små dyr har fået en stemme s. 12

Transkript

1 Nr. 3 juli årgang små dyr har fået en stemme s. 12 Nyt fra EU s Mød månedens DF er s. 26 Læs også: Så er der serveret - DF a la carte s. 29

2 leder Velkommen på bunden! Engang var Ekstra Bladet den frække i avis-klassen, der solgte hundredetusindvis af aviser hver dag på budskabet om, at avisen tør hvor andre tier. Dengang satte avisen projektøren på tidens store problemer. I dag er tabloidavisen mere et event-bureau end avis. Og desuden i knæ med et lille-bitte oplag 15% 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% DFs Vælgertilslutning Ekstra Bladets Læsertal ( Epinions måling for DR i maj) * * RUTCHETUR - Det vil være en overdrivelse at skrive, at Ekstra Bladet har Danmarksrekord i at tabe avis-oplag. Det har de ikke. På den anden side er overdrivelser jo et af bladets kendetegn, så de lever nok med, at Dansk Folkeblad mere end antyder, at det forholder sig tæt på sandheden. Sølle eksemplarer af avisen har vi snuset os frem til, at Ekstra Bladet kunne afhænde på en dag i april i år. Det ér ret langt fra guldårene, hvor de daglige oplag var på den kvarte million. Ekstra ærgerligt må det være for Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen - det er ham charmetrolden, der i ramme alvor mener, at Pia Kjærsgaard er en kylling - at lillebror BTs oplag ikke er faldet nær så meget som Madsens lille avis. Vi vender lige tilbage til kyllingen lidt senere her i spalten. Læserne gider ikke betale for avisen Faktisk er det gået så slemt det seneste halve års tid, at Ekstra Bladet hver dag sælger adskilligt færre aviser end de tilsvarende dage året før. Bliver det sådan ved, kan chefredaktør Madsen med sin kugleramme regne sig frem til, hvornår han og avisen kan lukke og slukke. Man kan også konstatere med Dansk Oplagskontrol og Gallup som uafhængige vidner at mens Dansk Folkepartis tilslutning er steget støt valg efter valg - folketingsvalg, kommunal- og regionsrådsvalg og valg til EU- Parlamentet - siden stiftelsen i 1995, er Ekstra Bladets oplag gået lige modsat. Man kunne måske være sådan lidt tabloidfrisk og konkludere, at vælgerne er blevet tiltagende fornuftige.. De vælger i tiltagende omfang Dansk Folkeparti til og Ekstra Bladet fra Når nu avisen lægger al sin journalistiske sjæl i så væsentlige ting som at trække bukserne af alt fra kendte politikere over skatteål til tykke, meget forhenværende kendis-sangerinders appetit på pølser i Tivoli, så må det være surt show, at færre og færre gider købe de sublime oplevelser i avisen. Man trøster sig så på Ekstra Bladet med, at det til gengæld går forrygende godt på Ekstra Bladets hjemmeside, eb.dk. Og det er sandt. Den er nemlig gratis. Og ind i mellem endda sjov. Event-bureau på avis-papir I Ekstra Bladets ekspresfart mod oplagsbunden skal vi måske finde den virkelige årsag til, at avisens chefredaktør Poul Madsen skælder Pia Kjærsgaard sådan ud i sin avis efter Genopretningspakken? Madsen mener, at DF svigter. Det må han godt mene. Og når Madsen mener noget, skal det ikke forbeholdes hans leder eller kommentar, som nok ikke mange gider læse, men smøres ud i hele avisen forklædt som journalistik. Når Madsen uden forudgående aftale sender en journalist og en fotograf på rundtur på Christiansborg med fire vrisne vælgere, som avisen har fundet et eller andet sted i cyberspace, og ikke kan finde Pia Kjærsgaard (der var optaget af andre opgaver andetsteds), så bliver det i Madsen Avisen til, at Pia vil ikke møde vælgerne og at hun er en kylling. Mange ting er Pia Kjærsgaard blevet kaldt igennem årene, og det meste såmænd værre end kylling. Men kylling, fordi hun ikke lige stod parat, da det passede Madsens avis uden aftale - at kigge forbi med fire vælgere?? Samme Pia Kjærsgaard har i foråret trykket mange tusinde vælgere i hånden ved stribevis af daglange turnémøder landet over. Og på Grundlovsdag kunne hun give hånd til yderligere 800 vælgere. Det er lidt synd for Madsen. Han vil så gerne være en arrig tabloidavis-boss for en bidsk avis-vagthund, der sætter tænderne i magthaverne og på vegne af den almindelige dansker stiller alle de uartige spørgsmål. I stedet er han chef for et event-bureau, der render rundt i blinde og jagter politikere, hvor de ikke er, og afdankede popstjerner i Tivoli. I en sidste desperation for at sælge aviser suser hans avis-eventbureau ned på nærmeste tank og køber buketter til kriseramte ministre Ikke for at gøre dem glade. Ikke for at lave journalistik - dét gør man nemlig ikke med blomster. Nej - for at lave en ny event, avisen kan skrive om. Og alt imens suser oplaget ned. Velkommen på bunden. PS. På Ekstra Bladet skriver man ind imellem redaktionen under en artikel, når man skriver noget, ingen rigtig orker at lægge navn til. Så det gør vi også i dagens anledning. Redaktionen 2

3 nyhedsbrev Hvad blev der af værdidebatten? Det er gået op for selv den sløveste, at valgkampen allerede raser. Venstrefløjen har med massiv hjælp fra fagbevægelsen kørt alle kanoner i stilling. Nu skal vi have en ny regering! Uanset hvad medlemmerne af fagbevægelsen ellers måtte mene, så har de via deres medlemskontingenter værsgo at støtte Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal - for det er jo til deres eget bedste, forklarer Harald Børsting og Poul Erik Skov Christensen. De ved, hvad der er bedst for den danske lønmodtager, og de ved det meget bedre end lønmodtageren selv, forsikrer de. At så ikke alle lønmodtagere deler denne holdning, og at mange af dem af dem er på vej væk fra fagbevægelsens formynderi, er en helt anden sag. Flere af dem kan hverken se, hvordan de kan arbejde 12 minutter mere om dagen eller at der nødvendigvis er brug for en ny regering. På venstrefløjen er man vild med den økonomiske krise. Den er god at profilere sig på. Også selv om hverken Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti vil garantere, at dagpengeperioden igen forlænges - eller for den sags skyld ønsker at frede efterlønnen for evigt - har økonomi og velfærd historisk været venstrefløjens kæphest. Ifølge socialismens doktriner er mennesket et resultat af økonomiske og materielle forhold. At det kunne forholde sig omvendt: At et lands økonomi og velfærd er produktet af de mennesker, der befolker det, kunne aldrig falde dem ind. Derfor har venstrefløjen også kun et svar på integrationsproblemerne: flere penge, mere omsorg og indpakning, flere særregler og mere tolerance. Når indvandrere er voldelige og intolerante, skyldes det udstødelse og social marginalisering. Det forklarer så ikke, hvorfor der i Danmark findes indvandrergrupper, som klarer sig bedre end danskere, mens andre skraber bunden. Alkoholforbud og stenkast Den seneste tid har vist, at situationen på integrationsområdet er uændret. I boligforeningen Tåstrupgård vest for København har et muslimsk flertal i beboerforeningen vedtaget et forbud mod salg af alkohol i klublokaler, og man foreslår et forbud mod husdyr i lejlighederne. I afdelingsbestyrelsen er seks ud af ti medlemmer tyrkere. Boligforeningen KAB trækker på skuldrene og siger, at det er helt efter bogen. At det er demokratisk. For nylig rykkede et kamerahold fra TV2-Lorry ud for at dække en multikulturel mangfoldighedsfestival på Nørrebro - deres bil blev mødt med stenkast fra unge indvandrere. Da sangerinden Medina skulle give koncert, blev hun angrebet og truet af unge indvandrere, fordi de i deres uvidenhed mente, at navnet Medina er en hån mod profeten. Mig bekendt har venstrefløjen end ikke kommenteret nogen af ovennævnte sager. Samtidig viser det sig, at kløften mellem tosprogede og danske elever bliver større og større. Mens socialdemokratiske toppolitikere har travlt med at få deres børn ind på privatskoler, ligger den københavnske folkeskole underdrejet. I 2006 opnåede indvandrerbørn et karaktergennemsnit på 92 procent af de danske elevers - i dag er tallet 86 procent med nedadgående tendens. Vi taler her om vores fremtidige forsørgelsesgrundlag. Disse elever skal finansiere fremtidens velfærd. Giver det overhovedet mening at adskille debatten om økonomi og velfærd fra værdidebatten? Marxisterne havde ret i, at der er en klar sammenhæng mellem materielle forhold og mennesket, men de byttede om på årsag og virkning. En vellykket integration er forudsætningen for fremtidens velfærd. Jeg forstår sådan set godt, at hverken Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti er parate til at diskutere værdier, for de har intet svar. Sidst Villy Søvndal kom med et lille pip om, at kønsadskilte forældremøder var uacceptabelt, gav baglandet ham mundkurv på. Spindoktorerne og medierådgiverne måtte pakke deres kram og udtænke nye ideer. Grænser for spin Der er klar sammenhæng mellem venstrefløjens uvilje til at diskutere værdier og deres hysteriske fremstilling af regeringens sociale massegrav og genopfindelsen af lønmodtagerne som sultens slavehær. Det kaldes spin, og spin går blandt andet ud på at dirigere mediernes opmærksomhed i den retning, man gerne vil have den. Jo mindre Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har lyst til at tale indvandring og integration, Foto: Scanpix Skal sharia være hverdag i danske boligkvarterer? Alkoholforbuddet i Tåstrupgård er et vink med en vognstang om, hvad der sker, når parallelsamfund er en realitet. Siger venstrefløjen ja tak? desto mere må de råbe op på andre områder. Og helst så højt, at de overdøver alle. Men da der formentligt er et godt stykke tid til næste valg - og fordi der med genopretningspakken er skabt ro om dansk økonomi - kommer venstrefløjen ikke uden om at diskutere værdier. Der er nemlig grænser for spin. Ikke fordi jeg ikke ønsker at tage debatten om både økonomi og genopretningspakke; det gør jeg meget gerne. Dansk Folkeparti reddede pensionerne og andre overførselsindkomster fra regeringens bebudede nedskæringer, ligesom vi forhindrede besparelser i kommunerne på fire milliarder kroner. Det er rigtigt, at vi halverede dagpengeperioden og satte et loft over børnechecken - fordi det var og er vores vurdering, at det er bedre at tage pengene her end fra mennesker, der ikke på nogen måde kan ændre deres livssituation. Men Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti skylder at fortælle danskerne, hvad de egentlig vil gøre med de massive integrationsproblemer, vi står over for, ligesom de bør oplyse befolkningen om, hvilke dele af stramningerne på udlændingeområdet, der skal fjernes først. Er det starthjælpen, der skal fjernes? Eller skal kravene på indfødsretsområdet lempes? I Dansk Folkeparti tager vi gerne alle diskussionerne i den kommende tid. Vi vil gerne diskutere både velfærd, økonomi, EU og værdipolitik, fordi ingen af disse emner kan adskilles fra hinanden. Valgkampen bliver en af de hårdeste nogensinde, og den vil præge hele den kommende agurketid. Men i Dansk Folkeparti elsker vi valgkampe. Vi er mere parate end nogensinde - og vi skal nok få værdipolitikken sat på den politiske dagsorden, når nu venstrefløjen ikke tør. God sommerferie. 3

4 grundlovsfest Både Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup tog en runde og bød personligt velkommen til de fremmødte gæster. Smukt er der på Lykkesholm, som H.C. Andersen omtalte som det skiønneste Sted jeg kiender i Fyen - og mere smukt end på en solbeskinnet junidag kan det ikke blive. Pia Kjærsgaard slog i sin veloplagte grundlovstale fast, at den kommende mødefri periode og sommerferie kommer til at stå i valgkampens tegn, og at det bliver en af de længste valgkampe, vi nogensinde har oplevet. Men Dansk Folkeparti er parat. Partiet har langt de fleste kandidater på plads til det kommende folketingsvalg. Valgkampsstemning på Pia Kjærsgaard uddelte ved Grundlovsfesten på Lykkesholm verbale øretæver til fagbevægelsen, der bruger medlemmernes penge på at føre kampagner Af Karsten Holt Fotos: Karsten Holt Selv om der senest skal afholdes i folketingsvalg i november 2011, buldrer valgtrommerne allerede på livet løs. Således også ved Dansk Folkepartis største grundlovsfest, der for ottende gang i træk blev afholdt på den smukke fynske herregård, Lykkesholm, hvor også den danske digterkonge H.C. Andersen i sin tid nød godt af gæstfriheden - og hvor Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup var dagens talere. Over for de næsten 800 gæster uddelte Pia Kjærsgaard verbale øretæver til fagbevægelsen, der bruger medlemmernes penge på at føre kampagner mod regeringen og Dansk Folkeparti, ligesom hun angreb især Socialistisk Folkepartis formand Villy Søvndal for at være en politisk playmobil-figur. Samtidig understregede hun, at der ikke er ændret et komma ved Dansk Folkepartis rolle som den lille mands parti, selv om Dansk Folkeparti var med til at gennemføre en genopretningspakke til 24 milliarder kroner: Vi stod i en ganske alvorlig situation, hvor regeringen ville spare 24 milliarder ved at fastfryse alle overførselsindkomster - herunder også pensionerne - i en to-årig periode. Vi stod i en situation, hvor regeringen ville spare fire milliarder kroner på kommunerne. Begge dele fik Dansk Folkeparti afværget. Dansk Folkeparti kan naturligvis ikke acceptere, at velfærden udhules. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at pensionister, der har slidt og slæbt gennem et helt liv, og som bestemt ikke har meget at rutte med, skulle holde for - eller at nogle af de svageste grupper, der er på overførselsindkomst og som ikke har ressourcer til at finde beskæftigelse, skulle stilles endnu dårligere. Derfor bestod manøvren i at finde den bedste løsning. Hvordan opnår vi besparelser på den mest smertefrie måde? Det svære valg faldt på dagpengeperioden og børnecheckens størrelse. Pensionister og førtidspensionister kan ikke gøre meget for at ændre deres situation, og de fleste har ikke udsigt til bedre indkomster nogensinde. Fagbevægelsen som politisk parti Pia Kjærsgaard anklagede fagbevægelsen for at opføre sig som et politisk parti og henviste til, at LO for nyligt afviste en indsats for de langtidsledige til en halv milliard kroner, udelukkende fordi regeringen har den forkerte farve. Dansk Folkeparti fik den halve milliard til de langtidsledige med i genopretningsplanen. Men fagbevægelsen har også angrebet Dansk Folkeparti med løgnagtige påstande om, at partiet vil spare på pensionerne: DFs aftale med regeringen betød netop, at folkepensionister - og førtidspensionister, SU-modtagere og folk på dagpenge og anden overførselsindkomst IKKE får fastfrosset deres indkomst, sådan som regeringen havde foreslået. Det fik DF jo fjernet, sagde Pia Kjærsgaard, som anklagede fagbevægelsen og venstrefløjen for at have til hensigt at genopdrage den danske lønmodtager: Jeg forstår godt, at Socialistisk Folkepartis gruppeformand, Ole Sohn, synes, at fagbevægelsen skal være klassebevidst og på det rigtige hold. Som kommunistformand - lige indtil EFTER at muren var faldet - havde Ole Sohn på talrige Moskva-betalte rejser rig lejlighed til at studere forholdene i Østeuropa på første klasses hoteller med alt betalt. Villy Søvndal en playmobil-figur Pia Kjærsgaard pegede desuden på, at Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndals, lune og hyggelige fremtræden i medierne ikke svarer til virkelighedens Villy Søvndal - og at Villy Søvndal gang på gang har pustet sig op som et løve for senere at falde ned som et lam: Jeg har faktisk set Villy Søvndal fra en no- 4

5 Peter Skaarup advarede i sin grundlovstale mod bandekriminaliteten og understregede, at vi med Grundloven i hånden kan gøre det surt at være bandemedlem. Pia Kjærsgaard i selskab med en gruppe glade unge DFU`ere - på armen lille Nikoline, som er datter af DFUs formand Bente Kronborg Holst. Sangerinden Tina Siel og hendes duo formåede traditionen tro at skabe den helt perfekte musikalske ramme på en smuk junidag i Grundlovens tegn - med den perfekte blanding af nyt og gammelt. Lykkesholm get anden side. Jeg husker stadig, hvordan Villy Søvndal i folketingssalen tabte både piben og besindelsen og klagede til Folketingets præsidium, fordi jeg under en åbningsdebat havde peget på, at Kristian Thulesen Dahl og jeg var blevet chikaneret af unge SFU ere under en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Ja, jeg blev endda truet med en politianmeldelse. Det viste, at lune Villy med glimtet i øjet og hovedet på skrå er en ren mediekonstruktion. Og jeg er næsten imponeret over de rådgivere, som med stor værktøjskasse har siddet og stykket Villy Søvndal sammen som sådan en slags politisk playmobil-figur. Her er det skæve smil. Her er piben. Her er lidt hårde ord til Hizb-ut-Tahrir og kønsadskilte forældremøder på skole. Her er lidt til erhvervslivet, og her er lidt til udkantsområderne. Det nye Socialistisk Folkeparti skal favne og inkludere alle. Men Villy Søvndal er blevet så spindoktorstyret, at Nyrup med cykelhjelmen virker ærlig og ægte ved siden af. Da Søvndal forleden af Ekstra Bladet blev spurgt, om han i grunden ikke ville indbetale lidt ekstra i skat, når nu han under folketingsdebatten havde sagt, at det var han parat til. Og at det skulle alle. Men Søvndal skulle først lige spørge en rådgiver, før han kunne svare på, hvad han i grunden mente. Svaret var så ikke særligt overraskende: Søvndal ville ikke frivilligt betale mere i skat, sagde Pia Kjærsgaard. Værdidebatten skal genoplives Hen imod slutningen af sin tale pegede Pia Kjærsgaard på, at vi ikke må glemme værdidebatten, som ganske vist er blevet overskygget af den aktuelle økonomiske krise, men som ikke desto mindre er helt afgørende for fremtidens velfærdssamfund. Ja, faktisk kan økonomi- og værdidebatten ikke adskilles - uden sammenhængskraft, ingen velfærd. Det er absurd at tale om økonomi og velfærd uden samtidig at tale om værdipolitik - for de to ting hænger sammen som ærtehalm. Det danske velfærdssamfund er ikke udelukkende baseret på grafer og skemaer, men på mennesker af kød og blod. Alle vil gerne modtage - men ikke alle vil betale. Det danske velfærdssamfund og det danske demokrati er resultatet af en helt unik historisk sammenhængskraft. De indvandrere som er uden kontakt til arbejdsmarkedet, er i mange tilfælde også de indvandrere, som nægter at anerkende grundlæggende vestlige værdier som demokrati og frihed - og som er kvindeundertrykkende og middelalderlige i deres menneskesyn. Til dem skal vi stille krav, krav og atter krav! Budskabet skal være: Kom og vær med i vores fællesskab. Bliv danske! Yd jeres bidrag - så skal vi nok yde vores til, at vi får det godt sammen, sagde Pia Kjærsgaard. Brug Grundloven mod banderne Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, opfordrede i sin grundlovstale til at tage grundloven alvorligt og bruge de paragraffer, som er skrevet for at beskytte demokratiet mod foreninger, der opfordrer til - eller virker ved - vold. Disse paragraffer kunne ifølge Peter Skaarup med fordel tages i anvendelse mod rocker- og indvandrerbander: I de senere år har vi også oplevet, hvordan bandekriminaliteten har bredt sig som giftig røg og skabt frygt og rædsel blandt ganske almindelige danske borgere. Pludselig er skyderier og drab blevet en del af hverdagen. Ikke kun på Nørrebro i København og i Odense, men også andre steder, har beboerne oplevet, at de er blevet taget som mentale gidsler i bandekrigen. Det er indvandrerbander og rockerne, som slås om magten i områderne - hvilket dybest set består af noget så ynkeligt som en kamp om, hvem der står for narkomarkedet i området. Nogle sølle skrog, som forsøger at opnå status og magt ved at sprede frygt og rædsel, sagde Peter Skaarup. Peter Skaarup pegede på, at et forbud mod bandeuvæsenet passende kunne være en fødselsdagsgave til Jønke i anledning af dennes 50 års fødselsdag, som var sammenfaldende med grundlovsdag. 5

6 midsommer Festlig Sankt Hans Fest på Parcelgården Pia Kjærsgaard sagde i sin båltale, at Dansk Folkeparti er mere interesseret i fakta end i myter: I Dansk Folkeparti er vi optagede af virkeligheden - ikke af myter og gode historier. Politik drejer sig om virkelighed - og myterne og fortællingerne hører hjemme på en smuk aften som denne. Sankt Hans bålet blussede lystigt, og heksen gik i vejret, kort tid efter at bålet var blevet tændt. Tekst og foto Karsten Holt En Sankt Hans Aften fejres bedst på Parcelgården ved Roskilde Fjord i hvert fald, hvis man er en DF er fra hovedstadsområdet eller Sjælland. Dansk Folkepartis Sankt Hans Fest er et tilløbsstykke, fordi den samtidig er en tradition. For ottende gang indtog DF Parcelgården, som generøst er stillet til rådighed af Tage og Margit Nielsen, medlemmer af DF- Roskilde. Mellem 200 og 250 fremmødte gæster hvoraf en stor del kom med busser fra København - nød deres medbragte mad og sang med på de smukke fædrelandssange. Traditionen tro holdt Pia Kjærsgaard årets båltale, der i år tog udgangspunkt i alle de myter og varsler, som fra gammel tid knytter sig til årstidernes skiften. Myter er skønne på en aften som denne, men hører ikke hjemme i politik, slog Pia Kjærsgaard fast og tog herefter afsæt i de mange moderne myter om alt fra den menneskeskabte globale opvarmning over myten om EUs og det multikulturelle samfunds velsignelser til venstrefløjens mange myter. Det største myte-værksted finder man i Socialistisk Folkepartis hovedkvarter. Her arbejder medierådgivere og spindoktorer dag og nat med at holde myten om den lune Villy Søvndal i live. De sidder med sådan et rigtigt farvestrålende samlesæt, der hedder Byg din egen politiker - der er en dukke, en pibe og en masse afslappet tøj. Dukken er god, når den bliver fodret med de helt rigtige taler. Den ene dag er der barske ord til muslimske ekstremister, som kan gå ad helvede til. Den næste dag taler den om hjælp til udkantsområder - og en fremstrakt hånd til erhvervslivet. Problemet, at den kun taler og taler og taler. Villy Søvndals mund Når Villy Søvndal står op om morgenen og åbner munden - så står den og passer sig selv indtil sengetid. Batterierne er selvopladende, sagde Pia Kjærsgaard. Til gengæld har hverken Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti lyst til at tale om værdier og det er der ellers mere brug for end nogensinde før, fordi værdier, økonomi og velfærd slet ikke kan adskilles: Hvornår har vi egentlig sidst hørt Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tale om udlændinge og integration? Det er meget længe siden. Krisen er kommet som sendt fra himmelen for venstrefløjen, hvor man mere end noget andet frygter værdidebatten. Fordi ingen af partierne har noget svar. Men bare rolig: I Dansk Folkeparti skal vi nok tage diskussionen. Vi skal nok fortælle, at vi slet ikke Også DFU erne var til stede på Parcelgaarden. Her er det Danni Olsen og folketingskandidat Lærke Helene Becker fra København. havde behøvet at spare 24 milliarder kroner, hvis udlændinge i Danmark havde samme erhvervsfrekvens som danskerne. Vi skal nok stille krav til udlændinge om, at hvis de ønsker at være her, så skal de blive danske og respektere de danske normer og vores demokrati, sagde Pia Kjærsgaard. Dansk Folkepartis formand afsluttede sin tale med at understrege, at Dansk Folkeparti er rustet til den kommende valgkamp: Fra nu af og helt frem vil valget bliver det én lang, møgbeskidt valgkamp. Den er allerede begyndt! Men i Dansk Folkeparti er vi IKKE sarte det har vi aldrig været! Vi glæder os til at tage kampen. Vi siger: Kom bare an!! 6

7 df-fan DF får hele armen Han bestiger tårnhøje bjerge, fanger fisk i norske farvande og passer på politikerne ved møder i Folketingssalen, ved udvalgs- og gruppemøder. Og så har han DF helt tæt på kroppen. Patrick Odvig gør lidt mere ud af sit DF-medlemskab. Han har nemlig Pia Kjærsgaards navn og Dansk Folkepartis forbogstaver tatoveret på venstre overarm. Af René Teige Han er Folketingsbetjent af hjertet, han passer med sine kolleger godt på Christiansborg og alle slottets brugere og så tager han politikken med hjem til Hvidovre på en måde, som de færreste gør ham efter. Patrick Odvig har nemlig en helt speciel måde at understrege sit politiske tilhørsforhold på. Man kan ligefrem sige, at han ikke lægger skjul på, hvor hans politiske ståsted er, nemlig på armen, overarmen endda. Her er tydeligt tatoveret: Pia Kjærsgaard DF! Der er kun én Gud, men Pia Kjærsgaard rangerer lige under, griner Patrick Odvig. Dansk Folkepartis leder må dog finde sig i at dele navnetræk med et par øvrige stjerner, hvad angår Patrick Odvigs tatoveringer. Hitrockerne Status Quo s autografer pryder hans bryst. Pia på venstre overarm Patrick Odvig er helt med på, at tatoveringerne er ganske enestående. Men han har hverken vrøvl med kæresten og deres fire børn, familie eller venner på grund af tatoveringerne eller sit medlemskab af Dansk Folkeparti. De er alle sammen DF ere, griner Patrick Odvig. Så bliver han et kort øjeblik alvorlig. Men inde på Borgen skal jeg naturligvis optræde neutralt. Derfor er mine tatoveringer placeret, så de ikke kan ses, når jeg har trukket i arbejdstøjet. Når jeg har fri, kan jeg godt finde på at vise venstre overarm og Pia Kjærsgaards navn. Står på en alpetop Den 47-årige folketingsbetjent er ikke blot helt fremme i skoene, når det gælder Dansk Folkeparti. Han holder nemlig af at se tingene lidt fra oven, sådan helt bogstaveligt. Blandt fritidsinteresserne er nemlig bjergbestigning. Jeg har besteget de seks højeste bjerge i Østrig, siger han. Også en af Frankrigs højeste tinder er blevet besejret, nemlig Chamonix, som også er kendt for at være kendis-skiområde. Når det ikke er bjergbestigningsudstyret, som er i brug, kalder de norske vande og ikke mindst fisk. Vi er fem gutter, der hvert år i september tager 10 dage på havfiskeri, oplyser folketingsbetjenten, der dog ikke alene giver lystfiskerhistorier til bedste. Patrick Odvig er til DF, bjergbestigning og havfiskeri. Han viser også besøgende rundt på Christiansborg, og selvom de ikke får lov at se Patrick Odvigs Tatoveringer, er der andre spændende fortællinger at nyde godt af, når der bliver vist rundt på Borgen. 7

8 Ansigtsløftning til DF s hjemmeside til, at hjemmesiden efterhånden fremstod som værende lidt mere end en anelse gammeldags. Hvad nyt, fessor? Først og fremmest har toppen af fået et gevaldigt løft med nogle nye billeder, som vi synes, er meget flotte. Motiverne er Holger Danske, Jellingestenen, en stork (der jo er en dejlig flyver), Dybbøl Mølle og en bornholmsk rundkirke. Så er ingen vist i tvivl om hvilket folkepartis hjemmeside, man er inde på. Dernæst fremstår hjemmesiden blødere, fordi der nu gennemgående bliver anvendt en langt mindre kantet skrifttype. Og så er der for overskuelighedens skyld langt færre elementer på forsiden. Endelig vil vi i fremtiden bestræbe os på at lave grafiske knapper, der leder vores besøgende det rigtige sted hen i stedet for at nøjes med en teksthenvisning på forsiden. Værsågod, her har du et styk ny hjemmeside layout, som også byder brugere nemmere og mere overskuelig ad gang til Dansk Folkepartis politik. Hvis du har været inde på Dansk Folkepartis hjemmeside inden for den seneste måned, så har du nok bemærket, at hjemmesiden har undergået en forandring, nemlig i form af en tiltrængt ansigtsløftning. Af Lars Ohlsen Det er ganske vidst. Et internet-år svarer cirka til et hunde-år. Man plejer at sige, at når den firbenede er et år i menneske-år, svarer det til, at den er syv år i hunde-år, og sådan er det også med hjemmesider. Det er cirka tre år siden, at der senest blev foretaget større ændringer af og så kan kyndige udi hovedregning nok godt nå frem Månedens DF er Som noget ganske nyt lancerer også Månedens DF er. Her kan du læse om andre DF ere, og det behøver ikke nødvendigvis være én, der er valgt til Folketinget, Kommunalbestyrelsen eller sidder i Regionsrådet. Mini-portrætterne vil også blive bragt i Dansk Folkeblad. Konstant fremgang Ganske som med Dansk Folkeparti oplever konstant fremgang. Vi kan se, at flere og flere besøger hjemmesiden, og det er naturligvis godt. For det er her, udenforstående kan blive klogere på Dansk Folkepartis reelle politik, i stedet for måske at læse Tøger Seidenfadens udlægning af denne i Politiken. Og vi er glade for nu at give besøgende på hjemmesiden en bedre og flottere oplevelse. For selv om fyldet i lagkagen måske nok er lækkert i sig selv, så gør det jo ikke noget, at lagkagens ydre også fremstår flot og delikat. 8

9 fakta Fakta om dagpenge og efterløn Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet har med deres uvederhæftige kritik af regeringens og Dansk Folkepartis genopretningspakke sået tvivl og nervøsitet. Her får du de sande fakta om pakken. Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, forklarer fakta om de nye dagpengeregler. Af René Teige Oppositionen har plantet frygt i befolkningen, som forståeligt nok af samme årsag tror, at de ledige mister dagpenge fra den ene dag til den anden. Sådan er det naturligvis ikke. Fra 1. juli 2010 træder de nye dagpengeregler i kraft. De nye regler betyder, at man fra 1. juli kan modtage maksimalt to års dagpenge. Men det betyder ikke, at hvis du har været på dagpenge i en periode, så bliver denne modregnet i nævnte to års ydelse. Hvis du har modtaget højst to års dagpenge pr. 1. juli 2010, får du endnu to års dagpenge. Et par eksempler: Hvis du har modtaget 23 måneders dagpenge frem til 1. juli, vil du få yderligere to års dagpenge herefter. Har du modtaget tre års dagpenge den 1. juli, får du endnu et års dagpenge. Hvis du bliver arbejdsløs 1. juli, kan du få op til to års dagpenge. Forlænget dagpengeret De aktuelle ændringer af dagpengereglerne har ingen betydning for reglerne om retten til efterløn. Jeg skal i den forbindelse først gøre opmærksom på, at det forhold, at retten til dagpenge bortfalder, fordi dagpengeperioden er opbrugt, ikke berører den pågældendes medlemskab af a-kassen. Medlemskabet består således uændret, og pågældende kan fortsætte med at indbetale det frivillige efterlønsbidrag, forklarer Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, MF, Bent Bøgsted. Ud over længere tids medlemskab af en a- kasse og indbetaling af efterlønsbidrag, er det som udgangspunkt yderligere bl.a. en betingelse for at overgå til efterløn, at man opfylder betingelserne for ret til dagpenge på tidspunktet for overgangen til efterløn. Det vil blandt andet sige, at man opfylder beskæftigelseskravet. Det bliver der ikke ændret på med lovforslagene. Når dagpengeperioden afkortes fra fire til to år indebærer det selvsagt, at nogle kan miste dagpengeretten og ikke kan nå at optjene en dagpengeret på det tidspunkt, man måtte ønske at gå på efterløn. Der forventes imidlertid at være tale om få personer. Efterlønnen bevares Der er endvidere tre særlige ordninger for medlemmer over 50 år, som vil opfange en stor del af de berørte personer. I forbindelse med efterlønsreformen i 2006 blev den såkaldt forlængede dagpengeret for de årige ophævet. Det vil sige, at aldersgruppen herefter fik samme dagpengeperiode som andre. Der blev i den forbindelse lavet en overgangsordning, som sikrer, at personer, som er fyldt 54 år før 1. januar 2007, og som ved udløb af dagpengeperioden er fyldt 55 år, bevarer dagpengeretten, indtil de kan gå på efterløn som 60-årige. Det vil sige, at de personer, som er mellem 57½ og 60 år, kan modtage dagpenge efter overgangsreglen. Disse personer bliver ikke berørt af nedsættelsen af dagpengeperioden. Herudover er der i efterlønsreglerne en særlig bestemmelse, som sikrer, at personer, der mister dagpengeretten ved udløbet af dagpengeperioden, efter at de er fyldt 50 år, og som bliver ved med at betale efterlønsbidrag, kan gå på efterløn som 60-årige, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Specielt for seniorer Endelig blev der samtidig indført en seniorjobordning, som giver de personer, der har opbrugt deres dagpengeret efter det fyldte 55. år, ret til et seniorjob, indtil de kan gå på efterløn som 60-årige. Det er en betingelse for at få et seniorjob, at pågældende ved fortsat medlemskab af a- kassen og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for efterløn, når personen når efterlønsalderen. Seniorjobbet ophører, hvis pågældende ikke længere vil kunne overgå til efterløn på grund af udmeldelse af a-kassen eller ophør med at betale efterlønsbidrag. Personens bopælskommune skal efter anmodning ansætte vedkommende i et seniorjob på fuldt overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Fuldtidsforsikrede skal have fuld overenskomstmæssig arbejdstid, medens deltidsforsikrede medlemmer skal tilbydes deltidsansættelse.en person i seniorjob har pligt til at tage rimeligt ordinært arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret. Hvis arbejdet afslås, skal ansættelsen i seniorjobbet ophøre. 9

10 terrorforbindelse Imamer i offentlig tjeneste De er betalt af skatteborgerne og ansat i det offentlige som sjælesørgere for muslimer på sygehuse eller hospitaler. Men de er også radikale islamister på jagt efter nye rekrutter. Dansk Folkeblad afslører tre imamer, der er opsat på, at sharia skal være lov, og du betaler for dem. Af Kenneth Kristensen Berth Kalenderen skriver den 16. august Vi er på banegården i Kiel. Den 21-årige libaneser Youssef Mohamed el-hajdib kigger sig nervøst over skulderen. Han er på flugt. Men sekunder efter er hans flugt ovre. Det tyske politi har slået til. Den ene af gerningsmændene bag det, der kunne have udviklet sig til den største terroraktion i tysk historie siden Sorte September angreb den israelske lejr under de Olympiske Lege i München i 1972, er pågrebet. En halv måned tidligere, den 31. juli 2006 stod Youssef Mohamed el-hajdib på en anden tysk banegård nemlig i Köln - sammen med sin medsammensvorne Jihad Hamad. Hver af dem bar på en stor sort tung kuffert. Den ene kuffert blev bragt om bord på et regionaltog på vej fra Aachen til Hamm. Den anden blev placeret på et tog på vej fra Mönchengladbach til Koblenz. På grund af en konstruktionsfejl eksploderede bomberne imidlertid ikke, men de efterladte kufferter blev bragt til hittegodskontoret, hvor deres indhold blev afsløret. Leon Soudari (tidl. Jan Hansen), fængselspræst i Vestre Fængsel, drømmer om at flytte til Saudi-Arabien, som ifølge imamen er verdens bedste land bl.a. på grund af retssystemet, der indebærer håndsafhugning af tyve, afhugning af hoveder på drabsmænd og stening af utro ægtefæller. Er i øvrigt også tilhænger af at tæske hustruer, som modsætter sig mandens vilje. Foto: Scanpix Der blev indledt en menneskejagt over alt i Tyskland for at finde gerningsmændene til det fejlslagne bombeangreb og overvågningsbilleder fra banegården i Köln bragte hurtigt politiet på sporet af el-hajdib og Hamad. Den danske forbindelse Tilbage på banegården i Kiel gennemroder politiet el-hajdibs lommer og finder bl.a. en togbillet til Odense og et telefonnummer på en imam i Odense. Imamen er Abu Bashar fængselspræst i Nyborg Statsfængsel og fyrsteligt aflønnet af den danske stat med rundt regnet kroner for timers ugentligt arbejde. Det er ikke første gang, at Abu Bashar er i mediernes søgelys. Tilbage i 2005 deltog Abu Bashar i den berygtede imam-rundrejse i Mellemøsten, hvor han sammen med flere kolleger med held forsøgte at rejse en storm af arabiske protester mod de tegninger af Islams profet, Muhammed, som Jyllands Posten havde offentliggjort i efteråret Det var på den rundrejse, at Abu Bashar foran rullende BBC-kameraer fremviste et falsk Muhammed-billede forestillende en mand med grisetryne, medens han fortalte officielle repræsentanter for Den Arabiske Liga, at billedet var en del af Jyllands Postens smædekampagne mod islam. Hvem der havde udstyret Abu Bashar med billedet er vel i virkeligheden aldrig opklaret men billedet forestillede en fransk automekaniker ved navn Jacques Marrot, som var blevet nummer tre i en grisehyler-konkurrence i landsbyen Trie-sur-Baise i august Han nedgjorde Danmark Under opholdet i Ægypten havde Abu Bashar udbredt sig til pressen om forholdene i Danmark. Til avisen al-ahram sagde Abu Bashar således den 12. december 2005, at Muhammed var blevet fremstillet i kvindeskikkelse eller som et umenneske, og i avisen al-usbu samme dag plæderede han for nødvendigheden af, at straffe de journalister, der havde fornærmet profeten. I avisen al-akhbar den 16. december 2005 bragte han til torvs, at Jyllands-Posten var den officielle avis, der tilhører det regerende højrefløjsparti. Juleaftensdag 2005 udråbte Abu Bashar i al-ahram alle dem, som støtter Jyllands Posten til muslimernes fjende. Der skulle ikke gå mere end tre uger efter den 16. august 2006, før Abu Bashar igen endte i mediernes søgelys. I forbindelse med politiets arrestationer af en række personer i Vollsmose, der var mistænkt og senere blev dømt for at planlægge terrorangreb i Danmark, dukkede Abu Bashars navn igen op. Abu Bashar var imam i den moské på Ørbækvej i Odense, hvor de anholdte muslimer kom. I tilknytning til anholdelsen fik han ildevarslende advaret den danske befolkning, om at fortsat dansk engagement i Irak ville medføre et terrorangreb i Danmark, medens han frifandt de anholdte muslimer for enhver forbindelse til terror: Jeg ved, hvem de er, og har på ingen måde selv oplevet dem som ekstreme, men tværtimod som venlige, unge mennesker, sagde han til Kristeligt Dagblad den 7. september Abu Bashar, fængselspræst i Nyborg Statsfængsel. Hans telefonnummer dukkede op i mobiltelefonen hos en terrordømt tysk-libaneser. Han var manden, der over for repræsentanter for Den Arabiske Liga, fremviste billedet af en fransk automekaniker, der deltog i en grisehylerkonkurrence, og bedyrede, at billedet havde været bragt i Jyllands Posten. Er også mand for at støtte Hamas og har skrevet under på erklæring, der opfordrer til at bekæmpe Israel med alle midler. Foto: Polfoto 10

11 I oktober 2006 fik Abu Bashar silkesnoren i Nyborg Statsfængsel af besparelseshensyn. Men så sent som i december 2008 afslørede Ekstra Bladet, at Abu Bashar stadig virkede som imam i Nyborg Statsfængsel nu dog på frivillig basis uden løn. Telefonforbindelse til terrorist I mellemtiden havde Abu Bashar skrevet under på en støtte-erklæring til terrorbevægelsen Hamas, som opfordrede til modstand mod Israel med alle midler og metoder, og politiet i Odense havde påpeget, at 90 pct. af anmeldelser fra muslimer bosiddende i Vollsmose, hvor Abu Bashar var imam, blev trukket tilbage få dage efter, de var blevet indgivet, fordi imamer i Vollsmose foretrak selv at klare ærterne. Mens Abu Bashars telefonnummer dukker op i lommerne på en terrormistænkt i Kiel, kan hans kollega og meningsfælle, Leon Soudari, der før han konverterede til Islam lød det borgerlige danske navn Jan Hansen, glæde sig over i fire år at have holdt sig uden for mediernes søgelys efter hans fuldtidsansættelse i Vestre Fængsel og et efterfølgende opsigtsvækkende interview i en kort periode havde skabt tvivl om nytten af overhovedet at ansætte imamer i fængslerne og havde indbragt ham en eksklusionssag i Socialistisk Folkeparti. Leon Soudari, der er uddannet på universitetet i Medina, Saudi-Arabien, var i et interview med Information den 4. maj 2002 kommet for skade at udtrykke sin begejstring for det saudi-arabiske retssystem, hvor der er dødsstraf for en lang række forbrydelser, tyveri straffes med håndsafhugning og utroskab med stening. Soudari var også kommet til at udtrykke sin opbakning til, at danske muslimer drog i hellig krig i Afghanistan, så længe de ikke dræber uskyldige (min fremhævelse) civile eller kvinder og børn. Vestre Fængsel burde ellers have været advaret om Soudaris sympatier for allerede i Weekendavisen den 6. april 2001 havde han bedyret, at han helst ville have, at hans børn og hans familie skulle bo i netop Saudi-Arabien. Middelalderligt kvindesyn Soudaris begejstring for at drage i hellig krig og ekstatiske ønske om at realisere barbariske straffemetoder fik imidlertid ingen konsekvens for hans ansættelsesforhold i Københavns Fængsler. Og først i februar 2010 dukkede Soudaris navn igen op i medierne. Under hans nye navn Abu Yüsuf al-fini havde Soudari forfattet en bog ved navn Råd og vejledning om ægteskab og samliv ved Koranen og Muhammed, hvoraf det bl.a. fremgik, at det var helt i sin orden at tæske sin kone. Bogen osede i øvrigt af macho-islamisme med konstateringer om, at manden var et fornuftsvæsen og kvinden følelsesladet, at hustruen skal respektere mandens position og ansvar, at kvinden i ny og næ bør anskaffe sig noget nyt og spændende nat- eller undertøj, der falder i ægtefællens smag samt at hvis konen siger nej til sex, så er det mere end noget andet med til at destruere ægteskabet, og hun påkalder sig Allahs forbandelse uanset om hun ammer eller har hovedpine, og så vil englene forbande hende til daggry. Hvis man skal tro Kriminalforsorgen er Leon Soudari imidlertid en hædersmand: Forespurgt om hans holdninger udgjorde et problem svarede souschefen i Straffuldbyrdelseskontoret, Tove Brøchner, den 2. februar 2010 til Jyllands Posten: Jeg mener ikke det er et problem. Det interessante er ikke citaterne, men hvordan vi er tilfredse med ham som imam og fængselsinspektør Peter Vesterheden beskrev til samme avis Soudaris bog med disse ord På mig virker det som en meget redelig måde at gøre det på. Vil indføre sharialov Leon Soudaris gode ven og meningsfælle, Naveed Baig, har også fået ansættelse ved det offentlige. Efter i en årrække at have virket som fængselsimam i Vridsløselille, blev Baig i 2008 for en treårig periode tilknyttet Rigshospitalet i en stilling som leder af Projekt Etnisk Ressourceteam for en samlet hyre på kroner. Naveed Baig kalder imidlertid sig selv hospitalsimam, men ifølge Region Hovedstaden eksisterer en sådan titel ikke. At det i praksis er den opgave, Baig udfører, er der imidlertid ingen tvivl om, hvad talrige artikler i dagspressen fra de senere år vidner om. Naveed Baig er uddannet på Det Islamiske Universitet i Islamabad, Pakistan, hvor han en overgang var udenrigspolitisk ordfører for den islamistiske bevægelse Minhaj ul- Quran, der virker for indførelsen af sharia-lov på globalt plan. Ifølge islamisme-forskeren Tina Magaard får man ikke en sådan stilling Foto: Polfoto medmindre at man er blevet screenet og altså er blevet vurderet som stabil og fuldt ud loyal over for organisationens ideologi, som hun sagde til Jyllands Posten den 23. juli En artikel, der afslørede at Baig i 1994 under et møde i Minhaj ul-qurans moské i Valby havde oversat en udtalelse fra en gæsteprædikant, der sagde, at man som rettroende muslim var forpligtet til at slå ikke rettroende muslimer ihjel. Hvidvasker holdninger udadtil Naveed Baig forlod senere Minhaj ul-quran for sammen med andre Minhaj-medlemmer at oprette foreningen Muslimer i Dialog Til det sagde den pakistansk-fødte forfatter Mohammed Rafiq om Baig: Han har ikke ændret sin ideologi. Det handlede ikke om islam og hvilken ideologi, man skulle bekende sig til. Som jeg ser det, hvidvasker de (Muslimer i Dialog, red.) deres holdninger udadtil, hvor de fremstår som moderate, mens de indadtil har samme ideologi og går ind for stening og undertrykkelse af kvinder. Naveed Baig har videreuddannet sig på det såkaldte Markfield Institute of Higher Education, hvis fine titel dækker over, at instituttet er kendt som europæisk central for den pakistanske ekstremistiske bevægelse Jamaat-e-islami, der blev grundlagt af Abul Ala Mawdudi, der betragtes som en af foregangsmændene for militant islam. Instituttets nuværende leder Ataullah Siddiqui betragter den muslimske forfatter, Tariq Ramadan, der er forment adgang til at indrejse i både Storbritannien og USA på grund af terrormistanke, som instituttets store forbillede. På Rigshospitalet, der sorterer under Region Hovedstaden, har man imidlertid ikke fundet det relevant at beskæftige sig med, hvilke synspunkter Naveed Baig har som imam. I Folketinget derimod besluttede et flertal, at imamer, der fremover ansættes i statslige stillinger skulle screenes for om de har ekstremistiske synspunkter. Men som inspektør ved Vestre Fængsel, hvor Leon Soudari arbejder, siger om sin dødstraf- og steningstilhænger af en kvindehadende imam: han gør et væsentligt stykke arbejde, og jeg har svært ved at se, at det handler om radikalisme eller ekstremisme Naveed Baig, hospitalsimam på Righospitalet, nøjedes med at oversætte en pakistansk imams budskab om, at rettroende muslimer er forpligtet til at slå ikke-rettroende muslimer ihjel under et møde for islamister i Valby. Han er uddannet på universitet i Islamabad og har læst videre på et institut i Leicester, der virker som europæisk central for en pakistansk muslimsk ekstremistgruppe. 11

12 dyrenes stemme Små kæledyr lider Langt over 90 procent af de små kæledyr har det dårligt, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Men nu sker der noget takket være Dansk Folkeparti Af Kenneth Kristensen Berth Fotos: Carsten Lundager Mange små kæledyr lider på grund af ejernes manglende viden om, hvordan man skal passe vore firbenede, skællede og fjerprydede venner, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Hvor danskernes viden om, hvordan man skal tage sig af sin golden retriever eller sin balineserkat tilsyneladende ikke fejler noget, så kniber det mere med marsvinet, akvariefiskene og undulaten. Men nu er der godt nyt på den front. Efter mange års forgæves kamp er det lykkedes Dansk Folkeparti at overbevise regeringen om det fornuftige i at indføre et krav om, at dyrehandlere skal udlevere en pasningsvejledning, når de sælger et kæledyr og det glæder Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe. Nu er der ingen undskyldning Så er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at tage sig godt af sit kæledyr. Pasningsvejledningerne skal indeholde information om den anbefalede størrelse på bure og anlæg, om hvilke typer foder dyret skal have, og også dyrets behov for at blive stimuleret og røre sig. Jeg synes det er et meget stort fremskridt, siger Marlene Harpsøe. Dyrenes Beskyttelse er dog også optaget af, at der tilsyneladende ikke er lige så stor respekt og omsorg for små dyr som marsvin og undulater, og derfor så man gerne, at der blev indført mindstemål for bure til alle dyrearter. Det er selvfølgelig en meget stor opgave at fastsætte nøje krav til burtyper for alle de mange små dyrearter. Men vi er positivt stemt over for forslaget, og vi vil arbejde videre med det for at se, hvordan det i praksis kan indrettes. I Sverige har man i Riksdagen vedtaget regler for, hvilke typer siddepinde til undulater, der er tilladt. Det kan vi godt lære noget af i Danmark. Vi ved f.eks. at fisk bliver syge af, at opholde sig i runde akvarier, så kan man jo overveje om man skal lave et forbud mod at sælge den type akvarier. Vi må undersøge, hvordan vi kan hjælpe de små kæledyr, siger Marlene Harpsøe, der erkender, at netop de små kæledyr nok har været en smule oversete, når det har handlet om at fremme kæledyrenes velfærd. DFs dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe, på gaden i forbindelse med DFs kampagne for bedre dyrevelfærd. Hun er klar til at lægge sig i selen for at forbedre forholdene for de små kæledyr. Forældre skal holde øje Det har nok til dels noget at gøre med dyrenes levetid, når vi oplever, at nogle familier ikke er så optaget af, at fiskene, fuglene og kaninerne, har det lige så godt som Trofast. Et marsvin lever jo ikke så lang tid, og når det dør, så går man bare ud og køber et nyt. Man knytter sig nok mere til en hund end til akvariefisk, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at sørge for, at de får et godt liv, understreger Marlene Harpsøe. Nogle af de dyr, der er hårdest ramt af vanrøgt er dyr, der primært passes af børn som f.eks. marsvin og kaniner. Det er godt for et barn, at det får ansvaret for et lille væsen. Det er med til at ansvarliggøre barnet, men det er altså vigtigt, at forældrene holder opsyn med, at børnene også rent faktisk passer dyret ordentligt. Børn har det med pludselig at fatte interesse for et eller andet, men de taber lige så hurtigt interessen igen og hvis der ikke er fuldstændigt styr på, at marsvinet altså får den mad, det skal have, kan det altså gå rigtig galt. Så forældrene skal altid lige tænke sig om en ekstra gang, før de kommer hjem 12

13 eu 90 procent af de små kæledyr har det dårligt, siger Dyrenes Beskyttelse. Ejerne ved ikke altid, hvordan de skal passe dem. Marsvin er dobbelt ramt, idet de både hører til kategorien af små kæledyr og ofte passes af børn. Nu er der imidlertid hjælp på vej. Dansk Folkeparti har haft held til at presse regeringen til at dyrehandlere fremover skal udlevere en pasningsvejledning, når de sælger kæledyr. Morten Messerschmidt stifter ny Tyrkiet-gruppe i EU Skal Tyrkiet have adgang til EU? Det er det afgørende spørgsmål, som ny gruppe i EU-Parlamentet skal diskutere. med et kæledyr til deres søn eller datter, og så skal de vide, at ansvaret for, at dyret har det godt, i sidste ende falder tilbage på dem. Det synes jeg godt, man kunne skrive i de nye obligatoriske pasningsvejledninger. Vanrøgt af dyr er altså ulovligt, uanset om det sker i en besætning med tusindvis af søer eller det sker i en familie, hvor man glemmer alt om det tidligere så søde marsvins eksistens, siger Marlene Harpsøe. Det gælder små dyr Morten Messerschmidt ses her sammen med Tyrkiet- kenderen Robert Ellis på det stiftende møde i Turkey Assessment Group. Det er ambitionen med gruppen, at dens arbejde skal give EU-Parlamentet det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger ud fra. Marlene Harpsøe peger også på, at dyrlæger ikke altid ved, hvordan de skal behandle sygdomme blandt nogle af de små kæledyr. Der bruges ikke meget tid på dyrlægeuddannelsen til at lære de studerende om de skavanker, som små kæledyr kan få. Det mener jeg godt, at man kunne opprioritere. Der nemlig hele familier der har fugle, har kaniner eller marsvin og har akvariefisk, så det er altså rigtig mange dyr vi taler om, understreger Marlene Harpsøe. Hun har netop afsluttet en rundtur i Danmark i anledning af Dansk Folkepartis kampagne for bedre dyrevelfærd, og der har hun også mødt masser af familier, der har fortalt om deres glæde ved at holde netop marsvin, kaniner og fugle. Det er bestemt ikke ond vilje, når de små kæledyr ikke bliver passet godt. Det skyldes derimod ofte, at folk ikke ved bedre eller fordi der er så mange andre ting i dagligdagen, der kræver vores opmærksomhed. Derfor må vi også sige, at vi skal lave nogle regler herinde på Christiansborg, der gør, at vi får så glade fjerprydede, skællede og firbenede venner som muligt også de af dem, der ikke er så store, siger Marlene Harpsøe. Af Karsten Holt The Turkey Assessment Group er blevet til på initiativ af Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, og det første møde blev afholdt den 19. maj. Herefter er det meningen, at gruppen skal mødes hver anden måned i Strasbourg hver gang med nye eksperter, som giver deres vurdering af spørgsmålet om et tyrkisk medlemskab af EU. Over 50 gæster heriblandt 25 parlamentsmedlemmer fra forskellige grupper fra højre til venstre i det politiske spektrum deltog i gruppens første møde, hvor de kunne lytte til taler af den britiske journalist og Tyrkiet-kender Robert Ellis samt den tyrkiske journalist Burak Bekdil. Den meget brede sammensætning af deltager på tværs af det politiske spektrum vidner ifølge Morten Messerschmidt om, at interessen spørgsmålet om et tyrkisk EU-medlemskab er noget der binder europæerne sammen på tværs af såvel landegrænser som partiskel. Et anliggende for alle Det underlige er, at der med ideen om et tyrkisk EU-medlemskab endelig tegner sig nogle klare grænser for Europa. Vi oplevede, at befolkningerne i Holland og Frankrig i 2005 sagde nej til forfatningen, og en af hovedårsagerne skulle findes i frygten for et Tyrkiet i Europa. Det glæder mig derfor, at gruppen har formået at tiltrække parlamentarikere fra hele det politiske spektrum, og at vi er herligt befriede for den traditionelle højre-venstresskillelinje. Men det er kun logisk: Et Tyrkiet i Europa berører hele kontinentets eksistens samt vores århundredgamle historie og traditioner og er dermed et anliggende for alle europæere, siger Morten Messerschmidt. 13

14 eu Hallo... er der nogen dernede? Hvad laver de i Bruxelles? Morten Messerschmidt gør status godt et år efter valget til Europaparlamentet den 7. juni Af Karsten Holt For nylig kunne dagbladet Politiken i en undersøgelse afsløre, at kun to procent af danskerne kan nævne navnene på samtlige 13 danske medlemmer af EU-Parlamentet. Samtidig tror flere, at både Poul Nyrup Rasmussen og Connie Hedegaard sidder i Parlamentet. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt befinder sig i den absolutte top og er kendt af mere end firs procent af befolkningen, men ellers ligger mange parlamentarikere og svinger med en kendthedsgrad på mellem 20 og 7 procent. Kan der peges på en enkelt årsag? Er det mediernes skyld? Er det fordi parlamentet er uden betydning? Morten Messerschmidt gør i denne artikel status et år efter valget den 7. juni Han peger på flere årsager til problemet og fortæller, at det første år i EU-Parlamentet på mange områder har været en øjenåbner, at Parlamentet stadig kæmper med et demokratisk underskud og ringe mediedækning - men også at arbejdet på flere områder bærer frugt. Én ting er de forestillinger, jeg havde med i bagagen hjemmefra, noget helt andet er virkeligheden i EU-Parlamentet, siger Morten Messerschmidt, som opremser en lang række sjove og absurde historier i Parlament - som for eksempel den gang hans nej-knap under en afstemning var ude af funktion, eller da den konservative Bendt Bendtsen rejste sig op under afspilningen af Beethovens Ode an die Freude som om det var en nationalsang. Og han fortæller om den daglige formularjungle i parlamentet, hvor der skal sendes en formular for så simple ting som at oprette en ekstra telefonlinje på kontoret. Chokerende overfladiskhed Men alt det administrative bøvl kan efter Morten Messerschmidt tilskrives den særlige franske - og strengt hierarkiske - forvaltningstradition, hvor hver enkelt medarbejder sidder med et meget lille og præcist defineret ansvarsområde, og hvor en chef næsten er en halvgud. Det værste er imidlertid manglen på demokrati i parlamentet og hele EU-systemet: Jeg var voldsomt chokeret over den overfladiskhed, der prægede høringerne af de nye kommissærer i begyndelsen af året. Vi taler om de mest magtfulde politikere i EU de næste fem år. Politikere, som vel at mærke ikke en gang er udpeget af befolkningerne i EU. Så skulle man tro, at EU-parlamentarikerne fik lejlighed til at stille dybtgående spørgsmål, men nej. Det var en parodi på demokrati; MEP ere fik lov at stille et spørgsmål på et minut, som den vordende kommissær så besvarede på to minutter. Selv fik jeg mulighed for at stille spørgsmål til fire kommissærer, men svarene var elendige. Også svaret fra EUs præsident Herman van Rompuy, der ikke havde skyggen af en forestilling om, hvad den højt besungne europæiske identitet egentlig skal gå ud på. Morten Messerschmidt peger på et andet alvorligt demokratisk problem, der gør sig gældende, når der skal fremsættes skriftlige erklæringer. Disse skal først godkendes af Parlamentets formand, inden de kan lægges ud i samlingen, så medlemmer kan underskrive. Da vi i Dansk Folkeparti skulle have godkendt en skriftlig erklæring om støtte til Sverige, fordi landet havde udfordret de tyrkiske magthavere ved at betegne forsøget på at udrydde armenierne under Første Verdenskrig som et folkemord, blev den del af teksten, som opfordrede Kommissionen til at standse optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, fjernet uden nogen begrundelse af formandskontoret. Det ville svare til, at regeringen eller Folketingets ledelse bestemte, hvilke lovforslag Socialdemokratiet, SF eller andre partier i oppositionen kunne fremsætte. Det har intet med demokrati at gøre og udstiller, at EU-Parlamentet ikke er et egentligt parlament, men en del af et ideologisk projekt. Selvbedrag at ignorere EU Men nytter det så i det hele taget at deltage i Parlamentets arbejde, kunne man passende spørge. Man skal ikke undervurdere EU-Parlamentets betydning, og slet ikke efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft. Men desværre må jeg konstatere, at denne betydning ikke helt er gået op for de danske medier. Mens andre landes medier opruster i Bruxelles, har danske redaktioner skåret i antallet af medarbejdere i EU. Det tyske fjernsyn ARD har deres egen bygning lige rundt om hjørnet, og EU-stoffet er integreret i de tyske medier på en helt anden måde. Omvendt medgiver jeg, at stoffet er kompliceret og teknisk, og at et direktiv kan snegle sig af sted over flere år. Derfor er det en faglig udfordring for mange journalister at vinkle en historie og vide, hvornår de skal slå til og berette om en sag. I Folketinget er arbejdsgangen langt mere enkel, gennemskuelig og hurtig. Morten Messerschmidt peger på, at det er velkendt, at omkring 80 procent af dansk lovgivning bærer EU-aftryk. Dermed er det et selvbedrag, hvis medierne i Danmark behandler Folketinget som en uafhængig enhed. Den genopretningspakke, som regeringen og Dansk Folkeparti for nyligt vedtog, var aldrig kommet på bordet, hvis ikke det var fordi EU stillede specifikke krav til de danske budgetter, og sådan er der en lang række love, som i det skjulte er dikteret af EU. En del af utilfredsheden med genopretningspakken kunne passende rettes mod EU og de lande, som med deres nonchalante forhold til budgetter har medvirket til at sætte euroens stabilitet og værdi over styr. Årsagen til genopretningspakkens nødvendighed skal dermed indirekte findes i lande som Grækenland, Irland, Portugal og Spanien, fordi de har bragt euroen i fare og fremkaldt en spekulation mod den fælles valuta på de internationale finansmarkeder. Den situation udnytter EU nu til at stramme grebet om medlemslandene gennem øget kontrol af de nationale budgetter. Det går også ud over de lande, som faktisk har opført sig fornuftigt. Ikke alene bidrager Danmark til den hjælpepakke, som skal garantere euroens stabilitet, vi må også acceptere, at EU vil se finansministeriet over skulderen, inden regeringen fremlægger den kommende finanslov. Landbrugsstøtte som narkotika Men det er langt fra alt arbejde, som er uden effekt, og Morten Messerschmidt peger på en 14

15 lang række positive tiltag, som er vedtaget med Dansk Folkepartis stemmer: Først og fremmest fik vi forpurret EUs planer om at tillade det ækle kødklister, som skulle bruges til at lime forskellige stykker kød sammen til bøffer, som så skulle ligge i supermarkedernes kølediske. På samme måde har vi medvirket til udarbejdelsen af en traktat om et bedre havmiljø, bedre kortlægning af brugen af pesticider i landbruget, fået vedtaget et forbud mod det farlige og miljøskadelige giftstof cyanid i minedrift. Men vi var også med til at stemme Kommissionens optimistiske fremskridtsrapport om Tyrkiet ned, ligesom vi medvirkede til en historisk hård kritik af EUs forvaltning af skatteborgernes penge samt sikrede bedre regler i det indre marked. Men alt i EU har en indbygget - og efter min mening - bevidst træghed. På den måde virker det næsten planlagt, at medierne ikke skal interesse sig alt for meget for arbejdet hernede. Man keder ganske enkelt alle interesserede ihjel og begraver dem under dokumenter og ligegyldige ændringsforslag, siger Morten Messerschmidt. De virkeligt væsentlige ting, en afvikling af landbrugsstøtten, et stop for EU-Parlamentets latterlige rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg samt en genindførelse af grænsekontrollen og sikring af mere magt til de nationale parlamenter - for nu blot at nævne nogle få emner - har derimod lange udsigter. Landbrugsstøtten spiller for mange landmænd den samme rolle som heroin for narkomaner - og de vil hverken acceptere en kold tyrker eller aftrapning, og det milliarddyre rejsecirkus er nedfældet i selve traktaten. De åbne grænser er en integreret del af selve EUs ideologi, og ideologi er for EUs tilhængere langt vigtigere end at forhindre østeuropæiske bander i at begå hjemmerøverier eller importere våben og narkotika - kort sagt må al sund fornuft vige for ideologien. Endelig er løfterne om indflydelse til de nationale parlamenter og borgerne i EU den rene ordflom. Det kan i et vist omfang lade sig gøre at bekæmpe systemet indefra, men de store ændringer kommer først i takt med den stigende utilfredshed blandt ganske almindelige europæere. Og her er jeg meget optimistisk; valgsejren til Geert Wilders i Holland skyldes ikke mindst Frihedspartiets kritik af EU. Kun én ting kan i længden bremse storhedsvanviddet: Befolkningerne. Hvis denne mand er legemliggørelsen af den europæiske identitet, kunne man hævde, at det ser rigtig skidt ud. Det var ikke for ingenting, at den engelske EU-modstander og formand for partiet UKIP, Nigel Farage, omtalte den farveløse belgiske politiker Van Rompuy som en våd klud. Det kostede ham en bøde samt tab af taleret i en periode på ti dage. I EU er der sat klare grænser for ytringsfriheden. Derfor mener Morten Messerschmidt, at de vigtigste forandringer kommer til at udgå fra vælgerne i de kommende år. Der eksisterer ingen EUidentitet - kun nationale identiter. Nej, han er ikke død, som en læser i Ekstra Bladet mente. Morten Messerschmidt siger, at Dansk Folkepartis strategi i EU-Parlamentet har båret frugt: På den ene side bruger vi naturligvis parlamentet aktivt til at påvirke tingene i vores retning. Jeg tøvede for eksempel ikke med at anmode Kommissionen om at skride ind over for det vanvittige og miljøødelæggende vindmøllecenter ved Østerild Klitplantage i Thy. På den anden side fortsætter vi med at bekæmpe alle tendenser til mere union, centralisme og ensretning, siger Morten Messerschmidt. 15

16 EU ødelæggen konference eu Af Karsten Holt Anna Rosbachs hjerte banker for dyrene. Hun er selv fåreavler i sin fritid, og konferencen brugte hun store ressourcer på at planlægge som et naturligt led i Dansk Folkepartis dyrevelfærdskampagne. Foruden at være konferencens ordstyrer, kom Anna Rosbach selv med en masse værdifulde input og oplysninger fra sine mangeårige erfaringer med arbejdet i EU-Parlamentet. Hvorfor skal danske dyr lide, fordi EU sætter gennemsnittet for dyrevelfærd for lavt? Hvordan kan EU- systemet påvirkes, og skal Danmark blæse på EU-reglerne? Det var nogle af de spørgsmål, som blev taget op på Dansk Folkepartis og EFD-gruppens konference EU og dyrevelfærd, som på initiativ af MEP Anna Rosbach blev afholdt på Vartov i København for et publikum på 50 mennesker. Talerne var blandet andet tidligere MEP Lene Kattrup, dyrlæge, medlem af Etisk Råd, samt folketingskandidat for DF, Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse, Christina Jespersen, dyrlæge og ophavskvinde til hjælpearbejde for herreløse græske hunde og Per Olsen fra Landbrug og Fødevarer. Måske ikke så kendt i Danmark men kendt i Korea Af Karsten Holt Anna Rosbach på forsiden i Sydkorea. Dansk Folkeparti udgør toppen og bunden i Politikens undersøgelse af, hvor mange der kender de danske europaparlamentarikere. Morten Messerschmidt indtager placeringen som den mest kendte, mens Anna Rosbach endnu er den mest ukendte. Det problem deler hun med de fleste nyvalgte parlamentarikere, men det betyder ikke, at Anna Rosbach ikke er kendt, for det er hun. For det første er Anna Rosbach kendt og respekteret for sit store arbejde i Parlamentet - ikke mindst fordi hun før valget nåede at arbejde næsten ti år som politisk rådgiver. For det andet er hun kendt for sit seriøse arbejde som parlamentariker og arbejdshest i de udvalg og delegationer, hun er medlem af - og dette arbejde skaber ikke nødvendigvis de store overskrifter i den hjemlige presse. Anna Rosbach har netop været i både Kina og Korea som led i det parlamentariske arbejde som næstformand i EUs Korea-delegation, og i Korea havnede hun på forsiden af en af landets førende aviser i forbindelse med den forestående vedtagelse af en frihandelsaftale mellem Sydkorea og EU. På samme måde har Anna Rosbach været i både finsk og hollandsk tv samt været citeret i mange internationale aviser. Af forsiden på billedet fremgår det, at frihandelsaftalen vil sikre vækst i både Korea og EU. 16

17 de for dansk dyrevelfærd i København Således var alle sider i spørgsmålet om dyrevelfærd repræsenteret, og der udspandt sig heftige diskussioner mellem såvel paneldeltagerne som de fremmødte DF ere, hvis spørgelyst var endog særdeles stor. Af de mange emner, som kom på banen, var det imidlertid de pinselsfulde dyretransporter, der optog mest plads i diskussionerne, og hvor der var bred enighed om, at der skal findes en balance mellem et hensyn til fødevarebranchens konkurrencemuligheder og dyrevelfærden. Men her lod Per Olsen fra Landbrug og fødevarer vide, at den danske fødevarebranche selv presser på for højere standarder, men at danske fødevareproducenter samtidig er nødt til at kunne hævde sig i konkurrencen med udlandet. Selv om de herreløse græske hunde i lys af ovenstående problemer kan virke som en lille niche, er hjælpearbejdet ikke desto mindre vigtigt, og det viser, hvor meget enkelte engagerede ildsjæle kan ændre. Sydeuropæere har grundlæggende at andet syn på dyrevelfærd, og grækerne er ingen undtagelse. Enhver, der har rejst i syden, har set de mange herreløse, udhungrede hunde som frister en kummerlig tilværelse som fredløst vildt. Det blev for meget for dyrlæge Christina Jespersen, som startede et projekt, som formidler herreløse græske hund til danske ejere. Det har været en stor succes, men der er stadig meget at gøre, for problemet begrænser sig ikke til Grækenland alene. Dyrlæge Christina Hesselholt holdt et tankevækkende oplæg om arbejdet med at formidle herreløse græske hunde til danske ejere. DF ere på besøg i Strasbourg Af Karsten Holt En bus med glade DF ere lagde vejen forbi EU-Parlamentet i Strasbourg den 15. juni. Her fortalte Anna Rosbach og Morten Messerschmidt om deres politiske arbejde og dagligdag, hvorefter DF erne fik lejlighed til at overvære afstemningerne fra tilhørerpladserne i plenarsalen. For en gangs skyld bød de ellers dræbende kedsommelige afstemninger på en lille smule underholdning, da der skulle stemmes om parlamentets næstformand. Her viste det sig pludselig, at 786 medlemmer havde afgivet en stemme. Hvilket er underligt, eftersom parlamentet kun har 751 medlemmer. DFturen bød også på et besøg i Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, ligesom der var arrangeret en udflugt til den lille hyggelige vinby, Dambach la Ville i Alsace. De to garvede og erfarne guider, hovedbestyrelsesmedlem Preben Elmenhoff og Gunhild Legaard sørgede som altid for en god og hyggelig tur med mange underholdende indslag. Anna Rosbach og Morten Messerschmidt fortalte om dagligdagen i parlamentet, og DF ernes spørgelyst var stor. Eksempelvis undrer det stadig, at parlamentet holder fast i det milliarddyre flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, ligesom mange havde spørgsmål til den aktuelle euro-krise. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Elmenhoff, Preben Espersen, Søren Henriksen, Martin Kjærsgaard, Pia, fmd Kronborg, Bente Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christensen, Anita dfanch@ft.dk Christensen, René dfech@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfanbf@ft.dk Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Anna Rosbach Andersen, MEP Tlf.: anna.rosbach@europarl.europa.eu Karsten Holt, pressechef Bruxelles Tlf.: , karsten.holt@europarl.europa.eu. Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 14. årgang, nr. 2/2010. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Holt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 27. august 2010 Deadline for kalender o.l. er den 13. august Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsiden: Marlene Harpsøe - Foto: Carsten Lundager Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Klummen Giv en hånd eller bare en finger Mennesket er en forunderlig skabning. Det kan de fleste af os vel blive enige om. Tag nu vores mest anvendte legemsdel, hånden. De fleste af os ved, at når vi lægger hånden på hjertet, signalerer vi ærlighed. Når vi giver en hånd, hjælper vi, og siger vi håndfast, udtrykker vi, at der er tale om noget der er til at regne med. På en hånd sidder som bekendt også fingre. Dem kan man stikke i jorden, de kan være grønne, eller man kan gi en altså finger. Sidstnævnte knap så pæne brug af legemsdelens ydre led kan man med rette give fagforeningerne. De får den for deres utroværdige legen politisk parti, mæcen og sparringspartner for S og SF med millionstøtte til kommunalvalgkamp i Århus, Odense og København sidste år og i maj-juni i år million dyre annoncekampagner først mod regeringens og Dansk Folkepartis skatteomlægning og senest genopretningsplanen. Problemet var bare, at annonceteksterne var løgn og latin.. I stedet for at bruge medlemmernes penge på at annoncere usande meldinger burde fagbosserne indrømme, at deres medlemmer dækker hele det politiske spektrum og er trætte af, at deres kontingent er fundament for LO s betonsocialisme. Ikke så underligt, at hvert femte fagforeningsmedlem overvejer at melde sig ud, når deres kontingenter bruges til at lege politisk parti med i stedet for at komme medlemmerne til gode. Og bestemt ikke underligt at 44 pct. af medlemmerne er imod LO, S og SF s planer. Fagforeningerne mener både, at vi skal have flere hænder og at vi skal give Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet en stor hånd (i betydningen bifald) for forslaget om at arbejde 12 minutter mere om dagen og dermed bidrage med 15 milliarder kroner om året til nedbringelse af gælden. Men hvordan det skal lade sig gøre, vil hverken fagforeningen eller socialisterne oplyse os om. Vi skal tro dem og gå dem til hånde på deres ord, mener de.. Ikke ligefrem en opfordring der får os til at slå hænderne sammen af begejstring..! Senest har Thorning sagt, at hvis fagforeningerne ikke makker ret, vil hun tage efterlønnen. Medlemmerne af fagforeningerne må sidde med en meget mærkelig smag i munden. -tei 18

19 Opstillingsmøder til Folketinget: Lokalforening/er: DF-Skanderborg, Odder og Samsø lokalforening Valgkreds/e: Skanderborgkredsen Tid og sted: Onsdag 11. august kl på Restaurant Stilling Sø Henvendelse til: Lokalformand Rita Kjær tlf.: eller Lokalforening/er: D.F. Næstved lokalforening Valgkreds/e: Næstvedkredsen. Tid og sted: Onsdag den 11. august kl på Grønnegade Kasserne Henvendelse til: Lokalformand Etly W. Ammitzbøll tlf Lokalforening/er: Dansk Folkeparti Køge og Lejre Valgkreds/e: Køgekredsen Tid og sted: Mandag den 16. august 2010 kl i Teaterbygningn-Musikcafeen, Bag Haverne 1, 4600 Køge. Henvendelse til: Formand DF-Køge Søren Brask tlf Lokalforening/er: DF Tønder lokalforening Valgkreds/e: Tønderkredsen. Tid og sted: Torsdag den 19. august kl i Løgumkloster Forsamlingshus og Vandrehjem, 6240, Løgumkloster. Henvendelse til: Lokalformand Jan Voss Hansen tlf Lokalforening/er: DF Rudersdal og DF Allerød lokalforeninger. Valgkreds/e: Rudersdalkredsen Tid og sted: Onsdag den 25. august, kl i Administrationsbygningen, Stationsvej 36, 3460 Birkerød Henvendelse til: Lokalformand Bjarne Stjernegaard DF Rudersdal, tlf / lokalformand Poul Albrechtsen DF Allerød tlf Lokalforening/er: DF Fredensborg og DF Hørsholm lokalforeninger Valgkreds/e: Fredensborgkredsen Tid og sted: Søndag den 29 august kl i rådhuskælderen på Fredensborg rådhus, Egevangen 3b 2980 Kokkedal Lokalforening/er: DF Svendborg og Langeland lokalforeninger. Valgkreds/e: Svendborgkredsen Tid og sted: Torsdag den 2. september kl Mødested ved henvendelse til lokalformændene. Henvendelse til: Hans Erik Hansen tlf og næstformand Erik Risager tlf Lokalforening/er: Frederiksberg lokalforening Valgkreds/e: Falkonerkredsen og Slotskredsen Tid og sted: Mandag den 20. september kl i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg Henvendelse til: Lokalformand Jette Plesner Dali tlf KALENDER Anna Rosbach og Pia Adelsteen kommer på besøg DF i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild inviterer i fællesskab til et spændende EU-arrangement. Talere er Dansk Folkepartis EU-ordfører, MF Pia Adelsteen samt medlem af Europaparlamentet Anna Rosbach Tid: Onsdag den 18. august kl Sted: Haverslevhallens selskabslokale Strandvejen 21, Haverslev Nørager Redaktionen beklager I seneste udgave af Dansk Folkeblad kom vi i artiklen på side 29 om USA til at skrive: så selvom kriminaliteten næppe er meget højere i USA i dag, så er risikoen for at blive udsat for dødelig vold i Danmark langt højere end i USA. Der skulle naturligvis have stået langt højere i USA end i Danmark. Vi beklager. Foredrag om Afghanistan DF-Næstved lokalafdeling arrangerer foredrag om Afghanistan. Det er medlem af Dansk Folkeparti, Thomas Palmskov, der er aftenens foredragsholder. Tid: Onsdag 25. august kl Sted: Musikstalden, Grønnegades kaserne, Næstved. Yderligere oplysninger: Lokalformand Etly Amnitzbøll tlf

20 valgte Pia Kjærsgaard, Dansk Folkepartis formand, er af DF Odsherred og DF Kalundborg valgt til folketingskandidat i Kalundborgkredsen. Lokalformand Steen Egede Jensen, DF Odsherred og lokalformand Peer Justensen, DF Kalundborg, beretter om et opstillingsmøde præget af stor optimisme og det helt fantastiske drive, som Pia Kjærsgaard evner at formidle. Pia Kjærsgaards popularitet er da også udmøntet i imponerende personlige stemmetal. Ved seneste Folketingsvalg fik Dansk Folkepartis formand hele personlige stemmer. Kristian Thulesen Dahl, MF, Dansk Folkepartis Gruppeformand, medstifter af partiet og medlem af DF s Hovedbestyrelse er valgt som ny folketingskandidat i Vejle Nordkredsen. Peter Skaarup, næstformand for Dansk Folkeparti og for Folketingsgruppen, udlændinge- og integrationsordfører, retsordfører og formand for Folketingets retsudvalg, er valgt til folketingskandidat i Brønshøjkredsen. Søren Espersen Ballerupkredsen - lokalforeningerne DF Glostrup og DF Ballerup har enstemmigt valgt Dansk Folkepartis udenrigsordfører og udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen til folketingskandidat. Det er anden gang, Søren Espersen stiller op og bliver valgt i Ballerupkredsen. Kim Christiansen, MF Dansk Folkepartis trafikordfører, MF Kim Christiansen har fået fornyet sit folketingskandidatur af DF Syddjurs og DF Norddjurs, der enstemmigt pegede på Kim Christiansen, som ny DFkandidat i Djurs-kredsen. Mikkel Dencker Skatte- og it ordfører, MF Mikkel Dencker er enstemmigt valgt til folketingskandidat i Rødovrekredsen af DF Rødovre og DF Herlev Pia Adelsteen DF Furesø og DF Egedal har valgt MF Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, som folketingskandidat i Egedalkredsen. Pia Adelsteen er DF s EU- og ligestillingsordfører samt ordfører i politisk/økonomisk udvalg. Karin Nødgaard er valgt til Folketingskandidat i Ringstedkredsen af DF Sorø og DF Ringsted. Karin Nødgaard har været medlem af Folketinget siden valget i 2005, hvor hun blev valgt i Ribe Amt, og genvalgt ved i 2007 i Esbjerg-kredsen. Hun er formand for Folketingets kulturudvalg og kultur- og medieordfører for DF. Colette Brix MF og Dansk Folkepartis erhvervsordfører, er valgt som ny folketingskandidat i Faxekredsen. Per Dalgaard, Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, er valgt som folketingskandidat i Århus Nordkredsen. Tina Petersen er ved DF Odenses opstillingsmøde valgt som folketingskandidat i Odense vestkredsen. Kenneth Kristensen Berth, specialkonsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste på Christiansborg og medlem af DF s hovedbestyrelse, er af DF Albertslund og DF Høje-Taastrup valgt som folketingskandidat i Taastrupkredsen. Carl Christian Ebbesen, Dansk Folkepartis organisatoriske næstformand, medlem af DF s hovedbestyrelse og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, er valgt som folketingskandidat i Valbykredsen. Christian Langballe er blevet valgt til ny folketingskandidat i Viborg Østkredsen. Kristian Niebuhr er ny folketingskandidat i Gentoftekredsen. Susanne Damsgaard er af DF Gladsaxe valgt til Folketingskandidat i Gladsaxekredsen. Rikke Karlsson er valgt som ny folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Himmerlandskredsen. Karina Meldgaard Adsbøl er valgt til ny folketingskandidat i Kolding Nord kredsen. Susanne Eilersen er valgt til folketingskandidat i Kolding sydkredsen. Pernille Bendixen er valgt til folketingskandidat i Middelfartkredsen. Alex Ahrendtsen er valgt som folketingskandidat i Odense sydkredsen. Merete Dea Møller Larsen er valgt som Roskildekredsens folketingskandidat. Preben Andersen er af DF Skive valgt til ny folketingskandidat i Skivekredsen. Søren Olesen er valgt til folketingskandidat ved DF Lemvig og DF Struers opstillingsmøde for Struerkredsen. Lee Kristiansen er af DF Billund og DF Vejen valgt til ny folketingskandidat i Vejen-kredsen. Folmer Kristensen, formand for DF-Vejle, er valgt som ny folketingskandidat i Vejle Syd-kredsen. Benny Ragner er valgt til folketingskandidat i Viborg Vestkredsen. Lene Kattrup er af DF Århus Lokalforening valgt til folketingskandidat i Århus sydkredsen. Lars Skov er valgt som kandidat til folketinget for Dansk Folkeparti i Århus Vestkredsen. Nicolai Sennels er valgt til folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Østkredsen. Aia Fog er af DF-Haderslev valgt til Haderslevkredsens nye folketingskandidat. Susanne Thiim er af DF-Holstebro valgt til Holstebro-kredsens folketingskandidat. Karin Storgaard, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for DF, valgt i Østerbrokredsen Daniel Nørhave, medlem af byrådet i Ringsted samt Regionsråd Sjælland, er valgt til Folketingskandidat i Utterslevkredsen. Lærke Helene Becker er valgt til Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i København/Indre bykredsen. Henrik Svendsen er af DF Hovedstaden/ København valgt som Folketingskandidat i Sundbyøsterkredsen. Hans Jørgen Heitmann Jensen er af DF Hvidovre valgt til partiets folketingskandidat i Hvidovrekredsen. Paw Karslund er af DF Hovedstaden/ København valgt som Folketingskandidat i Sundbyvesterkredsen. 20