Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
|
|
- Sara Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel
2 Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kvalitet i kommunale akutfunktioner er præget af en rationel logik, der beskriver sygepleje indenfor rammer af instrukser, retningslinjer og dokumentation. Jeg finder, at akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje tilfører feltet et øget fokus på teknisk problemløsning og standardiserede procedurer. Hvad betyder dette for kvaliteten i de kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen? Denne artikel henvender sig til ledere og medarbejdere i primær sundhedssektor, uddannelseskonsulenter i kommuner og på uddannelsessteder, samt undervisere og studerende ved sygeplejerskeuddannelserne. Formålet med artiklen er at problematisere en tendens, hvor kvalitet i kommunale akutfunktioner defineres indenfor rammer af et teknisk-rationelt paradigme, der fokuserer på standardisering, retningslinjer og procedurer. Både i udlandet og i Danmark har sundhedsfaglige akademikere de senere år problematiseret en generel udvikling på sundhedsområdet (Kinsella, 2010; Lystbæk 2011) og særligt i sygeplejen (Hoeck & Winther, 2012), hvor sundhedsarbejde reduceres til et spørgsmål om korrekt, teknisk udførelse af processuelle opgaver. Dette er, ifølge disse forfattere, problematisk, idet de argumenterer for, at kernen i sygepleje også er relationsbaseret og situeret omsorg for borgerne. Artiklen tager udgangspunkt i mit speciale, der viser, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kvalitet i kommunale akutfunktioner er domineret af en teknisk-rationel logik, der forplanter sig gennem sundhedssystemet fra det administrative og planlæggende niveau til det udførende praksisniveau i en kommune. I disse år overdrages nye og specialiserede opgaver og ansvarsområder fra hospitalerne til kommunerne. Kommunerne er i øjeblikket i gang med at geare sig til at løse disse nye opgaver og et centralt tiltag er indførelse af kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Sundhedsstyrelsen præsenterer i dokumentet Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje (herefter Anbefalingsdokumentet) en række anbefalinger til, hvordan kommunerne sikrer kvaliteten i akutfunk- 1
3 tioner (Sundhedsstyrelsen, 2014). Anbefalingerne danner afsæt for udarbejdelse af funktionsbeskrivelser og tilrettelæggelse af akutfunktioner i kommunerne. En teknisk-rationel ramme for kommunal akutsygepleje Jeg har i mit speciale undersøgt betingelser for akutsygepleje i en konkret kommune. Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvordan en kommune har tilrettelagt deres akutfunktion i deres hjemmesygepleje og består af to trin: Diskursanalyse af Anbefalingsdokumentet samt den undersøgte kommunes funktionsbeskrivelse for deres akutfunktion og kompetenceprofil for hjemmesygeplejersker. Interviews med to akutsygeplejersker, to hjemmesygeplejersker og deres to nærmeste ledere. Undersøgelsen viser, at de strategiske og formelle dokumenter præsenterer en diskursiv ramme for udvikling af akutsygepleje i kommunen, der er præget af en teknisk-rationel logik. Dokumenterne er med til at bestemme, hvordan akutfunktionen og dens tilrettelæggelse forstås i det undersøgte praksisfelt, idet min undersøgelse viser, at rammen reproduceres diskursivt i kommunen. Indenfor denne teknisk-rationelle ramme er økonomi, retningslinjer og instrukser, naturvidenskabelig viden, dokumentation, standardisering og evidensbaseret praksis centrale begreber, der er med til at definere, hvad god kvalitet i den akutte hjemmesygepleje er. Ifølge Hoeck & Winther (2012) risikerer sygepleje, i en sådan ramme, at blive reduceret til problemløsning og omsorg til et teknisk anliggende. Herigennem følger, at sygeplejefaglige kompetencer, som det faglige skøn og omsorgsværdier, negligeres (ibid.). Denne ramme kan derfor betyde, at akutsygeplejersker ikke får mulighed for at konstituere deres faglighed om sygepleje ud fra traditionelle sygeplejefaglige kerneværdier. Hvis det ikke står klart, hvad der er sygeplejens fokus, og dermed hvad der skal lede sygepleje i praksis, lader den sig let styre af andre discipliner og andre værdier. (Hoeck & Winther, 2012, s. 13) Min undersøgelse viser, at den situerede omsorgsrelation med borgeren er omdrejningspunktet for hjemmesygeplejerskernes sygeplejefaglige handlinger i praksis, mens akutsygelejerskerne konstituerer deres faglighed inden for naturvidenskabelige og biomedicinske teorier samt tekniske behandlingsfærdigheder. Hermed underbygger mit speciale den tendens i udviklingen af sygeplejen, som beskrives af bl.a. Kinsella (2010) og Hoeck & Winther (2012). I de følgende afsnit diskuterer jeg disse betragtninger i forhold til den generelle udvikling af kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Kvalitet som dokumentation af teknisk problemløsning? I tilfælde af, at det forholder sig således, at den teknisk-rationelle ramme bliver dominerende i de kommunale akutfunktioner, kan konsekvensen af det teknisk-rationelle paradigme blive, at akutsy- 2
4 geplejersker ikke får mulighed for at forankre ny viden og nye opgaver i selvstændige sygeplejeværdier. Pedersens (2006) betragtninger af viden i sygeplejefaget kan bidrage med perspektiver på sammenspillet mellem naturvidenskabelig viden, tekniske færdigheder og den situerede omsorg i en helhedsorienteret sygeplejepraksis. Pedersen (ibid.) diskuterer forholdet mellem teoretisk og praktisk viden i sygeplejen og argumenterer for, at sygepleje er professionelt arbejde med mennesker, hvorfor udgangspunktet for sygeplejefaglighed, er en sag, som sygeplejersken må håndtere i den konkrete situation gennem et fagligt skøn. Derfor udvikles sygeplejefaglige handlinger i praksis og ikke gennem teorier, regler eller manualer. [ ] evidens [kan, red.] i en professionel sammenhæng ikke reduceres til et forsøg på at omsætte videnskabelige sandheder til instrumentelle midler i praksis i kvalitetens og effektivitetens navn. En sådan manualisering af praksis er dybt problematisk og i sidste ende uetisk (Pedersen, 2006, s. 70). Teoretisk viden om emner indenfor en kompleks sygeplejeopgave er relevant og værdifuld, men hvis sygeplejerskerne ikke får mulighed for at sætte de videnskabelige teorier og teknikker i spil i en kompleks helhedsorienteret praksis, afskæres de fra væsentlige læreprocesser herom. Når sygepleje opfattes inden for en teknisk-rationel ramme, følger ligeledes en opfattelse af sygepleje, som kausale og rationelle handlinger, der kan planlægges og udføres gennem instrukser, regler og standardiseringer. Derfor skaber denne opfattelse også en ramme for, hvordan kvalitet i den akutte hjemmesygepleje kan forstås. Min undersøgelse viser, at også lederne i den undersøgte kommune, reproducerer Anbefalingsdokumentets diskursive rammer og derfor dominerer administrative og formelle aspekter vedrørende tilrettelæggelse og udvikling af akutfunktionen. Dette betyder, at lederne fokuserer på de ændrede juridiske og økonomiske rammer i forbindelse med indførelse af akutfunktionen. Derudover viser undersøgelsen, at akutfunktionen også udvikles lokalt og på et udførende praksisniveau, hvor akutsygeplejersker og hjemmesygeplejersker, hver for sig, tilskriver deres nye og ændrede opgaver og ansvarsområder mening og herigennem udvikles den konkrete kommunes hjemmesygepleje. Disse processer er ikke synlige i en teknisk-rationel ramme, hvorfor den lokale, praksisnære udvikling ikke opfattes, som en del af den faglige og organisatoriske forandring. I den undersøgte kommune betyder dette, at akutfunktionen indføres, som en sideløbende og selvstændig enhed i kommunen, der udvikler sin egen faglighed på baggrund af de rammer, som den får stillet til rådighed. Kvalitet i denne enhed handler primært om at efterleve retningslinjer og procedurer samt sikre korrekt dokumentation og monitorering heraf. 3
5 Diderichsen & Christensen (2014) diskuterer det kommunale sundhedsvæsens forudsætninger for at arbejde evidensbaseret og argumenterer for, at kommunerne vanskeligt kan nærme sig det regionale sundhedsvæsens evidenskrav, særligt fordi de kommunale sundhedsinterventioner og initiativer er kendetegnet ved en større kompleksitet og uforudsigelighed i forhold til hospitalsvæsnet ofte veldefinerede medicinske interventioner (ibid.). Ligeledes beskriver Diderichsen & Christensen (ibid.), hvordan kommunerne primært arbejder med evidens gennem monitorering, effektmålinger og dokumentation og forfatterne argumenterer for, at dette fokus på økonomiske incitamenter og evidens ikke nødvendigvis er meningsfuldt og fyldestgørende for kommunale sundhedsinitiativer. I et kritisk perspektiv kan jeg derfor stille spørgsmål ved, om indførelse af kommunale akutfunktioner, på baggrund af den tendens, som jeg beskriver i artiklen, er med til at definere kvalitet i den akutte hjemmesygepleje til et spørgsmål om korrekt, teknisk udførelse af processuelle handlinger og efterfølgende dokumentation heraf? Kvalitet i fremtidens akutte hjemmesygepleje På baggrund af disse teoretiske perspektiver og min undersøgelses resultater finder jeg, at de politiske og strategiske beskrivelser og anbefalinger vedrørende tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner skaber rammer for den akutte hjemmesygepleje, der kan betyde, at kvaliteten i disse funktioner ændres i forhold til en mere traditionel opfattelse af hjemmesygepleje, hvor den situerede og relationelle omsorg er kernen. Hvis ledere samt uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejersker ønsker at udvikle kommunale akutfunktioner til praksisser, der arbejder med sygepleje ud fra sygeplejefaglige værdier og teorier og i et samarbejde med de øvrige hjemmesygeplejersker, må disse aktører forholde sig kritisk til den teknisk-rationelle ramme, som de får stillet til rådighed og ikke automatisk reproducere denne, når de tilrettelægger de kommunale akutfunktioner. Med artiklen argumenterer jeg derfor for, at hjemmesygeplejen må tage stilling til om sygeplejerskerne i kommunerne skal have mulighed for at udvikle kommunal akutsygepleje, som en sygeplejefaglig praksis med udgangspunkt i sygeplejens kerneværdier. Jeg finder desuden, at akut- og hjemmesygeplejerskernes praksisnære læring og udvikling af sygeplejen er en oplagt mulighed for at påvirke fremtidens hjemmesygepleje. Ved at skabe betingelser for læring og organisationsudvikling, der i højere grad tilgodeser praksisnære udviklingsprocesser kan udviklings- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt ledere således være med til at definere og udvikle kvaliteten i fremtidens akutte hjemmesygepleje. 4
6 Referencer Diderichsen, F., & Christensen, U. (2014). Evidens og dokumentation. I B. M. Pedersen, & S. R. Petersen, Det kommunale sundhedsvæsen (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Hoeck, B. & Winther, B. (2012). Sygeplejeteori nødvendig eller overflødig? I: Klinisk Sygepleje, 26. årgang, nr. 2, 2012 Kinsella, E.A. (2010). The art of reflective practice in health and social care: reflections on the legacy of Donald Schön. I: Reflective Practice, Vol. 11, nr. 4, sep Lystbæk, C. T. (2011). På jagt efter sandheden om sundheden - omtankens organisering i det professionelle sundhedsarbejde. I J. B. Knox, & M. Sørensen (red.), Filosofiskpraksis i sundhedsarbejde (ss ). Frederiksberg C: Frydenlund. Pedersen, C. (2006). Vidensformer. I H. Britta, & C. Pedersen (red.), Vidensformer - Pædagogik - Sundhed (s ). Gads Forlag. Sundhedsstyrelsen. (2014). Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale sygepleje. København S: Sundhedsstyrelsen. 5
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereStudieplan for SYV 2016 AB
Studieplan for SYV 2016 AB - i perioden uge 46, 2017 til og med uge 4, 2018 For studerende, som afvikler deres kliniske undervisning i Psykiatrien Region Syddanmark D. 07.07.2017 1 Indhold Studieplan for
Læs mereFunktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker
Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereFSUS konference d. 28. og 29. oktober 2019 Konferencen afholdes på Comwell Roskilde Vestre Kirkevej Roskilde
Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker FSUS konference d. 28. og 29. oktober 2019 Konferencen afholdes på Comwell Roskilde Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Hvor bevæger sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merePædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereIntegration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereHvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?
Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereTVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?
Læs mereModul 11 Kompleks klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereDisposition for workshop lokale B 102
Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Disposition for workshop lokale B 102 Hvad
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereBilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis
Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereKVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU. Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD
KVALITETSSTANDARDER KVALITETSSTANDARDER - ET REDSKAB TIL AT ARBEJDE MED DET KOMMUNALE SERVICENIVEAU HER FINDES LOVE OG REGLER OM KVALITETSSTANDARDER Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.
2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Læs mereIKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N
IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereEt refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske
Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs merekvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder 2018 DANSKE ÆLDRERÅD
kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder - et redskab til at arbejde med det kommunale serviceniveau Her findes love og regler om kvalitetsstandarder Serviceloven 92, 93, stk. 3 og 139 ( lov nr. 150 af
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereTemadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning
Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning SSI 30. marts 2017 Marie Toftdahl Sørensen og Dorte Buxbom Villadsen Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg Årligt optag på 120 studerende
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereVejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon
Vejlederforum - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Adjunkter Mie Augustsen Holgersen, Jan Ohrt Nissen & Josefine Damm Petersen 14. januar 2019 Det udviklende samarbejde At skabe vidensdeling mellem
Læs mere