1.0 EMNEOVERSIGT FOR GRUNDUDDANNELSE, BRAND EMNEOVERSIGT FOR FUNKTIONSUDDANNELSE, BRAND... 8

Transkript

1 0

2 1

3 1.0 EMNEOVERSIGT FOR GRUNDUDDANNELSE, BRAND EMNEOVERSIGT FOR FUNKTIONSUDDANNELSE, BRAND EMNEOVERSIGT FOR FUNKTIONSUDDANNELSE, BRAND EMNEOVERSIGT FOR REGIONALUDDANNELSE, BRAND UDRYKNINGENS (SLUKNINGSTOGETS) SAMMENSÆTNING FORBRÆNDINGSTEORI FORBRÆNDINGSTEORI BRANDTREKANTEN: ILT: ANTÆNDELSESGRÆNSER FLAMMEPUNKT ANTÆNDELSESTEMPERATUR: SELVANTÆNDELSE: KLASSEINDDELING AF BRANDFARLIGE VÆSKER SLUKNINGSTEKNIK SLUKNINGSTEKNIK INDIREKTE SLUKNING KØLING AF RØGGASSER PENSLING DIREKTE SLUKNING BRANDMANDENS ABC BRANDMANDENS ABC UDLÆGNINGER HT-UDLÆGNING: BC-UDLÆGNING:

4 5.3 SKUM-UDLÆGNING: STIGRØRS-UDLÆGNING: UDLÆGNING FRA 2. UDLØB: SLANGEGRUPPE-UDLÆGNING MATERIEL VED PUMPE (EFTER BEHOV) BRANDFORLØB OG OVERTÆNDING DEFINITION PÅ EN OVERTÆNDING: ANTÆNDELSESOMRÅDET: BRAND I RØGGASSER: BRANDBART MATERIALE: ILT: TEMPERATUR: BRANDENS FORLØB: TYPER AF OVERTÆNDINGER: TEGN PÅ OVERTÆNDING: KØLING AF RØGGASSER ARBEJDET PÅ BRANDSTEDET FØR, UNDER OG EFTER ARBEJDET PÅ BRANDSTEDET FØR, UNDER OG EFTER RØGDYKKERENS PÅKLÆDNING: KRAV TIL EN RØGDYKKER: UNDER FREMKØRSEL: RØGDYKKERTEKNIK / -TAKTIK GRUNDLÆGGENDE REGLER: FØR INDTRÆNGNING, 1 ERENS ANSVAR: IAGTTAGELSER INDEN INDTRÆNGNING: ÅBNING AF DØRE: FREMRYKNING: AFSØGNING EFTER PERSONER, TRYKFLASKER M.V.: SYSTEMATISK AFSØGNING AF MINDRE RUM: DIAGONAL AFSØGNING: SYSTEMATISK AF SØGNING AF STØRRE RUM: PERSONREDNING: FJERNELSE AF TRYKFLASKER: VENTILATION UNDER RØGDYKNING: FORMÅLET MED VENTILATION: SLUKNINGSARBEJDET PÅ BRANDSTEDET SLUKNINGSARBEJDET VALG AF SLUKNINGSTEKNIK: (SE OGSÅ SLUKNINGSTEKNIK) RØGDYKKERE I BEREDSKABSSTYRELSEN LUFTENS SAMMENSÆTNING LUFTFORBRUG (MED APPARAT) ÅNDEDRÆTSGIFTE RØGDYKKEREN

5 9.5 TRYKLUFTAPPARAT PA 80 ELLER PA KONTROL DATA FOR DRÄGER PA 80/PA 94: FRIGØRELSESTEKNIK / -TAKTIK OPGAVER FOR HOLDLEDER + MANDSKAB: DE TO OVERORDNEDE REGLER FOR FRIGØRELSESARBEJDET: FASEINDDELING VED FRIGØRELSE OVERBLIK, SIKRING AF SKADESTED SKAB ADGANG SKAB PLADS ENDELIG FRIGØRELSE MOTORDREVET KÆDESAV KLARGØRING: START: DRIFT: SIKKERHEDSREGLER: HJEMKOMST: MOTORDREVET SKÆRESKIVE KLARGØRING: START: DRIFT: SIKKERHEDSREGLER: HJEMKOMST: TRYKTABSBEREGNINGER SÆRLIGE FARER PÅ BRANDSTEDET TRYKFLASKER: DE GAMLE HOVEDGRUPPER ER: FARLIGE STOFFER DEFINITIONEN PÅ ET FARLIGT STOF: TRIN 1, 2 OG 3: INDDELING AF MANDSKAB: ELEKTRICITET: RADIOAKTIVITET: ALFA- OG BETASTRÅLING: GAMMASTRÅLING: VANDFORSYNING BRANDHANENETTET BRANDHANEN BRANDHANENS YDELSE KONTROL

6 16.0 HÅNDSLUKNINGSREDSKABER HÅNDILDSLUKKERE: KONTROL KULSYRESNESLUKKERE OPBYGNING SLUKNINGSVIRKNING ANVENDELSESOMRÅDE STRÅLERØR C-HANERØR UNIFIRE MINIGUN V-10, C-RØR UNIFIRE MAXIGUN V-20, B-RØR AKRON TURBOJET - TÅGESTRÅLERØR DATA FOR STRÅLERØR SLANGER OG ARMATURER SLANGENS HISTORIE SLANGENS HOVEDDELE SLANGERNES DIMENSIONER OG NORMALE VANDFØRING TRYKTAB I SLANGER SLANGEKOBLINGER FASTKOBLINGER OVERGANGSSTYKKER SLUTDÆKSEL FOR- OG AFGRENERE SAMLESTYKKER SUGEUDSTYR SKUMUDSTYR STIGEREGLER OG ARBEJDET PÅ STIGEN SKYDESTIGEN: SIKKERHEDSREGLER: SIKKERHED: OPSTILLING: ARBEJDE: SLUKNING: PUMPELÆRE OPSTILLING AF PUMPEN: FEJLFINDING PÅ PUMPE TAKTISK BRANDVENTILATION HVAD ER BRANDVENTILATION? FORMÅLENE VED VENTILATION: VENTILATIONSMETODER: NATURLIG VENTILATION:

7 21.4.1TERMISK VENTILATION (VERTIKAL VENTILATION): AERODYNAMISK VENTILATION (HORISONTAL VENTILATION): MEKANISK VENTILATION: UNDERTRYKSVENTILATION (RØGSUGER): OVERTRYKSVENTILATION (OVERTRYKSVENTILATOR): FORDELE VED OVERTRYKSVENTILATION: ULEMPER VED OVERTRYKSVENTILATION: OFFENSIV ANVENDELSE AF OVERTRYKSVENTILATION: KONTROLLERET OFFENSIV ANVENDELSE AF OVERTRYKSVENTILATION: DEFENSIV BRUG AF OVERTRYKSVENTILATION TIL BEGRÆNSNING: EFTERSLUKNING: SIKRINGSSLANGE: EKSEMPLER PÅ OPSTILLING AF OVERTRYKSVENTILATORE: SPORBEVARING GENERELT OM SPORBEVARING: TING MAN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED FREMKØRSEL: SLUKNINGSARBEJDET: EFTERSLUKNINGEN: NOTER:

8 1.0 Emneoversigt for grunduddannelse, BRAND Lek Tid T/P Emne 1 1 T Introduktion til faget 2 1 T Tovværkslære 3 3 T/P Slanger og armaturer 4 3 P Pumpelære 5 2 P Strålerør 6 1 T Forbrændingsteori 7 1 T Slukningsteori 8 2 P Mindre slukningsmidler 9 1 P Pakningslære ASP + M T Arbejdet på brandstedet 11 1 T Vandforsyning 12 2 P HT- og B/C-udlægninger 13 1 P Stiger 14 2 P Skumudlægning 15 1 T Farlige stoffer 16 1 P Trin 1 - materiel 17 1 T Apparatbruger 18 3 P Apparatbruger 19 4 P Stigerørsudlægning + ophaling 20 2 P Udlægninger - kontroløvelse 21 1 T Slutkontrol, samt gennemgang 35 Normtimetal: 35 7

9 1.1 Emneoversigt for funktionsuddannelse, BRAND Lek Tid T/P Emne 1 3 T Forbrændingsteori 2 3 T Slukningsteori 3 2 T Skumteori 4 4 P Pumpelære T Vandledningslære 6 2 T Særlige farer 7 1 T Bygningskonstruktioner 8 1 T Arbejdet på brandstedet 9 2 T Indsatsledelse 10 1 T Delkontrol 11 1 T Gennemgang af delkontrol 12 1 T Åndedrætslære og Åndedrætsgifte 13 4 T Røgdykkerteknik/-taktik 14 4 P Slangeudlægninger T Redningstaktik/fastklemte 16 4 P Frigørelsesværktøj 17 4 P Røgdykning INTRO 18 4 P Brandhusøvelse P Brandhusøvelse P Brandhusøvelse P Brandhusøvelse T Brandforløb og overtænding 23 2 P Brandforløb og overtænding 24 2 P Slangeudlægninger T Farlige stoffer 26 3 T/P Personredning 27 4 T Orientering om og besøg ved Falck 28 1 P Følgeskadebekæmpelse 29 2 T Sporbevaring 30 1 T Mindre slukningsmidler 31 1 T Armaturer, strålerør og skumudstyr 32 2 T Specielle brande 2 (Transport) 33 4 P Specielle brande 3 (Silo/Skorsten) 34 4 P Specielle brande 4 (Tankvogn) 35 1 T Oplæg til eksamen 36 2 T Slutkontrol 37 2 T Gennemgang af Slutkontrol 38 2 T/P Repetition 39 8 P Repetition A-spg T/P Repetition B-spg T Repetition C - spg T Slut repetition 43 2 P Eksamen 44 1 T Evaluering 111 Normtimetal: 111 8

10 1.2 Emneoversigt for regionaluddannelse, BRAND Lek Tid T/P Emne 1 4 Slangegruppe Slangegruppe Overtryksventilering 4 4 Brande i naturområder 5 4 Brande i naturgas - og procesanlæg 6 5 Røgdykkerrutinering 23 Normtimetal: 23 9

11 2.0 Udrykningens (slukningstogets) sammensætning I byområder med højere bebyggelse eller industriel bebyggelse og med et udbygget brandhanenet. Indsatsleder bil ISL Automobilsprøjte 16 HL + 3 Stigevogn 2 I byområder uden højere bebyggelse eller industriel bebyggelse og med et udbygget Brandhanenet. Indsatsleder bil ISL Reduceret udrykning Automobilsprøjte 16 HL + 3 Vandtankvogn 2 Hjælpeberedskabsstation Automatisk brandsikringsanlæg Brand af begrænset omfang Mindre oliespild Automobilsprøjte 16 HL + 3 I andre områder. Indsatsleder bil ISL Automobilsprøjte 16 HL + 3 Vandtankvogn 2 Til samtlige sammensætninger gælder: Udrykningstider: ( ankomst på brandstedet") Tættere bebyggelse Spredt bebyggelse : 10 min. : 15 min. Hvis dette ikke kan overholdes, skal der som minimum oprettes en hjælpeberedskabsstation. 10

12 3.0 Forbrændingsteori En forbrænding er: En kemisk proces hvor ilt binder sig til et brændbart materiale under varmeudvikling. Forbrændingen kan ses ved flammer eller gløder, og mærkes i form af varme. De materialer der kan brænde kan være: faste stoffer, væsker eller luftarter (gasser). Faste stoffer brænder med flammer og gløder Væsker brænder med flammer Luftarter brænder med flammer. Det er i alle tilfælde en luftart der brænder med flamme. F.eks. afgiver et stykke træ en luftart der så brænder med en flamme og tilsvarende for væsker. For det faste stof er det tørstoffet der brænder med gløder. 3.1 Brandtrekanten: For at forbrændingen skal kunne forløbe skal der være tre ting tilstede: Brandbart materiale Ilt Tilstrækkelig høj temperatur Temperatur 3.2 Ilt: Generelt kan man sige, at jo højere iltkoncentrationen er jo hurtigere sker forbrændingen. Under en forbrænding binder ilt sig til det brændbare materiale og denne proces udvikler varme. Processen kan skrives som en kemisk ligning, hvor vi beskriver det brandbare materiale med kulstof (C) og ilt med (O 2 ). Hvis der er ilt nok ser ligningen således ud: C + O 2 CO 2 Dette kaldes en fuldstændig forbrænding. Der dannes kuldioxid, som er en ubrændbar luftart. Hvis der ikke er ilt nok, f.eks. ved brand i et mere eller mindre lukket rum ser ligningen således ud: 2C + O 2 2CO Dette kaldes en ufuldstændig forbrænding. Her dannes der kulilte, som er en brændbar luftart. Der skal altså ikke meget til, for at en forbrænding danner en brandbar luftart i stedet for en ubrændbar luftart. 11

13 3.3 Antændelsesgrænser For at få et brandbart stof til at brænde skal der være den rette blanding (målt i volumenprocent) af de brandbare luftarter i forhold til atmosfærisk luft. Dette kaldes antændelsesgrænser. Der findes en nedre antændelsesgrænse og en øvre antændelsesgrænse. Hvis blandingen er hhv. under nedre eller over øvre antændelsesgrænse kan antændelse ikke finde sted. Blandingerne kan altså både være for fede og for magre. Et dagligdags eksempel på at blandingen kan være for fed kan f.eks. være, at hvis man lige har fyldt tændvæske på sin Zippo-lighter kan det være svært at tænde den lige når man har åbnet låget blandingen er for fed. Antændelsesgrænserne er forskellige fra stof til stof. 3.4 Flammepunkt Som nævnt tidligere kan en væske ikke brande, det er dampene fra væsken der brænder. En væskes flammepunkt defineres som: Flammepunktet er altafgørende når vi skal definere hvor brandfarlig en væske er. Jo lavere flammepunktet er jo mere brandfarlig er den. Eksempler: Æter: -40 C Benzin: -24 C Sprit: +12 C Petroleum: +40 C Diesel: +65 C Æter er altså det mest brandfarlige, diesel det mindst brandfarlige af de nævnte stoffer. Jo mere flygtig væsken er jo lavere er dets flammepunkt og jo mere brandfarligt er det. 3.5 Antændelsestemperatur: Ved et stofs antændelses temperatur forstås: Dette gælder for alle brandbare materialer. Antændelse af et stof sker altså ved at det pågældende stof opvarmes til antændelsestemperaturen, hvor det så bryder i brand. Et eksempel kunne være at man tog et stykke avispapir og lagde det i en ovn. Ovnens termostat indstilles på 185 C. Når ovnen har nået denne temperatur vil avispapiret bryde i brand. Det skal dog anbefales ikke at lave dette forsøg derhjemme. Antændelsestemperaturerne er vidt forskellige fra stof til stof. F.eks. er antændelsestemperaturen for benzin 500 C og for dieselolie 250 C. Dette betyder ikke, at dieselolie er mere brandfarligt end benzin. Brandfarligheden afgøres som tidligere nævne af flammepunktet. At antændelsestemperaturen for benzin er meget højere end for dieselolie betyder ikke, at benzinen er særlig svær at antænde idet de fleste antændelseskilder er meget varmere. Et eksempel på dette er flammen fra en tændstik der som regel er gul, hvilket indikerer, at flammen er ca C varm. 3.6 Selvantændelse: Den laveste temperatur hvorved en væske afgiver antændelige dampe. Den temperatur hvortil et stof skal opvarmes for at bryde i brand i atmosfærisk luft. I specielle tilfælde kan der opstå en selvantændelse. Det kan f.eks. ske med fugtigt hø, kul eller fernismættede klude. I den biologiske nedbrydningsproces (iltning) der foregår i sådanne stoffer vil processen i sig selv danne varme. Hvis varmen ikke kan komme væk vil den ophobes og vil forøge iltningen yderligere. Dette danner igen mere varme, som yderligere fremskynder iltningsprocessen. Når temperaturen når antændelsestemperaturen for det pågældende stof bryder det i brand. Dette kaldes selvantændelse. 12

14 3.6 Klasseinddeling af brandfarlige væsker 2 liter TOM VAND BENZIN BENZIN DIESEL!!!!!! En brandfarlig væske er en væske med et flammepunkt under C. Brandfarlige væsker indeles i tre klasser (klasse I, II og III) med hver to underklasser (klasse 1 og 2). Altid huske aldrig glemme Væsker HOVEDKLASSER UNDERKLASSER (1 / 2) EKSEMPLER KL I " 21 o C IKKE BLANDBAR/BLANDBAR BENZIN -24 / SPRIT 12 KL II 21 O C " 55 O C IKKE BLANDBAR/BLANDBAR PETROLEUM 40 / SPIRITUS 26 KLIII 55 O C " 100 O C IKKE BLANDBAR/BLANDBAR DIESEL 65 / VIN 80 13

15 4.0 Slukningsteknik Indirekte slukning Vand overgår til damp Køling af røggasser (Offensiv slukning) Pensling Direkte slukning Brandmandens ABC 4.1 Indirekte slukning Udnytter vandets kvælende virkning. Kræver et lukket rum og høj temperatur. Teknik: Let spredt stråle, 5 sekunder Stop og vurder i 10 sekunder. Eventuelt endnu 5 sekunder. 4.2 Køling af røggasser Bekæmpelse eller hindring af overtændinger. Udnytter vandets kølende virkning. Max. dråbestørrelse 0,3 mm. Teknik: Temperatur kontrol. Pulsationer i 45º vinkel. Evt. pulsationer i vandret plan. 4.3 Pensling Nedsættelse eller stopning af gasproduktion fra vægge og andre opvarmede overflader. Udnytter vandets kølende virkning Teknik: Vægge og andre opvarmede overflader holdes kontant våde. Dog må der ikke anvendes så store vandmængder at det kan forårsage unødig vandskade. 4.4 Direkte slukning Brandmandens ABC Brand i faste stoffer. Udnytter vandets kølende effekt. Kan medføre stor vandskade. 14

16 4.4.1 Brandmandens ABC A: Ilden opsøges og stråleføreren trænger så langt frem mod brandstedet, som det er muligt og forsvarligt B: Strålen rettes direkte mod det brændende materiale, ikke mod flammer og røg C: Strålerøret bevæges til stadighed for at sikre, at vandet rammer hele den brændende overflade. Herved sikres tillige det omkringliggende materiale mod antændelse D: Vandafgivelsen afbrydes med passende mellemrum, for at slukningsresultatet kan bedømmes E: Ved brand med større udstrækning angribes først det nærmeste punkt, hvorefter slukningen udføres fremefter. Ved større udstrækning i højden angribes nedefra og opefter. F: Så vidt det er muligt, angribes med overlegen stråle i kortest mulig tid 15

17 5.0 udlægninger 5.1 HT-udlægning: Eksempel på befaling: Situation: Opgave: Udførelse: Jeg: Det brænder i bygningen dér. Der er 2 klasse 1 personer i bygningen. Vi skal eftersøge personerne og slukke branden. Vi laver en HT-udlægning. 1 er og 2 er med HT-rør gennem døren dér til afsøgning og slukning. Jeg er ved adgangsvejen Fra sprøjten højtryksslangen ud MP ASP Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte Giver ordre, anviser slangevej og begiver sig til angrebsstedet Nr. 1 S O S Udlægger og betjener angrebsslange Nr. 2 Nr. 3 Udlægger slangen, medvirker evt. ved ophaling og fremføring Hjælper med slangeudlægning, melder sig til holdlederen Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange hvis nødvendigt, derefter melder sig ved pumpen MP Betjener pumpen, trækker slange af vinden, giver evt. signal om udlægning af fødeslange til nr. 4 Bemærk: Nr. 4 fremtager først B B B hvis der gives signal fra MP eller HL om udlægning af fødeslange 16

18 5.2 BC-udlægning: Eksempel på befaling: Situation: Opgave: Udførelse: Jeg: Det brænder i bygningen dér. Der er 2 klasse 1 personer i bygningen. Vi skal eftersøge personerne og slukke branden. Vi laver en BC-udlægning. 1 er og 2 er med C-rør gennem døren dér til afsøgning og slukning. Jeg er ved adgangsvejen Fra sprøjten BC-slangen ud 3 HL MP ASP Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte, forgrener Giver ordre, anviser slangevej, betjener forgrener (afgrener) Nr. 1 S O S, C-slange Betjener angrebsslange Nr. 2 C-slange Udlægger C-slange fra forgrener til angrebssted, medvirker evt. ved ophaling, hjælper 1 er med slangens videre fremføring Nr. 3 B-slange Udlægger B-slange fra ASP til forgrener, går til holdlederen Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange, går til pumpen MP Betjener pumpen, gør klar til fødeslangeudlægning 17

19 5.3 Skum-udlægning: Eksempel på befaling: Situation: Opgave: Udførelse: Jeg: Det brænder i 2000 liter udstrømmet benzin. Vi skal slukke branden. Vi laver en skum-udlægning. 1 er og 2 er med LM 2-75 skum-rør til slukning dér. Jeg er ved 1 er og 2 er Fra sprøjten skum-slangen ud! 3 Z 2/ MP ASP Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte Giver ordre, anviser slangevej Nr. 1 S O S (skumrør), C- Betjener angrebsslange eller B-slange Nr. 2 C- eller B-slange Udlægger C- eller B-slange fra tilblander til angrebssted, hjælper 1 er med slangens videre fremføring Nr. 3 C- eller B-slange Skumtilblander Udlægger C- eller B-slange fra ASP til tilblander, udlægger og betjener tilblanderen Skumsugeslange Skumvæske Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange, hjælper nr. 3 med transport af skumvæske MP Betjener pumpen, gør klar til fødeslangeudlægning 18

20 5.4 Stigrørs-udlægning: Befaling: Fra stigrøret C-slangen ud HL MP ASP 3 3 Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte Giver ordre, anviser slangevej, betjener stigrørsventil Nr. 1 S O S, C-slange Betjener angrebsslange Nr. 2 C-slange, slangenøgler Udlægger C-slange fra stigrørsventil til angrebssted, hjælper 1 er med slangens videre fremføring. Nr. 3 B-slange, stigrørsstykke, slangenøgler Udlægger B-slange fra ASP til stigrørsstykke og fra stigrørsstykke til ASP. Efterser at alle stigrørsventiler er lukket Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange MP Betjener pumpen, gør klar til fødeslangeudlægning 19

21 5.5 Udlægning fra 2. udløb: Befaling: Fra forgrenerens 2. udløb - C-slangen ud HL 2 1 MP ASP 4 3 Person Medbringer Udfører Nr. 3 S O S, C-slange Betjener angrebsslange Nr. 4 C-slange Udlægger C-slange fra forgrener til angrebssted, medvirker evt. ved ophaling 20

22 5.6 Slangegruppe-udlægning 3 4 PUMPE 2 HL 1 SLGRP CHF Betegnelse Funktion Opgaver HL Styrer udlægning fra siden Går bag slangegruppe i chaufførsiden, således at der er kontakt med både CHF, 1 er og 2 er. 1 er Hjælper på ladet Står på ladet imellem slangerne. Observerer slangernes vandren af køretøjet og meddeler til HL ved evt fejl. 2 er Hjælper ved ladet Løber efter slangegruppen, retter slangen ind til siden, lægger slangebroer efter behov. 3 er Selvstændig ved pumpen Bliver sat af ved vandstedet og sørger for oprettelse af vandforsyning. 4 er Hjælper ved pumpen Hjælper 3 er med oprettelsen af vandforsyning. Kontrollerer efterfølgende koblinger og slanger langs hele slangevejen. CHF Kører slangegruppen Kører efter HL anvisninger. Holder en stabil fart Materiel ved pumpe (Efter behov) Eksempelvis: Betegnelse 1 pumpe. 1 sugekurv indh. Sugehoved, ventilline, sugeline. 2 sugeslanger. 2 jerry-cans. 1 taske indh. Waders og busseronner. 1 lygte. 1 værktøjsmappe. 1 radio 1 spade. 1 skovl. 2 Slangebindinger 2 A-kurve til udskiftning af slanger ved slangesprængning 21

23 6.0 Brandforløb og overtænding 6.1 Definition på en overtænding: Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum 6.2 Antændelsesområdet: Normale røggasser fra bygningsdele, indbo m.m. 100% luft 0% gas NA IB ØA 0% luft 100% gas Intensitet Blandingsforhold for mager mager fed for fed NA = Nedre antændelsesgrænse, ligger over 50% IB = Ideelblanding ØA = Øvre antændelsesgrænse ligger ved 80-95% 6.3 Brand i røggasser: OBS: Øvre antændelsesgrænse afhænger af iltindholdet i luften Brand i røggasser tager udgangspunkt i brandtrekanten: Brandbart materiale: Ilt: Temperatur: Brandbare gasser dannes ved opvarmning af faste stoffer så som træ (fibrøse stoffer), plast, tekstiler m.v. (Indbo) Ilt i form af alm. atmosfærisk luft skal være tilstede i forhold til koncentrationen af røggasser og befinde sig indenfor øvre og nedre antændelsesgrænse. Antændelsestemperaturen for alm. røggasser ligger mellem o C 22

24 6.4 Brandens forløb: Initialbrand Undertryk i brandrummet Branden tiltager Trykket falder, O-planet stiger, lufttilførelsen øges Øvre antændelsesgrænse nås pga større lufttilførsel Fed overtænding Øvre antændelsesgrænse nås, flammerne slukkes 6.5 Typer af overtændinger: 1. Mager overtænding: (Åben tændkilde) Varme gasser stiger mod loftet Omgivelserne afgiver brandbare gasser Mager overtænding nedre antændelsesgrænse nås Temperaturen stiger, afgasning øges Initialbranden opvarmer det omliggende materiale som afgiver brandbare gasser, lige når NA nås, vil der kunne observeres flakken i initialbranden, hvor efter den magre overtænding finder sted. Trykket vil stige med ca. 0,1 bar. Intensitet Tænding sker her! Blandingsforhold mager Ideel Fed 23

25 2. Fed overtænding: (Røggasser under antændelsestemperaturen) Røgdykkerne trækker frem mod en initial brand i et hus, koncentrationen af røggasserne er over ØA, røggasserne er kolde, det vil sige under antændelsestemperaturen. Røgdykkerne bringer luft med frem til den ulmede initialbrand, der flammer op og antænder røggasserne. Lige før tændingen sker, vil initial branden begynde at flamme op, trykket stiger til 0,2 bars overtryk. Intensitet Tændingen sker her! Blandingsforhold mager Ideel Fed 3. Fed varm overtænding: (Røggasser over antændelsestemperaturen) Temperatur er over antændelses temperaturen, blandingen er over ØA. Antændelse sker så snart de varme røggasser bliver blandet op med luften. Antændelse kan ske ved at røgdykkere åbner en dør, eller ved at et vindue bliver slået ud, antændelsen sker med det samme. Antændelsen sker udefra og ind. Intensitet Blandingsforhold Tændingen sker her! mager Ideel Fed 24

26 4. Forsinket overtænding: (Mager, ideel, fed) 1. hold er sendt ind for at sikre en brandsektionering, imens 2. hold trækker ind for at bekæmpe branden. 2. Hold starter en fed varm overtænding i det lille rum, en stikflamme slår ud i det tilstødene rum hvor der er en mager, ideel eller fed blanding p.g.a. indsivende røggasser. Trykket vil stige med op til 8 bar! Intensitet Tændingen sker? Blandingsforhold mager Ideel Fed 6.6 Tegn på overtænding: ISL og HL observationer Røgdykkerens observationer Normale eller energirige materialer? Hvor længe har det brændt? Har der været mager overtænding? Er der en fed røggas blanding? Skal der ventileres? Mørke grå/sorte røggasser. Røggasserne bliver mørkere. 0-planet synker. Lydfænomener. Mørkerøde flammer. Opblussen af initialbranden. 25

27 6.7 Køling af røggasser Anvendelse: Bekæmpelse af brand i røggasser ved rumbrand i et mere eller mindre lukket rum. Køling af røggasser for at forhindre eller mindske overtænding og risikoen for røggaseksplosion. Hindre eller begrænse afgasning af brandbare gasser fra faste stoffer. Virkningsmåde: Små vanddråber, max. 0,3 mm, placeres i røggasserne, ved at lave korte pulsationer op i røggasserne. Ved en koldzone effekt slukkes flammerne, dernæst fordamper vandråberne i røggassen og køler derved røggasserne. Fysik: Virkningsgrad: Koldzone effekten: En kold genstand der indføres i en flamme, danner en ca. 1 mm zone omkring sig hvor flammen ikke kan brænde. Slukkespor: Hvis vanddråber af en tilstrækkelig lille vægt og diameter, max 0,3 mm anbringes i flammen, slukker denne på grund af koldzone effekten. Virkningsgraden kan sættes til 100%, ved rigtig anvendelse af slukningsteknikken. Røggasser uden flammer: Slukningsteknik: Kontroller røggastemperaturen med en hurtig lodret pulsation mod loftet. (max. 1 sek.) Fordamper vandet er røggastemperaturen over 100ºC. Sænk røggastemperaturen ved at lave pulsationer i en ca. 45º vinkel, evt. efterfulgt af pulsationer i vandret plan. Overtænding: Sluk flammerne og sænk røggastemperaturen, ved at lave pulsationer i en ca. 45º vinkel, efterfulgt af pulsationer i vandret plan. 26

28 Pulsationsslukning 45 o vinkel: Pulsationsslukningen virkning: Vanddråberne når op i de varme røggasser, koldzone effekten slukker e.v.t. flammer, og ved fordampning bruger de så meget energi at temperaturen i røggasserne falder. Når temperaturen falder trækker røggasserne sig sammen og nulplanet hæves. Røggassernes sammentrækning og 0-planets stigning, bevirker at der kommer undertryk i rummet. Pulsationsslukning i vandret plan: (ekstra foranstaltning) På grund af undertrykket bliver vanddråberne båret længere frem i røggasserne - eventuelt helt frem til initial branden. Yderligere udnyttes vacuumet i vandret plan til at opsuge vanddråber hvorved røggasserne nedkøles. Pulsationsslukning kan også udnyttes ved brandens luftindtag - brandens undertryksside. Fordele: Mindskelse af faren for overtænding. Hævelse af 0-planet. Skaber ikke dampvarme. Kan bruges til beskyttelse af mandskab Fører ikke røg ud til tilstødende lokaler derved mindskes røg og korrosions skader. Mulighed for at bremse begyndende overtænding. Ulemper: Sammentrækningen i røggasserne skaber undertryk i brandrummet, og trækker derved luft ind. Stiller store krav til strålerør. Strålerør: Max. dråbe størrelse på 0,3 mm. Vandydelse p min 100 l/min samt mulighed for variabel vandydelse og variabelt strålebillede Mulighed for at rense strålerøret FLUSH. Pensling: Mindskelse eller hindring af afgasning fra vægge og lofter mm. Anvendelse: Påførelse af moderate mængder vand, således at overfladen på materialet er våd. Herved bremses/hindres afgasning ved opvarmning. Anvendes som supplement til den offensive bekæmpelse af røggasserne. 27

29 7.0 Arbejdet på brandstedet før, under og efter 7.1 Røgdykkerens påklædning: Hjelm, brandhætte, røgdykkerapparat, branddragt, heldækkende underbeklædning (T1, RETA, FUT eller Isoli), handsker, to par sokker, støvler, indsatsbælte. Evt lygte, radio, kiler, døråbner m.v. 7.2 Krav til en røgdykker: God fysisk form. Ikke påvirket af alkohol eller andre stoffer. Ikke syg eller på anden måde fysisk eller psykisk svækket. Må ikke lide af klaustrofobi. 7.3 Under fremkørsel: RD Iklæder sig som udgangspunkt røgdykkerapparat. Kun indholdskontrol (tæthed og fløjte er lavet). 1,2,3, 4 og MP bliver i bilen ved ankomsten til indsatsstedet til HL siger sid af. Hvorvidt luft anlægges med det samme bestemmes af HL. For at mindske luftforbruget bør man skynde sig langsomt under udlægningen. 7.4 Røgdykkerteknik / -taktik Grundlæggende regler: Altid minimum to og to, af sikkerhedsmæssige årsager. 1 eren har kommandoen og er forrest ved strålerøret. De to RD bør altid kunne røre hinanden. 1 eren bør altid have rigtigt fat i strålerøret. Hvis der er røg bør fremrykning foregå på knæ, søgende fremad med det ene ben og følende langs væg med oversiden af hånden. Hvis en vil ud går begge ud. Når fløjten lyder påbegynder holdet tilbagetrækningen. Opgaven: Afsøgning, personredning og slukning Før indtrængning, 1 erens ansvar: Rigelig slange. Afprøvet strålerør. funktion og tryk. Indstillet strålebilledet. 28

30 7.4.3 Iagttagelser inden indtrængning: De 5 sikre tegn på sammenstyrtningsfare Bygningens funktion og indretning Fabrik, beboelse, kontor m.v. Sektioneringer, skillevægge, ind og udgange, flugtveje etc. Særlige farer Trykflasker, elektricitet, radioaktivitet, farlige stoffer. Skakter, lemme m.v. Tid på døgnet. Bygningen størrelse antal etager, længde højde m.v. Brandens placering. Vindretningen Ventilation. Placering af eventuelt savnede Åbning af døre: Stærk bortbrænding af træværk. Udvidelse af ståldele. Revner i murværk. Afskalning af dæklag på jernbeton. Forskydning af jernbeton elementer. 1 eren placerer sig således at han kan dække hele døråbningen med sit strålebillede. Sender 2 eren frem. 2 er frem og åbne døren 2 eren kan evt. tage handsken af og føle mellem karmen og døren. Varme, sug/tryk. 2 eren placerer sig således, at han er bedst beskyttet mod en eventuel stikflamme. Dækket af væg Eller med skulder og lår mod dør. Når 2 eren er klar åbner han døren på signal fra 1 eren. Efter åbning bliver 2 eren siddende til 1 eren kalder ham tilbage. Når 2 eren er på plads bag 1éren trækker holdet ind. 29

31 7.4.5 Fremrykning: Hvis røg - ned på knæ. God sigtbarhed (under nulplanet). Lavere temperatur. Mulighed for at opdage huller i gulvet. Mindre overflade ved røggaseksplosion. Ingen røg - gående let oprejst Hurtigere. Vægten på bagerste ben. Huller. ligger sig på maven, og sænker sig ned med benene først. Trapper Gå i siden af trinnet. Lejdere (på skibe m.v.) Kun en på stigen ad gangen. 1 er sikrer mens 2 er går ned, når 2 eren er nede lempes slangen ned og 2 eren sikrer 1 eren Afsøgning efter personer, trykflasker m.v.: Sluk kun ild hvis den er til fare. Bør følge en ledelinie Fx. en væg. Brug bagsiden af hånden. Afdæk størst mulige areal, ved at gå ved siden af hinanden. Afsøg grundigt Under stole og borde, på og under senge, i skabe o.s.v. Afsøg et rum færdigt af gangen. Fortæl alle observationer til makkeren. Ild, døre, vinduer, råb m.v. Arbejd systematisk. 30

32 7.4.7 Systematisk afsøgning af mindre rum: Afsøg højre eller venstre rundt langs væggen. Noter eventuelle døre til andre rum. Efterfølgende afsøges diagonalt Hvis afsøgningen ikke giver noget resultat - gå videre til næste rum Diagonal afsøgning: Systematisk af søgning af større rum: Afsøg fra side til side Noter eventuelle døre til andre rum Personredning: ISL og HL indhenter oplysninger om indespærredes placering, bygningens opbygning, særlige farer m.v. Det er vigtigt at søge under senge og borde, i skabe m.v. da børn ofte vil gemme sig her. 2 eren bringer personen ud mens 1 eren sikrer. Der benyttes håndledsgreb. Hurtig udtrækning Fjernelse af trykflasker: Altid C-slange ved trykflasker eller mistanke derom. Køl fra dækning hvis der er trykflasker. Sluk ikke flammer fra sikkerhedsventil. Pas på ikke at vælte flasken. 31

33 2 eren sendes frem til flasken. (evt. mærker på flasken med handske - afhængig af omgivelserne) Kold - fjern den. Varm - mere køling. Varm på en side - vend den. Trykflasker med inaktive gasser (gammel betegnelse komprimerede ubrandbare) Køle - fjerne. Trykflasker med oxiderende, brandfarlige eller giftige gasser (komprimerede brandbare) Køle - lukke - fjerne. Trykflasker med acetylen Køle - lukke - fjerne - tømme. 7.5 Ventilation under røgdykning: Primært i læsiden øverst i taget (overtryk) og en lavt placeret åbning til undertryk (døre mm.) - skorstenseffekt Sekundært i læsiden på bygningen gennem vinduer. 2 eren åbner vinduet på ordre fra 1 eren. Åbn evt. vinduer, døre m.v. i vindsiden for at udligne undertryk. Evt. spredt stråle ud gennem øverste 2/3 del af vinduet for at skabe en trykkende/sugende effekt. Hvis der samtidig er trykudlignet i vindsiden skal den spredte stråle fylde hele vinduet. 7.6 Formålet med ventilation: Forhindre røggaseksplosion. Fjerne røgfaren for eventuelt indespærrede. Forøge sigtbarheden og lette indtrængningen på brandstedet. Begrænse brandens udbredelse. Forhindre korrosionsskader 8.0 Slukningsarbejdet på brandstedet Vand som slukningsmiddel fordele og ulemper: Fordele: Kemisk neutralt Stor kølende virkning bliver til 1680 liter damp Nemt at transportere Er billigt Findes mange steder Stor kastelængde 32

34 Ulemper: Kan fryse Er elektrisk ledende Visse stoffer reagere spontant ved kontakt, eks. fosfor Kornstoffer o.a. lignende stoffer forøger rumfang væsentligt i forb. med vand Generelt brug af vand: Sluk kun når det er nødvendigt - tænk på indsatsmiljøet og vandskade. Fortæl altid 2 eren hvad du vil og hvornår du bruger vand. Afvent at 2 eren giver signal til at han er klar. Brug aldrig vand når man sidder i en døråbning. Brug den rigtige slukningsteknik. 8.1 Slukningsarbejdet valg af slukningsteknik: (se også slukningsteknik) Hvad brænder? Faste stoffer, røggasser, væsker m.v. Hvordan er rummet? Lukket / åbent. Hvor varmt er der? Beslutning: Direkte slukning brandmandens ABC Indirekte slukning Køling af røggasser Ny vurdering efter den indledende slukning. Hvad er det nu der brænder o.s.v. 33

35 9.0 Røgdykkere i Beredskabsstyrelsen 9.1 Luftens sammensætning Tabel over indåndings- og udåndingsluftens sammensætning: (tallene er cirka værdier) Indåndingsluft Udåndingsluft Nitrogen (N 2 ) 78 % 78 % Oxygen (O 2 ) 21 % 17 % Carbondioxid (CO 2 ) + andet 1% 5 % Vanddamp 20 g/m3 40 g/m3 Det skadelige rum på er person er det rumfang som findes i mund, næse, svælg og luftrør med forgrener. Det skadelige rum på en røgdykker bliver større pga. af masken. Dette minimeres dog pga. nosecuppen. Dvs. det skadelig rum for en RD bliver kun større med den mængde luft der kan være i nosecuppen 9.2 Luftforbrug (med apparat) Ved hvile - 10 l/min Ved let arbejde - 30 l/min Ved hårdt arbejde - 60 l/min Ved normalt arbejde: - 40 l/min (vejledende) 9.3 Åndedrætsgifte Carbonmonoxid, CO Carbondioxid CO 2 Symptomer Rød i ansigt, hovedpine, svimmelhed, åndedrætsbesvær. Evt bevidstløshed og død. død. Førstehjælp Frisk luft, ro, varme. Evt trinvis førstehjælp til bevidstløse + læge. Gråbleg, åndenød, hovedpine, kvælning. Evt bevidstløshed og Frisk luft, ro. Evt varme og trinvis førstehjælp til bevidstløse. Åndedrætsgiften, nitrogen N 2, kan især indtræde ved brug af kredsløbsapparater. Røgdykkeren føler sig ualmindeligt veloplagt og i let løftet stemning. Men O 2 manglen, bevirker svigtende dømmekraft og nedsat reaktionsevne. Evt bevidstløshed og død. Førstehjælp er den samme som ved CO. 9.4 Røgdykkeren Påklædning - Undermundering (såsom FUT tøj), brandstøvler, branddragt (M95), brandhandsker, RD-hætte, hjelm og røgdykkerapparat med maske. Taktik - Et hold bestående af 2 mand. Anlæg luft så sent som muligt. Se på bygningen inden indtrængning adgangsveje, flugtveje og sammenstyrtningsfare Afprøve strålerør. 2 er frem og åbne døren. Afsøgning venstre eller højre om ved siden af hinanden evt. diagonalt. Afsøg i Zig-Zag hvis ovenstående metoder ikke er tilstrækkelige pga. lokalets størrelse. Husk brug lyset fra ilden (hvis det er muligt) Holdet trækker kun ud hvis en af advarselsfløjterne lyder, hvis der er sammenstyrtnings fare eller hvis de bliver befalet til det. 34

36 Ventilation efter behov Hindre røggaseksplosion, hindre brandspredning, hindre korrosionsskader, forbedre indeklima til evt indespærret og øge sigtbarheden for RD. 9.5 Trykluftapparat PA 80 eller PA Kontrol Visuel: Flasketilslutningen på reduktionsventilen efterses for grater og O-ring. Seler og rygskjold kontrolleres for brud, slidtage m.v. Skulderremmenes spænder afprøves, samtidig rettes evt. snoninger af remmene. Flasken monteres med rygskjold og flaske i lodret position. Tryk: Kontroller at lungeautomaten er lukket Flaskeventilen åbnes, og flasketrykket kontrolleres på manometeret (300 bar, min. 270 bar, max. 330 bar) Tæthed: Flaskeventilen lukkes, apparatet henstår med tryk i ét minut, hvorefter flaskeventilen åbnes samtidig med at manometeret betragtes, viseren må bevæge sig 10 bar Tilbagetrækningsfløjte: Håndfladen anbringes tætsluttende for lungeautomatens indåndingsstuds, og åbnes Ved at lette håndfladens pres mod indåndingsstudsen lukkes trykket langsomt af apparatet og det kontrolleres at advarselsfløjten træder i funktion ved ca. 55 bar. Fløjten skal lyde til manometerviseren viser 0. Kontrol af masken: Maskens remme efterses for alvorlige brud ved at trække i remmene. Samtlige spænder afprøves. Indermaskens indåndingsventiler efterses. Udåndingsventilen og dennes fjederbelastning efterses og afprøves. Panoramaglasset efterses for brud og urenheder m.v. Maskens tæthed kontrolleres ved at tage masken, med lungeautomat, på hovedet og foretage en kraftig indånding. Herved vil utætheder ved masken afsløre sig. (masketæthedsprøven udføres med lukket flaskeventil og trykløst apparat.) Overtryk i masken kontrolleres med åbent apparat og lungeautomat, ved at føre et par fingre ind under masken og gøre den utæt. Luft skal strømme ud Data for Dräger PA 80/PA 94: Mellemtryk 6 bar Overtryk i masken ca 3,5 mbar Udåndingsmodstand 4-5 mbar 35

37 Vægt: Ca. 15 kg komplet for en PA 80 med stålflaske og ca. 7 kg for PA 94 med kombositflaske. Flaske: Trykprøves til 450 bar med vandtryk Vægt 10,8 kg Er farvet gul af sikkerhedsmæssige lettere synlig 10.0 Frigørelsesteknik / -taktik Da tidsfaktoren ved frigørelsesarbejdet er vigtig, er det umiddelbart en fordel, at der foreligger en fast fremgangsmåde, som i forvejen er indøvet. Udgangspunktet for fremgangsmåden er en udrykning bestående af HL + 5. Der er dog også taget højde for en udrykning bestående af HL + 7. Systematikken i fremgangsmåden vil i nogen udstrækning kunne sammenlignes med de faste punkter, som vi kender fra brandtjenesten, eksempelvis indsatslederens situationsbedømmelse og en standardudlægning med faste opgaver til hver enkelt mand. Denne fremgangsmåde er en fordel, fremfor at hver enkelt mand fra autosprøjten gør hvad han finder fornuftigt. Samme resultat vil kunne opnås, hvis man sætter redningsarbejdet med frigørelse af fastklemte ind i faste rammer. Hvis proceduren er kendt for alle, kan der opnås et effektivt samarbejde på skadestedet med hurtig og sikker redning af tilskadekomne. De procedurer, der er beskrevet nedenfor, skal betragtes som mulige metoder og ikke som gældende retningslinier. Det er vigtigt at skabe overblik over situationen så hurtigt som muligt. Dette opnås ved en synlig opdeling af skadestedet og ved i forvejen at fordele nogle faste opgaver til mandskabet. Indre afspærring 10 m Arbejdsområde 5 m 36

38 Vigtigt for sikkerheden er en afspærring. Derfor skal der oprettes en synlig, indre afspærring i ca. 10 m afstand. Kun det mandskab, der har en opgave i redningsarbejdet, må opholde sig inden for den indre afspærring. Inden for den indre afspærring etableres et usynligt arbejdsområde i 2-3. afstand fra skaden. Formålet med arbejdsområdet er, at der hele tiden er plads til redningsarbejdet. Der oprettes tre depoter inden for den indre afspærring: et materieldepot, et mandskabsdepot og et affalds depot. Politi 10 m 5 m Affald Mandskab Ekstra Materiel mandskab ASP Når disse områder er oprettet, er det nemmere at bevare overblikket over og arbejde sikkert i området Opgaver for holdleder + mandskab: Holdleder: Giver befaling om afspærring og depoter. 1+2: Værktøjsbetjenere: Påbegynder indledende frigørelse stabiliserer køretøjer, skaber adgang for førstehjælper og skaber plads for behandling og medvirker ved endelig frigørelse af den tilskadekomne efter nærmere ordre. 3: Førstehjælper: Yder livreddende førstehjælp, indtil mere kvalificeret hjælp overtager. Hjælper evt. ved optagning af den tilskadekomne. 37

39 4: Sikkerhedsmand: Opsætter afspærring. Sørger for fortsat sikkerhed på skadestedet, såsom at afbryde strøm, standse evt. brændstoflækage og kontrol af stabilisering af skaden. Desuden afdækker han skarpe kanter efter klip og sørger for afskærmning af den tilskadekomne, imens der arbejdes med frigørelsen. MP: Betjener pumper. Udlægger værktøjsdepot. Hvis der møder Hl + 5 udlægger MP sikringsslange. I øvrigt fungerer MP som en ekstra hånd. Evt.: Et evt. ekstra hold udlægger og betjener sikringsslange. Medvirker endvidere ved opretholdelse af afspærring samt ved bære afklip til affaldsdepot. Kun de ovennævnte personer + ambulancepersonale må opholde sig inden for den indre afspærring. Øvrigt personel skal holdes udenfor indre afspærring! 10.2 De to overordnede regler for frigørelsesarbejdet: 1. Flyt ikke den tilskadekomne før denne er stabiliseret. 2. Fjern bilen fra den tilskadekomne og ikke den tilskadekomne fra bilen Faseinddeling ved frigørelse Overblik, sikring af skadested Holdleder: Går en tur rundt om skadestedet og vurderer faremomenter i forhold til: 1. Eget mandskab 2. Øvrige personer 3. Tilskadekomne Udpeger derefter depoter og indre afspærring 1 + 2: Stabiliserer køretøj efter HL s ordre. (Værktøjsbetjenere) Skaffer adgang til batteri 3: Visuel kontrol af tilskadekomne (førstehjælper) d 4: Går med HL rundt om skadestedet og vurderer ydre faremomenter. (sikkerhedsmand) Opsætter indre afspærring efter HL s ordre. Afmonterer batteripoler MP: etc. Ekstra: Udlægger materieldepot, hydraulisk værktøj, afskærmning og afdækning Udlægger evt. sikringsslange. Udlægger og betjener sikringsslange. 38

40 Skab adgang Holdleder: Vurderer hurtigste adgang til tilskadekomne, og giver ordre til 1 er og 2 er : Skaber adgang for førstehjælper. (Værktøjsbetjenere) Afhængig af vejrsituationen fjernes ruderne 3: Yder livreddende førstehjælp til tilskadekomne (førstehjælper) d 4: Sørger for afskærmning af førstehjælper og tilskadekomne under arbejde (sikkerhedsmand) med ruderne. Rydder arbejdsområdet for glasstykker. MP: Ekstra: Betjener pumper, evt sikringsslange. Betjener sikringsslange Skab plads Holdleder: I samarbejde med behandlerne, vurderer HL mulighederne for at skabe plads til behandling af tilskadekomne : Betjener værktøj. (Værktøjsbetjenere) Skaber den nødvendige plads, efter HL s ordre. 3: Yder førstehjælp. (førstehjælper) d 4: Afdækker skarpe kanter efter klip (sikkerhedsmand) Overvåger stabilisering af køretøjet. MP: Ekstra: Betjener pumper, evt sikringsslange. Hjælper evt. med at bære afklip til affaldsdepot. Betjener sikringsslange. Hjælper med at bære afklip til affaldsdepot. Opretholder afspærring Endelig frigørelse Holdleder: Efter anvisning fra behandlerne, giver HL ordre om frigørelsesmetode : Betjener værktøj. (Værktøjsbetjenere) Frigør tilskadekomne, efter HL s ordre. 3: Hjælper behandlerne. (førstehjælper) Afskærmning af behandlere og tilskadekomne. 39

41 4: Afdækker skarpe kanter. (sikkerhedsmand) Hjælper med at bære afklip til affaldsdepot. Overvåger stabilisering af køretøjet. Afskærmning ved klip. MP: Ekstra: Betjener pumper, evt sikringsslange. Hjælper med at bære afklip til affaldsdepot. Betjener sikringsslange. Hjælper 4 er med at bære afklip til affaldsdepot. Opretholder afspærring. 40

42 11.0 Motordrevet kædesav Den motordrevne kædesav er beregnet til brug indenfor rednings- og rydningstjenesten, til gennemsavning af gulve, trævægge m.v. Endvidere er den anvendelig til savearbejde ved tilskæring af tømmer, træfældningsopgaver m.v. Motorkædesaven har en brændstoftank på 0,7 liter, hvilket giver en arbejdstid på ca. 1 time. Motoren er 2-takts, og kører på 4% olietilblandet benzin. Der anvendes kædesavsolie, til løbende smøring af kæden under arbejdet. Tanken rummer 0,3 liter, hvilket giver en arbejdstid på ca. 1 time Klargøring: Inden arbejdet begynder skal man sikre sig at: Savkæden er i orden. Undersøg tænderne på kæden, er kæden hel, er kæden olieret. Savkædens stramhed. Kæden skal være så stram at den ikke hænger, men den skal samtidig ikke være strammere end at den let kan drejes med hånden. Sværdet er fastspændt og lige. Kædehjulet er smurt. Hjulet smøres med fedtsprøjten gennem hullerne ved kædehjulet, til fedtet kommer til syne ved hjulets tænder. Der er kædesavsolie i beholderen. Der er brændstof i brændstofstanken. Centrifugalkoblingen virker. Kæden må ikke køre, når saven går i tomgang. Kædebremsen virker. Kædebremsen skal standse kæden øjeblikkelig, når håndtaget udløses. Kæden smøres. Dette gøres ved at holde spidsen af sværdet på den kørende sav mod en lys baggrund. Kommer der synlige oliespor, fungerer kæden tilfredsstillende Start: Start aldrig saven indendørs. Chokeren trækkes ud. Sikkerhedsspærre, gashåndtag og ½-gas knappen trykkes ind. Placer saven på et fast underlag, kæden må ikke kunne gribe fat i noget. Træk evt kædebremsen tilbage. Anbring fod på pladen ved bagerste håndtag, en hånd på forreste håndtag. Stopkontakt sættes på drift. Træk kraftigt i starteren. Undgå at trække den ud i yderstillingen, og før langsomt starteren tilbage. Ved første tænding (normalt ved 3-4 ryk), trykkes chokeren ind. Giv let gas i ca. 30 sek. for at varme motoren op. Kæden må ikke køre rundt i tomgang. Afprøv kædebremsen. Kontroller smøring. 41

43 11.4 Drift: Sæt barkstød mod det der skal skæres. Giv fuld gas, og begynd savning. Brug barkstød som omdrejningspunkt. Reguler motorhastigheden gennem trykket på saven. Kontroller jævnligt kædens stramhed. Altid i stoppet tilstand. Undgå at ramme jorden med kæden. Ved standsning skal motoren køre i tomgang i kort tid, dernæst stoppes motoren på stopkontakten Sikkerhedsregler: Saven må kun anvendes af personel der har fået instruktion i savens anvendelse og pleje. Start på fast underlag, kæden må ikke kunne gribe fast i noget. Transporter kædesaven slukket. Bær saven med sværdet vendende bagud, og gerne med kædebeskytteren påsat. Sæt barkstødet mod træet inden savningen begynder. Giv altid fuld gas, inden kæden tager spån. Der må ikke ændres skæreretning under arbejdet. Sav aldrig med oversiden eller spidsen af sværdet, da saven kan slå tilbage. Hold altid saven med begge hænder. Sav aldrig fra en stige, hold saven under skulderhøjde. Kontroller savkæden efter 10 min. brug. Derefter jævnligt i forbindelse med kædesmøring. HUSK standset motor. Påfyldning af brændstof altid med standset motor. Start/anvend ikke saven i lukkede rum. Ved træfældning: Stå til siden for træets faldretning, pas på nedfaldende grene. Kontroller jævnligt at alle synlige skruer og møtrikker stadig er spændte. Anvend korrekt sikkerhedsudstyr: Hjelm, briller/visir, handsker, høreværn, skærebukser samt sikkerhedsstøvler Hjemkomst: Rens saven for olie, spåner og andet snavs. Rens luftfilteret. Kontroller kædens tilstand. Efterse om skruer, bolte og møtrikker er tilstrækkelig spændt. Påfyld benzinblanding og kædesavsolie. Smør kædehjulet. Slå kædebremsen frem, påsæt kædebeskytter. Rengør transportkassen. 42

44 12.0 Motordrevet Skæreskive Det motordrevet skæreaggregat er beregnet til brug indenfor rednings- og rydningstjenesten til gennemskæring af jernplader, rør, sten, beton m.m. Motorskæreskiven har en brændstoftank på 0,76 liter, hvilket giver en arbejdstid på 45 min. Motoren er en 2-takts og kører på 4% olieblandet benzin. Selve skæreskiven er en metal-skæreskive, men kan også bruges til sten (beton), der vil dog forekomme et større slid Klargøring: Inden arbejdet begynder skal man sikre sig at: Skæreskiven er intakt. Der må ikke være tegn på revner eller stærk slitage, såsom takker, brud og afrevne stykker. Skæreskiven passer til opgaven. Der findes skæreskiver beregnet til forskelligt materiel. Typisk er der monteret stål skiver, men kan også bruges til sten eller beton oa. lignende materialer. Skæreskiven er ordentlig fastspændt. Fastspænding kræver to stykker værktøj. Dorn og topnøgle. Dornen stikkes ind i hullet på bagsiden af dækslet, hvor den blokere for forreste remskive. Dernæst løsnes/fjernes møtrikken ved hjælp af topnøglen. Kileremmen skal være passende stram. Den må ikke være flosset, eller på andet måde defekt. Sikkerhedsskærmen placeres i passende stilling. Der er brændstof i tanken. HUSK olie blandet benzin Start: Start aldrig skæreskiven indendørs. Chokeren stilles på start. Sikkerhedsspærre og gashåndtag trykkes ind. Spærren holder gashåndtaget på ½- gas. Sæt aggregatet på jorden. Et knæ på luftfilteret, en hånd på forreste bøjle, således at skiven holdes fri af underlaget. Skjoldet kan evt. sættes lodret, hvorefter skiven er sikret mod at ramme jorden. Stopkontakten sættes i drift. Træk startsnoren ud til den tager fat, og ryk kraftigt til. Undgå at trække snoren ud i yderste stilling, før den langsomt tilbage, ved første tænding (normalt 3-4 ryk), sættes chokeren i stilling drift. Løft motorskæreskiven og giv let gas i ca. ½ minut. 43

45 12.3 Drift: Under arbejdet køres med fuld gas. Der må ikke køres med fuld gas når skiven ikke arbejder. Der må ikke ændres skæreretning under arbejdet. Sæt altid skæreskiven til emnet med fulde omdrejninger. Brug altid begge hænder. Trykket der udøves, svarer til vægten af maskinen. Der skal altså ikke trykkes. Ved standsning skal motoren køre kort tid i tomgang, hvorefter stopkontakten sættes i stilling stop Sikkerhedsregler: Motorskæreskiven må kun anvendes af personel der har fået instruktion i skivens anvendelse og pleje. Ved start skal aggregatet stå på fast underlag, skiven må ikke kunne gribe fat i noget. Fastspænding/skift af skæreskiven må kun ske med stoppet motor. Justering af kilerem må kun ske med stoppet motor. Under transport skal motoren være stoppet Bær aggregatet så skæreskiven vender skråt fremad. Giv fuld gas inden skiven sættes mod emnet. Der må ikke ændres skæreretning. Anvend ikke motorskæreskiven i lukket rum. Påfyldning af brændstof må kun ske med slukket motor. Anvend korrekt sikkerhedsudstyr; Hjelm, briller, handsker og høreværn. Ved særligt støvet arbejde, bør der anvendes støvmaske Hjemkomst: Rens aggregatet for støv, olie og andet snavs. Har skiven været anvendt til skæring i materialer der støver meget, skal luftfilteret adskilles og renses. Hovedfilteret blæses rent indefra. Reservefilteret tjekkes. Undersøg skivens tilstand. Er den defekt skal den skiftes. Undersøg om alle skruer og møtrikker er passende tilspændt. Kontrol af kilerem. Påfyld brændstof. 44

46 13.0 Tryktabsberegninger Eksempel 1: Hvor meget vand bruges i alt : 600 l/min T: Tryk ved strålerør : 40 mvs H: Højdeforskel terræn : 0 mvs T: Tryktab i B-slangerne : 3 x 1,0 = 3 mvs Tryktab i C-slangerne : 4 x 1,0 = 4 mvs Pumpens afgangstryk : 47 mvs 200 l/min 200 l/min 4C 200 l/min 3C 2C 3B 0 m Eksempel 2: Hvor meget vand bruges i alt : 800 l/min T: Tryk ved strålerør : 40 mvs H: Højdeforskel terræn : + 10 mvs T: Tryktab i B-slangerne, før : 8 x 2,0 = 16 mvs Tryktab i B-slangerne, efter : 6 x 0,5 = 3 mvs Pumpens afgangstryk : 69 mvs 400 l/min 200 l/min 6B 200 l/min 2C 2C 8B + 10m 45

47 Eksempel 3: Hvor meget vand bruges i alt : 400 l/min Tryktab efter tilblanderen T: Tryk ved skumrør : 50 mvs H: Højdeforskel terræn : 0 mvs T: Tryktab i slanger : 8 x 0,5 = 4 mvs I alt (gang med 4 og divider med 3) : ((50 + 4) x 4) / 3 = 72 mvs Tryktab før tilblanderen H: Højdeforskel terræn : 0 mvs T: Tryktab i slanger : 1 x 0,5 = 0,5 mvs I alt : 0,5 mvs Pumpens afgangstryk : ,5 = 72,5 mvs LM B Z4 1B 0 m Eksempel 4: Hvor meget vand bruges i alt : 400 l/min Tryktab efter tilblanderen T: Tryk ved skumrør : 50 mvs H: Højdeforskel terræn : 4 mvs T: Tryktab i slanger : 8 x 0,5 = 4 mvs I alt (gang med 4 og divider med 3) : ((50+4+4)x4)/3 = 77,3 mvs Tryktab før tilblanderen H: Højdeforskel terræn : 0 mvs T: Tryktab i slanger : 1 x 0,5 = 0,5 mvs I alt : 0,5 mvs Pumpens afgangstryk : 77,3 + 0,5 = 77,8 mvs LM B Z4 1B + 4 m efter tilblanderen 46

48 Eksempel 5: Hvor meget vand bruges i alt: 600 l/min 1. Pumpe 2. Pumpe Tryk ved 2. Pumpe: 10 mvs Tryk strålerør : 40 mvs Højdeforskel : 0 mvs Højdeforskel : 0 mvs Tryktab slanger : 20X 1 mvs Tryktab slanger : 3+6 mvs 1. Pumpes afgangstryk : 20+10=30 mvs 2. Pumpes afgangstryk:9+40=49 mvs 200 l/min 200 l/min 200 l/min 2C 3C 2C 6B 2. Pumpe 20B 1. Pumpe + 0 m Tryktabstabel Tryktab målt i metervandsøjle pr. 15 meter slangelængde Vandmængde i liter / minut A B C , , ,25 2, , , ,25 1, , ,50 2, ,75 3, ,00 Den fremhævede værdi er ved normal vandføringen. 47

49 14.0 Særlige farer på brandstedet. Som tidligere beskrevet udgør de særlige farer på brandstedet fire hovedgrupper: 1. Trykflasker. 2. Farlige stoffer. 3. Elektricitet. 4. Radioaktivitet. Trykflasker Elektricitet Radioaktivitet For at undgå at indsatspersonellet kommer til skade, er der nogle retningslinier for indsatserne over for de fire hovedgrupper Trykflasker: Forekomsten af trykflasker på et brandsted, medfører en risiko for det indsatte mandskab. Hovedproblemet med trykflasker er faren for sprængning, som følge af opvarmning. Som følge af opvarmning af trykflasken stiger trykket inde i flasken samtidig med at flaskens styrke aftager. Afhængig af hvilken type trykflaske der er tale om, vil en tilstrækkelig stor varmepåvirkning medføre sprængning, brist eller evt. trykaflastning ved hjælp af en sikkerhedsventil. Afhængigt af trykflaskens indhold af gas, vil udslippet medføre fare for oxygenfortrængning, oxidation, brand/eksplosion eller forgiftning. For at undgå trykflasker brister, sprænges eller udløser sikkerhedsventilen, er det vigtigt at kunne identificere trykflaskerne, og kende proceduren for at få bragt den ud i sikkerhed. Gasserne i trykflasker er enten ideelle eller ikke ideelle gasser. En ideal gas er en gas der ikke overgår til væskeform, når den kommer under tryk. Kun ved afkøling til meget lave temperaturer overgår de til væskeform. Som eksempler kan nævnes Atmosfærisk luft, ilt og kvælstof. En ikke ideal gas overgår derimod til væskeform, når de kommer under tryk. Som eksempler kan nævnes Kulsyre, chlor og ammoniak. Grundet nye regler om mærkning på trykflasker, findes der flasker, der er mærket efter både de gamle regler og de nye. 48

50 Nedenfor er de fire nye hovedgrupper og eksempler på gasser. Inaktive gasser: Helium Atmosfærisk luft Carbondioxid (kuldioxid) Nitrogen (kvælstof) Oxiderende gasser: Dinitrogenoxid (lattergas) Oxygen Brandfarlige gasser: Naturgas Propan Butan F-gas (flaskegas) Acetylen Giftige gasser: Carbonmonooxid (kulilte) Ammoniak Chlor Svovldioxid De fire hovedgrupper har hver deres farvekode på skuldrene, så man nemmere kan finde ud af hvilken type gas man har med at gøre. Inaktive gasser: Grønne skuldre Oxiderende gasser: Blå skuldre Brandfarlige gasser: Røde skuldre Giftige gasser: Gule skuldre Acetylen: Hele flasken er rødbrun. 49

51 Der er dog nogle undtagelser. F.eks. f-gas afviger fra farvekoderne. F-gas flaskerne kan forekomme i flere forskellige farvesammensætninger, de fleste er dog helt gule eller grå med grøn top. Udover f-gas er der en del andre undtagelser, som er vist på den foregående side. Ved de forskellige hovedtyper af trykflasker er der forskellige indsatser: Inaktive gasser: Køle fjerne Oxiderende, brandfarlige og giftige gasser: Køle lukke fjerne Acetylen: Køle lukke fjerne tømme 14.2 De gamle hovedgrupper er: Komprimerede ubrændbare gasser: F.eks. Atmosfærisk luft, ilt, ammoniak og chlor Komprimerede brændbare gasser: F.eks. f-gas og hydrogen (brint) Acetylen Farverne på flaskerne, efter de gamle regler, er individuelt for de forskellige stoffer. Der er dog mange af farvekoderne, fra de gamle flasker, der ligner dem på de nye. Ved de gamle flasker gælder følgende indsatstaktikker: Komprimerede ubrændbare gasser: Køle fjerne Komprimerede brændbare gasser: Køle lukke fjerne Acetylen: Køle lukke fjerne tømme Når røgdykkerne finder en trykflaske, råbes der trykflaske, og røgdykkerne søger dækning og køler trykflasken. Når trykflasker køles, skal det min. gøres med et c-rør fra dækning af en helstensmur. Når der er kølet et stykke tid, sender 1 sin 2 frem for at mærke om flasken er kølet ned og drejer flasken, så den bliver kølet på alle sider. Er trykflasken kølet ned bringes den ud, ellers søger 2 tilbage til dækningen ved 1, og der køles igen. Er der udstrømning fra trykflasken skal der lukkes for trykflasken, med mindre den indeholder inaktive gasser. Er det en acetylenflaske der findes, skal den køles, evt. lukkes for og fjernes og bringes ud i det fri. Temperaturen på acetylenflasken kontrolleres på vejen ud af bygningen. Det gøres pga. der kan være en spaltning i gang i acetylenflasken der giver en enorm varmeudvikling. Når den er kommet ud, holdes den under observation og køles efter behov. Dette gøres i min. 24 timer, eller indtil flasken kan blive tømt. Dette skal gøres meget langsomt, da spaltningsprocessen ellers kan påbegynder på ny. Det anbefales at kontakte fagfolk med henblik på tømning. Tømning af acetylenflasker skal ske i områder uden tændkilder og uden fare for at den udstrømmede acetylen driver hen på utilsigtede steder. Acetylen har en dampmassefylde på 0,9. 50

52 14.3 Farlige Stoffer Definitionen på et farligt stof: Et farligt stof er et stof, er et flydende, luftformigt eller fast stof, der i den konkrete situation er til fare for omgivelserne på landjorden, i vandløb, i søer og i havne. Opbygning af skadestedet: Skadestedet er består af tre områder. Inderst er området med direkte kontakt. Det er her man har spildet og for at begrænse spredning af forureningen er dette område afspærret. Alt efter hvilket stof man har med at gøre, er det her man indsætter kemikaliedykkere. Det næste område er området mellem indre afspærring og området med direkte kontakt. Alt efter hvilket stof man arbejder med, kan det være nødvendigt at bære fuld åndedrætsbeskyttelse. Indre afspærring er ofte sammenfaldende med sikkerhedsafstanden. Det sidste område er området mellem ydre og indre afspærring. Her kan man frit færdes uden anden beskyttelse end sin indsatsdragt. Det er også her man vil placere sine køretøjer. Skitse over skadestedets opbygning Trin 1, 2 og 3: Materiellet på trin 1, 2 og 3 er inddelt i fire grupper. Personlig udrustning, værktøj, opsamlingsmateriel og tætningsmateriel. Trin 1 skal kunne opsamle 500 l., og har to beskyttelsesdargter med. Trin 1 findes på alle beredskabs stationer i landet. Trin 2 skal kunne opsamle l., og har fire beskyttelses dragter og to kemikalieindsatsdragter. Trin 2 findes ca. 52 steder, fordelt rundt i landet, og er placeret efter geografi og risikovurdering. Trin 3 skal kunne opsamle min l., og har mere mandskab og mere materiel end trin 1 og 2. Trin 3 findes på de 5 beredskabscentre. Trin 1 er mest rettet imod mindre olieforureninger, mens trin 2 og 3 også er rettet mod kemikalieforureninger Inddeling af mandskab: Man kan med fordel indele mandskabet i tre hold, nemlig et afspærringshold, et proppehold og et opsamlingshold. 51

53 14.4 Elektricitet: Når der er fare for elektricitet på et brandsted, skal der udvises stor forsigtighed. Når røgdykkerne afsøger et rum, gøres det altid kravlende og med bagsiden af hånden. Grunden til at man bruger bagsiden af hånden er, at man ikke lukker hånden sammen om ledningen, hvis man kommer til at lægge hånden oven på en ledning eller et andet objekt med strøm i. 1,2 ma: Strømmen kan føles 6-8 ma: Krampagtig følelse 15 ma: Man kan ikke slippe taget i ledningen Over 25 ma: Livsfarligt Over 100 ma: Dødeligt Ved en normal brand vil de elektriske installationer, under normale omstændigheder, slå fra når ledninger mm. smelter og giver en kortslutning. Er strømmen ikke afbrudt, og er der fare for uisolerede ledninger mm. skal strømmen afbrydes. Er der ild i en elektrisk installation kan man sagtens slukke den med vand. Man skal blot overholde nogle sikkerhedsafstande til installationen inden man sprøjter vand på den. Ved en normal brand er sikkerhedsafstanden: Mindst 0,5 m. med spredt stråle. Mindst 3,0 m. med samlet stråle. Ved højspænding er sikkerhedsafstanden: Mindst 4 5 m. med spredt stråle. Mindst 15 m. med samlet stråle. Ved højspænding må man under ingen omstændigheder sprøjte vand på luftledninger. Højspænding har spænding på over volt. 52

54 14.5 Radioaktivitet: Radioaktive kilder findes mange steder i landet hvor man ikke umiddelbart tænker over det. De findes bl.a. på: 1. Sygehuse. 2. Tandlæger. 3. Industri. 4. Transporter. 5. Laboratorier. 6. Undervisningsanstalter. Der er tre former for radioaktive kilder, nemlig Alfa, Beta og Gamma. Nedenfor er der en kort beskrivelse af de tre typer for radioaktive kilder Alfa- og betastråling: Ganske små partikler Kort rækkevidde Kan nemt stoppes Er farlige, hvis de optages i kroppen Gammastråling: Elektromagnetiske bølger som røntgenstråling Svær at stoppe Kan forårsage strålingsskader En indsats overfor et radioaktivt udslip kunne se ud, som nævnt nedenfor: Normal indsatsbeklædning. Ved brand eller uheld i lukkede rum tillige fuld åndedrætsbeskyttelse. Red mennesker og dyr. Ved personskade udfør normal førstehjælp. Fjern særlige farer. Sluk en eventuel brand. Stands udbredelse af udslip, hvis det er muligt. Kontakt Statens Institut for Strålehygiejne for: -tilrettelæggelse af oprydning. -kontrolmåling af personer, genstande og materiel. 53

55 15.0 Vandforsyning. Vandforsyningen til brandstedet inddeles efter følgende: Naturlige vandforråd: Søer, åer, havne, swimmingpools mm. Vandtransport med tankvogne: Tankvogne kører i pendulfart mellem brandhane og eks. autosprøjte. Der anvendes i denne forbindelse to vandtankvogne, hvor den ene forsyner, mens den anden henter vand. Disse kobles til autosprøjte vha. et B samlestykke således at der er total uafhængighed imellem de to vandtankvogne dette sørger klapventilen i samlestykket for. Brandhanenettet Brandhanenettet. Dette består af brandhaner og vandledninger. Vandledningen er konstrueret således at der altid er vand til brandhanen eks. vis ved brud. I forbindelse med frost er vandforsyningen nedgravet i ca. 1,25 m dybde. Afstanden mellem brandhanerne skal være som følgende: 150 m. i højere bebyggelse og industri 300 m. anden bebyggelse (eks. vis parcelhus område) På landet kan der være større afstande hvorfor man må finde alternative løsninger med længere slangeveje til vandforråd, dog skal man som minimum kunne lever 400 l/min kontinuerligt Brandhanen Generel opbygning, nedefra: fodbøjning mellemrør overdel Funktionel opbygning: ventilkegle ventilspindel topoval dækseloval udløb med metallisk pakflade lænserør m. lænseprop. Betjening 1. Udløbsdæksel åbnes vha. dækseloval 2. ventilkegle åbnes ved at dreje topoval mod uret således at brandhanen i første omgang skylles. Dette gøres for at fjerne urenheder, slikpapir mm., som kan være samlet i brandhanen. 3. Sæt B-slange på hvorefter ventilkeglen (vha. ventilspindel og topoval) åbnes helt op og en ½ omgang tilbage. 54

56 Efter brug skal brandhanen lænses for vand således, at denne ikke fryser til i vinterperioden. Dette gøres vha. en lænsepumpe som monteres på brandhanens udløb. Efterfølgende afmonteres lænseproppen i lænserøret således at vandet kan presses ud her Brandhanens ydelse. Som udgangspunkt er der et lovmæssigt krav om at der til stadighed skal kunne tilvejebringes en vandforsyning på minimum 400 l/min. Hvordan man vil gøre dette er der ikke videre krav om. Ellers er brandhanens ydelse markeret som en af følgende stregmarkeringer: Indtil 500 l/min l/min l/min. Over 1500 l/min. Alternativt kan brandhanen være forsynet med bogstaver således: A-brandhane har en vandføring på over 1500 l/min. B-brandhane har en vandføring på l/min. C-brandhane har en vandføring indtil 800 l/min. Dog kan C-brandhanen levere helt ned til 300 l/min (specielt i sommerhusområderne). Dette skal således suppleres med alternativ forsyning for at opnå de 400l/min. De fleste ældre brandhaner er forsynet med brandhanegevind eks. 2 brandhanen med 52 mm. gevind. På de nyere brandhaner er der standard Storz kobling med metallisk pakflade - en gummipakning ville mørne Kontrol Brandhanen skal efterses to gange årligt forår og efterår. Dette har kommunalbestyrelsen ansvaret for. 55

57 16.0 Håndslukningsredskaber Under dette emne hører følgende redskaber: Branddasker Brandtæppe Håndsprøjte Håndildslukkere på max. 21 kg Håndildslukkere: Pulverslukkeren Opbygning. De fleste pulverslukkere er trykladet med nitrogen. Ellers er opbygningen som følgende: Beholder med pulver og drivmiddel nitrogen Pulveret presse op gennem dykrøret Ventil der betjenes af håndgrebet Slange angrebeslange Manometer Bæregreb og en sikring Slukningsvirkning Overvejende antikatalytisk effekt, dog til dels kvælende. Pulveret i slukkeren inddeles i følgende kategorier efter slukningsvirkning og hvilket vil være markeret på slukkeren: A faste stoffer (aviser) B flydende stoffer (benzin) C Gasser (CCCCCsssssss! Noget der siver!) D letmetaller (dåser, øldåser mm.) E el F friture Der findes i denne forbindelse universalslukkere der dækker flere områder. Pulver mængde kg. Brutto vægt Tømningstid sek. Kastelængde m. 6 8,4 12 sek. 8 m Vær opmærksom på at pulverslukkeren har god kastelængde så man ikke behøver at komme for tæt på branden Kontrol. En gang årligt efterses trykket på manometeret - som normalt vil befinde sig i det grønne felt. Hvert 5. år trykprøves beholderen. 56

58 16.2 Kulsyresneslukkere Opbygning CO2 komprimeret i en stål eller aluminiumsflaske forsynet med en ventil. Fastskruet på denne er en angrebsslange med en tragt af kunststof. Fra ventilen føres et dykrør ned til flaskens bund. Ventilen kan være en drejeventil eller en pistol. I ventilen er der en sikkerhedsventil der åbner ved 190 bar. Flasken er fyldt med flydende kulsyre som ved 0 grader celsius er komprimeret til 35 bar, ved 20 grader celsius er komprimeret til 55 bar og ved 55 grader celsius åbner sikkerhedsventilen (190 bar) Slukningsvirkning Når ventilen påvirkes udledes kulsyren. Fjernes trykket pludseligt som ved brug, falder temperaturen pga. fordampningen så kraftigt at en del af kulsyren overgår til fast form (kulsyresne) ved en temperatur på 78 grader celsius. Den overvejende slukningsvirkning sker ved at kulsyren fortrænger luftens ilt og kvæder dermed branden. Af sikkerhedsmæssige årsager må slukkeren ikke benyttes i mindre rum med personer i, med mindre disse benytter RD- apparat. Ligeledes må den ikke benyttes til slukning på personer pga. kuldeskader Anvendelsesområde Slukker brande i små væske brande, karburatorer mm. Anvendes med fordel i elinstallationer da kulsyren ikke er ledende, eller sætter nogle spor af nogen art. Kan også anvendes ved slukning i udstrømmende brændbare luftarter. Kulsyremængde kg Bruttovægt kg Tømningstid sek. Kastelængde m. 5 kg 15 kg ca. 20 sek. 3-5 m Fordele: Ikke ledende for el Er kemisk neutralt Sætter ikke spor i eks. vis elektriske installationer Ulemper: Uhandy slukker som kan veje mellem 15-17kg brutto, alt efter type Farlig for organismen Kontrol. Vejes årligt for at konstatere indhold, yderligere konstateres om slukkeren er intakt. Skal trykprøves hver 10. år, dog efter affyring hvis der er forløbet mere end 5 år. 57

59 17.0 Strålerør 17.1 C-hanerør Kan lave samlet stråle og spredt stråle og monteres med hhv. 9 mm dyse og 12 mm. dyse og helt uden Unifire minigun V-10, C-rør Kan lave spredt stråle og samlet. Er svær at indstille på hhv. spredt og samlet stråle Unifire maxigun V-20, B-rør Med støttebøjning indbygget, ellers som do Akron turbojet - tågestrålerør Tryk ved strålerør 70 mvs. Danner tåge ved at splitte vandråber op i mindre dråber 0,3 mm. Herved dannes en såkaldt koldzoneeffekt som har tilpas overflade til at have en optimal kølende virkning. Dette sørger tandkransen for Data for strålerør Type Tryk i M.V.S Mundstykke i mm. Vandydelse l/min Kastelængde m. C hanerør 40 9/12 i mm. 50/ Unifire minigun V Unifire maxigun V Akron turbojet 1 Tåge og strålerør 70 Med tandkrans dråbestørrelse på 0,3 mm Akron turbojet 2½ Tåge og strålerør 70 Med tandkrans dråbestørrelse på 0,3 mm HT rør >

60 18.0 Slanger og Armaturer 18.1 Slangens historie Brandslangen (trykslangen) blev opfundet i 1672 af den hollandske maler Jan Van der Heyde. Slangen var fremstillet af sejldug, men man gik hurtigt over til at lave dem af læderstrimler, der var syet sammen med en hamptråd. Slangerne der var syet sammen, var ikke særlig pålidelige, så man gik over til at nitte slangerne sammen i stedet for at sy dem, hvilket medførte en markant forbedring. I sidste halvdel af 1800 tallet fandt man frem til metoder, hvorved man kunne belægge en vævet slange indvendigt med gummi. Da man samtidig forbedrede vævet væsentligt, blev slangen hurtigt en stærk konkurrent til læderslangen, som blev fortrængt. I dag bruges der kun vævede slanger. Det lykkedes først at fremstille en sugeslange omkring 1720, men den kommer vi nærmere ind på i et senere afsnit Slangens hoveddele Slangen består af et slangevæv, der er vævet af kunststof. Dette er ikke i sig selv nok til at gøre slangen tæt, men bruges til at forstærke slangen. Indvendigt er slangen belagt med en belægning af enten naturgummi eller kunstgummi. Naturgummi anvendes enten i form af kautchuk med tilsætning af kridt og svovl, eller i form af latex. Kunstgummistofferne findes i form af neoprene og perbunan. Kunststofferne har visse fordele frem for naturprodukterne. De har ingen ændring af materialet ved ældning, hvorimod naturgummi har en tendens til at blive skørt og derved miste sin bøjelighed. Forskellen mellem neoprene og perbunan ligger i det store hele i, at neoprene er modstandsdygtigt over for olieprodukter. Det er perbunan ikke. En slange er normalt 15m. lang, men må kortes ned til 13m.. I hver ende af slangen er der monteret en storz-kobling Slangernes dimensioner og normale vandføring Slangetype Diameter Normal vandføring A B C C D

61 18.4 Tryktab i Slanger Ved normal vandføring er der et tryktab på 1 m.v.s. pr. slangelængde. I m.v.s. pr. 15m. slangelængde Vandm. L/min. A B C52 C ,25 0, , , , , , , , , , , Hver gang vandføringen fordobles, firdobbles tryktabet Slangekoblinger De enkelte slanger forbindes med hinanden til pumpe, strålerør m.v. ved hjælp af slangekoblinger. Disse er monteret på slangens ender. I Danmark anvendes der kun storzkoblinger til brandslanger. Storzkoblingen blev opfundet i 1886 og blev indført, som standart ved de danske brandvæsner i Den største fordel ved storzsystemet er, at de to koblingers halvparter er ens. D.v.s. to koblinger af samme dimension altid kan sættes sammen, i modsætning til f.eks. forskruninger, der består af et gevindstykke og en muffe. 1. Trykpakning 2.Koblingsringen Trykpakning med en læbe 3. Fjederringen sidder under koblingsringen 4. Koblingshalsen En slangekobling består af fire hoveddele: 1. Pakningen, der gør at de to koblinger der skal sættes sammen slutter tæt. 2. Koblingsringen, bruges til at låse de to koblinger sammen. 3. Fjederringen, har til opgave at holde koblingsringen på plads, så den ikke glider ned over koblingshalsen. Den er placeret under koblingsringen. 4. Koblingshalsen, er det stykke der går ned i selve slangen, hvor den bliver spændt fast. 60

62 18.6 Fastkoblinger Fastkoblingen finder vi mange steder, bl.a. på afgangsstudserne på en autosprøjte, forog afgrenere, pumper, strålerør mm., hvor de er monteret ved hjælp af gevind. Koblingen har enten indvendigt eller udvendigt rørgevind i den ene ende, og storzkobling i den anden. Indvendigt rørgevind 18.7 Overgangsstykker Overgangsstykker findes dels i form af overgangskoblinger og dels i form af bandhanestykker. Overgangskoblinger gør det muligt at koble to forskellige størrelser storzkoblinger sammen. Den består af to koblingsringe, der er støbt i et stykke, samt et mellemstykke der er forsynet med en pakning i begge sider. Overgangskoblingerne findes i følgende dimensioner: A/B-kobling B/C-kobling C/D-kobling 110mm./A-kobling 110mm./B-kobling 130mm./110mm.-kobling Brandhanestykket minder meget om fastkoblingen. Forsiden er en storzkobling, mens bagsiden er en muffe med et indvendig gevind, der tilsvarer gevindet på den gældende brandhane. De to mest almindelige brandhanestykker er 2 /B-stykke og 4 /B-stykke, men der kan forefindes andre størrelser rundt omkring i landet, hvor der er behov for dem. B/Covergangsstykke 61

63 18.8 Slutdæksel Fastkoblinger på pumper og stigerør lukkes, når de ikke er i brug. Det gøres med et slutdæksel. Slutdækslet skal være forsynet med et trykaflastende hul på 2mm.. Slutdækslet er også forsynet med storzkobling For- og afgrenere Ønskes man at lede vandet fra én slange og ud i flere slanger, bruger man en for- eller afgrener. Forgreneren består af et forgrenerhus med en tilgang og to eller tre afgange. Alle til- og afgange er forsynet med fastkoblinger, og afgangene er tillige forsynet med enten en sædeventil eller en kugleventil. Selve forgrenerhuset er fremstillet i letmetal og sædeventilen er lavet i messing. Man anvender messing, da det ikke korroderer. I forgrenere med sædeventiler skal gennemstrømningsretningen altid være fra tilgangen mod afgangen. Hvorimod forgrenere med kugleventiler også kan bruges med omvendt gennemstrømning. Fastkobling Tilgang Sædeventil Forgrenerhus Fastkobling Afgang Forskellen på en forgrener og en afgrener er, at forgreneren, der har enten to eller tre afgange, har ens afgange, f.eks tre C-afgange, mens afgreneren har tre afgange hvor af den midterste er af samme dimension som tilgangen, f.eks. en b-tilgang og to c- og en b- afgang. Afgrener med kugleventil Forgrener med sædeventil og to afgange 62

64 For- og afgrenere findes i følgende størrelser: Type Tilgang Afgang A-forgrener A A+A A/B-forgrener A B+B B-forgrener B B+B Afgrener B C+B+C B/C-forgrener B C+C+C C-forgrener C C+C+C C/D-forgrener C D+D Samlestykker Til at samle to slangeledninger til én anvendes et samlestykke. Samlestykket består af et hus med to tilgangsstudser og en afgangsstuds. De to tilgangsstudser er monteret med fastkoblinger, mens afgangsstudsen er monteret med en koblingsring. I huset er der anbragt en klapventil, der står i midterstilling, når der er tilstrømning fra begge tilgange. Hvis der ikke er tilstrømning fra den ene tilgang, lukker klapventilen automatisk for den tilgang. Samlestykket tillader ikke tillader ikke gennemstrømning fra afgang mod tilgang. Klapventil Tilgange Afgang Dimensioner for samlestykker: Samlestykke Tilgang Afgang B-110mm. 2 x B 110mm. Stigerørsstykke 2 x B B Sugeudstyr Når der tales om sugeudstyr, indbefatter det sugeslanger, sugehoved, sugekurv, ventilline sugeline og skamfilingspude. Sugeslangen, skal i modsætning til trykslangen, kunne modstå et udvendigt overtryk. Når pumpen har suget an, vil der være et undertryk i slangen, som afhænger af sugehøjde og den gennemstrømmende vandmængde. Teoretisk kan dette tryk opnå en størrelse af 10 m.v.s.. Sugeslangen er derfor konstrueret så den beholder sin form uanset trykforholdene. Sugeslanger fremstilles af enten natur- eller kunstgummi, der er forsynet med et omlæg og et eller flere indlæg af lærred. På slangernes inderside er der indlagt en ståltrådsspiral, der bevirker at slangen beholder sin form. For at beskytte sugeslangen, kan den være forsynet med en tjæretovsbevikling. 63

65 De mest benyttede dimensioner på sugeslanger er: 130mm. 110mm. 75mm. 52mm. 25mm. Den mest anvendte størrelse, der bruges på automobilsprøjter og på pumper er 110mm.. Sugeslangen er ligesom trykslangerne forsynet med storzkobling. Forskellen på storzkoblingen der sidder på en sugeslange og den der sidder på en trykslange er, at koblingshalsen på koblingen til en sugeslange er længere. Det er for at sikre at slangen slutter helt tæt om koblingshalsen, så den ikke suger falsk luft. Ud over den forlængede koblingshals, har pakningen to læber, i modsætning til trykslangens, der kun har en læbe. For at lette sammenkoblingen af sugeslangerne, er de ofte forsynet med sammenklappelige håndtag. For enden af sugeslangen, monteres sugehovedet. Dets opgave er dels at fungere som filter og dels at forhindre at vandet løber ud af sugeslangen, hvis pumpens holder op med at suge. Dette gøres ved hjælp af en kontraventil, der er anbragt i bunden af sugehovedet. Så længe der suges vand gennem sugehovedet, løftes kontraventilen fri af sit sæde, men i samme øjeblik suget ophører, lukker kontraventilen og vandet bliver i sugeslangen. For yderligere at sikre, at der ikke suges urenheder ind i pumpen, anbringes der en sugekurv omkring sugehovedet. Den er samtidig indrettet således at sugekurven holder sugehovedet fri af sugekurvens bund, hvorved der sikres fri gennemstrømning til sugehovedet. Filter Kontraventil Udløserarm til kontraventil Dobbeltlæbet pakning 64

66 18.12 Skumudstyr Tilblanderens opgave er at tilsætte den korrekte mængde skumvæske, til vandet. For at tilblanderen i det hele taget kan tilblande skumvæsken, kræver det at den laver et undertryk, i kammeret (3). Undertrykket frembringes ved at man sender en vandmængde med høj hastighed gennem indsnævringen (venturie) (1). Er kammeret (3), sat i forbindelse med en skumbeholder, vil der suges skumvæske ind i vandstrømmen. 1. Indsnævring 6. Afgang 4. Tilgang 3. Kammer for tilblanding 7. Reguleringsmekanisme, der doserer skumvæskeprocent 5. Ventil mod tilbageløb Skumtilblanderen virker kun hvis man sender vandet ind fra den rigtige side (4), da ventilen (5), vil lukke hvis man sender vand igennem fra afgangssiden (6), og der vel ikke blive tilsat skumvæske. Forøges vandmængden, der sendes gennem tilblanderen,, vil skumvæskeprocenten i vandskumblandingen stige. Det er særligt hensigtsmæssigt, så derfor er tilblanderen udstyret med en reguleringsmekanisme (7). På siden af tilblanderen, er der monteret en doseringsskrue. Denne afgør hvilken tilblandingsprocent der tilsættes. Den kan indstilles til at tilblande fra 1% til 5% skumvæske. Ved anvendelse af syntetisk skumvæske er tilblandingsprocenten på 2-3% Skumtilblandere findes i forskellige størrelser: Navn på tilblander Vandføring i l./min. Z2 200 Z4 400 Z8 800 Z

67 For at kunne arbejde, skal tilblanderen have et arbejdstryk på mindst 60 m.v.s., og højst 120 m.v.s.. Er arbejdstrykket under 60 m.v.s. åbner ventilen (5) ikke. Er det derimod over 120 m.v.s., lukker ventilen (5) igen. Kommer der et modtryk på 70 m.v.s. eller der over, fra afgangssiden, lukker ventilen (5) også, så der ikke trykkes vand tilbage i skumvæskebeholderen. I en skumtilblander regnes der med et tryktab på 25%, fra indgangssiden til afgangssiden. Fra tilblanderen føres vandskumblandingen ud til et luftskumrør. Luftskumrøret består af en kuglehane (1), et manometer (2), en dyse (3), et luftindtag (4), og et kegleformet net (5). 1. Kugleventil 2. Manometer 3. Dyse 4. Luftindtag 5. Kegleformet net Kuglehanen bruges til at åbne og lukke for skumrøret. Det er vigtigt at åbne og lukke stille og roligt for kuglehanen. Specielt hvis man arbejder med skumrøret højt over pumpen, f.eks. på toppen af en silo, da det pludselige modtryk der kommer hvis man lukker pludseligt, kan medfør en slangesprængning. Manometeret viser skumrørets arbejdstryk, hvilket skal være på 50 m.v.s. Dysen/dysserne forstøver vandskumblandingen og skyder den ind gennem luftindtaget, hvor den nødvendige luftmængde bliver tilblandet. Den forstøvede stråle fortsætter ind gennem det kegleformede net, hvor den egentlige skumdannelse sker. Luftindtagets størrelse og dyssediameteren er dimensioneret i forhold til hinanden, således man opnår det ønskede forhold mellem vandskumblanding og luft og dermed det ønskede skumtal. På skumrøret er der en benævnelse, der beskriver skumrørets egenskaber. Den beskriver bl.a. vandydelse og skumtal. Den kan f.eks. se således ud: LS 2-6. LS står for luftschaum schwer, hvilket er tungt skum. 2-6 viser at røret har en vandydelse på 200l./min. og et skumtal på 6. Dette er altså et tungtskums rør. Havde det været et mellemskumsrør havde der stået LM på røret, hvilket betyder luftschaum mittel. Skum tallet ville også være sat til mellem 20 og 200. Skum tallet er delt ind i tre klasser: Klasse Skumtal Tungtskum 1 til 20 Mellemskum 20 til 200 Letskum 200 til ca Når man arbejder med skum, skal man sørge for at tilblander og skumrør passer sammen. Det vil sige at, f.eks. et LS 2-6 skumrør skal sættes sammen med en Z2 tilblander, så gennemstrømningen passer sammen med ydelsen på skumrøret. 66

68 19.0 Stigeregler og Arbejdet på stigen 19.1 Skydestigen: En skydestige er en flerdelt stige, hvor sektionerne er konstrueret, så de kan skydes ud, ved hjælp af et snoretræk. Snoretrækket er fastgjort i rodenden af den smalle stige, og går op gennem en talje, og ender op i en løs ende ved roden af den bredde stiges rodende. Tovværket anvendes til at skyde stigen ud og ind. Det foregår ved at trække og slække på tovværket. For at undgå stigen skydes ind, når den har den ønskede længde, er den monteret med gliphager, som går ind og låser stigen i den længde den er udskudt til. Til at betjene stigen kræves der tre mand. De placerer stigen parallelt med bygningen. Under stigens rejsning placerer 1 sig i stigens rodende med front mod stigen. Han skal forhindre stigens rodende i at skride ud. 2 og 3 griber om hver sin vange, i topenden, og undergår stigen, til den står lodret. Når stigen er i lodret position, holder 2 og 3, den stabilt mens 1 udskyder stigen ved hjælp af tovværket. Når den har den ønskede længde og gliphagerne er låst fast, fastgøres tovværket til et trin på stigen med et dobbelt halvstik. Stigen drejes herefter rundt, så den er klar til at blive lagt ind mod bygningen, og rodsikres af 1, som ved rejsningen, mens 2 og 3 undergår stigen, til den hviler mod bygningen. Når stigen skal lægges ned igen, gøres det på samme måde, blot i omvendt rækkefølge. Når stigen er placeret ind mod bygningen, skal den stå med en vinkel til jorden på Den nemmeste måde at finde vinklen på de 70 0, er ved at stille sig på det nederste trin på stigen, med ret ryg og rækker begge arme lige frem. Kan man nå at gribe om stigetrinnet, der er lige ud for armene, står stigen i Stigen er rejst, og 2 og 3 holder stigen, mens 1 rodsikrer og gør klar til at udskyde stigen. 2 og 3 2 og 3 holder stigen stabil, mens den udskydes af 1. 2 og 3 1 Stigen er rejst og rodsikres. 1 67

69 19.2 Sikkerhedsregler: Når der er arbejdes på stigen er der nogle sikkerhedsregler der skal over holdes, for at undgå uheld Sikkerhed: Stigen må ikke males. Stigen skal afprøves en gang om året. Der må kun opholde sig to mand på stigen ad gangen. Der skal bæres hjelm unde arbejde med og på stigen Opstilling: Stigen skal anbringes på et plant og fast underlag. Vinklen til jorden skal være 70 0 Gliphagerne skal være i indgreb og tovværket fastgjort. Der skal minimum være tre trins overlap mellem overdel og underdel Arbejde: Ved arbejde på stigen, over fem meters højde, skal stigen rodsikres. Stigen sikres i toppen, når der arbejdes fra den. Ved bevægelse på stigen, gribes der altid, med fast greb, om trin og ikke vanger. Ved ind- og udstigning af vinduer, skal stigen have mindst tre trins overlap til vindueskarmen. Gå ikke højere på stigen, end den øverste støttepunkt Slukning: Der må max bruges c-rør fra stigen. Sprøjt kun lige fremad (max 10 0 til siderne). Slangen skal ligge midt på stigen Trykket i slangen må ikke være højere end 30 m.v.s.. Strålerøret åbnes og lukkes langsomt. 68

70 20.0 Pumpelære 20.1 Opstilling af pumpen: 1. Pumpen opstilles ca. 1,5 m. fra vandstedets bred, med en vinkel på 45 0 til bredden. Dette gøres for at lette arbejdet med at sætte sugeslangen på pumpens sugestuds. 2. Det bagerste støtteben på kørestellet sænkes, som det første af 3 mens 4 eren holder trækstangen og holder pumpen lidt under vandret med forenden. 3. Herefter begiver 3 sig til trækstangen og løfter op, mens 4 sætter det forreste støtteben ned, så kørestellet står stabilt fjerner benzindunk og starter motoren på pumpen op, og lader den gå i tomgang. 4 løsner stropperne til sugeslangerne og klargør dem til udlægning og 4 lægger, i samarbejde, sugeslangerne ud. Sugeslangerne lægges, så de overlapper hinanden med 30 cm. og 1 m. forbi sugestudsen. Nu samles de to sugeslanger af 3 og sætter sugeslangen på sugestudsen, imens 4 binder sugelinen og ventillinen fast på kørestellet med et dobbelt halvstik, så den vil hænge løst når slangen er blevet kastet i vandet og 4 gør klar til at kaste sugeslangen i vandet. Det gøres ved at lægge sugeslangen, ventillinen og sugelinen sammen. Herefter samles de op af 3 og 4 og kastes i vandet på 3 s kommando kobler pumpen ind, og suger an. Pumpen kobles ind ved lave omdrejninger, for at skåne koblingen. 4 strammer sugelinen op, så sugehovedet ender med at ligge 30 cm. under vandoverfladen og monterer skamfilingspude på sugeslangen. 9. Hvis der skal suges an fra et vandløb, ligges sugehovedet op mod strømmen. Det kan være nødvendigt at opdæmme eller lave en udgravning for at få sugehovedet under vand. Skitse af statisk sugehøjde og statisk trykhøjde. Statisk sugehøjde: Sugemodstand: Afstanden mellem vandspejl og midten af pumpehuset, målt i meter. Tryktabet i sugeslangen, målt i m.v.s.. 69

71 Samlet sugehøjde: Summen af statisk sugehøjde og sugemodstand = Manovakuummetervisningen Statisk trykhøjde: Den lodrette afstand fra midten af pumpehuset til strålerøret, målt i meter. Tryktab: Tryktabet i slangen, målt i m.v.s.. Strålerørstryk: Trykket ved strålerøret, målt i m.v.s.. Pumpens afgangstryk: Summen af statisk trykhøjde, tryktab og strålerørstryk = Manometervisningen Den samlede løftehøjde: Summen af den samlede sugehøjde og pumpens afgangstryk = manovacuummeter- og manometervisningen 20.2 Fejlfinding på pumpe Fejl Vakuummeteret viser fuldt udslag, men vandet suges ikke ind. Årsag - Sugehovedets bundventil sidder fast. - Sugehøjden er for stor. Manometeret viser tryk som straks forsvinder. - Afgangsventilen er åbnet for hurtigt. - Luftlomme i sugeslangen. - Sugehøjden er for stor. - Tilstoppet sugehoved eller kurv. Ansugning svigter: Falsk luft. - Utæt ventil på pumpen. - Svigtende tilkobling af ansugningspumpen. - Utæthed ved sugeslangens tilkobling. - Utilstrækkelig neddykket sugehoved. Vandydelsen falder, og vakuummeteret viser større udslag: Forøget sugemodstand. - Tilstoppet sugekurv. - Tilstoppet sugehoved. - Tilstoppet sugestuds. Ved ansugning, vil manovacuummetervisningen være større end når der er suget an. Ved ansugningen er det den samlede sugehøjde der vises. Når der er er suget an er det den tatiske sugehøjde der vises. Det er dog en forudsætning at der ikke er noget vandforbrug. 70

72 21.0 Taktisk brandventilation 21.1 Hvad er brandventilation? Ventilation er: en planlagt og systematisk fjernelse af varm luft, røggasser eller andre forurenede luftformige stoffer og erstatning med frisk luft Formålene ved ventilation: Forhindre røggaseksplosion: Fjerne røgfaren for eventuelt indespærrede: Øge flugtmuligheder. Forøge sigtbarheden og lette indtrængningen på brandstedet: Øge røgdykkernes sikkerhed ved at ned sætte stressfaktoren. Sænke temperaturen. Begrænse brandens udbredelse: Hurtigere lokalisering af branden. Forhindre korrosionsskader: Reducere følgeskaderne efter brand eller forurening på såvel løsøre (indbo og inventar) som bygning. I hvor høj grad det lykkedes at opfylde formålene, afhænger dels af hvilken ventilationsmetode der anvendes og dels af hvornår i indsatsen de iværksættes Ventilationsmetoder: Der er to typer for ventilation, nemlig naturlig og mekanisk, som igen hver har to undergrupper. 21.4Naturlig ventilation: Termisk ventilation (Vertikal ventilation): Ved naturlig ventilation har vi følgende muligheder for at ventilere. Der er termisk ventilation, hvor man udnytter den varme røg/røggassers op drift. Det kan gøres ved at lave et eller flere huller i taget, åbne loftvinduer/ventilations lemme mm.. Eksempel på termisk ventilation 71

73 Der er dog det problem at røgen/røggasserne bliver kølet af, efterhånden som de stiger opad, og hvis de skal stige alt for meget inden de kan komme ud af bygningen, kan lægge sig som en sky inden de når ud af fraluftsåbningen. Det bør tilstræbes at fraluftsåbningen er på 2-4m 2 tilluftsåbningen er 1-1,5 gange større. Tillige anbefales det at der ventileres lige over branden. Normalt er det nemt at skabe fraluftsåbninger i tage med trækonstruktioner med tegl eller tagplader. Det er straks mere besværligt, når der er tale om et tag med tagpap eller et tag med tegl eller tagplader, der er forsynet med et ydertag, f.eks. et renoveringstag. Røggasserne er for kolde til at de kan trække op under taget Aerodynamisk ventilation (Horisontal ventilation): Aerodynamisk ventilation er den mest almindelige form for ventilation. Som en del af sluknings arbejdet, åbnes døre og vinduer i de rum røgdykkerne kommer igennem, for at opnå gennemtræk, og på den måde få fjernet røgen og røggasserne. Det kaldes for passiv ventilation (udluftning), da man ikke aktivt påvirker ventilationen. Aerodynamisk ventilation Når vinden rammer bygningen, skabes der i vindsiden et overtryk og i læsiden et undertryk. Størrelsen af overtrykket af overtrykket vil afhænge af vindhastigheden. Når man laver en udluftning på et brandsted, er vinden afgørende for effekten. Man skal derfor tage hensyn til vindretningen, når man etablerer til- og fraluftsåbninger. 72

74 21.5 Mekanisk ventilation: Undertryksventilation (Røgsuger): Undertryksventilation opnås ved hjælp af en røgsuger, der placeres ved åbningen til brandrummet. Der kan monteres en sugeslange på røgsugeren, som føres ind i brandrummet, og der monteres en trykslange, der føres ud i det fri. Begge slanger er lavet af plastic, og skal kunne modstå en vis varmepåvirkning. Røgsuger anvendt under indsatsøvelse. Røgsugeren er ideel til at ventilere kældre med, hvor der ikke er direkte forbindelse til det fri. Desuden er den brugbar i situationer, hvor det er nødvendigt at lede røgen gennem rum og passager, der ikke er påvirket af branden, f.eks. en trappeopgang. Desuden er røgsugeren at foretrække i de tilfælde, hvor til- og fraluftsåbninger er lige store. I de fleste tilfælde anvendes der elektriske røgsugere, der normalt har en ydeevne på m 3 i timen. Når man anvender en røgsuger bør man være opmærksom på følgende: Røgsugeren placeres højt i åbningen, eller monteres med slanger. Den slange, der monteres på sugesiden, skal være forsynet med en indvendig stålspiral, så slangen holder sin form. Slangen på tryksiden, skal være af blød plast. Slanger og røgsuger, skal kunne modstå en vis varmepåvirkning Overtryksventilation (Overtryksventilator): Overtryksventilation er en metode, hvor man tilfører et rum store mængder luft, samtidig med røggasserne presses ud. Overtryksventilatorer yder fra ca m 3 i timen. Det overtryk der reelt skabes, vil være på mellem 0,1 og 0,3 millibar Fordele ved overtryksventilation: Hurtig sænkning af temperatur. Forbedret arbejdsmiljø for røgdykkerne. Mulighed for hurtigere redning af personer. Hurtig lokalisering af branden. Hurtigere slukningsindsats. Begrænsning af brandens udbredelse. 73

75 Ulemper ved overtryksventilation: Der tilføres ilt til brandrummet, hvilket medfører risiko for at brandens intensitet øges. Risiko for brandspredning, evt. via fraluftsåbninger. Risiko for uhensigtsmæssig rødspredning. Evt. indespærrede kan komme i fare via ikke kontrollerede åbninger. Tilskadekommende, der befinder sig mellem initialbranden og fraluftsåbningen, kan komme i fare. Benzindrevne overtryksventilatorer larmer meget Offensiv anvendelse af overtryksventilation: Ved offensiv brug af overtyksventilation, trænger røgdykkerne ind med overtrykket, og får derfor straks fordel af temperaturfald og øget sigtbarhed. Det er meget vigtigt at mandskabet er fortrolige med teknikken og at luftens vej er defineret på forhånd, da man ellers kan risikere at forværre situationen. Offensiv indsats med overtryksventilation Kontrolleret offensiv anvendelse af overtryksventilation: Ved denne metode sikrer røgdykkerne sig imod ubehagelige overraskelser, ved at de inden der sættes overtryk på gør følgende: Foretager temperaturkontrol og køler røggasserne. Lokaliserer initialbranden. Vælger en fraluftsåbning. Sikrer sig at der ikke er nogen personer mellem branden og fraluftsåbningen. Kontrolleret offensiv brug ved kælderbrand. 74

76 Defensiv brug af overtryksventilation til begrænsning: For at hindre brandens udbredelse, sættes både det brændende og de tilstødende lokaler under tryk. På den måde undgår man røgspredning. Defensiv anvendelse af overtryksventilation Efterslukning: Til efterslukning anvendes overtryksventilatoren som et supplement til den almindelige udluftning. Her kan man bl.a. reducere følgeskadevirkningerne fra røggassernes indhold af syre m.v Sikringsslange: Ved overtryksventilation kan der med fordel placeres en person med en sikringsslange ved en fraluftsåbning, så brandudbredelse den vej forhindres Eksempler på opstilling af overtryksventilatore: Kegleprincip. Ejektorprincip. Serieventilation. Parallelventilation. Kælder ventilation, med kun en indgang. 75