Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Transkript

1 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

2 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling

3 Baggrund I april måned 2014 har Københavns Kommune og 3B afholdt orienteringsmøder med lokaludvalget, fællesbestyrelsen, afdelingsbestyrelser og områdets beboere. På møderne har Københavns Kommune og 3B fremlagt baggrunden for tiltagene samt udviklingsplanerne for området omkring Solvangcentret. I forlængelse af disse møder har 3B valgt at afholde en beboerworkshop, hvor beboerne har haft mulighed for at vise deres ideer og ønsker til en udviklingsplan. 2

4 Formål Workshoppens formål har været at give beboerne mulighed for at få frit afløb for fantasien og efterfølgende fremsende de samlede ønsker og ideer til Københavns Kommune, således de kan ligge ved siden af den udviklingsplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og 3B. På workshoppen har beboerne fået en samlet platform og redskaber til at komme med deres ideer og ønsker for udviklingen af området. Denne mappe samler op på beboernes arbejde på workshoppen. 3

5 Deltagere Boligforeningen 3B har 6 boligafdelinger i Urbanplanen med i alt ca boliger. Alle beboere i 3Bs afdelinger i Urbanplanen var inviteret til workshoppen. På workshoppen deltog i alt 7 beboere. Beboerne fordelte sig i 2 grupper på henholdsvis 3 og 4 deltagere og i hver gruppe var 2 facilitatorer fra 3Bs administration. 4

6 handelspladsen bibliotekspladsen urmagerstien hjulmagerstien Arbejdsområde knapmagerstien REMISEPARKEN På workshoppen blev der arbejdet med området umiddelbart omkring Solvangcentret (område 1 og 2). I Københavns Kommunes og 3Bs udviklingsplan er der placeret følgende funktioner i de to områder: hattemagerstien remiseparken Område 2 stolemagerstien Område 1: Almene familieboliger Boliger til studerende Borgerservice Idræts- og fritidslokaler REMISEVÆNGET VEST Område 2: Almene familieboliger kurvemagerstien Område 1 REMISEVÆNGET ØST Københavns Kommune har bevilliget midler til et nyt indgangsparti til Remiseparken. Samtidig er der ansøgt om midler til udvikling af selve Remiseparken. Når bevillingerne er afklaret, vil der komme en samlet proces for udviklingen af Remiseparken og den sydlige kommunegrund. remisevej DYVEKEVÆNGET røde mellemvej SYDLIG KOMMUNEGRUND englandsvej Urban Planen Syd 1:500 N Udviklingsplan udarbejdet af Københavns Kommune og 3B 5

7 Opgave Forudsætningerne for at udviklingsplanen for området omkring Solvangcentret kan gennemføres er, at den rette økonomi og sammensætning af funktioner er til stede. Økonomien sikres ved at opføre nye bygninger, der i etagekvadratmeter minimum er tilsvarende det eksisterende Solvangcenter. En blanding af forskellige bygningsfunktioner - boliger, idrætslokaler, borgerservice mm. - giver aktivitet i området fordelt over hele dagen og sikrer, at området føles trygt at bevæge sig i. Derudover har Københavns Kommune et ønske om, at når der inddrages parkareal, skal der placeres nyt parkareal andetsteds, dvs. grønt areal erstattes i forholdet 1:1. De forudsætninger, der har ligget til grund for Københavns Kommunes og 3Bs udviklingsplan, har også fungeret som spilleregler ved workshoppen. Opgaverne skulle løses for område 1 og 2. Først skulle beboerne forholde sig til etagekvadratmeterne på Solvangscentrets grund (område 1). Bagefter skulle både etagekvadratmeterne på Solvangscentrets grund og for bebyggelsen i Remiseparken i spil (område 1+2). Spilleregler: Alle etagekvadratmeter i udviklingsplanen skal bruges Grønt areal erstattes 1:1 Alle bygningsfunktioner i udviklingsplanen skal være repræsenteret Workshoppen var inddelt i fire opgaver med fokus på henholdsvis bygninger og uderum. Placering af bygninger og uderum Placering af funktioner på bygninger Placering af funktioner i uderum Drøftelse af stemninger og størrelser på eksisterende pladser i København Beboerne har altså skulle forholde sig til 2 scenarier - et med de eksisterende etagekvadratmeter i Solvangcentret og et større med den samlede bebyggelse. 6

8 Gruppe 1 Alle etagekvadratmeter for både Solvangcentret og bebyggelsen i Remiseparken blev sat i spil med det samme. Der var hurtigt enighed om, at den nye bebyggelse skulle samles og placeres udenfor parken på Solvangscentret grund. Generelt Bebyggelse med familieboliger, boliger til studerende, borgerservice og idræts- og fritidslokaler placeret på Solvangcentrets grund. Maksimal bygningshøjde 6 etager og lavere mod nord og syd. I den nye bebyggelse skal der bruges ordentlige materialer, der kan højne området. En ny bebyggelse med en organisk form, som eksempelvis Tietgen-kollegiet, vil tilføje området noget nyt. En ny bebyggelse med flere niveauer som terrassebygninger. Boligerne skal være blandede - både familieboliger og boliger til studerende sammen. Boligerne skal være placeret tæt på parken. Bebyggelsen skal være varieret i sit udtryk. Lokaler til 18+ skaber ro. Boliger til Urbanplanens unge - flyt hjemmefra -lejligheder. Beboerprojektlokaler giver mulighed for frivillige projekter. 7

9 Forslag 1 Bebyggelse med boliger til studerende, borgerservice og idræts- og fritidslokaler placeret på Solvangcentrets grund. Bygningen har en bred base med udadrettede funktioner og ovenpå et organisk formet bælte med boliger til studerende. På basens tagflade er der idrætsfaciliteter. Almene familieboliger placeret som skrå stænger op mod Remiseparken. Parkstrøg ned langs bebyggelsen med lege- og opholdsområder, legepladser, torveplads og grønne områder. 8

10 Forslag 2 Organisk formet bebyggelse på Solvangcentrets grund, der slynger sig fra parken og ned mod biblioteket. Bygningen stiger i højden fra parken og ind mod midten og falder igen ned mod biblioteket. I den lave del mod parken er der almene familieboliger. I den midterste del er almene familieboliger og boliger til studerende. I den lave del mod biblioteket er der borgerservice og idrætslokaler. 9

11 10

12 Gruppe 2 Gruppen arbejdede både med løsninger for område 1 og for område 1+2. Ny bebyggelse samlet udenfor parken på Solvangscentret grund. Der var størst opbakning til at bygge udenfor Remiseparken. Generelt Bebyggelse med familieboliger, boliger til studerende, borgerservice og idræts- og fritidslokaler placeret på Solvangcentrets grund. Det er vigtigt at boligerne til studrende ikke bliver boliger med anvisning af socialt udsatte. Studieboligerne, idræt/fritid og borgercenter placeres for sig - og gerne mod Remisevej. Parken skal bevares og gerne udvides så den bliver forbundet til Remisevej Udearealerne skal være grønne. Der skal være en stiforbindelse fra parken til Remisevej. En ny afdeling med familieboliger har brug for et nyt beboerhus. 11

13 Forslag 1 Der er arbejdet med etagekvadratmeterne i område 1. Der etableres en grøn stiforbindelse mellem parken og Remisevej. Der arbejdes med vand i form regnvandsafledning, bassin, skøjtebane. Boligerne er placeret i en karrébebyggelse for at skabe et fælleskab om gården. Studieboliger skal placeres for sig eller sammen med kommunale funktioner og sport og fritid. De placeres mod Remisevej eller ved parken. Der bygges flest familieboliger. Byggeriet skal ikke være for højt eller skygge for meget på de eksisterende byggeri. Udearealerne skal være grønne- både i gården og i de mere offentlige rum. Højt byggeri mod Remiseparken som nyt vartegn for området. 12

14 Forsøg 2 Der er arbejdet med etagekvadratmeterne i område 1 Familieboligerne placeres i Punkthuse - for at skabe mere lys, luft og forbindelser på tværs. Punkthusene forholder sig til skalaen i Dyvekevængets punkthuse. Studieboliger, kommunale funktioner og sport og fritid samles mod Remisevej, så der er let adgang udefra. Udearealerne er grønne. Der skabes et opholdsområde mod parken med svømmehal og friluftsbad, legeplads og bænke. 13

15 Forsøg 3 Der er arbejdet med etagekvadratmeterne i område 1 og 2. Der er arbejdet med karrébebyggelse for at skabe et fælleskab om gården. Alle bygninger er placeret udenfor parken. Stien fra Remiseparken ender i en transparent bygning (svømmehal). Remiseparken trækkes ned mod solvangscentrets grund. Svømmehal og friluftsbade gerne ved parken. Studieboliger skal placeres for sig eller sammen med kommunale funktioner og sport og fritid. De deler dog gård med familieboligerne. De placeres mod Remisevej. Der bygges flest familieboliger. Byggeriet skal ikke være for højt eller skygge for meget på de eksisterende byggeri. er skal bygges et nyt beboerhus til en ny boligafdeling Beboerhuset placeres ikke i samme bygning som boligerne. Der arbejdes med vand i form regnvandsafledning, bassin, skøjtebane. Måske ophold på tagene. 14

16 Forslag fra beboer Rolf Unneland Beboer Rolf Unneland, der deltog i workshoppen, har efterfølgende afleveret nedenstående forslag til en ny bebyggelsesplan for området omkring Solvangcentret. Følgebrev: Bebyggelsesplan for centergrunden i Remisevænget. (...) jeg håber at der er elementer i den som kan inspirere til en bebyggelse som kan løfte vores område. Planen bygger hovdsagelig på de ting som deltagerne i workshoppen lagde vægt på. Vi var enige om at der ikke var nogen grund til at tilpasse det ny byggeri til områdets bebyggelsesplan eller de eksisterende bygninger. I stedet bør man bestræbe sig på at udforme det kommende byggeri, på en måde som bryder med de konforme omgivelser og som byder arkitektonsike og materialemæssige kvaliteter Derudover var vi enige om at det er vigtigt at orientere flest muligt boligers balkoner mod syd og eller vest. Det er en stor udfordring at fordele 7000 kvadratmeter på så lille en grund på en måde som sikrer lys og luft til både de nuværende og de kommende boliger. Men hvis man bruger den nødvendige tid, kan disse problemer løses og resultere i et byggeri som bliver til glæde for nuværende og fremtidige beboere i Remisevængerne. 15

17 Opsamling Workshoppen var præget af et stort engagement blandt beboerne, og der blev prøvet mange ideer af i skumklodser på de store arbejdsmodeller af området. Der var mange gode drøftelser om, hvordan en ny bebyggelse placeres, så den bidrager positivt til området og mange ønsker om, hvilke funktioner, der kunne placeres i uderummene. Samtidig bidrog øvelsen til at belyse udfordringen i at få placeret det nødvendige antal kvadratmeter for at få projektet til at lykkes. Det var generelt for arbejdet i begge grupper, at al bebyggelse blev placeret udenfor Remiseparken. Dette var ud fra ønsket om at bevare det unikke kuperede parklandskab ved Remisevænget Vest samt parkens kvaliteter generelt. Ligeledes var et fælles ønske, at der ikke skulle bygges for højt, og at der skulle bygges med respekt for de kvaliteter i form af lys og luft, som de eksisterende bygninger har. I alle forslagene blev Remiseparken og pladsen ved biblioteket forbundet med et grønt strøg ned langs eller igennem den nye bebyggelse på Solvangcentrets grund. Vand var også et gennemgående element i form af regnvandsopsamling, bassiner, svømmehal og friluftsbade. Grundet gode drøftelser om placering af bygninger og funktioner nåede ingen af grupperne igennem workshoppens sidste opgave, hvor der skulle trækkes referencer ud til eksisterende pladser i København og drøftes stemninger og størrelser på disse i forhold til de uderum, der var blevet arbejdet med på workshoppen. Denne samling af beboernes ideer til udviklingsplan for området omkring Solvangcentret ligger til grund for den politiske behandling i 3B i Byggeudvalg og Organisationsbestyrelsen. Efterfølgende fremsendes bemærkninger til Københavns Kommune som kommentar til den nye lokalplan, der skal udarbejdes for området. 16