1) Styrke det tidlige samspil mellem forældre og barn

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2016/ Dato: 3. maj 2016 Titel: Indsats for sårbare familier med børn mellem 0 og 1 år Sagsbehandler: Jette Kürstein, leder af Sundhedstjenesten Kirstine Andersen, udviklingskonsulent 1) Styrke det tidlige samspil mellem forældre og barn Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem børn og forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Derfor skal der ved en tidlig indsats sættes ind med støtte til de kommende forældre i forhold til forældrerollen, allerede inden barnet bliver født, og der skal være særligt fokus på det første år af barnets liv. Når et barn vurderes som potentielt sårbart sker det ofte på baggrund af forældrenes vanskelige livsomstændigheder enten fra egne opvækstbetingelser eller du fra deres nuværende livssituation. Børn, som udviser tegn på dårlig trivsel, er ofte symptomer på forældrenes udfordringer og vanskeligheder. Forebyggelse af mistrivsel hos barnet kræver derfor ofte en støttende indsats hos forældrene. Følgende notat præsenterer forskellige typer af indsatser som eksempler på, hvordan en øget støtte til sårbare familier og deres småbørn kunne se ud. n er sårbare forældre fra graviditeten og til barnet er mellem 0 og ét år. Nogle indsatser strækker sig ind i barnets andet år. Fælles for familierne er, at der er behov for meget tidligt forebyggende indsatser primært med henblik på at foregribe behov for senere mere omfattende foranstaltninger. Indsatserne kan evt. iværksættes sideløbende med foranstaltninger. Målet er, at forældre selv kan tage vare på deres børn med henblik på at give børnene mulighed for en normal udvikling og sunde opvækstvilkår. En gennemgående præmis for indsatserne er et tæt tværfagligt samarbejde mellem Sundhedstjenesten, PPR, Familieafdelingen og Familie- og Voksenstøtte. Derudover indledes et tættere samarbejde med Uddannelsesvejledningen, som også kender en del af de sårbare småbørnsforældre. Det øgede samarbejde med beskæftigelsesområdet giver et bedre overblik over indsatser, som sker fra henholdsvis familie- og beskæftigelsesområdet, skaber en tættere koordinering af indsatser, og det skal vurderes, hvorvidt der med fordel kan samarbejdes og samtænkes i de konkrete indsatser. Målet er, at borgerne i højere grad oplever en koordineret kommunal indsats, som støtter op på familiens udfordringer. Sårbare forældre, som har nedsat mentaliseringsevne, har svært ved at omsætte råd givet af fagpersoner til konkret handling hjemme. Derfor kræver det øgede fokus på sårbare småbørnsforældre også en øget opmærksomhed fra fagpersonerne på denne udfordring. Rådgivning skal i højere grad følges af konkret pædagogisk vejledning i hjemmet. 1

2 2) Definition af sårbare familier Sårbarhed ses typisk hos forældre, der: Selv har oplevet omsorgssvigt eller andre vanskelige opvækstvilkår Har alkoholproblemer og/eller problemer med indtagelse af stoffer Traumatiserende begivenheder Ikke har noget netværk Lider af psykisk sygdom Ved flere faktorer øget risikoen for manglende omsorgsevne radikalt. Sårbare familier defineres som de 3-5 % af en forældreårgang, hvis børn udvikler tilknytningsproblemer/forstyrrelser (KLs udspil: Udsatte børn. Fremtiden er deres). For Halsnæs Kommune gælder, at andelen af sårbare familier er helt oppe på omkring 15 % for skolebørn. Der er ikke lavet en officiel opgørelse for småbørn (Kora og Socialstyrelsen: Udsatte børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?). Langt de fleste spædbørn trives og udvikler sig, som de skal, men ifølge data fra sundhedsplejersker for børn i 8-10 måneders alderen vil der være: 4,6 %, der har et problematisk forældre/barn-samspil 9,1 % forældre, der har problemer med at tolke og afstemme sig relevant til barnets signaler og reaktioner 19,6 % børn, der har regulatoriske problemer i form af gråd, uro, spisning og søvn. Hvis ikke der bliver sat ind tidligt fortsætter børnenes mistrivsel ofte op igennem barndommen. Derfor er en tidlig indsats en god investering både for barnet og familiens trivsel og ud fra en økonomisk betragtning. 3) Identificering af sårbare familier I dag er der en række faggrupper, som har mulighed for at opspore sårbare småbørnsfamilier: Praktiserende læger, jordemødre, Hillerød Hospitals Tidlig indsats og efterfølgende tilknytning til Bånd der knyttes, som er en tværfaglig opsporing af sårbare gravide i Halsnæs Kommune Sundhedsplejersker bl.a. via implementering af screeningsmetoder for barnets psykiske og sociale udviklingsniveau ved hjælp af PUF i 2018 som erstatning for BOEL Pædagoger i dagtilbud og dagpleje, Tandplejen, daginstitutionssocialråder Familieafdelingen, PPR og det tværgående samarbejde f.eks. på kontaktmøder i dagtilbud og dagpleje, ved overgange via Rød Tråd Jobcenteret, Alkohol- og Stofrådgivningen mv. Forudsætningen for at kunne sætte tidligt ind er, at barnet og familien er identificeret som sårbar så hurtigt som muligt. Erfaringerne indtil nu viser, at opsporingen af sårbare familier med små børn, som ikke bliver identificeret via Hillerød Hospitals Tidlig indsats, bør styrkes. Det gælder f.eks. familier, hvor problemer opstår efter Sundhedstjenestens afsluttende besøg i nimånedersalderen eller tilflyttere. Opsporingen bør i højere grad standardiseres på tværs af faggrupper, afdelinger og virksomheder. Standardiseringen forestilles at ske på flere måder: 2

3 - Fælles brug af trivselsskemaer i både Sundhedstjenesten og dagtilbud. Som introduktion arrangeres en fælles temadag om systematisk opsporing og indføring i udfyldelse af trivselsskemaerne. - Revidering af Rød Tråd, som er arbejdsgange og skemaer, der bruges ved overgange. Rød Tråd bør opdateres og udvides, så Sundhedstjenesten, Tandplejen, Træning og Aktivitet og andre relevante aktører er indskrevet - Afdækning af digitale løsninger for, hvordan dokumenter i højere grad følger barnet4) Forslag til indsatser Med den nuværende og yderligere opsporing er der et behov for forskellige indsats alt afhængig af familiens udfordringer mv. I dag er typen af indsatser begrænset og dækker ikke behovet. Der er: Sundhedsplejerskeindsatser med hjemmebesøg og deltagelse i Ung Mødregruppe UNGMOD hjælp og rådgivning omkring seksualitet og brug af prævention Netværksgruppen Mor mødre med efterfødselsreaktioner Enkelte behandlingsforløb efter Marte Meo-metoden I sammenhæng med Bånd der knyttes: 11 stk. 3-tilbud om op til ti rådgivningssamtaler primært udført af Familie- og Voksenstøtte Mulige yderligere indsatser kunne være: A: Forældrekurser for alle FAMILIEIVÆRKSÆTTERNE Den svenske Leksandmodel har flere navne i Danmark bl.a. Familieiværksætterne, Familie med Hjerte (Holstebro) og Furesøe Familieliv. Her er en beskrivelse af Familieiværksætterne. Familieiværksætterne er et koncept udbudt af Center for Socialt Ansvar. Familieiværksætterne bygger på Leksandmodellen og kaldes også Familie med Hjerte (Hol Center for Socialt Ansvar er et privat netværk for en række frivillige organisationer med det fælles mål at skabe mere velfærd for færre midler. Center for Socialt Ansvar arbejder tværsektorielt, non-profit med regioner, kommuner, erhvervsliv, fonde, forskere og frivillige organisationer, og drives af den almennyttige fond Fonden for Socialt Ansvar. et i konceptet er, at alle førstegangsfødende forældre tilbydes deltagelse i et gruppeforløb på 16 gange med start i 26. graviditetsuge. Der vil være 6-8 forældrepar i hver gruppe. Grupperne har fem gruppemøder inden fødslen, hvoraf de tre vil blive gennemført i samarbejde med jordemoderen på Hillerød Hospital. Efter fødslen mødes gruppen 11 gange med jævne mellemrum indtil barnet er ca. 15 måneder gammelt. Herefter opfordres grupperne til selv at fortsætte med at mødes for at støtte hinanden. Mødegangene er en blanding af oplæg og aktiviteter med deltagelse af såvel professionelle fagpersoner som frivillige. Ved indførelsen af gruppetilbud vil sundhedsplejerskens graviditetsbesøg og kostbesøg til førstegangsfødende bortfalde. Forældreuddannelse Alle førstegangsfødende forældrepar Der er ingen evidens pt., men Familieiværksætterne er en del af et 3

4 forskningsprojekt under Aarhus Universitet. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er stor tilslutning på op til 90 %, men at de manglende 10 % er de mest sårbare familier. Styrke førstegangsfødende forældres forældrekompetencer og give gode råd og vejledning til, hvordan de kan skabe trygge opvækstvilkår for deres børn. Styrke førstegangsfødende forældres netværk. KLAR TIL BARN Kurset er for alle førstegangsforældre. Der er fire mødegange de tre er før fødslen og én efter fødslen. Der er 8-10 kommende fædre og mødre på et kursus. Kurset er forankret lokalt, og der er ikke tværsektionelt samarbejde. Der er undervisning i spædbarnets udvikling, og fagfolk giver tips og idéer om, hvad et spædbarn har brug for. Intentionen i Klar til barn er at reducere forældres måske hårdhændede behandling af spædbørn. Forældreuddannelse Alle førstegangsfødende forældrepar Der er ikke målt evidens, men deltagende forældre har udtrykt tilfredshed med kurset. Sårbare forældre er vanskelige at få rekrutteret. Halsnæs Kommune har forsøgt at få kurset gennemført. Erfaringerne har vist, at rekruttering er næsten umulig, og det er kun lykkedes at gennemføre i alt to hold over tre år. Begrundelserne for den svære rekruttering er: - Viden om de gravide ikke systematisk kommer til kommunen - Kurset ligger samtidig med Regionens fødselsforberedelse - Der er for få graviditeter ad gangen - Forældrene kendte ikke til kurset ved fødslen - Tilslutning var meget lav Erfaringerne ligner de andre kommuner, som også har haft kurset Klar til barn. Styrke førstegangsfødende forældres forældrekompetencer og give gode råd og vejledning til, hvordan de kan skabe trygge opvækstvilkår for deres børn. Styrke førstegangsfødende forældres netværk. 4

5 EN GOD START SAMMEN En god start sammen er et forældrekursus, som er afprøvet under et af Sundhedsstyrelsens Satspuljeprojekter. Kurset er for alle førstegangsforældre og består af 11 mødegange - tre før fødslen og otte efter fødslen. Kurset er forankret i kommunen, men jordemoder deltager i de første mødegange. Der deltager ca. ti forældre pr. kursus. Der undervises i fødslen, amning, den første tid med barnet, barnets signaler, familiedannelse, m.m. Forældreuddannelse Alle forældrepar Erfaringer viser, at - Der skabes en tværfaglig og vidensunderstøttet dialog - Det er netværksskabende - Det skaber ro i forældrerollen - Forældre fået håndgribelige værktøjer - Forældre agerer sammen som forældre - Begge forældre opnår samme viden. - Påvirker tilknytningen mellem forældre og barn i positiv retning. - Det ser ud til, at sårbare forældre deltager. Nogle flergangsforældre falder fra bl.a. pga. emnerne, som de oplever er mere tilegnet forgangsforældre og udsatte familier Projektet har været prøvet af i flere kommuner. Bl.a. Vordingborg og Syddjurs Kommuner har valgt at videreføre det dog med færre mødegange Styrke førstegangsfødende forældres forældrekompetencer og give gode råd og vejledning til, hvordan de kan skabe trygge opvækstvilkår for deres børn. Styrke førstegangsfødende forældres netværk. B: Fælles svangeomsorg I et samarbejde med Hillerød Sygehus, Center for Socialt Ansvar og Halsnæs Kommune udvikles og indføres en helt ny model for et tværsektionelt samarbejde om svangreomsorgen. Modellen tager udgangspunkt i de sårbare forældres behov og udføres lokalt. Det er en model indeholdende jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og forældrekursus i ét tilbud. Modellen er en videreudvikling af det eksisterende Familieiværksættere, men den store forskel i forhold til et normalt forløb i Familieiværksætterne er: At tilbuddet målrettet sårbare forældre med tilbud om deltagelse til alle førstegangsfødende, fremfor som et tilbud til målrettet alle førstegangsfødende. Tilbuddet er her af færre mødegange, hvilket er samstemmende med, at sårbare forældre har sværere ved at blive i forløbet, jo flere mødegange der er At vi her inddrager hele svangreomsorgen At det foregår lokalt i kommunen frem for på hospitalet 5

6 Konkret består modellen i: At alle jordemoderkontroller foregår i Familiehuset fremfor som tidligere på Frederikssund og Hillerød Hospital. Samtlige jordemoderkontroller for både første- og flergangsfødende foregår i Familiehuset. At hospitalets fødselsforberedelse foregår i Familiehuset fremfor på Hillerød Hospital. Fødselsforberedelsen målrettes sårbare familier, men herudover bliver alle førstegangsgravide indbudt til at deltage. At sundhedsplejersken og jordemoder indgår i et endnu tættere samarbejde omkring de gravide At der efter fødslen følges op med yderligere fem mødegange. Mødegangene er bygget op efter Familieiværksætternes eksisterende model, hvor der er en blanding af oplæg og aktiviteter med deltagelse af såvel professionelle fagpersoner som frivillige. Emner kan f.eks. være privatøkonomi og pasning i dagtilbud. et er målrettet sårbare familie, men alle bliver indbudt til at deltage. Økonomien dækker lønudgifter til planlægning af gruppeforløbene i kommunen, og fagpersonernes deltagelse i gruppeforløbene. Der er et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, men sundhedsplejersken er den gennemgående person og leder af programgrupperne. Sygehuset finansierer udgifterne til jordemoderkontrol og fødselsforberedelse. Ved indførelsen af gruppetilbud vil sundhedsplejerskens graviditetsbesøg for alle førstegangsfødende, oprettelse af mødregrupper for førstegangsfødende bortfalde. Ligeledes vil antallet af åbent hus halveres. Fælles svangreomsorg Sårbare gravide og alm. førstegangsfødende forældre Nyudviklet koncept, som bygger på erfaringer fra Familieiværksætterne, hospitalets fødselsforberedelse og erfaringer i Sundhedstjenesten med sårbare gravide. Undervejs evalueres for at sikre, at tilbuddet har den ønskede forebyggende effekt særligt for de sårbare gravide Styrke sårbare forældres og førstegangsfødende forældres forældrekompetencer og give gode råd og vejledning til, hvordan de kan skabe trygge opvækstvilkår for deres børn. Styrke de sårbare forældres netværk. 6

7 C: Familiekurser for sårbare familier FORÆLDREVEJLEDERGRUPPE MED UDGANGSPUNKT I ICDP Forældrevejledergruppe ved en psykolog og sundhedsplejerske med udgangspunkt i ICDP. Der deltager fire mødre og fire omsorgspersoner (fædre, mormødre, veninde eller lignende). Der er ni mødegange fordelt på fem måneder. et omhandler overordnet psykoedukation, samspilstemaer og videofeedback. Desuden tilbydes at forældre kan få individuel kontakt til psykolog efter behov. Forældre til børn mellem 0 og 1 år rekrutteret fra Bånd der knyttes Der arbejdes efter hypotesen om, at en styrket sensitivitet har betydning for den positive oplevelse af barnets adfærd og af de daglige samspil. Desuden støtte i den positive oplevelse af forældrerollen. ICDP-metoden er evidensbaseret gennem og fuldt integreret i bl.a. Norge. Metoden bruges både i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. (PPR har planlagt et enkelt forløb som pilotprojekt) Forældrene bliver styrket i kontakten med deres barn. De kan bedre justere sig følelsesmæssigt efter deres barn og styrker hermed en konstruktiv grænsesætning. Forældrene bliver bedre til at justere sig efter deres barns behov og til at læse, hvad barnet har brug for. Den øgede bevidsthed og deres styrkede sensitiveringsevne gør dem i stand til at lære deres barn selvregulering, som er vigtig for den videre udvikling både uddannelsesmæssigt, socialt og personligt. GRUPPEFORLØB UD FRA THERAPLAY-INSPIRERET METODE Gruppeforløb for nybagte forældre med to gruppeledere, som er familiebehandlere og evt. sundhedsplejerske. Gruppen mødes de første fire uger én gang ugentligt. Derefter én gang hver anden uge. Forløbets længde er uger. Der afholdes individuelle forsamtaler før gruppestart, ligesom forløbet afrundes med individuelle samtaler. Formålet med gruppeindsatsen er at give sårbare børn med sociale, faglige og følelsesmæssige vanskeligheder samme muligheder som børn indenfor normalområdet. At barnet får et positivt billede og udvikler selvværd, som betyder, at det kan indgå i relationer som er positive og givende. I Theraplay har den voksne altid ansvaret for kontakten. Metoden tager først og fremmest udgangspunkt i den aller tidligste udvikling samt i sanse-motoriske lege, hvor den voksne er aktiv, uden at barnet nødvendigvis er det. Visiterede familier fra Bånd der knyttes Theraplay er et evidensbaseret program i børne- og familieterapi. 7

8 Programmet er udviklet i USA. Der arbejdes ud fra hypotesen om at skabe eller genskabe kontakten mellem det følelsesmæssige udsatte barn og dets betydningsfulde voksne. Der er i Halsnæs Kommune gjort gode erfaringer fra dagtilbud Omdrejningspunktet i Theraplay er at skabe eller genskabe kontakten mellem det følelsesmæssige udsatte barn og de betydningsfulde voksne, der er i barnets liv. Målet er at skabe tilknytning, selvregulering, tillid og skabe glæde og engagement, således at barnet rustes til at kunne begå sig i mere alderssvarende sammenhænge i skole og fritid. SPROGSTIMLUERING Et sprogstimulerende tilbud, hvor børnene og deres familier mødes med en sundhedsplejerske og tale-hørepædagog to til tre gange. Barnet vil være mellem seks og otte måneder ved det første møde og mellem otte og tolv måneder ved de næste møder. Sundhedsplejersken opsporer børnene under sine første fire besøg hos familierne. Familier med børn mellem 0 og 1 år, som har brug for sprogstimulering. Erfaringer fra Halsnæs Kommunes sproggrupper viser, at børn med sprogudfordringer pga. understimulering vil man med fordel kunne yde en tidligere indsats overfor, så der ikke udvikles sproglige problemer og skabes mistrivsel hos barnet. Gladsaxe Kommune har positive erfaringer med et sprogstimulerende tilbud for børn mellem 0 og ét år. Den endelige evaluering er undervejs og bliver indhentet af Halsnæs Kommune. At færre børn udvikler sproglige udfordringer pga. af manglende sprogstimulering og derfor har bedre forudsætninger for at få gode kontakt-, kommunikative- og sproglige færdigheder senere i skolen. 8

9 D: Individuel indsats i hjemmet INDSATS MED ICDP-ELEMENTER Der kan være hindringer og barrierer, som gør, at det kan være svært for familien at indgå i et forpligtende gruppeforløb. Derfor tilbydes også individuelle indsatser i hjemmet. Her er der mulighed for at skræddersy indsatsen helt efter familiens behov. Et individuelt forløb kan også være forberedende til deltagelse i et gruppeforløb Sårbare familier, som har brug for støtte til at skabe kontakt og relation til deres barn ICDP-metoden er evidensbaseret gennem og fuldt integreret i bl.a. Norge. Erfaringerne er mange. Bl.a. hjælper den omsorgspersoner til at blive mere lydhøre over for børns behov og møde børnene på deres premisser. Metoden bruges således både i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Marte Meo-metoden er godkendt af Socialstyrelsen, som en af flere evidensbaserede indsatser til familiebehandling. Erfaringer viser at forældrenes oplever at belastningsgraden falder og samspillet styrkes. en er et styrket samspil mellem forældre og det nyfødte barn, og at familien, hvis det er relevant efterfølgende kan deltage i et gruppeforløb. 9

10 E: Indsatser med fokus på forældrenes vanskeligheder 11-LIGNENDE TILBUD UNDER VOKSENAFDELINGEN ELLER JOBCENTER Ofte er børns mistrivsel symptomer på forældrenes udfordringer. Derfor ønskes en afklaring af og evt. udvikling af indsatser, som styrker sårbare forældre med: - hverdagsmestring med planlægning, økonomi, uddannelse/arbejde osv. evt. allerede før barnets fødsel - samtaleterapeutiske forløb, hvor forælderen kommer til at kende sin egen tilknytningshistorie for derefter bedre at kunne skabe tilknytning til eget barn - støtte til at kunne mestre med egne diagnoser i forhold til samspillet med eget barn Der kan være lovgivningsmæssige udfordringer, som også skal indgå af afklaringen. Sårbare forældre med egne udfordringer, som kan være barrierer i samspillet med eget barn og nedsætte barnets trivsel At forældre med egne udfordringer bliver vejledt i, hvordan det spiller ind i samspillet med eget barn. en er et styrket samspil mellem forældre og det nyfødte barn. 10

11 F: Indsatser funderet i det frivillige arbejde UDVIDELSE AF HOME-START Udvidelse af støtten til Home-Start, så der kan finansieres minimum en 25 timers koordinator. Gennem Home-Start kan en småbørnsfamilie få to timers ugentlig praktisk eller venskabelig støtte. Alle familier med mindst ét barn under skolealderen Home-Start er en international organisation med afdelinger i 22 lande Home-Start yder en indsats på det tidligt forebyggende niveau 7) Forældregrupper for sårbare forældre At styrke forældrekompetencen og skabe netværk mellem forældre Det kan både være for alle eller en særlig målgruppe af forældre, som primært henvises fra kommunens fagpersoner Der er allerede etableret en forældregruppe under Frivilligcenteret At sårbare (og alle) forældre får højere grad af viden omkring samspil, kost mv. Til gavn for deres børn. At forældrene får et større netværk, hvor de kan finde støtte og hjælp i forældrerollen 11