Fiskeundersøgelser i Funder Å feb. 2014

Transkript

1 Fiskeundersøgelser i Funder Å feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri på syv stationer og kvalitativt ved elfiskeri fra båd på 6,6 km fra Graunbjerg Dambrug til Ørnsø. Figur : Den undersøgte strækning af Funder Å med vadefiskestationer (stjerner). Undersøgelserne havde til formål at undersøge fiskebestanden i åen og sammenholde resultaterne med målinger af ph på de syv stationer hvor der blev vadefisket. Funder Å Miljømålet for Funder Å er god økologisk tilstand, m. god biologisk kvalitet (DVFI >4 ). På en kort strækning mellem Løgagervej og Graunbjerg Dambrug er målsætningen høj økologisk tilstand, d.v.s. faunaklasse 7. I regionplanen for Aarhus Amt er målsætningen for vandløbet A, særligt naturområde med fiskeinteresse, hvilket betyder at der skal være en god ørredbestand i vandløbet (svarende til B eller B). Funder Å løber med stort fald gennem Hørbylunde Bakker, i en ådal som for store deles vedkommende ligger som uberørt natur. Der er fire aktive dambrug ved vandløbet, som alle har etableret faunapassage via omløbsstryg. Funder Å er reguleret opstrøms Åen afvander et område med et stort okkerpotentiale, hvilket tydeligt ses gennem okkerudfældninger ved kilder langs vandløbet, og på sten og grus i bundsubstratet.

2 Figur : Naturlige okkerkilder langs Funder Å. Metode Der blev elfisket kvalitativt under nedstrøms sejlads i kano med jævnstrøm fra batteridrevet elfiskeapparat (EFGI 650) ved spænding på 80 V. Ved denne metode er der en række fiskearter som ikke, eller sjældent, registreres, såsom ål, hundestejler, grundling, elritse. Af samme grund blev der på syv strækninger vadefisket med rygbåret batteridrevet elfiskeapparat EFGI 650, for at registrere evt. forekomster at svært fangbare fiskearter, og samtidig beregne ørredtætheder.

3 På de stationer hvor der blev fisket kvantitativt, blev fiskebestanden vurderet ud fra en målsætning om at der skal være ca. 50 ørreder pr. 00 meter vandløb i februar, op til ørredyngelens -års dag. tætheder pr. 00 m vurderes ud fra DTU s vejledende tætheder for -årsfisk og store ørreder på ørredbiotoper med karakteren 3 i marts-april, hvilket anses for minimum i forhold til tilfredsstillende ørredtætheder. Målsætning i februar vurderes altså ud fra følgende formel. antal års 0 antal ældre ørreder 6 pr. 00 m Registrerede fiskearter Ved fiskeundersøgelsen blev der registreret en række fiskearter som er nærmere beskrevet i det nedenstående. Billeder er taget på undersøgelsesdagene. Aborre (Perca fluviatilis) Aborren er en pelagisk rovfisk som er meget almindelig i danske åer og søer. Aborren findes normalt på vandløbshabitater med lav strømhastighed, fortrinsvist i mellemstore og store vandløb. Fjeldørred (Salvelinus alpinus) Fjeldørreden er ikke naturligt forekommende i danske vandløb, men træffes ofte i vandløb hvor man opdrætter fjeldørreder til konsum eller Put & Take søer. Skærskov Dambrug ved Funder Å producerer således fjeldørreder. Lampretlarver Der er formentlig tale om bæklampretter (Lampetra planerii) som er på EUhabitatdirektivets bilag II. Der er dog tidligere fundet flodlampret på det nederste af Funder Å (WinBio). Bæklampretter lever hele deres liv vandløbet, de gyder på grusbund, og larverne graver sig ned i mudder, hvor de lever af detritus. De voksne larver har øjne og tænder, dette stadie er dog kort, idet de ikke tager føde til sig, men blot formerer sig og dør kort efter. 3

4 Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) Regnbueørreden er ikke naturligt forekommende i danske vandløb, men træffes ofte i vandløb hvor man opdrætter til konsum eller Put & Take søer. Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) Hundestejlen er meget almindelig i danske vandløb. Den er tolerant overfor forringet vandkvalitet, og findes derfor også i spildevandsbelastede vandløb. (Salmo trutta) en er indikatorart ved undersøgelser af vandløbenes kvalitet som fiskevand. er kræver god vandkvalitet, iltrigt vand og gydegrus. Havørreders gydesucces er afhængig af fri adgang til gydeområderne i bække og mindre åer. Resultater Resultater fra kvalitative (tabel ) og kvantitative (tabel ) fiskeundersøgelser i Funder Å. Forklaring til tabel : Strækning: Den undersøgte delstrækning elfisket fra båd. Meter: Meter vandløb på strækningen. Vandløbsbeskrivelse: Kort skønsmæssig vurdering af vandløbets fysiske og biologiske forhold. Fiskearter: Fiskearter registreret ved elfiskeri på strækningen. (#) antal. Int.: Vurdering af intensitet af fiskearterne. : Fåtallig; : Almindelig; 3: Talrig. 4

5 Tabel : Resultater fra kvalitativt elfiskeri fra båd i Funder Å. Strækning Funder Å Meter Vandløbsbeskrivelse Fiskearter Gode fysiske forhold. Int. -3 Bemærkninger Graunbjerg Dambrug Stenstryg opstrøms Løgagervej (Gl. Funder Dambrug).900 Naturligt forløb, mæandrerende med stort fald, mange stryg og groft substrat. En del vandranunkel på lysåbne steder, stor fysisk variation, især omkring de mange grene og stammer i/ved åen. Mange, meget tydelige naturlige okkerkildevæld, mørk slam i substratet umiddelbart nedstrøms dambruget. Fjeldørred - Færre ørreder end hvad habitatet bør rumme. Der blev observeret relativt få ørredyngel, flest + ørreder, enkelte bækørreder (>5 cm) Enormt mange tanglopper, opstrøms også mange kvægmyggelarver. Gode fysiske forhold. Stenstryg opstrøms Løgagervej - nedstrøms Banbjerg Dambrug.900 Naturligt forløb, på nær på stenstrygene omkring det nedlagte Funder Fiskeri dambrug og ved Banbjerg Dambrug. Stadig godt fald, dog lidt færre gydeområder med groft substrat. Meget vandranunkel på lysåbne steder, stadig stor fysisk variation, knap så mange grene og væltede stammer i/ved åen. Fjeldørred () X Færre ørreder end hvad habitatet bør rumme. Der blev observeret få ørredyngel, flest + ørreder, enkelte bækørreder (>5 cm) Færre synlige okkerkilder, til gengæld var den udfældede okker mere synlig i vandløbet, specielt omkring det nedlagte dambrug. Gode fysiske forhold. Nedstrøms Banbjerg Dambrug - vandindtag Funderholm Dambrug.300 Flot, naturligt forløb i eng og kratskov, med godt fald. Dybere med færre gydeområder. Mere B end B-vandløb. Vandranunkel på lysåbne steder, stor fysisk variation, især omkring de mange grene og stammer i/ved åen. Regnbueørred Få ørreder, kun enkelte yngel set. Svært at fiske p.g.a. mange nedfaldne træstammer. Okkeraflejringer i vandløbet ikke så markante som opstrøms. Vandindtag Funderholm Dambrug udløb fra dambrug 800 Dårlige-acceptable forhold. fysiske forhold Lille vandføring i omløbet (< 50 %) og ikke meget fysisk variation. Der er etableret gydebanker, gruset var mørkt farvet, der var dog tydeligvis nyere gydegravninger på flere af gydebankerne. Regnbueørred - yngel på flere af gydebankerne, På gydebanken nedstrøms udløbet var tre regnbueørreder i gang med gydning. Derudover enkelte større ørreder i høllerne. Funderholm Dambrug Fiskesø v. Funderholme 600 Acceptable fysiske forhold. Typisk nedre åstrækning mindre strømhastighed, større dybde og mindre variation. Aborre 3-pigget hundestejle X Trods meget fine ørredhabitater, var der påfaldende få ørreder og fisk generelt set. 5

6 Forklaring til tabel : Position.: Lokalitet for fiskeundersøgelsen (os.: opstrøms; ns.: nedstrøms) Meter: Meter vandløb affisket. Fiskearter: Fiskearter registreret ved elfiskeri på stationen. Int. -3: Vurdering af intensiteten af en fiskeart på den undersøgte strækning. : Fåtallig; : Almindelig; 3: Talrig; pr. 00 m og 00 m: Det beregnede antal ørreder pr. 00 m og 00 m vandløb (se metode). Opfyldt målsætn. (j/n): Er fiskevandsmålsætningen opfyldt (tæthed pr. 00 m / pr. 00 m. vandløb). Se metode. Tabel : Resultater af kvantitative fiskeundersøgelser i Funder Å. Position. Meter Bre dde ph Fiskearter Int. -3 pr. 00 m pr. 00 m Opfyldt målsætn. Ns. Moselundvej 50,5 6,6 3 4 Nej Ved motorvej 0,6 6,6 Fisketom Nej Stenstryg nedstrøms vandindtag til Skærskov Dambrug Os. Harbovad st Os. Udløb Graunbjerg Dambrug 3,5 6, , ,0 Ns. Løgagervej , Ns. Bro v. Funderholme , Lampretlarve Lampretlarve Lampretlarve Lampretlarve Aborre ( stk.) Ja/Nej Nej Ja* Nej Nej Bemærkning yngel, stk + ørred, klart vand, Okkerlag på substrat og okkerindlejring i gydebanker. Kanalforløb med en del udfældet okker i bundsubstrat. Ingen vandplanter. Vild ørredyngel. Vandstjerne på stryget. Ok gyde- og opvækstområde for ørred, men ingen yngel. Vandranunkel. Lavvandet grusstryg, flere ørreder af udsat oprindelse*. Vandranunkler. Gruset hårdt kittet af okker og sand, vandløb i skygge af træer, få fiskeskjul. Dybt og uklart vand. Vurdering af fiskebestanden i Funder Å bestanden i Funder Å var generelt ikke tilfredsstillende i forhold de i metoden beskrevne kvalitetsmål ved kvantitative fiskeundersøgelser (tabel ). Det var dog positivt at der blev fanget ørred på 6 af 7 stationer, og at der tilsyneladende var vild ørredyngel at finde i næsten hele åens udstrækning. Der var målsætningsopfyldelse ved Graunbjerg Dambrug, her var flere af ørrederne dog udsatte fisk, hvilket kunne ses på forkrøblede eller slidte bryst- og halefinner. Der er usikkerhed omkring størrelsen af ørredbestanden baseret på nærværende undersøgelser, idet dambrugene udsætter (eller der undslipper) ørreder, ligeledes har Tangeværket pligt til at udsætte ørreder i vandløbene mellem Mossø og Tange Sø som kompensation for Tangeværket spærring af Gudenåen. DTU Aqua fiskeplejeplan anbefaler udsætning af i alt.600 ørredyngel i Funder Å. Fiskeundersøgelser udført tidligere af Århus Amt og Naturstyrelsen (WinBio) og DTU Aqua (fiskeplejeplan 0) har alle været med knap så gode resultater, og ofte præget af ørredudsætninger Re- 6

7 sultaterne fra nærværende undersøgelse var generelt bedre, til trods for undersøgelsestidspunktet i februar, hvor vandløbskvalitet og vandkvalitet er den ringeste over året. Årsagerne til den tilsyneladende forbedring af ørredbestanden er formentlig en kumulativ og tiltagende positiv effekt af de mange ådalsprojekter i øvre Funder Å og forbedrede passageforhold effekt af for især søørreder fra Ørnsø. Der blev målt ph på stationerne med vadefiskeundersøgelser, og med laveste ph-måling på 6,6 ved Moselundvej, synes ph ikke at være en kritisk problematik i Funder Å. Der var ved Moselundvej en del udfældet okker i gydegruset og på substratet men til gengæld ret klart vand. At der var ørred ved Moselundvej viser at ørrederne klarer sig, også øverst i Funder Å, igen tages der forbehold for evt. udsætninger af ørreder i 03. Ved det nedlagt Funder fiskeri var der tykke lag okker på sten, grene og i vandranunklerne. Igen synes det dog ikke at være for meget til at ørreder ikke kunne trives i vandet. Generelt var alle ørreder fanget på dagen, i rigtig god stand (kondition og udseende) Med de fiskeforekomster som blev fundet ved nærværende undersøgelse, synes der at være muligt at der kan opnås opfyldelse af målsætning for fiskebestanden i Funder Å på mange strækninger. DFFV a, kan måske anvendes på den nederste halvdel af vandløbet, hvor ørred vil trække scoren opørred, mens DFFV ø formentlig vil blive anvendt på øverste halvdel af vandløbet. Igen skal det fremhæves, at denne vurdering er forudsat, at ørredbestandene registreret ved nærværende undersøgelsen ikke var voldsomt kunstigt forøgede at udsætninger. Anbefalinger Der er mulighed for forbedringer af vandløbskvaliteten i Funder Å. Man bør prøve at udplante vandranunkel fra nedre vandløbsstrækninger op på strækningen fra Moselundvej til. Herved kan man få bedre okkerrensning i vandplanterne og skjul for fisk og anden fauna i vinterhalvåret. Ved Funderholme Dambrug bør man sikre mere vand i omløbet, og ved at gøre vandløbet mere lysåbent, kan man få flere planter og dermed fysisk variation på strækningen. Nedstrøms Funderholme Dambrug bliver vandløbet lidt dybt og der mangler fysisk variation og grus i bunden. Her kunne man med fordel etablere et par gydebanker ved grusudlægning og gerne udvidelser af vandløbsprofilet på korte strækninger. 7