Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Transkript

1 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003

2 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003

3 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet i Siden da er befolkningens gennemsnitlige levealder steget, og behandlingsmulighederne øges konstant. Disse faktorer har været medvirkende til, at behovet for intensiv terapi er steget kraftigt. For at uddanne sygeplejersker til at varetage den meget komplekse sygepleje til de kritisk syge patienter på intensivafdelingerne blev der i 1997 etableret en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. På baggrund af en henvendelse i efteråret 2001 fra Den Faglige Sammenslutning for anæstesi- og intensivsygeplejersker, FS 3, blev det besluttet at udgive en pjece, der beskriver funktionsområdet for intensivsygeplejersker, ligesom der i 2000 blev udgivet en funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd håber, at pjecen vil medvirke til at udbrede kendskabet til intensivsygeplejerskens funktionsområde såvel blandt sygeplejersker som blandt samarbejdspartnere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren. Connie Kruckow formand 2

4 Baggrund I foråret 1994 indgik Regeringen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg kommuner samt Forbundet af Offentligt Ansatte og Dansk Sygeplejeråd en aftale om forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet. På den baggrund blev Sundhedsstyrelsen opfordret til at revidere specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.(1). Samtidig besluttede man at ændre efteruddannelsen for intensivsygeplejersker fra 1977 til en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Sundhedsstyrelsen nedsatte i efteråret 1994 en arbejdsgruppe, der i 1996 fremlagde en redegørelse og et forslag til reviderede retningslinier.(2). Arbejdsgruppen præciserede i redegørelsen, at de fandt det nødvendigt at omlægge den hidtidige efteruddannelse for intensivsygeplejersker til en specialuddannelse i intensiv sygepleje. Som begrundelse blev dels nævnt ønsket om en mere struktureret, ensartet uddannelse og dels behovet for øgede forudsætninger og færdigheder til varetagelse af sygeplejerskefunktionerne på intensivområdet. 3

5 I sommeren 1997 var bekendtgørelsen og cirkulæret om specialuddannelsen i intensiv sygepleje en realitet. (3, 4). Samtidig med nedsættelse af arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen kom EU Kommissionens Rådgivende Udvalg for Uddannelse på Sygeplejeområdet med en henstilling om efteruddannelse og specialuddannelser i medlemslandene. Her definerer Det Rådgivende Udvalg en specialuddannet sygeplejerske sådan: En specialuddannet sygeplejerske er en sygeplejerske, der er uddannet ud over sygeplejerskeuddannelse i den almene sundhedsog sygepleje, der er omhandlet i direktiv 77/452/EØF, og som har dokumentation for godkendt uddannelse til at arbejde som specialuddannet med udvidet faglig kompetence inden for bestemte områder af sundheds- og sygeplejen. (2). Ønsket om specialuddannelsen i intensiv sygepleje opstod i erkendelse af den hastigt accelererende kompleksitet af pleje- og behandlingsforløb, som intensivafdelingerne har oplevet i forbindelse med udviklingen inden for såvel teknologi som lægevidenskab. En udvikling, der ikke blot rejser krav om større viden og flere færdigheder hos de sygeplejersker, der varetager sygeplejen til patienterne på intensivafdelingerne, men også en udvikling, der tilgodeser muligheder for rekruttering og fastholdelse. Organisatorisk placering Intensivsygeplejerskens nærmeste overordnede er afdelingssygeplejerske/oversygeplejerske. Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til aftale mellem ansættende myndighed og Dansk Sygeplejeråd. En specialuddannet sygeplejerske ydes et kvalifikationstillæg, når vedkommende besætter en stilling, hvortil der kræves specialuddannelse for at bestride stillingen. 4

6 Uddannelse til intensivsygeplejerske Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) kan enkeltvis eller i fællesskab tilrettelægge specialuddannelsen ud fra en uddannelsesordning, som Sundhedsstyrelsen skal godkende. Uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning, og amtskommunerne og H:S er forpligtede til at nedsætte regionale specialuddannelsesråd. Formålet med specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje. Adgang til uddannelsen er betinget af, at sygeplejersken har : Dansk autorisation som sygeplejerske Mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdelinger 6 måneders introduktionsansættelse på intensivafdeling. Herefter følger ansættelse med en 1½-årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og om systematisk, superviseret klinisk uddannelse. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra adgangsbetingelserne, når særlige forhold begrunder dette. Det forudsættes, at sygeplejersken er ansat på fuld tid i introduktionsperioden og i uddannelsesperioden. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af det amtslige/regionale specialuddannelsesråd, der fastsætter de nærmere krav. 5

7 Uddannelsens opbygning Specialuddannelsen varer 18 måneder og er en kombineret teoretisk og klinisk uddannelse med minimum 205 timers teoretisk undervisning. Hovedparten af teoriundervisningen er placeret i den første del af uddannelsen. Den kliniske uddannelse foregår på en almen intensiv afdeling, incl. 1-2 timers sideløbende teoretisk undervisning om ugen samt vejledning og supervision. Uddannelsen foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse, hvor sygeplejersken i perioder er væk fra det kliniske uddannelsessted for at modtage teoriundervisning. Det sidste år af uddannelsen omfatter hovedsageligt klinisk sygepleje, hvori der indgår et rotationsprogram omfattende 6 uger på opvågningsafsnit og 6-24 uger på anden intensiv afdeling. Undervejs i uddannelsesforløbet skal sygeplejersken bestå en teoretisk prøve og uddannelsen afsluttes med, at sygeplejersken skal udarbejde og bestå en opgave, der tager udgangspunkt i en klinisk intensiv problemstilling. Intensivsygeplejerskens funktionsog ansvarsområde Intensivsygeplejersken varetager den totale sygepleje til kritisk syge patienter. Funktionsområdet for intensivsygeplejersken indebærer varetagelse af klinisk sygepleje, kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning, koordinering samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.(3). Den intensive sygepleje er karakteriseret ved, at den retter sig mod patienter i alle aldre og fra alle lægelige specialer. Den foregår i et tæt samspil mellem sygeplejersken og patienten og/eller dennes pårørende. 6

8 Intensivsygeplejersken observerer, plejer og behandler patienter, der oftest er i en skiftende, kompleks og uforudsigelig tilstand. Det stiller store krav til sygeplejersken om selvstændig, rationel og målrettet handling. Intensivsygeplejersken er med til at reducere de negative virkninger af stress, som kan udløses på baggrund af sygdom, skade og behandling. Intensivsygeplejersken skal via observationer og sin kliniske kompetence kortlægge og vurdere den akutte og/eller kritisk syge patients oplevelser, ressourcer og behov for intensiv sygepleje. Intensivsygeplejersken skal prioritere og iværksætte sygeplejetiltag og kontinuerligt evaluere og dokumentere sygeplejepraksis. 7

9 Brug af medicinsk udstyr og udførelsen af tekniske procedurer forekommer hyppigt i behandlingen af den akutte og/eller kritisk syge patient og er en væsentlig del af funktionsområdet for intensivsygeplejersken. Funktionsområdet for den specialuddannede sygeplejerske i intensiv sygepleje indebærer ifølge cirkulæret (4) at yde sygepleje til kritisk syge patienter - integreret og koordineret med viden og færdighed fra det intensive fagområde, herunder at: Observere og pleje kritisk syge patienter, samt iværksætte indledende akut behandling. Iværksætte intensiv diagnostik og behandling i samarbejde med lægen. Integrere og koordinere sygeplejefaglig viden, principper og metoder med den intensive terapi. Anvende og kontrollere specialapparatur til vedligeholdelse og overvågning af vitale organer. Observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling. Sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling. Støtte og yde omsorg til pårørende til kritisk syge patienter. Tilrettelægge og sikre den nødvendige information og vejledning til sygeplejepersonalet i de modtagende afdelinger. Medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb. Yde supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse. Initiere og medvirke til at udvikle den intensive sygepleje. I samarbejde med afdelingens ledelse er intensivsygeplejersken desuden medansvarlig for, at sygeplejen i en intensivafdeling udøves i overensstemmelse med institutionens og afdelingens målsætning. Målene evalueres og justeres kontinuerligt med henblik på at sikre og udvikle sygeplejen til den intensive patient. Sygeplejeopgaverne gennemføres i samarbejde med læger og øvrige samarbejdspartnere på den for patienterne mest hensigtsmæssige og effektive måde for at sikre kontinuitet i sygeplejen. 8

10 Afsluttende bemærkninger Intensivsygeplejersken må til stadighed gøre sig etiske overvejelser i forbindelse med udøvelsen af sygeplejen i takt med den øgede udvikling af medicinsk teknologi og en deraf følgende stigende behandlingskompleksitet. Høj faglig viden, forståelse, indlevelse og omsorg er derfor nøgleord i intensiv sygepleje. Intensivsygeplejersken udfører sit arbejde på eget ansvar i henhold til autorisation som sygeplejerske (Lov om sygeplejersker)(5) samt den øvrige lovgivning relateret til området. Intensivsygeplejersken er i sit faglige arbejde desuden forpligtet af de sygeplejeetiske retningslinjer. (6). 9

11 Referencer 1. Finansministeriet, 11. april 1994: Aftaler om forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet. 2. Sundhedsstyrelsen, 1996: Redegørelse og retningslinier: Specialuddannelser for anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker. 3. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr 521 af 19. juni 1997: Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 4. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997: Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 5. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990: Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. 6. Dansk Sygeplejeråd 1992: Sygeplejeetiske retningslinier. 10

12 Baggrundslitteratur Adam, Sheila K.; Osborne, Sue: Intensiv sygepleje. Viden og praksis. 2. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Bonde, Jan; Faber, Torsten; Roikjær, Anni; Rosendahl-Nielsen, Mette: Intensiv terapi og sygepleje. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Nordisk Samarbejde for anæstesi- og intensivsygeplejersker (NOSAM): Nordisk funksjonsbeskrivelse for intensivsykepleiersker Norsk Sykepleierforbunds Landsgruppe av Intensivsykepleiere (NSFLIS): Intensiv-sykepleieren