IDÉkatalog MASTERPLAN VEST MASTERPLAN VEST FÆLLESBO, HERNING - AFD. 104, 106 OG 107 NR DATO

Transkript

1 MASTERPLAN VEST SAG NR DATO

2

3 INDHOLD PROJEKTET KORT FORTALT s.5. Baggrund, udvælgelse og proces s.6. Baggrund for workshoparbejdet s.7. Øst- /vestkort, Herning s.8. Beskrivelse af området s.9. Fotos fra afdelingerne s.10. Beskrivelse workshopproces s.12. Værdiord - forklaring WS1 BYOMRÅDET OVERORDNET s.15. Forbindelser, aktiviteter og steder s.16. Værdier og prioriteringer WS1 s.18. Mulige interessenter afd. 104 s.19 Mulige interessenter afd. 106 og 107 s.20. Mulige interessenter og fysiske rammer s.21. Forbindelser i spil s.22. Afdelingerne på kryds og tværs s.23. Trafi kale barrierer s.24. Natur og motion på vej s.25. Aldersgrupper s.26. Områdernes forskellige karakterer WS2 BOLIGOMRÅDET s.29. Forbindelser, aktiviteter og steder s.30. Værdier og prioriteringer WS2 s.32. Projektkort boligområdet omkring afd. 104 s.33. Boligområdet omkring afd. 104 s.34. Projektkort afd. 104 s.35. Afd. 104 s.36. Projektkort boligområdet omkring afd. 106 og 107 s.37. Boligområdet omkring afd. 106 og 107 s.38. Projektkort afd.106 s.39. Afd. 106 s.40. Projektkort afd. 107 s.41. Afd. 107 WS3 ANBEFALINGER s.43. Opsamling workshopforløb s.44. Anbefalinger fra WS3 - afd. 104 s.45. Anbefalinger fra WS3 - afd. 104, 106 og 107 s.46. Projektoversigt - Området generelt s.47. Projektoversigt - Området omkring 104 s.48. Projektoversigt - Området omkring 106 og 107 s.49. Projektoversigt - Afdeling 104 s.50. Projektoversigt - Afdeling 106 s.51. Projektoversigt - Afdeling 107 NÆSTE SKRIDT OG BILAG s.53. Tidsplan, organisation og bilag s.54. Det videre arbejde s.55. Organisation s.56. Fra den offentlige planlægning s.57. Deltagerliste - samlet for de 3 workshops s.58. Kontakt

4

5 På følgende sider vil baggrunden for projektet blive kort beskrevet samtidig med at der vil blive gjort rede for hvorfor det valgte byområde er afgrænset som tilfældet er og der er en kort beskrivelse af selve byområdet. Processen omkring workshopforløbet bliver beskrevet og materialet der er brugt i de tre workshops bliver gennemgået. I Idékataloget er føgende betegnelser anvendt: Byområde - det område i den vestlige del af Herning der er udvalgt til Masterplan Vest hvori de 3 afdelinger ligger. Boligområde - det område der er en afgrænsning i byområdet. Der er to boligområder. afd. 106 og 107 udgør det ene inklusive det lokale nærområde og afd. 104 nord og syd udgør det andet også inklusive det lokale nærområde. Afdeling - hver af de enkelte afdelinger inklusive grønne arealer. BAGGRUND, UDVÆLGELSE OG PROCES PROJEKTET KORT FORTALT

6 PROJEKTET KORT FORTALT BAGGRUND FOR WORKSHOPARBEJDET BAGGRUND FOR IDÈKATALOGET Når boligafdelinger skal renoveres, er der tradition for at have fokus på boligernes fysiske tilstand og på friarealerne omkring. For at sikre at boligerne også i fremtiden er attraktive og værdifulde, er det dog også betydningsfuldt at have fingeren på pulsen i forhold til udviklingen i afdelingernes attraktivitet og bosætningsmønstre samt bosætningsudvikling i kommune, by og nærområde, beboersammensætningen og det sociale liv. Disse elementer sammenholdt, har stor betydning for hvordan boligefterspørgslen udvikler sig over tid, ikke alene i forhold til de enkelte afdelinger, men også i bredere forstand, idet boligbehov og efterspørgsel konstant udvikler sig som en del af den almindelige samfundsudvikling. På denne baggrund har FællesBo igangsat en udviklingsog indsatsplan der i første omgang omfatter ni afdelinger og som tilsammen udgør 1725 boliger. Udviklings- og indsatsplanen indeholder en Masterplan for Herning Øst, Herning Vest og Hernings opland, en fysisk helhedsplan for hver af de 9 afdelinger samt en boligsocial helhedsplan. Forud for udviklings- og indsatsplanen er der desuden udarbejdet et analysenotat der beskriver befolkningsudviklingen samt befolkningsprognosen i Herning, den demografi ske udvikling, bosætningsmønstre og bosætningsanalyser samt en kortlægning af de eksisterende befolknings- og bosætningsstrategier i Herning kommune. Formålet med udviklings- og indsatsplanen er at opnå en helhedsorienteret fremtidssikring af de udvalgte og renoveringstiltrængte afdelinger. IDÈKATALOGET Som en del af udviklings- og indsatsplanen, er der udarbejdet dette idékatalog. Idékataloget repræsenterer en række forskellige tiltag der kan få FællesBos afdelinger til at spille positivt sammen med nærområdet og med Herning by. Ligeledes kan nogle af tiltagene være med til at styrke afdelingernes og områdets profil og gøre dem mere attraktive. En realisering af idékatalogets tiltag vil samtidig kunne øge det sociale byliv, skabe grønne og aktive udearealer og øge mulighederne for fysisk og social aktivitet i hele området, hvorved FællesBos afdelinger sikres konkurrencedygtighed. Helt konkret,skal idékataloget danne udgangspunkt for arbejdet med de fysiske helhedsplaner i de udvalgte afdelinger der er beliggende i Vest; afd. 104, afd. 106 og afd Idékataloget har til formål at afdække eventuelle synergieffekter mellem de enkelte afdelinger. Desuden at beskrive konkrete tiltag, der kan bidrage til en mere helhedsorienteret fremtidssikring af de udvalgte afdelinger. Gennem inddragelse af udvalgte beboere, relevante interessenter i Herning kommune, frivillige foreninger og organisationer fra nærområdet, repræsentanter fra skole, daginstitution og fritidstilbud samt repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne er der arbejdet med at kortlægge og prioritere ressourcer og muligheder i byområdet omkring afdelingerne. Disse er samlet under fem temaer; Forbindelser i spil Det er et ønske at mødes på tværs af afdelinger, institutioner, kommune mv. for sammen at støtte op om et aktivt og velfungerende nærområde ved at organisere mere frivillig arbejdskraft, skabe aktiviteter for områdets forskellige aldersgrupper samt anvende hinandens fysiske faciliteter. Afdelingerne på kryds og tværs Kommunikationen mellem afdelingerne indbyrdes kan med fordel styrkes og vil inspirere flere beboere til at deltage i det sociale liv. Når de sociale forbindelser styrkes skaber man trivsel, mangfoldighed og bedre integration og imageforbedring for området. Trafikale barrierer uoplyste stier, tunneller og udearealer, utilgængelige rekreative arealer og stærk trafi k forhindrer social aktivitet i aftentimerne og på tværs af afdelinger. Desuden skaber det et utrygt boligmiljø. Natur og motion på vej de grønne, rekreative arealer i og omkring det udvalgte byområde påpeges som attraktive. Der efterspørges dog en lettere adgang til disse områder og et fokus på at aktivere områderne. Muligheder for at dyrke motion på vej er et udpræget ønske. Aldersgrupper beboersammensætningen har været drøftet og der er enighed om, at en mangfoldig beboersammensætning vil give det bedste boligmiljø også i fremtiden. For at fastholde og styrke dette, bør der fokuseres på at skabe et attraktivt miljø for alle aldersgrupper. Områdernes forskellige karakterer De 2 boligområder har hver deres karakter. Hvis man tydeliggører værdierne og de særlige karakterer i hvert enkelt område, vil man opnå en stor attraktionsværdi og dermed være med til at at ændre områdets profil. De mange idéer og forslag der er fremkommet, er bagerst i idekataloget omsat til en projektoversigt med beskrivelse af hver enkelt tiltag og med forslag til mulige aktører der kan inddrages for at realisere disse tiltag. En del af de beskrevne tiltag vil blive konkretiseret gennem de fysiske helhedsplaner der udarbejdes for hver enkelt afdeling. Andre af tiltagene kræver inddragelse af kommune, investorer, institutioner og frivillige. 6

7 PROJEKTET KORT FORTALT ØST- / VESTKORT, HERNING Kortet viser Herning hvorpå de udvalgte afdelinger er markeret ind. Desuden ses opdelingen mellem Øst og Vest Masterplanen 210 Sunds område Vest område Øst

8 FREDENSGADE SØNDERAGERVEJ IDÉkatalog PROJEKTET KORT FORTALT BESKRIVELSE AF OMRÅDET Afdeling 104 (Fredhøj), afdeling 106 (Sønderager) og afdeling 107 (Porshøj) er alle beliggende i den vestlige del af Herning. Afd. 104 er kendetegnet ved at være opdelt i to. Afd. 104 syd er kaldet Døvehuset og har adresse på Gl. Skolevej. Denne del af afdelingen ligger tæt på centrum og har handels- og indkøbsmuligheder på Vestergade der ligger tæt ved. I området omkring ligger Vestervangskole, Plejecenteret Vesterled, andre etage ejendomme og mange villaer. Mod syd ligger den offentlige park Vestre Anlæg og Vestre kirkegård. Afd. 107 har sværere adgang til de grønne områder nord for H.P. Hansensvej. For at komme til arealerne skal man krydse den meget trafikerede H.P. Hansensvej hvilket er svært og utrygt. Fra afdelingen har man adgang til de grønne arealer omkring Hedeager Kirken. Her skal man krydse Gl. Kirkevej der også er meget trafikeret. Løberuter Sønderagerskolen Vuggestuen Mælkevejen Det Danske Spejderkorps Lejr/ og Fritidscentre Kredshuset Fdf/Fpf Herning BRÆNDGÅRDVEJ Herning svømmehal Fritidscenter Brændgaard/ Brændgård ungdomsklub Midtjyllands kristne friskole/ Børnehave/vuggestue/sfo Børnehuset Røde Kors Afd. 104 nord ligger omkring Sct. Johannes Kirke i et område med bymæssig karakter. Umiddelbart nær afdelingen ligger gode handels- og indkøbsmuligheder. Afdelingen skæres igennem af Fredhøj Allé og opdeler afd. 104 nord i en østlig og en vestlig del. Nord for afdelingen ligger et stort etageboligområde ejet af Fruehøjgård og i det øvrige område er der fortrinsvist villaer. Omkring afdelingen er der meget trafikeret. Det gælder især vejene, Grundtvigsvej, Fruehøjvej og Gl.Landevej. Skoledistriktgrænse Hedeager Kirke Aktiv Centret Værestedet KK-huset Gl. KIRKEVEJ 107 PORSVÆNGET FRUEHØJVEJ H.P. HANSENS VEJ GULLESTRUPVEJ Kfuk s Børnehus Herning Bibliotekerne Rema 1000 Regnbuen Fakta Herning HF og VUC Anatolia UF og KF (fodboldklub) Brændgårdskolen/sfo (Kernehuset) Fredhøj og området omkring Sct. Johannes Kirke har et godt ry og opfattes som en god bydel, nær centrum med mange gode muligheder. Social- og Sundhedsskolen Afd. 106 og 107 ligger umiddelbart op af hinanden, men opdeles af H.P. Hansensvej der er en massiv trafikal barriere. Begge afdelinger ligger tæt på skoler og institutioner og er omkredset af etageboligblokke og villakvarterer. Der er gode indkøbsmuligheder i boligområdet og der er mange grønne områder både i og udenfor afdelingerne. Nord og nordøst for afd. 106 ligger store grønne områder til ophold, motion og gåture. Der er to grønne korridorer der fører fra afdelingen/h.p. Hansensvej til disse områder. Endvidere ligger Herning bibliotek meget tæt ved og der er også nem adgang til svømmehal og Sportscenter Herning Sct. Johannes Kirke Børne- Ungecentret Toften Den integreredeinstitution Trekløveren Vestervangskolen Paletten Plejehjemmet Vesterled GL. LANDEVEJ 104 MØLLEGADE Spar Købmand FDF Samvirkets Børnecenter Markedspladsen Fitness One Herning Frikirke Fakta Textilforum Vestre Kapel Vestre Kirkegård FREDHØJ ALLÈ GRUNDTVIGSVEJ GLENTEVEJ GL. SKOLEVEJ VESTERGADE Vestre Anlæg 8

9 PROJEKTET KORT FORTALT FOTOS FRA AFDELINGERNE Afd nord Afd nord Afd nord Afd syd Afd syd Afd syd Afd. 106 Afd. 106 Afd. 106 Afd. 107 Afd. 107 Afd

10 PROJEKTET KORT FORTALT BESKRIVELSE WORKSHOPPROCES I et samarbejde mellem Fællesbo, Kuben Management og Årstiderne Arkitekter er der tilrettelagt et innovativt workshopforløb, med formål at se på hvilke ressourcer, ideer og muligheder der er for det pågældende område, betegnet Herning Vest. Hensigten er endvidere at indhente inspiration til at ansøge Landsbyggefonden om at gennemføre en koordineret boligsocial indsats i Herning Kommune, herunder Herning Vest. Med en boligsocial indsats sætter man fokus på initiativer, der skaber uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed, trivsel, kulturliv, sociale relationer, kommunikation og motivation i området. Alt materialet fra workshopforløbet er samlet til en masterplan der er udformet som nærværende idékatalog. Workshopforløbet er en kreativ proces, hvor beboere, arkitekter, bygherrerådgiver, medarbejdere fra FællesBo samt interessenter i nærområdet i fællesskab konkretiserer muligheder og visioner og indhenter inspiration for at få øjnene op for nye muligheder for byudvikling og den boligsociale udvikling i området. Grp.arbejde WS2 FORMÅL I arbejdet med at afdække ressourcerne i byområdet og udstikke mulige retninger for byudviklingen og det boligsociale arbejde, er det vigtigt at en række af områdets interessenter deltager i workshops ene. På den måde får byområdet anvendelighed for så mange af de folk, der befinder sig i bydelen som muligt. Planche grp. 1 WS1 Den overordnede målsætning for de tre workshops: At kunne anvende masterplanens helhedsbetragtninger som udgangspunkt for en fysisk helhedsplan for FællesBo s afdelinger i området. At skabe et spændende og socialt bæredygtigt byområde ved at inddrage borgere, institutioner, myndigheder og andre intressenter. At udarbejde en masterplan og en boligsocial helhedsplan for området og med udgangspunkt i disse at kunne igangsætte en generel byudvikling i området. Præsentation WS2 Grp.arbejde WS1 FORARBEJDE Før workshopforløbet kan blive sat i gang, arbejdes der med at kortlægge området; steder, foreninger, aktiviteter, indkøbsmuligheder, grønne områder osv. I sammenhæng hermed udarbejdes en deltagerliste over alle de folk, der er eksperter i det pågældende område: folk fra de implicerede boligafdelinger, Herning Kommune, skolerne, institutionerne, foreningerne, kirkerne osv. Alle de, der kender området indgående fra hver deres vinkel, er inviteret (se deltagerlisten fra workshopforløbet andetsteds i idékataloget). Desuden udarbejdes værdibrikker der sammen med kortlægningen af områder hjælper deltagerne til at tage hul på overvejelser, diskussioner og prioriteringer. Planche grp. 2 WS1 10

11 PROJEKTET KORT FORTALT Der er 4 regler for workshoparbejdet. På samme måde som når en OL-4 er skal i mål som nummer et, skal workshoparbejdet i mål: 1. Stabilitet og loyalitet (mød op som aftalt og vær aktivt deltagende) 2. Respekt for beslutninger (der må diskuteres længe og grundigt, men har fl ertallet først besluttet noget, respekteres dette) 3. Kommunikation (snak sammen, meld ud når der er noget på hjerte og lyt når andre taler) 4. At afskrive sig selv muligheden for undskyldninger (der er kun en chance for at være deltagende - så vær aktiv!) DELMÅL Workshopforløbet har omdrejningspunkt i de tre workshops WS1, WS2 og WS3, der har hver deres delmål: WS1: At prioritere og drøfte ressourcer og værdier i det samlede område, både de fysiske og boligsociale forhold. WS2: At prioritere og drøfte ressourcer og værdier i de enkelte områder, både de fysiske og boligsociale forhold. WS3: At videreudvikle og styrke idékataloget til Masterplan Vest og den boligsociale helhedsplan, ved at få samlet de vigtigste anbefalinger fra deltagerne - både de fysiske og boligsociale forhold. PROCESSEN I WS1 diskuteres det samlede område vha. spillepladen med kortet og værdibrikkerne. Der etableres to grupper hvori der sidder deltagere med interesser der går på tværs af hele byområdet. Til sidst prioriteres de værdier, der er vigtigst for områderne. I WS1 var en del af de prioriterede værdier sammenfaldende for de to grupper. Imellem WS1 og WS2 bearbejdes materialet fra workshoppen således, at man på WS2 kan arbejde videre med de enkelte afdelinger. Der bliver desuden kigget på de enkelte afdelingers nuværende beboersammensætning, på bygningernes nuværende stand og tilgængelighed. Et af spørgsmålene på WS2 var, om man skal arbejde videre ud fra nuværende forhold og forstærke dem eller arbejde i en anden retning? I WS2 diskuteres de to boligområder afd. 106/107 og afd Igen delt i to grupper, men denne gang med deltagerne opdelt alt efter hvilket boligområde de har interesse i. Deltagerne prioriterer værdierne og temaerne, der har størst betydning for hver af de to områder. Områderne er meget forskellige og kræver forskellige tiltag, men alligevel er der sammenfald. Efter WS2 bearbejdes materialet igen. Masterplan Vest bliver udformet i form af nærværende idékatalog. Uddrag fra idékataloget præsenteres og diskuteres på WS3. Deltagerne kommer derefter med deres prioriteringer. Hvilke opgaver er de vigtigste at løse og hvor skal der sættes ind først? Til sidst giver deltagerne deres anbefalinger til, hvordan man kan arbejde videre med de forskellige udfordringer og optimerer dermed Masterplan Vest. Hele workshopforløbet har været meget givende og der er kommet mange synspunkter, holdninger og idéer frem. DET VIDERE FORLØB Idékataloget færdigbearbejdes og præsenteres derefter for implicerede parter, interessenter, Kommune m.fl. Kataloget bruges som baggrund for strategistyregruppens videre arbejde og for de kommende fysiske helhedsplaner og den boligsociale indsats. Planche grp. 1 WS2 Planche grp. 2 WS2 11

12 PROJEKTET KORT FORTALT VÆRDIORD - FORKLARING På WS1 diskuterer deltagerne hvilke kvaliteter og udfordringer der er i og omkring byområdet. Derudover skal deltagerne blive enige om, hvilke værdier der skal prioriteres højt i den videre udarbejdning af idékataloget. For at de to grupper har et fælles udgangspunkt, tager workshoparbejdet afsæt i en lang række værdikort med forskellige ord/begreber, som workshopdeltagerne kan bruge som inspiration. De forskellige værdiord er beskrevet i dette afsnit. Integration Hvordan er integrationen i området? Er der minoritetsgrupper der kræver særlig opmærksomhed? Skal der tænkes i tiltag af forskellig art for at fremme integrationen af forskellige grupper samt fremme sammenholdet mellem boligområdernes mange forskellige beboere. Opvækstbetingelser Hvordan er det at vokse op i området? Er der gode muligheder, rollemodeller og beskæftigelse? FYSISKE TILTAG Belysning Oplysning af stier for at skabe tryghed, synlighed eller som et kunstnerisk element (oplysning af bygningselementer/træer/skulpturer etc.). Blomster Prydhaver, sansehaver eller blot lidt kønt at kigge på? Blomster kan tilføje farver, stemninger og dufte og ændre et områdes karakter. Fælles urtehave Kan være en del af en sansehave. Mulighed for at benytte planterne i hverdagens madlavning og skabe et fællesskab. Giver en fornemmelse af ejerskab over dele af fællesarealerne og på den måde styrke fællesskabet. Grønne facader En god mulighed for at skabe et mere grønt miljø i områder, hvor der ikke er mulighed for f.eks. vejtræer, haveområder mv. BOLIGSOCIALE TILTAG Aktiviteter i boligorganisationen. Er der fællesaktiviteter for beboerne på tværs af alder, køn og etnicitet? Er der fællesaktiviteter for bestemte aldersgrupper? Mangler der aktiviteter eller lokaler, pladser, steder til aktiviteter og arrangementer for forskellige aldersgrupper? Beboerdemokrati Er der medbestemmelse blandt beboerne? Er beboerdemokratier velfungerende eller manglende? Beskæftigelse Hvordan er tilknytningen til arbejdsmarkedet i området? Er der mange arbejdsløse førtidspensionister, sygemeldte, pensionister? Har flere beboere behov for støtte og vejledning til at komme ind på arbejdsmarkedet? Fritid Er der fælleshus med mulighed for forskellige fælles-aktiviteter o.lign? Er der fælles gåture/løbetue, legepladser til børn, uderum med aktiviteter til unge, voksne og ældre? Hvordan er tilknytningen til foreningslivet for bl.a. områdets unge? Er der muligheder for sport, lokaler til fester, banko og undervisning? Mangler der aktiviteter, arrangementer og steder til bestemte aldersgrupper i området? Imageforbedring Hvordan er områdets ry i byen? Hvordan er områdets ry i området? er der nogle tiltag, der skal gøres for at fremme et bedre image af og i området? Sociale relationer Hvordan er det sociale sammenhold og netværk mellem beboerne? Er der steder hvor beboerne kan mødes for at komme hinanden ved? Er der behov for at arbejde med at skabe et større fællesskab blandt områdets beboere? Skal der være flere sociale aktiviteter og arrangementer? Sundhed Hvordan er den generelle sundhed i området? Kan det være aktuelt med madklub, oplysninger om sundhedstiltag, rygestop, sundhedsplejerske, kostrådgivning mv.? Trivsel Trives beboerne i området i dag? Er der et godt sammenhold i området? Hvordan fungerer beboerne sammen? Er beboerne i området trygge? Er der behov for at arbejde med at forbedre den generelle trivsel i boligområdet? Uddannelse Hvordan er tilknytningen til uddannelsessystemet i afdelingen? Er der mange der står uden en uddannelse? Er der mange unge, som ikke får sig en ungdomsuddannelse? Har flere beboere behov for støtte og vejledning i forhold til at tage en uddannelse? Bæredygtighed Skal man overveje energirenovering (passivhusstandarder, energineutralt byggeri, passiv solvarme), vandopsamling eller noget helt andet? Café Skal der være mulighed for uformelle møder et lokalt sted? Ude- eller inderum der giver ældre og unge et sted at være i løbet af dagen? Cykelstier Skal der arbejdes med stier? Er forbedringer påkrævet? Dyr Skal der være plads til at holde kæledyr? Skal der gøres noget særligt for at man kan det? Er der mulighed for nærhed til dyr for dem der ikke kan eller må må holde dyr? Fx. en mark med køer eller et sted med kaniner? Facadekunst Er med til at generere liv og virker som pejlemærke og styrker/fremhæver en stemning i et område. Evt. samarbejde med en eller flere kunstnere. Forbindelser Er stisystemerne gode i dag? Bør der foretages ændringer? Er der forbindelser til de områder der fi ndes interessante i dag eller skal der ses på hvorvidt der kan udvikles broer, stier, løbe-/gåruter, oplevelsesstier el. lign. Indkøb Er der indkøbsmuligheder i området? ligger de rigtigt? Hvor bredt er udvalget? Er der noget der mangler? Information/Kommunikation Formidling af aktiviteter der foregår i afdelingerne, mellem boligorganisationen og afdelingen eller mellem by og borgere Kunst Skal der arbejdes med kunst i området? Kan man viderebearbejde eksisterende kunst? Er der mulighed for kunstneriske elementer ved afdelingerne ude og inde. Legeplads/Udeleg Mangler der legepladser eller er de eksisterende klar til udskiftning? Ligger de det rigtige sted? Er der nok? Hvem er målgruppen osv. Mulighed for at arbejde med forskellige temaer og aldersgrupper; en udfordrende tarzanbane, urbane nytænkende legepladser. Løb Er der ruter? i området, skal der være det? Motion Mangler området mulighed for at man kan motionere? Er der en særlig målgruppe. Natur Skal der arbejdes med adgang til natur eller mangler dette helt? Kan områdets natur inddrages i afdelingen eller skal man forstærke de grønne områder? 12

13 PROJEKTET KORT FORTALT Overdækning Forlæng brugen af udearealer. Dvs. ly til regnvejrsdage, skygge til solskinsdage osv. Skønt at være ude på en lun sommer regnvejrsaften uden at blive våd. Parkering Kan parkeringsarealerne benyttes til andet end parkering? Streetbasket, hockey, hinkeområder o. lign. Er der nok parkering og ligger det rigtigt? Pejlemærker I nogle områder kan pejlemærker være vigtige for at kunne fi nde rundt og for at kunne identificere sig med det specifi kke område. Er der dette eller skal man arbejde for at lave et? Vi mødes ved stenen Pladser Ophold i mellemrummene mellem bygninger, stier, haver og veje. Skal de have en funktion: siddeområder, aktivitetsområder el. lign.? Privat/Fælles Det er vigtigt for mange at kunne være privat i et stort fælles område (siddenicher, planteafskærmninger o. lign.) Er der i dag en klar opdeling af hvad der er privat og fælles? Skal der laves flydende overgange fra fælles til privat, hvor der kan være rum til mange aktiviteter samt opholdsområder eller skal det opdeles tydeligt? Social bæredygtighed Er området et sted hvor man har lyst til at bo? Er infrastrukturen så god, at det ikke er nødvendigt at have egen bil? Er det vigtigt at erstatte hvad man fjerner? Mangler der noget i andet område, som dette område kunne tilbyde? Stilhed Hvor går man hen i det fælles, hvis man ønsker ro og fordybelse? (en park, et naturområde, en særlig plet under et træ eller ). er der et sted eler mangler dette? Tro Er der steder at gå hen for forsk. trosretninger? Spiller tro en vigtig rolle? er der et samarbejde med nærliggende kirker? Er der tilbud ved kirkerne, som kunne være interessante for beboerne? Udemøbler/Siddeområder Intime arealer i det store urbane rum. Mulighed for hvile, for passivt at deltage i et fællesskab, afslapning. kan man arbejde nytænkende med dette, f.eks. flere funktioner i en? Vand Oplevelses- og udsmykningselement. Kan være med til at generere liv og aktivitet. Vand drager alle generationer og fungerer som samlingspunkt TIDER Hvordan bruges et område/sted i løbet af dag, uge, år etc. Er der steder der er tomme på et tidspunkt, men fulde på et andet? Kan man udnytte steder bedre ved at have fl ere funktioner på et sted? Overvej: Årstider Hverdag/Ferie Døgnrytme Ugerytme BRUGERE Hvilke aldersgrupper bor i området, er der aktiviteter og steder for alle eller skal der arbejdes med bestemte aldersgrupper i bestemte henseender? Børnefamilie Unge Teenagere voksne 25+ Seniorer Ældre Børn Shopping Er der shoppingmuligheder i området? Hvor ligger de? Hvor bredt er udvalget? Mangler noget? Vejtræer Udsmykningselement, fartdæmpningselement, stemningskabende og livgivende Skate Er der problemer med at skateboards, rulleskøjter mv. ødelægger byinventar. Mangler der skateområder? Skating aktiverer byområdet, men slider også på bænke mv. i byrummene. Sport Er der i dag sportsfaciliteter af forskellig art? Aktiviteter for de unge, børnene og de voksne, sportsaktiviteter; individuelle samt til grupper 13

14

15 Den første workshop omhandler det udvalgte byområde - helt overordnet. Hvor er der gode steder at opholde sig, er der aktiviteter, fungerer de forskellige forbindelser? Hvor er der udfordringer og hvor er der ressourcer? Prioriteringer, konklusioner mv. fra workshopforløbet er forklaret i tekst og illustrationer. Endvidere er der oversigtskort der illustrerer interessenter/ejerforhold og de fysiske rammer. WS1 FORBINDELSER, AKTIVITETER OG STEDER BYOMRÅDET OVERORDNET

16 BYOMRÅDET OVERORDNET VÆRDIER OG PRIORITERINGER WS1 SAMMENFALD INTEGRATION FORBINDELSER TRAFIKMOTION INFORMATION/ KOMMUNIKATION TRIVSEL SOCIALE RELATIONER GRUPPE 1 UNGE UDDANNELSE SUNDHED BØRN ÆLDRE TEENAGER MØDESTED INDKØB TRO BØRNEFAMILIE STILHED SIDDE- OMRÅDER GRUPPE 2 UDELEG NATUR SOCIAL BÆREDYGTIGHED SKATE IMAGEFORBEDRING 16

17 BYOMRÅDET OVERORDNET Værdierne på forrige side er de værdier der i WS1 er prioriteret som værende de vigtigste at arbejde videre med. De udtrykker mangler, behov, ønsker og drømme og de dækker over mange af de muligheder og problemstillinger man står med i området i dag. Illustrationerne er fra de værdikort, der er anvendt i workshoppen. De er her oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge. Hver gruppe arbejdede med alle 3 afdelinger og de områder de ligger i. SAMMENFALD Værdierne under sammenfald er de værdier, som begge grupper har prioriteret. I begge områder er forbindelser vigtige at gå videre med. Det handler både om de fysiske forbindelser, der på den ene eller anden måde er vanskelige pga. trafik eller afstande, og de sociale forbindelser, der er mellem afdelinger og beboere. Information/kommunikation er en naturlig forlængelse heraf. man er i WS1 blevet opmærksom på hvor mange tilbud, steder og aktiviteter der fi ndes i lokalområderne som man ikke kender til og ønsker bedre information om. Samtididg er det udtrykket om at opstarte/øge samarbejdet mellem afdelinger, institutioner, kommune mv. F.eks kan man hjælpe hinanden med at fi nde aktiviteter til tomme lokaler og omvendt. Motion er vigtig for begge grupper. Byområdet mangler motionsmuligheder der er nemme at gå til, både mht. afstand og sværhed. Det skal være legende motion der er en del af bybilledet og som kan bruges hvis man alligevel er på vej fra A til B. Endvidere har begge grupper prioriteret trivsel, sociale relationer og integration. Deltagerne ønsker at byområdet og afdelingerne er steder hvor man trives. Der skal være fællesskaber på kryds og tværs af alder, bolig, etnicitet køn osv. De sociale relationer og integration af bl.a. udsatte grupper er vigtig at arbejde videre med og også prioriteret af begge grupper på WS1. GRUPPE 1 I gruppe 1 talte deltagerne desuden om sundhed. Sundhed både som en del af at det skal være nemt og sjovt at dyrke motion i området, men også som en fælles indsats i form af f.eks. boligblok på skrump tiltag, hvor man i et fællesskab hjælper og støtter hinanden til en sundere hverdag. Teenager og uddannelse er vigtige for deltagerne der sad i gruppe 1. Der er mange unge rundt omkring i byområdet og de keder sig. Der mangler aktiviteter og steder for de unge og der mangler tiltag der hjælper de unge videre og giver dem lyst til og mod på at gå i gang med et uddannelsesforløb. Børn, unge og ældre udtrykker ligeledes behovet for og ønsket om at der skal være steder og aktiviteter for alle. I byområdet er der gode muligheder for indkøb hvilket er vigtigt at bevare - især hvis man vil tiltrække børnefamilier. Tilgengæld mangler der steder med siddeområder og stilhed. Dette gælder især afdelingerne, men også i boligområdet omkring afdelingerne. Steder man kan sætte sig, hvor der er roligt og trygt og mulighed for eftertænksomhed. Endvidere har deltagerne prioriteret tro og mødesteder. Der mangler steder hvor man kan mødes på tværs af interesser, etnicitet, alder mv. GRUPPE 2 Social bæredygtighed og trivsel hænger sammen og står for vigtigheden af at man skal trives i byområdet. Et område der skal være præget af mangfoldighed og rummelighed. Man ønsker et byområde hvor udeleg, skate o.lign. er nemt og ligetil. Det er som tidligere nævnt et stort ønske at få den legende motion integreret i området. Der er nærhed til natur, hvilket i denne sammenhæng står for grønne områder og gode pladser. Udnyttelsen af disse halter dog. De grønne områder der ligger i byområdet skal bruges bevidst, aktiveres, passes på og så vidt muligt bevares. På WS1 blev der snakket imageforbedring. Enkelte områder har et dårligt ry selvom beboerne er glade for at bo der og finder at det er et dejligt område. 17

18 MULIGE INTERESSENTER AFD

19 MULIGE INTERESSENTER AFD. 106 OG

20 BYOMRÅDET OVERORDNET MULIGE INTERESSENTER OG FYSISKE RAMMER FYSISKE RAMMER (kortet til højre) Når områderne betragtes under et, fremgår den sammenhæng afdelingerne ligger i. Der er mange skoler og institutioner i området med aktiviteter og sportsfaciliteter omkring. Den nordlige del af byområdet har meget nem adgang til grønne arealer og natur. Hvor den sydlige del har en mere bymæssig karakter med meget få grønne, offentlige opholdsrum. Grønne områder/ sport 016 Skoler/institutioner De fl este i byområdet har en eller flere indkøbsmuligheder i nærheden. Den sydlige del af området ligger meget tæt på Herning C og har dermed shopping muligheder tæt ved. 019 Det ses endvidere, at der ligger en del større trafikerede veje. MULIGE INTERESSENTER (kortene på de foregående sider) Byområdet er ikke kun sammensat af mange forskellige funktioner, men også af forskellige interessenter og ejere. Det betyder at der er mange implicerede når der skal laves ændringer og planlægges nyt. Kortene viser de overordnede ejerforhold dvs. dem det er muligt at inddrage på den ene eller den anden måde i den videre proces. Hvis der f.eks. skal laves nye forbindelser eller ændres i de grønne områder er det vigtigt at vide hvem der ejer hvad. De områder der ikke er markeret og hvor der ikke er angivet ejerforhold, vurderes alle at være privatejede villaer eller i så stor afstand til afdelingerne at det ikke er aktuelt at kende ejerforholdet. 021 Aktiviteter/kirker 024 Kortene er ikke fyldestgørende! Trafikerede veje Afdelingernes område Butikker; shopping & indkøb Natur/Sport Skole & institutioner Aktiviteter/Kirker Indkøb/shopping 20

21 BYOMRÅDET OVERORDNET FORBINDELSER I SPIL Forbindelserne er et af hovedtemaerne i workshopforløbet. Kortet viser nogle af de fysiske og sociale forbindelser der er i byområdet, hvor der er styrker og hvor der er steder der kan forbedres eller helt ændres. Der er trafi kale barrierer der hindrer fysiske og dermed sociale forbindelser, forbindelserne til de grønne områder kan forbedres og der mangler information på tværs af mennesker, afdelinger og by. På de næste sider bliver dette uddybet nærmere. Gennem en forbedring af de fysiske og sociale forbindelser kan de to boligområder åbnes op mod omverdenen, og invitere til, at borgerne uden for det pågældende boligområde anvender dette. På denne måde er det muligt aflive eventuelle fordomme om det enkelte boligområde. En åbenhed kan også være med til at øge trygheden i de to boligområder, fordi der skabes mere liv i de to områder. 106 På de næste sider belyses hvordan de fysiske og sociale forbindelser kan forbedres

22 BYOMRÅDET OVERORDNET AFDELINGERNE PÅ KRYDS OG TVÆRS Det er vigtigt, at der bliver arbejdet med forbindelserne mellem afdelingerne og mellem afdelinger og boligområde. Især informationer omkring aktiviteter og lignende vil være meget aktuelle. Dette vil styrke muligheden for at skabe sociale relationer indenfor den enkelte afdeling, afdelingerne i mellem og imellem afdelinger og boligområde. Sociale forbindelser kan være med til styrke den sociale bæredygtighed i de to boligområder. Sociale forbindelser muliggør opbygningen af sociale netværk på tværs af alder og etnicitet og bidrager således til at mindske social isolation blandt afdelingernes beboere. Når de sociale forbindelser styrkes skaber man trivsel, mangfoldighed og bedre integration og imageforbedring for området. Alle temaer der har været vigtige i for deltagerne i workshopforløbet

23 BYOMRÅDET OVERORDNET TRAFIKALE BARRIERER Der er en del trafi kale barrierer i området, hvilket workshopforløbet understreger. De to nordligste afdelinger (106 og 107) er adskilt af H.P. Hansens vej. Den meget trafi kerede vej gør det besværligt og utrygt at krydse mellem afdelingerne. For afd. 107 og området omkring afskærer det endvidere muligheden for at benytte de grønne områder nord for H.P. Hansens vej. Afd. 107 skæres igennem af Porsvænget og opdeler afdelingen i to. Vejene Gl. Kirkevej og Fruehøjvej der ligger henholdsvis vest og øst for afd. 107 er også meget trafi kerede. Syd for Brændgårdskolen og Aktiv Centret løber Brorsonsvej. Brorsonsvej er meget trafi keret og der bliver parkeret over cykelstien. Vejene omkring afd. 104 nord er også præget af meget trafik. Både Grundtvigsvej, Fruehøjvej og Gl. Landevej. Fredhøj Allé skærer afd. 104 igennem i en øst og vest del

24 BYOMRÅDET OVERORDNET NATUR OG MOTION PÅ VEJ Det nordlige byområde støder op til de grønne områder omkring Fuglsangsø og Lillelund Engpark. Det ønskes at styrke forbindelserne til disse områder for at gøre opmærksom på de mange muligheder der ligger uden for boligområderne. Der er gode muligheder for forskelligartede aktiviteter for alle aldersgrupper, men forbindelserne dertil, syd for H.P. Hansens Vej, er dårlige pga. trafik. Man skal overveje om der skal arbejdes for en tunnel eller bro eller om man på anden vis kan lave en tryg og god forbindelse over H.P. Hansens Vej. Kommunens arealer langs H.P. Hansens vej er smukke grønne arealer med høje, fyldige træer. Dertil kommer de grønne korridorer til bl.a. Fuglsang Sø. Korridorerne skal styrkes så de tydeligører områdets beliggenhed og dermed opmuntrer til brug af området. Ved at tydeliggøre forbindelserne mellem boligområderne og de grønne områder tydeliggør man samtidig muligheden for at bevæge sig og motionere. Jo enklere det er at komme ud i de områder der har mulighed for forskellige aktiviteter, jo nemmere bliver det at komme af sted og bruge områderne aktivt. I boligområdet omkring afd. 104 er der en udpræget bymæssig karakter. Her kan man arbejde med begrønning af facader, vejtræer, blomsterkummer o.lign. I dette område kan der arbejdes med motion på vej. Motionsredskaber og anderledes, legende muligheder for at bevæge sig langs veje og stier - f.eks. stangtennis i en lygtepæl, klatrevæg på en gavl eller bevægelsesskulpturer

25 BYOMRÅDET OVERORDNET ALDERSGRUPPER Når man kigger på de 3 afdelinger i dag mht. beboersammensætning, kan man se at der i afdeling 104 er relativt større andel af unge, voksne og ældre end der er andre aldersgrupper. I afd. 107 er der ligeledes en større andel af unge og voksne og endvidere også en større andel af børn. I afd. 106 er der mange børn, teenagere, børnfamilier og seniorer. Når man ser på afdelingerne ud fra lejlighedstyper og de omgivelser de ligger i, giver det god mening. Afd. 104 består hovedsageligt af mindre lejligheder, hvor afd. 107 og især afd. 106 har mange større lejligheder. Afd. 104 ligger i et område med bymæssig karakter med få, store grønne områder. Afd. 106 og 107 har og ligger nær store grønnearealer med mulighed for leg og udfoldelse. I workshopforløbet er det blevet meldt klart ud fra deltagerne at man ikke ønsker at arbejde for en styrkning af denne tendens, men snarere ønsker at der arbejdes for en mangfoldighed både mht. aldersgrupper og etnicitet. Man kan arbejde med en smule opdeling, men med nuancer. Dvs. man skal se bredere end blot på den enkelte afdeling. Hvad ligger der i nærheden, hvad er mulighederne osv. Endvidere kan man arbejde med gruppering i f.eks. en enkelt opgang der har øget tilgængelighed el.lign

26 BYOMRÅDET OVERORDNET OMRÅDERNES FORSKELLIGE KARAKTERER I boligområdet omkring afd. 106 og 107 er der en gennemgående parklignende karakter. Begge afdelinger har store velplejede udearealer med store gamle træer og kommunens arealer langs H.P. Hansens vej er ligeledes smukke grønne arealer med høje, fyldige træer. Dertil kommer de grønne korridorer til bl.a. Fuglsang Sø og selve Fuglsang Sø området. Området skal styrkes og aktiveres og korridorerne kan tydeligøres for at opmuntre til brug af området. Boligområdet omkring afdeling 104 har en udpræget bymæssig karakter. Der er stort set ikke offentlige grønne arealer udover Vestre Anlæg og bearbejdningen af dette område vil blive markant anderledes end i det nordlige byområde. Her kan man arbejde med begrønning af facader, vejtræer o.lign. I begge områder er der mulighed for at arbejde med motionsmuligheder, men på meget forskelligvis. I den nordlige del er der allerede etableret løberuter, område med motionsredskaber mv. Her vil det være oplagt at bygge videre på det der er og supplerer med fl ere muligheder og legende motionsområder. 106 Generelt er det vigtigt at arbejde med byområdernes forskellige karakterer, således at man opnår et bredt udvalg af aktiviteter og oplevelser i de forskellige boligområder. Hvis man tydeliggører værdierne og de særlige karakterer i hvert enkelt område, vil man opnå en stor attraktionsværdi og dermed være med til at at ændre områdets profi l. Endvidere kan den lette adgang til sport- og motionsområder være med til at styrke profi len

27

28

29 Den anden workshop omhandler de udvalgte boligområder. Afd. 106 og 107 udgør det ene område og afd. 104 nord og 104 syd udgør det andet. En opdeling der er opstået på baggrund af WS1, hvor det blev tydeligt at det er en logisk måde at tænke afdelingerne på i forhold til hinanden og det samlede byområde. I WS2 arbejdes der med at kortlægge de gode steder at opholde sig, aktiviteter, forskellige forbindelser, udfordringer og ressourcer. Der arbejdes med udgangspunkt i WS1. På kortene i det følgende er der i blå tekstbokse noteret fakta - hvad ligger hvor! I gule tekstbokse er noteret hvilke muligheder og projekter FællesBo kan arbejde med i de kommende helhedsplaner og i de røde tekstbokse er noteret hvilke projekter og muligheder andre aktører skal tage del i for at realisere. I tekstbeskrivelserne for hvert område og hver afdeling er de hovedpunkter, der er fremkommet i workshopforløbet oplistet, hvor det blev undersøgt hvilke kvaliteter og muligheder der er i boligområdet. Punkterne er oplistet vilkårligt og relaterer sig særligt til hvordan området omkring en afdeling eller en afdeling kan forbedres og blive mere attraktivt for områdets borgere. Teksten svarer til teksten i de farvede bokse på kortet. Der vil være flere punkter der går igen både under boligområde og under afdeling. Flere projekter og idéer gælder både boligområdet som helhed, men er også relevant i afdelingerne. Nogle projekter kan FællesBo føre ud i livet i samarbejde med afdelingsbestyrelser og byggeudvalg, andre skal Herning Kommune eller andre interessenter løse. Først gennemgåes boligområdet omkring afd Fulgt af en gennemgang af afd Ligeledes gennemgåes boligområdet 106 og 107 før afd. 106 og 107 gennemgåes hver for sig. WS2 FORBINDELSER, AKTIVITETER OG STEDER BOLIGOMRÅDET

30 MASTERPLAN ØST FÆLLESBO, HERNING - AFD. 104, 106 OG 107 BOLIGOMRÅDET VÆRDIER OG PRIORITERINGER WS2 SAMMENFALD BELYSNING TRAFIK GRUPPE 1 (AFD. 106 OG 104) UDELEG SIDDE- OMRÅDER PARKERING GRUPPE 2 (AFD. 021 OG 024) INTEGRATION SUNDHEDMOTION CAFÉ PRIVAT/ FÆLLES FORBINDELSER UNGE BØRN SOCIAL BÆREDYGTIGHED TEENAGER VOKSNE 25+ BØRNEFAMILIE SENIORER ÆLDRE 30

31 BOLIGOMRÅDET Værdierne på forrige side, er de værdier der er prioriteret som værende de vigtigste at arbejde videre med efter WS2. Illustrationerne er fra de værdikort, der er anvendt i workshoppen og de er her oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge. Gruppe 1 arbejdede med afdeling 106 og 107 og gruppe 2 arbejdede med afdeling 104. SAMMENFALD Trafik blev der endnu engang snakket meget om. Mange af vejene i byområdet er meget trafikeret og skaber udfordringer for såvel bilister som for bløde trafikanter. Flere steder mangler der belysning især på de kommunale stisystemer. Det er meget utrygt at færdes her. GRUPPE 1 (afd. 106 og 107) Udeleg er prioriteret da legepladserne især i afdeling 107 (men også i afd. 106) opleves som meget nedslidte. De trænger til fornyelse. Det ønskes, at der bliver aktiviteter for alle; børn, unge, ældre etc. I dag keder de unge sig og hænger ud på de mindre børns legepladser. De mindre børn tør ikke lege der når de ældre børn er der. Der er ønske om fokus på siddeområder. Der mangler mindre, intime områder, hvor man kan sidde selv eller sidde i mindre grupper. Områderne skal være trygge og der må meget gerne være fl ere grillpladser da dette er attraktivt i afdelingerne. GRUPPE 2 (afd. 104) Man ønsker at der i området generelt skal arbejdes med muligheder for at dyrke motion. Motion når man er på vej. Nemme løsninger og tiltag der frister og er enkle at gå til. Sundhed er en del af dette, men er også tænkt som muligheden for en fælles indsats i form af f.eks. boligblok på skrump tiltag, hvor man i et fællesskab hjælper og støtter hinanden til en sundere hverdag Café, integration og privat/fælles dækker over ønsket om at arbejde med fællesskaber. Der skal være rammer og muligheder for at disse kan opstå både indenfor afdelingen og i området omkring. Der skal være mindre, intime steder i fællesskabet og der skal skabes mødesteder både indendørs og udendørs. Dette vil medføre øget integration (både på tværs af etniciteter, alder, køn mv.). I gruppe 2 knytter forbindelser sig til prioriteterne trafik og belysning. I og omkring afdelingen er der ønske om forskellige former for trafikdæmpning. Man ønsker at afdelingen og byområdet er mangfoldigt i det store perspektiv. Der skal være plads til alle. Dog mener man at det er i orden med mindre grupperinger. F.eks. en skærmet opgang for udsatte eller en opgang med øget tilgængelig for ældre. Området skal være præget af social bæredygtighed og der skal være plads til alle aldersgrupper. Prioriteringen af parkering gælder især afd I dag er det problematisk for institutionernes medarbejdere at få en parkeringsplads især om morgenen. Parkeringspladserne ved Rema 1000 er tidsbegrænsede og der er generel mangel på P-pladser i området. Beboerne er glade for at parkeringen er i udkanten af området. 31

32

33 BOLIGOMRÅDET BOLIGOMRÅDET OMKRING AFD. 104 BESKRIVELSE AF NÆROMRÅDET Afdeling 104 er opdelt i en sydlig og en nordlig del. Den nordlige del ligger i et hyggeligt område omkring Sct. Johannes Kirke og er yderligere opdelt af Fredhøj Allé der skærer sig midt igennem afdeligen. Den sydlige afdeling ligger med en skole og mindre boligblokke som nærmeste naboer. Begge afdelinger har små, grønne uderum og præget af central beliggenhed med mange tilbud i lokalområdet. I området ligger institutioner, skole, plejehjem, indkøb og shoppingmuligheder. Endvidere er det nemt at komme til Herning centrum. Boligområdet er præget af en bymæssig karakter og har en mindre offentlig park, nemlig Vestre Anlæg. RESULTATET AF WORKSHOPS ENE Det skal overvejes om det er muligt at lave et stort grønt, sammenhængende boligområde fra afd. 104, gennem Fruehøjgårds afdeling til afd. 107 og et attraktivt sted at bo og en særlig karakter for boligområdet. Der mangler aktivitetssteder for mange aldersgrupper - særligt de unge. Der er ønske om en scene, et sted at spille musik, mødested, aktiviteter af forskellig art. mv. Evt. mellem AktivCentret og Brændgårdsskolen Motion og sundhed er vigtige temaer for området. Veje, stier og offentlige pladser/grønne områder skal have motionsredskaber og mulighed for legende motion. Endvidere sundhedstiltag der kan forbedre sundhed og fællesskab (á la boligblok på skrump ). Der skal arbejdes på tværs af boligorganisationer, afdelinger, institutioner og kommune for at skabe et bedre boligområde med et bredt udbud af aktiviteter. Steder hvor der er ro, steder til aktiviteter, steder til at mødes, steder at være alene og steder til at være mange. Fredhøj Allé opdeler den nordlige afd. 104 i to. Ønske om at lave stillegade/sivegade. Der mangler endvidere belysning på Fredhøj Allé, der er meget utryg. Der skal være rammer for fællesskaber på tværs af aldersgrupper, etniciteter mv. Fokus på at bevare de offentlige, grønne områder der er i boligområdet. Fokus på ensomme, ældre borgere der sidder hjemme og gerne vil gøre nytte. Evt. opstarte telefonkæde ml. de ældre (tryghedsmæssigt) der på sigt kan udvikle venskaber. Fokus på mødesteder og aktiviteter for unge. Hjælp til unge der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb. Lyskryds i T-krydset Grundtvigsvej/Fruehøjvej og ønske at Grundtvigsvej bliver Sivegade/Stillegade. (evt. via trafiktælling). Gl. Landevej er meget trafikeret i myldretiden. Trafik ml. nordvest Herning og centrum. Trafikdæmpning eller trygge overgange ønskes (evt. via trafiktælling). Fokus på parkeringforholdene omkring Sct. Johannes Kirke. Evt. mulighed for at lave en park omkring kirken. Trafikdæmpning af stien mellem Grundtvigsvej og Gl. Landevej - især er scootere et problem. Behov for rådighedslokaler til psykiatri/sundhedspleje mv. Fredhøj Allé der skærer den nordlige afd. 104 over i to Butikker langs Gl. Landevej Sct. Johnannes Kirketårn og Afd. 104 Stien mellem Grundtvigsvej og Gl. Landevej Det er et stort problem, at der mangler frivillige til at varetage aktiviteter, arrangementer og steder. Hvordan kan man aktivere frivillig hjælp? Er der mulighed for at få lønnet personale? Bedre information i og mellem afdelingerne og mellem byen og beboerne. Dette forstærker beboernes relationer til hinanden og fællesskabet i afdeling/boligområde. F.eks. digital informationstavle. Der skal være et øget fokus på grupper af udsatte borgere; opgangsfællesskaber for misbrugere, tiltag for ensomme ældre, der gerne vil gøre nytte, unge sindslidende der mangler en bolig osv. Der er ønske om at skabe et boligområde med trivsel og mangfoldighed. Der skal være mange former for ophold i boligområdet. Bevar butikkerne, de er et stort attraktiv for byområdet. Det er vigtigt for butikkerne at man kan komme dertil i bil. Området ved Markedspladsen kan udbygges til de skæve eksistenser (hvor de i forvejen holder til). Derved holder man dem fra f.eks Vestre Anlæg. I Vestre Anlæg kan der udvikles rum til f.eks. børn og ældre. Flere borde og bænke i Vestre Anlæg, desuden en stor fælles grill - gerne overdækket Når/hvis der kommer molocker på Grundtvigsvej kan affaldsskure anvendes til knallert og cykelparkering. Der skal plantes træer for at gøre gaden grønnere. Øget fokus på trygge skolevej for børnene. Indgangen til Vestre Anlæg fra Vestergade Grillen ved siden af den sydlige afd

34

35 BOLIGOMRÅDET AFD. 104 FAKTA Antal: 323 boliger Opført: Lejlighedstyper: 2 stk. 5 vær. 30 stk. 4 vær. 136 stk. 3 vær. 107stk. 2 vær. + 1 ældreboliger + 9 ungdomsboliger 28 stk. 1 vær ungdomsboliger 2 erhvervslejemål BESKRIVELSE AF BYGNINGEN Der er lavet en overordnet ansigts-løftning, såsom nye køkkener ved frafl ytning. Lejlighederne er korridorlejligheder, hvor: køkken og bad ikke er moderniseret der ikke er fremtidssikret der er meget små rum (på nær stuen) der ikke er tilgængelighed der er boliger der ikke har altan Afdelingen har et beboerhus, der er utidssvarende og i meget dårlig stand. BESKRIVELSE AF NÆROMRÅDET Kvaliteter ved afdelingen: Afdelingen ligger tæt på indkøbsmuligheder, skoler, institutioner og Sct. Johannes Kirke. Den har et godt ry og er en attraktiv afdeling. Ligger tæt på centrum (især den sydlige del) Aktiv afdelingsbestyrelse Der er mange ældre beboere, men ellers en blandet beboersammensætning. Bedre samarbejde mellem FællesBo s afdelinger. Dette kan øge antallet og kvaliteten af fællesaktiveter, forbedre det sociale miljø og forbedre afdelingernes økonomi. Det er et stort problem, at der mangler frivillige til at varetage aktiviteter, arrangementer og steder. Hvordan kan man aktivere frivillig hjælp? Bedre information i og mellem afdelingerne og mellem byen og beboerne. Dette forstærker beboernes relationer til hinanden og fællesskabet i afdelingen/boligområdet. Evt. introduceres den digitale infotavle. Der ønskes øget fokus på grupper af udsatte borgere; opgangsfællesskaber for misbrugere, tiltag for ensomme ældre, der gerne vil gøre nytte, unge sindslidende, der mangler en bolig osv. Der er ønske om at skabe et boligområde med trivsel og mangfoldighed. Bevar og udvid de grønne gårdmiljøer. Der skal være mange former for ophold med plads til ro, steder til aktiviteter, steder til at mødes, steder at være alene og steder til at være mange. Evt. muligt at nedrive blokken der ligger midt i den nordvestlige karré? Legepladsen kan evt. slås sammen til en stor. Nye viceværtlokaler til hele afd. 104 til opmagasinering, værksted mv. Behov for rådighedslokaler til psykiatri/sundhedspleje mv. Bedre fællesfaciliteter; lektiecafé, motion, samlingslokaler mv. Vigtigt at der er mulighed for aktiviteter for at styrke fællesskabet i afdelingen. Fælles opholdsareal, sydlige afdeling Nordøstlige gårdrum Parabol indenfor, nordlige afdeling Fælles ophold med grill nordvestlige gårdrum RESULTATET AF WORKSHOPS ENE Det skal overvejes om det er muligt at lave et stort grønt, sammenhængende boligområde fra den nordlige afd. 104, gennem Fruehøjgårds afdeling til afd. 107 og et attraktivt sted at bo og en særlig karakter for boligområdet. Trafikdæmpning på stien vest for den nordlige afd Øget tilgængelighed og opmagasineringsbehov i boliger til børnefamilier og ældre. Desuden fokus på udearealer hvis disse grupper skal tiltrækkes. Der skal være rammer for fællesskaber på tværs af aldersgrupper, etniciteter mv. Der mangler aktivitetssteder for mange aldersgrupper - særligt de unge og særligt hjælp til unge, der skal støttes i opstart af et uddannelsesforløb. Der skal ses på parkeringsproblematikken. Der er ikke parkeringspladser nok til beboerne og gennemkørende biler i den nordøstlige karré er problematisk. Ønske om at have egen parabol siddende udvendigt. I dag er der mange opgange i afd. 104 der har ind-/udgang direkte til gaden. Det er utrygt at skulle i gården da man skal langs vejen. Derfor idéen om at man flere steder kan få opgange evt. med elevator på gårdsiden af blokkene. grønne arealer, sydlige afdeling Affald og parkering, sydlige afdeling Der skal arbejdes på tværs af boligorganisationer, afdelinger, institutioner og kommune for at skabe et bedre boligområde med et bredt udbud af aktiviteter. 35