Danskopgaven skriftlig årsprøve

Transkript

1 Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet. I det efterfølgende vil I finde regler og vejledning til opgavens udformning. Regler for valg af bog - Det må ikke være en bog, I har arbejdet med i folkeskolen. - Det skal være lødig litteratur dvs. ikke triviallitteratur eller ungdomsromaner. Opgavekrav - Opgaven skal fylde 5-6 sider eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. - I skal anvende 1½ linjeafstand og skriftstørrelse I skal skrive en problemformulering (se vejledning om problemformuleringer nedenfor), og denne problemformulering skal besvares gennem opgaven. - I skal anvende mindst én sekundær tekst (f.eks. anmeldelse, forfatterbiografi eller analyse af romanen). - Opgaven skal indeholde: Forside, indholdsfortegnelse, indledning med problemformulering, emnebehandling, konklusion, sidetal, noter, litteraturliste og evt. bilag. I skal opfatte danskopgaven som en træning i følgende - At planlægge og gennemføre et selvstændigt studium af et afgrænset emne. - At skrive en klar, sammenhængende og læservenlig fremstilling af emnet. - At udforme en større skriftlig opgave, der formelt og opgaveteknisk er i orden (se de efterfølgende vejledninger) - At kunne anvende de relevante danskfaglige tekstanalysebegreber. - At kunne formulere sig korrekt. Opbygning af opgaven Forside Indholdsfortegnelse Opgaven skal være forsynet med en forside. Forsiden skal rumme en række oplysninger: navn, klasse, afleveringsdato, lærerens navn, romanens titel og betegnelsen Danskopgave i 1.g. Eventuel kreativitet udfoldet ved udarbejdelsen af forsiden vægtes ikke ved bedømmelsen. Indholdsfortegnelsen skal nævne alle opgavens dele, og det gælder også eventuelle slutnoter og litteraturliste. Den bør udformes, så den er enkel og overskuelig. Opgavens første afsnit er en indledning, hvor opgavens emne præsenteres og afgrænses, og problemformuleringen præsenteres. Indledningen bør som minimum indeholde: - Begrundelse for valg af emne/forfatter/problemformulering. - Problemformulering (fremhævet med kursiv) - Opbygning af opgaven (først vil jer, dernæst, afslutningsvis, konkluderende ) Du kan også inddrage bemærkninger vedrørende det valgte materiale og arbejdsmetoden (f.eks. læsestrategier). Indledning (med problemformulering) Emnebehandling I dette afsnit, som er opgavens hovedafsnit, behandles det valgte emne. Det vil sige, at de spørgsmål eller det problem, der rejses i indledningen, søges besvaret eller belyst igennem en faglig, metodisk behandling af materialet. Alle påstande følges op af dokumentation og argumentation. Det er 1

2 afgørende, at opgaven følger den struktur og det fokus, der er gjort rede for i indledningens præsentation af problemformuleringen. Hvis den formulerede opgave ikke besvares i emnebehandlingen, er opgaven ikke løst tilfredsstillende. Konklusion Noter Besvarelsen rundes af med en konklusion. Konklusionen bør give en præcis belysning af problemformuleringen og en grundig sammenfatning af de svar og faglige pointer, som arbejdet med opgaven har resulteret i. Konklusionen skal demonstrere, at der er tale om en fuldstændig behandling af den problemformulering, der blev fremsat i indledningen. Sørg for, at alle løse ender bliver bundet sammen. Det er ikke relevant at inddrage subjektive, uargumenterede synspunkter eller at evaluere opgaveprocessen i opgavens sidste afsnit. I opgaven skal indgå henvisninger til det anvendte materiale (notehenvisninger), så det klart fremgår, hvor du har dine specielle oplysninger fra. Desuden skal citater altid have en henvisning til stedet, hvor du har taget citatet fra. Det er et krav, at dokumentationen er i orden i opgaven, for ellers er der tale om afskrift. Ud over disse henvisende noter kan det være relevant med enkelte uddybende noter. Notehenvisningerne kan enten anbringes nederst på siden 1 eller bagerst i opgaven. Titlerne i litteraturlisten kan forsynes med forkortelser (brug forfatterens navn), hvorved det bliver nemmere at henvise til dem. Word har en særlig notefunktion, der letter arbejdet med udformning af noter. Litteraturliste Bilag Underskrift Al anvendt litteratur skal angives i litteraturlisten med forfatter, titel, trykkested og udgivelsesår (+ evt. årstal for første udgave). Litteraturen skal angives i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. Også litteratur, der ikke findes i bogform, skal nævnes, f.eks. artikler, tv-programmer osv. Eksempel på udformning af litteraturliste: - Albeck, G./Billeskov Jansen, F.J.: Dansk litteraturhistorie bd. 2, Politiken Rasmussen, Henrik m.fl.: Gads Litteratur Leksikon, Gads Forlag 1999 Materiale benyttet i opgaven, der ikke er almindelig tilgængeligt, bør vedlægges som bilag. Alle bilag skal nummereres og angives i indholdsfortegnelsen. Arbejder man med et materiale, der ikke findes i bogform (avisartikler eller lignende), skal det altid vedlægges som bilag. Husk altid at kommentere bilagene i opgavebesvarelsen. Husk at lave en underskrift på opgavens sidste side. Om at skrive en problemformulering Definition En problemformulering er et spørgsmål, som bliver formuleret i indledningen til en faglig opgave, og som resten af opgaven prøver at besvare eller belyse. (Skrivehåndbogen, s. 259). Den gode problemformulering - bygger på en undren, som man gør sig. - findes der ikke et velkendt svar på. - kalder på at blive belyst. Hvorfor lave en problemformulering? - Opgaven kommer til at virke mere interessant og samlet omkring en rød tråd, hvis der er en problemformulering. - Opgaven er lettere at disponere, hvis den tager udgangspunkt i en problemformulering. 1 Eksempel: Kehlmann, 2009: s

3 - En problemformulering gør det lettere at lave en konklusion. - Problemformuleringen kan være en rettesnor for, hvilke afsnit der skal ind eller ud, og hvilken sekundær litteratur der skal med. Eksempler på problemformuleringer Man laver ikke en problemformulering på et øjeblik, og man kan faktisk sige, at problemformuleringsfasen er den mest betydningsfulde fase af hele "danskopgaveprocessen". Hvis man har lavet en god og gennemarbejdet problemformulering, er det egentlig ganske let at opbygge en danskopgave med en klar rød tråd. Den røde tråd er nemlig et af de elementer, som man i høj grad vurderes på. Derfor er det ikke nok at skrive: Jeg vil skrive om George Orwells I stedet kunne man skrive: Jeg vil gøre rede for fremstillingen af de forskellige samfundsgrupper og for deres forhold til frihedsbegrebet i romanen "1984" af George Orwell. Derudover vil jeg diskutere, i hvor høj grad Orwells fremtidsskepsis er blevet indfriet. Et andet eksempel om en anden roman kunne være: Jeg vil give en fortolkning af Albert Camus roman " Den Fremmede". Analysen koncentrerer sig om en personkarakteristik af hovedpersonen, og centralt står afdækningen af begrebet meningsløshed. Jeg vil afslutningsvis komme ind på, hvordan meningsløsheden manifesteres på det sproglige plan. Forskellen på primær og sekundær litteratur Primær litteratur Den primære litteratur er den mere betydningsfulde eller grundlæggende litteratur, der skal fortolkes, analyseres og diskuteres. I de fleste tilfælde vil den primære litteratur være en roman, novelle, digt, skuespil eller film. I danskopgaven har vi valgt, at den primære litteratur skal være en roman Sekundær litteratur Den sekundære litteratur er underordnet den primære litteratur og altså ikke så vigtig. Man kan sige, at den sekundære litteratur handler om den primære litteratur, og at den sekundære litteratur er redskabet, hvormed man behandler den primære litteratur. Hvad bruger man sekundær litteratur til? Den sekundære litteratur kan give dig oplysninger, du trækker ind i din behandling af teksten; den kan rumme en forståelse af teksten, du kan referere og forholde dig til; den kan inddrage perspektiver, du tager til dig og anvender i opgaven. I danskopgaven SKAL du inddrage sekundær litteratur. Det vil sige, at du f.eks. skal: - referere til synspunkter hos andre - gøre rede for andres analyser - diskutere med synspunkter hos andre - bygge videre på fremstillinger, andre har lavet - underbygge din egen læsning med henvisninger til lignende synspunkter og behandlinger. Den sekundære litteratur kan være mangt og meget, f.eks. anmeldelser, tidsskriftartikler, forfatterportrætter, periodeoversigter, beskrivelser af litterære retninger, tematiske tolkninger eller analyser af forfatterskaber. Man kan finde alt dette i bøger på biblioteket eller ved brug af Internettet. 3

4 Hvordan citerer man korrekt? Under tekstarbejdet skal du vise klart, hvornår du citerer og refererer, og hvornår du taler med dine egne ord. Det skal være muligt for læseren at skelne mellem dine udsagn og vurderinger - og oplysninger og synspunkter, du inddrager fra kilder. Det er meget vigtigt, at du overholder dette, da du ellers kan blive beskyldt for eksamenssnyd. Korte citater Et citat skal markeres tydeligt i teksten, normalt med anførselstegn før og efter. Kildehenvisningen sætter man i parentes efter citatet inden punktummet eller som en fodnote. Da Marcus hører den 16-årige Pellegrina synge på et teater, bliver hun livsvigtig for ham: Da forstod jeg Meningen med Himmel og Jord, med Stjernerne, Livet og Døden og med Evigheden (Blixen 1935, s. 402). Lange citater Ved citater på tre linjer eller derover skriver man citatet i et selvstændigt afsnit, der har en bredere margin end resten af teksten og afgrænses med skydning (dvs. en tom linje) før og efter. Her skal citatet ikke i anførselstegn. Allerede i romanens første kapitel får læseren følgende appetitvækker, da Susanne kommer hjem til Kim efter at have været i brugsen: Tænk, jeg tog min yogapose med op i brugsen, sagde hun Hun blev stående. Hun trak dynen ned over hans fødder. De var kolde og forkerte. Kim, sagde hun, men der var ikke længere noget liv i ham, han trak ikke vejret. 2 Læsningen af romanen er i høj grad påvirket af Kims død i første kapitel, da døden hele tiden kommer i baggrunden for de mange hverdagsagtige beskrivelser. Forkortede citater Man kan klippe citater med * +, hvis man ønsker at forkorte et citat eller fremhæve særlige steder Da hun virkelig har brug for hans hjælp under brandulykken, svigter han hende for at redde sig selv: hun saa sig om efter mig i dette fortvivlede Øjeblik * + Men jeg, jeg var bange. Jeg vovede ikke at bevæge mig op på den brændende Scene 3 NB: Husk, at et citat altid skal være helt korrekt. Man skal være omhyggelig, når man skriver af. Man må ikke ændre et eneste komma eller bogstav i et citat. Evalueringskriterier - Er problemformuleringen passende af omfang, og rummer den relevante spørgsmål? - Har opgaven faktisk besvaret de spørgsmål, der er stillet i problemformuleringen? - Er der er klar sammenhæng og struktur i selve opgavens opbygning? - Er primærlitteraturen (emnet) behandlet fyldestgørende og tilpas selvstændigt, således at opgaven ikke blot er rent beskrivende og refererende, men også når frem til at fremsætte sine egne iagttagelser, overvejelser og vurderinger? - Er der i tilstrækkelig grad dokumenteret i teksten/teksterne, således at synspunkter ikke fremtræder som påstande, men bygger på iagttagelser i tekstmaterialet? - Er sekundærlitteraturen valgt ud og anvendt klart og fornuftigt? - Er fremstillingen klar, præcis og levende i sin brug af sproget? 2 Helle 2002, s. 6 3 Blixen 1935, s

5 - Er formalia i orden: litteraturhenvisninger (noter), litteraturliste, citatteknik, omfang (5-6 sider), sidetal, forside, indholdsfortegnelse, konklusion? 5