Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
|
|
|
- Kirsten Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder: Madlavning, Fødevarebevidsthed Introduktion: I denne aktivitet skal eleverne eksperimentere med smag og tilsmagning gennem tilberedning af en personlig sansepose, der smages til med forskellige råvarer, herunder grøntsager og krydderurter. Aktiviteten skal danne rammen om en vækkelse af elevernes gastronomiske nysgerrighed. Aktivitets-overview 1 Introduktion: Fortæl eleverne, at de skal tilberede Indpakket duft, tekstur og smag. Spørg
2 Side: 2/12 dem, hvad de mon tror, det går ud på? 2 Fælles: Introducér læringsmålene, og fortæl eleverne, at de skal bruge alle sanser i dag, når de skal smage på forskellige råvarer og tilberede deres egen personlige sansepose. Måske har nogle af eleverne prøvet at lave fiskepakker, hvor fisk og grøntsager pakkes ind i bagepair med en snor om, så det bliver en lille pose, der skal i ovnen? Sådan laver man også en sansepose, men her skal eleverne selv bestemme indholdet af posen og tilsmage den, så den får lige netop den smag, de selv ønsker. 3 Fælles: Gennemgå opskriften og præsentér eleverne for råvarerne. Smag på råvarerne og tal om råvarernes aroma, smag og tekstur (Dette kan evt. også gøres undervejs i den eksperimenterende fase).
3 Side: 3/12 Kender I disse råvarer? Har I anvendt dem før? Sæt ord på lugt, smag og tekstur. 4 Den eksperimenterende fase: Inddel eleverne i grupper på tre. Nu skal grupperne tilberede og tilsmage sanseposer. Opfordr hele tiden eleverne til at smage på råvarerne og sætte ord på råvarernes aromaer, smage og teksturer, så de træffer reflekterede valg om posens indhold på baggrund af smag. 5 Skriv navn på poserne med en tusch, så I kan finde jeres egen pose bagefter, og bag poserne i ovnen (se mere i opskriften). 6 Afsluttende - fælles smagning: Gør spisningen til en fælles sanseoplevelse, hvor I sidder samlet et hyggeligt og roligt sted, retter opmærksomheden mod alle de sanseindtryk, maden giver, og begrebsliggør smagsoplevelsen mundtligt i klasserummet. I kan evt. tage udgangspunkt i denne plakat, når I taler om, hvordan sanseposen taler til alle sanser. Bed eksempelvis eleverne om at binde snoren på deres poser op og stikke næsen ned til posen - åbn alle for poserne samtidig og sæt ord på madens lugt.
4 Side: 4/12 Opfordr eleverne til at tale om madens lugt, grundsmage og tekstur. Eleverne kan evt. prøve mere end én gang, eller de kan bytte poser med en anden og herigennem opleve nye smage og hvad andre synes, er velsmagende. Denne vinkel på smagningen kan give anledning til en snak om forskellige smagspræferencer. Bruger man denne vinkel i kulturel sammenhæng, kan det også give anledning til en samtale om, hvordan kultur, traditioner, værdier m.m. er med til at påvirke vores smagspræferencer, så eleverne udvikler forståelse for
5 Side: 5/12 de andre elevers smag. Forslag til refleksionsspørgsmål: Sæt ord på lugten. Hvad minder den jer om? Sæt ord på teksturen af de forskellige ingredienser. Var der noget, som overraskede ved smagen? Stemmer smagsoplevelsen overens med de forventninger, I havde til smagen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke øvrige krydderurter/råvarer kunne I tænke jer at prøve at lave sanseposer med? Begrund hvorfor. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Introduktion: Fortæl eleverne, at de skal tilberede Indpakket duft, tekstur og smag. Spørg dem, hvad de mon tror, det går ud på? 2 Fælles: Introducér læringsmålene, og fortæl eleverne, at de skal bruge alle sanser i dag, når de skal smage på forskellige råvarer og tilberede deres egen personlige sansepose. Måske har nogle af eleverne prøvet at lave fiskepakker, hvor fisk og grøntsager pakkes ind i bagepair med en snor om, så det bliver en lille pose, der skal i ovnen? Sådan laver man også en sansepose, men her skal eleverne selv bestemme indholdet af posen og tilsmage den, så den får lige netop den smag, de selv ønsker.
6 Side: 6/12 3 Fælles: Gennemgå opskriften og præsentér eleverne for råvarerne. Smag på råvarerne og tal om råvarernes aroma, smag og tekstur (Dette kan evt. også gøres undervejs i den eksperimenterende fase). Kender I disse råvarer? Har I anvendt dem før? Sæt ord på lugt, smag og tekstur.
7 Side: 7/12 4 Den eksperimenterende fase: Inddel eleverne i grupper på tre. Nu skal grupperne tilberede og tilsmage sanseposer. Opfordr hele tiden eleverne til at smage på råvarerne og sætte ord på råvarernes aromaer, smage og teksturer, så de træffer reflekterede valg om posens indhold på baggrund af smag. 5 Skriv navn på poserne med en tusch, så I kan finde jeres egen pose bagefter, og bag poserne i ovnen (se mere i opskriften). 6 Afsluttende - fælles smagning: Gør spisningen til en fælles sanseoplevelse, hvor I sidder samlet et hyggeligt og roligt sted, retter opmærksomheden mod alle de sanseindtryk, maden giver, og begrebsliggør smagsoplevelsen mundtligt i klasserummet. I kan evt. tage udgangspunkt i denne plakat, når I taler om, hvordan sanseposen taler til alle sanser. Bed eksempelvis eleverne om at binde snoren på deres poser op og stikke næsen ned til posen - åbn alle for poserne samtidig og sæt ord på madens lugt.
8 Side: 8/12 Opfordr eleverne til at tale om madens lugt, grundsmage og tekstur. Eleverne kan evt. prøve mere end én gang, eller de kan bytte poser med en anden og
9 Side: 9/12 herigennem opleve nye smage og hvad andre synes, er velsmagende. Denne vinkel på smagningen kan give anledning til en snak om forskellige smagspræferencer. Bruger man denne vinkel i kulturel sammenhæng, kan det også give anledning til en samtale om, hvordan kultur, traditioner, værdier m.m. er med til at påvirke vores smagspræferencer, så eleverne udvikler forståelse for de andre elevers smag. Forslag til refleksionsspørgsmål: Sæt ord på lugten. Hvad minder den jer om? Sæt ord på teksturen af de forskellige ingredienser. Var der noget, som overraskede ved smagen? Stemmer smagsoplevelsen overens med de forventninger, I havde til smagen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke øvrige krydderurter/råvarer kunne I tænke jer at prøve at lave sanseposer med? Begrund hvorfor. Forberedelser Indkøb forskellige råvarer til sanseposerne (se forslag til ingredienser i opskriften). Tip: Linserne kan evt. koge imens opgaven introduceres til eleverne. Sanseposerne kan med fordel også tilberedes med andre råvarer end de anviste. Læringsmål At du kan undersøge forskellige råvarers smag, aroma og mundfølelse At du kan skelne mellem madens grundsmage, aroma og tekstur At du kan eksperimentere med forskellige råvarer og tilberede en personlig sansepose At du mundtligt kan sætte ord på smagsoplevelsen med sanseposen Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområdet Madlavning: Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Eleven har viden om sanselighed Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden
10 Side: 10/12 Eleven har viden om tilsmagning og krydring Fødevarebevidsthed: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Kopiark Kopiark: Sanseposer - opskriften.pdf Plakat - Vi smager med alle sanser.pdf
11 Opskrift: Sanseposer indpakket duft, tekstur og smag Forfatter: Pia Styrbæk og Klavs Styrbæk Side: 1/1 Sanseposer indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk og Klavs Styrbæk Ingredienser: 50 g faste champignon 50 g kogte linser 150 g blandet GRØNT som: pastinak, jordskokke, gulerod, blomkål, løg m.m. 1-2 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie 75 g mascarpone Salt og kværnet peber efter smag Chili efter smag 5 g gærflager Hakket SMAG som: vilde urter, krydderurter, tang *Gærflager er lavet af gærede grøntsager og bruges til at give en dybere smag. Gærflager er ren UMAMI og velsmag. Gærflager kan bruges til alle former for grøntsager både tilberedte og rå i salater. Gærflager bruges meget af vegetarer og veganere, fordi de er helt animalsk-frie. Fremgangsmåde: 1. Kog linser til de er møre, følg anvisning på posen. 2. Skær 3 stykker bagepapir 30 x 35 cm. 3. Rens champignon, vask og skræl grønt. 4. Skær champignon og grønt i ens ca. 1 cm store stykker. 5. Bland ingredienserne i en skål, og SMAG TIL. 6. Læg blandingen på tre stykker bagepapir, og tilfør gerne mere smag. 7. Saml kanterne, kram dem sammen til små poser, og bind en snor med sløjfe om poserne, så de er nemme at åbne, når de skal opleves. 8. Skriv navne på poserne, og sæt dem på en bageplade. 9. Bag poserne i ovnen 12 min. ved 200 C.
12 Vi smager med alle sanser Føle Høre Smage Lugte Se knas knæk smask en billion lugte erindringer mundfølelse sur sød salt bitter umami farver former forventninger Lær mere på
Erkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Man smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Sank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
At smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Så skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Beskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Smags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Hvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Blindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
På besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Til middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Den moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
til 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Smagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Månedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Månedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
agurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK
SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.
Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.
1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du
smage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Duften af jul - et memory-spil med julens dufte
Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,
og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave
2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med
Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.
Opgave : Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble. Du skal bruge æbler til 4 elever Sådan gør du. Vask hænder.. Tænd ovnen på 6 grader varmluft..
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Erindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Smag på grøntsager i sæson
Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer
Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.
Månestenen Opgaveark Madkundskab 1.-5. klasse Omfang: Varierer Mad fra Jordan Det jordanske køkken er et mødested for mellemøstlige kulturer og mange af de traditionelle retter bliver mere og mere populære
Madkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Duften af jul - et memory-spil med julens dufte
Aktivitet: Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin Side: 1/49 Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Forfattere: Cathrine Terkelsen Info: Per Møller
Børn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Madglæde i hverdagen. 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen
Madglæde i hverdagen 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København Opskrifter: Claus Holm, Foto: Winnie Methmann, Portræt: David Bering Marts 2018
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER
MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne
Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod
SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod
Morgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Den søde juletid er bagetid
Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte
Madplan nov. 1. Madværkstedets. Tunfrikadeller med pastasalat og dressing. Koteletter i fad med tomatsauce og ris
Madværkstedets nov. 1 Koteletter i fad med tomatsauce og ris Tunfrikadeller med pastasalat og dressing Culottesteg med stegte svampe, jordskokcreme og kartoffelbåde November 1 Dag 1 Koteletter i fad med
Undervisningsforløb om udskæringer
Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),
Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,
Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1
Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider.
Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015
Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &
Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK
SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.
Smag smagen Lærervejledning
2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8
Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ
Opskrift 104-110 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 CHILI SIN CARNE Til 4 personer 1 pakke Garden Gourmet / Hälsans Kök Farskød 1 dåse hakkede tomater 1 hakket løg 2 peberfrugter i tern 1 dåse kidneybønner Olivenolie
2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.
Opgave : Undersøg kartoflen Du skal nu undersøge kartoflen.. Se på kartoflen. Beskriv dens skræl. Er skrællen tyk eller tynd?. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.. Skræl de to
DIÆTISTENS YNDLINGS PLANTEBASEREDE OPSKRIFTER PLANTEBASEREDE OPSKRIFTER
DE 3 BEDSTE DIÆTISTENS YNDLINGS PLANTEBASEREDE OPSKRIFTER AF LOUISE ROSTGAARD KLINISK DIÆTIST OG MINDFULNESS INSTRUKTØR DE 3 BEDSTE DIÆTISTENS YNDLINGS PLANTEBASEREDE OPSKRIFTER AF KLINISK DIÆTIST LOUISE
Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
livretter - med kartofler
Opgave 1: Hvad er din livret? Hvad er din livret, og kan du beskrive det særlige ved retten? Hvem laver den, hvornår får du den? Hvornår fik du den første gang? Hvem spiser du livretten sammen med? Hvorfor
Morgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Nye mål og Madkundskab
Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,
4 personer. Ingredienser
Fiskefrikadeller med laks og asparges Quinoasalat 3-200 g torskefilet, sejfilet el. lign. uden de små ben Salt Peber ½ løg 1 æg Evt lidt mælk 1 spsk. mel 2-3 skiver røget laks 3 grønne asparges Smør og
Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:
Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i
SPIS FISK I SÆSON 6 NEMME RETTER MED DANSK FISK TIL DEN KOLDE TID
SPIS FISK I SÆSON 6 NEMME RETTER MED DANSK FISK TIL DEN KOLDE TID FISH TACO MED VESTERHAVS- TORSK 400 g vesterhavstorsk i filet 1 dl sesamfrø 2 spsk vegetabilsk olie ½ bundt koriander, groft hakket 2 dl
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme
INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
GRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI
GRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI DET SUNDESTE, GRØNNE TRYLLEDRYS Friske krydderurter er sunde, velsmagende og forhøjer både smags-, duft- og synsoplevelsen ved ethvert måltid. I dette
Reventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Morgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Go mad fra Bitz og Holm. - opskrifter
Go mad fra Bitz og Holm - opskrifter Mandag: Fynsk æggekage med kartofler og små tomater 8 stk. æg 1,5 dl mælk 4 stk. rugbrød 10 g smør 12 stk. kogte kartofler i små skiver 10 stk. tomater delt i halve
