FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVE. Af JUST HOLTEN
|
|
- Steffen Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVE Af JUST HOLTEN Siden dyrkning af nåletræ tog sin begyndelse i vort lands skovbrug for henved 200 år siden, har danske skovbrugere med virkelyst og sand eksperimentalglæde forsøgt kultivering af en lang række arter af nåletræer fra alle egne af kloden, der viser så nær overensstemmelse med vore klimatiske forhold, at en overføring kunne foretages med håb om held. Selvom en del af forsøgene naturligt måtte falde negativt ud, rummer danske skove dog idag en artsrigdom indenfor deres nåletræområder, der virker forbløffende ud fra den kendsgerning, at vor naturlige flora kun indeholder to coniferer, Tax og Ene, som i produktionsmæssig forstand neppe fortjener navn af træer. Ligeså sprudlende idérige vore skovbrugere har vist sig på nåletrædyrkningens område, ligeså trælsomt konservativt fremtræder vor løvskovdyrkning med hensyn til træartsvalg, og det skønt de oversøiske landes tempererede zoner viser en artsrigdom i deres løvtræskove, som nok kunne få fantasien til at spille. Dette gælder såvel Østasiens neppe udforskede skove, som nok endnu gemmer hemmeligheder for botanikeren og skovbrugeren, som det østlige Nordamerikas brogede løvskove, hvor ingen træstamme, der kan forvandles til dollars, er ukendt for skovens folk. Måske kan denne forskellige indstilling overfor de to hovedgrupper af skovtræer dog netop forklares ud fra den kendsgerning, at vore naturlige skove indeholdt en vis rigdom af løvtræarter, indblandet i bøge- og egeskovene havde vi Ask og Avnbøg, Ælm og Lind, Løn og Naur, Birk og Rødæl, Asp og Pil, her var arter for enhver jordbundsart og enhver terrænform, og problemet valg af træart til kultur behøvede derfor ikke sende fantasien på flugt til fjerne, fremmede lande. Kun to fremmede arter: den nordskandinaviske Hvidæl, som indførtes i slutningen af det 18. århundrede, og den østamerikanske Rødeg, som blev indbragt i vort skovbrug ca. 100 år senere, har vundet almindelig udbredelse i skovene.
2 Vedimportørerne og træindustriens folk har set anderledes på sagen. Mens man har hentet hele vor store nåletræimport fra Skandinaviens ensformige skove af Gran og Fyr, har der, skønt vore skove er i stand til at dække landets behov for hårdttræ, gennem århundreder fundet en indførsel sted af fremmede løvtræssorter, og det ikke blot af tropiske landes attråede sorter af ædeltræ, men også fra de tempererede zoners artsrige skove. I modsætning til skovene er vore haver og parker blevet det nye hjem for talrige fremmede løvtræarter, men hvorledes disse arter vil forme sig i skovbevoksning, og hvilke værdier de mulig vil kunne frembringe, derom har vi mærkeligt fattige erfaringer. Gennem de sidste to århundreder har dog enkelte af landets skovdyrkere forsøgsvis anvendt nogle flere fremmede løvtræer, og forskellige steder i landet kan vi finde vidnesbyrd om sådanne ældre og nyere forsøg. De fremmede løvtræarter i skovene er, foruden de to ovennævnte arter, der allerede er lyst i køn og kuld, arter som Ægte Kastanje, Robinie, Tulipantræ og forskellige Valnød- og Hickory former, alle producenter af værdifuldt ved, for en stor del sorter, som er genstand for industriel behandling, baseret på import. Også forskellige fremmede arter af Birk og Æ1 foruden Hvidæl er blevet plantet i de senere år, og hertil kommer Poppel- og Pileslægternes mangfoldighed af arter og uendelighed af krydsninger. Det er ikke og kan ikke være hensigten med denne lille opsats at give en omfattende redegørelse for det emne, som er angivet i den måske lidt for lovende titel, men kun at nævne nogle eksempler fra sjællandske skove, som er dem, der er forfatteren bedst bekendt eksempler, der måske er ukendte, men, som jeg håber, dog ikke uden interesse for mange af dette skrifts læsere, og som måske vil give en og anden skovbruger af fag lyst til fortsatte forsøg med træarter, der, særlig på grund af deres gode vedkvalitet, måske har krav på et beskedent herberg indenfor dansk løvskovbrug. Såvidt vor historiske viden rækker, må de ældste forsøg på dyrkning af fremmede løvtræer i Danmarks skove antages at hidrøre fra den braunschweigske forstmand, J. G. v. LANGENS virksomhed. Denne ejendommelige personlighed, der som ældre mand af kong Frederik den Femte blev indkaldt til Danmark for at bringe orden i driften af kongens skove, kom kun til at virke nogle få år efter 1763, men hans gerning fik stor betydning for de kongelige skove i de tre nordsjællandske amter, Kronborg, Frederiksborg og Københavns, -
3 skovene i Hirschholm amt var dengang ikke i kongens besiddelse og derigennem for hele Danmarks skovbrug, blandt andet derved, at han, som den første, anvendte udenlandske træarter i virkelig stort omfang. Af afgørende betydning blev vel kun indførelsen af nåletrædyrkningen, nærmere betegnet: dyrkningen af de fire mellemeuropæiske arter Rødgran, Ædelgran, Skovfyr og Lærk, men det skal ved denne lejlighed fremhæves, at v. LANGEN også anvendte fremmede løvtræer i skovkulturen, skønt denne kendsgerning blev så upåagtet og følgefattig, at den, selv indenfor skovbrugerkredse, om vel neppe glemt, dog kom til at stå i den dybe skygge af nåletrækulturens afgjort skelsættende betydning for skovbrugets udvikling og skovenes bidrag til den nationale produktion. De løvtræer, v. LANGEN anvendte i sine kulturer, var, foruden de hjemlige og Hvidællen, som han hentede fra Norge, først og fremmest Valnød, Hestekastanje og Ægte Kastanje. Af Valnødplanterne er der for længst intet spor tilbage, og Hestekastanjen, hvis ved er af liden værdi, har fået en yderst beskeden plads i skovbruget, indskrænket til, hvad der er plantet af skønhedshensyn eller på grund af frugternes værdi som føde for hjortevildt. En af de ældste Hestekastanjer (Aesculus Hippocastanum) i Dan marks skove er sikkert den, som står i Tinghus plantage, nær Mårum skovridergård, i den nordvestlige del af Gribskov. Denne»plantage«, som vel ikke direkte er v. LANGEN'S værk, idet den, såvidt det er oplyst, er udført et par år efter hans død, er særlig bekendt for sine store Lærke, der står indblandet i bøgeskov, men den har oprindelig indeholdt flere forskellige arter af både løv- og nåletræer, og den enlige gamle Hestekastanje er et af vidnerne herom. Den er, sine 175 år til trods, stadig kraftig, med en veludviklet krone og blomstrer og bærer frugt hvert år. Dens diametermål i brysthøjde er 70 og 85 cm, altså en meget oval stamme. Også af Ægte Kastanjer (Castanea satiua) er enkelte levnet. I Uggeløse skov mellem Farum og Slangerup står således et eksemplar, der måler 78 cm i brysthøjdediameter. Træet er utvivlsomt et levn fra den»langenske plantage«, der har været i denne skovs sydøstlige del. Deltagerne i D. D. F.s ekskursion den 18. september 1950 (se side 185) vil erindre denne Kastanje, der står i kanten af gammel egeskov og ellers omgivet af unge bøge. Dens krone er reduceret, stammen er fuld af vandris, og på nordsiden mangler barken, og veddet er ved at gå i forrådnelse på de nederste 1 % meter, en følge af frostskade i de strenge vintre Lidt højere oppe har flagspætten hugget hul i stammen. Ved ekskursionen fandt man en
4 Fig. 1. Castanea sativa, ca. 185 år (about 185 years old), Egebæksvang mængde små og svange frugter under træet og formodede, at det var ufrugtbart, måske selvsterilt. Følgende sommer fandt jeg dog en selvsået kimplante under dets krone. Et andet endnu levende vidne om v. LANGEN'S kulturanlæg er den Ægte Kastanje, der står i den sydlige del af Egebæksvang ved Espergærde, ludende ud over hovedvejen gennem skoven (fig. 1). Den er 70 cm tyk i brysthøjde, lidt reduceret, med tørre topgrene og med spættehuller på stammens sydlige side. I Hørsholm Folehave, sydvest for skovriderboligen, findes en lille gruppe, nu kun på fire træer, ligeså anselige som de foran nævnte, skønt omtrent 40 år yngre. Også disse nær 150 år gamle træer led en del under de strenge krigsvintre, men synes i færd med at genvinde deres sundhed. Ægte Kastanje, hvis ved giver et ganske smukt møbelmateriale, findes enkelte steder kultiveret i skovene i nyere tid. Således står i Stensby skov under Petersgaard, mellem Vordingborg og Kalvehave en lille bevoksning, der stammer fra Kastanjen er her plantet i blanding med Lærk, Gran og Ær, men er nu ganske dominerende, idet kun få Lærk og en enkelt Gran er tilbage af indblandingen. Ved en gennemhugning i 1938 måltes de tre største udhugningstræer. De havde en gennemsnitshøjde af 21 m og diametrene 45, 40 og 32 cm.
5 FREMMEDE LØVTRÆER 109 Det største, huggede træ havde en diametertilvækst de sidste 3 år af ialt 4 cm, og højdetilvæksten havde for de større træer i de sidste 4 år før hugsten været 28 cm i gennemsnit årligt. Efter flere udhugninger var antallet af Kastanjer i 1947 formindsket til 15, det samme antal, der står endnu. Den tykkeste Kastanje havde i 1947 en brysthøjdediameter på 58 cm, og middeldiameteren for de 15 træer var 49 cm. En Ege-bevoksning i samme afdeling og af samme alder havde da en middeldiameter på 31 cm. Kastanjernes middelhøjde var 21,7 m, Egenes 20,6 m. I de strenge vintre i fyrrerne blev næsten alle stammerne beskadiget ved frysning af kambiet, så at barken»slog fra«forneden på stammerne. Enkelte træer gik ud, og det var ikke de mindste. Sårene forneden på stammerne er nu ved at gro over, og bevoksningen har et frodigt og sundt udseende og er i kraftig vækst. Det tykkeste træ måler i efteråret år gammelt 64 cm i diameter og er 24,2 m højt. Bevoksningen har båret mange frugter, der har vist sig gode både til at spise og til at så, og den blomstrede meget rigt i sommeren 51. I agern, som indføres fra Holland, og som der er samlet i alleer og parker, findes som bekendt næsten altid enkelte frugter af Rødeg indblandet, undertiden også af Ægte Kastanje og Hestekastanje. Man kan derfor sommetider træffe enkelte Kastanjer i danske Ege-kulturer, der er frembragt ved hollandsk frø. Som eksempel herpå kan nævnes en Ege-bevoksning i den østlige del af Ganløse Ore, ud mod Farum sø. Den ca. 5 ha store bevoksning, der er frembragt ved såning i foråret 1914, indeholder foruden omtrent 5000 Ege endnu 18 Ægte Kastanjer, som har vist sig Egene overlegne i højde- og tykkelsevækst. Mens Egene, målt i brysthøjde, har en middeldiameter på 14 cm og største diameter 23 cm, er de tilsvarende tal for Kastanjerne 25 og 40 cm. De fleste af Kastanjerne led skade under de strenge krigsvintre, så barken»slog fra«ved roden, men sårene er ved at lukke igen. Mange træer har i adskillige år blomstret kraftigt, og selv de ubeskadigede har båret spiredygtigt frø. Senere end Kastanjen har Robinien fundet vej til vore skove, og det er sjældent af finde rigtig gamle eksemplarer. De største, jeg kender, står ved Hillerød-Fredensborgvejen, overfor den tidligere skovridergård, Porthus. De to træer måler begge mellem 70 og 80 cm i brysthøj dediameter, og sandsynligheden taler for, at de ikke er ældre end skovridergården, ca. 100 år. Tulipantræet hører til de fremmede træer, der ikke har fanget skovbrugernes interesse førend i dette århundrede, ja, vel først i de aller seneste år. At det er sket, synes særlig at skyldes den danske
6 i / Fig. 2. Liriodendron Tulipifera. 17 år (17 years old). Slagslunde skov forstkandidat, professor i New York, S. O. HEIBERG, som i 1934 har sendt frø fra nordligt voksested til Danmarks forstlige Forsøgsvæsen. Se også ekskursionen d , s Planter af dette parti blev udplantet i forskellige danske skove og har udviklet sig meget smukt. En lille bevoksning i Nejede Vesterskov ved Arresø, havde i efteråret 1950 opnået en middelhøjde af 10,4 m og en middeldiameter i brysthøjde på 16,8 cm. Træerne har bevaret den frie stilling, som en vid planteafstand medførte, og udviklet brede kroner ved langt at overgå de omkringstående Bøge i højdevækst, så at Bøgene nu danner en anden etage under Tulipantræernes kroner. En anden lille bevoksning findes i Nyskov under Bregentved. Den har også en smuk vækst. I den første ungdom har træerne, som står på stærk jord med meget kraftig nitrifikation, haft vanskeligt ved at modne skuddene rettidigt, så nogen frostskade er indtruffet om efterårene, men nu synes bevoksningen at være kommet i fuld harmoni med sit milieu. Et tredje parti planter af det samme frø, 835 stykker, blev i foråret 1935 plantet i Slagslunde skov ved Slangerup (fig. 2). I efteråret 1950 udførtes en måling, som gav en middelhøjde på 8,5 m og en middeldiameter på 10,4 cm. Disse unge træer har opnået den smukkeste
7 form af de tre nævnte bevoksninger, en kendsgerning, jeg nævner selv med fare for at fremkalde et smil hos de læsere, der er bekendt med, at de netop vokser i det skovdistrikt, der bestyres af forfatteren, og en kendsgerning, som jeg søger årsagen til i de vækstforhold, der på den favoriserede vokseplads er budt disse fremmede: en dyb lerjord med fald mod syd, med gode vandafløbsforhold og moderat nitrifikation, som ikke byder den rettidige skudmodning nogen vanskeligheder, og dernæst den blandede bevoksning, fremkommet ved, at Tulipantræerne er indplantet i åbninger i en tilstedeværende naturforyngelse af Ask og Bøg, og som har givet kronerne en slankere form, fordi Asken med det aldersforspring, den har, omtrent kan følge Tulipantræerne i højdevækst. En del af træerne har endnu mærker af at være fejet af råbuk eller begnavet af rødmus, som synes at nære en forståelig, men uvelkommen forkærlighed for fremmede løvtræarter. Frembringelse af bevoksninger af Tulipantræ er iøvrigt vanskeliggjort ved, at spireevnen hos det frø, der indføres fra Nordamerika, er ringe, der er sået mange partier frø i europæiske planteskoler, som ikke har givet en eneste plante. Måske er vort kendskab til frøets rette behandling også for ringe. Det anses endvidere for udelukket at få danskavlet frø til at spire. Såvidt jeg ved, betragtes denne ufrugtbarhed som absolut, og man har ment at finde en forklaring herpå i biologiske forhold, som jeg ikke her skal komme ind på, fordi der er sket det sensationelle, at det virkelig er lykkedes at få planter af dansk Tulipantræfrø. TH. KASPERSEN, skovrider for Sorø Akademis 2. skovdistrikt har i foråret 1951 ved udsæd af 3-4 kg frø, høstet på et havetræ i Sorø, fået 12 planter, af hvilke nogle har et godt og kraftigt udseende, mens andre ser svage ud. Frøet blev sået efter et års nedkuling. Et forsøg fra nyere tid med plantning af Valnød i skoven blev gjort af skovrider Kaspersens forgænger, nu afdøde skovrider H. MUNDT. Resultatet heraf ses i den sydlige del af Mølleskoven, 10 km nord for Ringsted. I en ca. 40-årig Bøgebevoksning findes spredt indblanding af Lærk, Ask og Sort Valnød. Disse lystræer er alle både meget højere og meget tykkere end hovedbestanden. Af Valnødtræer findes endnu 19 stykker, de tykkeste er mellem 30 og 35 cm i brysthøjde. Det er høje og smukke træer, ejendommelige ved deres sorte, dybt furede bark og de store og dog fine finnede blade. Flere af stammerne har i de strenge vintre fået frostrevner, som vel nu er lukket udadtil, men dog bevaret som en teknisk fejl i veddet. Væksten synes stadig god, og træerne bærer ofte nødder. En lidt ældre plantning af Ccirya (Hickory) findes i Vemmetofte
8 klosters Vesterskov. Den er anlagt i 1897 af klosterets daværende skovrider, VILH. DE NEERGAARD. Træerne, som forfatteren husker at have set første gang i 1915, har haft en god og sund udvikling, men har ikke præsteret nogen hurtig vækst. De kan i den henseende ikke måle sig med de nærstående amerikanske Rødege, men holder nogenlunde mål med danske Ege. Træerne er frugtbare og er plantet som Carya alba, der for det meste dækker over, hvad vi nu kalder C. ovata, men denne slægts systematik og nomenklatur tør vist betegnes som et af dendrologiens vanskelige områder. Veddet af disse Hickorytræer er søgt som vogntræ og anses lokalt som uovertruffet materiale til hamler og svingler. Af nyere skovplantninger af Valnød kan nævnes dem, der er udført i Farum Lillevang og i Uggeløse skov i 30'erne og 40'erne, og af hvilke nogle vil erindres af deltagerne i Dansk Dendrologisk Forenings ekskursion i september Midt i 30'erne blev forskellige steder udplantet småpartier af fire Valnødarter: en japansk, en vestasiatisk og to nordamerikanske, Grå og Sort Valnød (Juglarts Sieboldiana, regia, cinerea, nigra). Mens de tre sidstnævnte alle led mere eller mindre under de hårde vintre få år efter udplantningen, og til dels gik til grunde, viste den japanske art sig frosthård og er derfor senere plantet i noget større stil. Den ældste bevoksning i Uggeløse skov er plantet 1937 og havde efteråret 1950 nået en middelhøjde af 7,5 m og middeldiameter på 11 cm. En bevoksning, der blev anlagt samtidig i Nejede Vesterskov ved siden af den foran omtalte bevoksning af Tulipantræ, havde i samme alder nået 10,4 meters højde med 13 cm i middeldiameter. Bevoksningen i Uggeløse skov (fig. 3) stammer fra frø, høstet på den gamle Japansk Valnød, der står i Forstbotanisk Have, lige ved dr. Syrach Larsen's bolig. Tidligt blev det opdaget, at der blandt afkommet i Uggeløse skov fandtes en del individer, der trods den sikre afstamning viste tydeligt regia-præg: småbladene var færre, bredere og glattere end hos Sieboldiana og havde den kraftige lugt, som er typisk for regia. Også i barkfarven var der noget regia-agtigt. Da der imidlertid på blomstringstidspunktet ikke fandtes blomstrende regia i fortshaven, ligger det nær at gætte på indfløjet pollen fra en eller anden villahave. Se også ekskursionen d , s Mærkeligere var det, da det i 1950, da Valnødderne i Uggeløse skov første gang bar frugt i større mængde, viste sig, at en del af de træer, der hidtil havde været anset som rene Sieboldiana, bar nødder, der ved deres størrelse, deres langstrakte og tilspidsede form og deres meget udpræget klæbrige yderflade viste overraskende overensstem-
9 Fig. 3. Juglans Sieboldiana. 14 år (14 years old). Uggeløse skov melse med cinerea-nødder. Det lå nær at tænke på cmerea-krydsning, men heller ikke af denne art fandtes der blomstrende eksemplarer i forsthaven på det pågældende tidspunkt, og en indflyvning fra en have syntes lidet sandsynlig. En samtale med dr. Syrach Larsen bragte dog for dagen, at doktoren netop den sommer, da den pågældende bestøvning fandt sted, har udført kunstig bestøvning med cinerea-pollen på modertræet, se også SYRACH LARSEN i Dansk Skovforenings Tidsskrift 1937, s De nødder, der fremkom efter denne pollination, har doktoren selvfølgelig selv beholdt, mens de frugter, der dannedes af frit bestøvede blomster, gik til Farum distrikt som formentlig hidrørende fra selvbestøvning. Nogle af disse synes dog altså at takke indfløjet regia-støv, andre spildt cinerea-støx for deres tilværelse. I efteråret 1951 foretoges en ny diametermåling, og ved denne lejlighed blev de formentlige hybrider målt for sig. Resultatet blev en middeldiameter for Sieboldiana af 11 cm, for den formentlige regiahybrid 13 cm og for den mulige cinerea-hybrid 17 cm, tal, der måske kan tages for en bekræftelse på hybridteorien. Inden vi forlader den interessante Valnødbevoksning bør det vel bemærkes, at Juglans mandshurica i sin frugtform synes så nær overensstemmende med J. cinerea, at de omtalte afvigende nødder ligeså
10 godt kunne betegnes som mandshiirica-agtige. Sandsynligheden taler dog for czyferea-pollinationen. løvrigt blev de indsamlede nødder sorteret i»sieboldicina«og»cinerea«, hvilket lod sig gøre uden et eneste tvivlstilfælde, og de to partier blev udsået hvert for sig i Uggeløse skov. Af Egearter dyrkes i skovene i almindelighed kun vore to hjemlige, Stilkeg og Vintereg og den amerikanske Rødeg, og denne begrænsning synes, efter hvad der er mig bekendt om forsøg med andre arter, vel begrundet. I Grønnesse skov på Halsnæs findes en bevoksning af Frynseeg, Qnercus Cerris, der nu er 65 år, og som har holdt godt trit med de omkringstående Stilkege. Bevoksningen ser i og for sig sund ud, men veddet er løst og så fuldt af stjerneflæk, at det er uanvendeligt som savvare. I Vemmetofte Strandskov kan man, ligeledes i bevoksning af Stilkeg, finde indblanding af Ungarsk Eg, Quercus Frainetto (Q confer ta). Det er smukke frøer i god vækst, men de har alle frostrevner, og på fældede stammer ser man meget hyppigt stjerneflæk. Den tekniske værdi er altså ringe. En lille, årig plantning af Platan i Højbjærg skov under Skjoldenæsholm skal endelig nævnes på grund af sin overordentlige hurtige vækst. Summary. JUST HOLTEN: Alien Hardwoods in Danish Forests. As far as we know J. G. VON LANGEN in the years about 1765 first of all introduced foreign trees into Danish forestry. Besides some very important coniferous trees (spruce, pine and larch) he and his collaborators tried a few broad-leaved trees. Some of these are still existing in the woods of Sealand, e. g. Aesculus Hippocastanum. 1 beautiful, richly flowering and fruiting specimen, about 175 years old, trunk-diameter: 70 to 85 cm. Tinghus plantage (the northwestern part of Gribskov). Castanea satiua. 1 by frost and age rather reduced, but often flowering and sometimes fruiting specimen about 185 years old, trunk-diameter: 78 cm. Uggeløse skov (between Farum and Slangerup).
11 F R EM M E D E L0VT RÆ E R somewhat reduced specimen (fig. 1) about 185 years old, trunkdiameter: 70 cm. Egebæksvang (near Espergærde, south of Elsinore). 4 beautiful and wellgrown specimens about 150 years old in Hørsholm Folehave. Of some later introduced Castaneas a few dates are given: A 64 years old plantation in Stensby skov (between Vordingborg and Kalvehave) the chestnuts here were compared with oaks of the same age, the former having an average trunk-diameter of 49 cm, the latter only of 31 cm. Now the biggest Castaneas have a height of 24,2 m and a trunk-diameter of 64 cm. They produce often edible fruits. Also in Ganløse Ore (at Farum Sø) chestnuts show better growth than oaks. Besides Robinia Pseudoacacia of which two large trees at the main road between Hillerød and Fredensborg (trunk-diameter: 70 and 80 cm, supposed age: 100 years), consideration is given to Liriodendron Tulipifera, cultivated in Danish forests on a small scale since In Nejede Vesterskov (at Arresø) a plantation of this species at an age of 16 years showed an average height of 10,4 and an average trunk-diameter of 16,8 m and was growing much better than the surrounding beeches. A similar little plantation is found in Nyskov (Bregentved) and shows some damage due to unripe shoots. Finally a very successful growth of this species mav be seen in Slagslunde Skov (near Slangerup), the average height here is 8,5* m and the average trunk-diameter 10,4 cm, and the shape is fine (fig. 2). The present author has also in Uggeløse skov tried Juglans Sieboldiana (fig. 3) from seeds of an old tree in Forstbotanisk Have in Charlottenlund. The trees, now (1951) being 14 years old, grow fairly well, but several of them must be hybrids partly with J. regia, partly with J. cinerea and these suspected hybrids show a more vigorous growth than the genuine specimens: average trunk-diameters of 14 years old trees being in J. Sieboldiana 11 cm, in J. Sieb. X regia 13 cm, and in J. Sieb. X cinerea 17 cm. A few r other species are mentioned: Quercus Cerris 65 years old in Grønnesse Skov, Quercus Frainetto in Vemmetofte Strandskov, and some very rapid growing years old plane-trees in Højbjærg Skov (near Skjoldnæsholm).
ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK
DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet DANSK DENDROLOGISK af FORENING II 1953 KØBENHAVN. EGET FORLAG INDHOLD JUST HOLTEN: Fremmede løvtræer i danske skove 105 JENS ØSTERGAARD: Gleditsia triacanthos L. Tretorn.
Læs mereOM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN
OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereLIDT OM SKOVENE PÅ VANCOUVER OG TILGRÆNSENDE
LIDT OM SKOVENE PÅ VANCOUVER OG TILGRÆNSENDE ØER Af KIRSTEN SYRACH LARSEN Vi er i året 1791! H.M.S. Discovery er på vej til Nootka i British Columbia for at tage vare på nogle spaniere, der i 1789 i deres
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereBytræseminar Hvem er vi?
Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereBevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning
Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSkovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.
Læs mereHAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.
HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n. Af JOHAN LANGE I Forstbotanisk Have, Charlottenlund er der spontant fremkommet en krydsning mellem Hamamelis japonica S. & Z. og Hamamelis mollis Oliv. Den selvsamme krydsning
Læs mereBeplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereAnlæg af træartsforsøg 1964/65. Holsteinborg skovdistrikt. Ludvigskov afd. 33. Bang, C.
university of copenhagen Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Holsteinborg skovdistrikt. Ludvigskov afd. 33. Bang, C. Publication date: 1966 Document license: Andet Citation for published version (APA): Bang,
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mereNOGLE PLANTEPORTRÆTTER.
NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 8, 2001 BRO OVER SKJERN Å, RINGKØBING AMT Skjern Å Projektet/Oxbøl Statsskovdistrikt/RAS. Indsendt af Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen. Undersøgt af Aoife
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereTRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereNST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Læs mereEkskursion til Langeland 20. august 2005
Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Program: Mødested: Apotekerhaven i Rudkøbing, Brogade 15, 5900 Rudkøbing Mødetid: Kl. 10.00 Dagens program: Kl. 10.00-11.00 Apotekerhaven i Rudkøbing Kl. 11.15-12.30
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereBROMØLLETAKSENS ALDER
BROMØLLETAKSENS ALDER Af JOHAN LANGE I krohaven vis å vis Bromølle kro i Holmstrup sogn syd for Jyderup i Vestsjælland står der to berømte hunlige takstræer, hvoraf særlig den ene (den enstammede nærmest
Læs mereBeplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler
Beplanting omkring kunstgræsbaner Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Hvem er jeg? (Andersen, 2003) Agenda Hvad kan træer bidrage med? Hvilke problemer kan træer skabe under
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereSkove og plantager 2011
Skove og plantager 2011 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2011 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
Læs mereH.J. Hansen var skovrider på Buderupholm fra 1838 til 1886 og havde tidligere været på Mejlgård. Han må have været forstkandidat fra
DOUGLASGRAN, GRANDIS, SITKA-GRAN, NOBILIS OG NORDMANNSGRAN PÅ BUDERUPHOLM SKOVDISTRIKT I TIDEN FØR CA. ÅR 1900. af Skovrider Preben Møller Buderupholm Statsskovdistrikt, Mosskovgård Møldrupvej 26, 9520
Læs mereHEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2015 HEM 4291, Ørskovvej (FHM
Læs mereReferat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015
Højde, m DBH, cm Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Inden generalforsamlingen var der ekskursion til Sjellemosegård og Erik Schwartz. Sjellemosegård.
Læs mereNatur - H.C. Andersen Haven
Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved
Læs mereOpsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer i Indre By. d. 22. maj 2017.
1 Opsamling fra grøn gå tur til ære for ikoniske træer i Indre By d. 22. maj 2017. Baggrund I forbindelse med Københavns Kommunes nye træpolitik indsamles der forslag til særligt værdifulde og ikoniske
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 12, 1997 VEJDYB VED HALS, AALBORG AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill og Flemming Rieck. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr.
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 31, 1998 ELLING KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7571 I alt er 15 prøver af Quercus sp., eg,
Læs mereKORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE
KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla
Læs mereÅrringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i Brede Allé, Fredensborg Slotshave.
Årringsundersøgelse af prøver fra lindetræer i rede Allé, Fredensborg Slotshave. NNU Rapport 7 203 Niels onde Næroptagelse af de sidste to årringe dannet i 200 og 20 - i prøve tre samt del af den bevarede
Læs mere21. søndag efter trinitatis
21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 9, 2000 VEDBYGÅRD, RUDS VEDBY, HOLBÆK AMT Warmings Tegnestue Aps, København. Indsendt af Leif Topsøe Jensen. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen og Aoife Daly.
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885
Læs mereAnlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,
Læs mereSkovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000
245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over
Læs mere26 løvfældende træer og buske
Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereTræerne i Dageløkke Skov
i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov For alle i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter,
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 18-03-11, 12:02 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 80, til 89 Aldersklassetabel primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel løv
Læs merePlantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker
Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereSkove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde
university of copenhagen Københavns Universitet Skove og plantager 2010 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Jørgensen, Bruno Bilde Publication date: 2012 Document Version
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereDANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT
DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND V 1 1978 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Trykt hos A/S Holbæk Eksprestrykkeri INDHOLD INGEBORG FREDERIKSEN 1886-1976
Læs merePammene & Cydia etc. Del 1 Pammene. Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa
Pammene & Cydia etc. Del 1 Pammene Biologi, udbredelse og samlertips 39 arter i Europa Pammene biologi Udbredelse Pammene aurana (F.) 5167 9-13 mm. Imago:juni (2)-juli. Heracleum spondylium Pammene aurana
Læs mereKøbenhavns Universitet. Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Stenholt skovdistrikt afd. 55. Bang, C. Publication date: 1966
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Stenholt skovdistrikt afd. 55. Bang, C. Publication date: 1966 Citation for published version (APA): Bang, C. (1966). Anlæg
Læs mereRødder under vand. Foredraget i hovedpunkter: Økogrammet dyrkning af træer på grundvandspåvirket jord i skoven og i byen 23/11/2016
Rødder under vand - hvad kan træer holde til? Ingeborg Callesen, forsker Hanne M. Larsen, Ph.D. studerende Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Skov, Natur og Biomasse Bytræseminar
Læs mereAnlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. Publication date: 1960 Citation for published
Læs mereAnlæg af træartsforsøg 1964/65. Løvenholm skovdistrikt. Marielund. Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Løvenholm skovdistrikt. Marielund. Bang, C. Publication date: 1966 Citation for published version (APA): Bang, C. (1966).
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 16, 1997 TØNDER SLOTSBANKE (TØNDERHUS), TØNDER AMT Haderslev Museum. Indsendt af Lennart S. Madsen og Gerd Nebrich. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen og Aoife
Læs mereFra agern til egetræ
Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs merePrivat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende
Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR ARBEJDER VED TRÆER
RETNINGSLINJER FOR ARBEJDER VED TRÆER Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mere16. s. e. trin. I 2015 Høstgudstjeneste i Strellev
I dag har vi høstgudstjeneste her i Strellev. Vi glæder os over, hvad Gud lod vokse i vang, som vi senere skal synge. Vi takker for de gode gaver, han giver til os, vi lovpriser ham, fordi vi har fået
Læs mereLESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereFREMMEDE TRÆARTER I DANMARK INDTIL OMKRING ÅR 1800 af P. CHR. NIELSEN
FREMMEDE TRÆRTER I DNMRK INDTIL OMKRING ÅR 1800 af P. CHR. NIELSEN rboretet, Hørsholm»Træernes og buskenes vigtigste anvendelse er: 1) til brændsel, 2) gavntræ, 3) kul, 4) alléer, 5) lystskove, 6) levende
Læs mereGuide til Frihedslyst, Arboretet i Hørsholm
Guide til Frihedslyst, Arboretet i Hørsholm Udforsk samlingen Træer og buske i Arboretet er alle mærket med et aluminiumsskilt. På forsiden er anført det videnskabelige navn, den botaniske familie og den
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereKøbenhavns Universitet. De danske skoves sundhedstilstand Thomsen, Iben Margrete. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet De danske skoves sundhedstilstand Thomsen, Iben Margrete Publication date: 28 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereTræ En guide over træsorter, som VEKSØ forhandler.
Træ En guide over træsorter, som VEKSØ forhandler. Det Bæredygtige Trævalg Træsorter fra hjemlige himmelstrøj EN NORDISK BØLGE Kig efter vores FSC -certificerede produkter. I Norden er man i højere grad
Læs mereAnlæg af træartsforsøg 1964/65. Frijsenborg skovbrug. Gl. Dyrehave afd. 57. Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Frijsenborg skovbrug. Gl. Dyrehave afd. 57. Bang, C. Publication date: 1966 Citation for published version (APA): Bang, C.
Læs mere