Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Transkript

1 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks For Ikast-Brande Kommune

2 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer... 6 Bilag Forsidefoto: Tidl. stuvningszone opstrøms Harrildgård Fiskeri stemmeværk. 1

3 Indledning Ikast-Brande Kommune og Danmarks Center for Vildlaks udførte d. 30. november 2016 en effektundersøgelse af fiskebestanden i øvre Holtum Å på den 9,3 km lange strækning fra Ejstrupholm Dambrug til Harrildgård Fiskeri. Figur 1: Den undersøgte Holtum Åstrækning. Formål At undersøge fiskebestanden på strækningen, og gennem sammenligning med en lignende fiskeundersøgelse udført i november 2013, at vurdere effekterne af tre spærringsfjernelser (bilag 1) og gydebankeetableringer på den undersøgte strækning. Fiskeundersøgelsen Undersøgelsen blev udført ved kvalitativt elfiskeri fra båd under nedstrøms sejlads, der blev elfisket med batterianlæg og spændinger på V, tilpasset efter vandløbets størrelse. Vandføringen i åen var middel, og vandet var lidt uklart. Ejstrupholm Dambrug til Hygildvej (1 km) Generelt Der var to etablerede gydebanker på den regulerede strækning, gode strømforhold, god fysisk variation og mange forskellige vandplantearter. Den nederste del af strækningen var meget sandet. Fiskebestanden På gydebanken etableret ved det nu fjernede stemmeværk ved Ejstrupholm Dambrug (figur 5) blev der registreret to store, nye gydegravninger, og der blev set to havørreder ved den ene gydegravning. På de øverste ca. 500 meter af vandløbet var ørred talrig og af tre-fire årgange, der var en del bækørreder. Der var mange ½- og 1½ års laks, sandsynligvis langt overvejende udsatte laks (finneklippede). 2

4 Tabel 1: Fiskearter på strækningen Ejstrupholm Dambrug - Hygildvej. Art Fåtallig Almindelig Talrig Ørred X Havørred 2 Laks X Hygildvej Stemmeværk (nu fjernet) ved det nedlagte Hygild Dambrug (1,5 km) Generelt Der var én etableret gydebanke og flere naturlige gydeområder med betydelige grusforekomster på strækningen. På de øverste 500 meter forløb vandløbet naturligt mæandrerende, med god fysisk variation. Her nedenfor var vandløbet reguleret. Vandet strømmede hurtigere på den tidligere stuvningsprægede strækning, som øverst var smalt og dybt. På de nederste m. før det nedlagte Hygild Dambrug var der betydelige, naturlige grusforekomster i bunden, og vandløbet var bredere og lavvandet. Fiskebestanden På de øverste 500 meter var der en fin bestand af ørreder og laks. Tætheden af laks og ørreder blev mindre ned mod det nedlagte dambrug, men blev større igen på de sidste 300 meter. Der blev registreret 6 havørreder på strækning, heraf 4 på én gydebanke (naturlig). Figur 2:Havørredhun fra Holtum Å. Tabel 2: Fiskearter på strækningen Hygildvej Hygild Dambrug. Art Fåtallig Almindelig Talrig Ørred X X Havørred 6 Laks X X 3

5 Stemmeværk ved Hygild Dambrug Fasterholtvej (4,6 km) Generelt: Restaureringen af Holtum Å ved det nedlagte Hygild Dambrug (figur 6) fremstod meget vellykket på dagen. Der var store grusarealer på gydebankerne og gode lavvandede opvækstområder, gode strømforhold samt en varieret vandplantesammensætning. Trods en generelt meget sandet bund, var de fysiske forhold generelt overvejende gode ned mod Harrild Vandmølle, og forholdene var tæt ved optimale for laksefisk på strækningen fra vandmøllen til Fasterholtvej. Fiskebestanden: Forekomster af laks og ørredyngel og 1½- års fisk var almindelige, og talrige på gyde- og opvækstområder med gode strømforhold og skjul. Det var bemærkelsesværdigt at der udover 4 strømskaller ikke blev registreret andre fiskearter på strækningen. Der blev observeret 19 havørreder på strækningen, heraf 6 på det restaurerede åløb ved Figur 3: Hanlaks fra nedstrøms Hygild Dambrug. Hygild dambrug. På gydebankerne ved Harrild Vandmølle var der ligeledes en stor koncentration af havørreder, som var i gang med gydeaktiviteterne. Der blev registeret tre hanlaks på strækningen af størrelser cm. Tabel 3: Fiskearter på strækningen mellem Hygild Dambrug og Fasterholtvej. Art Fåtallig Almindelig Talrig Ørred X (X) Havørred 19 Lakseyngel ½-1½ år X Gydelaks 3 Strømskalle X Fasterholtvej stemmeværk ved Harrildgård Dambrug (2,7 km) Generelt: Delvist reguleret strækning uden egentlige gydeområder for laksefisk før den tidligere stuvningszone ved Harrildgård Dambrug. Svømmende vandaks var stærkt dominerende på sandbunden, og gjorde sejlads meget besværligt og dermed også elfiskeriet. Den tidligere stuvningszone kunne registreret 400 meter opstrøms Harrildgård Dambrug. Det fjernede stemmeværk ved Harrildgård havde resulteret i et stedvist voldsomt fald på den tidligere stuvningspåvirkede strækning, og strømmen det nyetablerede, stensikrede stryg var rivende. 4

6 Fiskebestanden: Store dele af strækningen blev ikke befisket p.g.a. tidsmangel og svære forhold for sejlads. Sammenlignet med fiskebestanden på opstrøms liggende strækninger, var der dog generelt få fisk. På strækninger med strømrender ved vandløbsvegetation var der dog typisk forekomster af mindre ørreder og lakseyngel. Der blev registreret én stor hanlaks på den tidligere stuvningsprægede strækning, fiskeriet på selve stryget ved Harrildgård blev indstillet p.g.a. voldsom strøm og store sten. Figur 4: Tidl. stuvningspræget vandløb opstrøms Harrildgård Dambrug. Tabel 4: Fiskearter registreret på strækningen. Art Fåtallig Almindelig Talrig Ørred X X Lakseyngel 1-1½ års X X Gydelaks 1 Effektvurdering Siden undersøgelsen i 2013 er der lavet fri passage ved tre stemmeværk i Holtum Å. Stemmeværket ved Ejstrupholm Dambrug (figur 5) blev fjernet i 2014, stemmeværket ved Hygild Dambrug (figur 6) i 2015, og stemmeværket ved Harrildgård (figur 7) i ultimo november Ved alle stemmeværker er stuvningszonen fjernet ved at stemmeværket er gravet væk, og der er blevet udlagt grus til gydebanker ved både Ejstrupholm og Hygild Dambrug. Ved undersøgelsen 28. november 2013 blev der fra Hygildvej til Harrildgård Dambrug registreret i alt 8 havørreder og ingen gydelaks. Ved nærværende undersøgelse 1. december 2016 blev der på samme strækning registreret 25 havørreder og 4 gydelaks. Der blev ikke registreret havørreder ovenfor Hygild Dambrug i 2013, hvor der i 2016 blev observeret 8 havørreder på strækning Ejstrupholm Dambrug til Hygild Dambrug. Da datoerne for de to undersøgelser var næsten sammenfaldende for de to undersøgelsesår, vurderes det at de forbedrede passageforhold har haft en stor positiv effekt på laksefiskenes spredning opstrøms i Holtum Å. De etablerede, genopståede og naturlige stryg på strækningen, var de habitater som rummede flest fisk i form af ørred og laks. Forekomster af vild ørredyngel var knyttet til disse gyde- og opvækstarealer. Udviklingen i bestanden af lakseyngel var svær at vurdere da der blev sat ½-års laks ud på strækningen i oktober For ørredbestanden generelt var der dog sket en fremgang i forhold til hvad der blev registreret i

7 Kommentarer Der blev på dagen for undersøgelse i 2016 kun observeret tre forskellige fiskearter (ørred, laks og strømskalle) mod 10 arter i Det var påfaldende at skaller, aborrer og strømskaller var væk, eller kun sås i meget små antal. På samme dag som undersøgelsen i 2016, blev der i regi af bestandsundersøgelsen af laks i Skjern Å-systemet (DTU Aqua/DCV) elfisket på strækningen Harrildgård til udløbet i Skjern Å. Her blev der nettet, registreret og genudsat 25 gydelaks samt en del havørreder, og derforuden blev der registreret et overraskende stort antal stallinger. 6

8 Bilag 1 Figur 5: Ejstrupholm Dambrug stemmeværk før (t.v.) og efter (t.h.). Figur 5: Hygild Dambrug stemmeværk før (t.v.) og efter (t.h.). Figur 7: Harrildgård Dambrug stemmeværk før (t.v.) og efter (t.h.). 7