BILAG. Spørgsmål til Rådet. Spørgsmål nr. 15 af James (Jim) Fitzsimons (H-0245/03)

Transkript

1 BILAG Spørgsmål til Rådet Om: Verdensenergirådets konference og nye initiativer Spørgsmål nr. 15 af James (Jim) Fitzsimons (H-0245/03) Som Rådet ved, er EU verdens største importør af energi og verdens næststørste forbruger af energi. Mener Rådet, at Verdensenergirådets konference, der for nylig blev afholdt i Bruxelles, har fremkaldt nye initiativer med henblik på udvikling af et indre energimarked for EU, som er baseret på at udnytte vedvarende energikilder, reducere energispildet (herunder energispild i bygninger) og gå bort fra atomkraftoptionen, og hvordan mener Rådet, at vore energimæssige forbindelser til andre lande og organisationer som f.eks. OPEC udvikler sig? (EN) Rådet er ikke medlem af Verdensenergirådet og har ikke drøftet resultatet af den konference, som parlamentsmedlemmet nævner. Der er imidlertid ingen tvivl om Rådets mangeårige forpligtelse til fremme af vedvarende energi og energieffektivitet, hvilket vedtagelsen af direktiv 2001/77/EF om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet 1 og direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne 2 samt bestemmelserne i Rådets fælles holdning om støtte til vedvarende elektricitet og energieffektivitet med henblik på vedtagelse af et direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet, 3 vidner om. Denne støtte til vedvarende energi og energieffektivitet er med forbehold af medlemsstaternes beslutninger vedrørende energisammensætning. Med hensyn til EU's forbindelser med tredjelande på energiområdet er Rådet bekendt med, at sikkerheden i forbindelse med forsyningsspørgsmål forudsætter diversificering af energikilder med hensyn til både brændstof og oprindelse og er fast overbevist om, at dialoger med tredjelande reagerer på dette mål og bør fremmes yderligere. Rådets støtte til etableringen af Det Internationale Energiforum, der omfatter OPEC-landene, er et godt eksempel i denne henseende. Der foregår på nuværende tidspunkt fire dialoger/forbindelser på energiområdet: - EU - Rusland - EU - Euromed-landene - Den nordlige dimension - EU - Sydøsteuropa Rådet vedtager den 14. maj en række detaljerede konklusioner, der omfatter disse fire dialoger/forbindelser. Spørgsmål nr. 16 af Claude Moraes (H-0248/03) Om: Medlemsstaternes fremskridt med omsætning af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF til national lovgivning Kan Rådet meddele, hvor langt medlemsstaterne på nuværende tidspunkt er kommet med omsætningen til national lovgivning af Rådets direktiv 2000/43/EF 4 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse og Rådets direktiv 2000/78/EF 5 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv? 1 EFT L 283 af EFT L 1 af EFT C 50 af EFT L 180 af , s EFT L 303 af , s. 16.

2 6 15/05/2003 (EN) Medlemsstaterne er pr. 19. juli 2003 forpligtet til at overholde Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Hvad angår gennemførelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, er datoen den 2. december 2003 med mulighed for en forlængelse af gennemførelsesperioden på 3 år, hvis det er nødvendigt på grund af særlige forhold. Derudover skal Kommissionen i henhold til begge direktiver udarbejde en rapport om gennemførelsen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne, der skal indsende disse i Under alle omstændigheder synes det under hensyntagen til disse gennemførelsesperioder for tidligt at vurdere gennemførelsen i medlemsstaterne. Om: Zimbabwe Spørgsmål nr. 17 af Glenys Kinnock (H-0249/03) Påtænker Rådet, nu da EU s sanktioner mod Zimbabwe er blevet fornyet, at forstærke sanktionerne, så de f.eks. kommer til at omfatte flere af ZANU-PF-regimets familiemedlemmer og forretningsfolk, der finansierer ZANU-PF, og annullere familiemedlemmers opholdstilladelser i Europa og ret til at arbejde og frekventere uddannelsesinstitutioner? (EN) Rådet besluttede den 18. februar 2003 at forlænge perioden for de restriktive foranstaltninger, der blev vedtaget sidste år, med yderligere 12 måneder. Foranstaltningerne forblev uændret. Foranstaltningerne blev vedtaget sidste år på grund af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og meningsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til at deltage i fredelige forsamlinger i Zimbabwe. En mere umiddelbar årsag var den zimbabwiske regerings forsøg på at forhindre frie og retfærdige valg, især ved at nægte internationale valgobservatører og medier adgang. Rådet besluttede at forlænge sanktionerne, fordi Rådet vurderede, at situationen ikke var forbedret i landet i de sidste 12 måneder. Rådet har tilkendegivet, at det er indstillet på at ophæve foranstaltningerne, når forholdene sikrer respekt for menneskerettighederne, demokratiske principper og retsstatsprincippet, men også at EU forbeholder sig ret til at træffe yderligere restriktive foranstaltninger. I mellemtiden følger EU nøje udviklingen i Zimbabwe, EU fortsætter sit bidrag til virksomheder med humanitært formål og projekter, der støtter befolkningen direkte, og EU har tilkendegivet et ønske om at indgå i en dialog med Zimbabwe. Om: Tjetjenien Spørgsmål nr. 18 af Olivier Dupuis (H-0251/03) Efter et møde mellem det græske EU-formandskab, den højtstående FUSP-repræsentant og den russiske udenrigsminister hilste EU-formandskabet den 15. april 2003 "de positive tegn" i Tjetjenien velkommen og understregede navnlig, at EU anså den høje deltagelse i forfatningsafstemningen den 23. marts 2003 for at være et positivt tegn. Efter mødet blev det desuden besluttet ikke at sætte Tjetjenien på dagsordenen for topmødet mellem EU og Rusland, der finder sted i Skt. Petersborg den 31. maj Har Rådet kendskab til de internationale mediers talrige vidnesbyrd om meget grove uregelmæssigheder i såvel tiden op til den såkaldte afstemning som under selve den såkaldte afstemning? Har Rådet navnlig kendskab til "supplerende valglister", der gjorde det muligt yderligere at overdimensionere valglisterne, der i forvejen var lange på grund af titusinder af russiske soldaters tilstedeværelse, og det i en sådan grad at selv udenlandske journalister kunne deltage i "afstemningen"? Har Rådet endvidere kendskab til rapporten fra Akhmed Kadyrovs pro-russiske tjetjenske administration,

3 15/05/ bl.a. vedrørende antallet af civile tjetjenske ofre for udenretlige henrettelser hver måned, antallet af allerede fundne massegrave og lig samt antallet af mord, som de russiske militære og paramilitære styrker dagligt begår? (EL) Rådet følger nøje den aktuelle situation i Tjetjenien i Den Russiske Føderation. Der er løbende rapporter om, at de væbnede russiske styrker og deres tjetjenske allierede samt oprørere overtræder menneskerettigheder og foretager gengældelsesaktioner mod civile. Rådet er opmærksom på nogle af de uregelmæssigheder, der fandt sted før og under afstemningen den 23. marts, som ambassadør Strohal mundtligt rapporterede til Det Permanente Råd på OSCE/ODIHR-ekspertbesøget til Tjetjenien under afstemningen. EU har givet udtryk for sine bekymringer ved adskillige lejligheder, hvilket den vil fortsætte med på alle niveauer. EU har noteret sig præsident Putins erklæring, som fastslog, at afstemningen bør blive en ny start på genopbygnings- og konsolideringsprocessen i Tjetjenien i Den Russiske Føderation. Rådet vil fortsat nøje følge opfølgningen på denne erklæring. Det vil også fortsat opmuntre Rusland til at undersøge alle påstande om overtrædelser af menneskerettighederne på en tilstrækkelig, hurtig, uafhængig og upartisk måde. Rådet mener, at en permanent international tilstedeværelse er væsentlig i denne forbindelse. Det støtter derfor OSCE's hollandske formands løbende bestræbelser på at få en fornyet, konstruktiv og langsigtet aftale for OSCE i Tjetjenien, hovedsagelig for at styrke de demokratiske institutioner og fremme retsstatsforholdet. Det er bestemt i Ruslands interesse, at OSCE fortsat er til stede i Tjetjenien med et bredt mandat. Om: Handicappedes rettigheder og værdighed Spørgsmål nr. 19 af Proinsias De Rossa (H-0261/03) Formandskabet anmodes om at gøre rede for forhandlingssituationen inden for Rådet vedrørende det planlagte juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed; at underrette om EU's sandsynlige holdning til spørgsmålet, herunder også de rettigheder og principper, som EU gerne så omfattet af instrumentet; at oplyse, om den irske regering har modsat sig vedtagelse i en af Rådets arbejdsgrupper af en samlet EU støtte til dette instrument; og at oplyse om sin reaktion på Kommissionens henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at deltage i forhandlingerne om dette redskab? (EN) EU er forpligtet til at fremme og beskytte handicappedes rettigheder og vil fortsat spille en aktiv rolle i arbejdet i Ad hoc-komitéen, der mødes i New York den juni Rådet sendte sidst i marts 2003 et EU-dokument til FN's Generalsekretariat med henblik på medtagelse i FN' Generalsekretariats rapport om forslag til en omfattende og integreret konvention til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed. Dette EU-dokument (8997/03), som blev vedtaget af samtlige medlemsstater, beskriver EU's holdning til et nyt juridisk bindende instrument. Det indeholder bl.a. en gennemgang af formål, principper, anvendelsesområde, definitioner, punkter der skal medtages, overvågning og evaluering samt forholdet mellem et nyt instrument og de eksisterende internationale menneskerettighedsinstrumenter. Dokumentet angiver, at et grundlæggende princip i udarbejdelsen af et nyt juridisk bindende instrument om handicappedes rettigheder og værdighed er, at fremgangsmåden skal være rettighedsbaseret. Desuden bør det ikke kopiere, men snarere på ny bekræfte og skræddersy regler og standarder for menneskerettigheder til de specifikke situationer, som de handicappede oplever. Det primære formål med et nyt instrument bør være at tilstræbe, at de handicappede sikres samme og lige så effektiv besiddelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Rådet er ved at planlægge det kommende møde i Ad hoc-komitéen og drøfter stadig, om det bør stille mere detaljerede forslag til en konvention, eller det snarere på nuværende tidspunkt bør arbejde på grundlag af andre forslag. Rådet har endnu ikke drøftet Kommissionens henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at deltage i forhandlingerne om et internationalt juridisk bindende instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed, men gør det, når tiden er inde.

4 8 15/05/2003 Om: SARS og Special Olympics-arrangementet i Irland Spørgsmål nr. 20 af Patricia McKenna (H-0269/03) De irske myndighed har været meget langsommelige med hensyn til at reagere på SARS-virussen. Mund- og klovsyge anses stadig for en større trussel mod folkesundheden, og et formodet offer for SARS er blevet behandlet på en måde, der strider imod WHO's retningslinjer. Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe på baggrund af den irske regerings manglende beredskab i forhold til et SARSudbrud i landet for at sikre, at Special Olympics-arrangementet kan afholdes uden fare for yderligere spredning af sygdommen? (EN) Rådet takker det ærede medlem for spørgsmålet og henviser til traktatens artikel 152, stk. 5, der angiver, at Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Rådet kan derfor ikke kommentere en regerings reaktion på SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome). Det ærede medlem henvises ligeledes til Rådets konklusioner af 6. maj 2003 om SARS 6, hvor Rådet bl.a.: erklærer, at netværket for den epidemiologiske undersøgelse af og kontrol med smitsomme sygdomme i Fællesskabet har udgjort et særdeles effektivt grundlag for en hurtig informationsudveksling i EU og for en koordineret reaktion, som tiltrædelseslandene har deltaget fuldt ud i; minder om, at anvendelsen af sundhedsmæssige foranstaltninger henhører under myndighederne i medlemsstaterne og bekræfter fordelene ved en effektiv koordinering af sådanne foranstaltninger via udvalget under nettet, og opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at sikre følgende: omgående og effektiv identificering af alle mistanker om og sandsynlige tilfælde af SARS samt passende isolation på hospitaler; hensigtsmæssig beskyttelse af det hospitalspersonale, der behandler patienterne; vejledning og information til sundhedsplejere og offentligheden; foranstaltninger, der er ens i hele EU, med henblik på at yde og indhente information og sporbarhed angående rejsende, der ankommer fra eller har gennemrejst berørte områder, og rettidig og nøjagtig rapportering og informationsdeling med Kommissionen, WHO, andre lande og partnere (f.eks. flyselskaber). Rådet anmoder det ærede parlamentsmedlem om at rette spørgsmålet direkte til den irske regering. Om: Forsorgsinstitutioner i Bulgarien Spørgsmål nr. 21 af Astrid Thors (H-0275/03) Bulgarien har det største antal institutionsanbragte børn i Europa. For tiden (2002) lever alt i alt børn (i alderen 0-18) i Bulgarien på institutioner. Langt størstedelen af disse børn har forældre, og burde slet ikke befinde sig i disse børnehjem. Den fortsatte anvendelse af institutioner, samt forholdene i dem, vidner om grove overtrædelser af Bulgariens 6 DS 172/2/03 REV 2.

5 15/05/ forpligtelser i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC). Der er et presserende behov for en fuldstændig reform af børneforsorgssystemet. Hvorfor har man ikke stillet krav til Bulgarien om at rette op på denne situation, sådan som det var tilfældet med Rumænien? Har Rådet truffet foranstaltninger til at fremme udviklingen af langsigtede løsninger i form af samfundsbaserede alternativer med en samtidig reduktion af det institutionelle system? Hvad har man gjort for at organisere adoptionsprocedurerne bedre med henblik på at sikre, at de er gennemsigtige og tjener barnets bedste interesser? (EL) Rådet lægger stor vægt på, at medlemsstaterne overholder de politiske tiltrædelseskriterier, som blev fastlagt på Det Europæiske Råd i København, nemlig demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Beskyttelsen af børn er derfor et krav for alle kandidatlandene. Den periodiske rapport 2002 fra Kommissionen om Bulgariens fremskridt mod tiltrædelse fastslog, at Bulgarien "må også gøre en større indsats for at gennemføre en reform af børneforsorgen med det formål at få børnenes tarv tilgodeset bedre, og antallet af børn under forsorg bragt ned". Dette er også en af de fremhævede prioriteter i det ændrede tiltrædelsespartnerskab med Bulgarien, som Rådet vedtog den 14. april Bulgarien er nu part i de relevante internationale konventioner og har oprettet juridiske rammer til sikring af børns rettigheder. Den bulgarske regering har iværksat betydelige, om end langsomme, tiltag til at håndtere spørgsmålet om børneforsorg i forbindelse med landets harmonisering med Fællesskabets regelværk. Derimod mangler vi at se resultater for Rumænien i forbindelse med de politiske kriterier under afsnittet om børn. Desuden har Bulgarien i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne underskrevet og indført en række bilaterale aftaler med medlemsstater, der tager højde for foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af børn. Der skal dog stadig tages bæredygtige tiltag til at sikre, at denne lovgivning gennemføres ordentligt, og at de nødvendige strukturer kommer på plads EU vil fortsat følge situationen nøje i denne henseende, især inden for rammer for de organer, som er oprettet ved Europaaftalen. Spørgsmål nr. 22 af Herman Schmid (H-0280/03) Om: Lissabon-strategien og Rådets taskforce for beskæftigelse Rådet har for nylig nedsat en "taskforce group" for beskæftigelsespolitikken, der skal stille forslag om konkrete foranstaltninger. Er dette et alternativ til den langsigtede beskæftigelsespolitik eller et supplerende og mere praktisk politisk initiativ, som skal holde sig inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi og udelukkende overvåge, hvordan beskæftigelsespolitikken kan gennemføres med større virkning her og nu? Visse iagttagere har udtrykt bekymring for, at Rådet vil opgive den satsning på kvalitet i beskæftigelse og produktion, som er en grundsten i Lissabon-strategien, for i stedet at foreslå såkaldte minijobs og nedsatte lønomkostninger og nedsatte sociale udgifter af forskellig slags for på denne traditionelle måde at få flere i arbejde og mere gang i økonomien. Kan Rådet bekræfte, at disse iagttagere tager fejl, og at Rådet stadig går ind for Lissabon-strategiens satsning på viden, kvalitet og høj produktivitet som vejen fremad for Europa? (EL) På Det Europæiske Råds møde i foråret (Bruxelles, den 21. marts 2003) bekræftede Rådet på ny sit tilsagn om rettidigt og effektivt at gennemføre reformer inden for Lissabon-strategiens tre søjler - den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle. Fremme af bæredygtig vækst og oprettelse af flere og bedre job skal fortsat stå øverst på Unionens dagsorden trods den økonomiske nedgang. Det indebærer beslutsomhed for at øge beskæftigelsen og modernisere den europæiske socialmodel.

6 10 15/05/2003 Det Europæiske Råd bifalder i den forbindelse de initiativer, som stats- og regeringscheferne i visse medlemsstater har taget med henblik på oprettelsen af en europæisk taskforce for beskæftigelse. I henhold til konklusionerne på forårsmødet har Europa-Kommissionen, ikke Rådet, oprettet en europæisk taskforce for beskæftigelse. Denne taskforce skal foretage en uafhængig, tilbundsgående undersøgelse af centrale beskæftigelsesrelaterede politiske udfordringer og bestemme praktiske reformforanstaltninger, der mest direkte og umiddelbart påvirker medlemsstaternes evne til at gennemføre den reviderede europæiske beskæftigelsesstrategi og nå målene. Hensigten er derfor, at taskforcen skal være et yderligere redskab til opnåelsen af Lissabon-målene. Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) vedtog den 6. marts 2003 "Key messages on the future of the European Employment Strategy", der er en del af den fælles rapport om beskæftigelsen Rådet støttede de tre overordnede mål i strategien: fuld beskæftigelse ved at øge beskæftigelsesgraden, kvalitet og produktivitet på arbejdspladsen og samhørighed og et samlet arbejdsmarked. Rådet agter derfor ikke at opgive satsningen på kvalitet i beskæftigelse og produktion og er fuldt ud indstillet på at støtte Lissabon-strategien for at opbygge den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Om: Grænseoverskridende togtrafik Spørgsmål nr. 23 af Jan Dhaene (H-0282/03) Grænseoverskridende togtrafik er mere besværlig end normal togtrafik. Dette er unormalt i et Europa uden grænser. Desuden er det ikke miljøvenligt: det fremmer biltrafikken, da det er for besværligt at tage toget. De nationale jernbaneselskaber beregner sig altid dobbelttakst for grænsetrafikken, f.eks. strækningen Kortrijk (B) - Lille (F) og tilsvarende Tournai - Lille. Bankerne får heller ikke højere gebyrer for den interne pengetrafik i EU, hvorfor gælder der så ikke tilsvarende for togpassagerer? Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe på kort sigt for at ændre denne praksis? Kan der eventuelt ydes støtte til togtrafikken til Lille, der er den Europæiske Kulturby i 2004? (EL) Det ærede parlamentsmedlem vil bemærke, at fastsætningen af de priser, de opkræves for transport af passagerer, herunder det toldsystem, som de nationale jernbaneselskaber i EU anvender for grænsetrafik, ikke henhører under Fællesskabets kompetence. Tilsvarende har Fællesskabet ingen kompetence i forbindelse med det specifikke spørgsmål om eventuel støtte til togtrafikken til Lille, der er Europæisk Kulturby i 2004, som det ærede parlamentsmedlem henviser til. Det skal imidlertid understreges, at enhver form for støtte skal overholde den relevante fællesskabslovgivning, herunder konkurrencereglerne. Om: Krisen i de europæiske turisterhverv Spørgsmål nr. 24 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0284/03) De negative følger for de europæiske turisterhverv af krisen i Irak har hurtigt vist sig, især i de sydlige middelhavslande. Vil Rådet tage konkrete initiativer for at fremme turismen, navnlig for at modvirke følgerne af krisen i Golfområdet på kort sigt? Kan det græske formandskab oplyse, om det har til hensigt at fremme og gennemføre en turismestrategi, som er i tråd med de krav, der stilles i dag, især i forbindelse med de nye medlemsstaters optagelse i EU?

7 15/05/ (EL) Det ærede medlem vil allerede være bekendt med Kommissionens bestræbelser på at behandle de negative følger for de europæiske turisterhverv af krisen i Irak. Helt tilbage i oktober 2001 foreslog Kommissionen en række foranstaltninger til opfyldelse af behovene hos den europæiske turistsektor i meddelelsen "Følgerne for luftfarten af attentaterne i USA". For at håndtere denne krise, som har ramt visse sektorer og destinationer på markedet, har Kommissionen offentliggjort yderligere en meddelelse "Samarbejde om europæisk turismes fremtid". Denne meddelelse indeholder forslag om en strategi for håndteringen af de økonomiske udfordringer på mellemlang og lang sigt og for kontrollen med følgerne af specifikke hændelser for turismen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, turistsektoren og de øvrige involverede organer. Rådet støttede disse initiativer i sin resolution fra maj 2002, som Det Rådgivende Udvalg for Turisme har ansvaret for at føre kontrol med. Rådet minder også om, at Rådet i marts understregede betydningen af turismesektoren inden for rammerne af gennemførelsen af Lissabon-strategien og især inden for rammerne af foranstaltninger, der er rettet mod en forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne i et udvidet Europa. Hvad angår specifikke foranstaltninger til fremme af turistpolitikken og behandling af disse udfordringer, vil Rådet bestemt ikke undlade at gennemgå alle forslag, som Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at stille i denne forbindelse. Spørgsmål til Kommissionen Om: Epilepsi og EU's udviklingspolitik Spørgsmål nr. 38 af John Bowis (H-0262/03) Hvordan sikrer Kommissionen, på baggrund af den prioritet WHO giver epilepsi i sin verdenskampagne, at EU gennem sin politik til udviklingshjælp udfylder sin rolle i denne kampagne? (EN) Kommissionen erkender, at epilepsi og andre neurologiske forstyrrelser er et vigtigt, men stort set ikke anerkendt sundhedsproblem i mange udviklingslande, og at adgangen til effektiv behandling ofte er meget begrænset til trods for, at den findes. Der er forskellige årsager til dette, og de vigtigste er sandsynligvis kulturel overbevisning og den skam, der er forbundet med sygdommen. Kommissionen bifalder derfor den globale kampagne mod epilepsi "Out of the Shadows" og bemærker, at det er et samarbejde mellem Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de to internationale ngo'er ILAE (International League against Epilepsy) og IBE (International Bureau for Epilepsy). Disse organisationer informerer aktivt om epilepsi og hjælper sundhedsministerierne med at gennemføre uddannelse, træning og forskning. Kommissionen har ingen specifik komparativ fordel inden for epilepsi, og der fokuseres hovedsageligt på at fremskynde udviklingen med henblik på opfyldelse af Årtusindemålene for sundhed i udviklings- og sundhedspolitikken. Kommissionen yder sektorstøtte og global budgetstøtte til lande snarere end projektbaseret støtte. Et af hovedformålene med dette er at frigøre flere ressourcer til sundhedssystemer til tacklingen af alvorlige sundhedsproblemer ifølge nationalt vedtagne prioriteter. Beslutninger om disse prioriteter varierer fra land til land, men det kan i visse være en god idé at medtage epilepsi og andre mentale sundhedsproblemer. Om: EU's bidrag til udryddelsen af polio Spørgsmål nr. 39 af Astrid Thors (H-0279/03)

8 12 15/05/2003 Under WHO's ledelse arbejdes der på at udrydde polio. Arbejdet har været vellykket, og i 2001 opdagedes der ifølge den seneste tilgængelige rapport over kampagnen kun 483 nye tilfælde. Nye tilfælde opstår navnlig i Indien, Pakistan og disses nabolande, samt i Etiopien, Eritrea, Nigeria og andre afrikanske lande. Det er nu, der er behov for en indsats, hvis vi skal udrydde polio. Det oplyses, at Kommissionen ved Poul Nielsson for nylig har lovet et bidrag på 12, 9 millioner til Nigeria og 25 millioner til Indien. Det dækker dog langt fra hullet i finansieringen, som nu andrager knap 300 millioner US dollar. Hvilke hensigter og muligheder har Kommissionen for i år og næste år at yde yderligere bidrag til kampagnen, således at polio kan blive udryddet? (EN) Kommissionen fortsætter med at bidrage til udryddelsen af polio. Kommissionens aktiviteter på dette område er omfattet af den løbende støtte til sundhed og styrkelsen af vigtige tjenesteydelser inden for offentlig sundhed, f.eks. vaccinationsprogrammer, i udviklingslandene. Der, hvor polio er knyttet til bestemte egne, har Fællesskabet også ydet støtte til specifikke projekter, der støtter vaccinationsprogrammer i landene, f.eks. programmet Partnership to Reinforce Immunization Efficacy programme i Nigeria, og på regionalt plan f.eks. ARIVA-programmet i Vestafrika, der skal styrke en øget national og regioal uafhængighed i vaccinationsprogrammer. Kommissionen støtter bestræbelserne på at udrydde polio i Indien og Nigeria med i alt 37,5 millioner euro, hvor over 90% af de bekræftede tilfælde af polio blev konstateret i Nogle af de lande, hvor polio stadig er knyttet til bestemte egne, gennemlever komplekse krisesituationer. Kommissionen spiller i den forbindelse en ledende rolle i støtten til vigtige sundhedsbehov, herunder vaccination, gennem EF's Kontor for Humanitær Bistand (ECHO). Kommissionen agter ikke på nuværende tidspunkt at støtte yderligere programmer eller projekter på dette område. Om: Støtte til turistbranchen fra budgettet Spørgsmål nr. 41 af Alexandros Alavanos (H-0216/03) Usikkerheden i forbindelse med krigen i Irak og den økonomiske afmatning i Europa har allerede skabt en alvorlig krise i turistbranchen i EU. På det græske marked har man allerede kunnet notere en nedgang i reservationerne på op til 30% i forhold til samme periode sidste år, og det frygtes, at en eventuel forlængelse af krigen i Irak også vil have betydelige konsekvenser for sommerperioden. Kan Kommissionen fremlægge oplysninger om situationen for turismen i EU og især i Middelhavslandene? Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at støtte turistbranchen over fællesskabsbudgettet? (EN) Rådets direktiv 95/57/EF om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme og visse svagheder i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse, umuliggør en analyse af Irak-krigens indvirkning på turismen på en måde, der muliggør en hurtig reaktion. I Middelhavsområdet i Fællesskabet som helhed er den seneste udvikling imidlertid mere eller mindre stabil i Spanien og Italien. I Portugal er tendensen efter sigende lidt negativ. Selv om der kun foreligger data for Frankrig indtil slutningen af 2001, synes den øgede indenlandske efterspørgsel at udligne nedgangen i antallet af udenlandske turister. Grækenland har kun indsendt fyldestgørende data til og med På mellemlang sigt ( ) registrerede samtlige medlemsstater i Middelhavsområdet en markant stigning i turismen, udtrykt i antal overnatninger. På førstepladsen ses Spanien med en årlig stigning på over 7 %, efterfulgt af Frankrig, Italien og Portugal, hvor stigningen var henholdsvis 4% og 3 %. I Grækenland vurderes den årlige stigning i turismen til omkring 1 %.

9 15/05/ Kommissionen agter ikke at yde økonomisk støtte til den europæiske turistsektor fra budgettet til trods for den nuværende situation. Sektorens, virksomhedernes og destinationernes konkurrenceevne kan fremmes via en lang række af Fællesskabets økonomiske instrumenter på de forskellige politikområder. Spørgsmål nr. 42 af Josu Ortuondo Larrea (H-0218/03) Om: Krigen mod Irak - optankning af B-52 bombefly, der overflyver europæiske byer Befolkningen i Baskerlandet og hele den nordøstlige del af Den Iberiske Halvø er blevet overrumplet over oplysningerne i dagspressen om den rute, B-52 bombeflyene følger fra deres base i Fairford (England) mod Irak. Tilsyneladende optankes bombeflyene af lufttankningsfly af typen KC-135 Stratotanker under overflyvningen af Bilbao, Pamplona, Zaragoza og Barcelona, inden de kommer ud i luftrummet over Middelhavet. I stedet for at lade optankningen foregå over Atlanterhavet, skærer de afstanden ned og overflyver områder med hundredtusindvis af indbyggere, hvorved de udsætter disse for en sikkerhedsrisiko. Det spanske luftvåbens fly har forbud mod disse manøvrer over befolkede områder. Mener Kommissionen ikke, at disse overflyvninger over tætbefolkede byer udgør et overgreb mod borgernes sikkerhed? Hvis man dertil lægger optankningsoperationerne i luften, er der så ikke tale om en krænkelse af befolkningens rettigheder, hvor interesserne i forbindelse med en grusom krig prioriteres højere end den offentlige opinion i Europa og resten af verden og uden tilladelse fra FN's Sikkerhedsråd? Mener Kommissionen ikke, at EU over for Aznar-regeringen bør udtrykke sin misbilligelse over, at den tillader disse farlige luftoperationer samt støtter og deltager i den ulovlige krig mod Irak? (EN) Det er ikke op til Kommissionen at indtage en holdning til den spanske regerings beslutning om at tillade overflyvning af området af flyvevåbenet fra tredjelande. Spørgsmålet vedrører udelukkende området og befolkningen under spansk suverænitet. Det er derfor kun Spanien, der er berettiget til at svare på spørgsmålet og træffe afgørelse om den anmodede forsyningsstøtte. Spørgsmål nr. 43 af Camilo Nogueira Román (H-0221/03) Om: Anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til udbedring af de skader, som er forårsaget af "Prestiges" forlis i Galicien og i de øvrige berørte lande Det fremgår af forskellige ekspertberegninger, at udbedringen af de skader af enhver art, som er forårsaget af "Prestiges" forlis, kan løbe op i omkring 5 milliarder euro. Dette svar svarer til de ca. 5 milliarder dollar, som USA krævede af selskabet Exxon Mobil, ejeren af Exxon Valdez, som forårsagede katastrofen i Alaska i I henhold til forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til først og fremmest naturkatastrofer skal fonden tages i anvendelse, når skaderne overstiger 3 milliarder euro. Det Europæiske Råd i København tog fonden i anvendelse uden hensyntagen hertil, men kun til et beløb af 5 millioner euro. Har Kommissionen undersøgt anvendelsen i Galicien og de øvrige berørte lande under hensyntagen til de faktiske skader med udgangspunkt i grænsen på 3 milliarder euro? (EN) Den Europæiske Unions Solidaritetsfond kan kun tages i anvendelse, hvis et land, der er berettiget til støtte fra fonden efter en katastrofe, formelt ansøger Kommissionen herom. Kommissionen gennemgår herefter ansøgningerne i lyset af de kriterier, der er opstillet i Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. 7 Kommissionen har modtaget en ansøgning fra de spanske myndigheder om støtte i henhold til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med Prestiges forlis, som den er ved at gennemgå. Tallene i ansøgningen er betydeligt lavere end 3 milliarder euro eller 0,6% af BNI (bruttonationalindkomst). For at kunne foretage en grundig vurdering af 7 Rådets forordning 2012 af 11. november 2002 (EFT L 311 af ).

10 14 15/05/2003 ansøgningen og for at kortlægge de berørte regioner og den skade, der er sket, har Kommissionen anmodet de spanske myndigheder om en præcisering og supplerende oplysninger på en række vigtige punkter. Gennemgangen af ansøgningen sker på baggrund af de modtagne oplysninger, hvilket gør det muligt for Kommissionen at vurdere, om betingelserne for at tage fonden i anvendelse er opfyldt og efterfølgende stille eventuelle hensigtmæssige forslag til budgetmyndigheden. Kommissionen vil gerne benytte lejligheden til at præcisere over for det ærede medlem, at kriteriet for at tage Solidaritetsfonden i anvendelse ikke kun er begrænset til skader, der overstiger 3 milliarder euro. Der er også tale om en "en større katastrofe", hvis skaderne overstiger 0,6% af ansøgerlandets bruttonationalindkomst. Det bemærkes, at sidstnævnte tager hensyn til situationen i mindre lande med en lavere samlet bruttonationalindkomst. Forordningen gør det også muligt for regionerne at få gavn af fonden under visse omstændigheder, selv om ovennævnte kriterier ikke er opfyldt. Om: Redegørelse for beretning om plutonium Spørgsmål nr. 44 af Nuala Ahern (H-0226/03) Kan Kommissionen redegøre for den beretning om muligheder for den fremtidige håndtering af plutonium, der er udarbejdet af BNFL's plutoniumarbejdsgruppe og udgivet af Environment Council i London den 31. marts især de afsnit, der omhandler sikkerhed og ubevægelighed af plutonium, da de muligvis har relevans for resten af EU? (EN) Kommissionen har modtaget og læst beretningen fra BNFL's plutoniumarbejdsgruppe og betragter den som et nyttigt bidrag til debatten om den langsigtede håndtering af lagre af udskilt plutonium. Hovedformålet med dialogen er imidlertid at informere om BNFL's beslutningsproces vedrørende forbedringen af deres miljømæssige resultater i forbindelse med den overordnede udvikling. Derfor er virksomhedens reaktion på beretningen særlig vigtig. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at virksomheden overordnet set er enig i plutoniumarbejdsruppens anbefalinger og har planer om at samarbejde med den britiske regering og andre interessenter for at gå videre med anbefalingerne. Spørgsmål nr. 45 af Per Gahrton (H-0227/03) Om: Grundlovsændringer i forbindelse med en eventuel tilslutning til ØMU'en I Kommissionens seneste konvergensrapport for Sverige nævnes flere bestemmelser i svensk lovgivning, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Økonomiske og Monetære Union, ej heller med ECB-statutten. Flere af de omtalte svenske bestemmelser reguleres i den svenske grundlov og har altså grundlovskarakter. I ECB's konvergensrapport angives ligeledes, at svenske grundlovsbeskyttede offentlighedsregler er i strid med ECB's krav om fortrolighed. Eftersom grundloven kun kan ændres gennem to enslydende afgørelser med mellemkommende almindeligt rigsdagsvalg, kan ingen af grundlovsbestemmelserne ændres før tidligst efter rigsdagsvalget i Mener Kommissionen, at Sverige kan blive fuldgyldigt ØMU-medlem uden at have gennemført samtlige de grundlovsændringer som Kommissionen, og ECB i sine konvergensrapporter, har udpeget som uforenelige med EUtraktaten og ECB-statutten? I bekræftende fald skal det så tolkes som om, at Kommissionen mener, at EU-lovgivning er helt uafhængig af den svenske Rigsdags afgørelser og altid går forud for svensk grundlov? Hvis dette er tilfældet, hvorfor har Kommissionen så forlangt, at svensk lovgivning skal ændres for at tilpasses EU-traktaten og ECB-statutten? (EN) Kommissionens seneste konvergensrapport, der blev offentliggjort i maj 2002, påpeger en række problemer vedrørende overensstemmelsen mellem den svenske lovgivning, traktaten og ESCB-statutten. Timingen for den næste konvergensrapport er betinget af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 122, stk. 2, (Kommissionens og Den Europæiske Centralbansk konvergensrapporter offentliggøres mindst hvert andet år eller på

11 15/05/ anmodning af en medlemsstat med dispensation). Kommissionen finder, at det derfor på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at offentliggøre en mellemliggende eller delvis vurdering, der omhandler visse elementer, som udgør en del af de overordnede konvergenskrav, som skal undersøges i lyset af en efterfølgende konvergensrapport, da dette ville være ensbetydende med en forhastet og delvis vurdering af status for konvergensen. Desuden ville en sådan vurdering være af spekulativ art, da den ville være baseret på hypoteser. Spørgsmål nr. 46 af María Izquierdo Rojo (H-0228/03) Om: Udvidelsen og overgangsperioder for ugunstigt stillede regioner, der ikke længere henhører under mål 1 Som følge af EU's udvidelse vil nogle at de dårligst stillede regioner under mål 1 ikke længere falde ind under denne kategori. Hvilke budgetmæssige foranstaltninger og overgangsperioder påtænker Kommissionen at indføre til fordel for disse ugunstigt stillede regioner, der ligger under EU-gennemsnittet, når de ikke længere henhører under mål 1? (FR) Som det ærede parlamentsmedlem understreger, vil nogle af de regioner, der er støtteberettigede under mål 1 inden for rammerne af den økonomiske og sociale samhørighedspolitik, ikke længere være støtteberettigede under denne kategori i strukturfondenes næste programperiode i lyset af udviklingen i deres relative velstand i en udvidet Union. Kommissionen stiller forslag om den fremtidige samhørighedspolitik efter vedtagelsen af den tredje samhørighedsrapport i slutningen af Det ærede parlamentsmedlems spørgsmål vil blive besvaret i den sammenhæng. Om: Dannelsen af et egentligt europæisk marked for boliglån Spørgsmål nr. 47 af Seán Ó Neachtain (H-0231/03) Vil Kommissionen oplyse, hvilke resultater der blev opnået af Kommissionens Forumgruppe vedrørende Realkredit, som skulle mødes for første gang i slutningen af marts i år? Mener Kommissionen, at gruppens første rapport i 2004 vil anbefale initiativer, der vil føre til et egentligt europæisk marked for boliglån, salg af realkreditlån over grænserne og skabelsen af et mere konkurrencedygtigt og effektivt marked for europæiske forbrugere? (EN) Kommissionen bekræfter, som nævnt i det ærede medlems spørgmål, at den nyligt nedsatte Forumgruppe vedrørende Realkredit mødtes første gang den 27. marts Denne gruppe, der ledes af Kommissionen, består af 24 medlemmer, der repræsenterer et bredt udvalg af interessenter: kreditsektoren, forsikringsbranchen, forbrugere, notarer, landinspektører osv. Den ventes at holde 6-10 møder i perioden marts 2003 til april Det første møde var hovedsageligt konstituerende. Hovedformålet med dette møde var at identificere de primære spørgsmål, som gruppen skal gennemgå med henblik på at bane vejen for et integreret marked for realkredit. De primære spørgsmål omfattede følgende: konstituering, registrering og overførsel af boliglån, ejendomsvurderinger på tværs af grænserne, håndhævelse, finansiering, forbrugerbeskyttelse, beskatning osv. Gruppen besluttede også at nedsætte delgrupper for at undersøge samtlige spørgsmål samtidig og aflægge beretning for Forumgruppen. I lyset af de hindringer, som gruppen har identificeret, ventes det, at gruppen udarbejder anbefalinger til en politik til Kommissionen i starten af Kommissionen vil tage disse anbefalinger op til nøje overvejelse og - med forbehold af egne konklusioner - stille et hensigtsmæsssigt forslag til et sandt europæisk marked for boliglån. Kommissionen betragter dette initiativ som en del af dens bredere strategi med henblik på at udvikle detailmarkeder for finansielle serviceydelser. Det er en strategi, hvor Kommissionen er særdeles opsat på at tilknytte alle relevante interessenter fra starten til udarbejdelsen.

12 16 15/05/2003 Spørgsmål nr. 48 af Liam Hyland (H-0235/03) Om: Fælles landbrugspolitik: Midtvejsrapporten og dens konsekvenser for førtidspensionsordningen i Irland Er Kommissionen bevidst om, at det aktuelle forslag om afkobling i midtvejsvejsrapporten om den fælles landbrugspolitik sandsynligvis vil være diskriminerende over for landbrugere, som er nødt til at forpagte eller udleje deres jord? Hvordan vil Kommissionen konkret forhindre, at landbrugere, som valgte førtidspensionsordningen i et af referenceårene, vil kunne vende tilbage til landbruget efter udløbet af den periode, hvor de ikke har været aktive, uden at lide tab? (EN) I henhold til reformen af den nuværende landbrugspolitik er betalingsrettigheder knyttet til landmænd, der er "aktive landmænd", (defineret i artikel 2 i udkastet til Rådets forordning om fælles regler for direkte betalinger) den dato, hvor det fælles betalingssystem begynder. Der er ikke fastlagt bestemmelser for at sikre betalingsrettigheder til grundejere, der har trukket sig tilbage før eller i referenceperioden, og hvis jord følgelig har været bortforpagtet. Betalingsrettighederne gives til de forpagtere, der udførte landbrugsmæssig aktivitet på den pågældende jord i referenceperioden. Når forpagtningen slutter, og den forpagtede jord hjemfalder den pensionerede landmand, kan der naturligvis ske det, at der ikke kan gøres krav på rettighederne til jorden. Det er et af de problemer i forbindelse med gennemførelsen af forslaget til reformen af den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen allerede er gjort opmærksom på. Kommissionen er bekendt med, at landmændene står over for store vanskeligheder, når det foreslåede direkte betalingssystem er på plads. Som landbrugs- og fiskerikommissæren allerede har sagt på Rådets møde (landbrug) den 8. april 2003 og i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 29. april 2003 om "fælles regler for direkte betalinger", er Kommissionen åben for overvejelser omkring en afbødning af de til tider store økonomiske konsekvenser ved en sådan ændring af det nuværende system. Afslutningsvis, ifølge bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2079/92 og (EF) nr. 1257/1999 skal landmænd, der vælger at deltage i førtidspensionsordningen, ophøre med erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed. Desuden forudser bestemmelserne i den irske plan for udvikling af landdistrikter, at pensionerede landmænd, der ønsker at vende tilbage til aktivt landbrug, skal refundere eventuelle udbetalinger under ordningen. Spørgsmål nr. 49 af Brian Crowley (H-0237/03) Om: EU og støtte til forskere, der kan oprette deres egen virksomhed Som det er Kommissionen bekendt, understregede den græske Generalsekretær for Forskning for nyligt, at det Europa sandsynligvis mangler mest i forhold til USA, er den slags forskere, som er i stand til at oprette og udvikle deres egen virksomhed med eller uden støtte fra eksterne konsulenter. Kan Kommissionen oplyse, hvorledes den mener, EU kan hjælpe med at råde bod på dette forsknings- /virksomhedsiværksætterunderskud, og hvorledes den kan sikre, at forskere i randområder vil nyde godt af eventuelle nye initiativer? (EN) Forskere, der starter egen virksomhed, forener færdigheder, herunder videnskabelige evner og innovation for at producere, administrere og udnytte ny viden, hvilket derfor styrker den økonomiske vækst og beskæftigelsesmulighederne i Europa. Kommissionen har længe erkendt, at Europa har brug for flere iværksættere. Kommissionen behandler øget iværksætterånd og fjernelse af hindringer, der afholder forskere og andre iværksættere fra at udleve deres drømme, i handlingsplanen for risikovillig kapital fra 1998, vækst- og beskæftigelsesordningen fra 1998, det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd ( ), grønbogen om iværksætterkultur fra 2003 og Kommissionens meddelelse "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" fra den 30. april Det er ofte vanskeligt for forskere m.fl., der forsøger at starte en virksomhed, at sikre finansiering på et tidligt tidspunkt. EFT-iværksætterfaciliteten i det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd ( ) tilstræber at lette adgangen til risikovillig kapital til innovative nystartede virksomheder med vækstpotentiale.

13 15/05/ På topmødet i Lissabon blev Den Europæiske Investeringsbank (EIB) anmodet om at deltage i finansieringen af nystartede virksomheder, og EIB har overdraget denne opgave til Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der er dens afdeling for risikovillig kapital. EIF er allerede en af de største leverandører af finansiering på et tidligt stadium i Europa og bruger midler fra EIB-mandatet, egne midler, og midler, som den forvalter for Kommissionen under det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd. Der er yderligere forskningsmidler til rådighed for små virksomheder under det sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og innovation. Teknologiintensive små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og forskere med egen virksomhed har gavn af øget støtte til SMV'er i henhold til dette program. Med 15% af budgettet for prioriterede temaområder tildelt til SMV'er bidrager det sjette rammeprogram til fremme af samarbejdet mellem SMV'er og mange deltagere i store forskningsprojekter og netværk i hele Europa. For at fremme udbredelsen af bedste praksis i hele EU har Kommissionen offentliggjort en rapport om forvaltningen af kuvøser og har oprettet netværket Gate2Growth, der hjælper innovative nystartede virksomheder med at finde finansiering. Især randområderne i Unionen har gavn af omfordelingen af de regionale midler til mere risikovillig finansiering. Kommissionen har i den henseende offentliggjort en vejledning i finansiering med risikovillig kapital i regionalpolitikken, der indeholder en liste over god praksis i mange medlemsstater. Den store nedgang i risikovillig kapital siden 2000 gør det meget vanskeligt for unge forskningsintensive SMV'er og nystartede virksomheder at vokse og endda overleve under de nuværende forhold. I betragtning af markedets manglende evne til at rejse tilstrækkelig risikovillig finansiering og startkapital er der god basis for offentlige initiativer på dette område på både regionalt, nationalt og europæisk plan. Kommissionens meddelelse "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" indeholder i den forbindelse forslag til specifikke foranstaltninger vedrørende risikovillig kapital, f.eks. at styrke og øge EIF's risikovillige kapital til i højere grad at tage fat på de nuværende egenkapitalhul og til at udvide dens rådgivning om oprettelse af nye midler til offentlige forskningsorganisationer. Overordnet set tilstræber denne handlingsplan at opbygge styrke og sikre opretholdelse af de nødvendige initiativer på europæisk og nationalt plan gensidigt overensstemmende med og i forhold til udfordringen med at forbedre det europæiske system af forskning og teknologisk innovation radikalt. Den markerer starten på en proces, der kan gøre Europa endnu mere attraktivt for iværksættere og investering i forskning og udvikling. Om: Udvidelsen og møbel- og tæppeindustrien Spørgsmål nr. 50 af James (Jim) Fitzsimons (H-0246/03) Vil Kommissionen på baggrund af, at udvidelsen nærmer sig mere og mere, udtale sig om udsigterne for møbel- og tæppeindustrien i et Fællesskab med femogtyve medlemsstater og om disse to vigtige sektorers udsigter på verdensmarkedet? (EN) Fællesskabet er den største tæppeproducent i verden og producerer ca. 1,1 milliarder m 2 tæpper, 50% mere end USA, som er den nærmeste konkurrent. Sektoren er særdeles kapitalintensiv, og arbejdsløn/-omkostninger har mindre betydning i sektorens kokurrenceevne sammenlignet med mere arbejdskraftintensive aktiviteter. Afskaffelsen af de resterende kvantitative restriktioner på tekstiler og beklædning den 1. januar 2005 kommer ikke til at berøre tæppesektoren, da tæppekvoterne allerede er fuldt ud liberaliseret, og sektoren er tilpasset en frihandelsordning. Udvidelsen ventes ikke at have stor indvirkning på den europæiske tæppesektor, da der næsten ikke findes en tæppeproduktion i de nye medlemsstater og kandidatlande (bortset fra en produktion af små tæpper i Tyrkiet). Den generelle økonomiske udvikling i de nye medlemsstater ventes imidlertid at åbne nye og interessante markeder for de europæiske tæppeproducenter. Generelt afhænger fremtiden for tæppesektoren i Fællesskabet, der på nuværende tidspunkt eksporterer 45% af produktionen, af det globale økonomiske klima, transportomkostninger og markedsadgang. Handelshindringer, herunder ikke-toldmæssige barrierer, er den største hindring for yderligere vækst i sektoren. Tæppesektoren har imidlertid for nylig været berørt af den generelle økonomiske nedgang og skarp konkurrence fra hård gulvbelægning.

14 18 15/05/2003 Den europæiske møbelindustri beskæftiger arbejdstagere og havde i 2001 en omsætning på over 82 milliarder euro. Som så mange andre arbejdskraftintensive brancher møder den hård priskonkurrence fra import fra tredjelande, især lande med lave arbejdsløn/-omkostninger. Møbelvirksomhederne i Fællesskabet har hidtil reduceret deres gennemsnitlige omkostninger og forbedret deres konkurrenceevne på verdensmarkedet gennem industrielt samarbejde med virksomheder i nabolandene med lavere arbejdsløn/-omkostninger, herunder de fremtidige medlemsstater og kandidatlandene. Efter udvidelsen har møbelindustrien i Fællesskabet fortsat gavn af underleverandøraktiviteter med de nye medlemsstater, og den ventes derfor at fastholde sin konkurrenceevne over for import fra tredjelande og på verdensmarkedet. For at forberede sektoren i de fremtidige medlemsstater og kandidatlande til udvidelsen har både UEA (European Furniture Association) og Euratex (European Apparel and Textile Organisation) haft gavn af projektfinansiering fra Kommissionen, først under erhvervsprogrammet (BSP I) og nu under BSP II. Disse projekter tilstræber at styrke brancheforeningernes evne til effektivt at støtte og repræsentere forskellige virksomheders interesser (BSP I) og til at hjælpe lokale erhvervsdrivende med at overholde kravene i Fællesskabet acquis (BSP II). Spørgsmål nr. 51 af María Rodríguez Ramos (H-0247/03) Om: Aflivning ved skydning af 70 stykker hornkvæg i regionen Castilla y León I forbindelse med skriftlig forespørgsel P-0753/03 og Kommissionens svar om den jagt på malkekøer, som de regionale myndigheder i Castilla y León har givet deres tilladelse til, hvilke oplysninger har Kommissionen da anmodet om, siden den kan formode, at malkekøerne levede i vild tilstand, eftersom Castilla y Leóns regionalstyre ikke har kunnet godtgøre det, mens Leóns universitet udtrykkeligt at påvist, at det modsatte har været tilfældet? Det er til gengæld er blevet godtgjort, at dyrene ikke er døde omgående, men på en grusom måde efter en lang dødskamp og lidelser, og at aflivningen blev foretaget af private jægere og ikke af forvaltningens dyrlæger, som det fremgår af den video, der er blevet sendt til Kommissionen, og som ledsagede klage 2003/4354, SG(2003)A/2434/2. Den reaktion og forfærdelse, som opstod blandt borgerne, har tvunget regionalstyret til at indstille aflivningen. Hvordan er det muligt, at Kommissionen håndhæver så mange krav i forbindelse med husdyravl for bestemte racer af hensyn til dyrevelfærden, men ikke finder det nødvendigt at gribe ind i et tilfælde som dette? (EN) Kommissionen har ved talrige lejligheder taget afstand fra alle former for ondskab mod og umenneskelig behandling og forsømmelse af dyr. Det fremgår desværre af rapporterne om hændelsen, som nævnes af det ærede medlem, at nogle af dyrene kan have lidt som følge af, at de til at begynde med ikke var dræbt på stedet af de jægere, som blev anvendt til det formål. Gældende fællesskabslovgivning om dyrevelfærd omfatter kun dyr, der holdes til landbrugsformål, beskyttelse af burhøns, kalve og svin, transport af dyr, slagtning og aflivning af dyr, der opdrættes og holdes med henblik på fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andre produkter og aflivningsmetoder med henblik på bekæmpelse af epizootier samt beskyttelse af forsøgsdyr. Ifølge gældende fællesskabslovning er medlemsstaterne ansvarlige for alle andre emner i forbindelse med dyrevelfærd. Ifølge kendsgerningerne i de forskellige klager havde kvæget i sagen, som det ærede medlem omtalte, levet i vild tilstand i et bjergområde i Spanien i ca. fem år og var ikke under en ejers kontrol eller holdt i erhvervsmæssig øjemed. Det er derfor yderst tvivlsomt, om de hører under bestemmelserne i Rådets direktiv 93/119/EF om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, som ikke indeholder nogen udtrykkelig bestemmelse om aflivning af dyr under disse usædvanlige omstændigheder. Kommissionen har fuld forståelse for de bekymringer, som er fremsat af foruroligede fællesskabsborgere. Selv om dette klart var en beklagelig sag, synes den at være foregået under omstændigheder, som ikke er omfattet af fællesskabslovning. Kommissionen har derfor besluttet, at der ikke er juridisk grundlag for at iværksætte yderligere handling fra dens side.

15 15/05/ Spørgsmål nr. 52 af José Manuel García-Margallo y Marfil (H-0252/03) Om: Restriktioner for eksport af citrusfrugter til Sydafrika Sydafrika blokerede og destruerede for nylig en sending appelsiner fra Valencia med påstand om, at der var fundet et "ubestemmeligt" insekt. Denne foranstaltning har bremset de få sendinger til dette land i indeværende produktionsår på grund af denne uberettigede foranstaltnings demotiverende virkning på de valencianske eksportører. De sydafrikanske myndigheder har ikke kunnet beskrive det insekt, der er fundet i sendingen af appelsiner, og samtidig har Sydafrika en meget stor eksport af citrusfrugter til EU (næsten en halv million ton pr. sæson). På den baggrund virker denne blokade mere som en handelshindring end som en plantesundhedsmæssig beskyttelsesforanstaltning. Hvilke foranstaltninger påtænker Kommissionen at træffe for at undgå en gentagelse af sådanne handlinger, og hvorledes påtænker den at kompensere de skadelidte eksportører? (EN) Kommissionen er bekendt med sagen nævnt af det ærede medlem, men er ikke i stand til at kommentere yderligere, før den har modtaget alle tekniske detaljer. Desuden kan Kommissionen kun gribe ind i forbindelse med denne slags eksportspørgsmål på de nationale myndigheders opfordring, som det har været tilfældet tidligere. Indtil nu (den 13. maj 2003) har de spanske myndigheder ikke fremsat nogen forespørgsel. Ifølge fællesskabslovgivning ydes der ikke kompensation til denne slags sager. Om: Afslutning af den anden EF-støtteramme i Grækenland Spørgsmål nr. 53 af Konstantinos Hatzidakis (H-0255/03) Kommissionen meddelte i sit svar på min tidligere forespørgsel (H-0037/03 8 ), at de græske myndigheder inden den 31. marts 2003 skulle fremsende de relevante anmodninger om udbetaling af midler fra den anden EF-støtteramme. I samme svar påpegede Kommissionen, at et beløb på 1,5 milliarder euro stadig manglede at blive udbetalt til Grækenland. Kan Kommissionen oplyse, i forbindelse med hvilke programmer der er konstateret problemer? Hvad lyder opgørelsen på indtil videre, hvad angår udbetaling af den resterende fællesskabsstøtte, og hvilken risiko er der for, at Grækenland vil gå glip af fællesskabsmidler? (FR) De midler, som endnu ikke er udbetalt i henhold til EF-støtterammen og Fællesskabets initiativer i perioden for Grækenland, beløb sig til millioner fordelt mellem strukturfondene som følger: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) 981 millioner, Den Europæiske Socialfond (ESF) 365 millioner, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) 163 millioner og det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) 18 millioner. De midler, som de græske myndigheder har søgt om inden for den lovmæssige frist, der hedder den 31. marts 2003, beløber sig til 1.058,2 millioner fordelt mellem strukturfondene som følger: EFRU 618 millioner, ESF 315 millioner, EUGFL 118 millioner og FIUF 7,2 millioner. Heraf resulterer således en frigørelse af 468,2 millioner, hvoraf 363 millioner vedrører EFRU, 50 millioner EFS, 45 millioner EUGFL og 10,9 millioner FIUF. Udbetalingerne til Grækenland beløber sig indtil den 28. april 2003 til 192,7 millioner, hvoraf 173,6 millioner til EFS og 19,1 millioner til EFRU. 8 Skriftligt svar af

16 20 15/05/2003 EFRU-udbetalingerne omfatter fire ansøgninger ud af syv, som er indført fra den 21. november Kommissionen afventer supplerende oplysninger i forbindelse med programmerne "Adgang og forbindelsesveje", "Byudvikling - Athens metro" og "Posttjenester". Alle andre ansøgninger om udbetaling behandles af Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med de gældende bestemmelser for hvert af de lande, som modtager strukturfondsmidler. Om: Atomkraftværket i Sellafield Spørgsmål nr. 54 af Proinsias De Rossa (H-0256/03) Er Kommissionen bekendt med, at Irland har anlagt sag mod Storbritannien ved mindst en international domstol for udførelse af atomprocesser på BNFL-værket i Sellafield; kan den oplyse, om EU eller en anden af dens institutioner er part i sagen eller har forsøgt at intervenere i denne retssag; er bestemmelser inden for fællesskabsretten eller EU-lovgivningen blevet bragt i anvendelse eller vil blive det i denne sag; har Kommissionen taget stilling til holdbarheden af denne anklage og i bekræftende fald, hvad er Kommissionens holdning hertil? (EN) Kommissionen er bekendt med Irlands retssager mod Storbritannien både i henhold til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR) og FN's Havretskonference (UNCLOS). Hverken Kommissionen eller en anden fællesskabsinstitution er part i sagerne. Kommissionen har ikke forsøgt at intervenere i disse sager. Det bør bemærkes, at det ifølge voldgiftsretternes forretningsorden både i henhold til OSPAR og UNCLOS ikke er muligt for tredjemand at intervenere. Efter Kommissionens opfattelse vedrører flere instrumenter i fællesskabslovgivningen sagerne. For det første er Fællesskabet part i OSPAR- og UNCLOS-konventionerne. Såfremt bestemmelserne i de konventioner, som Irland gør gældende, hører under Fællesskabets kompetence, skal de betragtes som fællesskabsbestemmelser. For det andet har Irland i sagsfremstillingen i henhold til UNCLOS påberåbt sig en række andre fællesskabsbestemmelser som værende relevante i sagen, herunder Rådets direktiv 85/337 /EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Kommissionen har ikke taget stilling til faktum i sagerne mellem Irland og Det Forenede Kongerige vedrørende fortolkning af OSPAR og UNCLOS. I denne forbindelse vil Kommissionen gerne understrege, at Irland ikke indgav en klage til eller på anden måde havde rådspurgt Kommissionen om sagernes genstand før sagsanlæggene. Desuden vil Kommissionen gerne erindre om, at spørgsmål i henhold til artikel 292 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af fællesskabslovgivning ikke kan afgøres på anden måde end fastsat i traktaten. Kommissionen er også i færd med at undersøge dette aspekt af sagerne, herunder hvorvidt der skal anlægges retssag i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Union. Om: Arsenik i træbeskyttelsesmidler Spørgsmål nr. 55 af David Robert Bowe (H-0257/03) Kan Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen den 26/1/2003 af direktiv 76/769/EF 9 om træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmiddel indeholdende kobber, chrom og arsenik oplyse, om der er truffet foranstaltninger med henblik på at sikre, at træ, som er behandlet med disse træbeskyttelsesmidler, og som til sommer bliver solgt i Det Forenede Kongerige som trædæk, vil blive forsynet med oplysninger om, at det er behandlet med sådanne træbehandlingsmidler? Hvis sådanne foranstaltninger ikke er truffet, bedes Kommissionen angive hvorfor. 9 EFT L 262 af , s. 201.

17 15/05/ (EN) Ifølge direktiv 76/769/EEC om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater 10 har medlemsstaterne en vis periode til at gennemføre og anvende direktivets bestemmelser. Hvad angår direktiv 2003/02 om begrænsning af markedsføring og anvendelse af arsen 11, skal medlemsstaterne omsætte direktivet til national lovgivning inden den 30. juni 2003 og anvende bestemmelserne senest den 30. juni Det er standardpraksis at indføre sådanne overgangsperioder til ændringer af direktivet. Medlemsstaterne har dog ret til at anvende direktivets bestemmelser tidligere. Derfor skal de britiske myndigheder afgøre, om briterne anvender direktivets bestemmelser eller selve direktivet til sommer, eller træffer andre mærkningsbestemmelser i overensstemmelse med direktivet. Om: Sukkerforbrug og fedme Spørgsmål nr. 56 af Catherine Stihler (H-0258/03) WHO har mere end 10 år efter dens seneste omfattende undersøgelse af kost og ernæring for nylig offentliggjort en ny rapport med videnskabelige undersøgelser, ifølge hvilke sukkerforbruget bør begrænses til 10% af kalorieindtagelsen, selv om sukkerindustrien hævder, at et sukkerforbrug på 25% er ufarligt. Sukkerindustrien har været lige så hensynsløs som tobaksindustrien, idet den har forsøgt at få WHO til at trække sin rapport tilbage. Nogle af de amerikanske kongresmedlemmer fra sukkerindustrien har på skandaløs vis truet med, at de vil standse det årlige bidrag på 260 millioner pund, som USA betaler til WHO. WHO har, hvad der taler til dens fordel, ikke lade sig afpresse. Over halvdelen af den voksne befolkning i mange industrilande lider af fedme, hvilket medfører, at mennersker i Det Forenede Kongerige og i USA dør tidligt af hjertesygdomme eller kroniske sygdomme. Chefen for den amerikanske sundhedsstyrelse, David Warner, har advaret om, at fedme hurtigt er ved at fortrænge tobak fra pladsen som den største trussel mod folkesundheden i industrilandene. Kommissionen har allerede givet udtryk for bekymring med hensyn til problemet fedme. Hvorledes vil Kommissionen reagere på WHO's seneste henstillinger? (EN) Kommissionen er stærkt bekymret over den øgede forekomst af fedme. Sidste år deltog Kommissionens tjenestegrene aktivt i definitionen af den fælles rapport "Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases" fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO)/Organisationen for Ernæring og Landbrug (FAO). Endvidere oprettes der et netværk af nationale institutter inden for området ernæring og fysisk aktivitet i henhold til folkesundhedsprogrammet. Et af netværkets hovedformål bliver bekæmpelse af fedme. Den øgede forekomst af fedme kan hænge sammen med den progressive afvikling af traditionelle kulturelle kostvaner og nye livsstilstendenser, som endnu ikke har den rette ernæringsmæssige balance. Dette antyder, at Fællesskabets største udfordringer bliver at udbrede sunde kostvaner og oplyse forbrugeren om passende kostvalg. Netværkets første møde afholdes den 30. juni og 1. juli 2003, og repræsentanter fra WHO også er inviteret til at deltage. For at forbedre forståelsen af den øgede forekomst af fedme vil Kommissionen også fortsat indsamle relaterede data og foretage analyse heraf. Hvad angår fødevarelovgivningen, overvejer Kommissionen primært, hvordan Fællesskabets lovgivning om ernæring/mærkning kan tilskynde europæiske forbrugere til at få sunde kostvaner og en sund livsstil. Kommissionen er i denne forbindelse i færd med at gennemgå EU's mærkningsregler og overvejer ny lovgivning om reklamation. 10 EFT L 262 af , s EFT L 4 af , s. 9.

18 22 15/05/2003 Om: Strategi for pvc Spørgsmål nr. 57 af Concepció Ferrer (H-0259/03) Europa-Parlamentet vedtog i april 2001 en beslutning om Kommissionens grønbog om miljøaspekterne i forbindelse med pvc. Kommissær Liikanen anførte i sit svar på Parlamentets hovedkrav, at Kommissionen agtede at fremlægge nogle rammer for miljøaftaler og en strategi for pvc. Sidstnævnte skulle omfatte en kombination af frivillige og tvungne foranstaltninger i industrien, navnlig vedrørende tilsætningsstoffer. Hvor langt er Kommissionen kommet med udformningen af sin horisontale strategi for pvc, og hvornår agter den at fremlægge en meddelelse? (EN) Parlamentets beslutning blev vedtaget inden for rammerne af Kommissionens grønbog om miljøaspekterne i forbindelse med pvc. Et af Parlamentets største krav var, at Kommissionen skulle præcisere rammerne for godkendelse af miljøaftalerne. Den 17. juli 2002 vedtog Kommissionen en meddelelse om miljøaftaler på fællesskabsplan. I denne meddelelse oplyser Kommissionen, at et oplagt tilfælde til en miljøaftale vil være pvc-strategien. Der er endnu ikke fundet en afklaring på spørgsmålet om miljøaftalers rolle i en række foranstaltninger, der skal tage hånd om miljøpåvirkningen af pvc. Kommissionens tjenestegrene arbejder på strategiens næste trin, som skal se på miljøspørgsmålene vedrørende pvc. Om: Satellitnavigationsprogrammet GALILEO Spørgsmål nr. 58 af Ioannis Souladakis (H-0263/03) Der tales i den seneste tid meget om de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med Den Europæiske Unions forsøg på at nå frem til en fælles udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. På trods af vanskelighederne er det blevet besluttet at gennemføre satellitnavigationsprogrammet GALILEO i første omgang i forhold til de økonomiske og teknologiske behov og de hertil nødvendige bevillinger er blevet godkendt. Programmet har på grund af sit generelle potentiale på telekommunikationsområdet også forsvarsmæssige dimensioner, og bestræbelserne på at gennemføre det er stødt på hård modstand fra USA's regerings side. Kommissionen bedes på den baggrund oplyse følgende: Hvor langt er man kommet med gennemførelsen af programmet, hvilke planer er der lagt, hvad er tidsplanen, og hvad er den forventede dato for færdiggørelsen? Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller agter den at træffe med henblik på at imødegå de problemer, som ECHELON skaber for europæiske virksomheder, som bl.a. beskrevet i Gerhard Schmids betænkning (A5-0264/2001) til Europa-Parlamentet? (FR) Kommissionen fortsætter aktivt iværksættelsen af satellitnavigationsprogrammet GALILEO, som Rådet gav grønt lys for den 26. marts Oprettelsen af fællesforetagendet GALILEO ved Rådets forordning nr. 876/ er imidlertid forsinket på grund af vanskeligheder, som er opstået i Den Europæiske Rumorganisation, angående fordelingen af programfinansieringen. Det er absolut nødvendigt, at disse vanskeligheder nu løses hurtigst muligt for ikke at skade hele programmets gennemførelse. Med dette forbehold er systemets operationelle fase stadig fastlagt til at starte i EFT L 138 af

19 15/05/ De programdele, som omfatter sikkerhed, behandles i et særligt udvalg (Galileo Security Board), som ledes i et samarbejde mellem Unionens formandskab og Kommissionen, og de har desuden været genstand for indledende drøftelser med de amerikanske myndigheder. Der er planer om at oprette et operationelt sikkerhedsorgan under Rådet inden for den nærmeste fremtid. Der er ingen direkte forbindelse mellem GALILEO og ECHELON-aflytningssystemet. De følsomme forbindelser og signaler, som kræver særlig beskyttelse, vil blive krypteret i henhold til teknikker, som defineres i samarbejde med medlemsstaternes nationale sikkerhedsorganer. Om: Plyndring af Iraks kulturarv Spørgsmål nr. 59 af Lucio Manisco (H-0264/03) Plyndringen af Bagdads arkæologiske museum, af andre museer, af arkæologiske udgravninger og af historiske biblioteker og arkiver i hele Irak har allerede øget den ulovlige handel med arkæologiske fund og andre typer fund, der finder sted i Europa og i De Forenede Stater. Hvorledes agter Kommissionen og kommissionsmedlemmerne i praksis at støtte den appel, som UNESCO's direktør, dr. K. Matsura, den 17. april 2003 rettede til alle stater om at træffe de nødvendige retlige og administrative foranstaltninger for at forhindre denne ulovlige handel, herunder indførelse af et 3-5-årigt forbud mod handel med alle former for kunstgenstande fra det gamle Mesopotamien? Om: Iraks kulturarv Spørgsmål nr. 60 af Myrsini Zorba (H-0274/03) Krigen i Irak har forårsaget en alvorlig humanitær krise og samtidig en omfattende kulturel krise. Vi har set Bagdads bibliotek indhyldet i flammer og det arkæologiske museum blive udplyndret. Også Al Mustansiriyah-universitetet, et af de tre ældste universiteter i verden (1284 e.kr.), Al Kadhem-moskeen (1515 e.kr), abbasidernes paladser og museet i Mosul er blevet ramt, mens andre arkæologiske steder bruges som militærlejre. Agter Kommissionen i samarbejde med UNESCO og ICOMOS at tage initiativ til at sende en international delegation af arkæologer til området; sørge for, at situationen nøje undersøges, og at det gøres op, hvilke værdier der er blevet stjålet; kræve, at besættelsesstyrkerne træffer foranstaltninger for at forhindre den illegale eksport af antikviteter; træffe foranstaltninger for at sikre, at der føres direkte kontrol med den illegale handel med de stjålne antikviteter i andre lande samt kræve, at besættelsesstyrkerne forelægger et program for genoprettelse af Iraks kulturarv? Fælles svar (EN) Kommissionen er dybt bekymret over plyndringen og ødelæggelsen af de mange arkæologiske skatte i det nationale arkæologiske museum i Baghdad. Kommissionen håber oprigtigt, at koalitionsstyrkerne, som i øjeblikket er den ansvarlige myndighed i Irak, træffer alle de nødvendige foranstaltninger, så der ikke sker mere ødelæggelse. Kommissionen er enig i synspunkter i appellen af 17. april 2003 fra FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), der beklager de omfattende skader på Iraks kulturarv og anbefaler foranstaltninger til at stoppe handelen med de ulovligt eksporterede kulturgenstande. Kommissionen vil inden for rammerne af dens kompetence følge op på FN's Sikkerhedsråds eventuelle resolutioner eller drøftelser heraf. I henhold til FN's nuværende sanktionsordning er det forbudt at eksportere kulturgenstande fra Irak. FN skal afgøre, om sanktionerne mod Irak skal ophæves. Spørgsmål nr. 61 af Dirk Sterckx (H-0265/03)

20 24 15/05/2003 Om: Indførelse af en vejafgift i Tyskland Pr. 31. august 2003 pålægges alle lastvogne i Tyskland en vejafgift, den såkaldte LKW-Maut. Denne afgift kan afregnes automatisk via installering af en on-board unit (OBU). For lastvogne, der ikke har en sådan OBU, skal afgiften betales manuelt ved en af de terminaler, som er specielt beregnet hertil. Ved ordningens ikrafttræden vil der kun være OBUer til rådighed. Alene til at dække behovet i Tyskland er der brug for OBU-installeringen skal foretages af godkendte værksteder. Der findes indtil videre ikke nogen liste over godkendte montageværksteder uden for Tyskland. Derfor vil størstedelen af lastvognschaufførerne skulle aflevere dataene manuelt. Dette vil utvivlsomt give store problemer (sproget, fejlbetjening, kødannelse, ruteændring, etc.). Af direktiv 1999/62/EF 13 fremgår det, at vejafgifter og brugsafgifter ikke må indebære forskelsbehandling eller urimeligt omfattende formaliteter, og at de heller ikke må skabe hindringer ved de indre grænser. Mener Kommissionen ikke, at den tyske vejafgift bør udsættes, indtil betingelserne i direktiv 1999/62/EF er opfyldt, og navnlig indtil der i alle lastvogne, hvor det måtte ønskes, kan installeres en OBU? (EN) Tyskland har meddelt Kommissionen, at de tyske myndigheder vil indføre en ny vejafgift for lastvogne for kørsel på de tyske motorveje. Kommissionen har kontaktet de tyske myndigheder for at vurdere, om systemet er i overensstemmelse med reglerne i direktiv 1999/62/EC 14 vedrørende forskelsbehandling, let betalingsadgang til fremme af trafikstrømmen og afgiftsniveauet samt visse statsstøtteaspekter. Kommissionen er i færd med at undersøge problemet. I dag opkræver Tyskland en brugsafgift for benyttelse af de tyske motorveje i form af et dokument, der er forbundet med den tidsmæssige benyttelse. Dokumentet benævnes ofte eurovignette. Hyppige brugere kan købe en eurovignette på årseller månedsbasis, og lejlighedsvise brugere kan vælge uge- eller dagsvignetter. Ifølge de foreliggende oplysninger skal Tysklands kommende afgiftssystem baseres på enten brugen af en on-board unit til automatisk registrering af turene eller alternativt en manuel registrering af hver rejse via internettet, callcentre eller terminaler. Det vides ikke endnu, hvor mange brugere der foretrækker en on-board unit. Det skal erindres, at den manuelle registrering let kan udføres på andre måder end på terminalerne, da den kan foretages på internettet eller ved at kontakte callcentret pr. telefon. Oplysninger om systemet bør foreligge på alle EU's sprog, selv om det onlineregistreringssystem kun findes på engelsk, fransk, tysk og polsk. Kommissionen vil sikre, at fællesskabslovgivningen er behørigt iagttaget ved anvendelsen af alle emner i forbindelse med det nye system. Spørgsmål nr. 62 af Alain Lipietz (H-0266/03) Om: Uregelmæssigheder i anvendelsen af handelsaftalen mellem EF og Israel Flere medlemsstater har for nylig, efter i januar 2002 at have indledt en ny runde af verificeringsprocedurer vedrørende oprindelsescertifikater og fakturaerklæringer, meddelt, at de er begyndt at kræve betaling af told på en række af de pågældende importforsendelser, med den begrundelse, at Israels toldmyndigheder ikke besvarede de spørgsmål, som blev stillet i verificeringsanmodningerne. Når Israels toldmyndigheder rent faktisk besvarer verificeringsspørgsmål, når de stilles, men også erklærer, at de pågældende produkter i henhold til EF-Israel-aftalen har oprindelse i Israel og falder ind under præferenceordningen, opkræver medlemsstaterne så told? Mener Kommissionen, at medlemsstaterne i disse tilfælde kan fastholde betaling af tolden på trods af de berørte importørers protester? 13 EFT L 187 af , s EFT L 187 af