Årsberetning Oplevelse - viden - eftertanke

Transkript

1 Årsberetning Oplevelse - viden - eftertanke

2 Museum Østjylland 2015 Udvikling, udviklingsprojekter og rekord Museum Østjylland arbejder i disse år med at realisere målene fra strategien Museum Østjylland for alle. Det er en ambitiøs strategi, der har til hensigt at løfte museet på alle områder, men som har særligt fokus på formidling og forskning. Derfor har museet i 2015 også dedikeret rigtig mange personaleressourcer til en række store udviklingsprojekter, hvoraf ikke mindst arbejdet med at udvikle indhold til, koordinere, designe og fundraise til helt nye basisudstillinger i Grenaa og Randers har fyldt meget. I 2015 var de væsentligste resultater med baggrund i strategien, at det lykkedes at sikre foreløbig mere end 14 mio. kr. til finansiering af de nye udstillinger i Grenaa og Randers, og at det store internationale forskningsprojekt CONTACT gennemløb sit første hele kalenderår. Aage- og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P Møller og Hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til Almene Formaal, Augustinus Fonden, VeluxFonden og Norddjurs Kommune har hver i sær bidraget stort til realiseringen af de store projekter. Selv om museets fokus har været på de store udviklingsprojekter, er der også blevet tid og rum til den almindelige drift. Det gav sig blandt andet udtryk i, at Museum Østjylland i 2015 fik flere gæster end nogensinde før. Fakta om Museum Østjylland: Museum Østjylland havde i faste medarbejdere. Hertil kommer projektansatte og omkring 120timelønnede kustoder. I alt anvendte museet 66 årsværk til driften Museum Østjylland har omkring 75 frivillige, som arbejder med formidling, registrering og praktisk arbejde Visualisering af ny oldtidsudstilling i Randers (øverst) og nye basisudstillinger i Grenaa (nederst). Museum Østjylland drives fra otte forskellige adresser i Ebeltoft, Grenaa og Randers 2

3 Oplevelse Besøgsrekord Hvis man vil være museum for alle, skal man også have mange brugere. Siden Museum Østjylland blev dannet i 2011 har museet haft et højt antal gæster, som har bragt museet blandt de mest besøgte i landet. Og i 2015 slog vi alle rekorder gæster fandt Museum Østjyllands tilbud så interessant, at de aflagde os et besøg. Dermed slog museet den hidtidige besøgsrekord fra 2011 med mere end De mange gæster er udtryk for, at Museum Østjylland har et godt tilbud til sine gæster, men også at museets forskellige udstillingstilbud bruges forskelligt. Flest gæster havde museet i Ebeltoft, hvor kiggede indenfor i Siamesisk Samling, Byhistorisk Arkiv, Det gamle Rådhus og Farvergården. Mest populær var sidstnævnte, hvor nyistandsatte bygninger og ny formidling var med til at tiltrække rekordstort antal gæster. I Randers besøgte i alt gæster udstillingerne, og i Grenaa, hvor en stor del af udstillingerne var lukket ned på grund af ombygning, gik gennem tælleapparaterne. Af de gæster var knap børn og unge under 18 år. Fakta om Museum Østjylland: Hele gæster besøgte den nyrenoverede Farvergården i Ebeltoft i løbet af sommeren 2015 Otte særudstillinger Museets udstillingsaktivitet omfattede i 2015 otte udstillinger. I Grenaa de gamle basisudstillinger pillet ned. Særudstillingerne udgjorde derfor den væsentligste del af museets udstillingstilbud. I særudstillingslokalerne vistes det meste ar året udstillingen Gensyn med Grenaa. Denne udstilling, som viste et stort udsnit af fotograf Øvlisens fotos fra Grenaa fra 1940 erne til 1970 erne, blev suppleret med udendørsudstillinger af fotos, dels i museumsgården, dels på Torvet i Grenaa. Som en udløber af udstillingen vistes også den lille udstilling Børnenes Grenaa med lokale børns fotos fra deres hjemby. Endelig blev der i perioden omkring 70 års dagen for befrielsen i 1945 vist en mindre udstilling med titlen Besættelse og befrielse i Grenaa. I Randers blev året indledt med udstillingen Vi de unge, som omhandlede lokalt ungdomsliv fra 1950 erne og frem. Sommerens og efterårets udstilling var Stem kvinde, vist i anledning af 100-året for kvindernes valgret. Udstillingsåret i Randers blev sluttet med udstillingen Fra høkernisse til havenisse med nissens kulturhistorie som tema. 3 I Ebeltoft vistes i Siamesisk Samling hele året udstillingen Sommerliv om turismen i Ebeltoft. I Farvergården bød museet i sommermånederne pål udstillingen Farve er sprog, som blev til i samarbejde med 13 kunstnere fra Syddjurs Kommune. Øverst: Årets gæst nummer i museets afdelinger i Ebeltoft modtages i Farvergården og lykønskes af museumschefen. Nederst: Udstillingen Gensyn med Grenaa viste blandt andet dette billede af den senere amerikanske præsident Richard Nixon, da han besøgte Grenaa i 1962.

4 Oplevelse Fyrtårn, ballonrejse og formidling i landskabet Udstillingerne er Museums Østjyllands vigtigste formidlingstilbud. Men ud over udstillingerne byder museet hen over året på en stor og blomstrende buket af andre formidlingsaktiviteter. Alt sammen med det formål at nå så mange og så mange forskellige brugere som muligt og at formidle museumsmedarbejdernes viden så bredt som muligt. I Løbet af 2015 blev det til mere end 120 arrangementer i form af foredrag, fortællinger, byvandringer, kaffemøder, sejlture, ferieaktiviteter for børn, tapasaften for kvinder, strikkeworkshop, Kulturhusdag, allehelgensaften,kulturnat, cykelture, omvisninger og meget mere. Formidling til børn og unge har høj prioritet på Museum Østjylland. Derfor var det også en stor glæde, da museet fik bevilling til at gennemføre det ene af to ungekulturrelle fyrtårnsprojekter på landsplan som led i Kulturministeriets satsning på ungekultur i Projektet med titlen #pastmypresent blev gennemført i samarbejde med Ja!kontoret på Randers Ungdomsskole og en række unge, som via projektet skulle give deres bud på nutidig museumsformidling til unge og bringe forstyrrelse ind i museets traditionelle tankegang. Resultatet af projektet blev fire arrangementer i og omkring museets afdeling i Randers, hvor historien og museumsformidlingen fik et twist. I forhold til de mindste børn var det en stor glæde, at museet i foråret kunne lancere et helt nyt og nytænkende undervisningsmateriale om oldtiden. Med Den magiske Tidsballon, som er en digital billedfortælling om børn, der rejser i tiden i en luftballon. Fortællingen, der er blevet til i samarbejde med illustratoren Bodil Nygaard, henvender sig til de fire- til otteårige og kan opleves både på museet og i daginstitutionen/skolen. Øverst: Unge fra fyrtårnsprojektett #pastmypresent havde til formål at skabe forstyrrelse i museumsformidlingen, så den blev mere henvendt til unge. Nederst: I formidlingsprojektet Den magiske tidsballon møder førskolebørnene blandt andre luftskipperen fru Sørensen og aben Charlie. 4

5 Oplevelse En del af museets aktiviteter især i sommerhalvåret foregik uden for museets fire vægge, ude i kulturlandskabet. I projektet Kulturspor, som er en del af kulturaftalen i Kulturregion Østjysk Vækstbånd, blev der i samarbejde med Randers Naturcenter udbudt en lang række gå- cykel- og sejlture ud i kulturlandskabet i Randers Kommune, og projektet blev i august måned afsluttet med en sejlads i kåg langs hele Gudenåen. Tilsvarende tilbød museet i Norddjurs Kommune publikum muligheden for at blive klogere, mens de cyklede i Grenaa og omegn. Fejringen foregik ved en reception i haven bag Siamesisk Samling. Ved receptionen, der blandt andet bød på traditionel thailandsk dans, deltog både den thailandske og den vietnamesiske ambassadør. I sommeren 2015 lavede museet for anden gang Åbne arkæologiske udgravninger i Nationalpark Mols Bjerg. Projektet, der et samarbejdsprojekt med nationalparken, blev første gennemført i 2013 med så stor succes, at det blev besluttet at gentage projektet i Og dette års arrangement blev en endnu større succes. Næsten 5000 interesserede borgere besøgte udgravningerne og fik en personlig formidling af udgravningens arkæologer. En hel del af de mest interesserede fik også lov til selv at prøve livet som arkæolog på de dage, hvor det var muligt. Det var arkæologiformidling af den allerbedste slags. Øverst: I et af projektet Levende kulturspors mange arrangementer kunne man få lov til at stage sin historie ombord på kågen Hjalmar Ussing. 5 Nederst: De åbne arkæologiske udgravninger i Nationalpark Mols Bjerge blev besøg af mange forskellige gæster, som fik en stor oplevelse ved at få lov til at grave med.

6 Oplevelse Museets skoletjeneste Museum Østjylland betjener hvert år et stort antal skoleklasser i museets skoletjeneste. Tilbuddet til skolerne markedsfører museet blandt andet via et program, som hvert år distribueres til 70 skoler i Østjylland. Som en nyskabelse overgik kataloget i 2015 fra at være et trykt medium til at være et digitalt tilbud. Undervisningsforløbene i kataloget er bevidst tilpasset skolernes fællesmål og trinmål. Nyt i årets katalog var muligheden for at booke en naturvejleder og tilbud til børn med særlige behov. I 2015 benyttede 340 skoleklasser sig af de tilbud, museet har. Det vil sige, at omkring 7000 skolebørn fik et formidlingstilbud med kulturhistorisk indhold i enten Grenaa, Ebeltoft eller Randers. Ud over skolebørnene henvendte museets skoletjeneste sig også til førskolebørn via arrangementet Museum for de mindste og Museum for de allermindste, hvor børn helt ned til vuggestuealderen bydes indenfor til en kulturhistorisk oplevelse. Denne type arrangement blev gennemført med stor succes i både Grenaa, Ebeltoft og Randers. 75 års fødselsdag I juni måned kunne museet fejre en usædvanlig 75 års fødselsdag. Det var Siamesisk Samling, som blev skabt af Rasmus Haumøller, der var genstand for fejringen. Den forunderlige samling af kulturgenstande og jagttrofæer er noget helt særligt. Samlingen fremstår i dag nøjagtig som de Havmøller egenhændigt satte den op i Siam, som den omtales til dagligt, er dermed noget helt særligt. Ud over at være et forundringskammer til glæde for mange gæster hvert år er samlingen også blevet et ikon i det danske museumslandskab. Øverst: Børn fra Grenaa Skovbørnehave får en kulturhistorisk oplevelse under Museum for de mindste. Nederst: Siamesisk Samling i Ebeltoft har haft mange specielle gæster i de 75 år, museumsafdelingen har eksisteret 6

7 Oplevelse Bøger og andre publikationer Museum Østjylland udgiver hvert år bøger om historiske og arkæologiske emner med tilknytning til Djursland og Randersområdet. I 2015 udkom museets årbog for femte gang. Årbogen er af en anmelder blevet udnævnt til årbøgernes konge, så det er ikke uden en vis stolthed, vi sender den på gaden. Årets udgave indeholder 17 artikler om alt lige fra brætspil over runesten til historien om brændevinsbrænderiet i Ebeltoft. Ud over årbogen udgav museet i samarbejde med Forlaget Hikuin bogen Hugo Matthiessens Ebeltoft, der rummer de fotos, som museumsinspektør ved Nationalmuseet Hugo Matthiessen optog i Ebeltoft i 1917, med tilhørende historier. Museets medarbejdere offentliggør også resultaterne af deres videnskabelige undersøgelser i nationale og internationale fagtidsskrifter. De arkæologiske medarbejdere har således i løbet af året afsluttet manuskripter til én national og to internationale forskningsartikler og indsendt disse til fagfællebedømmelse, mens museets historikere har bidraget til én national forskningsartikel Fakta om Museum Østjylland: Museum Østjylland fik følgende antal omtaler i trykte medier i Lokale medier: 383 Regionale medier: 20 Landsdækkende medier: 7 Øverst: Djævlehorn fra Anholt fundet på museet i Grenaa. Hornet, der stammer fra en ged, og Satankulten på Anholt kan man læse om i museets årbog. Nederst: Hugo Matthiessens foto af Juulsbakke 3 i Ebeltoft Alle Hugo Matthiessens billeder fra Ebeltoft kan man nu nyde i bogen udgivet af Museum Østjylland 7

8 Viden og eftertanke Arkæologiske undersøgelser og forskning 2015 var et år, der var præget af travlhed for museets arkæologer. I alt blev der i løbet af året gennemført 35 prøvegravninger, som førte til 15 egentlige arkæologiske udgravninger med fund fra yngre stenalder over yngre jernalder til middelalder. På forskningsområdet forsatte det store internationale forskningsprojekt CONTACT, som blev igangsat i Jernalderveje i Kastbjerg ådal En af 2015 s arkæologiske overraskelser i forbindelse med Museum Østjyllands undersøgelser var fundet af mindst fem ekstremt velbevarede, ca år gamle træog stenveje ved Kastbjerg Å. De forhistoriske veje, som skulle føre folk og fæ tørskoede igennem de våde enge ved åen, lå under en-to meter fugtige tørv og sedimenter. Både over, i og langs med vejene blev der fundet store mængder bearbejdet træ i form af tilhuggede stager, tømmer og ikke mindst dele af finere forarbejdede genstande og redskaber som f.eks. dele af vognhjul, en trækølle, en pagajspade og en mulig dør- eller vægplanke med fer og not. De udgravede jernalderveje på kanten af Kastbjerg Å nord for Randers Museum Østjylland har nænsomt udgravet de dele af vejene, som var truet af ødelæggelse i forbindelse med gravning af et nyt åslyng. Anlægsarbejdet har brudt de forseglende tørvelag, og derfor er træveje og de udsædvanligt velbevarede trægenstande nu truet af udtørring. Museet har derfor indsendt en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen og håber at kunne fortsætte undersøgelserne på stedet i

9 Viden og eftertanke Arkæologiske undersøgelser og forskning Omfartsvej nord om Grenå Arbejdet med etablering af en omfartsvej nord om Grenå har medført adskillige mindre og større undersøgelser. På marken mellem landevejen A16 og landsbyen Dolmer blev der fundet en urnegravplads fra ældre romersk jernalder. Øst for Dolmer blev der fundet nogle store gruber fra yngre bronzealder med et overordentlig velbevaret knoglemateriale. Grubernes fyld blev bragt til museet og soldet for at få så mange knogler som muligt med. I Nærheden af Robstrubvej var der en større samling fortidsminder: et enkelt langhus fra yngre jernalder, dele af en større boplads fra ældre romersk jernalder samt et kulturlag med genstande fra yngre stenalder og yngre bronzealder og jernalder. Ved Hammelevvej blev fundet en stor boplads fra ældre romersk jernalder eller sen førromersk jernalder bestående af omkring 30 huse. Den feltmæssige del af undersøgelserne forventes afsluttet omkring midten af februar Forskning om stenalderbønder Det internationale forskningsprojekt CONTACT, som Museum Østjylland står i spidsen for, blev påbegyndt i 2014 og fortsatte hele I projektet undersøges, hvordan svenske sælfangere for år siden påvirkede danske stenalderbønders liv. Museet råder over Danmarks vigtigste fund fra denne tid, som er nu genstand for en lang række specialisters undersøgelser - ikke kun i Danmark, men også i Sverige, Tyskland og USA. Særlig opmærksomhed rettes mod bopladsen Kainsbakke vest for Grenå, fordi der her er fundet et omfattende knoglemateriale, som kan afsløre meget om de kontakter, folk på egnen havde i sin tid. Undersøgelser af knoglerne har i 2015 næsten sensationelt afsløret, at der i en grube på pladsen var nedlagt dele af mindst 13 forskellige brune bjørne. Det er Danmarks absolut største fund af bjørneknogler. Så mange bjørne kan ikke have levet på Djursland på én gang. Derfor undersøges nu, om nogle af kranierne og kæberne kunne være bragt over Kattegat af svenske sæljægere. Til formålet er der taget prøver at bjørnenes tænder samt indsamlet tænder af 21 mus fra Djursland, som bruges til sammenligning. Øverst: opmåling af vikingetidsgravplads ved Langvang i det nordlige Randers. Nederst: Museets forskningsleder indsamler tænder fra mus, som er fanget på Djursland. Musetænderne anvendes som sammenligningsmateriale i det store internationale forskningsprojekt CONTACT.

10 Viden og eftertanke Historisk dokumentation og undersøgelse Museets historikere har i 2015 haft travlt blandt andet med behandling af lokalplaner og byggesager. Ligesom for arkæologernes vedkommende gælder det, at den øgede aktivitet i samfundet medfører et stigende antal sager, som historikerne skal behandle i henhold til museumslovens kap.8. Det betød, at de i løbet af året behandlede 32 lokalplaner og mere end 3000 byggesager. Arbejdet med planer og byggesager fører i en del tilfælde til, at museet laver dokumentation af kulturmiljøer bygninger, der er truet af forfald eller nedrivning. I 2015 blev der således lavet fotodokumentationer af otte bygninger i Randers og Norddjurs kommuner. Det gælder Lene Bredahlsgade 3B, Markedsgade 7A, Houmeden 17, Vester Kirkestræde 10-12, Østergade 9 og Østergade 4 i Randers. Desuden blev Åløbet 6 i Gjerlev og Klitten 7 i Grenaa dokumenteret. Af bredere historiske undersøgelser blev der i løbet af året gennemført en undersøgelse af kollektiverne på Djursland. Øverst:. Houmeden 17 i Randers er oprindeligt opført i midten af 1700-tallet som en bindingsværksgård. Bygningen blev i 1831 ombygget til et grundmuret hus i klassicistisk stil. Bygningen fremstår til dels stadigvæk i klassicistisk stil med søjler, buer og fin symmetri. Bygningen er truet af forfald Nederst: Klitten 7 er et af de tidligste sommerhuse på Grenaa-egnen, opført i 1929 ved Sønderstrand af Arnold Svenstrup. Der er givet nedrivningstilladelse til sommerhuset. 10

11 Viden og eftertanke Historisk dokumentation og undersøgelse Kommunale arkiver og gamle glasplader Aktiviteterne på Museum Østjyllands arkiver har i 2015 i høj grad været præget af den fortsatte udvikling af Randers Stadsarkiv. Ved hjælp af en nyansat arkivar blev der udført en omfattende rådgivningsvirksomhed på en lang af kommunens institutioner. Sorteringen af Randers Kommunes papirarkivalier har været en anden af hovedopgaverne. Lukningen af fem folkeskoler i Randers Kommune har krævet en særlig stor indsats af Stadsarkivets personale, da der skulle sorteres og kasseres i meget omfattende arkiver, der indeholdt materiale fra årtiers skolevirksomhed. Udover de nævnte opgaver blev der udført en lang række registreringsopgaver i det lokalhistoriske arkivarbejde i både Randers og Ebeltoft. I Ebeltoft kunne det omfattende arbejde med at scanne og registrere flere tusinde glaspladebilleder påbegyndes ved hjælp af en nyerhvervet speciel scanner. Gennem dette arbejde vil en stor fotoskat med hidtil ukendte optagelser fra Ebeltoft og omegn fra slutningen af 1800-tallet til midt i 1900-tallet blive gjort tilgængeligt for museets formidling i de kommende år. Øverst: Randers Stadsarkivs oprydning i de mange arkivrum på rådhuset i Randers er en stor og omfattende opgave, der ikke altid er lige overskuelig. 11 Nederst: Byhistorisk Arkiv i Ebeltoft har trange forhold, men mange tilfredse brugere..

12 Viden og eftertanke Museets samlinger Arbejdet med Museum Østjyllands omfattende samlinger var i 2015 koncentreret om to hovedopgaver. Udflytningen af tekstilsamlingen fra kældermagasinet i Randers til Fællesmagasinet, som udføres i samarbejde med bevaringsafdelingen, har gjort store fremskridt i løbet af året og forstsætter i Det samme gør udflytningen af den arkæologiske samling i Grenå, som fra til dels utilsvarende magasiner ligeledes flyttes til Fællesmagasinet i Randers. Der er i begge tilfælde tale om omfattende arbejdsopgaver, der ikke kun omfatter selve flytningen, men også registrerings- og konserveringsopgaver. Ved hjælp af frivillige er der også gjort store fremskridt i arbejdet med den arkæologiske samling i Randers, som vil blive påbegyndt flyttet til Fællesmagasinet i løbet af Slots- og Kulturstyrelsens indfører i 2016 registreringsprogrammet SARA. På Museum Østjylland vil dette program erstatte de tre forskellige registreringsprogrammer, der hidtil er blevet anvendt til administrationen af museets samling af arkæologiske genstande samt genstande fra nyere tid. Museets samlingsinspektør har aktivt deltaget i tilpasningen af programmet til museets behov i løbet af Herrejakke i brunt velour indsamlet til museets nye udstillinger i Grenaa. Jakken stammer fra et kollektiv ved Rimsø, hvor flere af kvinderne syede tøj og billedtæpper både til eget brug og til videresalg. 12

13 Viden og eftertanke Museets indsamling af nye genstande har blandt andet knyttet sig til arbejdet med at udvikle nye udstillinger i huset i Grenaa. Ud over genstande fra de norddjurske kollektive, har indsamlingen i Grenå også omfattet genstande fra byens mæcen, konsul Momme. Der er desuden indsamlet en kornvægt, som har været anvendt i købmandsgården, hvor museet har til huse. Museets samling af fotos fra købmandsgården er blevet suppleret med nogle hidtil ukendte interiørfotos. Fra Ebeltoft er der bl.a. indsamlet en toiletspand, anvendt i et sommerhus på Helgenæs, et vandfiltreringsapparat og en flaske med patentprop fra mineralvandsfabrikken Skandsenskilde, en sæk til såsæd fra S.B. Lundbergs Maltfabrik, et album med fotografier af la Cour familien på Skærsø og damundertøj fra 1960 erne. Fra Randers er der bl.a, indsamlet modeller af Leca fabrikken og familien Buhls sommerhus; en stor og fin samling legetøj fra 1940 erne, der forstiller en zoologisk have med dyr; værktøj og matricer fra Bræmer-Jensens guldvarefabrik; et gadeskilt fra DNSAP s hovedkvarter i Randers; et mekanisk nissebo fra Engelsk Herre-Magasin julebutiksudsmykning i 1960 erne og 1970 erne; en gyngehest, gåvogn og gåcykel fra 1960 erne fra Vuggestuen Nyvang i Randers. Øverst: Model af Johanne Buhls sommerhus, Bloksbjerg på Egebakken i Randers. 13 Nederst: Dameundertøj fra 1960 erne. Undertøjet har tilhørt en kvinde fra Ebeltoftegnen.

14 Bevaring og Magasin mm. Museets bevaringsafdeling løser en lang række opgaver af praktisk karakter. De fleste opgaver har med samlingen og dens bevaring at gøre. Konservatorerne fører således tilsyn med samlingerne, der foretages samlingskontrol, afholdes samlingsdage og laves tilstandsvurderinger af alle genstande, der kommer ind i samlingen. Desuden varetager afdelingen driften af Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland, rengøringen i hele museet, museets IT-drift og bygningsvedligeholdelsen i de bygninger, museet har til huse i i Grenaa og Ebeltoft. Museets konservatorer har i 2015 desuden været involveret i udviklingen af det nye fælles nationale museumsregistreringssystem SARA. Genstande til fællesmagasinet Gennem efterhånden en længere årrække har overføring af museumsgenstande fra uhensigtsmæssige magasiner til det nye fællesmagasin i Randers været en stor arbejdsopgave for både museets samlingsansvarlige og for staben af konservatorer. Sådan var det også i 2015, hvor i alt 11 flyttelæs med museumsgenstande blev flyttet ind i fællesmagasinet under ledelse af Museum Østjyllands bevaringsafdeling. 10 af de 11 flyttelæs kom fra Museum Østjyllands egne magasiner. Et særligt fokus var der i 2015 på klargøring og overflytning af tekstiler fra museets samling i Randers, som er meget omfattende. Alene af tekstiler blev der kørt fire flyttelæs med i alt 940 genstande på fællesmagasinet i 2015 Øverst: Molbokvinde fra Det gamle Rådhus i Ebeltoft får en ansigtsløftning af museets konservatorer. Nederst: Blandt årets konserveringsopgaver var også istandsættelse af en paradeseng fra Gammel Estrup Herregårdsmuseet. 14 Knastørt magasin Jern fundet i arkæologiske udgravninger udgør et bevaringsmæssigt problem, fordi det kræver opbevaring ved meget lav luftfugtighed, hvis det ikke skal nedbrydes. Dette problem har Museum Østjylland besluttet sig at gøre noget ved, og med økonomisk støtte fra Kulturstyrelsen iværksatte museet derfor i 2015 projektet Det knastørre magasin. Projektet går i al sin enkelthed ud på at etablere et magasinafsnit i fællesmagasinet, hvor luftfugtigheden bringes ned til kun 5 %. Projektet forstsætter i 2016.

15 Bevaring og Magasin mm. Bygningsvedligehold Efter nedtagning af de sidste gamle udstillinger i købmandsgården i Grenaa har der været et omfattende arbejde med klargørelse af de enkelte rum til de nye udstillinger. Det har betydet masser af malerarbejde fra gulv til loft. Det er også ændret på døråbninger for at opfylde kravene til brandsikkerheden. Af almindelig udendørs vedligehold kan nævnes hele den sydvendte bygningsflade er kalket, og bindingsværket er nymalet. I årets løb er bygningen gennemgået af Kulturstyrelsen og har fået pæne ord omkring vedligeholdelsesstandarden. I Ebeltoft er der foretaget mindre løbende vedligeholdelsearbejder, herunder udskiftning af loftarmaturer i Postladen. I sommersæsonen har der været fokus på vedligeholdelse af haveanlæggene bag Rådhuset og i Farvergården. Fakta om Museum Østjylland: Museet konservatorer løste i 2015 også opgaver for: Hobro Borgerforening Randers Kunstmuseum Glesborg Kirke Gammel Estrup Herregårdsmuseet To private kunder Øverst. Konservering af et hundekranium, der har været ofret i et hus fra jernalderen ved Hammelev i nærheden af Grenaa Nederst: der udføres sikringsarbejde på en væg på Håndværksmuseet i Randers 15

16 Økonomi og nøgletal Indtægter Museum Østjyllands økonomi var i vækst i Omsætningen steg fra kr. i 2014 til kr. i Det skyldtes blandt andet større tilskud fra fonde og puljer og en større omsætning på museet arkæologisk udgravningsvirksomhed. Museet kom ud af året med et overskud, der også var lidt større end året før, nemlig kr. Overskuddet skyldes primært udbetaling af fondsstøtte, som først anvendes i De tre kommuner, der står bag Museum Østjylland, er til sammen de største bidragsydere til museets økonomi. Kommunerne finansierer 43% af museets drift. Det er en lidt mindre andel end året før. Randers Kommune bidrager med 23% af driftsgrundlaget, mens Norddjurs og Syddjurs kommuner bidrager med hver 10%. Staten bidrager via det ordinære tilskud med 8% af museets drift. Også dette er en lidt mindre andel end året før. Alt i alt bidrager stat og kommuner via ordinære tilskud med 51% af museets driftsgrundlag, kr. Det betyder, at den statslige og kommunale finansieringsandel faldt fra 2014, hvor den udgjorde 54%. Den procentvise andel af statslig og kommunal finansiering af museet har i øvrigt været faldende i en årrække. Procentvis fordeling af Museum Østjyllands indtægter. Årets omsætning endte på kr Til gengæld har andelen af finansieringen, som museet henter i private fonde og forskellige puljer, været stigende over en årrække. I 2015 udgjorde denne del af finansieringen 24% af museets samlede indtægter eller kr. 16 Museets egne indtægter fra arkæologisk udgravningsvirksomhed, salg af konserveringsydelser og butiksdrift var også i stigning i Tilsammen udgjorde disse indtægter 15% af museets driftsgrundlag mod 10% året før. Stigningen skyldes primært et stort antal arkæologiske udgravninger, der igen har baggrund i større aktivitet i samfundet generelt. Men også museets butiksvirksomhed har genereret større indtægter i 2015 end tidligere. Dette skal ses i sammenhæng med et generelt stigende besøgstal.

17 Økonomi og nøgletal Udgifter Den største udgiftspost på museets regnskab er udgiften til løn. Udgiften udgjorde i 2015 knap 16,5 mio. kr. eller 47% af de samlede udgifter mod 52% året før. Også udgiften til formidling er en stor post på budgettet. I 2015 udgjorde den ligesom i % af museets økonomiske forbrug eller i alt godt 7 mio. kr. Udgifterne til arkæologiske udgravninger steg fra 2014 til 2015 fra at udgøre 6% af museets udgifter til at udgøre 13%. Det skyldes et stort antal arkæologiske udgravninger og modsvares af tilsvarende øgede indtægter. Den samlede udgift til den arkæologiske virksomhed var i 2015 knap 4,5 mio. kr. Museets undersøgelsesvirksomhed holdt et stabilt leje i Udgifterne hertil holdt sig lige som året før på 7%af det samlede udgiftsniveau eller godt 2.5 mio. kr. Det er primært det store forskningsprojekt CONTACT, som har afledt udgifterne. Danske museer i tal Alle statsanerkendte museer indberetter nøgletal til Slots og Kulturstyrelsen. Som noget nyt skal museerne fremover også i årsrapporten forholde sig til udvalgte nøgletal. På Museum Østjylland har vi valgt at uddybe nøgletallene på tre områder: vores forskningsindsats, vores besøgstal og indsatsen i forhold til vores samling. Procentvis fordeling af Museum Østjyllands udgifter. Forskningen måles i Danske museer i tal i antallet af fagfællebedømte publikationer. Museum Østjylland har inden for de sidste fem år udgivet 2 fagfællebedømte monografier, 1 internationalt fagfællebedømt artikel og 3 fagfællebedømte danske artikler. Det anser vi selv for tilfredsstillende. 17

18 Økonomi og nøgletal Udviklingen er resultatet af en målrettet indsats, der har omfattet en ændring af organisationen med dannelse af en ny afdeling, Forskning & Undersøgelser. Der er ansat en forskningsleder, og der er udarbejdet ny strategi for museet, hvor forskningen er det ene af to fokuspunkter. Organisationsændringen blev effektueret primo 2013 og afspejles tydeligt i publikationstallene. Alle seks forskningspublikationer fra de sidste fem år ligger i perioden Ydermere er der så mange forskningspublikationer i pipelinen, at museet kan forudse, at vi fremadrettet kan leve op til de centrale forskningskrav. Siden Museum Østjylland blev dannet, har museets besøgstal været stigende. Før museumsfusionen i 2011 havde de tre museer i fusionen til sammen gæster, mens tallet i 2015 var nået op på Det er isoleret set en mere end tilfredsstillende udvikling. Men tallene dækker over en skæv udvikling, som museet arbejder på at ændre. I Grenaa har der været en positiv publikumsudvikling med omkring en fordobling af besøgstallet, men udgangspunktet var også forholdsvis lavt med et årligt besøgstal på godt I de kommende år vil der blive arbejdet med at løfte antallet af besøgende til et mål på omkring besøgende. Midlet til at skabe en positiv udvikling i antallet af gæster er en fuldstændig nyindretning af museet i Grenaa med helt nye, spektakulære og multitilgængelige udstillinger om Norddjurs historie. Udstillingerne åbner primo I museets afdelinger i Ebeltoft har der været en helt enestående udvikling i besøgstallene med en stigning fra lige godt gæster i 2010 til i Udfordringen i de kommende år bliver at fastholde dette meget høje besøgstal. Her vil markedsføring og synlighed være det strategiske fokuspunkt. En større del af museets undersøgelser resulterer nu i fagfællebedømt forskning. 18 I modsætning til udviklingen i de to øvrige købstæder i museets område er besøgstallet dalet i Randers, siden det toppede i 2010 med gæster. I 2015 blev museet i Randers besøgt af

19 Økonomi og nøgletal Denne udvikling er ikke tilfredsstillende. Der vil derfor blive arbejdet med at skabe større synlighed omkring museumsarbejdet i Randers, og en meget stor del af museets permanente basisudstilling (oldtidsudstillingen) vil blive fuldstændig fornyet i Målet er igen at komme på den anden side af gæster. Arbejdet med museernes samlinger er ikke det mest synlige, men er alligevel en helt grundlæggende del af museumsarbejdet. I 2015 indsamlede museet i alt 1698 museumsgenstande. Heraf var 302 indsamlet i forbindelse med forskningsprojekter. Samtidig blev der udskilt to genstande fra samlingen. Det er museets ambition, at der fortsat skal være en restriktiv indsamling, og at indsamlingen i høj grad skal have en forskningsmæssig relevans. Det betyder, at der i de kommende år vil være fokus på indsamling relateret til forskning og på udskillelse fra samlingen af genstande, som ikke findes fagligt relevante. I sammenhæng med indsamling og udskillelse er bevaring og bevaringsforhold meget vigtige. Museum Østjylland har fokuseret på dette i en årrække, hvor ikke mindst gode magasinforhold har været på dagsordenen. Museet var i 2008 drivkraft i etableringen af Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland og har siden overført en stor del af samlingen til det nybyggede, moderne magasin, hvor genstandene har optimale forhold. I 2015 blev i alt 4460 genstande fra Museum Østjyllands samling overflyttet til fællesmagasinet. Det er vigtig for bevarings og registreringsstandarden på museet, at dette arbejde fortsættes med uformindsket kraft de kommende år frem til det tidspunkt, hvor hele samlingen har forladt de mindre hensigtsmæssige magasiner til fordel for fællesmagasinet. Dette vil kræve fortsat allokering og prioritering af ressourcer til samlingsarbejdet, som museet styrkede ganske betydeligt ved ansættelse af en museumsinspektør med særligt ansvar for samlingen i Museets formidling skal udvikles i Grenaa og Randers, så besøgstallet øges. 19

20 Fakta om Museum Østjylland Museum Østjylland er en stor virksomhed med mangeartede aktiviteter, som ofte er usynlige, men som er nødvendige for at leve op til lovkrav og forventninger. I 2015 gælder det for eksempel følgende aktiviteter: I 2015 besvarede vi 2425 faglige henvendelser fra borgere, forskere og myndigheder Øverst: Runestenen på Langå Kirkegård blev istandsat og genafsløret i 2015,. Arkæologer fra Museum Østjylland var samarbejdspartnere på projektet. I 2015 foretog vi behandling af 6233 byggesager og andre sager i henhold til Museumslovens kapitel 8 I 2015 foretog vi behandling af 57 lokalplaner og kommuneplaner I 2015 foretog vi 214 sagsbehandlinger i forbindelse med Museumslovens kapitel 8 I 2015 skrev vi 52 historiske artikler til Randers Amtsavis I 2015 scannede vi 2985 negativer i arkiverne I 2015 registrerede vi 1754 negativer I 2015 registrerede vi 1546 museumsgenstande I 2015 overflyttede vi 4460 museumsgenstande fra uhensigtsmæssige magasiner til Fællesmagasinet i Randers I 2015 var museets medarbejdere aktører ved 57 foredrag, byvandringer og lignende, som museet ikke var arrangør af. Lige godt 2600 borgere deltog i disse aktiviteter I 2015 konserverede og klargjorde museets bevaringsafdeling 126 arkæologiske museumsgenstande og 365 historiske museumsgenstande I 2015 tilbød museet publikum 21 byvandringer med kulturhistorisk indhold I 2015 afholdt museet 11 foredrag I 2015 tilbød museet 16 gange publikum en kort fortælling om et aktuelt kulturhistorisk emne Nederst: ca. 70 frivillige udgør en vigtig del af formidlingen på Håndværksmuseet i Randers. I 2015 fik de en pris. Prisen blev givet af Foreningen for By og Landskabskultur og begrundet i de frivilliges store engagement. 20

21 Fakta om Museum Østjylland Museum Østjylland er afhængig af offentlige tilskud, men en betydelig del af museets økonomi stammer også fra bevillinger fra private fonde og statslige puljer. Listen over dem, der bidrager til museets drift er derfor lang. I 2015 bidrog følgende med økonomisk støtte til museet: Randers Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Kulturstyrelsen Region Midtjylland EU Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Friluftsrådet Fonden Aarhus 2017 Augustinus Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til almene Formaal Velux Fonden Museumsfonden, Ebeltoft Randers Amtsavis Børnekulturugen Randers Nationalpark Mols Bjerge Museum Østjyllands kommende udstillinger i Grenaa kommer blandt andet til at fortælle historien om dengang, der levede bjørne på Djursland. Derfor er det også et stort held, at museet i 2015 modtog en stor brun bjørn som gave. Bjørnen bliver et centralt element i udstillingerne. 21