Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet"

Transkript

1 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

2 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) Randers Kommune Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune LAG Randers, Favrskov og Djursland Forfattere: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Knud Erik Vindum, Danmarks Center for Vildlaks Martin Hansen, Randers Kommune Fotos: Danmarks Center for Vildlaks Troels Lindgren Forside: Øv. t.v.: Signalkrebs t.v. og flodkrebs t.h. Midt t.h.: Signalkrebs i en klump tørv Ned. t..v.: Nyklækket signalkrebseyngel. Kort: Randers Kommune DTU Aqua Danmarks Miljøportal Kort & Matrikelstyrelsen Naturstyrelsen 1

3 Indhold Forord Introduktion Formål Signalkrebs i Danmark Pilotprojektet Bekæmpelsesplan Metoder og materialer Kildeopsporing Rusefiskeri Skjulfælder Elfiskeri Netfiskeri Biomanipulation Udsætning af ål og aborrer Udsætning af flodkrebs Udtørring og oprensning af søer ved Ebbestrupgaard Udbredelsesundersøgelse Ændret grødeskæringspraksis Adfærd og konkurrence Resultater Kildeopsporing Bekæmpelsens forløb Rusefiskeriet Skjulfælder Fiskeri med net Elfiskeri Biomanipulation Udsætning af ål og aborrer Udsætning af flodkrebs Udtørring og oprensning af søer ved Ebbestrupgaard Ændret grødeskæringspraksis Adfærd og konkurrence

4 3.12 Udbredelsesundersøgelse Diskussion Bekæmpelsens forløb Udvikling i krebsefangster og -længder over bekæmpelsesperioden Kildeopsporing Rusefiskeriet Skjulfælder Elfiskeri Fiskeri med net Biomanipulation med ål og aborrer Udsætning af flodkrebs Udtørring og oprensning af søer Grødeskæring Adfærd og konkurrence Udbredelsesundersøgelse Anbefalinger Fortsat bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å Referencer

5 Forord Bekæmpelsen af signalkrebs i Alling Å-systemet blev udført som en opfølgning på en pilotundersøgelse fra 2008, foretaget af DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, for oplandskommunerne ved Alling Å og Skovog Naturstyrelsen i Himmerland. Projektet blev sat i værk i juli 2009 med en indledende kildeopsporing udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV), finansieret af puljen til bekæmpelse af invasive arter under Skov- og Naturstyrelsen. Selve signalkrebsebekæmpelsen blev udført og koordineret af Danmarks Center for Vildlaks i samarbejde med lokale NGO er og lodsejere i perioden 1. august 2009 til 1. november I forbindelse med bekæmpelsen blev der opfisket knap signalkrebs i ruser, samt udført en række andre tiltag for at bekæmpe signalkrebsene, bl.a. udsætning af rovfisk og hjemmehørende flodkrebs. Projektet blev støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) Randers Kommune Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune LAG Randers, Favrskov og Djursland Randers Sportsfisker Klub DN Randers og Favrskov Alling Å Lodsejerlaug Styregruppe på projektet: Hanne Wind-Larsen, Randers Kommune Jens Albert Hansen, Favrskov Kommune Hanne Henriksen, Syddjurs Kommune Jens Gregersen, Norddjurs Kommune Kjeld Lundager Jørgensen, Skov- og Naturstyrelsen Himmerland Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Knud Erik Vindum, Danmarks Center for Vildlaks Martin Hansen, Randers Kommune 4

6 1. Introduktion I juli 2009 startede en bekæmpelse af den invasive signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) i Alling Å- systemet, et tilløb til Randers Fjord. Projektet blev foreløbig afsluttet d. 1. november 2010, og var en opfølgning på et pilotprojekt udført af DTU i 2008, hvor signalkrebsens udbredelse og tætheder i Alling Å- systemet blev undersøgt. Rapporten her beskriver bekæmpelsesprogrammets forløb og resultater, og slutteligt gives anbefalinger for den videre bekæmpelse af signalkrebs i Danmark og Alling Å-systemet specifikt. 1.1 Formål Formålet med signalkrebsebekæmpelsen i Alling Å-systemet var, at nedbringe bestanden af signalkrebs til en tæthed hvor kønsmodne individer ville få svært ved at finde hinanden i parringssæsonen. Såfremt dette hovedformål ikke blev nået, var det håbet, at en reduktion i antallet af signalkrebs ville kunne forsinke signalkrebsens videre udbredelse i Alling Å-systemet og en evt. spredning til andre vandsystemer grænsende op til Alling Å-systemet. 1.2 Signalkrebs i Danmark Signalkrebsens biologi og udbredelse er beskrevet udførligt i DTU s rapport om pilotprojektet /1/. I det nedenstående opsummeres kort historien omkring signalkrebsens indtog i Europa og dens biologi. Signalkrebsen blev indført til Sverige i 1960 erne. Den formodes herfra at være introduceret til Danmark for at supplere den hjemmehørende bestand af flodkrebs (Astacus astacus), som var i tilbagegang p.g.a. krebsepest. Krebsepest forårsages af svampen Aphanomyces astaci, som formodes at være kommet til Europa fra Nordamerika med signalkrebsen, eller som uønsket passager i zoospore-stadiet i eksempelvis ballastvand /2/. Signalkrebsen kan overleve en A. astaci-infektion, og kan derfor være bærer af den meget smitsomme svamp som forårsager krebsepesten, hvilket kan have forårsaget en hurtig spredning af krebsepesten i Europa /1/. Der er ikke Figur 1: Fund af signalkrebs i Danmark. (Kilde: Søren Berg DTU Aqua, 2010, modificeret af K. Iversen i 2011). dokumenteret udbrud af krebsepest i Danmark, men der er fundet signalkrebs som var bærere af svampen /1/. Efter at der i de seneste år er kommet mere fokus på signalkrebsenes tilstedeværelse i Danmark, er 5

7 den blevet fundet i mange vandsystemer i Danmark. Seneste nye fund blev gjort i Rind Å, et tilløb til Skjern Å, og i Knivsbækken, et tilløb til Vorgod Å, i august 2010 (pers. obs.). Figur 1 viser hvor i Danmark fund af signalkrebsen er blevet indrapporteret. Signalkrebsen minder meget om den hjemmehørende flodkrebs i både udseende, fødevalg, reproduktion og habitatkrav. Hunkrebsen befrugter selv sine æg med en sædpakke hun får overleveret fra de opsøgende hanner i september-oktober. Hun bærer herefter rundt på æggene, stk. /3/ indtil juni, hvor æggene klækker. Herefter sidder larverne på moderens bug i ½-1 måned, inden de forlader hende eller bliver kastet væk med et slag med halen. Krebselarverne vokser hurtigt, med op til 11 skalskifter det første år. Signalkrebsene bliver kønsmodne i 2-3 års alderen, hvor de har nået en længde på 6-9 cm /1/. De små krebs opholder sig gerne i vegetationen ved brinkerne. Når de bliver større, graver signalkrebs huller i brinkerne, hvori de sidder i inaktive perioder. Krebs er koldblodede og derfor mindre aktive i koldt vand. Rusefiskeriet ved denne undersøgelse viste, at signalkrebsenes aktivitet var meget lav ved vandtemperaturer under 8 C. Signalkrebsene er omnivore og opportunistiske i deres fødevalg. Som flodkrebsene trives signalkrebsene i både søer og vandløb, med ikke for lav ph og relativt gode iltforhold /1/. Signalkrebsene kan overleve i op til flere dage ude af vandet (pers. obs.), og vil derfor potentielt kunne sprede sig fra vandhuller uden afløb ved at vandre over land. Signalkrebsen adskiller sig udseendemæssigt fra flodkrebsen (figur 2) ved at signalkrebsen har: Et tydeligt hvidt/blåligt område ved kløernes hængsler som de signalerer med (heraf navnet) Færre ru knopper på rygskjoldet og kløerne Bredere og tykkere klosakse En rødlig skal, som kan være næsten knaldrød på undersiden af kloen. Signalkrebsene kan dog variere meget i farven, fra rødlig til mørk, hvorfor dette adskillende træk ikke er helt pålideligt. Figur 2: Signalkrebs t.v. (foto DCV) og flodkrebs t.h. (foto Troels Lindgren). Adfærdsmæssigt og biologisk adskiller signalkrebs og flodkrebs sig bl.a. ved, at signalkrebs har et større aktivitetsniveau i dagtimerne end de nataktive flodkrebs, og de kan vokse ved lavere temperaturer end flodkrebs /1/. Derudover er signalkrebsenes fekunditet højere end flodkrebsenes ( mod /1,3/). Disse tre faktorer kan være de vigtigste årsager til, at signalkrebsene synes at udkonkurrere flodkrebsene i de danske søer og vandløb. 6

8 Signalkrebsen er en invasiv art, i og med at den med sin tilstedeværelse og ekspansion fortrænger den hjemmehørende flodkrebs fra deres levesteder. Flodkrebsen er på den danske rødliste, klassificeret som sårbar, og Danmark er forpligtet til at beskytte flodkrebsen gennem EF-Habitatdirektivets bilag V og på Bern-konventionens liste III. Signalkrebsene kan gennem deres massive tilstedeværelse destabilisere brinker med deres hulegravning, hvilket medfører brinksammenskridninger og øget sandvandring. Sandvandring forringer vandløbsbiotopen til skade for mange forskellige dyre- og plantearter. Signalkrebsenes prædation på div. planter, invertebrater, padder, fiskeæg og yngel kan medføre reduceret biodiversitet og individantal /1/. 1.3 Pilotprojektet 2008 DTU Aqua udførte i 2008 pilotprojekt et Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å /1/ for Skovog Naturstyrelsen (SNS), Randers Kommune, Favrskov Kommune og Syddjurs Kommune. Tætheden af signalkrebs på en 500 meter Alling Å-strækning blev over 22 dage, med i alt 10 rusetømningsdage, reduceret signifikant fra gennemsnitligt 8 til 5 signalkrebs pr. ruse. Resultaterne fra pilotprojektet støttede dermed udenlandske undersøgelser, som peger på, at det er muligt at reducere tætheden af signalkrebs gennem intenst rusefiskeri, og derved begrænse deres videre udbredelse i de inficerede vandsystemer /1/. Udbredelsen af signalkrebs og hjemmehørende flodkrebs i Alling Å-systemet blev kortlagt ved rusefiskeri i september 2008 på i alt 230 stationer i hovedløbet og tilløbene (figur 3). Undersøgelsen viste at signalkrebsene var udbredt over en ni km lang strækning af øvre Alling Å med størst intensitet omkring Clausholm Slot, samt i Skader Å. Flodkrebs blev fanget i moderate mængder på den nederste del af Alling Å, hvor der kun blev fanget enkelte signalkrebs. Der blev ikke fanget signalkrebs i det andet store tilløb, Skørring Å. DTU s anbefaling for en evt. videre bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å fremgår af nedenstående /1/: På trods af risikoen for at et bekæmpelsesprogram ikke har det ønskede resultat, er det DTU Aquas vurdering, at bekæmpelse er muligt og et forsøg på dette bør iværksættes hurtigst muligt. Det er dog vigtigt, at denne bekæmpelse er multidisciplinær for på den måde at ramme bestanden så bredt som muligt i forhold til krebsenes forskellige livsstadier. Eftersom de fleste metoder til bekæmpelse af krebs kun er testet i udlandet, er det DTU Aquas vurdering, at det i bekæmpelsens første fase vil være nødvendigt at afsætte tid og ressourcer til metodeudvikling/tilpasning til danske forhold og specifikt til Alling Å. Første skridt i bekæmpelsen vil være en nærmere fastlæggelse af spredningskilderne og bekæmpelse af disse. Selve bekæmpelsen skal hurtigst muligt iværksættes og skal, som nævnt tidligere, i første omgang indeholde en opdateret og endelig fastlæggelse af udbredelsesområdet i hovedløbet og Skader Å. Dernæst iværksættes intensivt bekæmpelsesfiskeri gennem en kombination af fiskeri med krebseruser, skjulfælder og elektrofiskeri for at begrænse bestandens størrelse og den forventelige spredning til nye vandløbsstrækninger. Vel vidende at dette tiltag i sig selv ikke vil føre til udryddelse af signalkrebsen, skal der sideløbende iværksættes andre bekæmpelsestiltag. Specifikt foreslår vi, 7

9 at der i første omgang fokuseres på præliminære undersøgelser af effekten af vandringsspærringer, ødelæggelse af levesteder, udsætning af aborre og ål som rovfisk samt af mulighederne for at anvende kemisk bekæmpelse. Sidstnævnte fire tiltag bør i første omgang afprøves i form af små pilotprojekter hvor deres anvendelighed vurderes specifikt for Alling Å, hvorefter relevante metoder skal implementeres i bekæmpelsesprogrammet. DTU Aquas forslag til et bekæmpelsesprogram er flerårig og betinget af en løbende evaluering. Figur 3: Udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i Alling Å-systemet i 2008 (Kilde: DTU Aqua /1/). 1.4 Bekæmpelsesplan Et stort naturprojekt i Alling Ådalen /4,5/ var på daværende tidspunkt allerede langt fremme i projekteringen. De involverede kommuner og Skov- og Naturstyrelsen Himmerlands ønskede, at en bekæmpelse af signalkrebsene skulle kunne afsluttes inden 1. december 2010, hvor vådområdeprojektets anlægsfase med genslyngning og vandstandshævninger skulle påbegyndes (figur 4). Man ønskede derfor et bekæmpelsesprojekt, som med en målrettet, koncentreret indsats skulle forsøge at nedbringe bestanden af signalkrebs til et antal, hvor tæthederne blev for små til at signalkrebsene kunne genetablere sig i å-systemet. 8

10 Figur 4: Naturprojektet i Alling Ådalen. DTU Aqua så sig, jf. deres forslag til bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å, ikke i stand til at påtage sig opgaven, blandt andet p.g.a. at bekæmpelsesperioden var for kort. Derfor henvendte SNS og kommunerne efterfølgende sig til Danmarks Center for Vildlaks, DCV, som gennem deltagelse i den praktiske del af feltarbejdet i pilotprojektet, og en ideel beliggenhed ved projektområdet, havde forudsætninger for at udføre et bekæmpelsesarbejde i Alling Å. DCV udarbejde efterfølgende et forslag til en handlingsplan for bekæmpelse af signalkrebs for perioden juni 2009 til december 2010 /6/. Målet med bekæmpelsesplanen var.. at stoppe signalkrebsenes videre udbredelse, og at der bliver så langt mellem krebsene, at de ikke kan finde hinanden i parringsperioden, og at bestanden dermed med tiden vil uddø /6/. Peay /7/ foreslog, at en sådan kritisk signalkrebsetæthed skal være mindre end 11 kønsmodne individer pr. km. vandløb. Med en erkendelse af, at en bekæmpelse over halvandet år måske ikke var nok til at nå det mål, var det vigtigt at komme i gang med et effektivt rusefiskeri allerede i forsommeren 2009, så man kunne nå at fange så mange æg- eller yngelbærende hunkrebs som muligt, inden de kastede yngelen fra sig. Bekæmpelsesprogrammets rygrad var et intensivt rusefiskeri på de ni signalkrebsinficerede kilometer i øvre Alling Å fra Sjellebro til Brusgaard Møllebæk, samt nedre Alling Bæk og hele Skader Å. Hovedformålet var at fjerne og destruere så mange signalkrebs som overhovedet muligt, og sideløbende skulle en række andre bekæmpelsesmetoder afprøves, metoder som bl.a. er beskrevet i DTU s rapport om pilotprojektet /1/. 9

11 Derudover skulle der, i det omfang der var tid og mulighed, laves små forsøg med signalkrebs og flodkrebs på DCV, for at undersøge intra- og interspecifik adfærd og konkurrence mellem de to arter. 10

12 2. Metoder og materialer Der var ansat to mand på fuldtid til det daglige bekæmpelsesarbejde ud fra DCV. Derudover blev der rusefisket af seks frivillige: To fra Randers Sportsfiskerforening og fire lodsejere/lokale. Dette NGO-fiskeri fandt sted på Alling Å-strækningen fra Skader Å til Fløjstrup nedstrøms Sjellebro. Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov stillede desuden med en assistent til udbredelsesundersøgelsen i august-september Bekæmpelsesprogrammet som beskrevet i DCV s handlingsplan fra 2009 så således ud: Signalkrebs handlingsplan jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Kildeidentifikation Rusefiskeri Skjulfælder Elfiskeri Håndfiskning Biomanipulation ål og aborre Udbredelsesundersøgelse Udsætning flodkrebs : Ruser sættes og tømmes én gang ugentligt. Bekæmpelsesprogrammets delelementer er beskrevet i det følgende: 2.1 Kildeopsporing I juli 2009 blev en kildeundersøgelse udført, med det formål at identificere evt. kilder til introduktionen og spredningen af den invasive signalkrebs i Alling Å-systemet. Alle søer og vandhuller i oplandet til bekæmpelsesområdet (figur 5), afløb fra disse, samt grøfter og mindre tilløb til Skader Å og Alling Å blev undersøgt for tilstedeværelsen af signalkrebs, Der blev fisket med 1-4 krebseruser i to dage på hver station, såfremt det var vand nok til at rusefiske. De undersøgte vandhuller, grøfter og vandløb blev identificeret på kortmateriale leveret af Randers og Favrskov Kommuner og luftfotos fra Google Earth. Figur 5: Indsatsområdet for kildeopsporingen. 11

13 2.2 Rusefiskeri Fiskeri med krebseruser er blevet anvendt til signalkrebsebekæmpelse verden over. Rusefiskeriet er effektivt, idet man fanger mange krebs, og metoden kræver relativt små ressourcer i form af mandskabstimer og økonomi, set i forhold til andre bekæmpelsesmetoder. Rusefiskeriet blev derfor valgt som den primære bekæmpelsesmetode, selv om rusefiskeriet kun fjerner større krebs (> 3 cm). Der blev ved forsøget anvendt to forskellige typer af krebseruser fra Finland (figur 6). Af de to rusetyper har type 2, Pirate trap den fordel, at den er belastet og har en flad bund, og således ikke så let bringes ud af position i strømmende vand. Derudover er der en foderbeholder i pirat-rusen, og den er let at betjene. Rusetype 1 kan skilles i to, og begge typer kan stables så de fylder mindre. Ingen af disse to typer er endnu godkendt til krebsefiskeri i Danmark, og derfor blev fiskeriet udført med dispensation fra Fiskeridirektoratet i Randers. Figur 6: Krebseruse type 1 t.v. og krebseruse type 2 (Pirate trap) t.h. Ruserne blev sat med meters afstand og markeret med et flydeflåd med den nødvendige brugerinformation. Rusernes placering blev markeret med håndholdt GPS. Krebseruserne blev fastgjort til brinkvegetation eller Tentor-hegnspæle med snor, og blev anbragt i åen ved den underskårne brink med en bådshage. Ruserne blev isat og tømt fra land, hvilket var tidsbesparende og mindre hårdt fysisk. Ruserne fiskede på samme position indtil fangsterne af signalkrebs var aftaget så meget, at det blev vurderet hensigtsmæssigt at flytte ruserne. Som agn blev foretrukket halve eller kvarte skaller (Rutilus rutilus). Det blev også forsøgt at agne med letkogte kartofler og regnbueørred. En halv skalle agnet i ruse kan fiske effektivt i to-tre dage. Når ruserne blev tømt, blev det omhyggeligt kontrolleret om der var flodkrebs i fangsterne, og i så fald blev disse straks genudsat. Alle signalkrebs blev hjemtaget til destruktion. Aflivningen foregik med rigeligt kogende vand, hvilket dræber krebsene øjeblikkeligt. Herefter blev krebsene kønsbestemt, målt til nærmeste centimeter fra pandetorn til haleviftens bagkant og optalt. Kønsmodne hankrebs kendes ved de to hvide parringsorganer på undersiden mellem de bagerste benpar (figur 7). Figur 7: Hankrebsens parringsorganer. 12

14 Der blev rusefisket i perioden august 2009 til 1. november I højsæsonen april til november fiskede DCV intensivt med krebseruser pr. mand, i alt ca ruser pr. dag. Ruserne blev tømt på alle hverdage. I weekender og på helligdage fiskede ruserne over flere dage uden røgtning. Der blev fra projektets start fisket intensivt på Alling Å-strækningen ved Clausholm Slot, hvor der ved pilotforsøget /1/ blev fundet de største tætheder af signalkrebs. For at undersøge signalkrebsenes aktivitet i koldt vand, blev der også rusefisket ekstensivt i perioder i vinteren Projekts frivillige deltagere, NGO er og private (se liste, bilag 1), fiskede med 10 eller 20 ruser hver, på forud aftalte strækninger. Ved udlevering af ruserne, blev de frivillige instrueret i fiskeri med ruser, håndtering, registrering og aflivning af krebs, samt reglerne for færdsel ved åen. Derudover underskrev hver frivillig en erklæring om, at alle signalkrebs skulle aflives og registreres, eller afleveres til DCV, hvorigennem den frivillige forpligtede sig til at undgå videre spredning af signalkrebs i Alling Å-systemet eller til andre vandsystemer. De frivillige afrapporterede via udleverede skemaer eller i digitalt regneark. 2.3 Skjulfælder Fiskeri med egenproducerede skjulfælder lavet af trapezplader blev afprøvet i Alling Å i efteråret Pladerne blev limet sammen og lukket med silikone i denne ene ende (figur 8). Skjulfældernes effektivitet blev afprøvet både med og uden agnfisk i hullerne. Fælderne blev placeret på vandløbsbunden ved brinkerne, forankret med Tentor-hegnspæle og afmærket som for ruserne beskrevet ovenfor. Figur 8: Skjulfælde produceret af trapezplader. I alt syv skjulfælder blev afprøvet over en uge i efteråret Elfiskeri Elfiskeri som fangstmetode er blevet afprøvet i udlandet på forskellige krebsearter, heriblandt signalkrebs. Metoden er af nogle blevet vurderet som værende effektiv ved bestandsundersøgelser, hvor alle krebsestørrelser fanges /7/, andre anser elfiskeri som en god metode til at tynde ud i signalkrebsepopulationer /8/. DTU Aqua erfarede i 2008 at signalkrebsene ikke søgte mod pluselektroden (Mikkelsen, J. S., DTU Aqua, pers. komm.) hvilket kan gøre det svært at fiske effektivt i grumset, strømmende vand, som netop Alling Å oftest er. Elfiskeriet efter signalkrebs i Alling Å blev afprøvet i både grumset vand og klart vand ved lav sommervandføring i forbindelse med nærværende bekæmpel- Figur 9: Rygbåret batteridrevet elfiskeudstyr EFGI

15 sesprojekt. Til elfiskeriet blev anvendt et rygbåret batteridrevet elfiskeapparat EFGI 650 (figur 9). Der blev fisket med jævnstrøm, som er mest skånsomt, og ved forskellige spændingsstyrker ( V). Fiskeriet foregik ved opstrøms vadning og krebsene blev indfanget med et finmasket net, så man også kunne fange de små krebsestadier. En assistent fulgte umiddelbart bag elfiskeren, med en spand og ekstra net, og havde mulighed for at fange krebs som undgik fiskerens opmærksomhed. 2.5 Netfiskeri Det var planlagt at forsøge at håndfiske signalkrebs i deres huller i brinken, men på grund af dårlig sigt blev det i stedet forsøgt at fiske med net under brinkerne og i vegetationen. Ketcheren anvendt var en kraftig type med netkantsbeskytter og et slidstærkt netmateriale, udstyr som typisk anvendes indenfor akvakultur. Fiskeriet kan udføres af en person. Udover net, medbringes en flydebalje el. lign. fæstnet ved et vadebælte, til opbevaring af krebs. Ketcherkanten sættes til vandløbsbunden ud for brinken og der skrabes ind Figur 10: Netfiskeri under brinkerne med en kraftig ketcher var en god metode til at fange små signalkrebs. under og op ad brinken. Dette gentages umiddelbart opstrøms for, og ca. hver tredje gang tømmes ketsjeren for krebs. For at fiske tidseffektivt på de pågældende strækninger, blev den anden brink affisket nedstrøms, på vej tilbage til startstedet. Der blev udført en effektivitetsbefiskning i september 2009, umiddelbart opstrøms Røde Bro v. Clausholm Slot, for at vurdere metodens fangsteffektivitet og tætheden af signalkrebs på strækningen. 2.6 Biomanipulation Udsætning af ål og aborrer I forbindelse med pilotprojektet i 2008 blev der lavet et stort litteraturstudie omkring bekæmpelsesmetoder /1/. Heraf fremgik det, at bl.a. ål og aborre kan have en bestandsregulerende virkning på krebsepopulationer /9/. De yngre stadier af signalkrebs er specielt sårbare overfor fiskeprædation, da de er små og ofte skifter skal. I perioden efterfølgende et skalskifte er krebsene bløde og ubeskyttede og nemmere at spise for rovfiskene /1/. Ål kan finde krebsene i deres huller og gemmesteder, og aborrer kan plukke larver og små krebs på vegetation og bund. Der blev søgt tilladelse til at udsætte aborrer og ål indenfor bekæmpelsesområdet i Alling Å-systemet, og tilladelsen blev givet af Fiskeridirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen aborrer i størrelsen cm blev i perioden maj-juni 2010 afhentet hos en erhvervsfisker på Mossø og udsat på forskellige positioner i 14

16 bekæmpelsesområdet i Alling Å-systemet, op til klækningen af krebselarver i juni. For at undgå evt. uønsket spredning af vandremuslingen fra Gudenå-systemet, blev aborrerne kortvarig behandlet i et formalinbad, for at slå evt. muslingelarver ihjel. Der blev taget prøver af transportvandet, som blev undersøgt under mikroskop, og der blev ikke fundet muslingelarver i vandet. D. 9. juni 2010 blev ål i størrelsen cm fra åleopdrættet Stensgaard v. Billund udsat i bekæmpelsesområdet, fordelt på en række stationer. For at undersøge hvorvidt hhv. aborrer og ål udviste den ønskede fourageringsadfærd og faktisk spiste signalkrebs blev der elfisket to gange, d. 26. juni og d. 7. oktober, på en strækning af Alling Å ved Clausholm Slot, hvor der var blevet udsat både ål og aborre. Maveindholdet hos ål, aborrer og andre rovfisk fanget ved elfiskeriet blev efterfølgende undersøgt. Figur 11: Udsætning af aborrer i Alling Å. 2.7 Udsætning af flodkrebs Intentionen med udsætninger af flodkrebs mod slutningen af bekæmpelsesperioden var, at flodkrebsene skulle udkonkurrere de forhåbentlig relativt få tilbageværende signalkrebs i bekæmpelsesområdet, og få permanent fodfæste i øvre Alling Å. Normalt har signalkrebs en fordel i konkurrence gennem bl.a. højere fekunditet og et højere aktivitetsniveau end flodkrebsen /1/, men udsætningen af mange store flodkrebs kunne måske betyde, at flodkrebsene ville være signalkrebsene overlegne i størrelse og antal, i den direkte konkurrence om levesteder og mad kønsmodne flodkrebs blev udsat i bekæmpelsesområdet i perioden maj til september Ca af flodkrebsene blev fanget i en lokal sø (FIBO-søen) og overført til Alling Å-systemet, og de resterende blev leveret af Dansk Krebsdyravlerforening (DKAF). Udsætningerne blev godkendt af Fødevaredirektoratet, SNS og Fiskeridirektoratet. Flodkrebsene blev fordelt på Alling Å-strækningen opstrøms Skader Å, i Brusgaard Møllebæk og i en sø i toppen af Skader Å-systemet. Ca. 300 ægbærende hunner, fanget i den lokale sø i foråret, blev udsat i Brusgaard Møllebæk og det øverste af Alling Å, så de kunne afsmide deres larver dér. De resterende flodkrebs blev opbevaret på DCV og udsat i august og september, sammen med krebsene fra DKAF. 15

17 2.8 Udtørring og oprensning af søer ved Ebbestrupgaard I januar 2010 blev tre små, signalkrebsinficerede søer i Nibækken i toppen af Skader Å-systemet tømt for vand og oprenset (figur 12). Formålet var at udrydde signalkrebsebestandene i søerne. Det opgravede materiale blev undersøgt for signalkrebs og spredt ud over en nærliggende mark. Søerne var tørlagt i ca. to måneder, en lang periode med temperaturer næsten konstant under frysepunktet. I den tørlagte periode blev der elfisket i bækkens forløb på den berørte strækning omkring Ebbestrupgaard, for at fjerne evt. signalkrebs. I marts blev stemmeværkerne ved de to øverste søer genetableret, mens den sidste sø permanent blev afskåret fra bækken ved at sløjfe indløbet. Figur 12: Oprensning af den store sø ved Ebbestrupgaard primo februar Udbredelsesundersøgelse 2010 I perioden 13. august til 14. september 2010 blev udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i hele Alling Å systemet undersøgt ved rusefiskeri. Ved undersøgelsen blev der udsat én ruse pr. 200 m i Alling Å fra motorvejen til udløbet i Grund Fjord. På det øverste af Alling Å og i tilløbene blev der sat ruser ved broer og på andre lettilgængelige positioner. I alt blev der rusefisket på 254 stationer. Ruserne blev udsat fra brinken eller fra motoriseret kano, og fiskede i ét døgn inden de blev tømt. Rusernes position blev afmærket med håndholdt GPS og overført til database, til udarbejdelse af et kort over udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i Alling Å-systemet Ændret grødeskæringspraksis For at minimere risikoen for nedstrøms spredning af signalkrebs i afskåret grøde, blev det bestemt i styregruppen for projektet at grøden forsøgsvis skulle tages op ved grødeskæringsstederne, i stedet for at lade grøden drive ned til Allingåbro, som er normal praksis p.t. Det blev aftalt med entreprenøren, at DCV skulle informeres inden grødeskæringen blev påbegyndt, så man kunne undgå at miste ruser ved skæringen eller i drivende grødeklatter. 16

18 2.11 Adfærd og konkurrence Der blev på DCV lavet små forsøg for at undersøge konkurrenceforholdet mellem de to krebsearter. Én til flere krebs af samme størrelse fra hver art blev sat sammen i kar (figur 13) med et begrænset antal fødeemner eller skjul (figur 14), og krebsenes adfærd blev efterfølgende observeret, dog kun i dagtimerne. Derudover blev der gennem bekæmpelsesperioden gjort observationer omkring tidspunkter for æglægning, klækning og afsmidning af yngel. Figur 13: Skjul med fem huller til konkurrence- og adfærdsforsøg. Figur 14: Forsøgskarret på DCV. 17

19 3. Resultater 3.1 Kildeopsporing Resultaterne fra kildeopsporingen blev afrapporteret separat i 2009 /11/. I det følgende præsenteres et resume af resultaterne. Figur 15: 108 udpegede stationer i kildeopsporingsprogrammet i Alling Å-systemet og opland. I alt 108 stationer i bække, søer og vandhuller i oplandet til øvre Alling Å og Skader Å blev i juni-september 2009 undersøgt, og hvor det var muligt, blev der rusefisket. På ti af stationerne blev der fanget signalkrebs. Der blev fundet signalkrebs i Årslevholm Sø, som ligger umiddelbart nordøst for Rødebro og Clausholm Slot. Søen er uden et veldefineret afløb til åen, men ligger i ét med åen ved store vandføringer. Derudover blev der også fundet signalkrebs i to andre søer i/ved Nibækken ved Ebbestrupgaard øverst i Skader Å-systemet. Den ene er en indskudt sø skabt ved opstemning af bækken, mens den nederste sø er en mindre dam, som 18

20 på det tidspunkt havde et vandindtag fra bækken. Der blev mod forventning ikke fundet signalkrebs i de mange søer og damme ved Clausholm slot, men til gengæld blev der, som i 2008, fundet signalkrebs ca. én km. oppe i Alling Bæk. De øvrige signalkrebsefund blev gjort i øvre Skader Å. Der blev fanget flodkrebs i tre lergravsøer uden afløb, beliggende ved FIBO-værket sydvest for Ølst, øst for motorvejen. Figur 15 viser undersøgelsesområdet og alle undersøgte stationer. Farvekoderne markerer stationer med: Signalkrebs (rød) 10 stationer Flodkrebs (blå) 3 stationer Ingen krebs (sort) 95 stationer På 50 af stationerne var der for lidt vand til at rusefiske. Her blev der, efter bedste evne, kigget efter tegn på tilstedeværelse af signalkrebs, samt fisket med ketcher hvis det var muligt. 3.2 Bekæmpelsens forløb Bekæmpelsesprojektets start blev udsat, da det økonomiske grundlag for projektet ikke var endeligt på plads pr. 1. juni. Gennem finansiering fra statens pulje for bekæmpelse af invasive arter blev kildeopsporingen dog påbegyndt i juni som et særskilt projekt, og da økonomien efterfølgende faldt på plads, blev det egentlige bekæmpelsesfiskeri iværksat d. 2. august Dette betød desværre, at der ikke blev gjort et indhug i den nye 2009-generation af signalkrebs, da krebsehunnerne havde smidt deres afkom ved bekæmpelsens start. Den planlagte udbredelsesundersøgelse i september 2009 udgik til fordel for intensivt krebsefiskeri. Frem til december blev ressourcerne brugt på rusefiskeri og afprøvning af de øvrige bekæmpelsesmetoder. I perioden fra december t.o.m. marts 2010 blev der forsøgsvis fisket med ruser, om end arbejdet blev besværliggjort af store vandføringer og en meget kold vinter. Det blev konstateret, at der var store forekomster af signalkrebs i tre mindre søer i Nibækken, øvre Skader Å. I styregruppen for signalkrebsebekæmpelsen blev man enige om at forsøge at fjerne signalkrebsene fra søerne ved at oprense og tørlægge søerne over vinteren Der blev derfor fremsendt en 3- ansøgning, om at få tilladelse til at tømme og oprense de tre søer. Tilladelsen blev givet, og tømning og oprensning af søerne blev iværksat i januar 2010, hvorefter søerne lå tørlagt frem til sidst i marts. Det blev ligeledes på baggrund af kildeopsporingens resultater besluttet, at der skulle indfanges flodkrebs fra FIBO-søerne til udsætning i Alling Å, og dette blev efterfølgende gjort, med lodsejerens fulde accept. Argumentet for dette var, at disse lokale flodkrebs måske ville kunne klare sig bedre i Alling Å-systemet, end flodkrebs importeret fra søer andre steder i Jylland. I perioden april-juni 2010 blev der derfor fisket med ruser i én af FIBO-søerne. Udsætning af ægbærende flodkrebsehunner fra FIBO-søerne blev påbegyndt allerede i maj 2010, så krebselarverne kunne blive afkastet i åen på naturlig vis. 19

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev februar 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev februar 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs

Læs mere

Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å. Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag

Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å. Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag 1 Udgiver: DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8900 Silkeborg Tlf.: 89 21 31 00 Fax:

Læs mere

Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch?

Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Signalkrebs i Danmark En invasiv art på fremmarch? Søren Berg, Christian Skov, Finn Sivebæk, Kim Aarestrup DTU Aqua, Silkeborg Peter Gruth Hansen, Dansk Ferskvandspleje, Brandelev Knud Erik Vindum, Kim

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å. Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag

Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å. Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag 1 Udgiver: DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8900 Silkeborg Tlf.: 89 21 31 00 Fax:

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb.

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb. Tølløse den 12. marts 2012. Til Borgmester, Søren Kjærsgaard Vedrørende Klima- og Miljøudvalgsformand, John Harpøth s beslutning om oprensning af Tuse Å på en 300 meter lang strækning af hovedløbet fra

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør.

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: marts År: 214 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet Egen kontrol 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte projekter 213 godkendte projekter

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. 1. Baggrund. Evaluering af investeringsmodellen. tal for 2010 og 2011

Notat. Aarhus Kommune. 1. Baggrund. Evaluering af investeringsmodellen. tal for 2010 og 2011 Notat Emne Til Kopi til Evaluering af investeringsmodellen. tal for 2010 og 2011 Vibeke Jensen Marianne Pedersen, Mogens Kjær, Lene Frost, Mette Skou Sejersen, Merete Morell, Søren Munkedal Aarhus Kommune

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: juli År: 16 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 1 9 8 7 6 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte elementer 1 godkendte elementer 16 Ovennævnte diagram

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: januar 2017 År: 2016 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte elementer 2017 godkendte

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere