Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse

Transkript

1 Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse 2012

2 Indholdsfortegnelse A. RISIKORAPPORT OG SOLVENSBEHOV Side 0. Indledning 3 1. Anvendelsesområde 3 2. Målsætninger og risikopolitikker 3 3. Kreditrisici 4 4. Ejendomsrisiko 7 5. Likviditetsrisiko 7 6. Basiskapital 9 7. Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital Lovbestem krav Solvensprocent og basiskapital Kreditrisiko og udvandingsrisiko Kreditvurderingsbureauer Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Operationel risiko Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Oplysninger vedrørende securitiseringer Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Oplysninger vedrørende de kreditrisikoreducerende metoder Oplysninger om avancerende målemetoder til opgørelse af operationel risiko 26 B. SELSKABSLEDELSE I. Andelshavernes rolle og samspil med andelskassens ledelse 28 II. Interessenternes rolle og betydning for andelskassen 29 III. Åbenhed og gennemsigtighed 29 IV. Bestyrelsens opgaver og ansvar 30 V. Bestyrelsens sammensætning 30 VI. Bestyrelsens og direktionens vederlag 32 VII. Risikostyring 32 VIII. Revision 32

3 A. Risikooplysninger og solvensbehov for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 0. Indledning I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens 60 til 66 og bilag 20 har Merkur, Den Almennyttige Andelskasse (herefter kaldet andelskassen) oplysningsforpligtelser med hensyn til opgørelsen af kapitaldækningen. Oplysningsforpligtelsen, også kaldet Basel II, søjle 3 dækker over de finansielle risici og politikkerne for styring af finansielle risici. Det er hensigten, at offentliggørelseskravene skal øge gennemsigtigheden af institutternes risikoprofil og kapitalbehov. Her skal bemærkes, at Merkur i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen af i 63, stk. 2 har vurderet, at de offentliggjorte Søjle III oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af Merkurs risikoprofil. Andelskassen har valgt at offentliggøre denne risikorapport på sin hjemmeside Der er ikke revisionskrav til søjle 3-oplysningerne, men derimod et krav om, at pengeinstituttet skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revision af årsrapporten. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke revideret af ekstern revision. 1. Anvendelsesområde Denne rapport omfatter Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, der ikke har datterselskaber eller indgår i en koncern. 2. Målsætninger og risikopolitikker I forbindelse med driften er andelskassen eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Andelskassens samlede markedsrisiko omfatter renterisici og valutarisici. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser overfor andelskassen ikke skønnes at kunne inddrives på grund af kunders manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af andelskassens aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene. Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Endelig defineres den operationelle risiko som risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer eller som følge af menneskelige fejl eller eksterne hændelser. Andelskassens formål med sine politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor andelskassen er aktiv. Andelskassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere. Efterfølgende beskrives nærmere de forskellige risikotyper. 3

4 3. Kreditrisici Den væsentligste risiko i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier på individuel basis. Udlån og garantier overvåges desuden gruppevist. Såfremt objektive indikatorer viser, at et engagement har problemer, bliver dette forhold ligeledes vurderet individuelt. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier. Andelskassen klassificerer kunderne i 7 kreditbonitetsgrupper. Denne klassifikation ajour føres løbende med informationer og data omkring kunderne, således at vi har et ajourført billede af kundernes kreditværdighed. Klassifikationen er kompatibel med Finanstilsynets klassifikation. Udover denne klassifikation af kunderne opdeles erhvervskundernes låne- og kreditfaciliteter i 4 prisgrupper med baggrund i størrelse og risikoen i de enkelte engagementer. Privatkunders lån opdeles i forhold til den pantsikkerhed, der blev stillet ved lånets etablering. Der laves endvidere en yderligere kategorisering for de kunder, der har svært ved at overholde afviklingsaftaler/overtræk eller har en negativ regnskabsudvikling. De opdeles i følgende kategorier: Observationskunder - Kunder med svaghedstegn - Kunder med objektiv indikation på værdiforringelse - Nedskrivningskunder. Nedenstående tabel viser opdelingen i de nævnte bonitets- og risikoklasser og viser udviklingen indenfor de enkelte risikoklasser. Oversigten dækker 80% af Merkurs samlede udlån. Lån, der ikke indgår i oversigten, omfatter andre private lån (f.eks studielån), udenlandske lån m.v. 4

5 2012 % 2011 % kr kr Erhvervslån efter bonitetsklasser (X er bedst) Gruppe X , ,0 Gruppe A , ,3 Gruppe B , ,9 Gruppe C , ,5 Ældre uklassificerede lån , ,3 I alt , ,0 Ejerboliglån efter pantets placering 0-60% , , % , , % , ,7 >90% , ,2 I alt , ,0 Andelsboliglån efter pantets placering 0-60% , , % , ,3 >80% , ,6 I alt , ,0 Totaler stemmer ikke med de tal, der er oplyst som ejerboliglån, hhv. andelsboliglån i Årsrapporten, som alene refererer til det, der i formålsstatistikken er opført som privat. I nærværende opstilling er endvidere medtaget boliglån og økologisk byggeri, som udgør forskellen. Merkur søger i videst muligt omfang sine udlån afdækket med sikkerheder. For udlån til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, biler og kautioner. For udlån til erhvervs- og institutionskunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer, kautioner, varelagre og debitorer samt driftsmateriel. Typer af sikkerheder, som anvendes på kundegrupperne private og erhverv kan opsummeres som følger: Privatkunder Erhvervs- og institutionskunder Ejendom X X Bankkonto X X Depot/Værdipapirer X X Køretøjer X X Driftsmateriel X Kaution/garanti X X Tilgodehavender X 5

6 Sikkerheder i fast ejendom overvåges på et overordnet niveau gennem indhentning af aktuelle offentlige vurderinger. Indikerer disse oplysninger, at en gruppe af ejendomme kan være faldet i værdi, foretages en nøjere vurdering af de pågældende ejendommes værdi. Engagementer over 2,5 mio. kr. gennemgås årligt med en konkret vurdering af betalingsevne og sikkerheder. Engagementer under 2,5 mio. kr. bliver gennemgået stikprøvevis ved at der udtages en stikprøve på 10% af denne gruppe hvert år. Markedsrisici Andelskassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er at holde disse risici på et lavt niveau. Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassen regnskabsafdeling. Direktionen og bestyrelsen modtager løbende rapportering om udviklingen i markedsrisici. Renterisiko Det er andelskassens politik at fastholde en lav renterisiko, og der forefindes ikke usædvanlige finansielle risici eller spekulationsforretninger. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i fastforrentede obligationer. Den modificerede varighed af obligationsbeholdningen inkl. beholdningen af indskudsbeviser fra Nationalbanken skal som hovedregel ligge i intervallet 1,25-1,75, og udgør dermed en begrænset risiko. Ultimo 2012 er den modificerede varighed opgjort til 0,70 hvilket er med bestyrelsens accept. Derudover har andelskassen i begrænset omfang ydet lån med fast rente. Disse lån kan kun indfries til kurs 100, og der består således ikke risiko for indfrielse til underkurs. De fast forrentede lån udgør pr. ultimo december t.kr ud af andelskassens samlede udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris på t.kr eller 6,99%. Valutarisiko Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejde med Cultura Bank (Norge) og Ekobanken (Sverige) føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Derudover føres enkelte konti i andre hovedvalutaer. Det er andelskassens politik at tilstræbe en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner. Valutapositioner Beløb i kr Summen af lange nettopositioner: USD GBP 163 SEK 204 NOK 303 CHF 9 EUR I alt lange nettopositioner: I alt korte nettopositioner: 0 6

7 Aktierisiko Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, som der består et strategisk samarbejde med, eller hvor der i øvrigt er en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Andelskassens aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked. Andelskassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i DLR Kredit A/S, Værdipapircentralen A/S, Letpension A/S, DMPD A.m.b.a. (BEC), Bankernes Kontantservice A/S, Nets Holding A/S samt mindre kapitalandele i pengeinstitutter med en lignende profil som andelskassen. En specifikation af aktiebeholdningen kan findes i årsregnskabets note Ejendomsrisiko Andelskassen ønsker primært kun at besidde ejendomme til brug for bankdriften, og det er endvidere andelskassens målsætning at fastholde minimale ejendomsrisici. I forbindelse med nødlidende engagementer er der i 2012 overtaget 6 ejendomme. Heraf er én ejendom overtaget i maj 2012 og solgt igen i november Yderligere en ejendom er solgt i november 2012 på betinget købsaftale. Beholdning af ejendomme pr : Værdi t.kr. % af basiskapital Ejendomme ,0% 5. Likviditetsrisiko Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges, så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Andelskassens bestyrelse har fastlagt et internt mål for minimumslikviditeten, der ligger 50% over likviditetskravet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed. Fordeling af balancesum pr. 28. december 2012 Beløb i kr. Kr. % Samlet ansvarlig kapital ,8 Øvrige passivposter ,7 Indlån og anden gæld på anfordring ,8 Indlån og anden gæld over 1 år ,8 Gæld til kreditinstitutter på anfordring ,9 Gæld til kreditinstitutter over 1 år ,0 Gæld til centralbanker 0 0,0 I alt samlet balancesum ,0 Den korte funding i andre kreditinstitutter og Nationalbanken (restløbetid under 1 år)

8 Kan afdækkes således: Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i centralbanker Indskudsbeviser i centralbanker 0 Tilgodehavende hos kreditinstitutter på anfordring Sikre letsælgelige, børsnoterede og ubelånte værdipapirer Trækningsrettigheder i andre kreditinstitutter og Nationalbanken I alt Likviditet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed Beløb i kr Minimumskrav i henhold til Likviditet i alt Overskydende likviditet til 152-grænse Overdækningsprocent i forhold til 152-grænsen 274,4% Krav i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50% Overskydende likviditet i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50% Funding af andelskassens udlån sker væsentligst via indlånsporteføljen. Som det fremgår af tabellen, sker den korte placering af likvide midler (restløbetid under 1 år) gennem andelskassens indskud i Danmarks Nationalbank, korte udlånsforretninger til andre pengeinstitutter og via andelskassens beholdning af likvide obligationer. Funding fra andre kreditinstitutter over 1 år (t.kr ) er knyttet til specifikke udlånsengagementer og følger løbetiden på disse. 8

9 6. Basiskapital De enkelte delelementer i andelskassens basiskapital er vist i følgende skema: Opgørelse af basiskapital pr. 28. december 2012 Beløb i kr. Beløb i kr. 1. Kernekapital: Andelskapital Reserver Overført overskud eller underskud og årets løbende overskud Primære fradrag i kernekapital: Udskudte aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital: Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelse Medregnet supplerende kapital (fra punkt 8) Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Basiskapital efter fradrag Hybrid kernekapital Om den hybride kernekapital kan yderligere oplyses: At den er oprettet i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed 132. og at hele det indskudte beløb, i alt kr er konverteret til andelskapital som fastsat i låneaftalerne, den Konverteringen er sket til den kurs for andelskapital, der er fastsat af andelskassen og gældende på det tidspunkt, hvor konverteringen er sket. For den konverterede kapital gælder bestemmelserne om andelskapital i andelskassens vedtægter. 9

10 7. SOLVENSBEHOV 8+ model Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre, at andelskassen har en tilstrækkelig basiskapital. Bestyrelsen og direktionen skal endvidere opgøre andelskassens individuelle solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen har senest i forbindelse med behandlingen af årsrapporten for 2012 drøftet niveauet for den tilstrækkelige basiskapital samt det individuelle solvensbehov. Næste ordinære behandling er aftalt til august måned 2013 i forbindelse med behandlingen af halvårsrapporten for Solvensbehovet vil derudover blive fulgt løbende og blive justeret, hvis udsving i de parametre, der indgår i den valgte model, giver anledning hertil. Ledelsen har valgt, at der ved opgørelsen af Merkurs solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter (version 18. december 2012). Det er ledelsens vurdering, at Merkur ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledning fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække andelskassens risici. I den metode Merkur anvender til at opgøre solvensbehovet afsættes der kapital til afdækning af minimumskravet på 8% og tillæg til dette beløb indenfor følgende risikoområder: Svag indtjening Høj vækst i udlån 4 kreditrisikoområder 3 markedsrisikoområder Likviditets risiko Operationel risiko samt Eventuelle tillæg som følge af lovkrav Den første del af modellen er udelukkende en beregning af søjle I kravet på 8%. Beløbet beregnes med basis i vægtede poster per ultimo Herefter gennemgås de ovennævnte risikoområder for at vurdere om der er behov for yderligere solvensbehov ( søjle II kravet ) Hvis der påvises et yderligere behov vil der fremkomme et tillæg til de 8%: Svag indtjening: Høj vækst i udlån: Såfremt basisindtjeningen er under 1% i forhold til udlån og garantier (minimumskrav for pengeinstitutter i gruppe 2-4) skal tillægget udregnes som den manglende sum for at opnå 1% dog max 1%. Såfremt den forventede stigning i udlån er større end 10% skal der afsættes 8% af den yderligere låneaktivitet med udgangspunkt i en risikovægtning af væksten. 4 kreditrisikoområder: a. Kreditrisiko for store kunder med finansielle problemer. Der skal foretages en reservation af et forsigtigt skønnet muligt tab ved afvikling af engagementer med kunder med finansielle problemer. Store kunder er kunder, der udgør mere end 2% af instituttets basiskapital. Disse engagementer skal som minimum omfatte Finanstilsynets bonitetskategorier 1 og 2c (Merkurs bonitetskoder 1, 2 og 3). Der hensættes kapital til afdækning af blanko på engagementerne. b. Øvrige kreditrisici. Under dette punkt vurderes kunder under 2% af basiskapitalen hvorpå kreditrisikoen ikke skønnes afdækket af søjle I kravet. Øvrige kreditrisici kan omfatte særligt risikofyldte brancher, lande eller på særlige områder, hvor der kan være en forhøjet risiko i forhold til søjle I kravet. 10

11 c. Koncentration, store engagementer. De 20 største engagementers andel af den samlede engagementsmasse. Der afsættes kapital i forhold til det beløb de 20 største engagementer overstiger 4% af den samlede engagementsmasse. d. Koncentration, branchefordeling. Der beregnes en forholdsmæssig større kapital ved stigende branchekoncentrationer på mellem 0,8% og 4% såfremt det af Finanstilsynet anbefalede Herfindahl Hirschman indeks (HHI) overstiger 20%. For begge koncentrationer (c og d) medtages 50% af de beregnede tillæg i I 2014 medtages tillæggene fuldt ud. 3 markedsrisikoområder: a. Renterisiko. Der afsættes kapital såfremt den renterisiko indenfor handelsbeholdningen, som direktionsinstruksen tillader, overstiger 5% Desuden afsættes kapital, hvis renterisikoen udenfor handelsbeholdningen overstiger 2%. b. Aktierisiko. Der afsættes kapital af den del af aktiebeholdningen der overstiger 50% af basiskapitalen. Beløbet beregnes som 40% af det beløb, som overstiger de 50%. c. Valutarisiko. Der beregnes et tillæg, hvis valutapositionen overstiger 10% af kernekapitalen. Tillægget er som udgangspunkt 30% af beløbet udover de 10%. Likviditets risiko: Operationel risiko: Eventuelle tillæg som følge af lovkrav: Der skal afsættes kapital til dækning af meromkostninger ved fremskaffelse af likviditet i stressede situationer. Dette gælder særligt, hvis man er afhængig af indlån fra såkaldte professionelle aktører, hvilket Merkur ikke er. Stress perioden skal omfatte ét år og skal afdække, om der er behov for at iværksætte beredskabsplanen. Beløbet, der skal afsættes, er 2,5% af det fundne behov i.h.t. stresstesten til dækning af en forventet merrente. En række organisatoriske og styringsmæssige risikoområder skal vurderes for at konstatere om der samlet er en forøget operationel risiko i instituttet. Lokale Pengeinstitutter har foreslået 7 områder, der skal vurderes, og Merkur har besluttet at der skal afsættes yderligere kapital såfremt 3 eller flere af disse 7 områder udgør en forøget risiko for Merkur. Udover de ovenstående punkter skal det altid vurderes, om der er særlige lovkrav, der kunne udløse en forøget risiko. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Merkurs opfattelse dækkende for alle de risikoområder lovgivningen kræver, at andelskassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen i Merkur har besluttet, at andelskassen påtager sig. Direktionen og bestyrelsen har endvidere vurderet, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Merkur en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. 11

12 Risikoområder Tilstrækkelig basiskapital Solvensbehovet Kr. % Søjle I krav ,0 Indtjening 0 0,0 Udlånsvækst 0 0,0 Kreditrisici ,5 Markedsrisici 0 0,0 Likviditetsrisici 0 0,0 Operationelle risici 0 0,0 Lovbestemte tillæg 0 0,0 Total ,5 Opgørelse af overdækning Basiskapital ,6 Solvensbehov ,5 Overdækning ,1 Solvensbehov og solvensoverdækning Merkur har opgjort solvensoverdækningen til 4,1% point ud fra et solvensbehov på 10,5% og en faktisk solvensprocent på 14,6%. Solvensoverdækningen anses for at være tilstrækkelig. Solvensoverdækningen vil kunne sikre andelskassens fortsatte drift og medvirke til Merkurs fortsatte udvikling. Indtjening Den fremtidige indtjening overstiger minimumskravet mere end 100% og derfor er der ikke behov for at afsætte yderligere kapital. Udlånsvækst Merkur forventer ikke at overstige 10% i udlånsvækst indenfor det kommende år, og der er derfor ikke behov for yderligere kapital til at afdække udlånsvækst. Kreditrisici Kreditrisikoen er andelskassens største risikoområde. Til at afdække risikoen på store kunder med finansielle problemer har ledelsen vurderet et muligt tab på i alt 17 af de kunder, hvis engagementer overstiger 2% af basiskapitalen. Det er forsigtigt vurderet, at der er behov for at afsætte 29,4 mio. kr. til at afdække risikoen for tab, såfremt disse engagementer skal afvikles. Da de 20 største engagementer overstiger mindsteniveauet på 4% med 11% afsættes der et beløb på 2,8 mio. kr. til at afdække denne koncentrationsrisiko. Endelig afsættes der 4,3 mio. kr. for at afdække risikoen på den erhvervsmæssige koncentration, idet gruppen øvrige erhverv overstiger de øvrige erhvervsgrupper med mellem 20% og 25% af samme. Herved udløses der et tillæg på 0,8%. Det samlede afsatte beløb på kreditrisiko- området er 36,5 mio. kr. svarende til 2,5% af basiskapitalen., Markedsrisici Da Merkur har en restriktiv investeringspolitik væsentligt under de maksimale risikoniveauer indenfor Søjle I er der ikke behov for reservation indenfor dette område. 12

13 Likviditetsrisiko Merkurs likviditet ligger væsentligt over det overdækningskrav på 50% i forhold til lovens minimumskrav, bestyrelsen har fastsat. Likviditeten udgør 860 mio. kr. per 28. december Likviditetskravet er opgjort til 230 mio. kr. og overdækningen er således på 630 mio. kr. eller 274%. Af likviditetsreserven udgør faciliteter stillet til rådighed fra finansielle aktører kun 5 mio. kr. og overdækningen kan således modstå at Merkurs kunder trækker alle midler, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden, ud og stadig have en likviditetsreserve på 270 mio. kr. hvilket svarer til, at dækkede indlån yderligere kan reduceres med 15%. Operationelle risici Under denne kategori skal der afsættes kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige og mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Der findes forretningsgange, kontrolprocedurer og IT systemer på alle væsentlige områder, og det er derfor ledelsens opfattelse, at der ikke er behov for at afsætte yderligere kapital til dette område. Øvrige forhold Ledelsen har vurderet, at der ikke er øvrige forhold, der nødvendiggør et forhøjet solvenskrav. Praktisk solvensopgørelse Beregning af risikovægtede poster efter kategorier Skemaet nedenfor viser andelskassens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkel eksponeringskategori. Beløb i kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Centralregeringer eller centralbanker 0 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 0 Offentlige enheder 0 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 Internationale organisationer 0 0 Institutter Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Dækkede obligationer Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v. 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart I alt risikovægtede eksponeringer

14 Interne rating-baserede metoder Andelskassen anvender ikke en intern model til opgørelse af kreditrisikoen, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. 8 pct. af de risikovægtede poster med markedsrisiko. Skemaet nedenfor viser andelskassens solvenskrav til markedsrisici. Risikovægtede poster med markedsrisiko pr. 28. december 2012 Beløb i kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkravet (8% af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger 0 0 Valutakursrisiko Råvarerisiko 0 0 Interne modeller 0 0 I alt vægtede poster med markedsrisiko Solvenskrav for operationel risiko Solvenskravet for operationel risiko beregnes i overensstemmelse med basisindikatormetoden. Basisindikatoren defineres som et treårigt gennemsnit af nettorenteindtægter og ikkerenterelaterede nettoindtægter. Operationel risiko Beløb i kr. Risikovægtede poster Kapitalkrav (8% af eksponeringen) Operationel risiko I alt Modpartsrisiko Andelskassen anvender ikke kreditderivater til at afdække den del af kreditrisikoen, der vedrører modparten, og andelskassen har ingen transaktioner på dette område. Risikovægtede eksponeringer i alt. Beløb i kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) I alt risikovægtede eksponeringer efter kategorierne I alt vægtede poster med markedsrisiko I alt operationel risiko Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden I alt Basiskapital efter fradrag Solvensprocent 14,6% 14

15 8. Lovbestemte krav Andelskassen skal hermed oplyse, at andelskassens solvenskrav er lovens minimum på 8% af de risikovægtede poster. Andelskassen har ikke fået fastsat et individuelt solvenskrav og har ikke fået påbud om et højere solvenskrav end lovens minimum. Derudover skal andelskassen oplyse, at minimumskapitalkrav i henhold til lovgivningen udgør t.kr. 9. Solvensprocent og basiskapital Andelskassens overdækning / kapitalforhold Basiskapital efter fradrag tkr. Tilstrækkelig basiskapital tkr. Solvensprocent 14,6% Solvensbehov 10,5% Solvensoverdækning 4,1% 10. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Regnskabsmæssige definitioner samt beskrivelse af anvendte metoder. Under henvisning til punkt 12, litra a i bilag 20 til kapitaldækningsbekendtgørelsen og under henvisning til at andelskassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) henvises til - for så vidt angår definitionen af værdiforringede fordringer som fordringer, hvorpå der er individuelt nedskrevet inklusiv de fordringer, som er taget ud af en gruppe og individuelt vurderet og nedskrevet iflg. regnskabsbekendtgørelsens 51: 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering) jf. 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf for så vidt angår definitionen af misligholdte fordringer i forhold til punkt 12, litra a kan vi henvise til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 20 og 21 (poster med restance): 20. Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides 21. Ved væsentlig. jf pkt. 20 forstås, at det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. 5. stk 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed udgør kr. eller mere for så vidt angår detaileksponeringer og kr. for alle andre eksponeringer, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber, Definition af sikkerhed i fast ejendom iflg. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 9. Andelskassen kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt: A. Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne. B. Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne 15

16 til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. Andelskassen kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter følgende regler: a) 35% vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80% af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 80% af seneste offentlige ejendomsvurdering. b) 35% vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse inden for 60% af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 60% af seneste offentlige ejendomsvurdering. c) 50% vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor-, forretnings-, landbrugsejendomme, skovbrug samt gartnerier beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50% af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80% af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori. En stor del af de øvrige eksponeringer er også sikret ved pant i fast ejendom uden at opfylde ovennævnte definition. Det gælder f.eks. pant ud over 80% af værdien af boligejendomme og pant i institutions- og erhvervsejendomme. Disse eksponeringer indgår i de øvrige eksponeringskategorier. Eksponeringer efter nedskrivning før kreditrisikoreduktion Følgende tabel viser eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser. Eksponeringer efter værdiregulering og Beløb i kr. hensættelser Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Kreditinstitutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Dækkede obligationer Erhvervsvirksomheder mv. med en kortsigtet kreditvurdering 0 Kollektive investeringsordninger 0 Andre eksponeringer I alt eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser

17 Eksponeringernes gennemsnitlige værdi Eksponeringernes gennemsnitlige værdi i 2012 For de forskellige eksponeringskategorier vises de risikovægtede beløb for hver eksponeringskategori for de seneste 4. kvartaler Gennemsnit Beløb i kr. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder Multilaterale udviklingsbanker Internationale organisationer Kreditinstitutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Dækkede obligationer Kortfristede kreditinstitut- og erhvervseksponeringer m.v Kollektive investeringsordninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart Fejleksponeringer I alt Geografisk fordeling af eksponeringerne Idet andelskassen har mere end 95% af eksponeringerne i Danmark er de pågældende oplysninger udeladt. 17

18 Branchefordeling af eksponeringerne Følgende tabel viser en branche fordeling af andelskassens eksponeringer, opdelt på de eksponeringskategorier, som er angivet i 9 i bekendtgørelsen for virksomheder som anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisiko. Beløb i kr. Regionale eller lokale myndig- Heder Central- Regeringer eller centralbanker Kreditinstitutter Erhvervs Virksomheder m.v. Detailkunder Sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Dækkende obligationer Andre eksponerin ger Offentlige myndigheder * Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirk, råstofudv. eller, gas, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Transport, post og telefon Kredit- og finansieringsvirk. samt forsikringsvirk Ejendomsadm., og - handel, forretningsservice Øvrige erhverv I alt erhverv Private * Danmarks statistik placerer skoler og institutioner, der får hovedparten af deres indtægter fra det offentlige i denne kategori. Andelskassen har ikke engagementer med egentlige offentlige myndigheder. Eksponering under kategorien Offentlige myndigheder er tidligere angivet under kategorien Øvrige erhverv. 18

19 Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne 3 mdr. Beløb i kr. Anfordring 0-3 mdr. - 1 år 1-5 år over 5 år Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder Multilaterale udviklingsbanker Internationale organisationer Kreditinstitutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Dækkede obligationer Erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering Kollektive investeringsordninger Andre eksponeringer Fejleksponeringer I alt

20 Fordeling af nedskrivninger og hensættelser Supplerende oplysninger vedrørende nedskrivninger/hensættelser fordelt efter kategorier og brancher. Beløb i kr. Centralregeringer eller central Banker Regional e eller lokale myndigheder Erhvervs virksom heder m.v. Detail Kunder Sikret ved pant i fast ejendom Kredit institutter Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Andre eksponeringer Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Fremstillingsvirk, råstofudv., el-, gas, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Information og kommunikation Transport, post og telefon Kredit- og finansieringsvirk. samt forsikringsvirk Ejendomsadm., og - handel, forretningsservice Fast Ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private