H.J. Hansen var skovrider på Buderupholm fra 1838 til 1886 og havde tidligere været på Mejlgård. Han må have været forstkandidat fra

Transkript

1 DOUGLASGRAN, GRANDIS, SITKA-GRAN, NOBILIS OG NORDMANNSGRAN PÅ BUDERUPHOLM SKOVDISTRIKT I TIDEN FØR CA. ÅR af Skovrider Preben Møller Buderupholm Statsskovdistrikt, Mosskovgård Møldrupvej 26, 9520 Skørping. DOUGLAS FIR, GIANT FIR, SITKA SPRUCE, NOBLE FIR AND CAUCASIAN FIR AT BUDERUPHOLM FOREST DISTRICT BEFORE Key words: Pseudotsuga menziesii; Abies grandis; Picea sitchensis; Abies procera; Abies normanniana; conifers; history; afforestation; forest trees; Denmark. Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) Ifølge Carl Mar: Møller 1965 skulle den første Douglasgran i Danmark være plantet i Forstbotanisk have i Charlottenlund ca. år 1851, mens de første skovkulturer anlagdes i Linå Vesterskov og Damgård i 1866 og på Langesø i De første importerede planter kom fra Skotland og senere fra franske planteskoler. Siden kom så frøimport fra U.S.A. (Barner 1958). Visse gamle Douglasgraner fra Linå Vesterskov og Langesø er af samme herkomst, mens en forbindelse til Buderupholm hidtil ikke har kunnet bekræftes. (Barner 1986). Ud fra status i driftsplanen 1968 kan opstilles følgende lister for Douglasgran: Fra frø sået ca. Antal lokaliteter Nuværende skovpart Skovrider H.J. Hansen H.J. Hansen H.J. Hansen og 1 H.J. Hansen H.J. Hansen og 3 H.J. Hansen og 3 L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz i øvrigt 1934 og yngre. H.J. Hansen var skovrider på Buderupholm fra 1838 til 1886 og havde tidligere været på Mejlgård. Han må have været forstkandidat fra

2 Kiel. Hans efterfølger, L.F.E. Hintz var født Han blev kandidat ca. 1870, havde siden forstligt arbejde i Sverige og Danmark og var assistent ved statsskovvæsenet fra 1877 til Var derefter skovrider på Buderupholm fra 1886 til (Fig. 1 og 2). Fig. 1. Skovrider H.J. Hansen»Forstråden«foran Mosskovgård.

3 Fig. 2. Skovrider L.F.E. Hintz. Buderupholm statsskovdistrikt består overvejende af skovene fra herregårdene Buderupholm, Lundbæk og St. Restrup, erhvervet i begyndelsen og midten af 1800-tallet. Der var tale om forhuggede naturskove af Bøg, og på grund af landets finansielle situation kom der først rigtig gang i tilplantningerne med nåletræ omkring 1850, hvor også den nuværende beboelse på Mosskovgård byggedes. Af kortene ses, at de ældste plantninger af Douglasgran fortrinsvis findes i Mosskovgårds nærmeste omegn, samt ved to af skovfogedboligerne (Tøtteruphus og Tvedhus). (Fig. 3, 4, 5, 6).

4

5 Ilk S«1 fe i

6

7

8 Cp 3 ~ \W

9 D. = Douglas G. = Grandis = Nobil is = S i t k a Aldre gtr/der fra frø pr , bevoksningsgrænser revideret ti! Somme dato (efter storm fo Udarbejdet ved Skovreguleringen :10000 nf* t\ b 13' c > li W'y ^ : dfkh, ' a! l l f \ O ö [\LÆR\ RGRZ^-^^K'- //L \ -"tøf A5: - k** M, i! i e, il 31 Tjk^ ^ i/ TN* 1'eTr- n i ' -""^jsatf^ 9- if ' ///RE6/ " \J)GRl\ V - AG lui' BØG/33 l\ p^.146 \\/t(jf< /, t f 5 nd_e. r DEK,, 151 w\ B^d k^r^koy;., U f i t ^ x y/ RGRS! ''h Luskfeig h /; J 305 4'vk^J^T^y. 7\ - Ro*«;/ JJRGRrf c. 'A,.i ;.v.. 9 Wé.!:::. I ' ^ : UHU _ it\d: (7 - Q/.Q :' 1 ^f-'-o.-r-iær! I i ; < > kos(' r m ^f RGR 7 y\% L -ft; X/ 0 ^ ^ ^ if; / 0 ^vf \ 1 /g, ^^ i / I J7 v V"" t - d \\

10

11

12 Afd De ældste træer står 200 m nordøst for skovridergården og er med frøår 1849 jævnaldrende med forsthavens i Charlottenlund (Fig. 7). De er plantet i lysninger i en gammel naturskov af Bøg sammen med Rød-Gran, Ædelgran og Skov-Fyr. I 1894 omtales de som 50-årige, i 1939 var der 89 stk. med en højde på 20,9 m og 34 cm i diameter i brysthøjde. I 1982 var tallene 34,5 m og 70 cm. Fig. 7. Douglasgran fra 1849 ved indkørslen til Mosskovgård. Fot. 26.feb

13 Afd De største står sammen med en gruppe jævnaldrende Sitka- Graner ca m sydvest for St. Økssø i Hesselholt skov. Højde og diameter for både Douglasgraner og Sitka-Graner var i 1982 henholdsvis ca. 38 m og 74 cm, og de er dermed distriktets højeste træer. De står på noget af den bedste jord på distriktet, hvor f.eks. også Rød-Gran har ydet sin højeste produktion (stående masse op til 800 m 3 pr. ha), og det er bemærkelsesværdigt, at denne gruppe af Sitka-Gran og Douglasgran blev stående i orkanen den , på trods af en udsat position, mens en gruppe store Ædelgraner i nærheden (fra 1848) væltede. (Fig. 8). Fig. 8. Douglasgranfra 1879, afd Fot. 26.feb

14 Disse Douglasgraner er sået ca og har stået sammen med jævnaldrende Rød-Graner i lysninger i gammel bøgenaturskov. I driftsplanerne er der lidt usikkerhed m.h.t. alder, og måske er de sået ca Ved status i 1939 ses, at Douglasgran og Sitka-Gran er 25 m høj og 33 cm i diameter, mens Rød-Granerne med 20 m og 24 cm sakker bagud. I 1968 er de tilsvarende tal 38 m og 63 cm for Douglasgran og Sitka-Gran, og 30 m og 47 cm for Rød-Gran. Der er begyndende selvsåning. Lidt kortfattet bør yderligere 3 større plantninger beskrives: Afd. 93. Fra frø 1889, som er skovrider Hintz'es store år med plantninger 11 forskellige steder. Der er tale om en mislykket bøgeselvforyngelse, som skal tilplantes med Rød-Gran og Ædelgran ifølge driftsplanen 1884, men udover de to nævnte graner planter Hintz både Balsamgran, Bjerg-Fyr, Douglasgran, Sitka-Gran og Weymouths- Fyr, og i 1894 beskrives området som mangelfuld kultur. I 1909 omtales Rød-Granerne som værende i ret god vækst. Tillige nævnes følgende træarter: Douglasgran, Hvid-Gran, Bjerg-Fyr, Weymouths- Fyr, Skov-Fyr, Nordmannsgran og Langnålet Ædelgran. I 1968 er status en smuk blandingsbevoksning af Douglasgran (20%) og Rød-Gran (80%). På trods af, at Rød-Granen er 10 år ældre, er den, med en højde på 25,5 m, ca. 5 m lavere end Douglasgran. (Fig. 9). Fig. 9. Douglasgran fra 1889, afd. 93. Fot. 26.feb

15 I 1939 omtales en del af Douglasgranerne som flnknastede og velformede. Afd. 131 og 130. Sået henholdsvis 1889 og Afd. 131 var der i 1884 en lille planteskole, mens en større lå lige nord for Mosskovgård, løvrigt var afd. 131 og 130 i 1884 gammel bøgenaturskov. I driftsplanen for 1909 omtales området som mislykket bøge-selvforyngelse (-rgl. planteskole) med Nordmannsgran, Douglasgran, Nobilis, Grandis, Hvid-Gran, Sitka-Gran og Skov-Fyr, altså samme situation, som i afd. 93. Når man ved, hvor langsommelig bøgeforyngelser kan være her ved denne træarts nordgrænse i Europa, undrer det ikke. (Fig. 9 og 10). Fig årige Douglas graner, afd Fot. 27. maj 1943.

16 I 1939 omtales Douglasgranerne i afd. 130 fra 1891 som grovgrenede med kraftig vækst, iblandet (ca. 33%) Rød-Gran, Ædelgran og Skov-Fyr, mens Douglasgranerne i afd. 131 fra 1889 beskrives som velformede ligesom Douglasgranerne i afd. 93 fra Også i afd. 131 er der 33% Rød-Gran og Ædelgran. (Fig. 11). Fig. 11. Douglasgran fra 1891 i forgrunden, og fra 1889 i baggrunden. Afd. 130 og 131 i planen. Fot. 26.feb I 1953 er 130 delvis under selvforyngelse, og Douglasgranerne er med 31 m, 6 meter højere end Rød-Granerne, mens de 2 træarter i afd. 131 fortsat er jævnhøje. I 1968 er der i afd. 130 tæt selvsåning, år og 3-11 meter høj, med T suga fra 1948 langs vejen. Douglasgranerne i afd. 131 omtales fortsat som smukke og velformede. I 1982 er også 131 underplantet (med Rød-Gran), og højden på Douglasgranerne er i afd. 130 ca. 37 m og i 131 ca. 33 m. Douglasgranerne i»den jyske skovhave«umiddelbart vest herfor er også fra Hintz'es store frøår Afd Sået i 1879, dvs. plantet i skovrider H.J. Hansens tid. Der er atter tale om indblanding af Rød-Gran, og i 1894 nævnes også Ædelgran, Lærk og Fyr af samme alder. (Fig. 12). I 1939 beskrives Douglasgranerne som grove, krøllede og stærkt voksende og med 50% indblanding af Rød-Gran, Sitka-Gran m.fl. Højden er 25,9 m mod Rød-Granens 22,3 m. Herefter favoriseres

17 Fig. 12. Douglasgranfra 1879, afd Fot. 26.feb Douglasgranerne fortsat ved fældning af fortrinsvis de andre træarter, og i 1982 er status en 24-årig selvforyngelse af Douglasgran med 30% Rød-Gran, Grandis og Sikta-Gran, og med overstandere af de gamle Douglasgraner, som er m høje og 78 cm i diameter. På Buderupholm skovdistrikt er situationen nu, at de gamle Douglasgraner fra før år 1900 alle er fritstående over yngre skov og prægede

18 af, at kronerne ikke for godt tåler den øgede vindpåvirkning. Det er karakteristisk, at de får røde nåle, når vi i senvinteren har stærk sol og fordampning kombineret med frossen jord, hvor rødderne ikke kan hente vand. På sneen kan man se stort nålefald. På de øvrige Rold skov distrikter har der næppe været plantet Douglasgran før ca. år tidligst på Willestrup. Godsejer Aksel Iuel berettede for nogle år siden, at Douglasgranerne her i de hårde vintre i 1940'rne så ud, som var der gået en brand hen over skovene (røde nåle). Buderupholms gamle Douglasgraner har i mange år været kåret til frøavl af Dansk Skovforening og er afprøvet i et raceforsøg på distriktet, hvor den ifølge professor Bo Larsen lå i den bedste ende, men var noget grovgrenet. Bemærk i denne forbindelse tidligere bemærkning om afhængighed af frøårene. At den gamle Douglasgran ofte har synet grovgrenet, kan, foruden race, også forårsages af dens opvækst i Rød-Gran, som ikke kunne følge den i højden. Iflg. skovrider Jens Hvass skulle en god del af de gamle Douglasgraner her være opstammede siden Selvfølgelig vil vi bevare monumenttræer af den gamle Douglasgran. Som anvendelser, når vi har fældet, kan nævnes: Gulvet i riddersalen på Sønderborg slot, master til Bob Dylans lyst-skonnert, master til gamle sejlskibe, møllevinger til gamle, danske vejrmøller og gulve til Aage Damgårds Hereford Beef Stouws, samt portalen til»den jyske skovhave«. (Fig. 13). Fig. 13. Portalen til»den jyske skovhave«. Fot. 26.feb

19 I kanten afvej en fra Skørping til Astrup (nu omlagt), ved indkørslen til Mosskovgård, plantede skovrider L.F.E. Hintz i 1887 en Douglasgran til minde om sin forgænger, der var skovrider her i 48 år, og indførte denne træart i Rold skov. Den kaldes»forstrådens gran«(fig. 14), har altid stået frit og havde i 1964 følgende dimensioner: Højde 33,8 m Diameter på midten 68,5 m Diameter i 1,3 m højde 111 cm Fig. 14.»Forstrådens gran«(douglasgran). Plantet Fot. 26. feb

20 Nedenfor indgår den ved måling i 1981 blandt de største træer: Opmåling af markante træer på Buderupholm distrikt. Opmålt den Plantet år Højde m Diam. Omkreds Vedmasse Formtal (1,3) cm (1,3) cm m 3»Forstrådens gran« ,3 0,373 (Douglasgran) Største Nobilis i Skovhaven ,4 0,373 Grandis i Skovhaven ,6 0,373 Douglasgran i Skovhaven ,0 0,410 Den største Ædelgran i afd ,7 0,340 Den største Douglasgran i afd ,8 0,410 Den største Sitkagran i afd ,8 0,410 Iflg. skovrider Jens Hvass var overførster A.E.D. Bruhn i Århus (3. overførster ekspedition) ikke glad for Hintz'es glæde over nåletræs»eksoterne«, og det fortælles, at Douglasgran m.fl. blev gravet op i planteskolen, når Bruhn var på inspektion. Efter at overførsteren havde taget afsked, blev de atter sat tilbage, for siden at flytte ud i skoven. Der er stadig en vis usikkerhed i valg af race af Douglasgran, ligesom en opstamning af hoved træer er nødvendig. Endvidere bliver træarten først stormfast omkring 40-års alderen og bør derfor i Rold skov blandes med Sitka-Gran, som følger den i højden. Orkanen den viste, at ønsker man sig et stormfast skatkammer i nåletræ af gamle bevoksninger, må Douglasgran være et godt bud. PS. Efter at Hintz var rejst, blev der indtil 1930'rne stort set ikke plantet Douglasgran på Buderupholm distrikt! Grandis (Abies grandis) Ifølge Carl Mar: Møller 1965 plantedes den første Grandis i Knuthenborg park ca Siden plantet på Langesø i 1882 (og Linå Vesterskov?). Fra 1880'erne anvendt i skovbruget. Iflg. vor driftsplan 1968 kan opstilles følgende lister for Grandis: Fra frø sået ca. Antal lokaliteter Nuværende skovpart Skovrider H.J. Hansen H.J. Hansen Hintz Holm Derefter først i 1921 og 1929.

21 På kortet ses, at Grandis, ligesom Douglasgran, er plantet omkring Mosskovgård. Afd Sået i Beskrives i 1884 som gammel naturskov af Bøg med partier af Rød-Gran fra 1-40 år. I 1894 er stort set al Bøg afløst af Rød-Gran-plantning, og i denne nævnes indblanding af Douglasgran, Ædelgran m.fl., men ikke den jævnaldrende Grandis. Situationen ligner afd. 93 (se under Douglasgran). I 1909 nævnes i uensaldrende Rød-Gran pletvis indblanding af Fig. 15. Til venstre Grandis, til højre Douglasgran, begge fra 1889.»Den jyske skovhave«, afd Fot. 26. feb

22 Douglasgran og Grandis. I 1939 omtales 60-årig Grandis, 48 stk., 21 m høje og 30 cm i brysthøjde, med 66% indblanding af jævnaldrende Rød-Gran, Douglasgran og Ædelgran. Næsthøjest er Douglasgran med 19,2 m, derefter Rød-Gran med 18,7 m. I 1953 er Grandis 31 m høj og 49,8 cm i diameter og udgør 50% af bevoksningen, i 1968 er højden 35,7 m og diameteren 64 cm, og der er selvsået opvækst af Rød-Gran, Douglasgran og lidt Grandis. Efter afdrift i området i 1970'erne stod de gamle Grandis på denne bakketop syd for Brændesø og tørrede ud i kronerne, og fik så det sidste knæk i orkanen i De var kårede til frøavl. Afd Den jyske skovhave ved Mosskovgård. Grandis fra frø 1889 (Hintz'es store douglasår). Området er i 1884 gammel naturskov med Bøg med dårlige selvsåninger, med nogle små holme af 40-årig Rød- Gran. (Fig. 15). I 1899 er der mere nåletræsplantning, og Douglasgran m.m. nævnes. I 1909 omtales småholme af årig Ædelgran blandet med grupper af Douglasgran, Sitka-Gran, Nobilis, Cypres m.m. Endelig i 1939 nævnes Grandis som 50-årig i en blanding med Douglasgran, Sitka-Gran, Nobilis, Rød-Gran og Cypres. I 1953 angives højden af et eksemplar af Grandis til 30 m og 50 cm i diameter, og dette er altså i 1981 blevet til 37 m og 131 cm. Træet står ved jernbanen og ses i baggrunden på billedet på bagsiden af skovhaveføreren. Der findes yderligere 2 gamle Grandis i området. Den største mængde gammel Grandis stod i afd. 145, fra frø i Beskrives i 1909 som grupper af Grandis og Langnålet Ædelgran blandt 4-10-årig Ædelgran. Grandis i kraftig vækst. løvrigt som sædvanlig et område med gammel naturskov af Bøg under tilplantning med nåletræ siden ca I 1939 beskrives årig Ædelgran med grupper af Nordmannsgran, lidt langnålet Ædelgran og en holm (0,8 ha) Grandis på 20,1 m og 24 cm, som rager op over Ædelgranen, og derfor er hullet af stormfald. Ædelgranens højde var 13,1 m. Grandis beskrives som meget smuk og i kraftig vækst. I 1953 havde gruppen karakter af lysstilling. Højden var 29,4 m og diameteren 41,9 cm. I 1968 var tallene 34,2 m og 61 cm, og der var spredt selvsåning, 2 m høj. De gamle træer var kårede til frøavl og kunne ses viden om. De blev fældet i 1970'erne. De to højeste træer blev opmålt, jvfr. nedenstående tabeller. (Fig. 16). Højden nåede altså op på godt 39 m, og træerne kunne ses tværs over St. Økssø. Frøsætningen i de gamle Grandis på distriktet var meget svag.

23 Sammenligningscylinder: Højde 39,25 m D 1,3, 77 cm m 3 (((39,25 : 4) 4,56) 4) m 3 = 18,25 m 3 Opmålt stamme: D L m 3 D L m ,5 2, , , , , , , , ,0 0, , , , , , , , , , : 4 = , m , , , ,0.09 7, ,5.06 Formtal = ,24 Sammenligningscylinder: Højde 39,05 m D 1,3, 86 cm m 3 (((39,05 : 4) 5,69) 4) m 3 = 22,76 m 3 Opmålt stamme: D L m 3 D L m 1 76,0 2, , , , , , , , , , , , ,0 0, , , , , , , , , , : 4 = , m ,5.12 Formtal 7,76 = ,76 Fig. 16. Formtalsbestemmelse af Abies grandis, afd. 145, 27. sept

24 Sikta-Gran (Picea sitchensis) Iflg. Carl Mar: Møller 1965 stammede de ældste, danske Sitka-Graner fra kysten ved grænsen mellem Oregon og Washington. Sitka-Gran er plantet her i landet i parker i 1854 (f.eks. Frijsenborg), og på Linå Vesterskov i , men først i slutningen af forrige århundrede skete tilpasning i større stil. Iflg. driftsplan for Buderupholm kan opstilles følgende liste for Sitka-Gran: Fra frø sået ca. Antal lokaliteter Nuværende skovpart Skovrider H.J. Hansen H.J. Hansen H.J. Hansen H.J. Hansen L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz og 3 L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz og stadig fortsat jævnt. På kortet ses nogen sammenhæng mellem placering af Douglasgran og Sitka-Gran i nærheden af Mosskovgård, men herudover ses tidlig Sitka-Gran placeret på Tveden skovpart ud mod hovedvej 10. Vi vælger at undersøge de ældste og de største, samt et eksemplar fra det store frøår Afd Frø fra I årig Bøg (svineforyngelse) med op til 20-årig Rød- Gran. I 1894 nævnes 1-10-årig Sitka-Gran. Alder fra 1858 må være fejlagtig. Afd Frø fra 1873, gammel bøgeskov med områder med Rød-Gran fra 1 til 35 år i I 1894 omtales indblanding af Sitka-Gran, Douglasgran, Lærk, Weymouths-Fyr, Bjerg-Fyr og Ædelgran. Dvs. Sitka-Gran fra 1873 er mulig, men næppe sandsynlig. Afd Frø fra 1879, er samtidig med Douglasgran og er beskrevet under denne. Af disse Sitka-Graner var den højeste 45 m i 1981 og med en diameter på 78 cm i brysthøjde. Det er distriktets højeste træer med højder som von Langens gamle Ædelgran ved Furesøen.

25 Afd Frø fra 1889 (det store frøår). I årig Rød-Gran med Ædelgran og Bjerg-Fyr. Sitka-Gran nævnes ikke Sitka-Gran nævnes ikke, men i 1939 omtales, at der i den 50-årige Rød-Gran er indblandet 195 stk. 50-årig Sitka-Gran, som er fortrinlig, finkvistet og i usædvanlig god vækst. Deres højde er 28 m mod Rød-Granens 22,9 m. En Sitka-Gran er død af Trametes, og der er små vindbrudshuller. I 1953 er Sitka-Granerne 32,1 m høje og 49,2 i diameter. De omtales som»næsten fritstående monumentale«og er et yndet ekskursionspunkt. I 1968 er træerne 34,6 m høje og 64 cm i diameter, og afdelingen, inclusive Rød-Granerne, fældes året efter og sælges til piloteringspæle og havnetømmer. En enkelt Sitka-Gran fra 1883 findes endnu i afdl. 202 syd for St. Økssø. Nobilis (Abies procera) De første plantninger i Danmark skete i 1880'erne. Der kan opstilles følgende liste for Nobilis: Fra frø sået ca. Antal lokaliteter Nuværende skovpart Skovrider L.F.E. Hintz L.F.E. Hintz iøvrigt 1933 og yngre. Afd Frø fra 1889 (det store frøår). I 1968 nævnes 1 stk. som stod sammen med 4 Grandis og 1 Douglasgran fra samme frøår. Den gamle Nobilis holdt i orkanen 1981, men måtte senere fældes p.gr.a. vindtryk. I 1968 var der en hegnet selvsåning af Douglasgran, Grandis og Nobilis. I 1899 er der efter gammel Bøg 1-10-årig Rød-Gran med Douglasgran-blanding. I 1909 omtales en lille holm Grandis, Nobilis og Douglasgran. I 1939 omtales af indblanding kun Douglasgran. I 1953 omtales Grandis og Douglasgran på 30 og 27 m's højde. Dette var den ældste Nobilis. Afd Den jyske skovhave. Frø fra I 1894 er der i området overvejende årig Bøg suppleret med Rød-Gran årig med indblanding af Douglasgran, Sitka-Gran, Cypres,

26 Balsamgran og Ædelgran. I 1909 omtales en lille holm 80-årig Ædelgran blandet med en del Nobilis. I 1939 omtales en holm af Ædelgran, Douglasgran og Nobilis på 37 år. Nobilis betegnes som stammefattig og kegleformet. I 1953 er højde/diameter 20,5 m og 38,7 cm for 30 træer. I 1968 tilsvarende 30 m og 63 cm, og i 1981 var det højeste træ 31 m og 102 cm i diameter. Det holdt i orkanen den , men må alligevel have fået et knæk. Et årstid eller 2 senere kom der i eftersommeren en pludselig hvirvelvind, som fældede træet. Nedenfor er anført dets data: Sektion Omkreds Diameter m 3 1 3,40 m 1,08 1,83 2 3,02 m 0,96 1,45 3 2,80 m 0,89 1,24 4 0,86 1,16 5 0,81 1,03 6 0,77 0,93 7 0,70-0,77 8 0,67 0,71 9 0,63 0, ,55 0, ,47 0, ,38 0, ,28 0, ,21 0, ,11 0,02 I alt 11,01 m 3 Højde: 30 m. Opmålt på roden i Højde: 31 m. Diameter: 102 cm i 1,3 m's højde. Indhold: 9,4 m 3. Der var altså en fejl på ca. 15% på kubikmeteransættelsen. Under de gamle Nobilis i Skovhaven er der yppig selvsåning. (Fig. 17). Iflg. skovejer Jens Kieldsen, Trend storskov, som omkring 1930 kom meget på Nørlund, var der i parken Nobilis, som skulle være af samme oprindelse som de i Den jyske Skovhave. Nordmannsgran (Abies nordmanniana) De første træer plantedes i 1848 i parker, mens egentlig skovkultur

27 Fig. 17. Nobilis fra 1899.»Den jyske skovhave«, afd. 127, Fot. 26.feb først anlagdes i slutningen af 1800-tallet (Frijsenborg 1884). Carl Mar: Møller I haven på Mosskovgård stod en gammel Nordmannsgran, ca. 20 m i højden. (Fig. 18). Der var oprindelig to træer iflg. oplysning fra skovrider Poul Lorenzen i begyndelsen af 1970'erne. (Han var skovrider her ). Den havde altid stået frit og havde, som det ses på billedet, lange, hængende grene. Om eftermiddagen i orkanen den gav det nogle gange slemme ryk i træet, men det holdt.

28 Fig. 18. Nordmannsgran i Mosskovgårds have plantet ca Fot. 10. sept I løbet af de næste år viste der sig dog en stadig større revne på 3-4 m's længde lodret i stammen over øjenhøjde. Saften løb ud af træet og store grene faldt uvarslet ned. Den måtte den gamle Nordmannsgran fældes, og det viste sig, at den indeholdt 6,3 m 3 og var plantet ca som 4-årig, dvs. fra frø sået 1888, eller måske snarere fra frø fra det store frøår I 1953 var træet 18,2 m højt og 70 cm i diameter, og ansat til 80 år. I 1909 nævnes Nordmannsgran i afd. 93 og 130/131, og den har utvivlsomt været brugt flere steder sammen med en række andre nåletræer ved overgangen fra gammel naturskov, og dårlige selvforyn-

29 gelser af Bøg til diverse nåletræer. I 1953 var der i afd. 93, 3 stk. Nordmannsgran på 19 m's højde og 34,7 cm i diameter, 65 årgamle, dvs. fra 1888, altså søskende til den på Mosskovgård. De blev fældede ca De næstældste Nordmannsgran på Buderupholm stammer fra frø sået Følgende liste over træarterne kan opstilles: Højest iflg.»træer i Nordeuropa«1977 Buderupholm Douglasgran 39,6 m 41 Grandis 44,0 m 37 Sitka-Gran 40,0 m 45 Nobilis 40,0 m 31 Nordmannsgran 30,0 m 20 Indenfor Douglasgran, Grandis og Sitka-Gran rangerer vore træer blandt de højeste i landet, mens det kniber med Nobilis og Nordmannsgran. Ser man på årstallene må det konstateres, at alle de omtalte træer er indført tidligt på Buderupholm distrikt, og såvel skovrider H. Barner, skovrider Jens Hvass samt undertegnede tolker dette som et tegn på, at der har været forbindelse til Linå Vesterskov (og Silkeborg statsskovdistrikt), og dermed Langesø. H. Barners studier vedr. Valdemarslund frøanstalt, J. Rafn's frøhandel m.fl. har intet bekræftet, men lokalarkiverne kan måske give materiale. Iflg. en artikel om Skov-Fyr af C. Syrach Larsen og H. Petersen i 1956 i Dansk Skovforenings Tidsskrift formidlede overførsterkontoret fællesindkøb af frø af Skov-Fyr til Silkeborg og Buderupholm distrikter fra Kalmar i Hvorfor så ikke også Douglasgran m.fl.? Iflg. skovrider P. Krarup og skovrider B. Thorlacius-Ussing har der, evt. bortset fra Sitka-Gran, næppe været plantninger af de omhandlede træarter før år 1900 i Rold skov uden for Buderupholm distrikt. Sluttelig skal oplyses, at enkelte eksemplarer af Balsamgran og Langnålet Ædelgran fra plantningerne i slutningen af 1800-tallet blev store træer. Således stod der til op i 1960'erne en stor smuk Abies concolor i afd. 93. (Se tidligere). LITTERATUR Møller, Carl Mar:, 1965: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Ødum, Søren, 1977: Træer i Nordeuropa.