Brandhæftet. 2. del. Brandskolen Sønderborg Kommune Brand & Redning. Funktionsuddannelse Indsats

Transkript

1 Brandhæftet Funktionsuddannelse Indsats 2. del Brandskolen Sønderborg Kommune Brand & Redning 2012

2 10.0 Vandforsyning Brandhanenettet Brandhanen Brandhanens ydelse Kontrol Mindre slukningsmidler Håndildslukkere: Pulverslukkeren Opbygning Slukningsvirkning Kontrol Kulsyresneslukkere: Opbygning Slukningsvirkning Anvendelsesområde Kontrol Pumpelære Opstilling af pumpen: Fejlfinding på pumpe Taktisk brandventilation Hvad er brandventilation? Formålene ved ventilation Ventilationsmetoder Naturlig ventilation: Termisk ventilation (Vertikal ventilation): Aerodynamisk ventilation (Horisontal ventilation) Mekanisk ventilation Undertryksventilation (Røgsuger) Overtryksventilation (Overtryksventilator) Fordele ved overtryksventilation: Ulemper ved overtryksventilation: Offensiv anvendelse af overtryksventilation: Kontrolleret offensiv anvendelse af overtryksventilation: Defensiv brug af overtryksventilation til begrænsning: Efterslukning: Sikringsslange: Eksempler på opstilling af overtryksventilator: Sporbevaring Generelt om sporbevaring: Ting man skal være opmærksom på ved fremkørsel: Slukningsarbejdet: Efterslukningen: Slangeudlægninger HT-udlægning: BC-udlægning: Skum-udlægning: Stigrørs-udlægning: Udlægning fra 2. udløb: Slangegruppe-udlægning

3 Materiel ved pumpe (Efter behov) Stiger Skydestigen: Sikkerhedsregler: Sikkerhed: Opstilling: Arbejde: Slukning: motorskæreskive Klargøring: Inden arbejdet begynder, skal man sikre sig at: Start: Drift: Sikkerhedsregler: Hjemkomst: motorsav Klargøring: Start: Drift: Sikkerhedsregler: Hjemkomst: Frigørelse af fastklemte Opgaver for holdleder + mandskab: De to overordnede regler for frigørelsesarbejdet: Faseinddeling ved frigørelse Overblik, sikring af skadested Skab adgang Skab plads Endelig frigørelse Teknisk evaluering Naturgas Gasudslip i nærheden af bygninger Udslip fra plastledning uden antændelse Udslip fra plastledning med antændelse Klemning og nedlukning Udslip fra stålledning uden antændelse Udslip fra stålledning med antændelse

4 10.0 Vandforsyning Generelt kan det siges om vandforsyning at der i hele kommunen skal kunne leveres min. 400 l/min. Hvordan dette gøres er op til den enkelte beredskabschef i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Vandforsyningen til brandstedet inddeles efter følgende: Naturlige vandforråd: - Søer, åer, havne, swimmingpools mm. Vandtransport med tankvogne: - Tankvogne kører i pendulfart mellem brandhane og eks. autosprøjte. Der anvendes i denne forbindelse to eller flere vandtankvogne, hvor den ene forsyner, mens en anden henter vand. Disse kobles til autosprøjte vha. et B samlestykke således at der er total uafhængighed imellem vandtankvogne dette sørger klapventilen i samlestykket for. Brandhanenettet 10.1 Brandhanenettet. Dette består af brandhaner og vandledninger. Vandledningen er konstrueret således at der altid er vand til brandhanen f.eks. ved brud. Vandforsyningen nedgravet til frostfri dybde hvilket svarer til ca. 1,25 m. Afstanden mellem brandhanerne er oftest som følgende: m. i højere bebyggelse og industri m. anden bebyggelse (eks. vis parcelhus område) På landet kan der være større afstande hvorfor man må finde alternative løsninger med længere slangeveje til vandforråd, dog skal man som minimum kunne lever 400 l/min kontinuerligt Brandhanen Generel opbygning, nedefra: - fodbøjning - mellemrør - overdel Funktionel opbygning: - ventilkegle - ventilspindel - topoval - dækseloval - udløb med metallisk pakflade - lænserør m. lænseprop. Betjening 1. Udløbsdæksel åbnes vha. dækseloval 2. Ventilkegle åbnes ved at dreje topoval mod uret således at brandhanen i første omgang skylles. Dette gøres for at fjerne urenheder, slikpapir mm., som kan være samlet i brandhanen. 3. Sæt B-slange på hvorefter ventilkeglen (vha. ventilspindel og topoval) åbnes helt op og drejes en halv omgang tilbage

5 Efter brug skal brandhanen lænses for vand således, at denne ikke fryser til i vinterperioden. Dette gøres vha. en lænsepumpe som monteres på brandhanens udløb. Efterfølgende afmonteres lænseproppen i lænserøret således at vandet kan presses ud her Brandhanens ydelse. Ellers er brandhanens ydelse markeret som en af følgende stregmarkeringer: Indtil 500 l/min l/min l/min. Over 1500 l/min. Alternativt kan brandhanen være forsynet med bogstaver således: - A-brandhane har en vandføring på over 1500 l/min. - B-brandhane har en vandføring på l/min. - C-brandhane har en vandføring indtil 800 l/min. Dog kan C-brandhanen levere helt ned til 300 l/min (specielt i sommerhusområderne). Dette skal således suppleres med alternativ forsyning for at opnå de 400l/min. De fleste ældre brandhaner er forsynet med brandhanegevind eks. 2 brandhanen med 52 mm. gevind. På de nyere brandhaner er der standard Storz kobling med metallisk pakflade - en gummipakning ville mørne Kontrol Brandhanen skal efterses to gange årligt forår og efterår. Dette er kommunalbestyrelsens ansvar, derunder sidder beredskabskommissionen og beredskabschefen

6 11.0 Mindre slukningsmidler Under dette emne hører følgende redskaber: - Branddasker - Brandtæppe - Håndsprøjte - Håndildslukkere på max. 21 kg Håndildslukkere: Pulverslukkeren Opbygning. De fleste pulverslukkere er trykladet med nitrogen. Ellers er opbygningen som følgende: - Beholder med pulver og drivmiddel nitrogen - Pulveret presse op gennem dykrøret - Ventil der betjenes af håndgrebet - Slange angrebeslange - Manometer - Bæregreb og en sikring - 6 -

7 Slukningsvirkning Overvejende antikatalytisk effekt, dog til dels kvælende. Pulveret i slukkeren inddeles i følgende kategorier efter slukningsvirkning og hvilket vil være markeret på slukkeren: - A faste stoffer - B flydende stoffer - C gasser - D letmetaller - E el - F friture Der findes i denne forbindelse universalslukkere, der dækker flere områder. Pulver mængde kg. Brutto vægt Tømningstid sek. Kastelængde m. 6 8,4 12 sek. 8 m Vær opmærksom på, at pulverslukkeren som håndslukker har god kastelængde, så man ikke behøver at komme for tæt på branden Kontrol. En gang årligt efterses trykket på manometeret - som skal befinde sig i det grønne felt. Hvert 5. år trykprøves beholderen Kulsyresneslukkere: - 7 -

8 Opbygning CO2 komprimeret i en stål eller aluminiumsflaske forsynet med en ventil. Fastskruet på denne er en angrebsslange med en tragt af kunststof. Fra ventilen føres et dykrør ned til flaskens bund. Ventilen kan være en drejeventil eller et pistolgreb. I ventilen er der en sikkerhedsventil, der åbner ved 225 bar. Flasken er fyldt med flydende kulsyre som ved 0 C er komprimeret til 35 bar, ved 20 C er komprimeret til 55 bar og ved 60 C er trykket 225 bar. (Nogle åbner ved 190 bar) Slukningsvirkning Når ventilen påvirkes udledes kulsyren. Fjernes trykket pludseligt som ved brug, falder temperaturen pga. fordampningen så kraftigt at en del af kulsyren overgår til fast form (kulsyresne) ved en temperatur på 78 C. Den overvejende slukningsvirkning sker ved at kulsyren fortrænger luftens ilt og kvæler dermed branden. Af sikkerhedsmæssige årsager må slukkeren ikke benyttes i mindre rum med personer i, med mindre disse benytter røgdykkerapparat. Ligeledes må den ikke benyttes til slukning på personer pga. kuldeskader Anvendelsesområde Slukker små væskebrande, brande i karburatorer mm. Anvendes med fordel i el-installationer, da kulsyren ikke er ledende, eller sætter nogle spor af nogen art. Kan også anvendes ved slukning i udstrømmende brændbare luftarter. Kulsyremængde kg Bruttovægt kg Tømningstid sek. Kastelængde m. 5 kg 15 kg ca. 20 sek. 3-5 m Fordele: - Ikke ledende for el. - Er kemisk neutral. - Sætter ikke spor i eksempelvis elektriske installationer. Ulemper: - Uhandy slukker som kan veje mellem 15-17kg brutto, alt efter type. - Farlig for organismen Kontrol. Vejes årligt for at konstatere indhold, yderligere konstateres om slukkeren er intakt. Skal trykprøves hver 10. år, dog efter affyring hvis der er forløbet mere end 5 år

9 12.0 Pumpelære 12.1 Opstilling af pumpen: 1. Pumpen opstilles ca. 1,5 m. fra vandstedets bred, med en vinkel på 45 0 til bredden. Dette gøres for at lette arbejdet med at sætte sugeslangen på pumpens sugestuds. 2. Det bagerste støtteben på kørestellet sænkes, som det første af 3 eren mens 4 eren holder trækstangen og holder pumpen lidt under vandret med forenden. 3. Herefter begiver 3 eren sig til trækstangen og løfter op, mens 4 eren sætter det forreste støtteben ned, så kørestellet står stabilt eren fjerner benzindunk og starter motoren på pumpen op, og lader den gå i tomgang. 4 eren løsner stropperne til sugeslangerne og klargør dem til udlægning eren og 4 eren lægger, i samarbejde, sugeslangerne ud. Sugeslangerne lægges, så de overlapper hinanden med 30 cm. og 1 m. forbi sugestudsen. Nu samles de to sugeslanger af 3 eren og 4 eren eren sætter sugeslangen på sugestudsen, imens 4 eren binder sugelinen og ventillinen fast på kørestellet med et dobbelt halvstik, så den vil hænge løst når slangen er blevet kastet i vandet eren og 4 eren gør klar til at kaste sugeslangen i vandet. Det gøres ved at lægge sugeslangen, ventillinen og sugelinen sammen. Herefter samles de op af 3 eren og 4 eren og kastes i vandet på 3 erens kommando eren kobler pumpen ind og suger an. Pumpen kobles ind ved lave omdrejninger, for at skåne koblingen. 4 eren strammer sugelinen op, så sugehovedet ender med at ligge 30 cm. under vandoverfladen og monterer skamfilingspude på sugeslangen. 9. Hvis der skal suges an fra et vandløb, ligges sugehovedet op mod strømmen. Det kan være nødvendigt at opdæmme eller lave en udgravning for at få sugehovedet under vand. Skitse af statisk sugehøjde og statisk trykhøjde

10 Statisk sugehøjde: Afstanden mellem vandspejl og midten af pumpehuset, målt i meter. Sugemodstand: Tryktabet i sugeslangen, målt i m.v.s.. Samlet sugehøjde: Summen af statisk sugehøjde og sugemodstand = Manovakuummetervisningen Statisk trykhøjde: Den lodrette afstand fra midten af pumpehuset til strålerøret, målt i meter. Tryktab: Tryktabet i slangen, målt i m.v.s.. Strålerørstryk: Trykket ved strålerøret, målt i m.v.s.. Pumpens afgangstryk: Summen af statisk trykhøjde, tryktab og strålerørstryk = Manometervisningen Den samlede løftehøjde: Summen af den samlede sugehøjde og pumpens afgangstryk = manovacuummeter- og manometervisningen 12.2 Fejlfinding på pumpe Fejl Årsag Vakuummeteret viser fuldt udslag, men vandet suges ikke ind. - Sugehovedets bundventil sidder fast. - Sugehøjden er for stor. Manometeret viser tryk som straks forsvinder. - Afgangsventilen er åbnet for hurtigt. - Luftlomme i sugeslangen. - Sugehøjden er for stor. - Tilstoppet sugehoved eller kurv. Ansugning svigter: Falsk luft. - Utæt ventil på pumpen. - Svigtende tilkobling af ansugningspumpen. - Utæthed ved sugeslangens tilkobling. - Utilstrækkelig neddykket sugehoved. Vandydelsen falder, og vakuummeteret viser større udslag: Forøget sugemodstand. - Tilstoppet sugekurv. - Tilstoppet sugehoved. - Tilstoppet sugestuds

11 Ved ansugning, vil manovacuummetervisningen være større end når der er suget an. Ved ansugningen er det den samlede sugehøjde der vises. Når der er suget an, er det den statiske sugehøjde der vises. Det er dog en forudsætning, at der ikke er noget vandforbrug Taktisk brandventilation 13.1 Hvad er brandventilation? Ventilation er: En planlagt og systematisk fjernelse af varm luft, røggasser eller andre forurenede luftformige stoffer og erstatning med frisk luft Formålene ved ventilation Risikoen for overtænding mindskes. Personer i rummet undgår gasserne. Sigtbarheden forbedres - og dermed indsatsmiljøet for indsatspersonalet. Røgspredningen mindskes og temperaturen sænkes dermed begrænses brandens udbredelse. Risikoen for korrosionsskader mindskes. I hvor høj grad det lykkedes at opfylde formålene, afhænger dels af hvilken ventilationsmetode der anvendes og dels af hvornår i indsatsen de iværksættes Ventilationsmetoder Der er to typer for ventilation, nemlig naturlig og mekanisk, som igen hver har to undergrupper

12 13.4 Naturlig ventilation: Termisk ventilation (Vertikal ventilation): Ved naturlig ventilation har vi følgende muligheder for at ventilere. Der er termisk ventilation, hvor man udnytter den varme røg/røggassers opdrift. Det kan gøres ved at lave et eller flere huller i taget, åbne loftvinduer/ventilations lemme mm. Eksempel på termisk ventilation Der er dog det problem, at røgen/røggasserne bliver kølet af efterhånden som de stiger opad, og hvis de skal stige alt for meget inden de kan komme ud af bygningen, kan det lægge sig som en sky inden de når ud af fraluftsåbningen. Det bør tilstræbes, at fraluftsåbningen er på 2-4m 2 og tilluftsåbningen er 1-1,5 gange større. Tillige anbefales det, at der ventileres lige over branden. Normalt er det nemt at skabe fraluftsåbninger i tage med trækonstruktioner med tegl eller tagplader. Det er straks mere besværligt, når der er tale om et tag med tagpap eller et tag med tegl eller tagplader, der er forsynet med et ydertag, f.eks. et renoveringstag. Røggasserne er for kolde til at de kan trække op under taget

13 Aerodynamisk ventilation (Horisontal ventilation) Aerodynamisk ventilation er den mest almindelige form for ventilation. Som en del af slukningsarbejdet åbnes døre og vinduer i de rum røgdykkerne kommer igennem, for at opnå gennemtræk og på den måde få fjernet røgen og røggasserne. Det kaldes for passiv ventilation (udluftning), da man ikke aktivt påvirker ventilationen. Aerodynamisk ventilation Når vinden rammer bygningen, skabes der i vindsiden et overtryk og i læsiden et undertryk. Størrelsen af overtrykket vil afhænge af vindhastigheden. Når man laver en udluftning på et brandsted, er vinden afgørende for effekten. Man skal derfor tage hensyn til vindretningen, når man etablerer til- og fraluftsåbninger Mekanisk ventilation Undertryksventilation (Røgsuger) Undertryksventilation opnås ved hjælp af en røgsuger, der placeres ved åbningen til brandrummet. Der kan monteres en sugeslange på røgsugeren, som føres ind i brandrummet og en trykslange, der føres ud i det fri. Begge slanger er lavet af plastic og skal kunne modstå en hvis varmepåvirkning. Røgsuger anvendt under indsatsøvelse. Røgsugeren er ideel til at ventilere kældre med, hvor der ikke er direkte forbindelse til det fri. Desuden er den brugbar i situationer, hvor det er nødvendigt at lede røgen gennem rum og passager, der ikke er påvirket af branden, f.eks. en trappeopgang. Desuden er røgsugeren at foretrække i de tilfælde, hvor til- og fraluftsåbninger er lige store. I de fleste tilfælde anvendes der elektriske røgsugere, der normalt har en ydeevne på m 3 i timen

14 Når man anvender en røgsuger bør man være opmærksom på følgende: - Røgsugeren placeres højt i åbningen, eller monteres med slanger. - Den slange der monteres på sugesiden, skal være forsynet med en indvendig stålspiral, så slangen holder sin form. - Slangen på tryksiden skal være af blød plast. - Slanger og røgsuger skal kunne modstå en hvis varmepåvirkning Overtryksventilation (Overtryksventilator) Overtryksventilation er en metode, hvor man tilfører et rum store mængder luft, samtidig med at røggasserne presses ud. Overtryksventilatorer yder fra ca m 3 i timen. Det overtryk der reelt skabes, vil være på mellem 0,1 og 0,3 millibar. Der skal 75% - 150% fraluftsåbning i forhold til tilluftsåbning ved overtryksventilering Fordele ved overtryksventilation: - Hurtig sænkning af temperatur. - Forbedret arbejdsmiljø for røgdykkerne. - Mulighed for hurtigere redning af personer. - Hurtig lokalisering af branden. - Hurtigere slukningsindsats. - Begrænsning af brandens udbredelse Ulemper ved overtryksventilation: - Der tilføres ilt til brandrummet, hvilket medfører risiko for at brandens intensitet øges. - Risiko for brandspredning, evt. via fraluftsåbninger. - Risiko for uhensigtsmæssig røgspredning. Evt. indespærrede kan komme i fare via ikke kontrollerede åbninger. - Tilskadekommende, der befinder sig mellem initialbranden og fraluftsåbningen, kan komme i fare. - Benzindrevne overtryksventilatorer larmer meget

15 Offensiv anvendelse af overtryksventilation: Ved offensiv brug af overtyksventilation, trænger røgdykkerne ind med overtrykket og får derfor straks fordel af temperaturfald og øget sigtbarhed. Det er meget vigtigt, at mandskabet er fortrolige med teknikken og at luftens vej er defineret på forhånd, da man ellers kan risikere at forværre situationen. Offensiv indsats med overtryksventilation Kontrolleret offensiv anvendelse af overtryksventilation: Ved denne metode sikrer røgdykkerne sig imod ubehagelige overraskelser ved at de, inden der sættes overtryk på, gør følgende: - Foretager temperaturkontrol og køler røggasserne. - Lokaliserer initialbranden. - Vælger en fraluftsåbning. - Sikrer sig at der ikke er nogen personer mellem branden og fraluftsåbningen. Kontrolleret offensiv brug ved kælderbrand

16 Defensiv brug af overtryksventilation til begrænsning: For at hindre brandens udbredelse, sættes både det brændende og de tilstødende lokaler under tryk. På den måde undgår man røgspredning. Defensiv anvendelse af overtryksventilation Efterslukning: Til efterslukning anvendes overtryksventilatoren som et supplement til den almindelige udluftning. Her kan man bl.a. reducere følgeskadevirkningerne fra røggassernes indhold af syre m.v Sikringsslange: Ved overtryksventilation kan der med fordel placeres en person med en sikringsslange ved en fraluftsåbning, så brandudbredelse den vej forhindres Eksempler på opstilling af overtryksventilator: Kegleprincip. Ejektorprincip. Serieventilation. Parallelventilation. Kælder ventilation med kun en indgang

17 14.0 Sporbevaring 14.1 Generelt om sporbevaring: Redningsberedskabets arbejde på et brandsted er ikke kun at slukke branden, men også at videregive de iagttagelser, som de ser til politiet. De iagttagelser redningsmandskabet gør, kan være af stor betydning for politiets undersøgelser på skadestedet. Da brandmandskabet som regel er de første på skadestedet, vil deres vidneudsagn blive vurderet meget nøje af politiet og der vil blive lagt stor vægt på deres udsagn. De vidneforklaringer redningsmandskabet kommer med, kan ofte være en medvirkende årsag til at der bliver startet en straffesag. Redningsberedskabet har ifølge beredskabslovens 23 ved brand pligt til at bevare og så vidt det er muligt sikre spor, og videregive dem til politiet. Sporbevaringen må dog på intet tidspunkt betyde, at man tilsidesætter brandslukning og livreddende førstehjælp. Når branden er under kontrol, er det både brandmandskabets og politiets opgave at bevare brandstedet så godt som muligt. Det kan forekomme, at der er situationer, hvor politiet vil henstille til at særligt interessante områder af brandstedet skånes, mens der på andre områder af brandstedet kan iværksættes følgeskadebekæmpelse efter aftale med politiet Ting man skal være opmærksom på ved fremkørsel: Ting man bør være opmærksom på ved fremkørsel og ankomst til et brandsted: Ved fremkørsel og ankomst til brandstedet, kan redningsmandskabet gøre nogle vigtige iagttagelser: - Være opmærksom på personer og biler, der forlader brandstedet. Det er en god idé at notere registreringsnummer på evt. biler og signalement på evt. personer - Man bør være særligt opmærksom på personer, der er usædvanlig hjælpsomme, eller som er set på tidligere brandsteder. - Notere tidspunktet for ankomst til brandstedet. - Er der spor efter køretøjer eller sålaftryk fra sko, skal de så vidt det er muligt bevares. - Samlet vurdering af brandstedet. Hvor brænder det og hvor brænder det ikke? Hvilken farve har flammerne? Hvilken farve har røgen. - Hvis man har mulighed for det, sørge for at få taget billeder eller video så tidligt som muligt. - Knuste vinduer. Knuste eller åbne vinduer kan have stor indflydelse på brandudbredelsen. Et knust eller åbent vindue kan tyde på at der har været indbrud, specielt hvis der er tegn på de er brudt op. Politiet skal have mulighed for at sikre spor fra vinduet. - Et åbent vindue eller dør, kan også være en simpel forglemmelse. Brandmandskabet kan have fået brugt åbne døre og vinduer til at ventilere gennem. Det skal politiet selvfølgelig have at vide. - Være opmærksom på om en evt. gerningsmand har forsøgt at rydde op efter sig

18 14.3 Slukningsarbejdet: I den indledende fase af en brand, kan det være svært at afgøre om en brand er påsat eller ej. Brandmandskabet skal derfor handle ud fra at branden er påsat, indtil det modsatte er bevist. Prioritering af slukningsarbejdet: Det er vigtigt for politiet at vide, hvorledes slukningsarbejdet er prioriteret for efterfølgende at kunne danne sig et overblik brandforløbet. Indtrængen på brandstedet: Hvor og hvordan kommer man ind på brandstedet? Hvordan går man brandstedet igennem? Unaturlig brandspredning: Har branden et unaturligt brandforløb? Lugte: Er der unaturlige lugte under branden? Lugte der er unaturlige for branden? Lugte der kan skyldes at der er tilført brandfarlige væsker? Flere arnesteder: Er der flere arnesteder, som er placeret uafhængigt af hinanden? Brandens laveste punkt: Ved indtrængen bør man være opmærksom på hvor branden har sit laveste punkt, da det kan være her arnestedet kan findes. Møblers og inventars placering: Ved en evt. senere politimæssig undersøgelse af brandstedet, vil der ofte blive lavet en rekonstruktion, hvor møbler og inventar bliver sat på deres rette plads. Det er derfor vigtigt at møbler og inventar bliver behandlet så skånsomt som muligt. Elektriske installationer: Er der strøm på hele eller dele af huset, afbrydes den og tidspunktet for afbrydelsen noteres. Forbrugsapperater: Findes der tændte forbrugsapperater, som f.eks. kaffemaskiner, strygejern og tørretumblere, der kan være årsag til branden. Indebrændte personer: Findes der indebrændte personer, som med sikkerhed kan konstateres døde, bør de som hovedregel blive liggende. Der kan være tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at flytte ligene. Er der behov for det, bør der tages billeder af liget af enten politiet eller brandmandskabet. Ligets placering markeres inden liget flyttes Efterslukningen: Når branden er kommet under kontrol, kan man med fordel tale med politiet om hvilke områder på brandstedet der skal bevares med henblik på senere undersøgelser. Derudover hvilke områder, der kan frigives til følgeskadebekæmpelse. Under efterslukningen bør der tages hensyn til følgende: - Fjernes der møbler eller inventar fra brandstedet, bør det gøres så der er mulighed for en rekonstruktion. Det er vigtigt, at man ikke udvisker evt. fingeraftryk, når man tager fat - hvis det er muligt, så tag fat nede ved gulvet hvis der skal flyttes borde og stole. - Er der i forbindelse med efterslukningen anvendt motorsav eller andre benzindrevne redskaber, bør politiet have besked om det. Evt. spildt benzin kan give et fejlagtigt billede af om der er anvendt brandfarlige væsker. - Elektriske installationer bør bevares så intakte som muligt, da de ofte kan be- eller afkræfte om de er årsagen til branden, og evt. hvor branden er startet

19 - Brandmandskabet bør være særlig opmærksom på personer, der er usædvanligt nysgerrige eller unormalt hjælpsomme. - Tilskuere bør under ingen omstændigheder have adgang til gerningsstedet, da det betegnes som et gerningssted. - Ved påsatte brande eller brande som er mistænksomme, bør man have ekstra stor sikkerhed for at branden er slukket inden man forlader stedet. Det bør overvejes om det er nødvendigt at have en brandvagt på stedet. Som det fremgår, kan brandmandskabet i forbindelse med en brand, tilegne sig mange informationer, som kan være særdeles værdifulde for politiet. Der vil derfor være situationer, hvor politiet anmoder røgdykkere m.fl. om at møde op på brandstedet, så man sammen kan gennemgå brandens forløb. I alvorlige sager kan man forvente at skulle afgive forklaring i retten, på et tidspunkt som kan ligge lang tid efter branden. Det kan derfor anbefales, at man straks efter en alvorlig brand noterer sig sine iagttagelser

20 15.0 Slangeudlægninger 15.1 HT-udlægning: Eksempel på befaling: Situation: Det brænder i bygningen dér. Der er 2 klasse 1 personer i bygningen. Opgave: Vi skal eftersøge personerne og slukke branden. Udførelse: Vi laver en HT-udlægning. 1 er og 2 er med HT-rør gennem døren dér til afsøgning og slukning. Jeg: Jeg er ved adgangsvejen Fra sprøjten højtryksslangen ud MP ASP Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte Giver ordre, anviser slangevej og begiver sig til angrebsstedet Nr. 1 S O S Udlægger og betjener angrebsslange Nr. 2 Nr. 3 Udlægger slangen, medvirker evt. ved ophaling og fremføring Hjælper med slangeudlægning, melder sig til holdlederen Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange hvis nødvendigt, derefter melder sig ved pumpen MP Betjener pumpen, trækker slange af vinden, giver evt. signal om udlægning af fødeslange til nr. 4 Bemærk: Nr. 4 fremtager først B B B hvis der gives signal fra MP eller HL om udlægning af fødeslange

21 15.2 BC-udlægning: Eksempel på befaling: Situation: Det brænder i bygningen dér. Der er 2 klasse 1 personer i bygningen. Opgave: Vi skal eftersøge personerne og slukke branden. Udførelse: Vi laver en BC-udlægning. 1 er og 2 er med C-rør gennem døren dér til afsøgning og slukning. Jeg: Jeg er ved adgangsvejen Fra sprøjten BC-slangen ud 3 HL MP ASP Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte, forgrener Giver ordre, anviser slangevej, betjener forgrener (afgrener) Nr. 1 S O S, C-slange Betjener angrebsslange Nr. 2 C-slange Udlægger C-slange fra forgrener til angrebssted, medvirker evt. ved ophaling, hjælper 1 er med slangens videre fremføring Nr. 3 B-slange Udlægger B-slange fra ASP til forgrener, går til holdlederen Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange, går til pumpen MP Betjener pumpen, gør klar til fødeslangeudlægning

22 15.3 Skum-udlægning: Eksempel på befaling: Situation: Det brænder i 2000 liter udstrømmet benzin. Opgave: Vi skal slukke branden. Udførelse: Vi laver en skum-udlægning. 1 er og 2 er med LM 2-75 skum-rør til slukning dér. Jeg: Jeg er ved 1 er og 2 er Fra sprøjten skum-slangen ud! 3 Z 2/ MP ASP Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte Giver ordre, anviser slangevej Nr. 1 S O S (skumrør), C- Betjener angrebsslange eller B-slange Nr. 2 C- eller B-slange Udlægger C- eller B-slange fra tilblander til angrebssted, hjælper 1 er med slangens videre fremføring Nr. 3 C- eller B-slange Skumtilblander Udlægger C- eller B-slange fra ASP til tilblander, udlægger og betjener tilblanderen Skumsugeslange Skumvæske Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange, hjælper nr. 3 med transport af skumvæske MP Betjener pumpen, gør klar til fødeslangeudlægning

23 15.4 Stigrørs-udlægning: Befaling: Fra stigrøret C-slangen ud HL MP ASP 3 3 Person Medbringer Udfører Holdlederen Lygte Giver ordre, anviser slangevej, betjener stigrørsventil Nr. 1 S O S, C-slange Betjener angrebsslange Nr. 2 C-slange, slangenøgler Udlægger C-slange fra stigrørsventil til angrebssted, hjælper 1 er med slangens videre fremføring. Nr. 3 B-slange, stigrørsstykke, slangenøgler Udlægger B-slange fra ASP til stigrørsstykke og fra stigrørsstykke til ASP. Efterser at alle stigrørsventiler er lukket Nr. 4 B B B Udlægger fødeslange MP Betjener pumpen, gør klar til fødeslangeudlægning

24 15.5 Udlægning fra 2. udløb: Befaling: Fra forgrenerens 2. udløb - C-slangen ud HL 2 1 MP ASP 4 3 Person Medbringer Udfører Nr. 3 S O S, C-slange Betjener angrebsslange Nr. 4 C-slange Udlægger C-slange fra forgrener til angrebssted, medvirker evt. ved ophaling

25 CHF 15.6 Slangegruppe-udlægning 3 4 PUMPE 2 HL 1 SLGRP Betegnelse Funktion Opgaver HL styrer udlægning fra siden Går bag slangegruppe i chaufførsiden, således at der er kontakt med både CHF, 1 er og 2 er. 1 er Hjælper på ladet Står på ladet imellem slangerne. Observerer slangernes vandren af køretøjet og meddeler til HL ved evt fejl. 2 er Hjælper ved ladet Løber efter slangegruppen, retter slangen ind til siden, lægger slangebroer efter behov. 3 er Selvstændig ved pumpen Bliver sat af ved vandstedet og sørger for oprettelse af vandforsyning. 4 er Hjælper ved pumpen Hjælper 3 er med oprettelsen af vandforsyning. Kontrollerer efterfølgende koblinger og slanger langs hele slangevejen. CHF Kører slangegruppen Kører efter HL anvisninger. Holder en stabil fart Materiel ved pumpe (Efter behov) Eksempelvis: Betegnelse 1 pumpe. 1 sugekurv indh. sugehoved, ventilline, sugeline. 2 sugeslanger. 2 jerry-cans. 1 taske indh. waders og busseronner. 1 lygte. 1 værktøjsmappe. 1 radio 1 spade. 1 skovl. 2 slangebindinger 2 A-kurve til udskiftning af slanger ved slangesprængning

26 16.0 Stiger 16.1 Skydestigen: En skydestige er en flerdelt stige, hvor sektionerne er konstrueret så de kan skydes ud ved hjælp af et snoretræk. Snoretrækket er fastgjort i rodenden af den smalle stige, og går op gennem en talje, og ender op i en løs ende ved roden af den bredde stiges rodende. Tovværket anvendes til at skyde stigen ud og ind. Det foregår ved at trække og slække på tovværket. For at undgå at stigen skydes ind, når den har den ønskede længde, er den monteret med gliphager som går ind og låser stigen i den længde den er udskudt til. Til at betjene stigen kræves der tre mand. De placerer stigen parallelt med bygningen. Under stigens rejsning placerer 1 eren sig i stigens rodende med front mod stigen. Han skal forhindre stigens rodende i at skride ud. 2 eren og 3 eren griber om hver sin vange i topenden og undergår stigen til den står lodret. Når stigen er i lodret position, holder 2 eren og 3 eren den stabilt, mens 1 eren udskyder stigen ved hjælp af tovværket. Når den har den ønskede længde og gliphagerne er låst fast, fastgøres tovværket til et trin på stigen med et dobbelt halvstik. Stigen drejes herefter rundt, så den er klar til at blive lagt ind mod bygningen. Stigen skal rodsikres af 1 eren ligesom ved rejsningen, mens 2 eren og 3 eren undergår stigen, til den hviler mod bygningen. Når stigen skal lægges ned igen, gøres det på samme måde, blot i omvendt rækkefølge. Når stigen er placeret ind mod bygningen, skal den stå med en vinkel til jorden på Den nemmeste måde at finde vinklen på de 70 0, er ved at stille sig på det nederste trin på stigen med ret ryg og række begge arme lige frem. Kan man nå at gribe om stigetrinnet, der er lige ud for armene, står stigen i Stigen er rejst, 2 eren og 3 eren holder stigen, mens 1 eren rodsikrer og udskyde 1 eren Stigen er rejst og rodsikres. 2 eren og 3 eren 2 eren og 3 eren holder stigen stabil, mens den udskydes af 1 eren. 2 eren og 3 eren 1 er en

27 16.2 Sikkerhedsregler: Når der arbejdes på stigen, er der nogle sikkerhedsregler der skal over holdes for at undgå uheld Sikkerhed: - Stigen må ikke males. - Stigen skal afprøves en gang om året. - Der må kun opholde sig to mand på stigen ad gangen. - Der skal bæres hjelm under arbejde med og på stigen Opstilling: - Stigen skal anbringes på et plant og fast underlag. - Vinklen til jorden skal være Gliphagerne skal være i indgreb og tovværket fastgjort. - Der skal minimum være tre trins overlap mellem overdel og underdel Arbejde: - Ved arbejde på stigen over fem meters højde skal stigen rodsikres. - Stigen sikres i toppen, når der arbejdes fra den. - Ved bevægelse på stigen, gribes der altid med fast greb om trin og ikke vanger. - Ved ind- og udstigning af vinduer, skal stigen have mindst tre trins overlap til vindueskarmen. - Gå ikke højere på stigen, end den øverste støttepunkt Slukning: - Der må max bruges c-rør fra stigen. - Sprøjt kun lige fremad (max 10 0 til siderne). - Slangen skal ligge midt på stigen - Trykket i slangen må ikke være højere end 30 m.v.s.. - Strålerøret åbnes og lukkes langsomt

28 17.0 motorskæreskive Det motordrevede skæreaggregat er beregnet til brug indenfor rednings og brandtjenesten til gennemskæring af jernplader, rør, sten, beton m.m. Motorskæreskiven har en brændstoftank på 0,76 liter, hvilket giver en arbejdstid på 45 min. Motoren er en 2-takts og kører på 4% olieblandet benzin. Selve skæreskiven er en metal-skæreskive, men kan også bruges til sten (beton), der vil dog forekomme et større slid Klargøring: - Inden arbejdet begynder, skal man sikre sig at: - Skæreskiven er intakt. Der må ikke være tegn på revner eller stærk slidtage, såsom takker, brud og afrevne stykker. - Skæreskiven passer til opgaven. Der findes skæreskiver beregnet til forskelligt materiel. Typisk er der monteret stål skiver, men kan også bruges til sten eller beton oa. lignende materialer. - Skæreskiven er ordentlig fastspændt. Fastspænding kræver to stykker værktøj. Dorn og topnøgle. Dornen stikkes ind i hullet på bagsiden af dækslet, hvor den blokerer for forreste remskive. Dernæst løsnes/fjernes møtrikken ved hjælp af topnøglen. - Kileremmen skal være passende stram. Den må ikke være flosset, eller på andet måde defekt. - Sikkerhedsskærmen placeres i passende stilling. - Der er brændstof i tanken. HUSK olie blandet benzin Start: - Start aldrig skæreskiven indendørs. - Chokeren stilles på start. - Sikkerhedsspærre og gashåndtag trykkes ind. Spærren holder gashåndtaget på ½-gas. - Sæt aggregatet på jorden. Et knæ på luftfilteret, en hånd på forreste bøjle, således at skiven holdes fri af underlaget. Skjoldet kan evt. sættes lodret, hvorefter skiven er sikret mod at ramme jorden. - Stopkontakten sættes i drift. - Træk startsnoren ud til den tager fat, og ryk kraftigt til. - Undgå at trække snoren ud i yderste stilling, før den langsomt tilbage ved første tænding (normalt 3-4 ryk), sættes chokeren i stilling drift. - Løft motorskæreskiven og giv let gas i ca. ½ minut

29 17.3 Drift: - Under arbejdet køres med fuld gas. - Der må ikke køres med fuld gas når skiven ikke arbejder. - Der må ikke ændres skæreretning under arbejdet. - Sæt altid skæreskiven til emnet med fulde omdrejninger. - Brug altid begge hænder. - Trykket der udøves, svarer til vægten af maskinen. Der skal altså ikke trykkes. - Ved standsning skal motoren køre kort tid i tomgang, hvorefter stopkontakten sættes i stilling stop Sikkerhedsregler: - Motorskæreskiven må kun anvendes af personel, der har fået instruktion i maskinens anvendelse og pleje. - Ved start skal aggregatet stå på fast underlag, skiven må ikke kunne gribe fat i noget. - Fastspænding/skift af skæreskiven må kun ske med stoppet motor. - Justering af kilerem må kun ske med stoppet motor. - Under transport skal motoren være stoppet - Bær aggregatet så skæreskiven vender skråt fremad. - Giv fuld gas inden skiven sættes mod emnet. - Der må ikke ændres skæreretning. - Anvend ikke motorskæreskiven i lukket rum. - Påfyldning af brændstof må kun ske med slukket motor. - Anvend korrekt sikkerhedsudstyr; Hjelm, briller, handsker og høreværn. Ved særligt støvet arbejde, bør der anvendes støvmaske Hjemkomst: - Rens aggregatet for støv, olie og andet snavs. - Har skiven været anvendt til skæring i materialer der støver meget, skal luftfilteret skilles ad og renses. Hovedfilteret blæses rent indefra. Reservefilteret tjekkes. - Undersøg skivens tilstand. Er den defekt, skal den skiftes. - Undersøg om alle skruer og møtrikker er passende tilspændt. - Kontrol af kilerem. - Påfyld brændstof

30 18.0 motorsav Den motordrevne kædesav er beregnet til brug indenfor rednings- og rydningstjenesten, til gennemsavning af gulve, trævægge m.v. Endvidere er den anvendelig til savearbejde ved tilskæring af tømmer, træfældnings-opgaver mm. Motorkædesaven har en brændstoftank på 0,7 liter, hvilket giver en arbejdstid på ca. 1 time. Motoren er 2-takts, og kører på 4% olietilblandet benzin. Der anvendes kædesavsolie til løbende smøring af kæden under arbejdet. Tanken rummer 0,3 liter, hvilket giver en arbejdstid på ca. 1 time Klargøring: Inden arbejdet begynder skal man sikre sig at: - Savkæden er i orden. Undersøg tænderne på kæden - er kæden hel, er kæden olieret. - Savkædens stramhed. Kæden skal være så stram at den ikke hænger, men den skal samtidig ikke være strammere end at den let kan drejes med hånden. - Sværdet er fastspændt og lige. - Kædehjulet er smurt. Hjulet smøres med fedtsprøjten gennem hullerne ved kædehjulet, til fedtet kommer til syne ved hjulets tænder. - Der er kædesavsolie i beholderen. - Der er brændstof i brændstofstanken. - Centrifugalkoblingen virker. Kæden må ikke køre, når saven går i tomgang. - Kædebremsen virker. Kædebremsen skal standse kæden øjeblikkelig, når håndtaget udløses. - Kæden smøres. Dette gøres ved at holde spidsen af sværdet på den kørende sav mod en lys baggrund. Kommer der synlige oliespor, fungerer kæden tilfredsstillende Start: - Start aldrig saven indendørs. - Chokeren trækkes ud. Sikkerhedsspærre, gashåndtag og ½-gas knappen trykkes ind. - Placer saven på et fast underlag, kæden må ikke kunne gribe fat i noget. - Træk eventuelt kædebremsen tilbage. - Anbring fod på pladen ved bagerste håndtag, en hånd på forreste håndtag. - Stopkontakt sættes på drift. - Træk kraftigt i starteren. Undgå at trække den ud i yderstillingen og før langsomt starteren tilbage. Ved første tænding (normalt ved 3-4 ryk), trykkes chokeren ind. - Giv let gas i ca. 30 sek. for at varme motoren op. - Kæden må ikke køre rundt i tomgang. - Afprøv kædebremsen. - Kontrollér smøring

31 18.4 Drift: - Sæt barkstød mod det der skal skæres. - Giv fuld gas og begynd savning. - Brug barkstød som omdrejningspunkt. - Reguler motorhastigheden gennem trykket på saven. - Kontroller jævnligt kædens stramhed - altid i stoppet tilstand. - Undgå at ramme jorden med kæden. - Ved standsning skal motoren køre i tomgang i kort tid, dernæst stoppes motoren på stopkontakten Sikkerhedsregler: - Saven må kun anvendes af personel, der har fået instruktion i savens anvendelse og pleje. - Start på fast underlag, kæden må ikke kunne gribe fat i noget. - Transporter kædesaven slukket. Bær saven med sværdet vendende bagud og gerne med kædebeskytteren påsat. - Sæt barkstødet mod træet inden savningen begynder. Giv altid fuld gas inden kæden tager spån. - Der må ikke ændres skæreretning under arbejdet. - Sav aldrig med oversiden eller spidsen af sværdet, da saven kan slå tilbage. - Hold altid saven med begge hænder. - Sav aldrig fra en stige, hold saven under skulderhøjde. - Kontrollér kæden jævnligt i forbindelse med tankning og kædesmøring. HUSK standset motor. - Påfyldning af brændstof altid med standset motor. - Start/anvend ikke saven i lukkede rum. - Ved træfældning: Stå til siden for træets faldretning, pas på nedfaldende grene. - Kontroller jævnligt at alle synlige skruer og møtrikker stadig er spændte. - Anvend korrekt sikkerhedsudstyr: Hjelm, briller/visir, handsker, høreværn, skærebukser samt sikkerhedsstøvler Hjemkomst: - Rens saven for olie, spåner og andet snavs. - Rens luftfilteret. - Kontrollér kædens tilstand. - Efterse om skruer, bolte og møtrikker er tilstrækkelig spændt. - Påfyld benzinblanding og kædesavsolie. - Smør kædehjulet. - Slå kædebremsen frem, påsæt kædebeskytter

32 19.0 Frigørelse af fastklemte Da tidsfaktoren ved frigørelsesarbejdet er vigtig, er det umiddelbart en fordel at der foreligger en fast fremgangsmåde, som i forvejen er indøvet. Udgangspunktet for fremgangsmåden er en udrykning bestående af HL + 5. Der er dog også taget højde for en udrykning bestående af HL + 7. Systematikken i fremgangsmåden vil i nogen udstrækning kunne sammenlignes med de faste punkter, som vi kender fra brandtjenesten - eksempelvis indsatslederens situationsbedømmelse og en standardudlægning med faste opgaver til hver enkelt mand. Denne fremgangsmåde er en fordel, frem for at hver enkelt mand fra autosprøjten gør, hvad han finder fornuftigt. Samme resultat vil kunne opnås, hvis man sætter redningsarbejdet med frigørelse af fastklemte ind i faste rammer. Hvis proceduren er kendt for alle, kan der opnås et effektivt samarbejde på skadestedet med hurtig og sikker redning af tilskadekomne. De procedurer, der er beskrevet på næste side, skal betragtes som mulige metoder og ikke som gældende retningslinier. Det er vigtigt at skabe overblik over situationen så hurtigt som muligt. Dette opnås ved en synlig opdeling af skadestedet og ved i forvejen at fordele nogle faste opgaver til mandskabet. Indre afspærring 10 m Arbejdsområde 5 m

33 Vigtigt for sikkerheden er en afspærring. Derfor skal der oprettes en synlig, indre afspærring i ca. 10 m afstand. Kun det mandskab der har en opgave i redningsarbejdet, må opholde sig inden for den indre afspærring. Inden for den indre afspærring etableres et usynligt arbejdsområde i ca 5 m. i diameter. Formålet med arbejdsområdet er, at der hele tiden er plads til redningsarbejdet. Der oprettes tre depoter inden for den indre afspærring: et materieldepot, et mandskabsdepot og et affalds depot. Politi 10 m 5 m Affald Mandskab Ekstra Materiel mandskab ASP Når disse områder er oprettet, er det nemmere at bevare overblikket over og arbejde sikkert i området Opgaver for holdleder + mandskab: Holdleder: Giver befaling om afspærring og depoter. 1+2: Værktøjsbetjenere: Påbegynder indledende frigørelse stabiliserer køretøjer, skaber adgang for førstehjælper og skaber plads for behandling medvirker ved endelig frigørelse af den tilskadekomne efter nærmere ordre. 3: Førstehjælper: Yder livreddende førstehjælp, indtil mere kvalificeret hjælp overtager. Hjælper evt. ved optagning af den tilskadekomne. 4: Sikkerhedsmand: Opsætter afspærring. Sørger for fortsat sikkerhed på skadestedet, såsom at afbryde strøm, standse evt. brændstoflækage og kontrol af stabilisering af skaden. Desuden afdækker han skarpe kanter efter klip og sørger for afskærmning af den tilskadekomne, imens der arbejdes med frigørelsen. MP: Betjener pumper. Udlægger værktøjsdepot. Hvis der møder HL + 5 udlægger MP sikringsslange. I øvrigt fungerer MP som en ekstra hånd

34 Evt.: Et evt. ekstra hold udlægger og betjener sikringsslange. Medvirker endvidere ved opretholdelse af afspærring samt ved at bære afklip til affaldsdepot. Kun de ovennævnte personer + ambulancepersonale må opholde sig inden for den indre afspærring. Øvrigt personel skal holdes udenfor indre afspærring! 19.2 De to overordnede regler for frigørelsesarbejdet: 1. Flyt ikke den tilskadekomne, før denne er stabiliseret. 2. Fjern bilen fra den tilskadekomne og ikke den tilskadekomne fra bilen Faseinddeling ved frigørelse Overblik, sikring af skadested Holdleder: Går en tur rundt om skadestedet og vurderer faremomenter i forhold til: 1. Eget mandskab 2. Øvrige personer 3. Tilskadekomne Udpeger derefter depoter og indre afspærring 1 + 2: Stabiliserer køretøj efter HL s ordre. (Værktøjsbetjenere) Skaffer adgang til batteri 3: Visuel kontrol af tilskadekomne (førstehjælper) d 4: Går med HL rundt om skadestedet og vurderer ydre faremomenter. (sikkerhedsmand) Opsætter indre afspærring efter HL s ordre. Afmonterer batteripoler MP: Ekstra: Udlægger materieldepot, hydraulisk værktøj, afskærmning og afdækning etc. Udlægger evt. sikringsslange. Udlægger og betjener sikringsslange

35 Skab adgang Holdleder: Vurderer hurtigste adgang til tilskadekomne og giver ordre til 1 er og 2 er : Skaber adgang for førstehjælper. (Værktøjsbetjenere) - Afhængig af vejrsituationen fjernes ruderne 3: Yder livreddende førstehjælp til tilskadekomne (førstehjælper) d 4: Sørger for afskærmning af førstehjælper og tilskadekomne under arbejde (sikkerhedsmand) Rydder arbejdsområdet for glasstykker. MP: Ekstra: Betjener pumper, evt sikringsslange. Betjener sikringsslange Skab plads Holdleder: I samarbejde med behandlerne, vurderer HL mulighederne for at skabe plads til behandling af tilskadekomne : Betjener værktøj. (Værktøjsbetjenere) Skaber den nødvendige plads, efter HL s ordre. 3: Yder førstehjælp. (førstehjælper) d 4: Afdækker skarpe kanter efter klip (sikkerhedsmand) Overvåger stabilisering af køretøjet. MP: Ekstra: Betjener pumper, eventuelt sikringsslange. Hjælper evt. med at bære afklip til affaldsdepot. Betjener sikringsslange. Hjælper med at bære afklip til affaldsdepot. Opretholder afspærring Endelig frigørelse Holdleder: Efter anvisning fra behandlerne, giver HL ordre om frigørelsesmetode : Betjener værktøj. (Værktøjsbetjenere) Frigør tilskadekomne, efter HL s ordre. 3: Hjælper behandlerne. (førstehjælper) Afskærmning af behandlere og tilskadekomne

36 4: Afdækker skarpe kanter. (sikkerhedsmand) Hjælper med at bære afklip til affaldsdepot. Overvåger stabilisering af køretøjet. Afskærmning ved klip. MP: Ekstra: Betjener pumper, eventuelt sikringsslange. Hjælper med at bære afklip til affaldsdepot. Betjener sikringsslange. Hjælper 4 er med at bære afklip til affaldsdepot. Opretholder afspærring Teknisk evaluering HL: Står for den tekniske evaluering, hvor den aktuelle indsats gennemgås. Husk at to uheld ikke er ens. ISL/RB: Har ansvaret for at der bliver afholdt en debriefing (psykologisk evaluering), hvis dette skønnes nødvendig. (døds ofre)

37 20.0 Naturgas 20.1 Gasudslip i nærheden af bygninger

38 20.2 Udslip fra plastledning uden antændelse

39 20.3 Udslip fra plastledning med antændelse

40 20.4 Klemning og nedlukning

41 20.5 Udslip fra stålledning uden antændelse

42 20.6 Udslip fra stålledning med antændelse

43 Notater

44 Notater

45 Notater

46 Notater

47 Notater