Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet"

Transkript

1 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

2 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011, af Danmarks Center for Vildlaks for: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) Randers Kommune Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune LAG Randers, Favrskov og Djursland Forfattere: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Knud Erik Vindum, Danmarks Center for Vildlaks Martin Hansen, Randers Kommune Fotos: Danmarks Center for Vildlaks Troels Lindgren Forside: Øv. t.v.: Signalkrebs t.v. og flodkrebs t.h. Midt t.h.: Signalkrebs i en klump tørv Ned. t..v.: Nyklækket signalkrebseyngel. Kort: Randers Kommune DTU Aqua Danmarks Miljøportal Kort & Matrikelstyrelsen Naturstyrelsen 1

3 Indhold Forord Introduktion Formål Signalkrebs i Danmark Pilotprojektet Bekæmpelsesplan Metoder og materialer Kildeopsporing Rusefiskeri Skjulfælder Elfiskeri Netfiskeri Biomanipulation Udsætning af ål og aborrer Udsætning af flodkrebs Udtørring og oprensning af søer ved Ebbestrupgaard Udbredelsesundersøgelse Ændret grødeskæringspraksis Adfærd og konkurrence Resultater Kildeopsporing Bekæmpelsens forløb Rusefiskeriet Skjulfælder Fiskeri med net Elfiskeri Biomanipulation Udsætning af ål og aborrer Udsætning af flodkrebs Udtørring og oprensning af søer ved Ebbestrupgaard Ændret grødeskæringspraksis Adfærd og konkurrence

4 3.12 Udbredelsesundersøgelse Diskussion Bekæmpelsens forløb Udvikling i krebsefangster og -længder over bekæmpelsesperioden Kildeopsporing Rusefiskeriet Skjulfælder Elfiskeri Fiskeri med net Biomanipulation med ål og aborrer Udsætning af flodkrebs Udtørring og oprensning af søer Grødeskæring Adfærd og konkurrence Udbredelsesundersøgelse Anbefalinger Fortsat bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å Referencer

5 Forord Bekæmpelsen af signalkrebs i Alling Å-systemet blev udført som en opfølgning på en pilotundersøgelse fra 2008, foretaget af DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, for oplandskommunerne ved Alling Å og Skovog Naturstyrelsen i Himmerland. Projektet blev sat i værk i juli 2009 med en indledende kildeopsporing udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV), finansieret af puljen til bekæmpelse af invasive arter under Skov- og Naturstyrelsen. Selve signalkrebsebekæmpelsen blev udført og koordineret af Danmarks Center for Vildlaks i samarbejde med lokale NGO er og lodsejere i perioden 1. august 2009 til 1. november I forbindelse med bekæmpelsen blev der opfisket knap signalkrebs i ruser, samt udført en række andre tiltag for at bekæmpe signalkrebsene, bl.a. udsætning af rovfisk og hjemmehørende flodkrebs. Projektet blev støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) Randers Kommune Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune LAG Randers, Favrskov og Djursland Randers Sportsfisker Klub DN Randers og Favrskov Alling Å Lodsejerlaug Styregruppe på projektet: Hanne Wind-Larsen, Randers Kommune Jens Albert Hansen, Favrskov Kommune Hanne Henriksen, Syddjurs Kommune Jens Gregersen, Norddjurs Kommune Kjeld Lundager Jørgensen, Skov- og Naturstyrelsen Himmerland Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Knud Erik Vindum, Danmarks Center for Vildlaks Martin Hansen, Randers Kommune 4

6 1. Introduktion I juli 2009 startede en bekæmpelse af den invasive signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) i Alling Å- systemet, et tilløb til Randers Fjord. Projektet blev foreløbig afsluttet d. 1. november 2010, og var en opfølgning på et pilotprojekt udført af DTU i 2008, hvor signalkrebsens udbredelse og tætheder i Alling Å- systemet blev undersøgt. Rapporten her beskriver bekæmpelsesprogrammets forløb og resultater, og slutteligt gives anbefalinger for den videre bekæmpelse af signalkrebs i Danmark og Alling Å-systemet specifikt. 1.1 Formål Formålet med signalkrebsebekæmpelsen i Alling Å-systemet var, at nedbringe bestanden af signalkrebs til en tæthed hvor kønsmodne individer ville få svært ved at finde hinanden i parringssæsonen. Såfremt dette hovedformål ikke blev nået, var det håbet, at en reduktion i antallet af signalkrebs ville kunne forsinke signalkrebsens videre udbredelse i Alling Å-systemet og en evt. spredning til andre vandsystemer grænsende op til Alling Å-systemet. 1.2 Signalkrebs i Danmark Signalkrebsens biologi og udbredelse er beskrevet udførligt i DTU s rapport om pilotprojektet /1/. I det nedenstående opsummeres kort historien omkring signalkrebsens indtog i Europa og dens biologi. Signalkrebsen blev indført til Sverige i 1960 erne. Den formodes herfra at være introduceret til Danmark for at supplere den hjemmehørende bestand af flodkrebs (Astacus astacus), som var i tilbagegang p.g.a. krebsepest. Krebsepest forårsages af svampen Aphanomyces astaci, som formodes at være kommet til Europa fra Nordamerika med signalkrebsen, eller som uønsket passager i zoospore-stadiet i eksempelvis ballastvand /2/. Signalkrebsen kan overleve en A. astaci-infektion, og kan derfor være bærer af den meget smitsomme svamp som forårsager krebsepesten, hvilket kan have forårsaget en hurtig spredning af krebsepesten i Europa /1/. Der er ikke Figur 1: Fund af signalkrebs i Danmark. (Kilde: Søren Berg DTU Aqua, 2010, modificeret af K. Iversen i 2011). dokumenteret udbrud af krebsepest i Danmark, men der er fundet signalkrebs som var bærere af svampen /1/. Efter at der i de seneste år er kommet mere fokus på signalkrebsenes tilstedeværelse i Danmark, er 5

7 den blevet fundet i mange vandsystemer i Danmark. Seneste nye fund blev gjort i Rind Å, et tilløb til Skjern Å, og i Knivsbækken, et tilløb til Vorgod Å, i august 2010 (pers. obs.). Figur 1 viser hvor i Danmark fund af signalkrebsen er blevet indrapporteret. Signalkrebsen minder meget om den hjemmehørende flodkrebs i både udseende, fødevalg, reproduktion og habitatkrav. Hunkrebsen befrugter selv sine æg med en sædpakke hun får overleveret fra de opsøgende hanner i september-oktober. Hun bærer herefter rundt på æggene, stk. /3/ indtil juni, hvor æggene klækker. Herefter sidder larverne på moderens bug i ½-1 måned, inden de forlader hende eller bliver kastet væk med et slag med halen. Krebselarverne vokser hurtigt, med op til 11 skalskifter det første år. Signalkrebsene bliver kønsmodne i 2-3 års alderen, hvor de har nået en længde på 6-9 cm /1/. De små krebs opholder sig gerne i vegetationen ved brinkerne. Når de bliver større, graver signalkrebs huller i brinkerne, hvori de sidder i inaktive perioder. Krebs er koldblodede og derfor mindre aktive i koldt vand. Rusefiskeriet ved denne undersøgelse viste, at signalkrebsenes aktivitet var meget lav ved vandtemperaturer under 8 C. Signalkrebsene er omnivore og opportunistiske i deres fødevalg. Som flodkrebsene trives signalkrebsene i både søer og vandløb, med ikke for lav ph og relativt gode iltforhold /1/. Signalkrebsene kan overleve i op til flere dage ude af vandet (pers. obs.), og vil derfor potentielt kunne sprede sig fra vandhuller uden afløb ved at vandre over land. Signalkrebsen adskiller sig udseendemæssigt fra flodkrebsen (figur 2) ved at signalkrebsen har: Et tydeligt hvidt/blåligt område ved kløernes hængsler som de signalerer med (heraf navnet) Færre ru knopper på rygskjoldet og kløerne Bredere og tykkere klosakse En rødlig skal, som kan være næsten knaldrød på undersiden af kloen. Signalkrebsene kan dog variere meget i farven, fra rødlig til mørk, hvorfor dette adskillende træk ikke er helt pålideligt. Figur 2: Signalkrebs t.v. (foto DCV) og flodkrebs t.h. (foto Troels Lindgren). Adfærdsmæssigt og biologisk adskiller signalkrebs og flodkrebs sig bl.a. ved, at signalkrebs har et større aktivitetsniveau i dagtimerne end de nataktive flodkrebs, og de kan vokse ved lavere temperaturer end flodkrebs /1/. Derudover er signalkrebsenes fekunditet højere end flodkrebsenes ( mod /1,3/). Disse tre faktorer kan være de vigtigste årsager til, at signalkrebsene synes at udkonkurrere flodkrebsene i de danske søer og vandløb. 6

8 Signalkrebsen er en invasiv art, i og med at den med sin tilstedeværelse og ekspansion fortrænger den hjemmehørende flodkrebs fra deres levesteder. Flodkrebsen er på den danske rødliste, klassificeret som sårbar, og Danmark er forpligtet til at beskytte flodkrebsen gennem EF-Habitatdirektivets bilag V og på Bern-konventionens liste III. Signalkrebsene kan gennem deres massive tilstedeværelse destabilisere brinker med deres hulegravning, hvilket medfører brinksammenskridninger og øget sandvandring. Sandvandring forringer vandløbsbiotopen til skade for mange forskellige dyre- og plantearter. Signalkrebsenes prædation på div. planter, invertebrater, padder, fiskeæg og yngel kan medføre reduceret biodiversitet og individantal /1/. 1.3 Pilotprojektet 2008 DTU Aqua udførte i 2008 pilotprojekt et Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å /1/ for Skovog Naturstyrelsen (SNS), Randers Kommune, Favrskov Kommune og Syddjurs Kommune. Tætheden af signalkrebs på en 500 meter Alling Å-strækning blev over 22 dage, med i alt 10 rusetømningsdage, reduceret signifikant fra gennemsnitligt 8 til 5 signalkrebs pr. ruse. Resultaterne fra pilotprojektet støttede dermed udenlandske undersøgelser, som peger på, at det er muligt at reducere tætheden af signalkrebs gennem intenst rusefiskeri, og derved begrænse deres videre udbredelse i de inficerede vandsystemer /1/. Udbredelsen af signalkrebs og hjemmehørende flodkrebs i Alling Å-systemet blev kortlagt ved rusefiskeri i september 2008 på i alt 230 stationer i hovedløbet og tilløbene (figur 3). Undersøgelsen viste at signalkrebsene var udbredt over en ni km lang strækning af øvre Alling Å med størst intensitet omkring Clausholm Slot, samt i Skader Å. Flodkrebs blev fanget i moderate mængder på den nederste del af Alling Å, hvor der kun blev fanget enkelte signalkrebs. Der blev ikke fanget signalkrebs i det andet store tilløb, Skørring Å. DTU s anbefaling for en evt. videre bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å fremgår af nedenstående /1/: På trods af risikoen for at et bekæmpelsesprogram ikke har det ønskede resultat, er det DTU Aquas vurdering, at bekæmpelse er muligt og et forsøg på dette bør iværksættes hurtigst muligt. Det er dog vigtigt, at denne bekæmpelse er multidisciplinær for på den måde at ramme bestanden så bredt som muligt i forhold til krebsenes forskellige livsstadier. Eftersom de fleste metoder til bekæmpelse af krebs kun er testet i udlandet, er det DTU Aquas vurdering, at det i bekæmpelsens første fase vil være nødvendigt at afsætte tid og ressourcer til metodeudvikling/tilpasning til danske forhold og specifikt til Alling Å. Første skridt i bekæmpelsen vil være en nærmere fastlæggelse af spredningskilderne og bekæmpelse af disse. Selve bekæmpelsen skal hurtigst muligt iværksættes og skal, som nævnt tidligere, i første omgang indeholde en opdateret og endelig fastlæggelse af udbredelsesområdet i hovedløbet og Skader Å. Dernæst iværksættes intensivt bekæmpelsesfiskeri gennem en kombination af fiskeri med krebseruser, skjulfælder og elektrofiskeri for at begrænse bestandens størrelse og den forventelige spredning til nye vandløbsstrækninger. Vel vidende at dette tiltag i sig selv ikke vil føre til udryddelse af signalkrebsen, skal der sideløbende iværksættes andre bekæmpelsestiltag. Specifikt foreslår vi, 7

9 at der i første omgang fokuseres på præliminære undersøgelser af effekten af vandringsspærringer, ødelæggelse af levesteder, udsætning af aborre og ål som rovfisk samt af mulighederne for at anvende kemisk bekæmpelse. Sidstnævnte fire tiltag bør i første omgang afprøves i form af små pilotprojekter hvor deres anvendelighed vurderes specifikt for Alling Å, hvorefter relevante metoder skal implementeres i bekæmpelsesprogrammet. DTU Aquas forslag til et bekæmpelsesprogram er flerårig og betinget af en løbende evaluering. Figur 3: Udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i Alling Å-systemet i 2008 (Kilde: DTU Aqua /1/). 1.4 Bekæmpelsesplan Et stort naturprojekt i Alling Ådalen /4,5/ var på daværende tidspunkt allerede langt fremme i projekteringen. De involverede kommuner og Skov- og Naturstyrelsen Himmerlands ønskede, at en bekæmpelse af signalkrebsene skulle kunne afsluttes inden 1. december 2010, hvor vådområdeprojektets anlægsfase med genslyngning og vandstandshævninger skulle påbegyndes (figur 4). Man ønskede derfor et bekæmpelsesprojekt, som med en målrettet, koncentreret indsats skulle forsøge at nedbringe bestanden af signalkrebs til et antal, hvor tæthederne blev for små til at signalkrebsene kunne genetablere sig i å-systemet. 8

10 Figur 4: Naturprojektet i Alling Ådalen. DTU Aqua så sig, jf. deres forslag til bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å, ikke i stand til at påtage sig opgaven, blandt andet p.g.a. at bekæmpelsesperioden var for kort. Derfor henvendte SNS og kommunerne efterfølgende sig til Danmarks Center for Vildlaks, DCV, som gennem deltagelse i den praktiske del af feltarbejdet i pilotprojektet, og en ideel beliggenhed ved projektområdet, havde forudsætninger for at udføre et bekæmpelsesarbejde i Alling Å. DCV udarbejde efterfølgende et forslag til en handlingsplan for bekæmpelse af signalkrebs for perioden juni 2009 til december 2010 /6/. Målet med bekæmpelsesplanen var.. at stoppe signalkrebsenes videre udbredelse, og at der bliver så langt mellem krebsene, at de ikke kan finde hinanden i parringsperioden, og at bestanden dermed med tiden vil uddø /6/. Peay /7/ foreslog, at en sådan kritisk signalkrebsetæthed skal være mindre end 11 kønsmodne individer pr. km. vandløb. Med en erkendelse af, at en bekæmpelse over halvandet år måske ikke var nok til at nå det mål, var det vigtigt at komme i gang med et effektivt rusefiskeri allerede i forsommeren 2009, så man kunne nå at fange så mange æg- eller yngelbærende hunkrebs som muligt, inden de kastede yngelen fra sig. Bekæmpelsesprogrammets rygrad var et intensivt rusefiskeri på de ni signalkrebsinficerede kilometer i øvre Alling Å fra Sjellebro til Brusgaard Møllebæk, samt nedre Alling Bæk og hele Skader Å. Hovedformålet var at fjerne og destruere så mange signalkrebs som overhovedet muligt, og sideløbende skulle en række andre bekæmpelsesmetoder afprøves, metoder som bl.a. er beskrevet i DTU s rapport om pilotprojektet /1/. 9

11 Derudover skulle der, i det omfang der var tid og mulighed, laves små forsøg med signalkrebs og flodkrebs på DCV, for at undersøge intra- og interspecifik adfærd og konkurrence mellem de to arter. 10

12 2. Metoder og materialer Der var ansat to mand på fuldtid til det daglige bekæmpelsesarbejde ud fra DCV. Derudover blev der rusefisket af seks frivillige: To fra Randers Sportsfiskerforening og fire lodsejere/lokale. Dette NGO-fiskeri fandt sted på Alling Å-strækningen fra Skader Å til Fløjstrup nedstrøms Sjellebro. Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov stillede desuden med en assistent til udbredelsesundersøgelsen i august-september Bekæmpelsesprogrammet som beskrevet i DCV s handlingsplan fra 2009 så således ud: Signalkrebs handlingsplan jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Kildeidentifikation Rusefiskeri Skjulfælder Elfiskeri Håndfiskning Biomanipulation ål og aborre Udbredelsesundersøgelse Udsætning flodkrebs : Ruser sættes og tømmes én gang ugentligt. Bekæmpelsesprogrammets delelementer er beskrevet i det følgende: 2.1 Kildeopsporing I juli 2009 blev en kildeundersøgelse udført, med det formål at identificere evt. kilder til introduktionen og spredningen af den invasive signalkrebs i Alling Å-systemet. Alle søer og vandhuller i oplandet til bekæmpelsesområdet (figur 5), afløb fra disse, samt grøfter og mindre tilløb til Skader Å og Alling Å blev undersøgt for tilstedeværelsen af signalkrebs, Der blev fisket med 1-4 krebseruser i to dage på hver station, såfremt det var vand nok til at rusefiske. De undersøgte vandhuller, grøfter og vandløb blev identificeret på kortmateriale leveret af Randers og Favrskov Kommuner og luftfotos fra Google Earth. Figur 5: Indsatsområdet for kildeopsporingen. 11

13 2.2 Rusefiskeri Fiskeri med krebseruser er blevet anvendt til signalkrebsebekæmpelse verden over. Rusefiskeriet er effektivt, idet man fanger mange krebs, og metoden kræver relativt små ressourcer i form af mandskabstimer og økonomi, set i forhold til andre bekæmpelsesmetoder. Rusefiskeriet blev derfor valgt som den primære bekæmpelsesmetode, selv om rusefiskeriet kun fjerner større krebs (> 3 cm). Der blev ved forsøget anvendt to forskellige typer af krebseruser fra Finland (figur 6). Af de to rusetyper har type 2, Pirate trap den fordel, at den er belastet og har en flad bund, og således ikke så let bringes ud af position i strømmende vand. Derudover er der en foderbeholder i pirat-rusen, og den er let at betjene. Rusetype 1 kan skilles i to, og begge typer kan stables så de fylder mindre. Ingen af disse to typer er endnu godkendt til krebsefiskeri i Danmark, og derfor blev fiskeriet udført med dispensation fra Fiskeridirektoratet i Randers. Figur 6: Krebseruse type 1 t.v. og krebseruse type 2 (Pirate trap) t.h. Ruserne blev sat med meters afstand og markeret med et flydeflåd med den nødvendige brugerinformation. Rusernes placering blev markeret med håndholdt GPS. Krebseruserne blev fastgjort til brinkvegetation eller Tentor-hegnspæle med snor, og blev anbragt i åen ved den underskårne brink med en bådshage. Ruserne blev isat og tømt fra land, hvilket var tidsbesparende og mindre hårdt fysisk. Ruserne fiskede på samme position indtil fangsterne af signalkrebs var aftaget så meget, at det blev vurderet hensigtsmæssigt at flytte ruserne. Som agn blev foretrukket halve eller kvarte skaller (Rutilus rutilus). Det blev også forsøgt at agne med letkogte kartofler og regnbueørred. En halv skalle agnet i ruse kan fiske effektivt i to-tre dage. Når ruserne blev tømt, blev det omhyggeligt kontrolleret om der var flodkrebs i fangsterne, og i så fald blev disse straks genudsat. Alle signalkrebs blev hjemtaget til destruktion. Aflivningen foregik med rigeligt kogende vand, hvilket dræber krebsene øjeblikkeligt. Herefter blev krebsene kønsbestemt, målt til nærmeste centimeter fra pandetorn til haleviftens bagkant og optalt. Kønsmodne hankrebs kendes ved de to hvide parringsorganer på undersiden mellem de bagerste benpar (figur 7). Figur 7: Hankrebsens parringsorganer. 12

14 Der blev rusefisket i perioden august 2009 til 1. november I højsæsonen april til november fiskede DCV intensivt med krebseruser pr. mand, i alt ca ruser pr. dag. Ruserne blev tømt på alle hverdage. I weekender og på helligdage fiskede ruserne over flere dage uden røgtning. Der blev fra projektets start fisket intensivt på Alling Å-strækningen ved Clausholm Slot, hvor der ved pilotforsøget /1/ blev fundet de største tætheder af signalkrebs. For at undersøge signalkrebsenes aktivitet i koldt vand, blev der også rusefisket ekstensivt i perioder i vinteren Projekts frivillige deltagere, NGO er og private (se liste, bilag 1), fiskede med 10 eller 20 ruser hver, på forud aftalte strækninger. Ved udlevering af ruserne, blev de frivillige instrueret i fiskeri med ruser, håndtering, registrering og aflivning af krebs, samt reglerne for færdsel ved åen. Derudover underskrev hver frivillig en erklæring om, at alle signalkrebs skulle aflives og registreres, eller afleveres til DCV, hvorigennem den frivillige forpligtede sig til at undgå videre spredning af signalkrebs i Alling Å-systemet eller til andre vandsystemer. De frivillige afrapporterede via udleverede skemaer eller i digitalt regneark. 2.3 Skjulfælder Fiskeri med egenproducerede skjulfælder lavet af trapezplader blev afprøvet i Alling Å i efteråret Pladerne blev limet sammen og lukket med silikone i denne ene ende (figur 8). Skjulfældernes effektivitet blev afprøvet både med og uden agnfisk i hullerne. Fælderne blev placeret på vandløbsbunden ved brinkerne, forankret med Tentor-hegnspæle og afmærket som for ruserne beskrevet ovenfor. Figur 8: Skjulfælde produceret af trapezplader. I alt syv skjulfælder blev afprøvet over en uge i efteråret Elfiskeri Elfiskeri som fangstmetode er blevet afprøvet i udlandet på forskellige krebsearter, heriblandt signalkrebs. Metoden er af nogle blevet vurderet som værende effektiv ved bestandsundersøgelser, hvor alle krebsestørrelser fanges /7/, andre anser elfiskeri som en god metode til at tynde ud i signalkrebsepopulationer /8/. DTU Aqua erfarede i 2008 at signalkrebsene ikke søgte mod pluselektroden (Mikkelsen, J. S., DTU Aqua, pers. komm.) hvilket kan gøre det svært at fiske effektivt i grumset, strømmende vand, som netop Alling Å oftest er. Elfiskeriet efter signalkrebs i Alling Å blev afprøvet i både grumset vand og klart vand ved lav sommervandføring i forbindelse med nærværende bekæmpel- Figur 9: Rygbåret batteridrevet elfiskeudstyr EFGI

15 sesprojekt. Til elfiskeriet blev anvendt et rygbåret batteridrevet elfiskeapparat EFGI 650 (figur 9). Der blev fisket med jævnstrøm, som er mest skånsomt, og ved forskellige spændingsstyrker ( V). Fiskeriet foregik ved opstrøms vadning og krebsene blev indfanget med et finmasket net, så man også kunne fange de små krebsestadier. En assistent fulgte umiddelbart bag elfiskeren, med en spand og ekstra net, og havde mulighed for at fange krebs som undgik fiskerens opmærksomhed. 2.5 Netfiskeri Det var planlagt at forsøge at håndfiske signalkrebs i deres huller i brinken, men på grund af dårlig sigt blev det i stedet forsøgt at fiske med net under brinkerne og i vegetationen. Ketcheren anvendt var en kraftig type med netkantsbeskytter og et slidstærkt netmateriale, udstyr som typisk anvendes indenfor akvakultur. Fiskeriet kan udføres af en person. Udover net, medbringes en flydebalje el. lign. fæstnet ved et vadebælte, til opbevaring af krebs. Ketcherkanten sættes til vandløbsbunden ud for brinken og der skrabes ind Figur 10: Netfiskeri under brinkerne med en kraftig ketcher var en god metode til at fange små signalkrebs. under og op ad brinken. Dette gentages umiddelbart opstrøms for, og ca. hver tredje gang tømmes ketsjeren for krebs. For at fiske tidseffektivt på de pågældende strækninger, blev den anden brink affisket nedstrøms, på vej tilbage til startstedet. Der blev udført en effektivitetsbefiskning i september 2009, umiddelbart opstrøms Røde Bro v. Clausholm Slot, for at vurdere metodens fangsteffektivitet og tætheden af signalkrebs på strækningen. 2.6 Biomanipulation Udsætning af ål og aborrer I forbindelse med pilotprojektet i 2008 blev der lavet et stort litteraturstudie omkring bekæmpelsesmetoder /1/. Heraf fremgik det, at bl.a. ål og aborre kan have en bestandsregulerende virkning på krebsepopulationer /9/. De yngre stadier af signalkrebs er specielt sårbare overfor fiskeprædation, da de er små og ofte skifter skal. I perioden efterfølgende et skalskifte er krebsene bløde og ubeskyttede og nemmere at spise for rovfiskene /1/. Ål kan finde krebsene i deres huller og gemmesteder, og aborrer kan plukke larver og små krebs på vegetation og bund. Der blev søgt tilladelse til at udsætte aborrer og ål indenfor bekæmpelsesområdet i Alling Å-systemet, og tilladelsen blev givet af Fiskeridirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen aborrer i størrelsen cm blev i perioden maj-juni 2010 afhentet hos en erhvervsfisker på Mossø og udsat på forskellige positioner i 14

16 bekæmpelsesområdet i Alling Å-systemet, op til klækningen af krebselarver i juni. For at undgå evt. uønsket spredning af vandremuslingen fra Gudenå-systemet, blev aborrerne kortvarig behandlet i et formalinbad, for at slå evt. muslingelarver ihjel. Der blev taget prøver af transportvandet, som blev undersøgt under mikroskop, og der blev ikke fundet muslingelarver i vandet. D. 9. juni 2010 blev ål i størrelsen cm fra åleopdrættet Stensgaard v. Billund udsat i bekæmpelsesområdet, fordelt på en række stationer. For at undersøge hvorvidt hhv. aborrer og ål udviste den ønskede fourageringsadfærd og faktisk spiste signalkrebs blev der elfisket to gange, d. 26. juni og d. 7. oktober, på en strækning af Alling Å ved Clausholm Slot, hvor der var blevet udsat både ål og aborre. Maveindholdet hos ål, aborrer og andre rovfisk fanget ved elfiskeriet blev efterfølgende undersøgt. Figur 11: Udsætning af aborrer i Alling Å. 2.7 Udsætning af flodkrebs Intentionen med udsætninger af flodkrebs mod slutningen af bekæmpelsesperioden var, at flodkrebsene skulle udkonkurrere de forhåbentlig relativt få tilbageværende signalkrebs i bekæmpelsesområdet, og få permanent fodfæste i øvre Alling Å. Normalt har signalkrebs en fordel i konkurrence gennem bl.a. højere fekunditet og et højere aktivitetsniveau end flodkrebsen /1/, men udsætningen af mange store flodkrebs kunne måske betyde, at flodkrebsene ville være signalkrebsene overlegne i størrelse og antal, i den direkte konkurrence om levesteder og mad kønsmodne flodkrebs blev udsat i bekæmpelsesområdet i perioden maj til september Ca af flodkrebsene blev fanget i en lokal sø (FIBO-søen) og overført til Alling Å-systemet, og de resterende blev leveret af Dansk Krebsdyravlerforening (DKAF). Udsætningerne blev godkendt af Fødevaredirektoratet, SNS og Fiskeridirektoratet. Flodkrebsene blev fordelt på Alling Å-strækningen opstrøms Skader Å, i Brusgaard Møllebæk og i en sø i toppen af Skader Å-systemet. Ca. 300 ægbærende hunner, fanget i den lokale sø i foråret, blev udsat i Brusgaard Møllebæk og det øverste af Alling Å, så de kunne afsmide deres larver dér. De resterende flodkrebs blev opbevaret på DCV og udsat i august og september, sammen med krebsene fra DKAF. 15

17 2.8 Udtørring og oprensning af søer ved Ebbestrupgaard I januar 2010 blev tre små, signalkrebsinficerede søer i Nibækken i toppen af Skader Å-systemet tømt for vand og oprenset (figur 12). Formålet var at udrydde signalkrebsebestandene i søerne. Det opgravede materiale blev undersøgt for signalkrebs og spredt ud over en nærliggende mark. Søerne var tørlagt i ca. to måneder, en lang periode med temperaturer næsten konstant under frysepunktet. I den tørlagte periode blev der elfisket i bækkens forløb på den berørte strækning omkring Ebbestrupgaard, for at fjerne evt. signalkrebs. I marts blev stemmeværkerne ved de to øverste søer genetableret, mens den sidste sø permanent blev afskåret fra bækken ved at sløjfe indløbet. Figur 12: Oprensning af den store sø ved Ebbestrupgaard primo februar Udbredelsesundersøgelse 2010 I perioden 13. august til 14. september 2010 blev udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i hele Alling Å systemet undersøgt ved rusefiskeri. Ved undersøgelsen blev der udsat én ruse pr. 200 m i Alling Å fra motorvejen til udløbet i Grund Fjord. På det øverste af Alling Å og i tilløbene blev der sat ruser ved broer og på andre lettilgængelige positioner. I alt blev der rusefisket på 254 stationer. Ruserne blev udsat fra brinken eller fra motoriseret kano, og fiskede i ét døgn inden de blev tømt. Rusernes position blev afmærket med håndholdt GPS og overført til database, til udarbejdelse af et kort over udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i Alling Å-systemet Ændret grødeskæringspraksis For at minimere risikoen for nedstrøms spredning af signalkrebs i afskåret grøde, blev det bestemt i styregruppen for projektet at grøden forsøgsvis skulle tages op ved grødeskæringsstederne, i stedet for at lade grøden drive ned til Allingåbro, som er normal praksis p.t. Det blev aftalt med entreprenøren, at DCV skulle informeres inden grødeskæringen blev påbegyndt, så man kunne undgå at miste ruser ved skæringen eller i drivende grødeklatter. 16

18 2.11 Adfærd og konkurrence Der blev på DCV lavet små forsøg for at undersøge konkurrenceforholdet mellem de to krebsearter. Én til flere krebs af samme størrelse fra hver art blev sat sammen i kar (figur 13) med et begrænset antal fødeemner eller skjul (figur 14), og krebsenes adfærd blev efterfølgende observeret, dog kun i dagtimerne. Derudover blev der gennem bekæmpelsesperioden gjort observationer omkring tidspunkter for æglægning, klækning og afsmidning af yngel. Figur 13: Skjul med fem huller til konkurrence- og adfærdsforsøg. Figur 14: Forsøgskarret på DCV. 17

19 3. Resultater 3.1 Kildeopsporing Resultaterne fra kildeopsporingen blev afrapporteret separat i 2009 /11/. I det følgende præsenteres et resume af resultaterne. Figur 15: 108 udpegede stationer i kildeopsporingsprogrammet i Alling Å-systemet og opland. I alt 108 stationer i bække, søer og vandhuller i oplandet til øvre Alling Å og Skader Å blev i juni-september 2009 undersøgt, og hvor det var muligt, blev der rusefisket. På ti af stationerne blev der fanget signalkrebs. Der blev fundet signalkrebs i Årslevholm Sø, som ligger umiddelbart nordøst for Rødebro og Clausholm Slot. Søen er uden et veldefineret afløb til åen, men ligger i ét med åen ved store vandføringer. Derudover blev der også fundet signalkrebs i to andre søer i/ved Nibækken ved Ebbestrupgaard øverst i Skader Å-systemet. Den ene er en indskudt sø skabt ved opstemning af bækken, mens den nederste sø er en mindre dam, som 18

20 på det tidspunkt havde et vandindtag fra bækken. Der blev mod forventning ikke fundet signalkrebs i de mange søer og damme ved Clausholm slot, men til gengæld blev der, som i 2008, fundet signalkrebs ca. én km. oppe i Alling Bæk. De øvrige signalkrebsefund blev gjort i øvre Skader Å. Der blev fanget flodkrebs i tre lergravsøer uden afløb, beliggende ved FIBO-værket sydvest for Ølst, øst for motorvejen. Figur 15 viser undersøgelsesområdet og alle undersøgte stationer. Farvekoderne markerer stationer med: Signalkrebs (rød) 10 stationer Flodkrebs (blå) 3 stationer Ingen krebs (sort) 95 stationer På 50 af stationerne var der for lidt vand til at rusefiske. Her blev der, efter bedste evne, kigget efter tegn på tilstedeværelse af signalkrebs, samt fisket med ketcher hvis det var muligt. 3.2 Bekæmpelsens forløb Bekæmpelsesprojektets start blev udsat, da det økonomiske grundlag for projektet ikke var endeligt på plads pr. 1. juni. Gennem finansiering fra statens pulje for bekæmpelse af invasive arter blev kildeopsporingen dog påbegyndt i juni som et særskilt projekt, og da økonomien efterfølgende faldt på plads, blev det egentlige bekæmpelsesfiskeri iværksat d. 2. august Dette betød desværre, at der ikke blev gjort et indhug i den nye 2009-generation af signalkrebs, da krebsehunnerne havde smidt deres afkom ved bekæmpelsens start. Den planlagte udbredelsesundersøgelse i september 2009 udgik til fordel for intensivt krebsefiskeri. Frem til december blev ressourcerne brugt på rusefiskeri og afprøvning af de øvrige bekæmpelsesmetoder. I perioden fra december t.o.m. marts 2010 blev der forsøgsvis fisket med ruser, om end arbejdet blev besværliggjort af store vandføringer og en meget kold vinter. Det blev konstateret, at der var store forekomster af signalkrebs i tre mindre søer i Nibækken, øvre Skader Å. I styregruppen for signalkrebsebekæmpelsen blev man enige om at forsøge at fjerne signalkrebsene fra søerne ved at oprense og tørlægge søerne over vinteren Der blev derfor fremsendt en 3- ansøgning, om at få tilladelse til at tømme og oprense de tre søer. Tilladelsen blev givet, og tømning og oprensning af søerne blev iværksat i januar 2010, hvorefter søerne lå tørlagt frem til sidst i marts. Det blev ligeledes på baggrund af kildeopsporingens resultater besluttet, at der skulle indfanges flodkrebs fra FIBO-søerne til udsætning i Alling Å, og dette blev efterfølgende gjort, med lodsejerens fulde accept. Argumentet for dette var, at disse lokale flodkrebs måske ville kunne klare sig bedre i Alling Å-systemet, end flodkrebs importeret fra søer andre steder i Jylland. I perioden april-juni 2010 blev der derfor fisket med ruser i én af FIBO-søerne. Udsætning af ægbærende flodkrebsehunner fra FIBO-søerne blev påbegyndt allerede i maj 2010, så krebselarverne kunne blive afkastet i åen på naturlig vis. 19

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet.

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet. Til Gudenåkomitéen Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 13. marts 2008 Beslutningsreferat fra

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 1 109. årg. januar / februar 2011 Ålel elar arve ver kan nu pro rodu duce cere res Lyst fis kere hjæ jælp lper kom

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Maj 2014 LEDELSES RAPPORT. midttrafik.dk

Maj 2014 LEDELSES RAPPORT. midttrafik.dk Maj 214 LEDELSES RAPPORT midttrafik.dk 1 MIDTTRAFIKS LEDELSESRAPPORT MAJ 214 Ledelsesrapporten udgives ultimo måneden med data for foregående måned. Sygefravær opgøres med en måneds forsinkelse. INDHOLD

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Teambuilding Snärjeskogen (september edition) Baseret på 24 deltagere

Inspiration Rejsemål: Teambuilding Snärjeskogen (september edition) Baseret på 24 deltagere Inspiration Rejsemål: Teambuilding Snärjeskogen (september edition) Baseret på 24 deltagere I Blekinge län, ca. 2½ times kørsel fra København er Snärjeskogen beliggende lige på grænsen til Sveriges sydligste

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe

Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Aarhus Lystfiskerforenings kortmappe Kortmappen er sidst revideret februar 2012. Indholdsfortegnelse Fiskeregler Side 3 Århus Å etersminde Side 5 kort nr. 1.1 Edslev Side 6 kort nr. 1.2 Tarskov/Fusvadbro

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Fællesskab og forældreskab på tværs i Hundige Nord Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mail adresse for den tilskudsansvarlige i projektet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012 Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Projektbeskrivelse 3 Formidling 4 Trækstien 5 Tilladelser m.v. 7 Budget for stier og formidling 8 Forsidebillede:

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014

Vandråd Djursland. 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 Vandråd Djursland 2. Møde Præsentation af statens udspil Onsdag den 30. april 2014 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ved Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Godkendelse af sidste referat 3. Gennemgang

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere