Copyright: COWI Miljøscreening. Strategisk Miljøvurdering (SMV) Råstofplanlægning. Lyngså Vest Frederikshavn Kommune.

Transkript

1 Copyright: COWI 2015 Miljøscreening Strategisk Miljøvurdering (SMV) Råstofplanlægning Lyngså Vest Frederikshavn Kommune Side 1 af 25

2 Miljøscreening af det foreslåede graveområde Lyngså Vest Baggrund I forbindelse med miljøvurderingen af Råstofplan 2016 har Region Nordjylland gennemført miljøscreeninger af en række graveområder. Ved hjælp af et screeningsskema er råstofindvindingens mulige påvirkning af en række miljøparametre vurderet. ne har baggrund i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Miljørapporten er udarbejdet for at afklare, hvilken miljøpåvirkning det vil resultere i, hvis det miljøvurderede areal udlægges som graveområde /8/. Beskrivelse af det foreslåede graveområdet Det foreslåede graveområde, der her screenes, dækker 97,2 ha og ligger i Frederikshavn Kommune, vest for Lyngså by. Det nærmeste aktive graveområde, Lyngså, ligger ca. 1,1 km øst for det foreslåede graveområde, hhv. 2,7 km mod øst og ca. 1 km mod sydøst ligger Lyngså Øst og Lyngså Syd, der også er graveområder i forslag ved Lyngså. Det foreslåede graveområde er i dag for størstedelens vedkommende dyrkede marker med enkelte trægrupper og græsarealer. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Side 2 af 25

3 Figur 1: Oversigtskort Side 3 af 25

4 af miljøparametre en bruges til at danne overblik over påvirkningen af de udvalgte miljøparametre. Vurderingen er angivet med krydser i nedenstående skema, som skal forstås således: Mindre påvirkning Væsentlig påvirkning Parameteren findes ikke inden for eller nær graveområdet, eller det kræver ingen særlige hensyn at sikre mod væsentlig påvirkning., derfor ikke miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og det kan kræve særlige hensyn, f.eks. vilkår til indvinding og efterbehandling, at sikre mod væsentlig påvirkning. Der er tale om en mindre påvirkning, som ikke i sig selv udløser miljøvurdering. Parameteren findes inden for eller nær graveområdet, og er af en sådan karakter, at vilkår til afværge muligvis ikke er tilstrækkeligt. kan ikke afvises på dette niveau i planprocessen og en miljøvurdering kan være nødvendig. Indledende screening Ja Nej Planen er omfattet af lovens (LBK nr af 10/12/2015) bilag 3 eller 4 /8/ Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Det foreslåede graveområde er omfattet af Bilag 3 nr.19, Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar, da det samlede indvindingsområde er 97,2 ha /8/. Det foreslåede graveområde ligger ca. 4 km vest og nordvest for Natura område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. På grund af afstanden vurderes det, at Natura 2000-området ikke vil påvirkes væsentligt af råstofindvinding ved Lyngså Vest. Side 4 af 25

5 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Eventuelle nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Habitatnaturtyper eller andre særligt følsomme eller truede naturtyper Naturbeskyttelsesloven ( 3-natur, beskyttelseslinjer mv.) Det foreslåede graveområde ligger ca. 4 km vest og nordvest for Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der omfatter EF habitatområde nr. 14 af samme navn og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2 Aalborg Bugt, nordlige del. I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og vigtige yngle-, raste- og fourageringsområder for fugle. Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab /2/. Det er ikke forventningen, at indvinding af råstoffer i det foreslåede graveområde, vil have negativ indflydelse på arterne inden for Natura 2000-området på grund af afstanden. Hvis der i forbindelse med råstofindvinding skal indvindes under grundvandsspejlet vil det næppe påvirke de våde naturtyper i Natura 2000-området væsentligt, idet Natura 2000-området er stærkt grøftet, ligger på kysten og kun op til ca. 2 meter over havets overflade. Vandstanden vil derfor være stærkt afhængig af vandstanden i havet. Nærmeste habitatnaturtyper er strandeng (naturtype nr. 1330), klitlavning (naturtype nr. 2190) og grå/grøn klit (naturtype nr. 2130), der ligger ca. 4,4 km fra det foreslåede graveområde /3/. /2/. Habitatnaturtyperne vil ikke påvirkes på grund af afstanden. Der ligger to søer i den sydlige del af det foreslåede graveområde, som er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Udenfor graveområdet indenfor en radius af 250 meter ligger yderligere syv beskyttede søer, samt flere længere væk. Der ligger også beskyttede våde naturtyper som eng og mose ikke så langt fra det foreslåede graveområde. Hvis der indvindes under grundvandsspejlet kan det ikke udelukkes at der lokalt sker en vandstandssænkning, som kan påvirke tilstanden i de våde naturtyper sø, mose og eng. Der er et beskyttet vandløb jf. naturbeskyttelseslovens 3, som krydser det foreslåede graveområde i den nordlige del. Vandløbet afvander en af de søer, der ligger lige uden for det foreslåede graveområde /3/. Der kan være risiko for væsentlig påvirkning af vandføringen i vandløbet hvis der sker råstofindvinding under grundvandsspej- Side 5 af 25

6 let, såfremt vandløbet har kontakt til samme grundvandsspejl, som ligger under det foreslåede graveområde. Stort set hele det foreslåede graveområde ligger inden for skovbyggelinje, hvilket har betydning for om der kan opføres bygninger inden for det foreslåede graveområde /3/. Skovbyggelinjen skal sikre det frie udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Indvinding af råstoffer vil ikke stride imod skovbyggelinjens beskyttelse. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for sø- eller åbeskyttelseslinjer /3/. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredning /3/. Dyreliv Der er ikke kendskab til konkrete observationer af arter inden for det foreslåede graveområde. Odder er registreret ved Voerså by ca. 2,2 km syd for det foreslåede graveområde /2//3/. Arter på habitatdirektivets bilag IV: Følgende arter på habitatdirektivets bilag IV har deres udbredelse i de 10 x 10 km kvadrater som det foreslåede graveområde er beliggende i samt nabokvadratet: Vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse /4/. Fjernelse af natur, herunder træer, kan potentielt have negativ indflydelse på visse arter, f.eks. flagermus, som for visse arters vedkommende yngler og raster i gamle træer og benytter levende hegn som ledelinjer i landskabet. Padder kan påvirkes hvis vandhuller og andre våde naturtyper fjernes eller tørrer permanent ud. Det vurderes, at det foreslåede graveområde kan indeholde egnede leve- og rastesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Det vil primært være vandhullerne og gamle træer i området. Sandsynligheden for at arternes økologiske funktionalitet påvirkes væsentligt negativt er lille, men det kan ikke udelukkes. Fugle: Jævnfør DOFbasen er der registreret 43 fuglearter indenfor det kvadrat, hvor det foreslåede graveområde er beliggende /9/. Side 6 af 25

7 Næsten alle fuglearterne er fredede, men er ikke på Den danske rød- og gulliste. Det kan ikke udelukkes at en eller flere af arterne kan yngle indenfor eller nær det foreslåede graveområde, da der er naturområder af forskellig karakter, herunder skov/plantage. Visse arter er følsomme over for forstyrrelser, og det bør sikres at man ikke fjerner redetræer for f.eks. rovfugle, ugler, spætter mv. i ynglesæsonen. Planteliv Der er ikke konkret kendskab til arter opført på habitatdirektivets bilag II, IV eller V, sjældne, fredede eller truede plantearter inden for eller i nærheden af det foreslåede graveområde /2//3/. Spredningskorridorer Det foreslåede graveområde ligger inden for økologiske forbindelser i Kommuneplan 15 /1/. Det foreslåede graveområde udgør dog en mindre del af en større spredningskorridor, og det vurderes ikke at råstofindvinding på arealet vil være en væsentlig hindring for arters spredning i området. Grønne områder Voerså-Stensnæs Trækfuglereservat ligger ca. 4,2 km sydøst for det foreslåede graveområde. Trækfuglereservatets funktion er at skabe et frirum for fugle, ved at sætte begrænsninger på jagtudfoldelse /2/. På grund af afstanden vil trækfuglereservatet ikke påvirkes af indvinding i det foreslåede graveområde. Skovrejsning/ skovnedlæggelse Der er ikke kendskab til andre natur- og vildtreservater eller andre grønne områder inden for det foreslåede graveområde /1//3/. Det foreslåede graveområde er ikke udpeget som potentielt naturområde /1/. Der er ikke fredskov inden for det foreslåede graveområde, men arealet grænser adskillige steder til fredskov, og stort set hele området ligger derfor inden for skovbyggelinjer /3/. Det foreslåede graveområde ligger indenfor et område hvor skovrejsning er ønsket /1/.Udpegning betyder, at der er et ønske om at der rejses skov i området, men det er ikke et krav. Indvinding af råstoffer er derfor ikke i modstrid med udpegningen. Fredning Der findes ikke fredede områder eller forslag til fredede områder inden for eller nær det foreslåede graveområde /1//3/. Jordbund og vand Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 eller 2 inden for det foreslåede graveområde. Området er ikke omfattet af områdeklassificering /3/. Der ligger to V1 kortlagte forureninger ca. 410 m sydøst, som har været losseplads indtil ca og en V2 kortlagt forurening Side 7 af 25

8 ca. 800 m sydøst for det foreslåede graveområde, som er en nedlagt losseplads/affaldsdepot. Hvis der er mobiliserbare stoffer tilstede kan det ikke udelukkes at forureningen kan brede sig, hvis grundvandsstanden ændres som følge af indvinding under grundvandsspejlet. Området er ikke omfattet af områdeklassificering /3/. Risiko for forurening Generelt er der ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved almindelig jordbrugsmæssig drift eller anlægsarbejde. Det foreslåede graveområde består i dag af landbrugsareal og med lidt skov og græsareal i den sydvestlige del af området. Det nye arealudlæg vurderes ikke at medføre risiko for forurening af jorden, såfremt olie og kemikalier opbevares forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler. Jordhåndtering/flytning Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Udledning af spildevand Spild af forurenende stoffer såsom olie kan forekomme f.eks. ved fejl under brug eller ved reparation af hydrauliske systemer på maskiner. Det udgør normalt ikke et problem i råstofgrave. Der er fri anvendelse af jorden, da det foreslåede graveområde ikke er forureningskortlagt eller omfattet af områdeklassificering. Der vil sandsynligvis være en mindre mængde muld og overjord som skal deponeres i forbindelse med indvindingen. Afhængig af efterbehandlingen vil jorden blive lagt tilbage eller kørt bort. Muld og overjorden forventes at være uforurenet, idet der er tale om landbrugsjord og natur. Der ligger to søer og et vandløb beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for området, samt en beskyttet sø vest for området og et vådområde med flere beskyttede naturtyper øst for det forslåede graveområde (hede, overdrev, eng og mose), der grænser op til det foreslåede graveområde. Det kan ikke afvises, at indvinding under grundvandsspejlet kan have en påvirkning på det tilstødende vandløb og øvrige nærliggende naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, hvis der sker ændringer i vandstanden i området som følge af indvinding. Det vurderes at sandsynligheden for væsentlige, varige påvirkninger er lille. I forbindelse med evt. vådsortering under forarbejdningsprocessen kan der være tale om nedsivning af vaskevand til grundvandet (recirkulation). Dette kræver tilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens 19. Vandet som nedsiver vil dog ikke indeholde stoffer Side 8 af 25

9 som kan påvirke grundvandet negativt. Grundvandsforhold Terrænet i det foreslåede graveområde ligger mellem kote m (DVR90) /15/. Grundvandsspejlet ligger jf. potentialekort i kote m/dvr90 /17/. Det er sandsynligt, at der graves under grundvandsspejlet. Effekter af råstofindvinding under grundvandspejl er belyst i Miljøstyrelsens projekt nr. 526, hvor det konkluderes, at der generelt ikke ses egentlige sænkninger i og omkring råstofgrave efter længere tids gravning /6/. Dog kan der forekomme midlertidige sænkninger på cm-niveau som følge af råstofindvinding under grundvandsspejlet. Der skønnes dog ikke at være en væsentlig påvirkning af nedenstående indvindingsboringer til den almene vandforsyning fra vandværkerne beskrevet nedenfor, da grundvandssænkningerne fra de almene vandforsyningers boringer er meget større end fra en eventuel råstofindvinding under grundvandsspejl. Præstbro Vandværk ligger ca. 1,7 km sydvest for det foreslåede graveområde og dette, Voerså Vandværk og Rugtved Fælled Vandværk indvinder vand fra tre indvindingsoplande sydvest for det foreslåede graveområde. Det nærmeste indvindingsopland ligger ca. 650 meter fra den sydvestlige ende af graveområdet. De nærmeste indvindingsboringer ligger ca. 1,7 km fra den sydvestlige ende af det foreslåede graveområde /3//7/. Der er ikke udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) indenfor det foreslåede graveområde /3/. Det foreslåede graveområde ligger jf. seneste viden i område med drikkevandsinteresser (OD) /3/. Indvindingsoplandene er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder samt indsatsområder /3/. Ved råstofindvindingen sker der en indvinding af oxideret sand uden overjord, så dette vil ikke ændre på nitratsårbarheden, da der ikke fjernes eksisterende akkumuleret, ikke-iltet lerdæklag over det øverste primære grundvandsmagasin. Det er praksis, at man i forbindelse med efterbehandlingen udlægger graveområder med drikkevands- og grundvandsinteresser til ekstensiv drift hvor der ikke sprøjtes og gødskes. Derfor vil efterbehandling muligvis ske til naturformål, så der vil være potentielt mindre udvaskning af nitrat og pesticider ved udlæg af det foreslåede graveområde. Se dog arealforbrug nedenfor. Jf. vandområdeplanerne er hele området kortlagt Side 9 af 25

10 Risiko for forurening af grundvandsressourcen som område med regionale grundvandsforekomster med god kemisk tilstand /7/. Der skønnes ikke at ske væsentlig påvirkning af den kemiske tilstand af grundvandet, hverken fra miljøfremmede stoffer som nævnt ovenfor, eller fra naturligt forekommende stoffer der ikke findes i mængder og miljøer så de akkumuleres og udfældes. Der vil i kommende råstoftilladelser blive stillet vilkår til indretning og drift således at indvindingen ikke medfører hverken kvantitative eller kemiske væsentlige påvirkninger af grundvandsressourcen og de nærliggende recipienter. Vandstandsændringer Som beskrevet under natur og overfladevand ovenfor kan det i dette tilfælde ikke afvises, at indvinding under grundvandsspejlet kan resultere i vandstandsændringer på centimeterniveau. Da der er naturtyper i nærheden, som er meget afhængige af god hydrologi kan en væsentlig påvirkning på disse ikke afvises. Det bør undersøges nærmere. Oversvømmelsesrisiko Indvinding af sand, grus og sten giver normalt ikke anledning til oversvømmelse. Afstrømningsforholdene kan ændres, men vandet vil normalt samle sig i det foreslåede graveområde. Der ligger en beboelsesejendom inde i den sydvestlige del af det foreslåede graveområde, derudover ligger der 5 beboelsesejendomme, der grænser op til det foreslåede graveområde. Det skal sikres at huse og veje ikke bliver påvirket. Okkerpotentielle områder Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er enkelte mindre områder inden for det foreslåede gravområde som er klassificeret med ingen risiko for okker udledning. Den resterende del af det foreslåede graveområde er ikke klassificeret i forhold til risiko for okkerudledning /3/. Landskabelig værdi Det foreslåede graveområde ligger indenfor udpegning af særligt værdifuldt landskab /1/. Det skal derfor vurderes, om en midlertidig brug af området til indvinding kan accepteres, og i givet fald, hvordan området efterfølgende skal retableres. Det kan ikke afvises at påvirkningen vil være væsentlig. Arealet ligger ikke inden for kortlægningen af større uforstyrrede landskaber /1/. Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for kystnærhedszonen /1/. Geologiske særpræg Det foreslåede graveområde ligger ikke inden for geologiske in- Side 10 af 25

11 teresse- eller beskyttelsesområder, værdifulde geologiske områder, geologiske rammeområder, nationale geologiske interesseområder, nationale kystlandskaber, geosites, amtslige geologiske interesseområder, eller andre kortlægninger med relevans for geologien /1//10/. Kulturhistoriske værdier Arealet ligger ikke inden for værdifulde kulturmiljøer eller kulturarvsarealer/1//3/. Der er kortlagt to beskyttede diger i eller grænsende til det foreslåede graveområde. Det ene ligger langs med skovkanten i den sydlige del af skoven omkring Nørre Bjergene øst for sdr. Kirkevej. Det andet ligger i den nordøstligste del af det foreslåede langs skovkanten i Skarholt Plantage nord for nr. Kirkevej /3/. Ifølge museumsloven må tilstanden af sten- og jorddiger ikke ændres. Der kan graves indtil få meter fra digerne uden de tager skade, med mindre der gives dispensation til at fjerne diget. Inden for det foreslåede graveområde ligger to fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer. Endvidere overlapper beskyttelseszonerne omkring yderligere tre fredede fortidsminder. Det drejer sig i alle tilfælde om rundhøje fra oldtiden /3/. Det vil være en væsentlig påvirkning hvis der graves for nær gravhøjene, men det er muligt at grave uden for beskyttelseszonerne uden at påvirke højene væsentligt. Kirker Der er 2 km til nærmeste kirke, der er Albæk Kirke. Der er kirkebeskyttelseszone og kirkebyggelinjer omkring kirken. Lyngså Kirke ligger 2,7 km mod sydøst, ligeledes med kirkebeskyttelseszone og kirkebyggelinjer omkring /1//3/. Fredede eller bevaringsværdige bygninger, samt arkitektoniske værdier Befolkning, menneskers sundhed Kommuneplaner og lokalplaner, samt regional råstofplan Kirkerne og deres omgivelser vil ikke blive påvirket af råstofindvindingen på grund af den store afstand. Der er ikke kendskab til kortlagte kirkeindsigtslinjer i eller nær det foreslåede graveområde /1//3/. Der er ikke kendskab til fredede eller bevaringsværdige bygninger eller arkitektoniske værdier inden for eller i umiddelbar nærhed af det foreslåedes graveområde. Den nærmeste bygning med høj bevaringsværdi (3) ligger ca. 500 m sydvest for det foreslåede graveområde, men ligger ikke nær transportruter og vil ikke blive påvirket /1//15/. Der er ingen lokalplaner, der overlapper med det foreslåede graveområde /1/. Side 11 af 25

12 I Frederikshavn Kommunes Kommuneplan 15 er hele det foreslåede graveområde udpeget som Område til flersidig anvendelse, Skovrejsning ønskes, Særligt værdifulde landskaber og Økologiske forbindelser. Derudover er to mindre dele af det foreslåede graveområde omfattet af udpegningen Lavbund /1/. Særligt retningslinjen om Særligt værdifulde landskaber, der så vidt muligt skal friholdes fra aktiviteter, der kan påvirke oplevelsen af landskabet, er i modstrid med indvinding af råstoffer, med mindre en midlertidig udtagning kan accepteres. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give gener for befolkningen. Der ligger en ejendom inden for det foreslåede graveområde, Sdr. Kirkevej 38. Derudover ligger der fire ejendomme umiddelbart op ad det foreslåede graveområde. Det er Sdr. Kirkevej 31, Albækskovvej 26, Strengsholtvej 25 og Nr. Kirkevej 25. Dertil er der syv ejendomme, som ligger mindre end 100 meter fra det foreslåede graveområde, og derudover en række andre ejendomme inden for forholdsvis kort afstand omkring. Indvinding i området vil få den betydning at ejendomme som ligger tæt på det foreslåede graveområde og langs transportvejene, i den periode hvor der graves nær ejendommene, opleve støj, vibrationer og muligvis støv fra kørsel med tunge køretøjer. Dette er beskrevet nedenfor. Disse gener forekommer dog uanset hvor indvindingen placeres. Her til kommer et ukendt antal ejendomme langs transportvejene. Ejendomspriserne for ejendommene i nærheden af det ansøgte område kan blive negativt påvirket under råstofindvindingen som følge af nærheden til en råstofvirksomhed. Ejendomspriserne kan på sigt blive påvirket positivt i hvis der efterbehandles til bl.a. naturformål eller rekreative arealer. Begge dele skønnes på baggrund af lignende eksempler. Trafikafvikling/belastning Indvinding af råstoffer vil overordnet set ofte resultere i øget trafik, med mindre det foreslåede graveområde erstatter et tidligere graveområde, så trafikmængden i princippet er uændret. I så fald vil varigheden af påvirkningen muligvis forlænges. Den nærmeste vej, som leder fra det foreslåede graveområde mod nord, øst og vest er Nr. Kirkevej, der er kategoriseret som kommunal lokalvej. Mod syd skal der passeres ca. 300 meter grusvej, før der er adgang til Sdr. Kirkevej, som er kategoriseret Side 12 af 25

13 som kommunal trafikvej, der er en klasse højere end Nr. Kirkevej. Der er forholdsvist kort til nærmeste overordnede trafikvej, Sdr. Kirkevej. Mod nord, ad lokalvejen Nr. Kirkevej, er der nærmeste adgang vil en trafikvej, mod vest, Grønhedevej, og mod øst, Østkystvejen. Transporter mod vest vil formentlig gå enten gennem Mølholt og videre mod Præstbro eller gennem Albæk og dernæst Præstbro. Herfra er der forholdsvist kort til Motorvej E45 og transport videre mod nord eller syd. Mod øst og videre mod nord til det helt lokale marked, vil transporter fra den nordlige del af det foreslåede graveområde kunne ske uden at gå gennem byområder. Transporter fra den sydlige del af det foreslåede graveområde, der skal mod øst og siden nord, vil gå gennem Lyngå by og Lyngså gårde. Transporter til det lokale marked mod syd, vil for den nordlige del af det foreslåede graveområde, skulle gå gennem Lyngså gårde og Lyngså by og videre gennem Voerså. Transporter fra den sydlige del af det foreslåede graveområde mod øst og dernæst syd, vil blot gå gennem Voerså. Stensnæsskolen ligger i Voerså, og har sit opland i de omtalte byer og landsbyer. Skolen har elever fra 0-6 klasse. Der kan derfor være en øget risiko for mindre skolebørn, ved den eventuelt øgede trafik. Støj Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. Indvinding, af- og pålæsning samt transport af råstoffer støjer. Støjen vil komme fra dozer når muld rømmes af, gravemaskiner under gravearbejde, læssemaskiner og lastbiler under læsning, maskinel under sortering og forarbejdning af materialer, transport af materiale fra det foreslåede graveområde, samt dozer når muld lægges på igen. Det foreslåede graveområde er beliggende i det åbne land med en del spredt bebyggelse, herunder en ejendom indenfor og flere meget tæt udenom, som vil opleve et øget støjniveau. Nærmeste bymæssige bebyggelse er Mølholt, der ligger ca. 1,3 km vest for det foreslåede graveområde. Med den fremherskende vindretning V-SV, så vil støjen de fleste dage af året, blive båret i retning mod Lyngså, der ligger ca. 2,6 km væk. Generne for Lyngså, med så stor afstand, forventes at blive små. Støjbelastningen vil blive reguleret i råstoftilladelserne, som vil stille vilkår om at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier bliver overholdt. Tilladelsen vil typisk stille krav til indretning og drift af grusgraven, således at eventuelle negative påvirkninger kan afværges, herunder etablering af støjvolde. Påvirkning vurderes derfor ikke at være væsentlig. Side 13 af 25

14 Støv Der kan i tørre perioder forekomme støv på grund af kørsel på ubefæstede arealer samt fra materialestakke. Genen kan afbødes med vanding af køreveje og stakke. Fortrinsvis ejendommen inden for og ejendommen umiddelbart udenfor vil blive påvirket. I en råstoftilladelse stilles der vilkår til støv, f.eks. vanding af veje og materialestakke. Vibrationer Der vil forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning. Primært vil bygningerne tæt på det foreslåede graveområde og transportvejene blive påvirket i forbindelse med transport. Bygninger opført uden sokkel kan være følsomme overfor vibrationer. Der kan være bevaringsværdige bygninger på transportruten, f.eks. i Lyngså og Præstbro, men der er ikke kendskab hertil. Lys I vinterperioden er der behov for lyskilder ved stationære anlæg og på kørende maskiner. Belysningen vurderes ikke at give anledning til gener, da lyskilder bliver placeret så de ikke oplyser naboarealer til det foreslåede graveområde. Risiko for ulykker Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i risiko for ulykker. Da det ikke er tilladt for uvedkommende at opholde sig eller færdes i det foreslåede graveområde, bør det ikke i sig selv udgøre en risiko for befolkningen. Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i en sikkerhedsrisiko. Bl.a. i forhold til trafiksikkerhed, som følge af øget tung trafik på veje, der ikke er forberedt til dette. Friluftsliv/rekreative interesser Påvirkning af erhvervsliv Der er gode til- og frakørselsforhold ved det foreslåede graveområde, og kort vej til overordnede veje. I fald trafikmængden øges, kan der være større risiko for ulykker mellem lastbiler og bløde trafikanter end ellers, da det foreslåede graveområde og transportveje ligger i oplandet til Stensnæsskolen i Voerså. Der er ikke kendskab til rekreative interesser i nærområdet, som ride-, vandre- eller cykelstier i området, der kan blive påvirket væsentligt af udvidelsen /1//11/. Erhvervslivet i lokalområdet kan muligvis blive påvirket positivt, idet der kan sikres arbejdspladser i graveperioden. Konsekvensen af det foreslåede udlæg vurderes for det råstof- Side 14 af 25

15 Luft, klima og ressourceforbrug Eventuel påvirkning af klima forbrugende erhvervsliv at være positiv. Hvis det ikke er muligt at efterbehandle til jordbrugsformål, vil jordbrugserhvervet blive påvirket i mindre grad. Der er ikke kendskab til øvrige virksomheder i nærområdet, som forventes at blive påvirket negativt af en evt. råstofindvinding /3//11/. Der vil altid være tale om udledning af CO 2, CH 4 og N 2 O i forbindelse med energiforbrug ved råstofindvinding samt efterfølgende transport. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i forhold til klimapåvirkning af underordnet betydning. Luftforurening Afhængig af produktionsformen vil der forekomme luftforurening fra maskiner og lignende. Emissioner herfra er primært forbrændingsprodukter fra dieselmotorer dvs. kvælstofilter (NO x ), partikler, kulbrinter (HC), kulilte (CO), PAH er, samt drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O. Dette gælder uanset hvor indvindingen finder sted. Området er vil dog blive forholdsvist åbent, og der er god mulighed for at partiklerne kan transporteres væk. Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Der vil være udstødning fra tung trafik. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Emissioner herfra er primært forbrændingsprodukter fra dieselmotorer dvs. kvælstofilter (NO x ), partikler, kulbrinter (HC), kulilte (CO), PAH er, samt drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O. Arealforbrug Arealet er i dag hovedsageligt landbrugsjord i omdrift, og vil måske skulle efterbehandles skov og natur pga. grundvandsinteresser i området /3/. Arealet kan derfor udgå som landbrugsareal. Energiforbrug Der vil altid være energiforbrug i forbindelse med drift og transport af råstoffer. Hvis råstofferne ikke hentes fra det foreslåede graveområde vil de skulle hentes et andet sted, med et tilsvarende energiforbrug til følge. Vandforbrug Der bruges ofte vand til vådsigtning, vanding af veje mv. Mængderne er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Men der vil sandsynligvis være et stort forbrug. Vandet vil nedsive igen. Der vil dog være et mindre tab ved fordampning og ved bortførsel af materialer. Produkter, materialer, råstoffer Der er normalt ikke noget forbrug af produkter, materialer eller råstoffer ved indvinding af sand, grus og sten. Der vil benyttes Side 15 af 25

16 olie og drivmidler til maskinel. Det foreslåede graveområde vil være med til at dække regionens behov for sand, grus og sten. Affald, genanvendelse Indvinding af sand, grus og sten resulterer normalt ikke i affald. Evt. brændbart affald og eller farligt affald fra maskiner (olie mv.) vil bortskaffes i henhold til Jammerbugt Kommunes affaldsregulativ. Der vil være tale om begrænsede mængder. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Kumulative effekter Der benyttes normalt ikke kemikalier eller miljøfremmede stoffer ved indvinding af sand, grus og sten. Der vil altid være en risiko for spild og udslip af f.eks. olieprodukter til maskiner. Risikoen vurderes at være lille, såfremt disse håndteres og opbevares på en godkendt og forsvarlig måde. Kumulative effekter Cirka kilometer øst for det foreslåede graveområde, som her er screenet, ligger det aktive graveområde Lyngså og lidt længere nord, Kragelund. Ved motorvejen nær Dybvad og Badskær indvindes der ligeledes råstoffer. Disse områder er udlagt som graveområder i Region Nordjyllands Råstofplan 2012 /5/. Endvidere er der indkommet flere forslag til graveområder nær Lyngså, som screenes sideløbende med dette. Hvis disse medtages i Råstofplan 2016 og der indvindes i flere områder samtidig, vil der være kumulative effekter. Det er muligt at Lyngså Vest erstatter et udtømt graveområde et andet sted, men det kan ikke udelukkes, at der kan være kumulative gener for beboerne nær graveområderne i en overgangsfase, hvor der vil blive gravet flere steder, og hvor transportruterne i området måtte være sammenfaldende. Der kan forekomme kumulative effekter på grundvandsstanden, hvis der både i det foreslåede graveområde og eksisterende grave indvindes under grundvandsspejlet samtidig. Denne kumulative effekt vil kunne påvirke de omkringliggende våde naturtyper. Der er ikke kendskab til andre virksomheder eller andet, som vil bidrage til kumulative effekter /11/. De arbejdspladser, som vil forblive eller opstå i området i forbindelse med råstofindvindingen, vil bidrage positivt til lokalsamfundet, sammen med eksisterende og kommende virksomheder. Side 16 af 25

17 Indbyrdes effekter mellem miljøparametre De forskellige parametre under de overordnede emner påvirker ofte hinanden i mindre grad, eller summer sammen til en større påvirkning end de har hver for sig. F.eks. vil mindre påvirkninger under emnet Befolkning, menneskers sundhed, såsom støv, støj, trafik og begrænsninger for befolkningen muligvis tilsammen gøre at helhedsoplevelsen af en nærliggende råstofindvinding bliver at der er en negativ påvirkning. Ligeledes kan miljøparametrene inden for de forskellige overordnede emner spille sammen og resultere i påvirkninger. Dette er f.eks. ofte tilfældet hvor der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, hvilket kan resultere i grundvandssænkninger. Dette er ikke nødvendigvis negativt for grundvandet som sådan. Men indirekte påvirker det naturforholdene, idet grundvandsafhængige naturtyper kan lide skade. Dermed vil de dyre- og plantearter som er tilknyttet naturområderne ligeledes påvirkes. Hvis dette sker ét sted er det muligvis en mindre påvirkning set i det store billede, men sker det mange steder samtidig kan det på sigt have konsekvenser for bevarelse af naturtyperne og arters økologiske funktionalitet. I dette tilfælde er det primært de mulige hydrologiske påvirkninger, som kan finde sted hvis der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, som kan give anledning til kumulativ påvirkning på beskyttet natur og potentielt på nærliggende forureninger, som igen kan påvirke befolkningen indirekte. Det kan ikke på nuværende tidspunkt afvises, at der kan der ske væsentlige påvirkninger som følge af kumulation med andre projekter, men det vurderes at sandsynligheden for varige, væsentlige påvirkninger er lille. Side 17 af 25

18 Kort På de følgende kort er udvalgte miljøparametre fra screeningen illustreret. Kortene er inddelt i de overordnede emner Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, Jordbund og vand, Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt Befolkning, menneskers sundhed og Luft, klima og ressourceforbrug. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Figur 2a: Udvalgte temaer vedrørende natur-relaterede miljøparametre. Naturtyper beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Side 18 af 25

19 Figur 2b: Udvalgte temaer vedrørende natur-relaterede miljøparametre. Side 19 af 25

20 Jordbund og vand Figur 3: Udvalgte temaer vedrørende jordbund og grundvand. Side 20 af 25

21 Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Figur 4: Udvalgte temaer vedrørende landskabelige og kulturhistoriske værdier. (Kun fredede fortidsminder har beskyttelseszone). Side 21 af 25

22 Befolkning, menneskers sundhed, Luft, klima og ressourceforbrug, samt Kumulative effekter Figur 5: Udvalgte temaer vedrørende påvirkningen af befolkningen og klimaet. Side 22 af 25

23 Konklusion Resultatet af miljøscreeningen er opstillet skematisk nedenfor. Hvorvidt der samlet set, inden for de overordnede temaet under det brede miljøbegreb, er risiko for væsentlig påvirkning af én eller flere miljøparametre, er angivet med farver som læses således: Rød Gul Grøn, som udløser miljøvurdering, som ikke udløser miljøvurdering, derfor ikke miljøvurdering Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug På baggrund af screeningen vurderer Region Nordjylland, at det ikke på dette overordnede niveau i planprocessen kan afvises, at visse miljøparametre vil påvirkes væsentligt. Det drejer sig især om landskabelige udpegninger i kommuneplanen, mulig hydrologisk påvirkning af naturområder og vandløb beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og nærliggende potentielle forureningskilder, såfremt der indvindes råstoffer under grundvandsspejlet, samt fredede fortidsminder. At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig især om bl.a. øvrige naturforhold, trafik, støv, støj og vejadgang, som der ligeledes vil skulle stilles vilkår om. Side 23 af 25

24 Referencer Alle websteder er besøgt i maj-juni /1/ Frederikshavn Kommune 2015, Kommuneplan 15 og Klimatilpasningsplan for Frederikshavn Kommune. /2/ Miljø- og Fødevareministeriet, Geodatastyrelsen. Uden dato. Natura 2000 Basisanalyse asis2013 /3/ Miljø- og Fødevareministeriet, Danmarks Miljøportal, arealinformation. /4/ Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. /5/ Region Nordjylland (2012): Råstofplan /6/ KAN Miljø og Chalmers Tekniska Högskola; Følgepåvirkninger af råstofgravning under grundvandsspejlet, Miljøprojekt nr. 526, /7/ Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering: MiljøGIS for Vandområdeplanerne Juni /8/ Miljø- og Fødevareministeriet Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 1533 af 10/12/2015). /9/ Dansk ornitologisk forening. Uden dato. DOFbasen. /10/ Miljø- og fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Uden dato. Miljø- GIS: Geologi. /11/ Erhvervsstyrelsen, Geodatastyrelsen, PlansystemDK Side 24 af 25

25 /12/ Miljøministeriet Bekendtgørelse af lov om råstoffer (LBK nr 1585 af 10/12/2015). /13/ Kulturstyrelsen. Fund og fortidsminder. /14/ GEUS, GST, Boringsdatabasen. Uden dato. 0#zoom= &lat= &lon= &visiblelayers=Topografisk&filter=&layers=jupite r_boringer_ws&mapname=jupiter&filter=&epsg=25832&mode= map&map_imagetype=png&wkt= /15/ Kulturministeriet, slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, /16/ Miljøministeriet, Kort og matrikelstyrelsen 2014, Danmarks Høj demodel 2007, DHM-2007/Terræn Data version 1.0 december /17/ Regionalt potentialekort, Nordjyllands Amt. Senest opdateret i 2007 ved Nordjyllands Amt/Naturstyrelsen. /18/ Miljø- og fødevareministeriet, Styrelsen for vand og naturforvaltning, Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Juni Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: NIRAS A/S. Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg. Jane Kirkegaard biolog, Mikkel Kloppenborg Nielsen forstkandidat, Sandie Lykke Pedersen biolog og Anja Wejs, Klima- og Miljøplanlægger. Niels Peder Mortensen, specialkonsulent, geolog. Region Nordjylland. Rikke Ellemann-Biltoft, Ph.d. geolog. Region Nordjylland. Side 25 af 25