Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker
|
|
- Fredrik Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003
2 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003
3 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet i Siden da er befolkningens gennemsnitlige levealder steget, og behandlingsmulighederne øges konstant. Disse faktorer har været medvirkende til, at behovet for intensiv terapi er steget kraftigt. For at uddanne sygeplejersker til at varetage den meget komplekse sygepleje til de kritisk syge patienter på intensivafdelingerne blev der i 1997 etableret en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. På baggrund af en henvendelse i efteråret 2001 fra Den Faglige Sammenslutning for anæstesi- og intensivsygeplejersker, FS 3, blev det besluttet at udgive en pjece, der beskriver funktionsområdet for intensivsygeplejersker, ligesom der i 2000 blev udgivet en funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd håber, at pjecen vil medvirke til at udbrede kendskabet til intensivsygeplejerskens funktionsområde såvel blandt sygeplejersker som blandt samarbejdspartnere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren. Connie Kruckow formand 2
4 Baggrund I foråret 1994 indgik Regeringen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg kommuner samt Forbundet af Offentligt Ansatte og Dansk Sygeplejeråd en aftale om forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet. På den baggrund blev Sundhedsstyrelsen opfordret til at revidere specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.(1). Samtidig besluttede man at ændre efteruddannelsen for intensivsygeplejersker fra 1977 til en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Sundhedsstyrelsen nedsatte i efteråret 1994 en arbejdsgruppe, der i 1996 fremlagde en redegørelse og et forslag til reviderede retningslinier.(2). Arbejdsgruppen præciserede i redegørelsen, at de fandt det nødvendigt at omlægge den hidtidige efteruddannelse for intensivsygeplejersker til en specialuddannelse i intensiv sygepleje. Som begrundelse blev dels nævnt ønsket om en mere struktureret, ensartet uddannelse og dels behovet for øgede forudsætninger og færdigheder til varetagelse af sygeplejerskefunktionerne på intensivområdet. 3
5 I sommeren 1997 var bekendtgørelsen og cirkulæret om specialuddannelsen i intensiv sygepleje en realitet. (3, 4). Samtidig med nedsættelse af arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen kom EU Kommissionens Rådgivende Udvalg for Uddannelse på Sygeplejeområdet med en henstilling om efteruddannelse og specialuddannelser i medlemslandene. Her definerer Det Rådgivende Udvalg en specialuddannet sygeplejerske sådan: En specialuddannet sygeplejerske er en sygeplejerske, der er uddannet ud over sygeplejerskeuddannelse i den almene sundhedsog sygepleje, der er omhandlet i direktiv 77/452/EØF, og som har dokumentation for godkendt uddannelse til at arbejde som specialuddannet med udvidet faglig kompetence inden for bestemte områder af sundheds- og sygeplejen. (2). Ønsket om specialuddannelsen i intensiv sygepleje opstod i erkendelse af den hastigt accelererende kompleksitet af pleje- og behandlingsforløb, som intensivafdelingerne har oplevet i forbindelse med udviklingen inden for såvel teknologi som lægevidenskab. En udvikling, der ikke blot rejser krav om større viden og flere færdigheder hos de sygeplejersker, der varetager sygeplejen til patienterne på intensivafdelingerne, men også en udvikling, der tilgodeser muligheder for rekruttering og fastholdelse. Organisatorisk placering Intensivsygeplejerskens nærmeste overordnede er afdelingssygeplejerske/oversygeplejerske. Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til aftale mellem ansættende myndighed og Dansk Sygeplejeråd. En specialuddannet sygeplejerske ydes et kvalifikationstillæg, når vedkommende besætter en stilling, hvortil der kræves specialuddannelse for at bestride stillingen. 4
6 Uddannelse til intensivsygeplejerske Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) kan enkeltvis eller i fællesskab tilrettelægge specialuddannelsen ud fra en uddannelsesordning, som Sundhedsstyrelsen skal godkende. Uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning, og amtskommunerne og H:S er forpligtede til at nedsætte regionale specialuddannelsesråd. Formålet med specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje. Adgang til uddannelsen er betinget af, at sygeplejersken har : Dansk autorisation som sygeplejerske Mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdelinger 6 måneders introduktionsansættelse på intensivafdeling. Herefter følger ansættelse med en 1½-årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og om systematisk, superviseret klinisk uddannelse. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra adgangsbetingelserne, når særlige forhold begrunder dette. Det forudsættes, at sygeplejersken er ansat på fuld tid i introduktionsperioden og i uddannelsesperioden. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af det amtslige/regionale specialuddannelsesråd, der fastsætter de nærmere krav. 5
7 Uddannelsens opbygning Specialuddannelsen varer 18 måneder og er en kombineret teoretisk og klinisk uddannelse med minimum 205 timers teoretisk undervisning. Hovedparten af teoriundervisningen er placeret i den første del af uddannelsen. Den kliniske uddannelse foregår på en almen intensiv afdeling, incl. 1-2 timers sideløbende teoretisk undervisning om ugen samt vejledning og supervision. Uddannelsen foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse, hvor sygeplejersken i perioder er væk fra det kliniske uddannelsessted for at modtage teoriundervisning. Det sidste år af uddannelsen omfatter hovedsageligt klinisk sygepleje, hvori der indgår et rotationsprogram omfattende 6 uger på opvågningsafsnit og 6-24 uger på anden intensiv afdeling. Undervejs i uddannelsesforløbet skal sygeplejersken bestå en teoretisk prøve og uddannelsen afsluttes med, at sygeplejersken skal udarbejde og bestå en opgave, der tager udgangspunkt i en klinisk intensiv problemstilling. Intensivsygeplejerskens funktionsog ansvarsområde Intensivsygeplejersken varetager den totale sygepleje til kritisk syge patienter. Funktionsområdet for intensivsygeplejersken indebærer varetagelse af klinisk sygepleje, kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning, koordinering samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.(3). Den intensive sygepleje er karakteriseret ved, at den retter sig mod patienter i alle aldre og fra alle lægelige specialer. Den foregår i et tæt samspil mellem sygeplejersken og patienten og/eller dennes pårørende. 6
8 Intensivsygeplejersken observerer, plejer og behandler patienter, der oftest er i en skiftende, kompleks og uforudsigelig tilstand. Det stiller store krav til sygeplejersken om selvstændig, rationel og målrettet handling. Intensivsygeplejersken er med til at reducere de negative virkninger af stress, som kan udløses på baggrund af sygdom, skade og behandling. Intensivsygeplejersken skal via observationer og sin kliniske kompetence kortlægge og vurdere den akutte og/eller kritisk syge patients oplevelser, ressourcer og behov for intensiv sygepleje. Intensivsygeplejersken skal prioritere og iværksætte sygeplejetiltag og kontinuerligt evaluere og dokumentere sygeplejepraksis. 7
9 Brug af medicinsk udstyr og udførelsen af tekniske procedurer forekommer hyppigt i behandlingen af den akutte og/eller kritisk syge patient og er en væsentlig del af funktionsområdet for intensivsygeplejersken. Funktionsområdet for den specialuddannede sygeplejerske i intensiv sygepleje indebærer ifølge cirkulæret (4) at yde sygepleje til kritisk syge patienter - integreret og koordineret med viden og færdighed fra det intensive fagområde, herunder at: Observere og pleje kritisk syge patienter, samt iværksætte indledende akut behandling. Iværksætte intensiv diagnostik og behandling i samarbejde med lægen. Integrere og koordinere sygeplejefaglig viden, principper og metoder med den intensive terapi. Anvende og kontrollere specialapparatur til vedligeholdelse og overvågning af vitale organer. Observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling. Sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling. Støtte og yde omsorg til pårørende til kritisk syge patienter. Tilrettelægge og sikre den nødvendige information og vejledning til sygeplejepersonalet i de modtagende afdelinger. Medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb. Yde supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse. Initiere og medvirke til at udvikle den intensive sygepleje. I samarbejde med afdelingens ledelse er intensivsygeplejersken desuden medansvarlig for, at sygeplejen i en intensivafdeling udøves i overensstemmelse med institutionens og afdelingens målsætning. Målene evalueres og justeres kontinuerligt med henblik på at sikre og udvikle sygeplejen til den intensive patient. Sygeplejeopgaverne gennemføres i samarbejde med læger og øvrige samarbejdspartnere på den for patienterne mest hensigtsmæssige og effektive måde for at sikre kontinuitet i sygeplejen. 8
10 Afsluttende bemærkninger Intensivsygeplejersken må til stadighed gøre sig etiske overvejelser i forbindelse med udøvelsen af sygeplejen i takt med den øgede udvikling af medicinsk teknologi og en deraf følgende stigende behandlingskompleksitet. Høj faglig viden, forståelse, indlevelse og omsorg er derfor nøgleord i intensiv sygepleje. Intensivsygeplejersken udfører sit arbejde på eget ansvar i henhold til autorisation som sygeplejerske (Lov om sygeplejersker)(5) samt den øvrige lovgivning relateret til området. Intensivsygeplejersken er i sit faglige arbejde desuden forpligtet af de sygeplejeetiske retningslinjer. (6). 9
11 Referencer 1. Finansministeriet, 11. april 1994: Aftaler om forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet. 2. Sundhedsstyrelsen, 1996: Redegørelse og retningslinier: Specialuddannelser for anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker. 3. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr 521 af 19. juni 1997: Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 4. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997: Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 5. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990: Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. 6. Dansk Sygeplejeråd 1992: Sygeplejeetiske retningslinier. 10
12 Baggrundslitteratur Adam, Sheila K.; Osborne, Sue: Intensiv sygepleje. Viden og praksis. 2. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Bonde, Jan; Faber, Torsten; Roikjær, Anni; Rosendahl-Nielsen, Mette: Intensiv terapi og sygepleje. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Nordisk Samarbejde for anæstesi- og intensivsygeplejersker (NOSAM): Nordisk funksjonsbeskrivelse for intensivsykepleiersker Norsk Sykepleierforbunds Landsgruppe av Intensivsykepleiere (NSFLIS): Intensiv-sykepleieren
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
BEK nr 396 af 07/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-98/1 Senere ændringer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
BEK nr 396 af 07/04/2017 Gældende Offentliggørelsesdato: 28 04 2017 Sundheds og Ældreministeriet Ændrer i/ophæver BEK nr 521 af 19/06/1997 CIR nr 92 af 26/06/1997 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereStudieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE
Studieordning Specialuddannelsen For sygeplejersker i intensiv sygepleje Specially trained nurse in INTENSIVE CARE 1 Indhold INDHOLD... 2 1. PRÆAMBEL... 3 2. FORORD... 4 3. VARIGHED & TITEL... 5 Varighed...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereIntroduktionsprogram
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereForretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje
Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje Side 1 af 5 1 Baggrund Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje er fastsat
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereSocial- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling
Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKommissorium for Anerkendelsesudvalget inden for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje
Kommissorium for Anerkendelsesudvalget inden for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Kommissorium for Anerkendelsesudvalget Baggrund: Landsudvalget har i december 2007 nedsat Anerkendelsesudvalget.
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereUddannelsesordning for Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 2.0 Formål med specialuddannelsen... 4 2.1 Funktions-/ansvarsområde... 4 3.0 Adgangsbetingelser... 5 4.0 Krav og kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder...
Læs mereSpecialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune
DSR Fagdag 2018: Specialuddannelsen i borgernær sygepleje Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune Medlem af skrivegruppen og medlem af KL uddannelsesrådet & Kirsten Honoré, ledende sundhedsfaglig
Læs mereUddannelsesordningen Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Region Syddanmark Uddannelsesordningen Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje HR Personaleudvikling Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 2.0 Formål med specialuddannelsen...3
Læs mereModulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereHøringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse & Beredskab uddannelse@sst.dk og shh@sst.dk 13. juni 2018 Høringssvar fra DASYS vedr. udkast til bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereBRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER
Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereInformationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 20 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2017-2018 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær. sygepleje
Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje I medfør af 16, stk. 1 og 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereMål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Mål og rammer for Prøveansættelse Kvalificeringsuddannelsen 17. maj 2010 14. januar 2011 (ferie uden løn i juli måned) April 2010/ugj Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Uddannelsesordning Udarbejdet af specialuddannelsesrådet. Godkendt i Sundhedsstyrelsen august 1998, herefter løbende revideret, senest maj 2013.
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereDiplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereInformationsmateriale til Hold 22. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden
Informationsmateriale til Hold 22 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2019-2020 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker
Læs mereIntroduktion Rapportens formål Specialuddannelsen placering Det Regionale Specialuddannelsesråd... 2
Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Rapportens formål... 2 Specialuddannelsen placering... 2 Det Regionale Specialuddannelsesråd... 2 Specialuddannelsens uddannelsesordning... 3 Kliniske uddannelsessteder
Læs mereKlaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs merePRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE
PRAKSISNÆRE UDDANNELSER OG KLINISKE KARRIEREVEJE CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE TEMAER I WEBINARET Praksisnære uddannelser Hvorfor? Fordele Opgaver/job efter endt uddannelse Typiske benyttede, praksisnære
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet
Læs mere