter og komponist lige megen ære; begge har haft en lykkelig hånd med henblik på stykkets teatralske virkning. Den renommerede leipziger-musikolog Hermann Kretzschmar affattede i 1919 sin dom funderet på en bred musikhistorisk sammenligning med disse ord (i oversættelse): Kunzens hovedværk er hans Holger Danske eller Oberon, et vidunderligt selvstændigt arbejde af en komponist, man kunne kalde den nordiske Cherubini. Der forekommer her ideer og melodier, som dengang ikke fandtes hos andre komponister. Kunzen anvender nationale ballader, han giver Oberon et ledemotiv, han skriver en ouverture, der afspejler hele dramaet som i Webers Oberon er her en lang, hemmelighedsfuld horntone det betydeligste træk; han er det elegiskes og den romantiske sentimentalitets mester uden nogen form for manér, den interessanteste og ædleste blandt samtidens eventyroperaer. Kretzschmar bemærker ikke her specielt, at (og på hvilken måde) Kunzens opera er en gennemkomponeret opera. Musikken tillader ikke nogen afbrydelse af det dramatiske forløb, altså heller ikke noget publikumsbifald, før de enkelte akter slutter. Dette bliver særlig tydeligt ved overgangen til Rezias store scene i første akt, hvor hendes Holger kommer til syne i drømme. Denne scene er helt egenartet; scenen i Rezias soveværelse opstår umiddelbart af det forudgående, som havde vi allerede at gøre med film, hvorfra man kender overblændingsteknikken. Efter B-dur akkorden på første slag, som 4. scene slutter med, klinger i bassen enkelte b-toner videre og former introduktionen til Rezias sang (se eksemplet på modstående side). Man må forestille sig dette nøjere endnu en gang: I overgangen mellem 4. og 5. scene i 1. akt forsvinder Holger og Kerasmin gradvist i skoven, og Rezia vågner lidt efter lidt af sin drøm. Kunzen skifter således på få sekunder mellem handlingssteder, der ligger tusinder af kilometer fra hinanden. Hvordan er mon denne overgang blevet realiseret i København dengang? Mens Holger tænker på en endnu ukendt brud og Rezia på en endnu ukendt brudgom, gør tidskunsten musik det tydeligt for os, at disse to mennesker takket være musikkens og eventyrets underkraft allerede er inderligt forbundne. Og at komponisten virkelig har ment det således, tydeliggør et blik i hans autografe partitur, hvor disse dele er sammenføjede. Det var den for sine kompositionsanalyser højt værdsatte Peter Grønland, som i 1790 i en længere vurdering fremlagde denne operas fortrin og nyheder. Han kaldte Holger Danske ein wahres Genieprodukt, og han beklagede sig hovedrystende over den i København indtrufne situation, at denne opera ikke blev opført mere. Og dette skete endda i disse årtier, hvor Kunzen i 1795 kaldet til København som musikdirektør for
5 H.W. Schwab: Om genopførelsen af operaen Holger Danske 11 F.L.Æ. Kunzen: Holger Danske, overgang mellem 4. og 5. scene (klaverpartitur) Det Kongelige Kapel havde i hvert fald en smule medbestemmelse for Det Kongelige Teaters spilleplan. I København havde man stadigvæk ikke kunnet finde behag i Grosse Oper eller i det musikalske eventyrs genre. Selv Mozarts Tryllefløjten mødte her som det er kendt af samme grunde afvisning, og den blev ikke opført i sin helhed før i På grund af det moralsk anstødelige blev kun 1. akt af Holger Danske opført koncertant ved en af Enkekassekoncerterne i Kendsgerningerne vedrørende operaens receptionshistorie er disse: På Det Kongelige Teater faldt Holger Danske i en dyb Tornerosesøvn, der skulle vare mere end 150 år. Først i 1941 lykkedes det på teaterhistorikeren Torben Kroghs initiativ endnu engang at henlede opmærksomheden på operaen. Efter denne opførelse var man mere end forbavset over værkets musikalske kvaliteter. Musikhistorikeren og kritikeren Niels Friis påviste den inspirerede syntese af alt, hvad 1700-tallets opera havde frembragt. Han fandt Holger Danske et ejendommeligt og særpræget førromantisk værk. Operaen forekom ham at være Mesterværket fremfor noget indenfor vor tidligste, nationale Opera-Litteratur. Og Sven Lunn, førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og en speciel kender af dansk musik, betragtede 1941 Holger Danske som en af Juvelerne i den danske Opera- Litteratur, ja selv maalt med international Alen staar den højt.
6 12 Holger Danske på Det Kongelige Teater Til dette må man sige, at selv et mesterværk må have chancen for at præsentere sig i sin egenart. Kompositioner, der ikke bliver opført, er og bliver døde. Og Holger Danske faldt til stadighed tilbage i en langvarig søvn, selv efter de forskellige genopvækkelsesforsøg 1912 i Cæciliaforeningen med en koncertant version, 1941 og 1944 på Det Kongelige Teater såvel som i 1985 i Danmarks Radio, igen koncertant hvor næsten alle eksperter var enige om, hvilket stortartet værk den danske musikhistorie besidder med denne opera. Og de, der ud af skaren af professionelle kritikere i 1941 talte imod yderligere opførelser, tilstod også åbent hvilke grunde, der havde bevæget dem til det. Således erklærede en kritiker i Nationaltidende: Desværre har den opnaaet at spærre Vejen for fire nye danske Arbejder [...], som Teatret ikke har haft Tid til at gøre færdig paa Grund af litteraturhistorisk Optagethed. Endnu engang lå begrundelsen ikke i Kunzens musik. Med hensyn til Holger Danske skete i 1995 noget afgørende. For første gang overhovedet lykkedes det med cd-indspilningen af denne opera at få et værk af Kunzen på musikmarkedet (dacapo ). Den første indspilning af operaen fik megen ros og blev straks udmærket med Dansk Grammy Og hvornår er et dansksproget musikværk nogensinde tidligere blevet nomineret til Grammy Award 1997, der uddeles i New York? Det er med sikkerhed udelukket, at lokalpatriotiske interesser kan have spillet ind ved denne internationale nominering. Det, der er sket, er selvfølgelig, at produktet selv har både overrasket og gjort indtryk. Amerikaneren David Johnson, musikkritiker gennem mange år, kommenterede i tidsskriftet Fanfare begivenheden som følger: Another buried masterpiece comes to light and permanence [...] the innovative quality of the Danish opera is astonishing. Taken together with the symphonic treatment of its orchestra, the variety of its concerted numbers (from simple ballad to almost Meyerbeerian scenes involving multiple soloists and chorus), the quick scene changes as the music continues to play, the exciting plot in equal parts fairy tale, love story, Turkish opera, and rescue opera Holger Danske may well be the first opera of the Romantic age. Til sidst hedder det her sågar emfatisk: If I don t include this recording in my year-end list of preferences, may my right hand forget its cunning (Fanfare, sept./oct. 1996). Den hjemlige presse reagerede ikke mindre positivt: Holger er vågnet!, forkyndte en overskrift i Berlingske Tidende. Og konklusionen lød her til slut: Heldet har ikke været med Holger Danske. Men der skal også mere end held til, hvis det skal lykkes. Og bag dette musikalske resultat er et mesterligt komponeret værk dukket frem. Man kan håbe at Det Kgl. Teater tager handsken op og forløser operaen sådan som den er tænkt: scenisk ( ). John Christiansen stillede i JyllandsPosten næsten det samme spørgsmål: Hvorfor ikke opføre Holger Danske på Det Kongelige Teater? Den strutter af god musik. Operaen er bedre end flere af de national-historiske operaer, som svenskere har taget op på deres nationalopera. Det er rigtigt, at den scenisk vil være vanskeligt at håndtere med sin ofte stillestående handling, der er en mærkværdig blanding af gammeldags naturalisme og eventyr. Men det kan være en interessant opgave for en instruktør, der kan skære gennem historiens lag og føre den frem til en moderne, abstrakt og derved aktuel opførelse ( ) Sic! Og jeg applauderer, fordi jeg er alt andet end en ensidig tilhænger af en historietro opførelsespraksis.
7 H.W. Schwab: Om genopførelsen af operaen Holger Danske 13 II Hvad dengang var et påtrængende ønske, blev i året 2000 takket være operachef Elaine Padmores beslutning en realitet. Men ved premieren skete noget, der dette har jeg hørt fra personale på Det Kongelige Teater virkelig er usædvanligt: Da instruktørerne kom på scenen for at høste bifald for deres arbejde, reagerede nogle tilskuere med buhråb. Også et flertal af kritikerne angreb i deres aviser først og fremmest iscenesættelsen de kritikere, som kom med nærmere informationer om værkets handling og hovedpersoner, og som var helt opmærksomme på, at den unge danske helt Holger hos Baggesen minsandten er alt andet end en handicappet dumrian. Handlingen beretter om natur- eller eventyrvæsenerne Oberon og Titania, som søger forløsning gennem et menneskepar, der elsker hinanden så meget, at de forbliver hinanden tro i alle fristelser og i livsfare. De klare forventninger om adækvat realisation af dette blev slemt skuffet. Den kendsgerning, at værket jævnfør Baggesens og Kunzens intentioner udtrykkeligt er en danseopera, ignoreres helt og aldeles, og dansemomentet er af instruktørerne Dehlholm/Flindt reduceret til latterlige bevægelsesparodier. At man tidligere har taget dette aspekt ganske anderledes alvorligt, illustreres af det faktum, at det var Harald Lander, der var ansvarlig for koreografien i Efter sommerferien har Lars Ulrik Mortensen overtaget den musikalske ledelse. Han har i de senere år skabt sig et navn over hele Europa som cembalist og ekspert på feltet historisk opførelsespraksis. Takket være hans klaverdirektion, takket være hans improvisatoriske, højst kunstfulde indgreb i partituret, der ved hver opførelse udviklede sig og bragte nye detaljer frem, har operaen afgjort vundet i profilering. Mortensen har accentueret og det begynder allerede ved den første horntone de klanglige, gestiske og tanzartige særheder ved Kunzens værk. Desværre bliver kløften imellem disse bestræbelser på den ene side og den Dehlholm/Flindt ske statiske iscenesættelse herved endnu bredere; den største legitimitet er ganske klart på Mortensens side. Hvad han foretog sig ved de sidste opførelser og dette har, således som jeg har forstået det, ikke været klart for alle tilhørere er en sjældenhed i vore dages operahuse: et greb tilbage til en direktionspraksis, som Schulz og Kunzen udøvede den på Det Kongelige Teater omkring 1800 med direktion fra klaveret, en foreteelse fra tiden før direktion med taktstok slog igennem. I forbindelse med netop dette beklager jeg endnu engang, at Dehlholm/Flindt ikke er til stede i dag for at fortolke deres koncept. Det ville have givet os mulighed for en diskussion vedrørende performance-begrebet, som i det konkrete tilfælde for mig i det allerhøjeste er en farverig happening med musik, men ikke nogen seriøs operarealisation. Denne iscenesættelse er et udtryk for en rabiat og egocentrisk behandling af autorerne Baggesen og Kunzen. Den nu som før fornemme opgave på scenen at realisere og visualisere, hvad der udmærker såvel tekst som musik, blev her så godt som fuldstændig ignoreret. Så længe et værk som denne opera endnu ikke er erkendt i sin fulde værdi, måtte netop dette at nå frem hertil være enhver iscenesættelses fornemste opgave. Man kunne ligefrem jeg havde nær sagt omvendt tale om iscenesætterens droit moral! Også i den udenlandske fagpresse er man enig om, at den nye iscenesættelse er insofern abermals ein missglückter Stapellauf, als die mit Regie und Bühnenbild betrauten
8 14 Holger Danske på Det Kongelige Teater Konzept-Künstler Kirsten Dehlholm und Willie Flindt Kunzens romantische Zauberoper nur zum Anlass nehmen, die eigenen bildkünstlerischen Blütenträume reifen zu lassen. Ihre von Robert Wilson und vom japanischen Nô-Theater beeinflusste, bewegungsarme Personenführung lässt nicht nur die zerstrittenen Naturwesen, [...] sondern auch das Menschenpaar Holger und Rezia, deren westöstlicher Liebesbund Oberon und Titania wieder zusammenführt, den türkischen Hofstaat und den tunesischen Sultansgarten zur Light-Show und Object-Performance erstarren. Unfreiwillige Komik und falsche Assoziationen begleiten die vom optischen Geschehen bis zur Unkenntlichkeit verformte Handlung. Denne vurdering stammer fra den sagkyndige musikkritiker Lutz Lesle fra Hamburg. Og det er virkeligt svært at begrunde den københavnske performance med det, der står i Baggesens libretto eller i Kunzens partitur. Og endelig handler det altså først og sidst om en stadigvæk ukendt opera, som her blot giver stof til et ødelæggende eksperiment. Med henblik på de mange Verfremdungseffekter foreslår Lesle i værkets interesse og som særlig beskyttelse, tillige mod Det Kongelige Teaters internationale renommé og ansvarlighed: Wäre es da nicht besser, Instrumentalisten und Sänger nach Stockholm zu verfrachten und im historischen Theater zu Drottningholms Slott eine Inszenierung zu wagen, die Kunzens Märchen- und Zauberoper als das erscheinen lässt, was sie ist: dramaturgisch durchdachtes Musiktheater, Entrée zur großen romantischen Oper? (Das Orchester, 48. årg., 2000, h. 9, s. 52f). Tilbage til sagen. Operaen er først og fremmest, hvad titelbladet til det tyske klaverudtog understreger Holger Danske oder Oberon en Oberon-opera, inspireret af Christoph Martin Wielands meget berømte versepos Oberon. Ein romantisches Heldengedicht (et romantisk heltekvad). Som Oberon-opera er Kunzens værk en romantisk eventyropera, opstået på en tid nemlig revolutionsåret 1789, hvor romantikken som epoke slet ikke fandtes endnu. Og det er ikke så få historikere, som i Holger Danske ser den første romantiske eventyropera. Et sådant synspunkt forpligter naturligvis til en ny iscenesættelse, specielt når operaen ikke er indført som repertoirestykke, og ikke mindst på et tidspunkt, hvor cd ens succes vakte stor nygerrighed også i den internationale musikverden. I dag ser jeg det som min opgave fortrinsvis at tale om operaens særpræg, om kompositorisk mangfoldighed, om enkelte nyheder og om værkets kompositoriske originalitet. I det følgende vil jeg som diskussionsgrundlag kort henvise til nogle andre udvalgte fakta vedrørende ouverturen og de første scenebilleder, om Oberons rolle og funktion, som kendetegner værkets egenart, rang og individualitet, altså forhold, der kunne blive udgangspunktet for en efterfølgende samtale. Derved sætter jeg noget i fokus, som ikke er omtalt i de forskellige anmeldelser af de store københavnske dagblade. Allerede ouverturen er et overordentlig interessant stykke musik. Den begynder med en enkelt horntone, dens ubestemte varighed står for naturmagi, en mystisk klang. Det er Oberons eller elverkongens tryllehorn, som har tryllekraft og kan få mennesker til at danse. Senere ser vi eller rettere skulle vi se hornet, når naturvæsenet Oberon der er alt andet end et menneskeligt væsen som f.eks. Holger optræder på scenen: Oberon, med et Horn i en Guldkiede om Skulderen og Liliestav i Hånden, hedder det i 1789 som regianvisning. (I parentes sagt: Det er en fuldstændig absurd idé, at Oberons første optræden finder sted i et bibliotek; Oberon har mystiske kræfter; han
9 H.W. Schwab: Om genopførelsen af operaen Holger Danske 15 hersker over naturen, over storm og oceaner. Der gives ikke nogen fornuftig begrundelse for at lade ham sidde i et bibliotek, endsige, at han overhovedet kan læse bøger. I den første scene hersker efter Baggesens tekstbog og i musikken: Mørk Nat. Oberon sidder alene i en tungsindig Stilling, saaledes, at man kun utydelig kan skimte ham. I ensomhed og fuld af længsel kalder Oberon her på sin Titania, men den klagende hører til svar kun ekkoet fra sin egen stemme musikalsk set en meget gribende situation. I Dehlholms version ser vi på scenen en biblioteksbetjent, stående bag Oberon. For den teatergænger, der kender teksten, er der tale om en potenseret parodi, specielt når som her Oberons svensk intonerede klage kommer tilbage som ekko i en dansk intonation. Og for det andet: I hele Dehlholms iscenesættelse ses ingensinde et horn, til gengæld omkring to dusin Aida-trompet-lignende instrumenter, og de selv samme personer, som efter Baggesens libretto skulle tvinges ud i en hvirvlende dans som følge af tryllehornets klang, spiller sandt for dyden selv disse instrumenter!? Den slags skiften hornet ud med en flot række fanfare-trompeter ser naturligvis godt ud, specielt for folk, der ikke kender noget til originalen og derfor ikke forstår sammenhængen. Men forvekslingen er meget uheldig: Den bespotter både værkets og instrumenternes symbolik. Oberons horn denne i operaens begyndelse intonerede horntone repræsenterer eller fremkalder i Kunzens opera virkelig en første anelse af romantikkens eventyrverden. Hornet er et velkendt og højt prist symbol i de danske nationalromantiske værker, som overhovedet i romantikkens musik man tænke for eksempel på Carl Maria von Webers Oberon men det skete vel at mærke præcis 37 år senere! Med sin ouverture har Kunzen skrevet en åbningsmusik, som afspejler hele dramaet; det var også noget nyt på dette tidspunkt. Ifølge en senere tids terminologi er den en firdelt programouverture. Ikke færre end fire af Kunzens temaer spænder buen til senere scener. Ouverturen leder til slut umiddelbart over i første scene med Oberons klageråb. Er man interesseret i at arbejde med lys, projektioner eller visualiserede aktioner bag en skærm, så kunne man her udnytte den mulighed at henvise til enkelte af de scener, som så at sige bliver præfigureret i ouverturen. Dehlholm og Flindt udnytter en sådan teknologi, når Kerasmin synger den nordiske ballade om Ridder Oller. Men også her må man stille det kritiske spørgsmål: Hvorfor i alverden er elverkongens ballade her illustreret med en dødedans -parade? Det er Holger Danske som dansk nationalopera, der første gang på denne måde fremstiller et stof, der senere spiller en stor rolle i dansk musikromantik. Sagt med andre ord: Her i Kunzens og Baggesens store opera begynder en traditionskæde, der spinder en tråd hen til så berømte værker som Elverhøj eller Elverskud. Hvorfor ikke henvise til det med hjælp af illustrationer fra sagnverdenen om ridder Oluf? Lad mig afslutte mit bidrag med en sidste hentydning til hornets betydningsfulde rolle i Kunzens opera. Operaen begyndte med en enkelt horntone, spillet af et enkelt instrument. Hornet lyder ligeledes næsten hver gang Oberon optræder. Ved operaens afslutning træder efter hele ensemblets jubel horninstrumentet atter engang i forgrunden: men nu er det efter Oberons og Titanias forløsning og genforening to meget pointeret parallelt førte instrumenter, der har ordet. Et eventyr, en eventyropera, går til ende, som den begyndte: med en symbolsk naturklang.
10 16 Holger Danske på Det Kongelige Teater Bilag: Heinrich W. Schwabs publikationer vedrørende F.L.Æ. Kunzen og dennes værk: Friedrich Ludwig Aemilius Kunzen ( ). Stationen seines Lebens und Wirkens. [katalog til] Ausstellung aus Anlaß des Jubiläums der Berufung zum Musikdirektor der Königlich dänischen Hofkapelle im Jahre 1795 (= Schriften der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek, bd. 21), Heide in Holstein 1995.»Høit staaer Kunzen blandt Nutidens Sangcomponister...«(1817). Bericht über Forschungsinitiativen zu Leben und Werk des Friedrich Ludwig Aemilius Kunzen ( ) i Dansk Årbog for Musikforskning XXII (1994) s F.L.Ae. Kunzen. Der Hofkapellmeister und die Königliche Bibliothek i Fund og Forskning 34 (1995), s »Ein Kunstwerk, das dem Dichter und Componisten gleich viel Ehre macht«. Anmerkung zu der Oper Holger Danske [= booklet-tekst til] F.L.Æ. Kunzen: Holger Danske, cd-marco Polo/dacapo (1995). Holger Danske Holger Tyske. Zum Kopenhagener Opernstreit des Jahres 1789 i Heinrich Detering (udg.): Grenzgänge. Skandinavisch-deutsche Nachbarschaften (= Grenzgänge. Studien zur skandinavisch-deutschen Literaturgeschichte, bd.1), Göttingen 1996, s »Das kleine Chor hinter der Bühne«. Zu F.L.Ae. Kunzens Oberon-Oper Holger Danske (1789) i A. Beer, K. Pfarr og W. Ruf (udg.): Festschrift Christoph-Hellmut Mahling zum 65. Geburtstag (= Mainzer Studien zur Musikwissenschaft 37), Tutzing 1997 bd. II, s »Das Kunzensche Halleluja ein herrliches Stück, voll Feuer, Erhabenheit und mildem Reiz«[= booklet-tekst til] F.L.Æ. Kunzen: The Hallelujah of Creation, cd-marco Polo/dacapo (1997/98).»... unendlich Genie hat doch der Knabe«. Zu F.L.Ae. Kunzens Sinfonie für den Kopenhagener Königsclub (1787) i Helmut Loos (udg.): Musikgeschichte zwischen Ost- und Westeuropa. Symphonik Musiksammlungen. Tagungsbericht Chemnitz 1995 (= Deutsche Musik im Osten, bd. 10), Sankt Augustin 1997, s. 1-17; [erweiterter Nachdruck], i Michael Kube (udg.): Allan Petterson Jahrbuch Beiträge zur skandinavischen Sinfonik, Hamburg 1998, s Zur Idee, ein Chaos in Musik zu setzen. Ästhetische Auseinandersetzungen im Gefolge der ersten Aufführung von Joseph Haydns Schöpfung in Kopenhagen (1801) i Chr.-H. Mahling og R. Seiberts (udg.): Festschrift Walter Wiora zum 90. Geburtstag (30. Dezember 1996), Tutzing 1997, s »... om Teatret vilde beholde Holger Danske på Repertoiret«. Bemærkninger til førsteopførelsen af F.L.Æ. Kunzens opera i Århus i [programhæfte] Holger Danske Dansk opera fra 1789 af F.L.Æ. Kunzen opført af Det Jyske Musikkonservatorium, [Århus 1998], s »Einige Producte meiner kielschen Muse«. Anmerkungen zu einem undatierten Brief von F.L.Ae. Kunzen i Th. Holme Hansen, B. Marschner og C.Chr. Møller (udg.): Festskrift til Finn Mathiassen, Århus 1998, s Der Hofkapellmeister Friedrich Ludwig Aemilius Kunzen ( ). Zum Konflikt von Amt und Werk i Ch. Kaden og V. Kalisch (udg.): Professionalismus in der Musik. Arbeitstagung in Verbindung mit dem Heinrich-Schütz-Haus Bad Köstritz, August 1996 (= Musik-Kultur, bd. 8), Essen 1999, s »Det er og bliver dog altid Kunstens Triumf«. Anmærkninger til Skabningens Halleluja af F.L.Æ. Kunzen i Bo Holten (udg.): Dansk Musik i Tusind År (= Programbog Musica Ficta 99), København 1999, s
på Det Kongelige Teater
MUSIK & FORSKNING 26 2001 Seminar F.L.Æ. Kunzens opera Holger Danske (1789) på Det Kongelige Teater Fire indlæg fra et musikdramaturgisk seminar afholdt af institutterne for Teatervidenskab og Musikvidenskab
Læs mereHvad er opera kort fortalt?
Opera Hvad er opera kort fortalt? En opera er et teaterstykke med musik. I stedet for at sige ordene, synger man dem. Det er altså ikke skuespillere, men sangere, der optræder på scenen. De første operaer
Læs mereHistorien bag Papageno og Papagena
Papageno & Papagena Historien bag Papageno og Papagena Børneoperaen Papageno og Papagena er inspireret af Mozarts opera Tryllefløjten. Det er en meget gammel historie, der handler om en prins, en prinsesse,
Læs mereCITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015. - Anmeldelse af afslutningskoncerten på SPOR 2015, Århus Stiftstidende, 11.
PRESSEMAPPE 2015 CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015 Unge musiktalenter med en kriblende komponist i maven kan som noget nyt få undervisning i at sætte klange sammen på forårets SPOR-festival
Læs mereDen Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas
Pressemeddelelse Aarhus, 6. august 2019 Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas Skandinavienspremiere 21., 22. og 24. august 2019 i Musikhuset Aarhus Dirigent Jonas Alber Instruktør Philipp Kochheim
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereSkabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken
Læs mereET EKSKLUSIVT KATALOG AF STORE OPLEVELSER TIL DEN JYSKE OPERAS ERHVERVSKLUB
E R H V E R V S K L U B B E N O P E R A & C O. ET EKSKLUSIVT KATALOG AF STORE OPLEVELSER TIL DEN JYSKE OPERAS ERHVERVSKLUB OPERAFRISTELSER I 2019 Efter sin særdeles succesfulde opera Heksen (1892) gik
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereKulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 8 Offentligt
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Svar på Spørgsmål 8 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereSangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning
Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og
Læs mereProces med DR Radiosymfoniorkestret 2008
Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester
Læs mereBeethovens 9. symfoni
Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,
Læs merePubliceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch
Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Jörn J. Burmester i aktion, Galerie Einstellungsraum, Hamburg, 2011, (Foto: Johannes
Læs mereDet er fordi min far steger hanekyllinger sagde Prinsessen. Øh svarede den første bror, for han kunne stadig ikke finde på noget klogt at sige.
Klods Hans 1 Der var engang.. Ude på landet var der en gammel gård. I den gård boede der en gammel mand, der havde tre sønner. De to ældste sønner ville gerne fri til Prinsessen, for de havde hørt, at
Læs mereLæs og lær om. Lukas Graham
Læs og lær om Lukas Graham Lukas Graham Forchhammer Lukas Graham er et dansk band. Forsangeren i bandet hedder Lukas Graham Forchhammer. Lukas blev født på sine forældres sofa i Christiania d. 18. september
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereMODUL 1 En børneopera inspireret af Tryllefløjten
MODUL 1 En børneopera inspireret af Tryllefløjten Tryllefløjten er en opera skrevet af Emanuel Schikaneder med musik af Wolfgang Amadeus Mozart. Det er en gammel historie, der handler om en prins, en prinsesse,
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereCharles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en
Læs mereGROWOP! F E S T I V A L
GROWOP! F E S T I V A L 2 0 1 9 HERNING C. H. PEDERSEN & E. ALFELTS MUSEUM 24/9 KL. 10.00 OG 11.30 IKAST-BRANDE KUNSTPAKHUSET 25/9 KL. 10.00 OG 11.30 HOLSTEBRO HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM 26/9 KL. 10.00 OG 11.30
Læs mereMozarts symfoni nr. 34
Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereEt hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten
Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som
Læs mereSlægtsforskning i Tyskland
Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp
Læs mereAndrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005
Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Ty fortsætter b Kristian
Læs mereFredagsforelæsninger på Københavns Universitet
Program for Dansk-Tysk Selskab 2017 (Printversion af programmet som offentliggjort igennem Nyhedsbrevet november 2017) Følg med på websiden, der sker løbende opdateringer November 2017 Foredrag Tidl. overborgmester
Læs mereOpstandelse i musik og poesi
Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne
Læs mereKunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.
Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mere16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.
1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereÅrsplan for 9. klasse Tysk 2012-2013
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Tysk 2012-2013 I tysk i 9. klasse vil vi arbejde med følgende fire
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereKære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som
Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet
Læs mereClaudia Splitt: Recycle 5. maj 2007
Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mere3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver
Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere
Læs mereMusikstafetten med Danmarks Underholdningsorkester og Tante Musika VIDEO 2 WOLFGANG, JEPPE OG CARL
VIDEO 2 WOLFGANG, JEPPE OG CARL Jens Vejmand med fagter!!! Se også øve-video Tekst: Jeppe Aakjær, 1905 Melodi: Carl Nielsen, 1907 1. Hvem sidder der bag skærmen (hænder holdes op som skærm på hver side
Læs mereEn af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om
Læs mere1. sein i nutid (præsens)
Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir
Læs mereSurrealisme - Drømmen om en overvirkelighed
Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten
Læs mereDanske vejrudsigter i modtagervind
Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:
Læs mereSMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER
SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER Pessimisme og optimisme de to begreber synes at hænge sammen som to sider af den samme mønt. Storm P. siger i en af de mange såkaldte fluer, som han tegnede og
Læs mereLæs og lær. om Marcus og Martinus
Læs og lær om Marcus og Martinus Tvillinger og pop-idoler Marcus og Martinus blev begge født d. 21. februar 2002 i byen Elverum i Norge. De er nemlig tvillinger. Først kom Marcus til verden, og efter
Læs mereDer var engang Et eventyr om et ungt pars lykke
Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du
Læs mereLeonard Cohen - et liv Leonard Cohen - et liv
Leonard Cohen - et liv 1 / 10 Leonard Cohen gennem et halvt århundrede eller mere Ira B. Nadel Leonard Cohen - et liv Oversat af Steen Fiil Omslagslayout: Christian Hvid 2 / 10 334 sider - 299 kroner Forlaget
Læs mere75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.
Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mere3. Vinkling af nyheder
3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Tysk B fortsætter Grethe
Læs mereVelkommen til Ensemble Storstrøms sæson
Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2018 2019. Sæsonens fem kammermusikprogrammer viser tilsammen den store bredde i ensemblets musikalske udtryk. Det er programmer med alle farverne på ensemblets
Læs mereSkive kammermusikforening
efterår 2012 forår 2013 www.skivekammermusikforening.dk Trio Nebula, Young-Choon Park, Duo Delirium, William s Birds, Trioen Meike Fomsgaard Franke, Amelie Helmstad og Emil Møller Jensen Skive Kammermusikforening
Læs mereDen tragiske Schuberts 4. symfoni
Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereEs 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som
Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud
Læs mere75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.
Programm des Festaktes Program for jubileumsfestligheden aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk
Læs mereErfaringsopsamling Børnekulturugen 2013
Erfaringsopsamling Børnekulturugen 2013 2013 Indhold Erfaringsopsamlingens ramme 1 Om erfaringsopsamlingen, formål og temaet Fotodokumentation m.m. i forhold til de tre mål 2 At skabe og styrke samarbejde
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereFeens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er
Læs mereTryllefløjten. Papageno og Papagena er en historie om netop disse to og deres venskab.
Tryllefløjten Tryllefløjten er en opera skrevet af Emanuel Schikaneder med musik af Wolfgang Amadeus Mozart. Det er en gammel historie, der handler om en prins, en prinsesse, en ond dronning og en vis
Læs mereGud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 23. AUGUST 2015 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 736,392,388,348,401 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereÅrsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt
Læs mereVandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse
Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereNattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik
Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev
Læs mereSønderjyllands Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester Tema 2018 : t r a z o M e k s i g a M Et musikforløb for 4. klasser Forældremateriale 1 Indhold Kære forældre... Brev uddelt på skolerne... Om skolekoncerterne... Børn og
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereFynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik
December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereBØRN møder BAROK. workshop
workshop BØRN møder BAROK Kom med på en rejse ind i barokken med Concerto Copenhagen, musiker og fortæller Poul Høxbro og illustrator Tea Bendix til tidens malerier og musik. www.coco.dk/eap/den-morgen-vi-var-hyrder/
Læs mere10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678
Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi
Læs mereTale til vinderen af PLCF s Børnebogspris 2017
Tale til vinderen af PLCF s Børnebogspris 2017 Du, Mis, har du nogensinde følt dig ensom og håbet på, at der et eller andet sted i verden var en ven, som syntes, at du var god nok, som du var? spurgte
Læs mereRoms fontæner og pinjer
Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.
Læs mereK U N S T R Å D E T. Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E
K U N S T R Å D E T Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E 2 0 0 4-2 0 0 8 K U N S T R Å D E T Det er kunstnerne, der skaber kunsten. Dermed giver de et særligt
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereC a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger
C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske
Læs mere15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)
Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder
Læs mereDet var sjovt at være med, fordi vi hyggede os, og det var spændende, fordi der var rigtige professionelle med.
Hvad synes du om at være med i operaprojektet? Det har været sjovt, fordi vi fik lov til at arbejde med professionelle, og vi fik også nogle oplevelser for livet, og dirigenten og instruktøren var så søde.
Læs mereSKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib
SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte
Læs mereØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE
ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE Tirsdag d. 29. august kl. 19.30 i Kirkeladen Ølsmagning og bordtaler ved bryggeren og præsten! Brygger
Læs mereKort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks
Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget
Læs mereKompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved
Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereSå måtte tjeneren igen løbe op og ned af alle trapperne, igennem alle salene og gangene, ned i fangekælderen og op i det højeste tårn.
Nattergalen Der var engang... For mange år siden i Kina levede der en mægtig kejser. Han var meget rig og boede i det flotteste, dyreste palads, man kan forestille sig. Det var lavet af fint porcelæn,
Læs mereMUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt
MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:
Læs merehighline med ramme with frame mit rahmen
highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereLe Sacre du Printemps
Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en
Læs mere