Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker"

Transkript

1 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003

2 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003

3 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet i Siden da er befolkningens gennemsnitlige levealder steget, og behandlingsmulighederne øges konstant. Disse faktorer har været medvirkende til, at behovet for intensiv terapi er steget kraftigt. For at uddanne sygeplejersker til at varetage den meget komplekse sygepleje til de kritisk syge patienter på intensivafdelingerne blev der i 1997 etableret en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. På baggrund af en henvendelse i efteråret 2001 fra Den Faglige Sammenslutning for anæstesi- og intensivsygeplejersker, FS 3, blev det besluttet at udgive en pjece, der beskriver funktionsområdet for intensivsygeplejersker, ligesom der i 2000 blev udgivet en funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd håber, at pjecen vil medvirke til at udbrede kendskabet til intensivsygeplejerskens funktionsområde såvel blandt sygeplejersker som blandt samarbejdspartnere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren. Connie Kruckow formand 2

4 Baggrund I foråret 1994 indgik Regeringen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg kommuner samt Forbundet af Offentligt Ansatte og Dansk Sygeplejeråd en aftale om forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet. På den baggrund blev Sundhedsstyrelsen opfordret til at revidere specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.(1). Samtidig besluttede man at ændre efteruddannelsen for intensivsygeplejersker fra 1977 til en specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Sundhedsstyrelsen nedsatte i efteråret 1994 en arbejdsgruppe, der i 1996 fremlagde en redegørelse og et forslag til reviderede retningslinier.(2). Arbejdsgruppen præciserede i redegørelsen, at de fandt det nødvendigt at omlægge den hidtidige efteruddannelse for intensivsygeplejersker til en specialuddannelse i intensiv sygepleje. Som begrundelse blev dels nævnt ønsket om en mere struktureret, ensartet uddannelse og dels behovet for øgede forudsætninger og færdigheder til varetagelse af sygeplejerskefunktionerne på intensivområdet. 3

5 I sommeren 1997 var bekendtgørelsen og cirkulæret om specialuddannelsen i intensiv sygepleje en realitet. (3, 4). Samtidig med nedsættelse af arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen kom EU Kommissionens Rådgivende Udvalg for Uddannelse på Sygeplejeområdet med en henstilling om efteruddannelse og specialuddannelser i medlemslandene. Her definerer Det Rådgivende Udvalg en specialuddannet sygeplejerske sådan: En specialuddannet sygeplejerske er en sygeplejerske, der er uddannet ud over sygeplejerskeuddannelse i den almene sundhedsog sygepleje, der er omhandlet i direktiv 77/452/EØF, og som har dokumentation for godkendt uddannelse til at arbejde som specialuddannet med udvidet faglig kompetence inden for bestemte områder af sundheds- og sygeplejen. (2). Ønsket om specialuddannelsen i intensiv sygepleje opstod i erkendelse af den hastigt accelererende kompleksitet af pleje- og behandlingsforløb, som intensivafdelingerne har oplevet i forbindelse med udviklingen inden for såvel teknologi som lægevidenskab. En udvikling, der ikke blot rejser krav om større viden og flere færdigheder hos de sygeplejersker, der varetager sygeplejen til patienterne på intensivafdelingerne, men også en udvikling, der tilgodeser muligheder for rekruttering og fastholdelse. Organisatorisk placering Intensivsygeplejerskens nærmeste overordnede er afdelingssygeplejerske/oversygeplejerske. Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til aftale mellem ansættende myndighed og Dansk Sygeplejeråd. En specialuddannet sygeplejerske ydes et kvalifikationstillæg, når vedkommende besætter en stilling, hvortil der kræves specialuddannelse for at bestride stillingen. 4

6 Uddannelse til intensivsygeplejerske Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) kan enkeltvis eller i fællesskab tilrettelægge specialuddannelsen ud fra en uddannelsesordning, som Sundhedsstyrelsen skal godkende. Uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning, og amtskommunerne og H:S er forpligtede til at nedsætte regionale specialuddannelsesråd. Formålet med specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje. Adgang til uddannelsen er betinget af, at sygeplejersken har : Dansk autorisation som sygeplejerske Mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdelinger 6 måneders introduktionsansættelse på intensivafdeling. Herefter følger ansættelse med en 1½-årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og om systematisk, superviseret klinisk uddannelse. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra adgangsbetingelserne, når særlige forhold begrunder dette. Det forudsættes, at sygeplejersken er ansat på fuld tid i introduktionsperioden og i uddannelsesperioden. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af det amtslige/regionale specialuddannelsesråd, der fastsætter de nærmere krav. 5

7 Uddannelsens opbygning Specialuddannelsen varer 18 måneder og er en kombineret teoretisk og klinisk uddannelse med minimum 205 timers teoretisk undervisning. Hovedparten af teoriundervisningen er placeret i den første del af uddannelsen. Den kliniske uddannelse foregår på en almen intensiv afdeling, incl. 1-2 timers sideløbende teoretisk undervisning om ugen samt vejledning og supervision. Uddannelsen foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse, hvor sygeplejersken i perioder er væk fra det kliniske uddannelsessted for at modtage teoriundervisning. Det sidste år af uddannelsen omfatter hovedsageligt klinisk sygepleje, hvori der indgår et rotationsprogram omfattende 6 uger på opvågningsafsnit og 6-24 uger på anden intensiv afdeling. Undervejs i uddannelsesforløbet skal sygeplejersken bestå en teoretisk prøve og uddannelsen afsluttes med, at sygeplejersken skal udarbejde og bestå en opgave, der tager udgangspunkt i en klinisk intensiv problemstilling. Intensivsygeplejerskens funktionsog ansvarsområde Intensivsygeplejersken varetager den totale sygepleje til kritisk syge patienter. Funktionsområdet for intensivsygeplejersken indebærer varetagelse af klinisk sygepleje, kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning, koordinering samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.(3). Den intensive sygepleje er karakteriseret ved, at den retter sig mod patienter i alle aldre og fra alle lægelige specialer. Den foregår i et tæt samspil mellem sygeplejersken og patienten og/eller dennes pårørende. 6

8 Intensivsygeplejersken observerer, plejer og behandler patienter, der oftest er i en skiftende, kompleks og uforudsigelig tilstand. Det stiller store krav til sygeplejersken om selvstændig, rationel og målrettet handling. Intensivsygeplejersken er med til at reducere de negative virkninger af stress, som kan udløses på baggrund af sygdom, skade og behandling. Intensivsygeplejersken skal via observationer og sin kliniske kompetence kortlægge og vurdere den akutte og/eller kritisk syge patients oplevelser, ressourcer og behov for intensiv sygepleje. Intensivsygeplejersken skal prioritere og iværksætte sygeplejetiltag og kontinuerligt evaluere og dokumentere sygeplejepraksis. 7

9 Brug af medicinsk udstyr og udførelsen af tekniske procedurer forekommer hyppigt i behandlingen af den akutte og/eller kritisk syge patient og er en væsentlig del af funktionsområdet for intensivsygeplejersken. Funktionsområdet for den specialuddannede sygeplejerske i intensiv sygepleje indebærer ifølge cirkulæret (4) at yde sygepleje til kritisk syge patienter - integreret og koordineret med viden og færdighed fra det intensive fagområde, herunder at: Observere og pleje kritisk syge patienter, samt iværksætte indledende akut behandling. Iværksætte intensiv diagnostik og behandling i samarbejde med lægen. Integrere og koordinere sygeplejefaglig viden, principper og metoder med den intensive terapi. Anvende og kontrollere specialapparatur til vedligeholdelse og overvågning af vitale organer. Observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling. Sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling. Støtte og yde omsorg til pårørende til kritisk syge patienter. Tilrettelægge og sikre den nødvendige information og vejledning til sygeplejepersonalet i de modtagende afdelinger. Medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb. Yde supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse. Initiere og medvirke til at udvikle den intensive sygepleje. I samarbejde med afdelingens ledelse er intensivsygeplejersken desuden medansvarlig for, at sygeplejen i en intensivafdeling udøves i overensstemmelse med institutionens og afdelingens målsætning. Målene evalueres og justeres kontinuerligt med henblik på at sikre og udvikle sygeplejen til den intensive patient. Sygeplejeopgaverne gennemføres i samarbejde med læger og øvrige samarbejdspartnere på den for patienterne mest hensigtsmæssige og effektive måde for at sikre kontinuitet i sygeplejen. 8

10 Afsluttende bemærkninger Intensivsygeplejersken må til stadighed gøre sig etiske overvejelser i forbindelse med udøvelsen af sygeplejen i takt med den øgede udvikling af medicinsk teknologi og en deraf følgende stigende behandlingskompleksitet. Høj faglig viden, forståelse, indlevelse og omsorg er derfor nøgleord i intensiv sygepleje. Intensivsygeplejersken udfører sit arbejde på eget ansvar i henhold til autorisation som sygeplejerske (Lov om sygeplejersker)(5) samt den øvrige lovgivning relateret til området. Intensivsygeplejersken er i sit faglige arbejde desuden forpligtet af de sygeplejeetiske retningslinjer. (6). 9

11 Referencer 1. Finansministeriet, 11. april 1994: Aftaler om forstærket indsats på sygehus- og plejeområdet. 2. Sundhedsstyrelsen, 1996: Redegørelse og retningslinier: Specialuddannelser for anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker. 3. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr 521 af 19. juni 1997: Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 4. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997: Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 5. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990: Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. 6. Dansk Sygeplejeråd 1992: Sygeplejeetiske retningslinier. 10

12 Baggrundslitteratur Adam, Sheila K.; Osborne, Sue: Intensiv sygepleje. Viden og praksis. 2. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Bonde, Jan; Faber, Torsten; Roikjær, Anni; Rosendahl-Nielsen, Mette: Intensiv terapi og sygepleje. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København Nordisk Samarbejde for anæstesi- og intensivsygeplejersker (NOSAM): Nordisk funksjonsbeskrivelse for intensivsykepleiersker Norsk Sykepleierforbunds Landsgruppe av Intensivsykepleiere (NSFLIS): Intensiv-sykepleieren

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje BEK nr 396 af 07/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-98/1 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje

Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje Forretningsorden for Landsudvalget for Specialuddannelsesråd ved Uddannelsen i Anæstesiologisk sygepleje Side 1 af 5 1 Baggrund Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje er fastsat

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Uddannelsesordningen Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Uddannelsesordningen Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Region Syddanmark Uddannelsesordningen Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje HR Personaleudvikling Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 2.0 Formål med specialuddannelsen...3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Kommissorium for Anerkendelsesudvalget inden for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje

Kommissorium for Anerkendelsesudvalget inden for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Kommissorium for Anerkendelsesudvalget inden for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Kommissorium for Anerkendelsesudvalget Baggrund: Landsudvalget har i december 2007 nedsat Anerkendelsesudvalget.

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden

Informationsmateriale til Hold 20. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden Informationsmateriale til Hold 20 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2017-2018 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Uddannelsesordning Udarbejdet af specialuddannelsesrådet. Godkendt i Sundhedsstyrelsen august 1998, herefter løbende revideret, senest maj 2013.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER SI- SK EJER ER I D A INTENSIV- OG IN VÅGN GSSYG L EP OP A NM RK ANÆS T E Funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout:

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 21. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden

Informationsmateriale til Hold 21. Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden Informationsmateriale til Hold 21 Uddannelsesregion Nord, Syd, Sjælland og Hovedstaden 2018-2019 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESTED OPVÅGNINGSAFSNITTET SYGEHUS SYD NÆSTVED Indholdsfortegnelse 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1. Afdelingstype,organisation og struktur 3 1.2. Overordnet

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST

UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST UDDANNELSESORDNING SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE I UDDANNELSESREGIONERNE NORD - SYD - ØST Godkendt af Sundhedsstyrelsen 15. juni 2015 på dispensation til at gælde for specialuddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje BEK nr 395 af 07/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-99/1 Senere ændringer til

Læs mere

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol

Mål og rammer for. Prøveansættelse. Kvalificeringsuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Mål og rammer for Prøveansættelse Kvalificeringsuddannelsen 17. maj 2010 14. januar 2011 (ferie uden løn i juli måned) April 2010/ugj Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

ERFA-gruppen for medicotekniske chefer i Danmark

ERFA-gruppen for medicotekniske chefer i Danmark 11. april 2005. Version 2, erstatter vejledning af 07. maj 2001. ERFA-gruppen for medicotekniske chefer i Danmark 1. Indledning. Vejledning om uddannelse til klinisk medicotekniker i sygehusvæsenet På

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst Informationsmateriale til Hold 19 Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst 2016-2017 Information om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje Uddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber.

Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber. Praktik 2 A og B Praktik 2A (inkl. modul perioden) er på ca. 8 uger og 2B er på ca. 9 uger. Tema Mål Fokusområder Klinisk praksis Læring - Introduktion til praktikstedet herunder organisationen og samarbejdspartnere.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Årsrapport 2012. Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Årsrapport 2012. Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje Årsrapport 2012 Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje 2012 Indholdsfortegnelse Forord...2 Introduktion...2 Region Sjællands Råd for intensiv specialuddannelse...2 Klassifikation af

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen

Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Landskursus FSK 2012 Specialuddannelsen i kræftsygepleje et løft til kræftsygeplejen Baggrund for specialuddannelsen I 2006 blev der udarbejdet et forslag til specialuddannelse i kræftsygepleje, der afløste

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere