Årsberetning Oplevelse - viden - eftertanke

Transkript

1 Årsberetning Oplevelse - viden - eftertanke

2 Museum Østjylland 2017 Nye udstillinger, besøgsrekord og kvalitetsvurdering 2017 blev Museum Østjyllands mest succesrige år nogensinde. Året var kulminationen på mange års arbejde med at realisere planen om et helt nyt museum i Grenaa og om fornyelse af store dele af de permanente udstillinger på museet i Randers. De nye udstillinger blev åbnet i henholdsvis slutningen af januar og begyndelsen af oktober. Dermed har Museum Østjylland nået nogle af de væsentligste mål i strategien Museum Østjylland for alle, som udstikker retningen for museets arbejde i årene 2014 til De nye basisudstillinger i Grenaa og Randers har sammen med den tidligere renovering og nye formidling af Farvergården i Ebeltoft givet et løft af formidlingsvirksomheden hele vejen rundt i museets geografi. Det er derfor også med stor fornøjelse, at vi kunne konstatere, at indsatsen bar frugt og blev påskønnet af vores gæster. Da året var omme, kunne vi konstatere, at vi havde haft flere gæster end nogensinde før. Mere en gik gennem tælleapparaterne i løbet af året. De store udstillingsprojekter fyldte meget i museets arbejde i Sideløbende hermed er det dog også ved en stor indsats fra medarbejderne lykkedes at sikre en stabil drift af museet., så museet på alle fronter kom styrket ud af At Museum Østjylland er et stærkt museum blev bekræftet af den kvalitetsvurdering, Slots og Kulturstyrelsen gennemførte af museet i I kvalitetsvurderingen fik museet topkarakteren meget tilfredsstillende. Fakta om Museum Østjylland: Museum Østjylland havde i faste medarbejdere. Hertil kommer omkring 20 projektansatte og 20 timelønnede kustoder. I alt anvendte museet 60 årsværk til driften Øverst: Der var kø på den røde løber, da museet åbnede det helt nyrenoverede museum i Grenaa i januar. Næsten 2500 besøgte museet på åbningsdagen. Nederst: Lokalet var proppet til bristepunktet, da mere end 600 gæster mødte op til åbningen af den nye oldtidsudstilling i Randers i oktober. Museum Østjylland har omkring 85 frivillige, som arbejder med formidling, registrering og praktisk arbejde Museum Østjylland drives fra otte forskellige adresser i Ebeltoft, Grenaa og Randers 2

3 Oplevelse gæster Det har fra starten været et af formålene med dannelsen af Museum Østjylland at skabe et stærkere og mere synligt museum. Besøgstallene viser, at det i hvert fald er lykkedes at tiltrække langt flere gæster til museet end tidligere. Museum Østjylland har hvert år siden dannelsen haft besøgstal, der ligger blandt de bedste for kulturhistoriske lokalmuseer. Og i 2017 var besøgstallet helt i top og slog alle rekorder. I alt gæster besøgte museet. Det er mere end flere end året før og 9000 flere end i det hidtidige rekordår Godt eller ca. en fjerdedel af museets gæster var under 18 år. Fakta om Museum Østjylland: Farvergården i Ebeltoft er det mest besøgte sted i Museum Østjylland. Hele gæster besøgte Farvergården i løbet af sommeren Besøgsrekorden afspejler tydeligt, at museet har fornyet udstillingerne i Grenaa og Randers. I Grenaa besøgte museet i 2017 Det var næsten en fordobling i forhold til året før på trods af, at museet var helt lukket i januar måned. I Randers endte besøgstallet i 2017 på Det var en forøgelse i forhold til året før på næsten gæster svarende til 30%. Mere end af gæsterne besøgte museet efter åbningen af den nye oldtidsudstilling i begyndelsen af oktober. Selv om der var mange gæster i både Grenaa og Randers, er det fortsat i Ebeltoft, at Museum Østjylland har de fleste gæster. I 2017 besøgte i alt museets besøgssteder i Ebeltoft. Det var en lille tilbagegang i forhold til året før, hvor godt besøgte museumshusene i Ebeltoft. Tilbagegangen lå næsten udelukkende i juli måned og kan måske skyldes det dårlige sommervejr med generelt færre turister i Ebeltoft. Øverst: Børn på opdagelse i den nye oldtidsudstilling i Randers Nederst: Børn i aktivitet i museumsgården i Grenaa 3

4 Oplevelse Udstillinger På udstillingsområdet var 2017 præget af de store moderniseringer af de permanente udstillinger i Grenaa og Randers. Udstillingsprojekterne blev til med støtte fra Norddjurs og Randers kommuner og en lang række større og mindre fonde. Med Fire veje til Norddjurs, som åbnede i januar, fik Norddjurs for første gang nogensinde en udstilling, der fortæller Norddjurs historie fra istid til nutid. I udviklingen af den nye udstilling var der et særligt fokus på tilgængelighed og brugerinddragelse. Udstillingen er derfor en af de mest tilgængelige museumsudstillinger i Danmark og er i høj grad præget af sanseoplevelser, lyde, film, hands on-aktiviteter og røregenstande. Åbningen af udstillingen var en stor succes med næsten 2500 gæster på åbningsdagen. Udstillingen blev i november måned tildelt Norddjurs Kommunes handicappris. Med åbningen af udstillingen Livet ved Fjorden i oktober måned fik museets permanente udstilling om oldtiden i Randers et helt nyt udtryk. Den nye udstilling, som præsenterer både ny viden og nye museumsgenstande, er i høj grad tænkt som en oplevelse med stemningsskabende iscenesættelser, integreret digital formidling og spor til forskellige måder at opleve udstillingen på. Også ved udviklingen af denne udstilling har inddragelse af brugerne været i fokus. Det store arbejde med de permanente udstillinger betød, at museets særudstillingsvirksomhed blev neddroslet en smule. I Randers åbnede udstillingen Fra Stavnsager til Konstantinopel i februar. Udstillingen fortalte om forbindelser mellem Randersområdet og Det Østromerske Rige i jernalderen. Udstillingen var en del af det officielle program i forbindelse med Aarhus Øverst: De nye permanente udstillinger i museet i Grenaa har fokus på tilgængelighed for alle. Museum Østjylland blev i efteråret tildelt Norddjurs Kommunes handicappris for udstillingen. Nederst: Et af sporene i udstillingen Livet ved Fjorden i Randers er forfattersporet, hvor 4 forfatteren Merete Pryds Helle står bag teksterne. Her henter forfatteren inspiration sammen med en af museets arkæologer.

5 Oplevelse Udstillinger I Grenaa åbnede udstillingen Let s Rethink Cyklus i august måned. I udstillingen gentænkte en gruppe professionelle kunstnere begrebet cyklus ved at skabe kunstværker af genbrugte materialer fra Norddjurs kyster, natur og industri. Årets juleudstilling i Randers åbnede i midten af november. Udstillingen med titlen Det bar dæjlig fortalte ved hjælp af de originale rekvisitter historien om TV2 s kæmpestore succes med julekalenderen for voksne med De Nattergale i hovedrollerne. Udstillingen blev næste lige så stor en succes som den oprindelige julekalender. Ud over de permanente udstillinger og de større særudstillinger viste museet også en række mindre udstillinger, hvoraf flere blev udviklet i samarbejde med forskellige brugergrupper. I forbindelse med åbningen af Fire veje til Norddjurs have en gruppe elever fra Grenaa Gymnasium produceret den digitale udstilling Kalken Kalk, som hele året blev vist på museets nye åbne udstillingsscene. Udstillingen var resultatet af elevernes AT-forløb. Museet i Grenaa fyldte 100 år i juni måned. Ud over, at det blev fejret med en fest, blev det også markeret med en lille udstilling om museets historie. I Randers-Ugen i august producerede museet en gadeudstilling om byens festuge og om andre festlige begivenheder. Udstillingen havde titlen Randers fester og blev vist på det centrale strøg Østervold. Endelig viste vi i forbindelse med efterårsferien udstillingen Børn udstiller Rethink i museet i Grenaa. Udstillingen viste værker, som børn havde lavet i samarbejde med kunstnere, og var en del af aktiviteterne omkring Let s Rethink Cyclus. Øverst: Værk fra udstillingen Let s Rehink Cyklus, som blev lavet i samarbejde med Prof Kunst Norddjurs og vist på museet i Grenaa i sensommer og efterår. 5 Nederst: Årets juleudstilling i Randers fortalte historien om The Julekalender.

6 Oplevelse Mangfoldige formidlingstilbud Udstillingerne er Museum Østjyllands vigtigste formidlingstilbud, men de bliver suppleret af en bred vifte af arrangementer på alle tidspunkter af året og på næsten alle tidspunkter af døgnet. Formålet er naturligvis at ramme så bred en målgruppe som muligt, så museet kan leve op til sin strategi Museum Østjylland for alle. Traditionelt byder museet i løbet af året på en lang række foredrag, omvisninger og byvandringer. Næsten 40 af denne type arrangementer var at finde i museets program I Det var primært museets egne medarbejdere, der øste af deres viden, men der var også mulighed for at møde foredragsholdere udefra. En del af foredragene havde sammenhæng med DR s tv-serie Historien om Danmark. Ligesom tidligere afholdt museet i samarbejde med Randers Bibliotek og Randers Kunstmuseum en række fælles arrangementer. Størst var Kulturhusdagen i marts, hvor flere tusinde kiggede indenfor til oplevelser for hele familien. I oktober fejrede de tre institutioner Allehelgen, og en aften i begyndelsen af november blev arrangementet Tid til tanker afviklet. Det er et eksklusivt arrangement for det voksne publikum. Årets tema var skønhed, og gæsterne havde blandt andre mulighed for at opleve den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle, der har skrevet en del af teksterne i museet nye oldtidsudstilling i Randers. Fakta om Museum Østjylland: Museum Østjylland fik følgende antal omtaler i trykte medier i 2017 Lokale medier: 374 Regionale medier: 15 Landsdækkende medier: 35 En af årets nyskabelser i Randers var Kultursaloner, som Museum Østjylland arrangerede sammen med Randers Bibliotek. Tre saloner blev det til i løbet af efteråret. Ved de første to af kunne man høre filminstruktør Lotte Svendsen, forfatter Knud Romer, filmanmelder Per Juul Carlsen og professor Trine Bilde diskutere vigtigheden af kultur. Den tredje salon var et kulturpolitisk vælgermøde forud for kommunalvalget. Kultursalonerne var en stor succes og gentages i Øverst: Forfatteren Knud Romer og filminstruktøren Lotte Svendsen diskuterer kultur på den første af tre Kulturhussaloner i Kulturhuset i Randers. Nederst: At prøve kræfter med det glødende jern er altid et hit, når Håndværksmuseet i Randers inviterer til aktiviteter i skolernes ferier. 6 Det var ikke kun om aftenen, museet afholdt saloner. I forbindelse af med Aarhus 2017 blev der afviklet tre morgensaloner i Kulturhuset i Randers. Salonerne blev til i samarbejde med Visit Randers og havde til formål at klæde lokale turistaktører på i forhold til byens deltagelse i kulturbyåret.

7 Oplevelse Mangfoldige formidlingstilbud Det er ikke hver dag, man kan fejre en 100 års fødselsdag, men det kunne Museum Østjylland den 24. juni, hvor museet i Grenaa fyldte 100 år. Det blev naturligvis fejret på behørig vis blandt meget andet med en invitation til alle kommunens 100-årige til at deltage i et særligt kaffearrangement. Museet har gennem de senere år haft stor succes med netop kaffearrangementer i Grenaa. 10 gange i løbet af 2017 bød vi på både kaffe, kage og en god lokal historie i den gamle købmandsgård, der i øvrigt også lagde rum til både børnekræmmermarked, julemarked, uhyggelig kulturnat og museum for de mindste, hvor Norddjurs kommunes yngste borgere blev inviteret på en kulturhistorisk oplevelse. I alle museets huse blev der afviklet aktiviteter i forbindelse med skolernes ferier. I Ebeltoft kunne man i løbet af året komme på billedskattejagt, æggejagt og Go nat på museerne i Siamesisk Samling og Det Gamle Rådhus, mens der i Farvergården var aktiviteter hele sommeren og æblesjov i efterårsferien. I Grenaa var museumsgården hele sommeren fyldt med gør det selv-aktiviteter som kalkhugning, arkæologisk udgravning og leg med vand, og i efterårsferien kunne børnene arbejde sammen med en professionel kunstner. I Randers kunne børnene lave oldtidssmykker, prøve at være håndværker for en dag, deltage i Sommersjov, tage en tur tilbage til oldtiden eller gå på jagt efter de små nisser, der flytter ind på museet i december. Museet har også andre formidlingstilbud uden for murene end de traditionelle byvandringer og kirkegårdsvandringer. I juni deltog museet i samarbejde med Syddjurs Bibliotek med en bod ved Kong Menveds Marked ved Kalø. I sommermånederne var der mulighed for at komme til Sejlads og Fortællinger med ture på Gudenåen og Randers Fjord. I august inviterede museet og Syddjurs Bibliotek til fortælletur i Mols Bjerge med forfatteren Josefine Klougart. Museets arkæologer rykkede i efteråret ud i forsamlingshusene omkring Randers for at formidle den lokale oldtidshistorie. I Grenaa og Ebeltoft kunne man i begyndelsen af november hoppe på cyklen eller snøre vandreskoene og få motion til både krop og hjerne ved arrangementet Move for Life, der var en del af Aarhus Øverst: Museet i Grenaa var udgangspunkt for cykelture med kulturhistorisk indhold. Nederst: Formand for Kultur og udviklingsudvalget Else Søjmark og Norddjurs borgmester Jan Petersen kigger på de ældste museumsgenstande i museumssamlingen i Grenaa ved museets 100 års fødselsdag.

8 Oplevelse Museets skoletjeneste Museum Østjyllands skoletjeneste er populær hos skolerne i vores område. Mere end 300 skoleklasser benyttede sig af et af museets undervisningstilbud i Museets undervisningstilbud bliver præsenteret i to elektroniske kataloger, et for Randers og et for Grenaa og Ebeltoft. Katalogerne indeholder tilbud målrettet alle klassetrin og særskilte tilbud til børn med særlige behov. På grund af geografienpå Djursland, hvor kommunerne er langstrakte, og der derfor kan være langt til museerne i Ebeltoft og Grenaa, tilbyder museet at komme ud på skolerne på Djursland med den rullende skoletjeneste. Den rullende skoletjeneste har en række tilbud, der kan afvikles på skolen, men giver også mulighed for museumsundervisning ude i landskabet ved for eksempel en bronzealderhøj, en jættestue eller en middelalderkirke. Nyt i årets skolekatalog var naturligvis tilbud, som tager afsæt i de helt nye udstillinger på museet i Grenaa, og hvor der udnyttes de særlige faciliteter, museet har skabt med udstillingerne. Det er for eksempel tilbud, hvor skoleklasserne kan komme med i laboratoriet og opleve, hvordan museets arkæologer og andre videnskabsfolk arbejder med de arkæologiske fund for at genskabe fortiden. I Randers-kataloget var det nyt, at museet nu udbyder forløb i håndværk og design på Håndværksmuseet, at der er et nyt online-undervisningsmateriale om 2. verdenskrig, og at der er nye undervisningsforløb, der udnytter den nye oldtidsudstilling. Det er blandt andet forløbet Opdag oldtiden, hvor eleverne skal opdage oldtiden gennem film, de selv optager. Øverst: I skoletilbuddet Opdag oldtiden optager eleverne selv film om oldtiden. Nederst: Et af museets juletilbud til skoleklasser i Randers var forestillingen The Big Nissebook. 8 Ud over undervisningsforløbene i museet afviklede museets skoletjeneste også en række projekter med læringsindhold: Læring Norddjurs. Samarbejde med Gl. Estrup og Norddjurs Skoletjeneste Rethink kunsten i børnehøjde. Samarbejde med Prof Kunst Norddjurs Der var en gang en å. Arrangement for 1600 førskolebørn og bog til årige i Randers Kommune The Big Nissebook. Juleforestilling for 48 skoleklasser i Randers Tilbud til demente på Håndværksmuseet i Randers

9 Viden og eftertanke Bøger og andre publikationer Museum Østjylland udgiver hvert år bøger om historiske og arkæologiske emner med tilknytning til Djursland og Randersområdet. I 2017 udkom museets årbog for syvende gang. Årbogen bliver hvert år meget positivt modtaget af anmelderne, og 2017-årgangen var ingen undtagelse. Bogen fik af en anmelder følgende ord med på vejen: Jeg har tidligere kaldt Museum Østjyllands årbog for Årbøgernes konge, og her er kun tilbage at konstatere: Kongen lever i bedste velgående. Det er af stor betydning for museet, at vi har mulighed for at synliggøre vores arbejde gennem årbogen. For de af museets medarbejdere, der arbejder med undersøgelsesvirksomhed, giver bogen mulighed for at publicere aktuelle resultater i en populær form. Bogen giver dermed et overblik over de mange og mangesidede aktiviteter på museet. Årets udgave indeholder 17 artikler, der tidsmæssigt spænder fra bronzealderen til den allernyeste tid, og som omfatter så forskellige emner som ålegårdsfiskeri, offentlig fattighjælp og restaurering af en krukke udført af Herman Kähler og H. A. Brendekilde. Ud over de populære artikler i museets årbog er museets videnskabelige medarbejdere også forpligtede til at publicere forskning i nationale og internationale fagfællebedømte tidsskrifter og bøger. I 2017 blev det til to fagfællebedømt artikler. En arkæologisk artikel blev trykt i en international antologi udgivet i Tyskland. Artiklen med den lange titel Late Mesolithic ochre graves at Nederst, Denmark: Ochre rituals and customs af personal adornment, i Mesolithic burials Rites, symbols and social organization of early postglacial communities, handler om begravelsesritualer I Ertebøllekulturen for omkring år siden og er skrevet af Esben Kannegaard. Desuden publicerede vi en historisk artikel om turismen I Ebeltoft i et dansk tidsskrift: Lea G. Møller: Danmarks Neapel - Ebeltofts udvikling til turistdestination fra landliggere til moderne masseturisme. 9 Øverst: I museets årbog kan man blandt meget andet læse om ålegårdsfiskeri på Helgenæs. Nederst: I årbogen kan man også få historien om general Ryes brigade, der i 1849 blev udskibet fra Helgenæs for at undsætte resten af hæren i Fredericia.

10 Viden og eftertanke Arkæologiske undersøgelser og forskning I 2017 foretog Museum Østjylland 25 forundersøgelser/arkæologiske overvågninger. Der blev foretaget 12 egentlige udgravninger. Flere af forundersøgelserne var såkaldt udvidede forundersøgelser, der betyder, at der foretages en arkæologisk undersøgelse frem mod en afslutning i forlængelse af forundersøgelsen. De fleste undersøgelser var finansieret af bygherrer, men i seks tilfælde blev forundersøgelserne finansieret af Museum Østjylland, og muset finansierede også selv en enkelt egentlig udgravning. Skelet ved Esby Strand 2017 startede dramatisk, da en hundelufter den 2. januar kontaktede museet om et fund af menneskeknogler ved Esby Strand på Helgenæs. Både politi og retsmedicinere havde været involveret i sagen, inden arkæologerne kom til, og det bevirkede en kolossal medieinteresse. Menneskeknoglerne stak ud af kystskrænten og var dækket af et tykt erosionslag bestående af sand og sten. Det fik arkæologerne til at gætte på en datering til ældre stenalder. Det udsatte sted lige i havstokken og den voldsomme publikumsinteresse gjorde det nødvendigt at optage menneskeskelettet i præparatkasse og bringe det til undersøgelse indendørs. Her viste det sig hurtigt, at den døde var begravet i en stilling karakteristisk for middelalder og derfor også helt uden gravgaver. En C-14 datering har siden vist at personen døde mellem 1450 og Antropologiske undersøgelser har vist at der er tale om en godt 30-årig mand med kraftige muskelfæster, der tyder på hårdt arbejde. Tænderne er kraftigt slidte og ser ud til at have været brugt som værktøj måske i forbindelse med tovværksarbejde. Muligvis har manden været sømand. Hvorfor han er begravet her langt fra nogen kirkegård, er fortsat et mysterium, måske har den nærliggende helligkilde Vie Kilde haft en betydning. En strontiumisotopundersøgelse viser, at manden kan være lokal og fra Djursland, men andre regioner i f.eks. Danmark, det nordlige Tyskland eller Holland er også mulige oprindelsesområder. Skandinavien og England som mandens hjemsted kan derimod udelukkes. Øverst: Præparatet med skelettet fra Esby Strand bliver taget op. Nederst: I overfladen af en grube ved et af langhusene i jernalderlandsbyen ved Holbæk blev der fundet en kile eller lille økse fra yngre bronzealder ( f. Kr.). Den er lavet af bjergarten eklogit. Eklogit er væsentlig tungere end andre hjemlige bjergarter. Derfor har jernalderfolkene formentlig fattet interesse for øksen, så den er endt i deres landsby. Jernalderbebyggelse ved Holbæk Museum Østjylland Museet følger løbende lerindvinding i Holbæk Lergrav i Rougsø. I 2017 blev der undersøgt intensiv bebyggelse fra ældre jernalder, det vil sige fra de sidste århundreder før vor tidsregning. 10

11 Viden og eftertanke Arkæologiske undersøgelser og forskning Oldtidsveje i Kastbjerg ådal Museum Østjylland har de seneste tre år foretaget undersøgelser i området ved Kastbjerg Å nord for Randers og således også i Der er nu i alt lokaliseret mindst 11 oldtidsveje af træ og sten (brolagte samt veje med store sten langs kanten). Vejene har ført fra det tørre land igennem de våde enge og hen til en overgang over åen som vi ikke kender. I 2017 koncentreredes undersøgelsen om to ca år gamle vejforløb fra bondestenalderen. Middelalderborg i Østrup I forbindelse med anlæggelse af et jordvarmeanlæg var det middelalderlige voldsted ved Østrup lige øst for Randers blevet beskadiget. Ved den efterfølgende arkæologiske undersøgelse i grøfterne fra jordvarmeslangerne kunne der erkendes to voldgrave med tilhørende volde, fem husfundamenter, to gulve, en ovn og to kældre/store gruber. Anlæggene dateres til tallet. Jernalderhuse syd og øst for Randers Både ved anlæggelse af en støjvold langs E45 ved Munkdrup syd for Randers og ved grusgravning mellem Randers og Assentoft blev der gjort fund af huse fra jernalderen lige omkring vor tidsregnings begyndelse. Ved Munkdrup drejede det sig om i alt 29 huse, mens der ved Assentoft blev registreret 17 huse. Her blev der også fundet en enkelt grav fra samme tid. De første randrusianere ved Paderup Mose Lige syd for Randers, ved Paderup Mose, undersøgte museet år gamle fangstpladser, som har været beboet af nogle af de første jægere, der kom hertil efter sidste istid. Der blev undersøgt seks flintkoncentrationer, hvoraf navnlig to var meget fundrige. I alt er hjemtaget et genstandsmateriale på op mod 2500 stykker flint. Øverst: Selv i den våde sommer 2017 var de gamle veje ved Kastbjerg Å ved at tørre helt ud, fordi vandstanden i åen blev sænket. Nederst: Ved undersøgelsen af det middelalderlige voldsted ved Østrup tog arkæologerne dette lille transportable tag i brug for at beskytte mod regn og sol. 11

12 Viden og eftertanke Arkæologiske undersøgelser og forskning Gravplads med mere ved Nimtofte I forbindelse en arkæologisk forundersøgelse forud for anlæggelsen af en omfartsvej ved Nimtofte blev der fundet spredte anlægsspor af forhistorisk karakter. Dette indbefatter blandt andet en række kogestensgruber, et større område med kulturlag fra ældre jernalder samt en del af en mindre gravplads bestående af tre urnegrave fra førromersk jernalder - tiden lige før vor tidsregning. Forundersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Jernalderlandsby ved Skørring I forbindelse med arkæologiske undersøgelser i den nordlige del af Skørring mellem Randers og Rønde blev der fundet en del af en landsby fra førromersk jernalder/ældre romersk jernalder, det vil sige i tiden omkring vor tidsregnings begyndelse. Der blev fundet mindst tre gårdsanlæg (i flere faser), som har ligget i den sydligste del af landsbyen. International forskning med rod på Djursland Museets store internationale forskningsprojekt CONTACT blev videreført gennem hele I et internationalt samarbejde undersøges fund fra en række pladser fra Djursland, der tilhører den særegne grubekeramiske kultur fra yngre stenalder. Et større manuskript til den kommende bogpublikation kunne afsluttes i samarbejde mellem museets forskningsleder og fire medforfattere. Tre andre manuskripter fra projektmedarbejdere er blevet behandlet redaktionelt og klargjort til oversættelse og fagfællebedømmelse. VELUX Fonden, der bekoster projektet, er blevet ansøgt om finansiering af bogudgivelsen samt en planlagt stor særudstilling. Arbejdet fortsætter i Øverst: Kranium fra bjørn fundet på Kainsbakke ved Grenaa. Forskningsprojektet CON- TACT har vist, at kraniet er bragt til Djursland fra Vestsverige for næsten 5000 år siden. Nederst: Beslag i bronze med et tyndt lag guld i form som et dyrehoved med et stort øje, nakkehårskrølle og opspilet gab. Mellem dyrets spidse tænder er dyret et mindre dyr. Det fornemme beslag har siddet i den spidse ende af et drikkehorn fra 700-tallet. Dragehovedet er sammen med ca. 150 andre genstande indkommet fra en plads ved Hørning. 12 Detektorfund Igennem 2017 er der indkommet ca genstande som et voksende antal detektoramatørarkæologer har fundet og afleveret til Museum Østjylland fra et antal gammelkendte men også nyopdagede lokaliteter. Hovedparten af genstandene stammer fra perioden fra ca e. Kr. Antallet af afleverede detektorfund er firdoblet siden 2016.

13 Viden og eftertanke Historisk dokumentation og undersøgelse I årets løb gennemførte museets historikere to mindre forskningsprojekter. De dokumenterede desuden syv bygninger med historisk interesse, som er truet af nedrivning, og de behandlede 69 lokalplaner og lige knap 7000 byggesager med henblik på vurdering af kulturhistoriske interesser. Danmarks Neapel - Ebeltofts udvikling til turistdestination fra landliggere til moderne masseturisme Undersøgelsen havde til formål at afdække, hvordan Ebeltoft fra slutningen af tallet udviklede sig til turistdestination, og om der lå en bevidst strategi bag udviklingen. Udviklingen begyndte i 1880 erne, hvor danskere fra de omkringliggende større provinsbyer begyndte at ligge på landet om sommeren. Flere af Ebeltofts indbyggere øjnede snart muligheder i landliggerne, der kunne tilføre midler til byens skrantende økonomi. Byen fik god hjælp af det første slogan Danmarks Neapel, og det første markedsføringsmateriale iscenesatte byen som badeby beliggende i skøn natur. I løbet af det 20. århundrede kom stadigt større fokus på kulturelle oplevelser med det bevarede købstadsmiljø som vigtigste indhold. Ebeltoft blev derfor landskendt som en idyllisk købstad med tidssvarende faciliteter og muligheder for oplevelser for alle typer turister. Undersøgelsen er publiceret i Kulturstudier 2017:1, forarbejdet danner baggrund for udstillingen Sommerliv, der kan ses på Siamesisk Samling i Ebeltoft. 13 Kollektiverne på Djursland et pilotprojekt I begyndelsen af 1970 erne blev Djursland genstand for en invasion af unge mennesker fra primært Sjælland, Aarhus og Randers, der bosatte sig i kollektiver. Gennem interviews med tidligere beboere i kollektiver undersøges kollektivisternes sociale baggrund og bevæggrunde for at vælge kollektivlivet på Djursland, ligesom det afklares, hvilke typer af kollektiver der opstod: produktionskollektiver, plejekollektiver, spirituelle kollektiver etc. Desuden undersøges kollektivernes forbindelser på tværs af Djursland. Undersøgelsens foreløbige resultater præsenteres i udstillingen Det Flyvende Hjerte Kollektiver på Djursland og vil senere blive publiceret i en fagfællebedømt artikel. Øverst: Ebeltoftbugten omkring 1895 Nederst: Kollektivister på Djursland i 1970 erne.

14 Viden og eftertanke Historisk dokumentation og undersøgelse Dokumentation af truede kulturmiljøer Mange steder - ikke mindst i landområderne - sker der store forandringer i disse år. Bygninger og kulturmiljøer forsvinder på grund af forfald, nedrivninger, ombygninger og ændring af funktioner. Når vigtige kulturmiljøer er ved at forsvinde foretager museets historikere en fotodokumentation for at sikre viden om stedet for fremtiden. I 2017 var historikerne ude at dokumentere syv bygninger, som blev anset for så væsentlige, at en dokumentation var påkrævet. Der blev gennemført dokumentation af: Øster Bjerregrav Andelsmejeri, Smedevænget 4, Øster Bjerregrav. Der er søgt nedrivningstilladelse på mejeriet, som er opført i 1919, og som fungerede som andelsmejeri til Siden blev bygningen til salat- og løgfabrik, som blev lukket i midten af 00 erne. Ejendommen er nu nedrevet Bindingsværkshus, Østrupvej 4, Albæk. Der er søgt nedrivningstilladelse på huset, som formentlig er opført i Fra omkring 1900 til begyndelsen af 1960 erne var huset traktørsted. Den sidste ejer flyttede ud af huset i 2000, og det har stået tomt siden. Kogekonens hus, Mariagervej 453, Hvidsten. Der er søgt nedrivningstilladelse på huset, som er opført i I mange år boede kogekone Marie Poulsen, der arbejdede på Hvidsten Kro, i huset. Huset er nu nedrevet. Husmandssted, Præstemarken 2, Knebel. Der er søgt og givet nedrivningstilladelse på huset, som er bygget i 1932 i tidens mest udbredte byggestil, Bedre Byggeskik. Ejendommen blev udstykket som husmandssted fra Knebel præstegård. Øverst: bindingsværkshus fra 1825 i Østrup uden for Randers. Der er søgt nedrivningstilladelse på ejendommen. Nederst: Husmandssted fra 1932 i Knebel på Mols. Der er søgt nedrivningstilladelse på ejendommen. 14

15 Viden og eftertanke Historisk dokumentation og undersøgelse Fattiggård, Tushøjvej 3, Lystrup, Allingåbro. Der er søgt og givet nedrivningstilladelse på huset, der er opført 1875 som fattiggård for Lyngby Sogn. Ejendommen fungerede som fattiggård til 1907, hvorefter den blev privat bolig. Sommerhus, Borgmestervangen 8, Skovgårde, Allingåbro. Ejeren ønskede at nedrive den lille bjælkehytte på ca. 15 m², som har været anvendt til sommerhus frem til Huset stod i original stand med oprindelige døre, vinduer og forterrasse. Endelig blev en landejendom, Ebeltoftvej 30, Ebeltoft dokumenteret. Der er søgt og givet nedrivningstilladelse på ejendommen, som er stuehuset til gården Linesminde. Huset er opført i 1926 og er et tidstypisk stuehus til en større gård. Fakta om Museum Østjylland: Museets historikere og arkæologier behandlede i 2017: 6967 byggesager fra kommunerne 69 lokalplaner fra kommunerne 529 andre ager vedr. Museumslovens kap. 8 Øverst: Den tidligere fattiggård i Lyngby Sogn ved Allingåbro. Der er søgt og givet nedrivningstilladelse på ejendommen. 15 Nederst: Lille sommerhus ved Skovgårde, som ikke længere opfyldte de moderne krav til en sommerbolig og derfor ønskes nedrevet.

16 Viden og eftertanke Lokalhistorisk arkiv og stadsarkiv Museets arkivvirksomhed med driften af Byhistorisk Arkiv i Ebeltoft og Randers Stadsarkiv havde i høj grad fokus på oprydning i I Randers Stadsarkiv fortsatte den store oprydning i og omplacering af Randers Kommunes arkiver. Alene herfra blev der i løbet af året kasseret 15 tons papirarkivalier, en del arkivalier blev flyttet rundt, og der blev indført nye arbejdsgange i forvaltningerne, så følsomme arkivalier nu opbevares under mere betryggende forhold. Sideløbende med oprydningen i papirarkivalierne er der arbejdet med arkivering af flere af kommunens it-systemer, herunder systemer, der ikke har været anvendt i overensstemmelse med arkivlovgivningen. Det er nu bragt på plads. Medarbejderne på arkiverne udfører hvert år et stort formidlingsarbejde. Det sker naturligvis i arkivernes åbningstider, hvor borgerne henvender sig direkte for at søge oplysning. Men der ud over bidrager arkiverne med foredrag, byvandringer, publikationer og indhold til udstillinger. I 2017 samarbejdede arkivmedarbejderne desuden flere gange med Danmarks Radio, dels omkring udsendelsen Vi elsker Randers, dels i forbindelse med DR s besøg i Randers-Ugen med projektet Din by en del af historien, hvor byens borgere kunne få mulighed for at kigge i DR s arkiver efter klip fra Randers. Arkivets medarbejdere fungerede også som kommunekonsulenter for den nye udgave af Trap Danmark. Fakta om Museum Østjylland: I 2017udførte medarbejderne ved Randers Stadsarkiv og Ebeltoft Byhistoriske Arkiv også følgende opgaver: Scannede 2036 negativer Skrev 32 artikler til Randers Amtsavis Øverst: Arkivernes dag i november lokkede mange nysgerrige på besøg i Randers Stadsarkiv. Besvarede godt 1200 borgerhenvendelser Ekspederede 423 gange i kommunale arkiver Nederst: Medarbejderne i Randers Stadsarkiv bidrager også til museets formidling, bl.a. ved byvandringer. 16

17 Viden og eftertanke Museets samlinger Arbejdet med museets samlinger prioriteres højt - ikke mindst udflytning af museumsgenstande fra gamle magasiner til Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland. I alt blev 17 flyttelæs med museumsgenstande overført til fællesmagasinet fra museets magasiner i Grenaa, Randers og Ebeltoft. De største grupper af udflyttede genstande var arkæologiske fund fra Grenaa og tekstiler fra Randers. Museets indsamling af museumsgenstande knytter sig overvejende til museets undersøgelsesvirksomhed. I Norddjurs er der som led i undersøgelsen af kollektiverne på Djursland bl.a. blevet indsamlet beklædning og keramik. Derudover er der indsamlet skibselektronik fra Viggo Jensens butik på Grenaa Havn, et specialfremstillet spisestel og sølvtøj, der stammer fra konsul Momme, der i 1800-tallet drev en stor købmandsgård i Grenaa, og en porcelænsdukke og en pigekjole, der har tilhørt Gudrun Holch, som døde af lungebetændelse i 1924 kun 13 år gammel. I Syddjurs er der i forlængelse af undersøgelse af Maltfabrikken i Ebeltoft indsamlet en sølvske, som er givet i bryllupsgave i 1924 til ejeren af maltfabrikken, S.B. Lundberg, et maleri af Astrid Lundberg (barnebarn til maltfabrikkens grundlægger) malet af Hans Henningsen. Med støtte fra Museumsfonden for Ebeltoft og Omegn er der endvidere erhvervet et maleri fra omkring 1890 af Ebeltoft set fra stranden. En kisteplade fra Tved Kirke er overdraget fra Viborg Museum. Kistepladen er til minde om Dorethe Maria som døde kun tre år gammel i Hun var datter af Anders Sandberg og Ingeborg Krabbes, der ejede bl.a. Østergaard ved Tved. Fra Randers er der bl.a. indsamlet en rullemejsel fra Danish American Prospecting Co., der blev oprettet i 1936 af amerikaneren F.F. Ravlin for at søge efter olie, naturgas, svovl og salt i den danske undergrund. Selskabets hovedkvarter lå i en periode i Helsted ved Randers. Derudover en dobbeltdør fra malermester Otto Arvad Möller Nicolaisens hus i Lille Voldgade 20, en tysk operettefilm fra 1941, der under 2. Verdenskrig blev brugt som underholdning for de tyske besættelsestropper i Randers, og en 1700-tals ligbåre fra Sødringholm Gods. Øverst: Kisteplade til minde om Anders Sandbergs og Ingeborg Krabbes datter Dorethe Maria, som døde kun tre år gammel i Nederst: Rullemejsen fra Danish American Prospecting Co, der fra 1936 undersøgte den danske undergrund med henblik på udvinding af bl.a. olie. 17

18 Bevaring og Magasin mm. Bevaring og konservering Museets bevaringsafdeling anvendte i 2017 mange ressourcer på de to nye permanente udstillinger i Grenaa og Randers, der også samtidig var store udviklingsprojekter, som gav anledning til udvikling af både udstillingstekniske metoder og tværfagligt samarbejde. Den mest ressourcekrævende opgave var arbejdet med den nye oldtidsudstilling i Randers, Livet ved Fjorden, hvor museets konservatorer først medvirkede ved nedtagning, pakning og magasinering af den gamle oldtidsudstilling og siden spillede en væsentlig rolle i opbygningen af den nye. Konservatorerne klargjorde ca oldsager til udstillingen, fremstillede speciallavede bæringer til genstandene og monterede genstandene i montrerne. Desuden etableredes der ved hjælp af lufttilførsel et særligt tørt specialklima i fem montrer med ustabilt arkæologisk jern. Ud over arbejdet med oldtidsudstillingen deltog museets konservatorer også i arbejdet med konservering og klargøring af genstande til de øvrige udstillinger i løbet af året. Alene til udstillingen Fra Stavnsager til Konstantinopel blev der klargjort og monteret ca. 80 genstande. I forbindelse med Slots og Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Museum Østjylland i foråret blev blandt andet museets bevaringsplan og bevaringsforhold udsat for en ekstern bevaringsfaglig vurdering. Museet fik ros for sit bevaringsarbejde, men der var naturligvis også anbefalinger til, hvordan museet kan blive endnu bedre. Styrelsen lagde vægt på, at der er behov for at intensivere arbejdet med at få overflyttet samlingen til fællesmagasinet. Derfor er der nu lavet en plan, som betyder, at der efter åbningen af de store nye udstillinger bliver allokeret flere ressourcer til nedlæggelse af de tilbageværende gamle magasiner. Øverst: Konservatorerne forbereder understøttelse af Auningkvindens svøb til brug i den nye oldtidsudstilling i Randers. Nederst: Skimmelangreb i Randers Stadsarkivs magasin i Langå. 18

19 Bevaring og Magasin mm. Der var - trods udstillingsarbejde - dog også gang i magasintømningen i Det lykkedes næsten at nå i mål med tømning af det nu tidligere tekstilmagasin i Kulturhuset i Randers, og der blev påbegyndt en oprydning på Håndværksmuseet samme sted. Desværre måtte vi også konstatere, at vi fik en mindre angreb af skimmelsvamp i Randers Stadsarkivs magasin i Langå. Skimmelangrebet, der formodes at være opstået som følge af den fugtige sommer, blev bekæmpet, men understreger nødvendigheden af gode magasiner. Museets bevaringsafdeling varetager hvert år klargøring af bygningerne og udstillingerne i Ebeltoft - ikke mindst i Farvergården, der hvert år er lukket ned for vinteren, da der ikke er varme i bygningerne. Det er en ganske krævende opgave., som også blev klaret i 2017 De seneste år har konservatorerne arbejdet med projektet Det knastørre magasin, som skal sikre optimal opbevaring af ustabilt arkæologisk jern. I løbet af 2017 blev der udtaget hundredvis af jerngenstande, som skal ompakkes og overflyttes til den særlige tørre afdeling med meget lav luftfugtighed, der tidligere er etableret på fællesmagasinet. Fakta om Museum Østjylland: Museets konservatorer løste i 2017 også opgaver for: Skanderborg Museum Det Grønne Museum Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Randers Kunstmuseum Moesgård Museum Fem private kunder Øverst: Konservering af keramik til brug i udstilling kan være en kompliceret opgave. Nederst: Åbent hus i konserveringsværkstedet trækker altid mange gæster. 19

20 Kvalitetsvurdering Med jævne mellemrum bliver de danske museer kvalitetsvurderet af Slots og Kulturstyrelsen. I 2017 blev Museum Østjylland udtaget til vurdering. Kvalitetsvurderingen foregik over to dage i maj måned. Forud for kvalitetsvurderingen havde museet fremsendt et større skriftligt materiale omkring museets drift til brug for vurderingsarbejdet, og ved selve vurderingen blev alle museets adresser besøgt af medarbejdere fra styrelsen. Besøget sluttede med en dialog mellem styrelsens medarbejdere og museets ledelse og bestyrelse. Efterfølgende modtog museet styrelsens rapport med vurdering af virksomheden og anbefalinger for den fremtidige udvikling. Museets opgavevaretagelse blev bedømt til topkarakteren Meget tilfredsstillende, og der blev givet mange rosende ord med på vejen. Kvalitetsvurderingen gav dog også i alt 18 anbefalinger, som museet efterfølgende skulle forholde sig til, og museet udarbejdede derfor en handleplan for opfølgning på anbefalingerne. En stor del af styrelsens anbefalinger gik på at fortsætte det gode arbejde, men der er også anbefalinger, som kræver konkret handling. Det gælder f.eks. omkring museets vedtægter, der skal bringes up to date, museets deltagelse i den nationale brugerundersøgelse, sikring af ensartethed i administration af Museumslovens kap. 8, afklaring af Dansk Fiskerimuseums fremtid og en hurtigere udflytning af museumsgenstande fra de gamle magasiner til fællesmagasinet. Slots og kulturstyrelsen følger op på kvalitetsvurderingen i Slots og Kulturstyrelsen roser i kvalitetsvurderingen Museum Østjylland for de eksemplariske opbevaringsforhold, der er skabt med etableringen af Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland.. 20

21 Organisation For at styrke både museets forskning og arbejdet med kulturarven besluttede museets ledelse i 2017 at skille forskningen ud for sig selv i en egentlig forskningsafdeling, som har til formål dels yderligere at understøtte den positive udvikling, museets forskning har været inde i de sidste fem år, dels at organisere interne og eksterne medarbejdere, når de arbejder i museets forskningsprojekter. Den hidtidige afdeling Forskning & Undersøgelser blev efter udskillelsen af forskningen omdøbt til Kulturarv & Kulturarvsforvaltning, og det er fortsat i denne afdeling, de fleste af museets historikere og arkæologer er organiseret. Afdelingen har fortsat ansvar for indsamling, registrering og undersøgelser i forbindelse med Museumslovens kap. 8.. Samtidig med disse ændringer fik museet for første gang i en årrække en souschef, som kan tage over, når museets chef ikke er til stede. Lederen af museets afdeling Udvikling & Publikum er derfor nu museets souschef. Fortsatte udfordringer med økonomien - blandt andet på grund af statens årlige nedskæring af statstilskuddet med 2% - førte i 2017 til, at det blev nødvendigt at reducere i medarbejderstaben for fortsat at sikre balance i økonomien. Derfor måtte vi beskære staben med to medarbejdere, hvoraf den ene kunne findes ved naturlig afgang. Udfordringer har der også været i forhold til driften af arkivet i Ebeltoft. En langtidssygemelding kombineret med en generelt svag bemanding har betydet, at det har været nødvendigt at lukke arkivet i kortere perioder. Til gengæld er det meget positivt, at muset har fået en stor tilvækst af frivillige, som vil hjælpe med til at sikre udviklingen af især arkivet i Randers. Disse frivillige yder en uvurderlig indsats og sikrer at opgaver, som ellers ikke ville blive løst, alligevel bliver løftet. Museum Østjylland har samarbejder med mange forskellige partnere. I 2017 samarbejdede museet med blandt andre Hvidsten Kro om etablering af en mindre udstilling på kroen om Hvidsten-gruppen. 21

22 Økonomi og nøgletal Museum Østjylland Indtægter % 1% 11% 1% 1% 23% 14% Drift Randers Kommune Drift Norddjurs Kommune Drift Syddjurs Kommune Ordinært statstilskud Tilskud statslige puljer Tilskud fra fonde, regioner, mv Refusion og tilskud, personale Kiosk og cafeteriavirksomhed Indtægter Museum Østjyllands økonomi var i vækst i 2017, og omsætningen satte rekord. Den samlede omsætning ekskl. moms endte på kr., hvilket var knap 12 % mere end året før. Resultatet var også bedre. Hvor museet kom ud af 2016 med et underskud på lige knap 3 millioner kr., var resultatet for 2017 et overskud på 1.2 mio. kr. Med overskuddet er der skabt delvis balance i regnskabet set over de to seneste år, idet underskuddet i 2016 primært skyldtes, at museet anvendte mange økonomiske ressourcer på opbygning af de nye udstillinger i Randers og Grenaa, og at de store projekter ikke var endeligt afregnet med fondene ved årets afslutning. En del af afregningen er sket i 2017 og har dermed været medvirkende til dette års overskud. 24% 2% 7% 9% Udgravninger i henhold til kap.8 Konservering Øvrige indtægter Museet har dog også været udfordret på økonomien, idet staten i flere år har skåret 2% på statstilskuddet og Randers Kommune i en årrække har reduceret sit tilskud med 1%. Derfor har museet i 2017 været nødt til at reducere antallet af medarbejdere for fortsat at opretholde en sund økonomi. Medarbejderreduktionen slår først fuldt igennem i budgettet for Procentvis fordeling af Museum Østjyllands indtægter. Årets omsætning endte på kr Kommunerne bidrog også i 2017 med den største del af museets økonomi - lige knap halvdelen. Randers Kommune er den største bidragyder med 23%, mens Norddjurs og Syddjurs stod for henholdsvis 14% og 9% af driften. For Norddjurs var der tale om en stor stigning i forhold til året før. Det skyldes, at kommunen i 2017 ekstraordinært ydede et tilskud til de nye udstillinger i museet i Grenaa. Staten bidrager via det ordinære tilskud med 7% af museets drift. Det er en lidt mindre andel end året før. Alt i alt bidrog stat og kommuner via ordinære tilskud med 54% af museets driftsgrundlag. Den andel af finansieringen, som museet henter i private fonde og forskellige puljer, udgjorde 24% af de samlede indtægter eller kr. Museets egne indtægter fra arkæologisk udgravningsvirksomhed, salg af konserveringsydelser og butiksdrift udgjorde i % af museets driftsgrundlag mod 12% året før. 22

23 Økonomi og nøgletal Udgifter Den største udgiftspost på museets regnskab er udgiften til personale. Denne udgjorde i 2017 knap 20,4 mio. kr. eller 51% af de samlede udgifter mod 49% året før. Museum Østjylland Udgifter 2017 Personale Lokaler Den næststørste udgift på museets regnskab er posten til formidling, som i 2017 omfattede næsten 1/3 af museets samlede udgifter eller kr. Året forinden udgjorde udgiften 25% af de samlede udgifter, hvilket også var højt. Det er naturligvis opbygningen og finansieringen af de helt nye basisudstillinger i Grenaa og Randers, der er baggrunden for denne meget store udgift. Udgifterne til arkæologiske udgravninger udgjorde med 2.4 mio. kr. 6% af det samlede regnskab. Det var mindre end året før, hvor posten udgjorde 10% af de samlede udgifter. Det skyldes, at der har været lidt færre og lidt mindre udgravninger i 2017 sammenlignet med % 1% 1% 6% 1% 0% 1% 6% 51% Samlingens forvaltning Undersøgelser og erhvervelser Konservering Udstillinger og anden formidling Administration Kiosk og cafeteriavirksomhed Udgravninger i henhold til Kap. 8 Danske museer i tal Alle statsanerkendte museer indberetter nøgletal til Slots og Kulturstyrelsen. Museerne skal der ud over også i årsrapporten forholde sig til udvalgte nøgletal. På Museum Østjylland har vi valgt at uddybe nøgletallene på tre områder: vores forskningsindsats, vores besøgstal og indsatsen i forhold til vores samling. Procentvis fordeling af Museum Østjyllands udgifter. Udgiften til personale udgjorde kr

24 Økonomi og nøgletal Forskning Forskningen måles i Danske museer i tal i antallet af fagfællebedømte publikationer. Museum Østjylland har i perioden udgivet 3 fagfællebedømte monografier, 5 internationalt fagfællebedømte artikler og 11 fagfællebedømte danske artikler. Hertil kommer, at et ph.d.-stipendium, som Museum Østjylland har finansieret i samarbejde med Aarhus Universitet, er afsluttet. Museet har planlagt så mange forskningspublikationer i fremtiden, at museet fremadrettet kan leve op til de centrale forskningskrav. Det anser vi selv for tilfredsstillende. Udviklingen er resultatet af en målrettet indsats, der har omfattet en ændring af organisationen med dannelse af en ny afdeling, Forskning. Der er ansat en forskningsleder, og i museets strategi er forskningen er det ene af to fokuspunkter. Besøgstal Museum Østjylland har gennem hele sin levetid haft besøgstal, der lå betydeligt over, hvad de tre museer i fusionen havde tilsammen inden sammenlægningen. Før museumsfusionen i 2011 havde de tre museer i fusionen i alt gæster, mens tallet i 2017 nåede op på Det var rekord og fortsat meget tilfredsstillende. Hvis man går bag om det samlede besøgstal, kan man se, at der er lykkedes at virkeliggøre museets ambition om at vende stagnerende eller dalende besøgstal i museets huse i Grenaa og Randers. Med åbning af de nye udstillinger disse to steder i løbet af 2017 nåede museet målene om at løfte besøgstallene til minimum gæster i Grenaa, gæster i Randers og gæster i Ebeltoft. Årets besøgstal endt på henholdsvis i Randers, i Grenaa og i Ebeltoft. Museet har fortsat fokus på, at den forskning, museet medarbejdere laver, bliver publiceret i fagfællebedømte bøger og artikler. 24

25 Økonomi og nøgletal Samlingerne Arbejdet med museetssamlinger er en helt grundlæggende del af museumsarbejdet, som ikke umiddelbart er synligt, men som er forholdsvis ressourcekrævende. I 2017 indsamlede museet i alt 3800 museumsgenstande. Heraf var 2118 indsamlet i forbindelse med forskningsprojekter. Der blev ikke udskilt genstande fra samlingen i Generelt har Museum Østjylland fokus på en meget restriktiv indsamling, og vi lægger vægt på, at indsamlingen sker i sammenhæng med vores forskning. Derfor er de fleste genstande indsamlet som følge af en aktiv indsats. Af de knap 1700 museumsgenstande, der er indsamlet passivt, er de 1645 fund indleveret af amatørarkæologer, der har gjort fundene med metaldetektor. Udflytning af museumsgenstande fra gamle utidssvarende magasiner til Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland, hvor genstandene har optimale forhold, har i en årrække haft høj prioritet, fordi det i meget høj grad øger bevaringstilstanden af samlingen. Men det er helt klart også en opgave, som er meget stor, og som kræver mange ressourcer. I 2017 blev i alt genstande fra Museum Østjyllands samling overflyttet til fællesmagasinet. Det var næsten dobbelt så mange som året før på trods af, at der har været fokus på at realisere museets meget store udstillingsprojekter i Grenaa og Randers. Det er derfor forventningen, at antallet af genstande overflyttet til fællesmagasinet kan forøges væsentligt de kommende år, hvor der vil være mulighed for at sætte flere ressourcer af til opgaven. Nye basisudstillinger i Grenaa og Randers har øget besøgstallet betragteligt. Her en interaktiv montre i den nye oldtidsudstilling i Randers. 25

26 Fakta om Museum Østjylland Museum Østjylland er en stor virksomhed med mangeartede aktiviteter, som ofte er usynlige, men som er nødvendige for at leve op til lovkrav og forventninger. I 2017 gælder det for eksempel følgende aktiviteter: I 2017 besvarede vi 1693 faglige henvendelser fra borgere, forskere og myndigheder Formidling til børn er en vigtig del af Museum Østjyllands formidlingsstrategi, og museet har som et af de eneste museer i Danmark mange tilbud til førskolebørnene. I 2017 nåede museet ud til 4000 førskolebørn i Randers med formidlingsprojektet Der var en gang en å. 26 I 2017 foretog vi behandling af 6977 byggesager, råstofsager og læhegnssager i henhold til Museumslovens kapitel 8 I 2017 foretog vi behandling af 69 lokalplaner og kommuneplaner I 2017 foretog vi 620 andre sagsbehandlinger i forbindelse med Museumslovens kapitel 8 I 2017 skrev vi 32 historiske artikler til Randers Amtsavis I 2017 scannede vi 2036 negativer i arkiverne I 2017 registrerede vi 2769 negativer i arkiverne I 2017 registrerede vi 4208 museumsgenstande I 2017 gennemførte vi revision den digitale registrering af museumsgenstande I 2017 flyttede vi genstande fra uhensigtsmæssige magasiner til Fællesmagasinet I 2017 modtog vi 1645 arkæologiske fund gjort af amatører med metaldetektor I 2017 udlånte vi 212 museumsgenstande til andre museer I 2017 havde vi billeder tilknyttet Arkibas var offentliggjorte på arkiv.dk I 2017 foretog vi 423 ekspeditioner i Randers Kommunes arkiv I 2017 var museets medarbejdere aktører ved 56 foredrag, byvandringer og lignende, som museet ikke var arrangør af borgere deltog i disse aktiviteter I 2017 konserverede og klargjorde museets bevaringsafdeling 1660 arkæologiske museumsgenstande I 2017 tilbød museet publikum 13 byvandringer med kulturhistorisk indhold I 2017 afholdt museet 16 foredrag og 18 fortællearrangementer med kulturhistorisk indhold

27 Fakta om Museum Østjylland Museum Østjylland er afhængig af offentlige tilskud, men en betydelig del af museets økonomi stammer også fra bevillinger fra private fonde og statslige puljer. Listen over dem, der bidrager til museets drift er derfor lang. I 2017 bidrog følgende med økonomisk støtte til museet: Randers Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Slots -og Kulturstyrelsen Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Fonden Aarhus 2017 Augustinus Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til almene Formaal Velux Fonden Lemvigh-Müller Fonden Knud Højgaards Fond Louis Petersens Legat Axel Muusfeldts Fond Nordea-fonden Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond Dronning Margrethe II s Arkæologiske Fond Lillian og Dan Finks Fond Farumgaardfonden Krogagerfonden Hielmstierne-Rosencronske Stiftelse Museumsfonden, Ebeltoft Børnekulturugen Randers Nationalpark Mols Bjerge Friluftsrådet Jysk Fynske Medier Arbejdet med opbygning af de nye permanente udstillinger i Grenaa og Randers bød medarrbejderne på mange krævende specialopgaver. Her monteres der fiberlys inden i en stenalderravkæde fra Paderup Mose ved Randers.d. 27