Min moders slægt. Göran Rosenberg Tilbage i ghettoen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min moders slægt. Göran Rosenberg Tilbage i ghettoen"

Transkript

1 Göran Rosenberg Tilbage i ghettoen Israel og Palæstina vanvid som normalitet, forspildte chancer for forsoning, ødelagte drømme om fred og uafhængighed. Göran Rosenberg har været til begravelse i Israel Natten til den 27. oktober 2006 dør min moster Bluma, og 36 timer senere sidder jeg i flyet mod Tel Aviv. Jødiske begravelser overstås hurtigt, og jeg har kun 18 timer at løbe på. Beskeden om Blumas død var ikke ventet, og rejsen var ikke planlagt, men om bord på flyet kommer tankerne og minderne. Tanker om fortællingerne, som blev bragt til tavshed, og båndene, som bristede. Minder om lysende øjne og smittende latter, om frembrusende fortællinger i en sprogflod af polsk, jiddisch og hebræisk, af ubændig livsglæde på baggrund af utallige livserfaringer. Bluma blev født i 1915 i den østpolske by Chelm, berømt for sine originaler (præcis som den by, hvor jeg selv er født, Södertälje). Hun var elleve år ældre end sin yngste søster og var dermed den eneste af de to overlevende medlemmer af familien Staw med et tilnærmelsesvist levende minde om stedet, hvor min moder blev født. På et bånd i et format, som ingen båndoptager længere kan afspille, fortalte hun for mange år siden om minderne fra Chelm. Når hun fnysende af latter fortalte om den lokale mirakelrabbiner og hans mirakuløst virkende råd og velsignelser (ved svære børnefødsler, knyt da en tråd fra sengen og til den eller den bønnebog), vidste jeg ikke rigtig, om hun mindedes eller opfandt det, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg forstod alt, hvad hun sagde, men jeg er nu ganske sikker på, at den smule, hun nåede at fortælle mig, er alt det, jeg nogensinde vil få at vide om den verden, som min moders slægt kom fra. Min moders slægt Min moder Hala var blot fem år, da morfar Jankiel (Jakob) og mormor Rachela (Rakel) med fem døtre og en søn forlod Chelm for at skabe sig et nyt liv i den myldrende industriby Lodz. Og hun var kun tretten år, da tyskerne besatte Lodz og indespærrede jøderne i en mur og pigtrådsomkranset ghetto. Og blot sytten år, da familien i september 1944 blev deporteret fra ghettoen i Lodz til selektionsrampen i Auschwitz, og de fleste af fortællingerne blev bragt til evig tavshed. Morfar Jankiel og mormor Rachela kom direkte i gaskamrene, ligesom min ældste moster Dorka og hendes et år gamle søn, Ovadja (min første fætter). De fire yngre søstre blev anset som arbejdsdygtige og blev, efter nogle dage under en himmel tilsodet af røgen fra krematorierne, transporteret An article from 1/14

2 til koncentrationslejren Stutthof øst for Gdansk. I Stutthof døde min moster Bronka. I Splupsk, udenfor Gdansk, døde min moster Sima nogle måneder efter befrielsen. Min morbror Shlomo, som havde forladt Lodz før ghettoiseringen, blev dræbt af tyskerne "et sted i det sydøstlige Polen". De to overlevende medlemmer af familien Staw, hende, der senere skulle blive min moster Bluma, som nu var 30 år, og hende, der senere skulle blive min moder, som endnu kun var 19, vendte efter befrielsen tilbage til Lodz for at søge efter noget eller nogen at leve videre for, men dér fandt ingen af dem, hvad de søgte. Hala fandt min senere fader i en overgangslejr for polsk jødiske Røde Kors flygtninge i Furudal i Dalarna, og i sommeren 1946 lykkedes det at tage fra Polen, via flygtningelejren Bergen Belsen i Tyskland, til Sverige. Det var ikke en åbenlyst mulig rejse. Det lykkedes for hende, fordi hun ikke betænkte sig ved at rejse med falskt ærinde, i falskt navn og med en delvis forfalsket forhistorie, hvilket formodentlig er grunden til, at jeg aldrig er blevet rigtig ophidset over flygtninge, som har set sig nødsaget til at gøre det samme. Moster Bluma ledte videre i Polen i nogle år, startede et lille tekstilgrossistforetagende, giftede sig med Leon, fødte to sønner, mine fætre Jakob og Isak. Men de antijødiske stemninger var fortsat stærke. Den rest af Polens jøder, som kunne vende hjem, opdagede alt for ofte, at de ikke havde noget hjem at vende tilbage til. Den antijødiske pogrom i Kielce den 4. juli 1946 gjorde en ende på tusinde år af jødisk historie i Polen. I løbet af nogle år havde de fleste af Polens resterende jøder forladt landet. I 1949 åbnedes døren for jødisk emigration til den nybyggede stat Israel, og min families sidste repræsentant på polsk jord lukkede den efter sig uden at se sig tilbage. Min mor er aldrig nogensinde vendt tilbage, min moster Bluma gjorde det kun en enkelt gang med sine børn og børnebørn, da hun var næsten 90 år og ikke længere bange for noget som helst i denne verden. Et veludrustet mini Israel Jeg skifter fly i Wien. I nogle år har der ikke været direkte flyvninger mellem Sverige og Israel. Ja, faktisk ingen mellem Norden og Israel (i skrivende stund flyver der dog ét ugentligt charterfly direkte mellem Stockholm og Tel Aviv). Antallet af turistrejsende er formindsket og forretningsklimaet nedkølet. Israel vækker nu mindre nysgerrighed og beundring og langt mere forskrækkelse og modvilje. Den fyrreårige besættelse bliver af stadigt flere i omverdenen opfattet som forbryderisk, den jødiske kolonisering af Vestbredden som provokerende, det vedvarende mur og hegnsbyggeri på palæstinensisk jord som ulovligt, den militære vold som ude af proportioner og selvmodsigende. Flere og flere ser Israel som en trussel og ikke som et løfte. Flere og flere sorterer israelske Jaffa appelsiner og avocadoer fra i indkøbskurven og det direkte fly til Tel Aviv fra i rejseplanerne. Størstedelen af passagererne i flyet fra Wien er israelere, mange af dem ortodokse jøder. Vognen med forudbestilt koshermad er lige så stor som vognen med standardkylling. En kristen grupperejse fra Norge fylder nogle rækker længst tilbage. Kristne grupperejser synes uberørte af krigs og voldskonjunkturerne i området, eller muligvis netop berørte. Jo mere vold og uro i det hellige land, desto større anledning til at rejse. Jeg fornemmer, at gruppen i flyet rejser for at solidarisere med deres palæstinensiske trosfæller i Ramallah eller Betlehem. Jeg frygter, at andre kristne grupper rejser for at solidarisere med jødernes generobring af det hellige land for derigennem at fremskynde det apokalyptiske slag mellem ondt og godt ved Armageddon og An article from 2/14

3 Jesu genkomst. Den nyopførte terminal ved Ben Gurion lufthavnen er lys og luftig, og gåafstandene langs store, svagt skrånende glasarkader er enorme. Det er let at lade sig indlemme i en følelse af åbenhed og normalitet, i hvert fald indtil man kommer frem til pas og sikkerhedskontrollen, som på den anden side ikke er så meget værre end mange andre steder. Potentielle terrorister er vi efterhånden alle sammen overalt. I den henseende er Israel blevet verden og verden Israel. Det er på vejen væk fra lufthavnsområdet, at Israel umiskendeligt bliver Israel igen. Eller måske snarere, det er på vejen væk derfra, at jeg indser, hvor symbolsk lufthavnsområdet er for det land, som Israel er blevet. Det er et stort område, arealet svarer til en lille by. Man skal køre ganske længe langs velasfalterede, til tider dårligt skiltede boulevarder og motorveje med palmer i vejkanten for at nå til lufthavnens grænse, som er mindst lige så godt aflukket og overvåget, som grænsen mellem to lande. Indenfor aflukket findes ikke kun landingsbaner, terminaler, forretningsarkader, hangarer, hoteller, parkeringspladser, servicebygninger og andet, som man kan forvente af et lufthavnsområde, men også kornmarker, appelsinlunde og andet, som forventes at ligge udenfor. Et veludrustet mini Israel, tænker jeg. En lille befæstning i den store. Et sidste tilflugtssted under den seneste belejring. Masada Det er ikke første gang, jeg tænker på Masada, når jeg ankommer til Israel. Ikke kun fordi jeg er vokset op med troen på, at staten Israel var afslutningen på en totusinde år lang historisk parentes, hvis begyndelse hed Masada. Men også fordi jeg længe har været skræmt af koblingen mellem et jødisk masseselvmord i en belejret bjergfæstning i år 73 e.kr. og staten Israels kamp for overlevelse. Af sammenligningen mellem Israels beliggenhed og Masadas. Af forestillingen om Israel som en evig befæstning under evig belejring. Af det rituelle løfte ved indvielsen af nye soldater, at Masada aldrig må falde igen. Af det nationale mantra ein brira, intet valg. Intet valg mellem befæstning og nederlag. Mellem overlevelse og selvmord. I en israelsk dokumentarfilm fra 2005, Nekam achat mishtei einai (engelsk titel: Avenge But One of My Two Eyes) af Avi Mograbi, blotlægges i monotone detaljer den fortsatte eksistens af en foruroligende selvmordskult i den jødiske stats mytologiske og ideologiske hjerte. Scene for scene vender gruppe efter gruppe tilbage for sæson efter sæson, i den hårde blæst, den blændende sol og den svimlende udsigt fra Masadas top at lytte til version efter version af, hvorfor det var ret, rigtigt og storartet af 900 belejrede medlemmer af en fanatisk jødisk sekt, zeloterne, at begå selvmord frem for at falde i hænderne på romerne. Om det heltemodige i, at mændene først dræbte deres egne kvinder og børn og siden trak lod om, hvem af dem, der skulle dræbe de andre og sig selv. "Hvad hører I?" spørger en kalotprydet turleder utålmodigt, mens en gruppe unge jøder lukker øjnene i blæsten. Og han giver sig ikke, før de svarer rigtigt (hvilket kræver nogle forsøg). Det, de skal høre, er lyden af ydre trusler og An article from 3/14

4 indre dødsforagt. De skal tænke det, zeloterne tænkte. De skal synes, at zeloterne gjorde det eneste tænkelige. "Ser I resterne af muren dernede?" siger en anden leder til andre unge ved et andet tilfælde og peger ud over skråningen. "Den blev bygget af romerne for at indespærre de belejrede hermetisk. Den var engang to meter høj og omringede hele fæstningen. Og ser I stenhøjene der med 200 meters mellemrum? Det var vagttårne." De unge ser efter og nikker. Kunne de se længere, til Betlehem og Jerusalem, havde de fået øje på en anden mur; betydeligt længere, betydeligt højere og betydeligt mere uigennemtrængelig. Ikke bygget af romerne for 2000 år siden for at indespærre jøder, men af den jødiske stat i dag for at udelukke palæstinensere. På sin vis er muren ikke en egentlig mur, men et elektronisk overvåget metalhegn omkranset af brede sikkerhedszoner, dybe grøfter, skarpe pigtrådsruller og militært patruljerede veje. Selv der, hvor der "kun" er et hegn, er den åbenbare hensigt at spærre palæstinenserne inde på et område, som langt fra ligner en palæstinensisk stat og langt mere et palæstinensisk fængsel. Gennem hele filmen kører en telefonsamtale mellem den israelske regissør i billedet og stemmen fra en usynlig palæstinensisk ven et sted på den anden side af muren, til tider under udgangsforbud. "Jeg øver mig i at være død," siger vennen. "Når folk her ikke længere føler, at de har noget at leve for, ender de med at ønske at dø." Ved en aflåst låge i en høj pigtrådsbarriere venter en flok mennesker på at passere, men ingen åbner. Kameraet iagttager dem gennem hullet i hegnet. Timerne går, solen flytter sig, israelske patruljebiler passerer, menneskene gestikulerer, bønfalder, resignerer. "Det her er enden," siger en mand i fyrreårsalderen. "Vi har intet at leve for". "I kommer ikke igennem her. Gå jeres vej." Knasende højtalerstemmer fra usynlige soldater i sorte kighuller i massive vagttårne eller i godt forskansede panserkøretøjer skriger deres advarsler og befalinger ud til en aldrig udtømt strøm af mennesker, som dag efter dag er tvunget til at ydmyge sig for overmagten. I en scene er der en syg kvinde, som kommer i ambulance for at blive forenet med sin familie på den anden side af et panserkøretøj og en kampvogn. "Hun bløder," råber en mand, som bærer kvindens ejendele i en grøn plasticpose. "Jeg er ligeglad. Gå jeres vej," skratter en metallisk højtalerstemme fra mørket bag panserkøretøjets gitterforstærkede forrude. Manden prøver at nærme sig appellerende. "Gå nu bare jeres vej," knaser det på klangløst arabisk fra mørket bag gitteret. "Gå jeres vej!" Ambulancen venter, med de røde blink tændt, på at få lov til at køre videre. "Bare til Beit Furik," bønfalder ambulanceføreren, men højtalerstemmen er ubønhørlig. "Gå ind igen. Gå jeres vej," knaser det, mens panserkøretøjet vender rundt og sætter i en truende bevægelse fremad. Den syge kvinde hjælpes tilbage i ambulancen, som forsigtigt vender og kører tilbage. På den anden side af panserkøretøjet står hendes tomhændede slægtninge, en ældre mand med hvidt skæg og en rød/hvid ternet kafiya, en ung kvinde med grå hovedbeklædning og et lille barn i favnen, en teenagepige og en lille dreng i syvårsalderen. An article from 4/14

5 "Må Gud ydmyge dem, såsom de ydmyger os," siger kvinden i kameraet. Pigen græder voldsomt. Panserkøretøjet og kampvognen står urørlige i baggrunden. "Vær ikke bange, min lille ven," siger den unge kvinde. "Gud ser os. Gud skal hjælpe os. Gud kommer for at befri os fra dem." Siden hen græder hun også. "Forsøg at leve jer ind i, hvordan de havde det," siger en af guiderne oppe i blæsten på Masada. "Prøv at forstå, hvorfor de gjorde som de gjorde." "Romere, vi overgiver os ikke!" råber nogle israelske skolebørn ud over skråningen. "Romere, vi overgiver os ikke," lyder ekkoet fra bjergvæggene. "Kom og lev med os i to dage og prøv at forstå, hvordan vi har det," siger den palæstinensiske stemme på den anden side af muren. "Forstå hvorfor vi ikke længere frygter døden. Hvorfor det ikke spiller nogen rolle for mig, om jeg lever eller er død." Ydmygelsens forgiftede frø Hvordan bliver man selvmordshelt? Den bibelske tradition ved det. Den har sin egen. Lad mig dø med filistrene, beder Samson til Gud, da han til sidst, forrådt af Dalila, med kraften borte og øjnene stukket ud, er opstillet til ydmygelse i en folkemængde. Giv mig styrke en sidste gang, beder han, så jeg får hævn for i det mindste ét af mine to øjne. Fortællingen om, hvordan Samson i det øjeblik genfinder sin styrke, vælter husets søjler og trækker 3000 filistre med sig i døden, lærer generation efter generation af israelske skolebørn at læse som et heltesagn. "Hvem af jer kan leve sig ind i det, Samson føler, når han står der?" spørger en lærerinde i Avi Mograbis film. "Han føler, at det er bedre at begå selvmord," svarer et barn. "For da kan han selv bestemme, hvordan han skal dø. Og da kan han dræbe filistre også." I en efterfølgende scene er nogle palæstinensiske mænd blevet arresteret ved en vejspærring og beordres til at stille sig side ved side med ansigtet bortvendt. En af mændene drejer hovedet og kommanderes op på en løs sten på marken. "Se hvad de gør ved os," siger manden til kameraet og balancerer på stenen. Endnu en mand drejer hovedet og kommanderes op på endnu en sten. Ti mænd på linie, to mænd på en sten. En kold vind får tag i deres jakker og trøjer. Alle skutter sig. Ingen vender sig om. Ingen rør på sig. Kun ydmygelsens forgiftede frø rør sig frit. På moster Blumas balkon Mit tidligste minde om moster Bluma er fra sensommeren 1956, hvor Nasser havde nationaliseret Suezkanalen, hvor der var mere uroligt end vanligt langs våbenstilstandslinierne fra 1949 og en ny krig mellem Israel og Egypten virkede sandsynlig, og hun anså det som en god anledning til at tage børnene med sig til søsteren i Sverige. Hvordan vi alle sammen kunne være der i vores An article from 5/14

6 lille toværelses på Hertig Carls vej i Søndre Södertalje, tre voksne og fire børn, mindes jeg ikke, og det er kun efterfølgende, at jeg har forstået, hvorfor de kom. Det her var før flyvemaskinens og charterferiernes tid, og beslutningen om at begive sig ud på så lang og krævende en rejse må have været svær. I ni uger forsøgte to rødhårede vildbasser fra en hård gade i det indre Tel Avivs kulturelle kakofoni at finde sig til rette i det homogeniserede svenske folkhem. Det gik ikke så godt. Jeg skammede mig over, at de talte et andet sprog, forstyrrede vores lege, lånte vores ulåste cykler og råbte efter mig mellem husene, når jeg gemte mig blandt bøgerne og serietidsskrifterne hos min børnelammede ven Bertil. Til sidst begyndte Jakob at tale svensk, og vi begyndte langsomt at finde hinanden. Fra senere på efteråret mindes jeg min faders bekymret bøjede hoved ind over radioen med knitrende rapporter fra den krig, som så småt var brudt ud, og som endte med, at Israel midlertidigt fik held til at flytte sine barrikader frem til Suezkanalen. Men da var moster Bluma og fætrene for længst rejst tilbage. Jeg antager, at de ikke kunne blive væk så længe. Jeg tror også, at de længtes hjem. Til Israel. Fem år senere, i sommeren 1961, rejste vi til Israel for at se landet stige til vejrs, året efter gik flyttelæsset den vej og ved flere lejligheder blev moster Blumas lejlighed på Shenkinggaden mit andet hjem. Madrasser og senge blev efter behov trukket frem fra bastante skabe langs de kolde vægge. Tidlige sommermorgener, før heden trængte ind gennem de tunge persienner af træ, dækkede hun bordet med syrnet fløde, shamenet, nybagt brød og masser af finthakkede grøntsager, inden hun i sine sko med tykke hæle og blomstrede kjoler hastede af sted til en lille tøjbutik et sted i smågaderne bag det turbulente Karmelmarked. Når hun kom hjem igen, var det ofte blevet mørkt og de blomstrede kjoler våde af sved, men det varede ikke længe før en treretters middag var tryllet frem i køkkenet, stolene sat frem rundt om bordet på den svalende balkon, kortspilskvartetten var fuldtallig og meldingerne, latteren, skrønerne og cigaretrøgen blandede sig med andre lyde og dufte i den hud og vinduesløse Tel Aviv nat. Sorgløshed kan være en selvbedragerisk tilstand, og den sorgløshed, som jeg så tydeligt forbinder med de leende ansigter omkring Blumas bord, var langt fra ukompliceret. De havde alle været i helvede, de havde alle været tvunget til at lede efter noget at leve videre for og de vidste alle allerede af bitter erfaring, at Israel ikke var paradiset. Det var mildest talt en modsætningsfyldt befolkning, som i løbet af nogle årtier fyldte den nybyggede stat med fobier og forventninger. Og mildest talt en modsætningsfyldt politisk og militær virkelighed, som staten med eller mod sin vilje blev delagtiggjort i. I det fugtige nattemørke udenfor moster Blumas balkon kunne Tel Aviv ligne en hvilken som helst nyopstået by ved Middelhavet. Så længe man undlod at skue for langt ud og for dybt ned. Hvis man undlod at se Israel som det, det også var; et til tænderne bevæbnet fort, etableret på omstridt jord af et i høj grad traumatiseret folk. Det syntes at fungere for en tid. Hurtige fremskridt kan for en tid holde fortiden på afstand. Og Israel var i hastig bevægelse i disse år. Mennesker, som ellers skulle være opslugt af mareridt om tilintetgørelse, blev i stedet opslugt af drømme om genfødsel. De ydre grænser var forvisset snævre og usikre, Auschwitz grænser skulle daværende udenrigsminister, Abba Eban, efter sigende have kaldt dem efter krigen i 1967, men de indre horisonter var endnu vide og rige på løfter, og Israel var et land af retfærdige og retfærdiggjorte. An article from 6/14

7 Retfærdige i deres tilbagevenden til historien, retfærdiggjorte i det, historien hidtil havde krævet af dem. Her fandtes ikke den fortærende følelse af indelukke og blindgyde, som skulle indfinde sig i takt med, at fremskridtene blev til messianske territoriedrømme og retfærdigheden til overmod, besættelse og foragt. Det var nogle gode år, jeg vil mindes, de der år, hvor det fugtigt varme mørke udenfor lyskeglen over kortspillerne på moster Blumas balkon var mættet af nybagt brød og rislende forventninger. Hvor hårdt arbejde i hastig bevægelse fremad syntes at kunne holde fortiden på afstand. Tåbernes paradis Det er blevet mørkt, da jeg bliver sat af ved en stor villa i Ramat Hasharon, en velstående forstad nord for Tel Aviv. De tunge låger ved indkørslen er belyst med strålekastere, de er kameraovervågede, og vejen fra døren til rummet, hvor vi samles, går over blankpoleret marmor. Jeg har aldrig været her før og bliver unægtelig en smule overrasket, eftersom jeg ikke vidste, at der fandtes sådan et hus i moster Blumas nærmeste familie. Min fætter Isak arbejder i lufthavnen og hans hustru er sagsbehandler i kommunen, og ingen af dem kunne drømme om at bo sådan. Men huset tilhører Isaks svigerinde, som har giftet sig med en fremgangsrig og velhavende fabrikant af plastemballage, og derved til en levestandard og livsstil, som for blot et par årtier siden ville have stukket i øjnene hos de fleste israelere. Omkring et stort bord fyldt med tallerkner og glas sidder nogle af de nærmeste pårørende og forsøger at fordøje det, der er sket. Isak, som tager sin moders død hårdt, sidder forgrædt og siger ikke et ord, mens lydniveauet langsomt stiger blandt de øvrige. Madretter bæres ind og ud igen og efter en stund en bakke med vodkaglas, og efter endnu en stund demonstrerer min fætters svoger taget over bordet, hvor vi sidder, som kan skydes til side. Det er nyrepareret, siger han og trykker på en knap, og den sorte oktoberhimmel åbner sig svagt summende over os. Efter yderligere en stund vil han vise sin datters bryllup frem. Jeg ved ikke, hvor mange gange filmen om brylluppet allerede var blevet vist på det store fladskærms tv på væggen, og hvor mange gange de andre rundt om bordet allerede havde set den, men jeg ser den for første gang. Det er mildest talt en professionel film, egentlig en slags privat doku soap, med virkningsfulde dramatiseringer af alle bryllupsdagens elementer; brudens morgenmad, brudens forvandling fra puppe til sommerfugl hos byens dyreste frisør og byens mest eksklusive modist, vennerne der fortæller, hovedpersonerne der bekender, opdækningen til 450 gæster på Hilton i Tel Aviv, oppyntning af festsalen, limousinerne, vrimlen omkring drikkevarerne, kindkyssene, småinterviews. Omtrent midt i filmen, dramaturgisk set alt for tidligt, finalen, vielsen under baldakinen, hvorefter filmen opløses i kameraets strejftog henover middagsbord og middagsgæster, lange scener fra vinderen af det internationale Melodi Grand Prix, Dana Internationals optræden og trivielle sekvenser fra dansen og efterfesten. Filmen bliver ved med at køre længe efter, at jeg er holdt op med at kigge. Jeg tænker over, hvad sådan en film kan have kostet, og sådan et bryllup, og nogen omkring bordet siger, som om det var det mest naturlige i verden, at et bryllup i Israel på det her niveau koster omkring en kvart million dollars. An article from 7/14

8 Kun få mil herfra bygger Israel en otte meter høj mur mod palæstinenserne. For at beskytte sig mod dem, ydmyge dem, besejre dem. På den ene side af muren er håbløshedens helvede, tænker jeg. På den anden side tåbernes paradis. Hvem omringer egentlig hvem? Begravelse Klokken 11 næste morgen drager vi i en lille bilkaravane ud til den store begravelsesplads i Holon syd for Tel Aviv. Det er et vidtstrakt område henover det, som engang må have været sanddynger. Gravsteder så langt øjet rækker. Jødiske grave sløjfes aldrig. Grav lægges til grav, og når det ikke længere går, grav ovenpå grav, indtil begravelsespladsen er fyldt. Fyldte jødiske begravelsespladser, mere eller mindre forfaldne, er oftest de mest synlige spor fra den levende jødiske verden, som engang fyldte store dele af Europa. Den jødiske begravelsesceremoni er enkel og smuk. Moster Bluma ligger i et broderet klæde af sort fløjl på en båre i et udendørskapel. Konturerne af hendes lille krop kan anes gennem tøjet. En ganske ung rabbiner i sort frakke og med slangekrøller i tindingen stiller sig op på et lille podium bag båren for at sige kaddish, bønnen for de døde. Jeg kan forstå, at familien havde anstrengt sig en del for med kort varsel at få netop ham, men jeg bliver unægtelig en smule forbavset, da han åbenbarer sig, eftersom jeg ikke havde forestillet mig en ultra ortodoks rabbiner i rollen som særligt udvalgt sjælesørger i moster Blumas stærkt sekulariserede og på sin vis udtalt antireligiøse familie. Så siger den unge rabbiner noget, som faktisk gør ham lidt særlig i mine øjne også. Han siger det halvt syngende, halvt klagende, som i bøn, og først hører jeg mere tonerne end ordene. Jeg hører en parabel om patriarken Abraham og moster Bluma. "Såsom Abraham engang forlod sit land, sin slægt og sin faders hus for at begynde et nyt liv i det land, som Gud havde lovet ham," halvsynger rabbi Dan Lau, "således forlod Bluma Genislaw, velsignet være hendes minde, også engang sit land, sin slægt og sin faders hus for at begynde et nyt liv i staten Israel." Ja, tænker jeg, Bluma forlod alt, så sig aldrig tilbage og forsøgte i resten af sit liv at se fremad. Til slut så hun alt forværres, og jeg fik indtrykket af, at det, hun så, ikke var det, hun engang havde håbet på at se. Båren rulles ud under åben himmel og ind i et endeløst grenværk af smalle gange mellem tæt beliggende gravsteder. De fleste er traditionelt beskedne med hvide liggesten, men flere steder på begravelsesfølgets vej rejser der sig vældige nyopførte paladser i blankpoleret sort eller rødt marmor med inskriptioner i guld og med billeder af de døde i deres glansdage ætset ind i stenen. Inskriptionerne på russisk eller georgisk vidner om en nyindvandret gravkultur. Størrelsen, udstrækningen og kontrasten til det jævne hav af hvide gravsten rundt omkring vidner, præcis som brylluppet på Hilton, om et nyt klassesamfund. Vi samles rundt om en nygravet grav klemt ind mellem tætliggende gravsten. Her hviler Leon og Leons søster Carola allerede, og kun én gravplads står tilbage. Båren løftes af rullevognen, bæres ind mellem stenene og skrånes sagte henover graven, så den i hvidt indhyllede krop kan glide ud af det sorte klæde og ned i det rødhvide sand. Dernæst hjælpes vi ad med atter at fylde moster Blumas sidste hvilested. An article from 8/14

9 Hendes gravsten bliver, præcis som Leons og Carolas, en hvid liggesten. Det destruktive vanvid På den anden side af muren, barrieren, hegnet eller hvad man nu vil kalde det voksende fæstningsværk, som siges at være til beskyttelse af staten Israel fra ydre fjender, forværres det palæstinensiske helvede til stadighed. Lidt efter lidt raseres forudsætningerne for et humant samfund. Kommunikationen er sønderslået, økonomien kvalt, kontaktvejene blokeret, selvfølelsen er ydmyget og håbet om forandring er yderligere svækket. Dermed er også livsviljen svækket, og dødsviljen har påtaget sig et langt mere destruktivt udtryk. Ingen kan være overrasket over det sociale inferno, som derved er opstået. Den forudsigelige følge af frustration er aggression, og den forudsigelige følge af ødelæggelsen af et samfund er vold og lovløshed. I et klassisk eksperiment fra 1941 (eksemplet er hentet fra Anatol Rapport: The Origins of Violence, Transaction Publishers 1995, s. 36 ff.) forevises en gruppe småbørn et rum fyldt med legetøj bag et gitter, og de får at vide, at de må lege med det, hvilket de faktisk får lov til, men først efter længere tids venten. En anden gruppe får adgang til legetøjet med det samme. Forskellen i børnenes opførsel er slående. De, der ikke havde ventet, legede kreativt og roligt. De, der havde ventet, legede destruktivt og aggressivt og kastede legetøjet ind i væggen. Det er nemt at dele en gruppe af børn i to og få dem til at hade hinanden. Straf den ene gruppe og beløn den anden. Anerkend den ene men ikke den anden. Lov den ene, hvad du i stedet giver til den anden. At splitte og herske er en velafprøvet metode til at ødelægge et samfund. Ødelæggelsen af de palæstinensiske samfund i Gaza og på Vestbredden og deres opløsning i vold og anarki er det mest forudsigelige resultat af den israelske politik, som senest siden 2001 har haft som mål de facto at forhindre genoprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel, der fortjener betegnelsen "stat". Det er sket gennem systematisk undergravning, ydmygelse og svækkelse af hver eneste palæstinensisk leder med folkeligt mandat til at forhandle med Israel. Først spærrede man den folkeligt valgte Yassir Arafat inde, indtil han døde, senere trak man måtten væk under den folkeligt valgte Mahmoud Abbas, indtil han blev patetisk, hernæst boykottede man den folkeligt valgte "Hamasregering" (i praksis et fængselsstyre), indtil den ophørte med at fungere, så støttede man åbenlyst Fatah mod Hamas, og siden hen så man bare på, mens lovløsheden spredte sig, og palæstinenserne helt forudsigeligt begyndte at slå hinanden ihjel. Nej, her behøvedes intet laboratorieeksperiment med skolebørn for at indse, hvordan palæstinenserne på den anden side af muren, barrieren eller hegnet med tiden ville ende med opføre sig. Den finsk svenske digter Claes Andersson har i Rumskamrater (1975) fint og enkelt formuleret, hvad vi alle burde vide: At gøre et menneske vanvittigt er let. Fratag ham alt. Se hvor underligt han bærer sig ad. Forfølgelsesvanviddet An article from 9/14

10 Hvis nogen undrer sig over, hvorfor Israel bruger sin overmagt til at gøre det, som alle ved, vil gøre palæstinenserne vanvittige, så er mit svar dertil, at også Israel er et samfund af galninge. På "indersiden" af muren (eller barrieren eller hegnet), i ly af regionens mægtigste militærapparat, beskyttet af verdens mægtigste militærmagt, bakket op af områdets største økonomi, lever folk, som er overbeviste om, at alt, hvad de ejer, når som helst kan blive dem frataget, og at det mindste tegn på militær svaghed er det første skridt mod Auschwitz. Nogen siger måske, at det er en overbevisning, som bygger på erfaring og ikke på galskab. At forklaringen på israelernes forfølgelsesvanvid er, at nogen faktisk forfølger dem. At palæstinenserne, benådet med hjælp fra araberne, muslimerne og alverdens jødehadere, kun venter på chancen til at tilintetgøre den jødiske stat. At jøderne er og bliver evige ofre for evige fjender, og at palæstinenserne/araberne/muslimerne er vor tids nazister (Irans Auschwitzfornægtende præsident Ahmadinejad synes at være syn for sagn). At palæstinenserne aldrig vil kunne forlige sig med staten Israel, og at fred med palæstinenserne er en illusion. At det eneste sprog, jødernes fjender forstår, er den militære overmagts. At der findes logik i den israelske galskab. Det, der oftest glimter ved sit fravær i sådanne "rationelle" forklaringer af Israels overmagtspolitik, er de øgede indslag af bevidst manipulation og udnyttelse af jødiske fobier i denne politik. Førhen har truslen fra antisemitismen ikke spillet så stor en rolle i officiel israelsk retorik og politik. Aldrig før er truslen om en ny udryddelse blevet gjort til en officiel israelsk forsvarsdoktrin. I sommeren 2004 opfordrede Israels daværende premierminister, Ariel Sharon, Frankrigs jøder til at tage til Israel. Europa af i dag siges at minde om Europa i 1930erne. Den voksende kritik af Israels politik og ideologi siges at være udtryk for en "ny" antisemitisme. Det, der før "krigen mod terror" blev betragtet som en konflikt mellem to folk om territorier, flygtninge og grænser med en mulig politisk løsning, må nu opfattes som et led i en politisk uløselig konflikt mellem godt og ondt, civilisation og terror, fascisme og liberalisme, islam og demokrati, fundamentalisme og oplysning, jøderne og deres fjender. En konflikt i hvilken det er logisk, og ikke spor vanvittigt, at ruste sig til endeløs krig og barrikadere sig til evig belejring. Det er naturligvis muligt at nå frem til sådan en opfattelse af konfliktens karakter på egen hånd, men ikke uden at bemærke de stærke politiske og ideologiske kræfter, som arbejder for, at det er præcis sådan, den opfattes. Jo flere jøder i verden, der opfatter konflikten som politisk uløselig og potentielt udslettende, ikke bare af Israel, men af verdens jøder, desto stærkere er deres støtte til et Israel, der ydmyger sine naboer, brænder broer og bygger mure. Jo mere rædsel, som herved produceres, desto større opbakning til Masadas nutidige befalingsmænd. Palæstinensiske terrorhandlinger og antisemitisk propaganda er selvfølgelig bare vand på deres mølle, hvorfor de bekymringsløst stimulerer begge dele. Det første gennem en besættelse, som systematisk producerer ydmygelse, had og håbløshed, hvilket er en pålidelig grobund for desperat vold. Det andet gennem systematisk forvitring af grænsen mellem Israel kritik og jødehad. Udnyttelsen af jødisk frygt til at øge støtten til zionistisk ekstremisme er hverken ny eller svær at forklare. Den blev udnyttet i 1930erne og 1940erne, i rekrutteringen til jødiske terrororganisationer som Irgun og Sternliga, og den udnyttes i dag til mobilisering af opbakning for en israelsk politik baseret på besættelse og kolonisering. Jo mere troværdig truslen om antisemitisk An article from 10/14

11 forfølgelse og udryddelse kan fremstilles, desto mere respektløs og omverdensforagtende bliver den politik, som Israel kan tillade sig at føre. Det betyder ikke, at truslerne er fiktive og fobierne grundløse (udryddelsen har fundet sted, islamisk ekstremisme er et faktum og antisemitismen lever stadig). Kun at de udnyttes og manipuleres med henblik på at fremme ét Israel på bekostning af et andet; den endeløse krig og de væbnede barrikaders Israel på bekostning af den mulige freds og nedrevne mures Israel. Dermed er det galskab. I hvert fald hvis man med galskab mener en politik, som ødelægger forudsætningerne for det, den selv siger, at den vil bevare; et jødisk samfund i Israel Palæstina. En politik for selvmord, skrev jeg i en klumme i 2004: "Efter al sandsynlighed vil vor tids Masada bestå betydeligt længere [end antikkens], eftersom det er betydeligt bedre udrustet, betydeligt stærkere bevæbnet og på nuværende tidspunkt får støtte fra vor tids mægtigste militærmagt. Men for hver dag, der går, undergraver staten Israel med sine handlinger og udtalelser de politiske og territoriale forudsætninger for et langsigtet kompromis med de arabiske omgivelser og dermed forudsætningerne for at overleve som jødisk stat, eftersom de arabiske omgivelser ikke kan holdes ude, end ikke med en aldrig så høj og massiv mur, eller tilintetgøres, end ikke med aldrig så egenmægtige indsatser af væbnet vold og territorial kolonisering." Siden da er Masadas befæstning blevet svækket yderligere. Det var tiltænkt, at det bevidst hidkaldte og fremskyndede sammenbrud af det palæstinensiske samfund endegyldigt skulle tilintetgøre forudsætningerne for en palæstinensisk stat og dermed endegyldigt stadfæste Israels overmagt i området, men i stedet er der skabt forudsætninger for en ny fjende, som er betydeligt sværere at besejre. Den selvmordsbevæbnede form for "asymmetrisk" krigsførelse, som i Irak har besejret verdens eneste supermagt, har i de knuste forhåbningers Gaza og Vestbredden fået en voksende rekrutteringsbase. Islamistisk radikalisme og ekstremisme er blevet det nok så forudsigelige svar på den palæstinensiske nationalismes ydmygelse og nederlag. En fanatisk fjende med hele regionen som sit "opmarchområde" har erstattet en pragmatisk fjende med de besatte områder i Israel Palæstina som sit. Et Israel, som intet havde at give, har skabt sig en fjende, som intet forventer at få. Israel ser ud til at tro, at dets militære overmagt også kan underkue sådan en fjende. Ved at effektivisere besættelsen, isolere enklaverne, forstærke muren, konsolidere bosættelserne, øge afskrækkelsen i de militære afstraffelsesekspeditioner og præcisionen i de målrettede mordangreb. Men den militære overmagts begrænsninger er blevet mere og mere åbenlyse i takt med at fjenden ideologiseres og regionaliseres. Israels forsøg på at bekæmpe den shiitiske Hizbollah milits ved at søndersmadre store dele af Libanon endte i en militær fiasko, som ikke kun beroede på taktiske fejlbedømmelser og fejltagelser, men også på strategisk uformåen. En modstander, som ikke kan bekæmpes med en massiv indsats af militær vold, ja, som under en sådan indsats formår at slå tilbage, kræver en anden strategi end den militære voldsudøvelse. Israels strategiske svækkelse accelereres af, at USA i Irak har forspildt sin mulighed for at projicere og udøve magt i regionen. Eventuelle trusler om regimeskifte og militære interventioner har mistet deres troværdighed. Ingen tror for alvor på, at USA med militære midler kan forhindre Iran i at skaffe sig An article from 11/14

12 kernevåben. Endnu mindre tror nogen for alvor, at israelerne kan det (selv om de mistænkes for at være gale nok til at prøve derpå). De geopolitiske følger af et amerikansk tilbagetog fra et kollapset Irak kan blive omsiggribende. Regimer med støtte fra Vesten kan falde og islamistiske partier og bevægelser kan komme til magten. Israels strategiske alliance med USA kan vise sig at være en belastning og den militære overmagt et blændværk. Nogen har sammenlignet Mellemøsten i 2007 med Europa i 1914, en forordning på grænsen til sammenbrud, én kastet sten (eller et godt sigtet skud) fra et jordskred. Alt er ikke en effekt af Israels ageren, men alt for meget er det. I alt for mange år har Israel overvurderet sin evne til at leve i harnisk mod sine omgivelser. I alt for mange år er den jødiske frygt blevet manipuleret og udnyttet for at fremme en politik bygget på overmod og overmagt. I alt for mange år har Israel tilladt ekstreme politiske og religiøse strømninger at præge den politiske dagsorden. I alt for mange år har Israel skabt sig flere fjender uden at skabe sig flere venner. Absolutte fjender Jeg bliver to dage mere. Tidligt om morgenen går jeg med mine to fætre til den lille sefardiske synagoge i kvarteret, hvor Isak bor, og læser kaddish over Bluma. Min anden fætter, Jakob, er fløjet hertil med sin familie fra Durban i Sydafrika, hvor han har boet længe. Jakob er den mest traditionsbundne af os. Som traditionen byder, har han revet en flænge i sin skjorte og sørget for at Isak rev en i sin. Som traditionen byder, samles vi også bagefter for at "sidde shiva" i den afdødes hjem. De sidste år levede Bluma i lejligheden ved siden af Isaks, så det bliver i Isaks og Saras opholdsstue, at ekstrastole bæres ind, forfriskninger stilles frem og alle, som vil ære hendes minde, trøste hendes pårørende og tale om det, der var engang, kommer og går. Den jødiske tradition byder, at man i syv dage sidder over en død. Det er en fin tradition, som giver mange anledninger til trøst og eftertanke, og jeg havde gerne siddet tiden ud. På den sidste eftermiddag besøger jeg venner i en forstad nord for Tel Aviv. De har tilhørt kritikerne af Israels politik og længe troet på forandring, men jeg har aldrig tidligere set dem så opgivende. Vi går op på tagterrassen, hvorfra man kan se både havet i vest og højlandet mod Vestbredden i øst. Og et eller andet sted nedenfor bakkerne den nye mur. "Vi er indespærrede på ny," siger de og ler indadvendt. Jeg tænker på dem, da jeg godt og vel et halvt år senere læser et avisinterview med førstetalsmanden i det israelske parlament, Avraham Burg, førhen tillige ordfører i den zionistiske bevægelses historisk set vigtigste institution, Jewish Agency, og derudover kandidat til ordførerposten i det israelske arbejderparti i 2001, med tiden en af de skarpeste kritikere af Israels politik. Hans far, Yosef Burg, var en ledende repræsentant for den tidlige religiøse zionisme og minister i flere israelske regeringer i 1950erne. Avraham Burg er kort sagt ikke hvem som helst i Israel. Interviewet handler om Burgs nyudkomne bog med titlen Lenatzeah Hitler, (At besejre Hitler), hvori han skriver, at Israel er blevet "en zionistisk ghetto, et imperialistisk og brutalt sted, som udelukkende sætter lid til sin egen styrke." Intervieweren er påtaget ophidset. An article from 12/14

13 "I din bog fremstiller du Israel som en rædselsfuld mutation," siger han. "Det virker ikke som om, det kun er besættelsen, der er et problem for dig." "Besættelsen er bare en lille del af det," svarer Burg. "Israel er et samfund præget af rædsel. Skal vi gøre noget ved, at vi er besatte af vold, må vi nå til bunds i vores rædsel. På bunden af vores rædsel, seks millioner udryddede jøder." "Så du mener, at vi er fanget i skræk og rædsel og kun sætter lid til vold, fordi Hitler har forårsaget dyb psykisk skade på os?" "Ja. Det israelske højres store sejr i kampen om Israels sjæl er, at de fik held til at gennemsyre den med absolut paranoia. Jeg anerkender, at vi har fjender, men er de absolutte? Er hver eneste fjende Auschwitz? Er Hamas den onde ånd?" Galskaben forklædt Næste morgen tager jeg en taxa til lufthavnen. For hvert besøg er trafikken på motorvejen fra Tel Aviv til Jerusalem blevet tættere og mere nervepirrende. Det omkringliggende landskab er også forandret. Nybyggeri dækker stadigt mere af den opdyrkede landbrugsjord. Byggekraner og gravemaskiner i febrilsk aktivitet overalt. Man kan bogstaveligt talt se, hvordan den israelske økonomi er i vækst og med denne, velstanden hos en voksende israelsk middelklasse. De økonomiske kløfter vokser også, men deri adskiller Israel sig ikke fra andre lande i globaliseringens turbokapitalistiske lotteri. Det, der skiller Israel fra andre lande, er, at alt dette foregår side om side og i forbindelse med besættelse, kolonisering og destruktion. Kun få kilometer væk, ja, på sin vis bare et stenkast, er de samme mennesker, som her bygger et samfund op, i fuld gang med at rasere deres naboers. Og i fuld gang med at bygge en mur op mellem det ene og det andet. Ja, det er slående, hvordan det ene, der synes så ubekymret, for ikke at sige tankeløst, kan foregå inden for synsvidde af det andet. Hvor let galskaben lader sig forklæde som normalitet. I Oslo aftalens korte sommer var det sværere. For en kort tid blev der stillet højere krav til normaliteten. Da talte det som normalt, at endeløs besættelse var en umulighed og fred med palæstinenserne en mulighed. I den lange vinter, som fulgte, tæller det som normalitet, at fred med palæstinenserne er en umulighed og endeløs besættelse en mulighed. Det er det, som er galskaben. Endeløs besættelse er ikke en mulighed. Fortsat militær overmagt er ikke overtag. Fortsat barrikadering mod palæstinenserne er ikke et værn. Den mur, som skal holde palæstinenserne ude, spærrer samtidig jøderne inde. Selvdestruktion er en særegen menneskelig evne og mulighed. Mennesket kan både opbygge samfund og rive dem ned. I nogle år i 1990erne var der mange, inklusive jeg selv, der så en mulighed i at bygge noget nyt i Israel Palæstina ovenpå det, som var blevet revet ned. Det var ikke en mulighed, som fandtes der for altid, men en aldeles tidsbundet chance, koblet til helt specifikke omstændigheder. Jeg tror, at den chance er forspildt nu. Det, som yderligere er revet ned, siden dette er blevet skrevet, vil tage meget lang tid at bygge op igen, hvis det nogensinde vil ske. Drømmen om en palæstinensisk stat inden for en overskuelig tidsramme er bristet, men ligeså er drømmen om et Israel i fred og An article from 13/14

14 forsoning med omverdenen. Min moster Bluma er blevet begravet, tænker jeg, og med hende et af de sidste bånd til den generation, som efter krigen søgte til Israel for at befri sig fra ghettoen og overvinde Auschwitz. Hun anede næppe, at hun skulle dø inden for murene af en ny ghetto i frygten for et nyt Auschwitz. Israel for evigt Vi hænger i bilkøen til den tungt bevæbnede sikkerhedskontrol ved lufthavnstilkørslen. En rutineret granskning gennem sideruden og vi vinkes igennem. Andre biler vinkes ind til siden for en mere tidskrævende gennemsøgning. Sikkerhedskontrollen kan tage tid, det må man regne med, når man skal med flyet fra Tel Aviv. Af erfaring sætter jeg tre timer af til det hele. Er der noget, jeg har respekt for i Israel, så er det sikkerhedskontrollen. Hvad jeg ikke har regnet med, er det, som sker ved paskontrollen. Det har ingenting med sikkerheden at gøre. Det har at gøre med mit forhold til Israel. "Må jeg se dit israelske identitetskort?" spørger den unge, kvindelige paskontrollør efter udsædvanlig lang tids stirren på computerskærmen. Jeg svarer, at jeg ikke har noget, at jeg aldrig har haft noget, at jeg er svensk statsborger og altid har været det. "Du er israelsk indbygger," siger hun som til et barn, der tages i at lave ballade. "Jeg boede her i to år for over fyrre år siden," svarer jeg. "Du bor her stadig," siger hun lakonisk og skriver ordet "indbygger" og et nummer fra computerskærmen ind i passet ved siden af udrejsestemplet. Hun kunne også have sagt: "Du slipper aldrig fri af Israel". Jeg begynder at frygte, at hun har ret. Published Original in Swedish Translation by Marie Mølgaard Laustsen Contribution by Lettre Internationale (Denmark) First published in Det förlorade landet, Albert Bonnier Förlag, 2007 (Swedish version) Göran Rosenberg/Lettre Internationale DK Eurozine An article from 14/14

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere