Den digitale Holberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den digitale Holberg"

Transkript

1 karen skovgaard-petersen Den digitale Holberg Et dansk-norsk udgivelsesprojekt L udvig Holberg ( ) er en hovedskikkelse i Oplysningstiden i Skandinavien, og hans store og alsidige forfatterskab står centralt i både dansk og norsk litteratur. Alligevel findes en samlet, tekstkritisk, kommenteret udgave af Holbergs værker ikke. Det er baggrunden for det nye udgivelsesprojekt jeg her vil præsentere. Det er projektets mål at udgive Holbergs samlede værker i en ny tekstkritisk udgave. Alle teksterne skal forsynes med kommentarer der både skal hjælpe den umiddelbare forståelse og sætte Holbergs tekster ind i en bredere litteratur- og idehistorisk sammenhæng. Det primære produkt er digitalt, en internetudgave, som vil være åbent og gratis tilgængelig på nettet. Men udvalgte værker vil også blive ud givet i bogform. Som sagt findes der ikke en samlet, tekstkritisk, kommenteret udgave af Holbergs værker. De samlede værker er ganske vist blevet udgivet i en tekstkritisk udgave en gang tidligere, nemlig Carl S. Petersens Ludvig Holbergs Samlede Skrifter, der kom i 18 store foliobind i årene (eller mere præcist: Carl S. Petersen forestod bind 1 17, der udkom , og Aage Hansen og F. J. Billeskov Jansen udsendte i 1963 bind 18, der indeholder tekstkritik og variantnoter). Det var en stor bedrift, men i dag er udgaven ikke alene vanskelig at opdrive, den er også i flere henseender utilstrækkelig (og ret uhåndterlig). Dens tekstkritiske niveau er højt for en del af teksternes vedkommende, men kvaliteten er svingende. Og nok så vigtigt, den rummer ingen kommen tarer eller introducerende indledninger eller anden form for hjælp til forståelsen af Holbergs tekster. Vi ser det derimod som en væsentlig mening med den nye udgave at yde en sådan hjælp i form af kommentarer, ordforklaringer, introduktioner og tematiske essays. Hermed er det også målet at gøre opmærksom på alsidigheden og iderigdommen i Holbergs forfatterskab og på den tematiske sammenhæng mellem de mange værker. Det skal jeg vende tilbage til. I dag kendes Holberg først og fremmest for komedierne (endda kun en mindre del af de 33 han skrev i alt). Hvad den øvrige del af forfatterskabet angår, findes der fremragende kommenterede udgaver af enkelte værker f.eks. har Billeskov Jansen udgivet og kommenteret Holbergs Epistler, og Aage Kragelund hans Levnedsbreve men forfatterskabet fortjener at blive gjort tilgængelig for moderne læsere i sin helhed. Der er tale om et dansk-norsk samarbejdsprojekt bestående af to redaktioner, den ene ved Universitetet i Bergen under ledelse af Eiliv Vinje, den anden ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (ledet af undertegnede). De to redaktioner er økonomisk uafhængige, men arbejder i praksis tæt sammen. Det er en fælles udgivelse efter fælles retningslinjer vi bygger op. Vi har delt teksterne mellem os således at man i Norge tager sig af Holbergs sagprosa historieskrivning, jura, og også den essayistiske del af forfatterskabet og vi i Danmark står for de skønlitterære tekster, dvs. komedierne, epigrammerne, det parodiske helteepos Peder Paars, den utopiske rejseberetning om Niels Klim m.fl. Det er en grov inddeling med talrige gråzoner, men i praksis er det 83

2 operationelt. Sproget på webstedet bliver både dansk og norsk. Projektet har været i støbeskeen i en del år. Ideen blev undfanget allerede i begyndelsen af dette årtusind og lanceret i Først i sidste del af 2008, og for alvor i 2009, blev arbejdet skudt i gang. Udgivelsen skal være afsluttet i 2014 i anledning af 200-året for Norges selvstændighed. Og til den festlige anledning skal vi også producere en såkaldt pragtudgave i bogform af Holbergs store Danmark-Norges beskrivelse (1. udg. 1729). Den nye udgave skal altså stå på to ben og både gøre det som Carl S. Petersen gjorde med sin udgave af Holbergs samlede værker, nemlig etablere pålidelige, tekstkritiske udgaver af de samlede værker, og samtidig søge at formidle Holbergs tekster til såvel forskere som en bredere offentlighed. Det betyder at kommentarer og ind ledninger skal tage højde for forskellige slags brugerbehov. Der er forskel på hvad en gymnasieelev og en idehistoriker ønsker at få forklaret og uddybet, og ideelt set skal de begge kunne bruge udgaven med udbytte. Med til udgaven hører også en række supplerende ressourcer. Webstedet vil omfatte en række essays om overordnede emner såsom Holbergs sprog, bogverdnen på Holbergs tid, teaterforhold etc. og som en yderligere hjælp til Holberglæsningen er den store Holberg-ordbog blevet digitaliseret og vil blive tilgængelig fra vores websted. holbergsskrifter.no holbergsskrifter.dk Til at hjælpe os med de digitale og tekniske aspekter, xml-opmærkning, stilark osv., har vi allieret os med Uni Digital (tidligere»aksis«), en enhed knyttet til Universitetet i Bergen som har specialiseret sig i digitale tekstudgivelser. Det er tanken at Uni Digital skal bistå os intenst i de første 1 2 år, altså i den fase hvor de digitale faciliteter udvikles og finpudses, og derefter skal vi i stigende grad være selvkørende. Vores websted er offentligt tilgængeligt og rummer i skrivende stund en såkaldt prototype. Ideen med prototypen er at afprøve nogle af de helt basale funktioner i form af navigation mellem tekst og kommentar, tekst og digital faksimile, og at gøre det med en række forskelligartede tekster: et af Holbergs skæmtedigte, nogle akter af komedien Barselstuen, nogle Epistler og enkelt af de Moralske Tanker og endelig et lille uddrag af den utopiske rejseroman om Niels Klims underjordiske rejse, ledsaget af en ny oversættelse til dansk. Det faktum at den nye Holbergudgave er født digital, dvs. at vi skal tilrettelægge udgaven til internettet fra begyndelsen, indebærer at en række vilkår er helt forskellige fra forberedelsen af en trykt udgave. Et centralt træk ved en webudgivelse er det principielt ufærdige. Et websted kan altid udbygges, nye elementer kan tilføjes, andre fjernes, fejl kan rettes, en kommentar kan uddybes. Og ikke bare er disse operationer mulige, de er også nødvendige. At holde et websted i live indebærer at der til stadighed foretages justeringer og forandringer. Derfor er det afgørende at det altid er tydeligt tilkendegivet hvad der fremlægges på et givent stadium. Det hænger sammen med et andet digitalt moment, nemlig brugerinddragelse. Det vil være oplagt og helt sikkert endnu mere oplagt i 2014 at åbne for input udefra i form af supplement til kommentarer, korrektioner o.l., ikke sådan at andre end redaktørerne skal have adgang til at redigere i filerne, men netop som brugerkommentarer, en slags blogs, der fremstår som sådanne. Det principielt ufærdige, altid udbyggelige, aspekt ved et websted er et tveægget sværd. Det er næsten lidt for let at få nye ideer til hvad en webudgave kan beriges med. Det kan synes oplagt at tænke i multimedie-baner og vise gamle og nye filmklip, linke til oplæsninger etc. Men vi altså de to redaktioner i Danmark og Norge er et lille projekt med en mindre pengepung end andre tilsvarende digitale udgivelsesprojekter og med en forholdsvis stram tidsfrist. Derfor er det afgørende at holde fokus på den forpligtende kerneydelse som er den tekstkritiske og gennemkommenterede tekstudgivelse. Desuden har vi defineret nogle tillægsydelser, som vi anser for vigtige og håber at kunne levere inden for projektets rammer: Det drejer sig bl.a. om en engelsk version, måske ikke en fuldstændig version, men dog med nogle af de centrale tekster (og kommentarer og indledninger) på engelsk. For når nu Holbergs værker faktisk kommer ud til hele verden på internettet, og når nu vi håber at kunne vise at han er en interessant stemme i den tidlige Oplysningstid så bør vores websted også blive en større offentlighed til del end den 84

3 skandinaviske. Tilsvarende er det et ønske for os at præsentere i hvert fald nogle af Holbergs tekster i en nænsomt moderniseret version, dvs. med en vis justering af ortografi og interpunktion, og med inddeling i læservenlige afsnit, kort sagt i en version der kommer den moderne læser mere i møde end de tekstkritiske udgaver der vil være projektets kerneydelse. Det tekstkritiske arbejde nogle centrale principper Tekstgrundlaget for den nye udgave er førsteudgaverne af Holbergs tekster. Det er deres tekst vi udgiver, med rettelser af fejl, emendationer, efter en række udstukne principper. Derfor er det vigtigt at vi kan tilbyde adgang til digitale faksimiler af førsteudgaverne af alle Holbergs tekster. Vi vil vise disse førsteudgaver som digitale faksimiler i deres helhed, og det betyder at læseren selv kan tage stilling til førsteudgavens læsemåder, og at vi kan inddrage dem i argumentationen for vores tekstkritiske beslutninger. Vi kan også gøre opmærksom på den oprindelige typografi og layout, elementer hvis retoriske udsagnskraft i stigende grad understreges i den nye bog- og litteraturhistorie. Den digitale publiceringsform giver nye muligheder for præsentation af forskellige versioner af en tekst. Det gælder også de forskellige ud gaver af samme tekst der kom i Holbergs levetid. Hvis man sørger for omhyggelig registrering af varianter i senere udgaver, vil det være muligt at eta blere visninger af teksten i dens forskellige udgaver. Så ambitiøst stiler vi dog ikke i første omgang. Vi nøjes med at registrere semantisk interessante varianter i de senere udgaver. Nogle af dem er ganske omfattende for eksempel tilføjelse af hele afsnit og endnu har vi ikke lagt os fast på hvordan de skal vises. Det tekstkritiske arbejde som sådan er imidlertid ikke anderledes end det ville være hvis slutproduktet var en trykt udgave (omend arbejdet med den digitale kodning gør det betydeligt mere tidskrævende). Den webbaserede udgivelsesform giver os imidlertid mulighed for at lægge en detaljeret redegørelse for vores tekstkritiske principper ud på webstedet således at læseren kan få et mere detaljeret indblik i vores tekstarbejde end man traditionelt tilbyder i trykte udgaver. I det følgende vil jeg ganske kort skitsere nogle centrale principper. Valget af førstetryk beror på, for det første, at der ikke er bevaret nogen manuskripter fra Holbergs hånd, stort set. For det andet danner førsteudgaven for at låne en vending fra Johnny Kondrup der som optakt til projektet udstak de overordnede retningslinjer for det tekstkritiske arbejde»krydsningspunktet mellem værkets tilblivelseshistorie og dets virkningshistorie«. Med den første udgave på tryk har teksten nået en grad af afsluttethed fra forfatterens side, uanset om han senere foretager ændringer i nye udgaver, og her, med førsteud gaven, begynder samtidig tekstens receptionshistorie. For det tredje sikrer valg af førstetrykkene som tekstgrundlag et ensartet tekstgrundlag. En del af Holbergs værker kom i flere udgaver i hans egen levetid, men ikke alle. Vælger man at tage udgangspunkt i den sidste udgave fra Holbergs hånd, vil man altså for nogle værkers vedkommende have at gøre med en førsteudgave, men i andre med anden-, tredjeeller endda syvendeudgaver. De senere udgaver fra Holbergs levetid konsulteres imidlertid når vi overvejer om en given læsemåde i førsteudgaven skal anses for en fejl der skal rettes. Og er ordlyden på det pågældende sted ændret her, indgår det i vores vurdering af om der skal gribes ind i teksten. Som udgangspunkt dokumenterer vi alle rettelser i det kritiske apparat, herunder de mange indlysende sætterfejl såsom omvendte bogstaver og manglende ordmellemrum. Men i den slags tilfælde af oplagte fejl som kun kan rettes på én måde hvis et»n«for eksempel er blevet vendt om så der står»u«anfører vi i den tekstkritiske note kun den fejlagtige form i førsteudgaven. Vi kører ikke det tunge skyts frem og lister senere udgavers læsemåder op her. Vi skelner med andre ord mellem sådanne simple noter, som vi har døbt bagatelnoter, og noter der angår mere intrikate tekstkritiske problemer. I sidstnævnte inddrager vi ikke alene læsemåder fra senere udgaver der udkom i Holbergs levetid, men også Carl S. Petersens udgave. I de tilfælde hvor vores udgave afviger fra Petersens, anføres det i en tekstkritisk note. Endelig noterer vi det når vi overtager en tekstrettelse fra andre senere udgaver (og»senere«vil sige efter Holbergs død). Stiltiende rettelser forekommer ikke eller 85

4 næsten ikke. Vi anfører altså ikke hvis førsteudgaven har en læderet type eller satsen er skæv. Den slags grafiske karakteristika vil fremgå af en generel beskrivelse i indledningen, med henvisning til de digitale faksimiler af førsteudgaven. Vi går konservativt til værks i den forstand at vi søger at rette mindst muligt i førsteudgavens tekst. I erkendelse af at retskrivningen langt fra lå i faste rammer på Holbergs tid, har vi besluttet at respektere ortografiske inkonsekvenser, for så vidt en stavemåde ikke anses for en fejl. Vi accepterer således at samme ord staves på flere forskellige måder i samme tekst (f.eks.»arbeyde«,»arbejde«,»arbeide«;»smuckt«,»smukt«,»smugt«). Det tekstkritiske arbejde et eksempel Lad mig give et enkelt eksempel på et tekstkritisk problem og vores behandling af det. Det er hentet fra komedien Barselstuen, der udkom første gang i tome to af Hans Mikkelsens Comoedier i Der drikkes meget kaffe i Barselstuen. Hovedpersonen Corfitz, barselskonens mand, beklager sig i et længere udfald henvendt til naboen Jeronimus over det omsiggribende kaffedrikkeri: Det er allereede det 6te Pund Caffee, som er bleven fortæret i denne Barselstue [ ] Jeg troer ingen anden er Autor til denne Caffee-Drikken end Lucifer, thi dend er verre at komme i med, end Brendeviin [ ] Jeg har merket, Naboe, en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner, jeg har seet mange Koner og Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kircke, men, saa snart de har faaet dette brendte Dievelskav i Livet, begynder Mundene at løbe paa dem som Peberqverne. Problemet er ordet»synderlig«i sætningen»jeg har merket, Naboe, en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner«. Det kan betyde både»særlig«og»besynderlig«, her snarest det sidste. I førsteudgaven står der imidlertid ikke»synderlig«, men»syndelig«. Ordet kendes i ældre dansk (omend det vist nok ikke er almindeligt) i en ganske anden betydning, nemlig»syndig«. Det kunne godt give mening, for Corfitz hævder jo netop at Lucifer, Djævelen selv, er ophavsmand til kaffe drikkeriet. Men er det det der er meningen her? Det viser sig at de senere udgaver fra Holbergs tid både eftertrykket af Hans Mikkelsens Comoedier der udkom året efter, i 1725, og de to autoriserede udgaver fra 1731 og 1742, alle skriver»synderlig«. Også det giver udmærket mening, altså at Corfitz tilskriver kaffen»en besynderlig virkning«. Ordet»syndelig«forekommer i øvrigt ikke hos Holberg, hverken i betydningen»syndig«eller»besynderlig«. Vi har derfor valgt at opfatte førsteudgavens»syndelig«som en sætterfejl og rette til»synderlig«i øvrigt modsat Carl S. Petersens udgave der beholder»syndelig«og i sit tekstkritiske apparat anfører at det betyder»syndig«. Den tekstkritiske note er holdt i denne genres lapidariske form (idet a er eftertrykket 1724, B udgaven 1731, C udgaven 1742 og SS Samlede Skrifter, dvs. Carl S. Petersens udgave): synderlig] a B C, syndelig A; syndelig SS Det mener vi dog ikke giver tilstrækkelig oplysning om sagens elementer, herunder den semantiske implikation af at rette fra»syndelig«til»synderlig«. Derfor har vi udnyttet muligheden for at uddybe problemet i en kommentar til stedet: synderlig] besynderlig. Førstetrykket har her formen»syndelig«, men de øvrige tekstvidner fra Holbergs tid»synderlig«. Carl S. Petersen opretholder»syndelig«, og det anføres i SS tekstkritiske apparat at det skulle betyde»syndig«. I og 1600-tallet kan ordet findes i den betydning, men det kendes ellers ikke fra Holberg, og det er derfor overvejende sandsynligt en sætterfejl. (Kommentarens forfatter er Finn Gredal Jensen, medlem af den danske Holberg-redaktion). Kort sagt: Et lille»r«gør en forskel, og vi kan ikke sige at vi er fuldstændig sikre på om Holberg her lader Corfitz understrege kaffens mærkværdige virkning eller om han snarere lader ham hævde at kaffe er en synd. Vi bruger også kommentarapparatet til at diskutere tekstkritik, ikke mindst når det som her har en semantisk dimension. Et net af referencer Internettet giver nye muligheder for at kombinere tekster. Som led i en webbaseret udgave kan der opbygges et omfattende net af referencer. I vores tilfælde betyder det ikke bare at vi kan linke mellem vores tekst og førsteudgaverne i de digitale faksimiler og mellem tekst og kommentar. Vi kan også linke fra en kommentar til én tekst 86

5 hen til en helt anden Holbergtekst hvor han behandler samme emne, og fra en kommentar til én tekst til en kommentar til en anden tekst. Og vi kan linke eksternt til andre tekster som Holberg citerer, parafraserer eller på anden måde alluderer til. Disse referencer i form af links ser vi som et helt centralt perspektiv for webudgaven. Holbergs forfatterskab er overordentlig velegnet til nettets intertekstuelle reference-muligheder. Holberg vender og drejer de samme temaer igen og igen gennem hele forfatterskabet i de mange forskellige genrer han bevæger sig i. Det gælder et emne som kaffe, herunder de sociale og fysiologiske aspekter af kaffedrikkeriet som vi har set i Barselstuen, og det gælder mere abstrakte temaer såsom hvad der konstituerer en sand helt. I Heltehistorierne, Holbergs samling af biografier over store mænd fra 1739, er diskussionen om den sande helt et centralt tema. Holberg erklærer at: En Heros er en udi Dyder fuldkommen Mand, som af Himmelen er dannet heller til Menneskets Frelse og Conservation, end til dets Ødeleggelse, og er derfore en god Huusfader, der har bragt et Douzaine vel optugdede Børn til Verden, nærmere ved Heroismum, end den store Alexander, der opofrede fast million Mennesker. (Fra Adskillige store Heltes sammenlignede Historier, 1739, indledningen til biografierne over Ziska og Scanderbeg) Få år senere lod han netop en sådan husfar med mange velopdragne børn blive fejret som en helt i idealsamfundet Potu i romanen om Niels Klim og Niels Klim selv reflekterer (i Peter Zeebergs oversættelse fra latin til dansk): Samtidig er de [de borgere der får mange børn] de eneste der får tilnavnet»den Store«i modsætning til hos os hvor det er dem der begår forbrydelser mod menneskeheden der kaldes»den Store«. Det er let at gætte hvad de underjordiske ville mene om [Aleksander den Store] eller [Julius Caesar], eftersom de begge døde barnløse og slog titusinder af mennesker ihjel. (Fra Nicolai Klimii Iter Subterraneum, 1741, kap. 7) Disse indre tråde i forfatterskabet kan komme til at danne et tæt net i form af links rundt i tekster og kommentarer. Dertil kommer alle de tråde der kan trækkes ud af Holbergs tekster og rundt i et enormt reservoir af tekster, fra Holbergs samtid og nære fortid og fra den græsk-romerske litteratur. Lad os tage et eksempel: I Niels Klim er der på et tidspunkt indlagt en beskrivelse af en rejse som en af de underjordiske har foretaget til Europa. Han iagttager alle de mærkværdige skikke og indretninger stort og småt og ikke mindst undrer han sig over de akademiske institutioner. Ved de europæiske universiteter sætter man en ære i ikke selv at danne sig sin egen mening, men blindt at følge en eller anden autoritet. Den rejsende udtrykker det således: De lader sig drive som vinden blæser, til en eller anden opfattelse, og den klynger de sig så til som et klippeskær. Det de siger, er at de i et og alt stoler på den de anser for en klog mand, og det kunne jeg gå med til hvis det overhovedet var noget simple og uvidende folk kunne bedømme, men at fastslå hvem der er klog, det kan netop kun den kloge. (Fra Nicolai Klimii Iter Subterraneum, 1741, kap. 13) Denne passage, på latin, har Holberg hentet ord til andet fra Cicero, nærmere bestemt fra et af Ciceros filosofiske skrifter, Academica (45 f. Kr.). I passagen for klarer han hvordan filosoffer flest er bundne af en særlig skoles dogmer, mens dem der hører til den akademiske skole (som Cicero selv), er uafhængige og bygger deres stillingtagen på argumenter (3, 8 9). Det er den holdning den underjordiske rejsende savner på europæiske universiteter. Holberg lader med andre ord den underjordiske rejsende udtrykke sin kritik af europæernes blinde autoritetstro med ord han selv henter fra en klassisk autoritet par excellence, Cicero. Det er, set med moderne øjne, et paradoks. Det er et paradoks der meget godt fanger en dobbelthed hos Holberg, hans stadige appel til den selvstændige stillingtagen og den uhildede fornuft på den ene side og på den anden side hans dybe fortrolighed med, og udbytte og udnyttelse af, ældre og nyere europæisk litteratur. Han skriver i høj grad inden for et humanistisk, intertekstuelt paradigme og lader et væld af tekster inkorporere i sine egne nogle gange angivet som citater, men fuldt så ofte umarkeret, blot i form af passager han overtager anonymt. Til at trække tråde rundt til alle disse tekster byder internettet på muligheder til at finde frem til Holbergs kilder og forlæg og til at etablere links til dem. Stadig flere tekster vil blive tilgængelige, flere lån vil kunne erkendes og flere tråde 87

6 trækkes. Også i den forstand vil en kommentar aldrig være færdig men altid i proces. Det bringer mig til en allersidste betragtning, nemlig Holbergudgavens fremtid. Holbergprojektet har sine grænser, kronologiske og økonomiske. Det er en udfordring for os undervejs at tilrettelægge webstedets videre skæbne efter 2014 således at det kan leve videre, ikke bare statisk opbevaret, men dynamisk, i udvikling. Det kræver at nogen må have ansvar for vedligeholdelse og videreudvikling. Det må gælde alle de store webudgivelser der lanceres i disse år, at de kun lever så længe nogen er udpeget til at have det redaktionelle og det tekniske ansvar for deres videre liv. 88

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Rundt&om&Niels&Klims&underjordiske&rejse&174152012& &

Rundt&om&Niels&Klims&underjordiske&rejse&174152012& & TeatermuseetiHofteatret2012/webtekst7 PeterChristensenTeilmann Rundt&om&Niels&Klims&underjordiske&rejse&174152012& & Redaktionelforbemærkning Ifebruar2012åbnedeTeatermuseetiHofteatrettomindreogtildelssammenhængen:

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Georg Brandes' Holberg-bog

Georg Brandes' Holberg-bog 1/6 bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna.dk Georg Brandes' Holberg-bog Udvidet digital udgave 2007 Version 2.8-24.11.2007 Georg Brandes:»Ludvig Holberg«Gratis. Klik ovenfor for at hente

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 ANTENNENYT (?) Arbejdet munder desværre ud i "Viel Geschrei und wenig Wolle", som tysken siger, for konklusionen af vores arbejder bliver: DESVÆRRE..... Vi springer lige

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen 1/7 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 København den 1. april 2014 Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 Det skal være muligt at læse langt på nettet. Det har altid været kernen i Ugebrevet A4 s strategi på

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse Periode Mål Danskaktiviteter Stof og materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere