Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse

Transkript

1 Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse 2013

2 Indholdsfortegnelse A. RISIKORAPPORT OG SOLVENSBEHOV Side 0. Indledning 3 1. Anvendelsesområde 3 2. Målsætninger og risikopolitikker 3 3. Kreditrisiko 4 Markeds- og renterisiko 5 4. Ejendomsrisiko 6 5. Likviditetsrisiko 7 6. Basiskapital 8 7. Solvensbehov 8+ model Faktisk solvensopgørelse pr Kreditrisiko og udvandingsrisiko Kreditvurderingsbureauer Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Operationel risiko Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Oplysninger vedrørende securitiseringer Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Oplysninger vedrørende de kreditrisikoreducerende metoder Oplysninger om avancerende målemetoder til opgørelse af operationel risiko 25 B. SELSKABSLEDELSE I. Merkurs kommunikation og samspil med andelshavere og øvrige interessenter 27 II. Bestyrelsens opgaver og ansvar 28 III. Bestyrelsens sammensætning og organisering 30 IV. Bestyrelsens og direktionens vederlag 32 V. Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision 32

3 A. Risikooplysninger og solvensbehov for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 0. Indledning I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens 60 til 66 og bilag 20 har Merkur, Den Almennyttige Andelskasse (herefter kaldet andelskassen) oplysningsforpligtelser med hensyn til opgørelsen af kapitaldækningen. Oplysningsforpligtelsen, også kaldet Basel II, søjle 3 dækker over de finansielle risici og politikkerne for styring af finansielle risici. Det er hensigten, at offentliggørelseskravene skal øge gennemsigtigheden af institutternes risikoprofil og kapitalbehov. Her skal bemærkes, at Merkur i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen af i 63, stk. 2 har vurderet, at de offentliggjorte Søjle III oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af Merkurs risikoprofil. Andelskassen har valgt at offentliggøre denne risikorapport på sin hjemmeside Der er ikke revisionskrav til søjle 3-oplysningerne, men derimod et krav om, at pengeinstituttet skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revision af årsrapporten. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke revideret af ekstern revision. 1. Anvendelsesområde Denne rapport omfatter Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, der ikke har datterselskaber eller indgår i en koncern. 2. Målsætninger og risikopolitikker I forbindelse med driften er andelskassen eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Andelskassens samlede markedsrisiko omfatter renterisici og valutarisici. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser overfor andelskassen ikke skønnes at kunne inddrives på grund af kunders manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af andelskassens aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene. Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab. Endelig defineres den operationelle risiko som risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer eller som følge af menneskelige fejl eller eksterne hændelser. Andelskassens formål med sine politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor andelskassen er aktiv. Andelskassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere. Efterfølgende beskrives nærmere de forskellige risikotyper. 3

4 3.0 Kreditrisiko De væsentligste risici i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier. Andelskassen klassificerer kunderne i 7 kreditbonitetsgrupper. Denne klassifikation ajourføres løbende med informationer og data omkring kunderne, således vi har et ajourført billede af kundernes kreditværdighed. Klassifikationen er kompatibel med Finanstilsynets klassifikation. Alle engagementer større end kr. klassificeres. Klassifikationen af kunderne gennemføres løbende ved genforhandling af engagement eller ved at der observeres hændelser på kunden, der kan være overtræk/restancer og registreringer fra RKI. Klassifikationsmodellen er anvendt siden 2. halvår af 2012, og der følges løbende op på, at der Foretages klassificering af kunderne. Beskrivelse af sikkerhed I henhold til Merkurs kreditpolitik søges udlånet dækket af med sikkerhedsstillelse, hvilket som hovedregel sker ved pant i fast ejendom, løsøre og/ eller fordringer. Herudover tages der eventuelt sikkerhed i selskabers aktier/anparter, tilbagetrædelseserklæring samt kaution m.m. For udlån til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, biler og kautioner. For udlån til erhvervs- og institutionskunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer, kautioner, varelagre og debitorer samt driftsmateriel. Typer af sikkerheder, som anvendes på kundegrupperne private og erhverv kan opsummeres som følger: Privatkunder Erhvervs- og institutionskunder Ejendom X X Bankkonto X X Depot/Værdipapirer X X Køretøjer X X Driftsmateriel X Kaution/garanti X X Tilgodehavender X Sikkerheder i fast ejendom overvåges på et overordnet niveau gennem indhentning af aktuelle offentlige vurderinger. Indikerer disse oplysninger, at en gruppe af ejendomme kan være faldet i værdi, foretages en nøjere vurdering af de pågældende ejendommes værdi. Engagementer over 2,5 mio. kr. gennemgås årligt med en konkret vurdering af betalingsevne og sikkerheder. Engagementer under 2,5 mio. kr. bliver gennemgået stikprøvevis ved årligt krediteftersyn i afdelingerne. Kontrollen foretages bl.a. på overholdelse af kreditpolitik og opfølgning og styring. 4

5 3.1 Markedsrisici Andelskassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er at holde disse risici på et lavt niveau. Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassen regnskabsafdeling. Direktionen og bestyrelsen modtager løbende rapportering om udviklingen i markedsrisici Renterisiko Det er andelskassens politik at fastholde en lav renterisiko, og der forefindes ikke usædvanlige finansielle risici eller spekulationsforretninger. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i variable og fastforrentede obligationer. Det er besluttet af bestyrelsen at renterisikoen må udgøre 3,25% af kernekapitalen efter fradrag. Ultimo 2013 er kernekapitalen opgjort til t.kr Renterisikoen må være t.kr , og er for obligationer i handelsbeholdningen opgjort til t.kr Krav til renterisiko er dermed opfyldt. Derudover har andelskassen i begrænset omfang ydet lån med fast rente. Disse lån kan kun indfries til kurs 100, og der består således ikke risiko for indfrielse til underkurs. De fast forrentede lån udgør pr. ultimo december t.kr ud af andelskassens samlede udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris på t.kr eller 9,84%. Andelskassens samlede renterisiko er opgjort til t.kr Valutarisiko Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejde med Cultura Bank (Norge) og Ekobanken (Sverige) føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Derudover føres enkelte konti i andre hovedvalutaer. Det er andelskassens politik at tilstræbe en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner. Valutapositioner Beløb i kr Summen af lange nettopositioner: GBP 21 CHF 24 NOK 362 I alt lange nettopositioner 407 Summen af korte nettopositioner: USD 310 SEK 142 EUR I alt korte nettopositioner:

6 3.1.3 Aktierisiko Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, som der består et strategisk samarbejde med, eller hvor der i øvrigt er en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Andelskassens aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked. Andelskassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i DLR Kredit A/S, Værdipapircentralen A/S, Letpension A/S, Bankenes EDB Central, Bankernes Kontantservice A/S, Nets Holding A/S samt mindre kapitalandele i pengeinstitutter med en lignende profil som andelskassen. En specifikation af aktiebeholdningen kan findes i årsregnskabets note Ejendomsrisiko Andelskassen ønsker primært kun at besidde ejendomme til brug for bankdriften, og det er endvidere andelskassens målsætning at fastholde minimale ejendomsrisici. I forbindelse med nødlidende engagementer er der i 2013 overtaget 1 ejendom. Denne ejendom er solgt igen, på betinget købsaftale. Herudover er der solgt 2 ejendomme på betinget købsaftale til overtagelse i Herefter vil der restere 5 ejendomme. Beholdning af ejendomme pr : Basiskapital pr er opgjort til t.kr. Ejendomme i midlertidig besiddelse ,6% Investeringsejendomme: Investeringsejendom ,6% Totalt ejendomme ,0% Der er desuden overtaget andele i en vindmølle i forbindelse med afvikling af et engagement. Andelene er posteret under aktiver i midlertidig besiddelse. 5. Likviditetsrisiko Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges, så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Andelskassens bestyrelse har fastlagt et internt mål for minimumslikviditeten, der ligger 50% over likviditetskravet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed. 6

7 Fordeling af funding pr Beløb i kr. Procent fordeling Samlet ansvarlig kapital ,1% Øvrige passivposter ,4% Indlån og anden gæld på anfordring ,5% Indlån og anden gæld over 1 år ,7% Gæld til kreditinstitutter på anfordring ,3% Gæld til kreditinstitutter over 1 år ,8% Gæld til centralbanker ,3% I alt samlet balancesum ,0% Den korte funding i andre kreditinstitutter (restløbetid under 1 år) Kan afdækkes således: Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i centralbanker Indskudsbeviser i centralbanker 0 Tilgodehavende hos kreditinstitutter på anfordring Obligationer til dagsværdi Obligationer til amortiseret kostpris Trækningsrettigheder i andre kreditinstitutter og Nationalbanken I alt Likviditet efter 152 i Lov om Finansiel Virksomhed Beløb i kr Minimumskrav i henhold til Likviditet i alt Overskydende likviditet til 152-grænse Overdækningsprocent i forhold til 152-grænsen 279,2% Krav i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50% Overskydende likviditet i forhold til egen overdækningsmålsætning på 50% Funding af andelskassens udlån sker væsentligst via indlånsporteføljen. Som det fremgår af tabellen, sker den korte placering af likvide midler (restløbetid under 1 år) gennem andelskassens indskud i Danmarks Nationalbank, korte udlånsforretninger til andre pengeinstitutter og via andelskassens beholdning af likvide obligationer. Funding fra andre kreditinstitutter over 1 år (t.kr ) er knyttet til specifikke udlånsengagementer og følger løbetiden på disse. 7

8 6. Basiskapital De enkelte delelementer i andelskassens basiskapital er vist i følgende skema: Opgørelse af basiskapital pr Beløb i kr. Beløb i kr. 1. Kernekapital: Andelskapital Overkurs ved emission Reserver Overført overskud eller underskud og årets løbende overskud Primære fradrag i kernekapital: Foreslået udbytte m.v. 0 Udskudte aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital 0 5. Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Kernekapital inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital: Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelse Medregnet supplerende kapital (fra punkt 8.) Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Basiskapital efter fradrag SOLVENSBEHOV 8+ model Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre, at andelskassen har en tilstrækkelig basiskapital. Bestyrelsen og direktionen skal endvidere opgøre andelskassens individuelle solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen har senest i forbindelse med behandlingen af årsrapporten for 2013 drøftet niveauet for den tilstrækkelige basiskapital samt det individuelle solvensbehov. Næste ordinære behandling er aftalt til august måned 2014 i forbindelse med behandlingen af halvårsrapporten for Solvensbehovet vil derudover blive fulgt løbende og blive justeret, hvis udsving i de parametre, der indgår i den valgte model, giver anledning hertil. Ledelsen har valgt, at der ved opgørelsen af Merkurs solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter (version 18. december 2012). Det er ledelsens vurdering, at Merkur ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledning fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække andelskassens risici. I den metode Merkur anvender til at opgøre solvensbehovet afsættes der kapital til afdækning af minimumskravet på 8% og tillæg til dette beløb indenfor følgende risikoområder: 8

9 Svag indtjening Høj vækst i udlån 4 kreditrisikoområder 3 markedsrisikoområder Likviditets risiko Operationel risiko samt Eventuelle tillæg som følge af lovkrav Den første del af modellen er udelukkende en beregning af søjle I kravet på 8%. Beløbet beregnes med basis i vægtede poster per ultimo Herefter gennemgås de ovennævnte risikoområder for at vurdere om der er behov for yderligere solvensbehov ( søjle II kravet ) Hvis der påvises et yderligere behov vil der fremkomme et tillæg til de 8%: Svag indtjening: Høj vækst i udlån: Såfremt basisindtjeningen er under 1% i forhold til udlån og garantier (minimumskrav for pengeinstitutter i gruppe 2-4) skal tillægget udregnes som den manglende sum for at opnå 1% dog max 1%. Såfremt den forventede stigning i udlån er større end 10% skal der afsættes 8% af den yderligere låneaktivitet med udgangspunkt i en risikovægtning af væksten. 4 kreditrisikoområder: a. Kreditrisiko for store kunder med finansielle problemer. Der skal foretages en reservation af et forsigtigt skønnet muligt tab ved afvikling af engagementer med kunder med finansielle problemer. Store kunder er kunder, der udgør mere end 2% af instituttets basiskapital. Disse engagementer skal som minimum omfatte Finanstilsynets bonitetskategorier 1 og 2c (Merkurs bonitetskoder 1, 2 og 3). Der hensættes kapital til afdækning af blanko på engagementerne. b. Øvrige kreditrisici. Under dette punkt vurderes kunder under 2% af basiskapitalen hvorpå kreditrisikoen ikke skønnes afdækket af søjle I kravet. Øvrige kreditrisici kan omfatte særligt risikofyldte brancher, lande eller på særlige områder, hvor der kan være en forhøjet risiko i forhold til søjle I kravet. c. Koncentration, store engagementer. De 20 største engagementers andel af den samlede engagementsmasse. Der afsættes kapital i forhold til det beløb de 20 største engagementer overstiger 4% af den samlede engagementsmasse. d. Koncentration, branchefordeling. Der beregnes en forholdsmæssig større kapital ved stigende branchekoncentrationer på mellem 0,8% og 4% såfremt det af Finanstilsynet anbefalede Herfindahl Hirschman indeks (HHI) overstiger 20%. For begge koncentrationer (c og d) medtages 50% af de beregnede tillæg i I 2014 medtages tillæggene fuldt ud. 3 markedsrisikoområder: a. Renterisiko. Der afsættes kapital såfremt den renterisiko indenfor handelsbeholdningen, som direktionsinstruksen tillader, overstiger 5% Desuden afsættes kapital, hvis renterisikoen udenfor handelsbeholdningen overstiger 2%. 9

10 b. Aktierisiko. Der afsættes kapital af den del af aktiebeholdningen der overstiger 50% af basiskapitalen. Beløbet beregnes som 40% af det beløb, som overstiger de 50%. c. Valutarisiko. Der beregnes et tillæg, hvis valutapositionen overstiger 10% af kernekapitalen. Tillægget er som udgangspunkt 30% af beløbet udover de 10%. Likviditets risiko: Operationel risiko: Eventuelle tillæg som følge af lovkrav: Der skal afsættes kapital til dækning af meromkostninger ved fremskaffelse af likviditet i stressede situationer. Dette gælder særligt, hvis man er afhængig af indlån fra såkaldte professionelle aktører, hvilket Merkur ikke er. Stress perioden skal omfatte ét år og skal afdække, om der er behov for at iværksætte beredskabsplanen. Beløbet, der skal afsættes, er 2,5% af det fundne behov i.h.t. stresstesten til dækning af en forventet merrente. En række organisatoriske og styringsmæssige risikoområder skal vurderes for at konstatere om der samlet er en forøget operationel risiko i instituttet. Lokale Pengeinstitutter har foreslået 7 områder, der skal vurderes, og Merkur har besluttet at der skal afsættes yderligere kapital såfremt 3 eller flere af disse 7 områder udgør en forøget risiko for Merkur. Udover de ovenstående punkter skal det altid vurderes, om der er særlige lovkrav, der kunne udløse en forøget risiko. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Merkurs opfattelse dækkende for alle de risikoområder lovgivningen kræver, at andelskassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen i Merkur har besluttet, at andelskassen påtager sig. Direktionen og bestyrelsen har endvidere vurderet, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Merkur en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. 10

11 Risikoområder Tilstrækkelig basiskapital Solvensbehovet Kr. % Søjle I krav ,0 Indtjening 0 0,0 Udlånsvækst 0 0,0 Kreditrisici ,2 Markedsrisici ,1 Likviditetsrisici 0 0,0 Operationelle risici 0 0,0 Lovbestemte tillæg 0 0,0 Total ,3 Opgørelse af overdækning Basiskapital ,4 Solvensbehov ,3 Overdækning ,1 Solvensbehov og solvensoverdækning Merkur har opgjort solvensoverdækningen til 4,1% point ud fra et solvensbehov på 10,3% og en faktisk solvensprocent på 14,4%. Solvensoverdækningen anses for at være tilstrækkelig. Solvensoverdækningen vil kunne sikre andelskassens fortsatte drift og medvirke til Merkurs fortsatte udvikling. Indtjening Den fremtidige indtjening overstiger minimumskravet mere end 100% og derfor er der ikke behov for at afsætte yderligere kapital. Udlånsvækst Merkur forventer ikke at overstige 10% i udlånsvækst indenfor det kommende år, og der er derfor ikke behov for yderligere kapital til at afdække udlånsvækst. Kreditrisici Kreditrisikoen er andelskassens største risikoområde. Til at afdække risikoen på store kunder med finansielle problemer har ledelsen vurderet et muligt tab på i alt 18 af de kunder, hvis engagementer overstiger 2% af basiskapitalen. Det er forsigtigt vurderet, at der er behov for at afsætte 11,2 mio. kr. til at afdække risikoen for tab, såfremt disse engagementer skal afvikles. Da de 20 største engagementer overstiger mindsteniveauet på 4% med 22% afsættes der et beløb på 4,4 mio. kr. til at afdække denne koncentrationsrisiko. Endelig afsættes der 18,7 mio. kr. for at afdække risikoen på den erhvervsmæssige koncentration, idet gruppen øvrige erhverv overstiger de øvrige erhvervsgrupper med mellem 25% og 30% af samme. Herved udløses der et tillæg på 0,016%. Det samlede afsatte beløb på kreditrisiko- området er 34,2 mio. kr. svarende til 2,2% af basiskapitalen. 11

12 Markedsrisici Da Merkur har en restriktiv investeringspolitik vedrørende obligationer som er væsentligt under de maksimale risikoniveauer indenfor Søjle I, er der ikke behov for reservation indenfor handelsbeholdningen af obligationer. På positionen udenfor handelsbeholdningen af obligationer er renterisikoen kun 1,3 t.kr. Udenfor handelsbeholdningen indgår ligeledes positioner fra posterne gæld til kreditinstitutter, kunders indlån og efterstillede kapitalindskud, hvor renten er fastlåst i aftaleperioden. Disse beløb udgør tilsammen minus t.kr. Netto udgør renterisikoen for beholdningerne udenfor handelsbeholdningen t. kr., hvorfor der afsættes 200% eller 2,1 mio. kr. Likviditetsrisiko Merkurs likviditet ligger væsentligt over det overdækningskrav på 50% i forhold til lovens minimumskrav, bestyrelsen har fastsat. Likviditeten udgør 970 mio. kr. per 30. december Likviditetskravet er opgjort til 255 mio. kr. og overdækningen er således på 714 mio. kr. eller 280 %. Af likviditetsreserven udgør faciliteter stillet til rådighed fra finansielle aktører kun 5 mio. kr. og overdækningen kan således modstå at Merkurs kunder trækker alle midler, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden, ud og stadig have en likviditetsreserve på 270 mio. kr. hvilket svarer til, at dækkede indlån yderligere kan reduceres med 13 % inden lovgivningens krav til likviditet er nået. Andelskassens samlede indlån kan derfor tåle at blive reduceret med 35%, uden der er behov for at få tilført yderligere likviditet. Operationelle risici Under denne kategori skal der afsættes kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige og mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Der findes forretningsgange, kontrolprocedurer og IT systemer på alle væsentlige områder, og det er derfor ledelsens opfattelse, at der ikke er behov for at afsætte yderligere kapital til dette område. Øvrige forhold Ledelsen har vurderet, at der ikke er øvrige forhold, der nødvendiggør et forhøjet solvenskrav. 12

13 8.0 Faktisk solvensopgørelse pr Beregning af risikovægtede poster efter kategorier Skemaet nedenfor viser andelskassens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkel eksponeringskategori. Beløb i kr. Risikovægtet eksponering Kapitalkrav (8% af eksponeringen) Centralregeringer eller centralbanker 0 0 Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder 0 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 0 Internationale organisationer 0 0 Institutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Dækkede obligationer Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v 0 0 Kollektive investeringsordninger 0 0 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart I alt risikovægtede eksponeringer Interne rating-baserede metoder Andelskassen anvender ikke en intern model til opgørelse af kreditrisikoen, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. 8 pct. af de risikovægtede poster med markedsrisiko. Skemaet nedenfor viser andelskassens solvenskrav til markedsrisici. Risikovægtede poster med markedsrisiko pr Beløb i kr. Risikovægtet eksponering Kapitalkrav (8% af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger 0 0 Valutakursrisiko Råvarerisiko 0 0 Interne modeller 0 0 I alt vægtede poster med markedsrisiko Solvenskrav for operationel risiko Solvenskravet for operationel risiko beregnes i overensstemmelse med basisindikatormetoden. Basisindikatoren defineres som et treårigt gennemsnit af nettorenteindtægter og ikkerenterelaterede nettoindtægter. 13

14 Operationel risiko Beløb i kr. Risikovægtet post Kapitalkrav (8% af eksponeringen) Operationelle risici i alt Modpartsrisiko Andelskassen anvender ikke kreditderivater til at afdække den del af kreditrisikoen, der vedrører modparten, og andelskassen har ingen transaktioner på dette område. Risikovægtede eksponeringer, i alt Beløb i kr. Risikovægtet eksponering Kapitalkrav (8% af eksponeringen) I alt risikovægtede eksponeringer efter kategorierne I alt vægtede poster med markedsrisiko I alt operationelle risiko Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden I alt Basiskapital efter fradrag Solvensprocent 14,4% 14

15 8.1 Lovbestemte krav Andelskassen skal hermed oplyse, at andelskassens solvenskrav er lovens minimum på 8% af de risikovægtede poster. Andelskassen har ikke fået fastsat et individuelt solvenskrav og har ikke fået påbud om et højere solvenskrav end lovens minimum. Derudover skal andelskassen oplyse, at minimumskapitalkrav i henhold til lovgivningen udgør t.kr. 8.2 Solvensprocent og basiskapital Andelskassens overdækning / kapitalforhold Basiskapital efter fradrag t.kr. Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensprocent 14,4% Solvensbehov 10,3% Solvensoverdækning 4,1% 9. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Regnskabsmæssige definitioner samt beskrivelse af anvendte metoder. Under henvisning til punkt 12, litra a i bilag 20 til kapitaldækningsbekendtgørelsen og under henvisning til at andelskassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen) henvises til - for så vidt angår definitionen af værdiforringede fordringer som fordringer, hvorpå der er individuelt nedskrevet inklusiv de fordringer, som er taget ud af en gruppe og individuelt vurderet og nedskrevet iflg. regnskabsbekendtgørelsens 51: Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering) jf. 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf for så vidt angår definitionen af misligholdte fordringer i forhold til punkt 12, litra a kan vi henvise til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 3, punkt 20 og 21 (poster med restance): 20. Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides 21. Ved væsentlig, jf pkt. 20 forstås, at det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. 5. stk 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed udgør kr. eller mere for så vidt angår detaileksponeringer* og kr. for alle andre eksponeringer, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber *Ved detailkunder forstås i denne sammenhæng engagementer under 1 mio. euro, Erhvervsengagementer er engagementer over 1 mio. Euro. 15

16 Definition af sikkerhed i fast ejendom iflg. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 9. Andelskassen kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt: A. Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne. B. Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. Andelskassen kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter følgende regler: a) 35% vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80% af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 80% af seneste offentlige ejendomsvurdering. b) 35% vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse inden for 60% af den til enhver tid gældende ejendomsværdi eller 60% af seneste offentlige ejendomsvurdering. c) 50% vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor-, forretnings-, landbrugsejendomme, skovbrug samt gartnerier beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50% af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80% af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori. En stor del af de øvrige eksponeringer er også sikret ved pant i fast ejendom uden at opfylde ovennævnte definition. Det gælder f.eks. pant ud over 80% af værdien af boligejendomme og pant i institutions- og erhvervsejendomme. Disse eksponeringer indgår i de øvrige eksponeringskategorier. 16

17 Eksponeringer efter nedskrivning før kreditrisikoreduktion Følgende tabel viser eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser. Beløb i kr. Eksponeringer efter værdiregulering og hensættelser Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Institutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Dækkede obligationer Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v 0 Kollektive investeringsordninger 0 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart I alt risikovægtede eksponeringer Eksponeringernes gennemsnitlige værdi Eksponeringernes gennemsnitlige værdi. For de forskellige eksponeringskategorier vises de risikovægtede beløb for hver eksponeringskategori for de seneste 4. kvartaler Beløb i kr. 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2013 Gennemsnit Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder Multilaterale udviklingsbanker Internationale organisationer Institutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Dækkede obligationer Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v Kollektive investeringsordninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart Fejleksponeringer I alt Geografisk fordeling af eksponeringerne Idet andelskassen har mere end 95% af eksponeringerne i Danmark er de pågældende oplysninger udeladt. 17

18 Branchefordeling af eksponeringerne Følgende tabel viser en branche fordeling af andelskassens eksponeringer, opdelt på de eksponeringskategorier, som er angivet i 9 i bekendtgørelsen for virksomheder som anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisiko. Hele kr. Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Erhvervsvirks omheder m.v. Sikret ved pant i fast ejendom Eksponerin ger hvorpå der er restance eller overtræk Dækkende obligationer Andre eksponeringer Institutter Detaillkunder Offentlige myndigheder Landbrug, jagt skovbrug og fiskeri Fremstillingsvir k, råstofudv., el-, gas, vandog varmeværker Bygge- og anlægsvirksom hed Handel, restaurationsog hotelvirksomhe d Transport, post og telefon Finansieringsvir ksomhed samt forsikringsvirks omhed Ejendomsadm., og - handel, forretningsservi ce Øvrige erhverv Skoler og børnehaver I alt erhverv Private

19 Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne. ex uudnyttede kredittilsagn og ex garantier Fordeling af eksponeringernes restløbetid, opdelt på eksponeringskategorierne. Beløb i kr. Anfordring 0-3 mdr 3 mdr. - 1 år 1-5 år over 5 år Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Offentlige enheder Multilaterale udviklingsbanker Internationale organisationer Institutter Erhvervsvirksomheder m.v incl. skoler m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller Dækkede obligationer Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v Kollektive investeringsordninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart Fejleksponeringer I alt

20 Fordeling af nedskrivninger og hensættelser Hele kr. Centralr ege ringer eller centralb anker Regional eller lokale myndig heder Insti tut ter Erhvervsvirksom heder m.v. Detail kunder Sikret ved pant i fast ejend om Ekspone ringer hvorpå der er restance eller overtræk Dækken de obligati on Offentlige myndigheder Landbrug, jagt og skovbrug og 0 0 fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Skole og børnehaver I alt erhverv Private And re pos ter 20

21 Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger Beløb i kr. Individuelle nedskrivninger/- hensættelser Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Nedskrivninger/ hensættelser på tilgodehavende hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko Udlån Udlån Garantidebitorer Garantidebitorer Udlån Garantidebitorer A. Akkumulerede nedskrivninger / hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året: 1. Valutakursregulering Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser/ foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller den er reduceret Andre bevægelser Værdiregulering af overtagne aktiver Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat B. Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer (A ) C. Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger-/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Endelig tabt (afskrevet.) A. Endeligt tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat B. Indgået på tidligere afskrevne fordringer Oversigten omfatter både individuelle og gruppevise nedskrivninger. Gruppevise nedskrivninger på erhverv er medtaget under øvrige erhverv. Den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, opdelt geografisk Idet den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer i Danmark udgør mindre end 95 % af den samlede værdi af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer er de pågældende oplysninger udeladt. 21

22 10. Kreditvurderingsbureauer Andelskassen benytter ikke eksterne kreditvurderingsbureauer til beregning af størrelsen på risikovægtede eksponeringer. 11. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-Metoden Andelskassen anvender ikke den interne rating-baserede metode til opgørelse af kreditrisiko. 12. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen Andelskassens markedsrisiko på gældsinstrumenter, aktier, kollektive investeringsforeninger, råvarer og valuta beregnes og rapporteres løbende til direktion og bestyrelse. Den samlede eksponering i markedsrisikoinstrumenter, som reguleres af bestyrelsens instruks til direktionen, rapporters løbende til styring og overholdelse af grænser. I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at pengeinstituttet særskilt skal oplyse solvenskravene for en række risici under markedsrisikoområdet. Solvenskrav opdelt efter risici Opgørelse af solvenskravene vedrørende de respektive risici: Kapitalkrav, Beløb i kr. Vægtede beløb 8% Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Poster med positionsrisiko: Aktier m.v Poster med positionsrisiko: Råvarer 0 0 Poster med valutaposition I alt vægtede poster med markedsrisiko Poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko og poster med optionstillæg Andelskassen har ingen poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko samt poster med optionstillæg i handelsbeholdningen. 13. Oplysninger om interne modeller (VaR-Modeller) Andelskasse anvender ikke interne modeller (VaR-Modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen. 14. Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Andelskassen anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15% af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Andelskassen gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt overfor vil der blive taget højde herfor under andelskassens opgørelse af solvensbehovet. Den operationelle risiko er efter godkendelse af regnskabet, beregnet til t.kr og kapitalkravet er t.kr

23 15. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Formål og oplysninger vedrørende aktier m.v. som ikke indgår i handelsbeholdningen Andelskassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, pension og forsikring samt betalingsformidling. Andelskassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I nogle af selskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Andelskassen regulerer på baggrund af den bogførte værdi af disse aktier kvartalvis afhængigt af hyppigheden af nye informationer om det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den seneste kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen Derudover har andelskassen erhvervet en række kapitalandele i udenlandske pengeinstitutter, som har en tilsvarende profil som andelskassen, og som der består en samarbejdsrelation til. Disse aktier påtænker andelskassen heller ikke at sælge og disse betragtes også som værende udenfor handelsbeholdningen. Følgende oplyses: Opgørelse over aktier der ikke indgår i handelsbeholdningen Navn Beløb i kr. Kursværdi Driftspåvirkning 2013 VP A/S 11 2 DMPD DLR Kredit A/S Let-P Holding A/S Folkesparekassen Triodosbank, Holland GLS Gemeinschaftsbank, Tyskland 39 1 Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland 1 0 Freie Gemeinschaftbank, Schweiz 24 0 Oikockredit, Holland 25 0 Cultura Sparebank, Norge Ekobanken, Sverige Shared Interest Society Ltd, England 18 0 SEFEA Societá Europea Finanz Solidarite International 28 0 Bankernes Kontantservice A/S Nets Holding A/S Merkur Udviklingslån A/S Banca Etica Bankernes EDB Central I alt Kapitalandele i associerede virksomheder: Plasticuros ApS I alt I alt aktier der ikke indgår i handelsbeholdningen

24 16. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Renterisiko for positioner uden for handelsbeholdningen Ved handelsbeholdningen forstås her andelskassens egenbeholdning af obligationer. Andelskassen har ikke en decideret handelsbeholdning. Omkring opgørelse af renterisikoen oplyses følgende: Renterisikoen opgøres for hvert gældsinstrument i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen som RR = NP (mv) * V (mod) Hvor RR = renterisikoen udtrykt som ændring i nettopositionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1% -point. NP (mv) = nettopositionens markedsværdi på opgørelsestidspunktet og V (mod ) = nettopositionens modificerede varighed. 0,01 dækker over, at renterisikoen beregnes for en generel renteændring på 1% -point. 17. Oplysninger vedrørende securitiseringer Andelskassen anvender ikke securitiseringer. 18. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Andelskassen anvender ikke den interne rating baserede metode til opgørelse af kreditrisiko, jf. 19 i kapitaldækningsbekendtgørelsen. 19. Oplysninger vedr. kreditrisikoreducerende metoder Politikker og procedurer Andelskassen anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Politikker og procedurer for værdiansættelse Andelskassen har via sine politikker og forretningsgange omkring sikkerhedsstillelser prioriteret at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedområder / hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer /gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier kun noterede aktier Investeringsforeningsbeviser Andelskassens forretningsgange sikrer en løbende daglig overvågning af sikkerhedernes realisations værdier. Finansiel sikkerhedsstillelse anvendes i begrænset omfang. Andelskassen yder ikke investerings-kreditter, hvor der lånes til investering mod pant i de købte værdipapirer. Beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse Andelskassen anvender den enkle metode om kreditrisikoreducerende teknik. Det medfører at andelskassen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 7, pkt er det anført hvilke finansielle sikkerheder andelskassen kan anvende under den enkle kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i bekendtgørelsen stilles krav om at de finansielle sikkerheder, der anvendes, skal være udstedt af en virksomhed eller land med en særlig god rating. Under hensyn til kapitaldækningsbekendtgørelsens afgrænsninger i bilag 7 kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som andelskassen modtager, opdeles i følgende hovedkategorier: 24

25 Indlånsmidler Obligationer/gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier kun noterede aktier Investeringsforeningsbeviser Indlånsmidler Der er her tale om kontante indlån i andelskassen eller kontantlignende instrumenter, som er i andelskassens besiddelse. Obligationer/gældsinstrumenter udstedt af stater samt af ratede og ikke ratede kreditinstitutter m.fl. Kun obligationer noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Aktier kun noterede aktier Kun aktier noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Investeringsforeningsbeviser Kun investeringsforeninger noteret på en anerkendt børs kan medregnes. Andelskassen anvender i overensstemmelse med reglerne i kapitalbekendtgørelsen finansielle sikkerheder til afdækning af sin kreditrisiko. Skemaet nedenfor viser for hver enkel eksponeringskategori sikkerhedernes dækning, dvs. den fuldt justerede størrelse af sikkerhederne inden for hver enkel eksponeringskategori. Den fuldt justerede størrelse af finansielle sikkerheder inden for hver enkel eksponeringskategori Beløb i kr. Centralregeringer eller centralbanker 0 Regionale eller lokale myndigheder 0 Offentlige enheder 0 Multilaterale udviklingsbanker 0 Internationale organisationer 0 Institutter 0 Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 0 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 0 Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v. 0 Kollektive investeringsordninger 0 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart. 0 I alt risikovægtede eksponeringer Hovedtyper af modparter i form af garantistiller og kreditderivater Andelskassen anvender ikke kreditderivater som kreditrisikoreducerende middel. Garantier eller kreditderivater Andelskassen benytter den enkle metode til opgørelse af de finansielle sikkerheder, og anvender derfor ikke volatilitetsjustering. Derfor er oplysningskravet ikke gældende for andelskassen. 20. Oplysninger om avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko Andelskassen anvender ikke avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko. Siden 1. januar 2008 har andelskassen anvendt basisindikatormetoden opgørelse af operationel risiko. 25

26 B. Selskabsledelse i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Indledning Det er enhver virksomheds forpligtelse at forholde sig til relationerne til ejerne, samfundet og interessenter. Herunder er det naturligvis væsentligt at forholde sig til og evt. justere måden virksomheden ledes på, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Der er i dag megen opmærksomhed omkring selskabsledelse, og finanskrisen har sat yderligere lys på måden finansielle virksomheder ledes. Der findes forskellige sæt anbefalinger, bl.a. fra det såkaldte Nørby-udvalg, ligesom Finansrådet har udgivet et ledelseskodeks, som dets medlemmer er forpligtede til at forholde sig til efter følg eller forklar princippet. Finansrådets ledelseskodeks er senest opdateret i efteråret Merkur er ikke medlem af Finansrådet og er derfor ikke bundet af disse anbefalinger. Vi finder det imidlertid naturligt at udarbejde et eget materiale omkring selskabsledelse i Merkur. Dokumentet er udarbejdet således, at det vil være muligt at foretage sammenligninger over til de andre nævnte sæt af anbefalinger. I det følgende kommer det bl.a. klart til udtryk, at andelskassen ikke ledes efter en shareholder value tilgang, hvor virksomhedens primære mål er at skabe værdi til sine ejere Andelskassen har et langt bredere formål. Nærværende dokument er inddelt i følgende afsnit: I. Merkurs kommunikation og samspil med andelshavere og øvrige interessenter II. Bestyrelsens opgaver og ansvar III. Bestyrelsens sammensætning IV. Bestyrelsens og direktionens vederlag V. Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision 26

27 I. Merkurs kommunikation og samspil med andelshavere og øvrige interessenter Hensigten med etableringen af andelskassen var for de første initiativtagere og andelshavere at skabe en pengeinstitutvirksomhed, der kunne bidrage til at påvirke samfundet i en mere bæredygtig, socialt ansvarlig og kulturelt mangfoldig retning. Dette er formuleret som andelskassens opgaver, der bl.a. kan læses i indledningen til årsrapporten og på Merkur/profil og målsætning. Andelskassen anerkender som pengeinstitut at have en konkret opgave og funktion i samfundet. Det er forbundet med et ansvar at forvalte opgaven og funktionen på en sådan måde, at andelskassen også kan løse sin opgave i fremtiden. Samtidig skal det tilstræbes, at andelshavere får en rimelig forrentning af deres kapital. Andelskassen anser interessenterne som væsentlige parter det være sig andelshavere, låntagere, indlånere, medarbejdere, forretningspartnere eller det omgivende samfund. Alle interessenter skal opleve samvirket med andelskassen som meningsfuldt, dette gælder også ud fra en økonomisk betragtning. Andelskassen ledes dermed ud fra en interessentskabsmodel stakeholder value frem for shareholder value. Det følger af denne sammenhæng, at andelskassens andelshavere har en langsigtet interesse i, at andelskassen fortsætter at bestå og kan udøve sin virksomhed. En investering i Merkur er langsigtet og sker med tanke på fortsat virksomhed og ikke i forventning om, at udenforstående parter kunne tænkes at afgive købstilbud på andelskassen. a. Transparens og kommunikation Andelskassen har gennemsigtighed som en kerneværdi. Andelshavere og kunder vil derfor kunne finde en lang række oplysninger tilgængelige på andelskassens hjemmeside, herunder oplysninger om virksomheder og institutioner, der har optaget lån. Andelskassen udgiver hvert kvartal kundemagasinet Pengevirke, der er en vigtig del af kommunikationen med andelshaverne og de øvrige interessenter. Merkurs bestyrelse har vedtaget en kommunikationspolitik, der forholder sig til både den interne og den eksterne kommunikation. Politikken understøtter andelskassens ønske om og tilstræber at kommunikere klart, professionelt og vedkommende med både medarbejdere, andelshavere og den omverden, som andelskassen er en del af. b. Oplysning og afgivelse af information, herunder årsrapporten Gennem åbenhed og en klar profil skal det sikres, at andelshavere og kunder kan bevare tilliden til andelskassen. Andelskassens årsrapport skal indeholde fyldestgørende information om såvel finansielle forhold som om den måde hvorpå andelskassen opfylder sine samfundsmæssige opgaver, således at andelshavere og kunder har en mulighed for at vurdere begge dele. Andelskassens årsrapport oversættes til engelsk af hensyn til andelskassens udenlandske samarbejdspartnere og andelshavere. Den engelske version er også tilgængelig på hjemmesiden. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse (og efter IAS-standarder). Dertil indeholder årsrapporten en lang række yderligere oplysninger, bl.a. om låneporteføljens sammensætning, et energi- og CO2 regnskab, samt et socialt regnskab. Andelskassen udarbejder desuden halvårsrapporter, som offentliggøres. Kvartalsrapporter udarbejdes til brug for bestyrelse og direktion, men andelskassen har indtil videre ikke fundet det relevant at offentliggøre disse. c. Relationer til andelshavere og samarbejdspartnere Andelskassens bestyrelse lægger stor vægt på en løbende dialog med andelshavere, kunder og samarbejdspartnere. Der udarbejdes halvårsrapporter, der sendes til et antal samarbejdspartnere. 27