Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Transkript

1 Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr til en fortsat forebyggende og behandlende indsats i forhold til unge gravide/ unge forældre, til forældre med efterfødselsreaktioner og til skilsmissefamilier med mindre børn. Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader hos børn af unge og sårbare forældre, sårbare i den forstand at de selv er omsorgssvigtede, har ustabil skolegang, ingen uddannelse og et skrøbeligt netværk. - at forhindre udviklingsskader hos børn, hvor den ene eller begge forældre lider af en efterfødselsreaktion. at børn af skilsmisseforældre har forældre, der bliver i stand til at se og tilgodese barnets behov for god kontakt med begge forældre. Udviklingsskader opstår hos børn, hvor de primære omsorgsgivere ikke er i stand til at se og tage vare på barnets udvikling og hvor forældrene ikke er i stand til at give barnet en sikker og tryg tilknytning. Målet er således at forebygge at barnet på et senere tidspunkt får personlige og psykosociale vanskeligheder i børnehaven, i skolen eller senere og dermed forebygge vanskeligheder, der senere vil være langt sværere at rette op på. Målgrupper: For at nå så mange som muligt så tidligt som muligt, gives tilbud til 4 målgrupper: 1. Alle gravide og mødre under 26 år med særligt fokus på de mest sårbare. Erfaringen fra Mødrerådgivningens arbejde med grupper igennem 10 år viser at når tilbuddet gives til alle og ikke kun til sårbare, bliver grupperne, selvom der er overvægt af mere skrøbelige mødre, mere stabile, med mere gensidig glæde af hinanden, hvor de mere helende processer både i gruppen og hos den enkelte forstærkes. 2. Fædre til børnene af de ovenfor nævnte mødre, uanset om de lever sammen eller hver for sig. Fædrene er ofte usikre på sig selv i rollen som far, de har

2 ikke altid haft kontakt med deres egen far eller har haft en opvækst præget af alkohol, vold og overgreb. En del af fædrene har haft et misbrug og en kriminel løbebane. 3. Mødre og i mindre omfang fædre med efterfødselsreaktioner, som henvises fra Den kommunale sundhedspleje efter en screening og en samtale med egen sundhedsplejerske (fædre screenes ikke). 4. Forældre til børn under den skolepligtige alder, som har problemer med at varetage barnets behov, pga. egne svære følelser og destruktive handlemønstre i forhold til barnet i forbindelse med en skilsmisse. Metode: Fødselsforberedelse: gravide under 26 år henvises fra Jordmodercenteret eller fra egen læge til Mødrerådgivningen m/k, hvor de går til jordemoderkonsultation ved en jordemoder udlånt fra Region Syddanmark. Den gravide tilbydes en samtale sammen med den kommende far med en socialrådgiver, samtalen drejer sig om boligforhold, økonomi, netværk, skolegang, uddannelses- og job planer. De gravide tilbydes fødselsforberedelse i gruppe ledet af jordemoderen og socialrådgiveren. Et forløb består af 8 gange af 2 ½ time. Det faglige fokus er på den gravides samlede situation med det mål at den gravide under graviditeten begynder mentalt at knytte sig til det ventede barn, samt at forberede den gravide på fødselen og den første tid med barnet. De gravide mødres i forløbet via interesse/opmærksomhed og omsorg fra professionelle og frivillige. De gravide møder sundhedsplejersken, som de fortsætter sammen med i mødregruppen og får ved den lejlighed vejledning i amning. De kommende fædre deltager to gange i fødselsforberedelsesgruppen. Her er der fokus på den kommende fødsel, på forældreskabet samt på små børns behov for kontakt. I 2011 har 33 gravide fra Svendborg kommune sammen med 15 gravide fra øvrige kommune deltaget i fødselsforberedelsen. Ved afslutning af forløbet er det vores erfaring at stort set alle de gravide følelsesmæssigt og praktisk er parat til fødslen og til at tage imod deres barn.

3 Mødregruppe: efter fødslen fortsætter mødrene i Mødregruppe en gang om ugen i 2 ½ time i hele deres barsel. Tilliden og trygheden for mødrene vægtes højt, da det er af afgørende betydning for at kvinden kan have ro til at koncentrere sig om sit barn og tage imod den vejledning hun har brug for. Mødregruppen ledes af socialrådgiveren og sundhedsplejersken, samme gennemgående fagpersoner som mødrene mødte i graviditeten. I forløbet arbejdes der på at skabe tryghed og tillid i kontakten med Mødrerådgivningen og med socialrådgiveren og sundhedsplejersken, således at Mødrerådgivningen opleves som en tryg base, hvor mødrene kan vende tilbage til senere i deres liv efter behov. I arbejdet med styrkelse af mor/barn tilknytningen deltager en instruktør i babymassage 5 gange i hver gruppe. I forløbet får gruppen besøg af følgende fagpersoner: - en sexolog og sygeplejerske, der vejleder i prævention og snakker om seksualitet efter fødslen, - en tandplejer fra Tandplejen, - en instruktør i førstehjælp, - en advokat, der fortæller om gratis retshjælp, - en jobvejleder udlånt fra Svendborg kommunes Jobcenter. Jobvejlederen deltager 2 gange i gruppen og har derudover individuelle afklarende samtaler med den enkelte mor på Mødrerådgivningen. Jobvejlederen undersøger uddannelsesmuligheder og skaffer praktikpladser. Mødregrupperne er på besøg i svømmehallen til babysvømning, på musikskolen til mor/barn rytmik, på børnebiblioteket og på sommerudflugt til zoo i Odense. Formålet med besøgene er at introducere til mor/barn aktiviteter og fælles oplevelser. I 2011 har vi haft 5 mødregrupper med i alt 38 mødre med deres børn, i efteråret betød det 3 mødregrupper om ugen. Vores erfaring er: - at mødrene undervejs i forløbet får en tro på sig selv og får en tillid til og en styrkelse af egne evner som mor, - at mødrene får opmærksomhed på hvad der er godt for dem selv og for deres børn og bliver bedre i stand til at varetage både egne og barnets behov, - at mødrene oplever at de er i stand til at indgå ligeværdigt i en gruppe, - at mødrene har fået større klarhed over hvad de vil og kan fremadrettet i forhold til uddannelse og arbejde. Hovedparten påbegynder uddannelse ved afslutning af barsel.

4 - at mødrene for første gang oplever at få etableret en samarbejdende relation til professionelle, en erfaring de kan bygge videre på fremover. Mødrecafe: efter afsluttet barsel er det muligt at fortsætte i en Mødrecafe, der ledes af frivillige. Der er Mødrecafe to gange om ugen fra kl til kl Mødrene laver mad sammen, deler deres erfaringer med hinanden og deltager i aktiviteter sammen med deres børn. 10 mødre med i alt 14 børn har i 2011 deltaget i Mødrecafeen. Tilbuddet er udvidet i 2012, da flere mødre ønsker at deltage. Det er primært enlige mødre, der deltager og det er for de flestes vedkommende eneste personlige kontakt med andre. Effekten af at deltage i Mødrecafeen er: - mødrene får tillid til at de kan indgå i en gruppe, - de lærer at turde give udtryk for sig selv og egne meninger, - får en tro på at deres deltagelse og bidrag i en gruppe er betydningsfuld. - bliver mindre nedgørende og mindre straffende overfor deres børn. Samtaleforløb: når mødrene fortæller i gruppen om personlige vanskeligheder; det kan dreje sig om ubearbejdet sorg, om omsorgssvigt, vold eller overgreb i egen opvækst, der påvirker deres relation til barnet, henvises til terapeutiske samtale forløb ved psykoterapeuten ansat på Mødrerådgivningen, enten individuelle eller parsamtaler Det drejer sig ofte om længerevarende samtaleforløb, da det er voldsomme problemer mødrene har. At åbne sig om personlige vanskeligheder kræver stor tillid for de sårbare mødre, hvilket betyder at henvende sig om hjælp inden for det offentlige opleves som utrygt og farligt. Da tilliden er etableret på Mødrerådgivningen er det lettere her at give udtryk for behov for hjælp og samtalerne kan tilbydes inden for kort tid uden yderligere visitation. 16 unge mødre, der deltager eller tidligere har deltaget i Mødregruppe har i 2011 gået i et terapeutisk samtaleforløb. Det tilstræbes at mødrene kommer til samtaler en gang ugentligt, pga. problemernes omfang og for at bevare kontinuiteten og tilknytningen. I 2011 har det i perioder ikke været muligt, samtalerne er tilbudt med 2 til 4 ugers mellemrum. Vores erfaring er at samtaleforløbene medfører at : - mødrene mærker hvad der er vigtigt for dem og hvad der er vigtigt i forhold til deres børn, - de træffer konstruktive valg for dem selv og for deres børn, - de skaber en mere tryg base for deres børn end den, de selv er vokset op i.

5 Fædregruppe: unge fædre tilbydes at deltage i en fædregruppe 2 ½ time hver 14. dag. Fædregruppen ledes af en mandlig familieterapeut. I gruppen snakkes der om fædrenes erfaringer med deres egen far og deres ønsker for hvad de selv gerne vil give deres børn. I de sidste 2 år har der ikke været fædregruppe pga. besparelser. Det er vores erfaring at fædrene er præget af magtesløshed, som let udløser vrede også overfor barnet og arbejdet bliver at hjælpe fædrene til at håndtere deres følelser uden at skade barnet. Samtaleforløb til forældre med efterfødselsreaktioner: for at forebygge udviklingsskader hos børn, hvis forældre lider af en efterfødselsreaktion tilbydes samtaleforløb ved uddannet og erfaren psykoterapeut. Samtaleforløbene er gennemsnitlig på 10 gange. D.v.s at de fleste har brug for færre samtaler end 10, hvor andre har så vanskelige problemer pga. omsorgssvigt og overgreb i egen barndom at der er behov for længerevarende forløb, for at kunne etablere en sund relation til deres barn. I 2011 har 55 mødre og 5 fædre modtaget samtaler. Forældrene har ved afslutning af samtalerne fået bearbejdet egne følelsesmæssige vanskeligheder, der medfører at de kan være i god kontakt med sig selv og deres barn. Samtaleforløb ved skilsmisse: forældre tilbydes, i forbindelse med skilsmisse, korterevarende samtaleforløb med det mål fortsat at kunne samarbejde som forældre og se og tage vare på barnets vanskeligheder ved at skulle være delebarn. Siden 2011 har det ikke været muligt at tilbyde samtaleforløb til forældre i skilsmisse pga. besparelser. Gratis Retshjælp og konfliktmægling: i samarbejde med advokatfirmaet Knudsen & Partner tilbydes der på Mødrerådgivningen gratis retshjælp samt tilbud om konfliktmægling ved problemer i forbindelse med forældremyndighed, samvær samt bodeling. Fagpersoner og frivillige Daglig leder, socialrådgiver og psykoterapeut 37 timer ugentligt Socialrådgiver og psykoterapeut Sundhedsplejerske Mandlig familierådgiver uge 21 timer ugentligt 5 timer ugentligt 2 ½ time hver anden

6 Instruktør i babymassage Jordemoder ( udlånt fra Region Syddanmark) 40 timer årligt 12 timer ugentligt Jobkonsulent (udlånt fra Jobcenter Svendborg ) 40 timer årligt Frivillige til sekretær funktion, til at tage imod og som omsorgspersoner Frivillige til at lede Mødrecafeerne Advokat udlånt fra advokatfirma Knudsen & Partner 20 timer ugentligt 15 timer ugentligt 3 timer ugentligt Angående personalesammensætningen. For at kunne tilgodese 1 fødselsforberedelseshold og i perioder 3 mødregrupper om ugen samt socialrådgivning og terapeutiske samtaleforløb er det nødvendigt med 2 fag personer, der på skift kan være den gennemgående person sammen med sundhedsplejersken i gruppeforløbene. Således er der behov for ansættelse 21 timer om ugen af en socialrådgiver med terapeutisk uddannelse og erfaring, der både kan varetage gruppeledelse, planlægning, rådgivning samt tilbyde terapeutiske samtaleforløb. Ansættelse af yderligere en socialrådgiver med terapeutisk uddannelse og erfaring samt flere timers ansættelse af en sundhedsplejerske vil styrke og øge indsatsen betydeligt og fjerne den sårbarhed, der er på Mødrerådgivningen ved kun 1 ansat som gennemgående fagperson i forhold til de unge gravide og unge mødre. Forebyggelse og behandling Den forebyggende del af arbejdet ligger i tilbudet om fødselsforberedelse og mødregrupper med en tværfaglige indsats. Samt i de rådgivende individuelle samtaler. Således mener vi at den udgift, der er forbundet med den del af arbejdet hører under driftsaftalen med Sundheds- og forebyggelses afdelingen. Samtaleforløbene og den psykosociale indsats i grupperne er forebyggende i forhold til en forværring af problemerne, men er også behandlende i forhold til de vanskeligheder, der er opstået hos mor,

7 mellem mor og barn, eller imellem forældrene med deraf negativ påvirkning af barnet. Da denne indsats har karakter af en foranstaltning, ser vi denne indsats i sammenhæng med Børn & Unge afdelingens indsats og som en aflastning i forhold til arbejdsmængden i Familieafdelingen. Forslag til fordeling imellem Sundheds- og forebyggelses afdelingen og Familieafdelingen af driftsudgiften til Mødrerådgivningens arbejde fremgår af vedlagte budget.

8