Min moders slægt. Göran Rosenberg Tilbage i ghettoen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min moders slægt. Göran Rosenberg Tilbage i ghettoen"

Transkript

1 Göran Rosenberg Tilbage i ghettoen Israel og Palæstina vanvid som normalitet, forspildte chancer for forsoning, ødelagte drømme om fred og uafhængighed. Göran Rosenberg har været til begravelse i Israel Natten til den 27. oktober 2006 dør min moster Bluma, og 36 timer senere sidder jeg i flyet mod Tel Aviv. Jødiske begravelser overstås hurtigt, og jeg har kun 18 timer at løbe på. Beskeden om Blumas død var ikke ventet, og rejsen var ikke planlagt, men om bord på flyet kommer tankerne og minderne. Tanker om fortællingerne, som blev bragt til tavshed, og båndene, som bristede. Minder om lysende øjne og smittende latter, om frembrusende fortællinger i en sprogflod af polsk, jiddisch og hebræisk, af ubændig livsglæde på baggrund af utallige livserfaringer. Bluma blev født i 1915 i den østpolske by Chelm, berømt for sine originaler (præcis som den by, hvor jeg selv er født, Södertälje). Hun var elleve år ældre end sin yngste søster og var dermed den eneste af de to overlevende medlemmer af familien Staw med et tilnærmelsesvist levende minde om stedet, hvor min moder blev født. På et bånd i et format, som ingen båndoptager længere kan afspille, fortalte hun for mange år siden om minderne fra Chelm. Når hun fnysende af latter fortalte om den lokale mirakelrabbiner og hans mirakuløst virkende råd og velsignelser (ved svære børnefødsler, knyt da en tråd fra sengen og til den eller den bønnebog), vidste jeg ikke rigtig, om hun mindedes eller opfandt det, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg forstod alt, hvad hun sagde, men jeg er nu ganske sikker på, at den smule, hun nåede at fortælle mig, er alt det, jeg nogensinde vil få at vide om den verden, som min moders slægt kom fra. Min moders slægt Min moder Hala var blot fem år, da morfar Jankiel (Jakob) og mormor Rachela (Rakel) med fem døtre og en søn forlod Chelm for at skabe sig et nyt liv i den myldrende industriby Lodz. Og hun var kun tretten år, da tyskerne besatte Lodz og indespærrede jøderne i en mur og pigtrådsomkranset ghetto. Og blot sytten år, da familien i september 1944 blev deporteret fra ghettoen i Lodz til selektionsrampen i Auschwitz, og de fleste af fortællingerne blev bragt til evig tavshed. Morfar Jankiel og mormor Rachela kom direkte i gaskamrene, ligesom min ældste moster Dorka og hendes et år gamle søn, Ovadja (min første fætter). De fire yngre søstre blev anset som arbejdsdygtige og blev, efter nogle dage under en himmel tilsodet af røgen fra krematorierne, transporteret An article from 1/14

2 til koncentrationslejren Stutthof øst for Gdansk. I Stutthof døde min moster Bronka. I Splupsk, udenfor Gdansk, døde min moster Sima nogle måneder efter befrielsen. Min morbror Shlomo, som havde forladt Lodz før ghettoiseringen, blev dræbt af tyskerne "et sted i det sydøstlige Polen". De to overlevende medlemmer af familien Staw, hende, der senere skulle blive min moster Bluma, som nu var 30 år, og hende, der senere skulle blive min moder, som endnu kun var 19, vendte efter befrielsen tilbage til Lodz for at søge efter noget eller nogen at leve videre for, men dér fandt ingen af dem, hvad de søgte. Hala fandt min senere fader i en overgangslejr for polsk jødiske Røde Kors flygtninge i Furudal i Dalarna, og i sommeren 1946 lykkedes det at tage fra Polen, via flygtningelejren Bergen Belsen i Tyskland, til Sverige. Det var ikke en åbenlyst mulig rejse. Det lykkedes for hende, fordi hun ikke betænkte sig ved at rejse med falskt ærinde, i falskt navn og med en delvis forfalsket forhistorie, hvilket formodentlig er grunden til, at jeg aldrig er blevet rigtig ophidset over flygtninge, som har set sig nødsaget til at gøre det samme. Moster Bluma ledte videre i Polen i nogle år, startede et lille tekstilgrossistforetagende, giftede sig med Leon, fødte to sønner, mine fætre Jakob og Isak. Men de antijødiske stemninger var fortsat stærke. Den rest af Polens jøder, som kunne vende hjem, opdagede alt for ofte, at de ikke havde noget hjem at vende tilbage til. Den antijødiske pogrom i Kielce den 4. juli 1946 gjorde en ende på tusinde år af jødisk historie i Polen. I løbet af nogle år havde de fleste af Polens resterende jøder forladt landet. I 1949 åbnedes døren for jødisk emigration til den nybyggede stat Israel, og min families sidste repræsentant på polsk jord lukkede den efter sig uden at se sig tilbage. Min mor er aldrig nogensinde vendt tilbage, min moster Bluma gjorde det kun en enkelt gang med sine børn og børnebørn, da hun var næsten 90 år og ikke længere bange for noget som helst i denne verden. Et veludrustet mini Israel Jeg skifter fly i Wien. I nogle år har der ikke været direkte flyvninger mellem Sverige og Israel. Ja, faktisk ingen mellem Norden og Israel (i skrivende stund flyver der dog ét ugentligt charterfly direkte mellem Stockholm og Tel Aviv). Antallet af turistrejsende er formindsket og forretningsklimaet nedkølet. Israel vækker nu mindre nysgerrighed og beundring og langt mere forskrækkelse og modvilje. Den fyrreårige besættelse bliver af stadigt flere i omverdenen opfattet som forbryderisk, den jødiske kolonisering af Vestbredden som provokerende, det vedvarende mur og hegnsbyggeri på palæstinensisk jord som ulovligt, den militære vold som ude af proportioner og selvmodsigende. Flere og flere ser Israel som en trussel og ikke som et løfte. Flere og flere sorterer israelske Jaffa appelsiner og avocadoer fra i indkøbskurven og det direkte fly til Tel Aviv fra i rejseplanerne. Størstedelen af passagererne i flyet fra Wien er israelere, mange af dem ortodokse jøder. Vognen med forudbestilt koshermad er lige så stor som vognen med standardkylling. En kristen grupperejse fra Norge fylder nogle rækker længst tilbage. Kristne grupperejser synes uberørte af krigs og voldskonjunkturerne i området, eller muligvis netop berørte. Jo mere vold og uro i det hellige land, desto større anledning til at rejse. Jeg fornemmer, at gruppen i flyet rejser for at solidarisere med deres palæstinensiske trosfæller i Ramallah eller Betlehem. Jeg frygter, at andre kristne grupper rejser for at solidarisere med jødernes generobring af det hellige land for derigennem at fremskynde det apokalyptiske slag mellem ondt og godt ved Armageddon og An article from 2/14

3 Jesu genkomst. Den nyopførte terminal ved Ben Gurion lufthavnen er lys og luftig, og gåafstandene langs store, svagt skrånende glasarkader er enorme. Det er let at lade sig indlemme i en følelse af åbenhed og normalitet, i hvert fald indtil man kommer frem til pas og sikkerhedskontrollen, som på den anden side ikke er så meget værre end mange andre steder. Potentielle terrorister er vi efterhånden alle sammen overalt. I den henseende er Israel blevet verden og verden Israel. Det er på vejen væk fra lufthavnsområdet, at Israel umiskendeligt bliver Israel igen. Eller måske snarere, det er på vejen væk derfra, at jeg indser, hvor symbolsk lufthavnsområdet er for det land, som Israel er blevet. Det er et stort område, arealet svarer til en lille by. Man skal køre ganske længe langs velasfalterede, til tider dårligt skiltede boulevarder og motorveje med palmer i vejkanten for at nå til lufthavnens grænse, som er mindst lige så godt aflukket og overvåget, som grænsen mellem to lande. Indenfor aflukket findes ikke kun landingsbaner, terminaler, forretningsarkader, hangarer, hoteller, parkeringspladser, servicebygninger og andet, som man kan forvente af et lufthavnsområde, men også kornmarker, appelsinlunde og andet, som forventes at ligge udenfor. Et veludrustet mini Israel, tænker jeg. En lille befæstning i den store. Et sidste tilflugtssted under den seneste belejring. Masada Det er ikke første gang, jeg tænker på Masada, når jeg ankommer til Israel. Ikke kun fordi jeg er vokset op med troen på, at staten Israel var afslutningen på en totusinde år lang historisk parentes, hvis begyndelse hed Masada. Men også fordi jeg længe har været skræmt af koblingen mellem et jødisk masseselvmord i en belejret bjergfæstning i år 73 e.kr. og staten Israels kamp for overlevelse. Af sammenligningen mellem Israels beliggenhed og Masadas. Af forestillingen om Israel som en evig befæstning under evig belejring. Af det rituelle løfte ved indvielsen af nye soldater, at Masada aldrig må falde igen. Af det nationale mantra ein brira, intet valg. Intet valg mellem befæstning og nederlag. Mellem overlevelse og selvmord. I en israelsk dokumentarfilm fra 2005, Nekam achat mishtei einai (engelsk titel: Avenge But One of My Two Eyes) af Avi Mograbi, blotlægges i monotone detaljer den fortsatte eksistens af en foruroligende selvmordskult i den jødiske stats mytologiske og ideologiske hjerte. Scene for scene vender gruppe efter gruppe tilbage for sæson efter sæson, i den hårde blæst, den blændende sol og den svimlende udsigt fra Masadas top at lytte til version efter version af, hvorfor det var ret, rigtigt og storartet af 900 belejrede medlemmer af en fanatisk jødisk sekt, zeloterne, at begå selvmord frem for at falde i hænderne på romerne. Om det heltemodige i, at mændene først dræbte deres egne kvinder og børn og siden trak lod om, hvem af dem, der skulle dræbe de andre og sig selv. "Hvad hører I?" spørger en kalotprydet turleder utålmodigt, mens en gruppe unge jøder lukker øjnene i blæsten. Og han giver sig ikke, før de svarer rigtigt (hvilket kræver nogle forsøg). Det, de skal høre, er lyden af ydre trusler og An article from 3/14

4 indre dødsforagt. De skal tænke det, zeloterne tænkte. De skal synes, at zeloterne gjorde det eneste tænkelige. "Ser I resterne af muren dernede?" siger en anden leder til andre unge ved et andet tilfælde og peger ud over skråningen. "Den blev bygget af romerne for at indespærre de belejrede hermetisk. Den var engang to meter høj og omringede hele fæstningen. Og ser I stenhøjene der med 200 meters mellemrum? Det var vagttårne." De unge ser efter og nikker. Kunne de se længere, til Betlehem og Jerusalem, havde de fået øje på en anden mur; betydeligt længere, betydeligt højere og betydeligt mere uigennemtrængelig. Ikke bygget af romerne for 2000 år siden for at indespærre jøder, men af den jødiske stat i dag for at udelukke palæstinensere. På sin vis er muren ikke en egentlig mur, men et elektronisk overvåget metalhegn omkranset af brede sikkerhedszoner, dybe grøfter, skarpe pigtrådsruller og militært patruljerede veje. Selv der, hvor der "kun" er et hegn, er den åbenbare hensigt at spærre palæstinenserne inde på et område, som langt fra ligner en palæstinensisk stat og langt mere et palæstinensisk fængsel. Gennem hele filmen kører en telefonsamtale mellem den israelske regissør i billedet og stemmen fra en usynlig palæstinensisk ven et sted på den anden side af muren, til tider under udgangsforbud. "Jeg øver mig i at være død," siger vennen. "Når folk her ikke længere føler, at de har noget at leve for, ender de med at ønske at dø." Ved en aflåst låge i en høj pigtrådsbarriere venter en flok mennesker på at passere, men ingen åbner. Kameraet iagttager dem gennem hullet i hegnet. Timerne går, solen flytter sig, israelske patruljebiler passerer, menneskene gestikulerer, bønfalder, resignerer. "Det her er enden," siger en mand i fyrreårsalderen. "Vi har intet at leve for". "I kommer ikke igennem her. Gå jeres vej." Knasende højtalerstemmer fra usynlige soldater i sorte kighuller i massive vagttårne eller i godt forskansede panserkøretøjer skriger deres advarsler og befalinger ud til en aldrig udtømt strøm af mennesker, som dag efter dag er tvunget til at ydmyge sig for overmagten. I en scene er der en syg kvinde, som kommer i ambulance for at blive forenet med sin familie på den anden side af et panserkøretøj og en kampvogn. "Hun bløder," råber en mand, som bærer kvindens ejendele i en grøn plasticpose. "Jeg er ligeglad. Gå jeres vej," skratter en metallisk højtalerstemme fra mørket bag panserkøretøjets gitterforstærkede forrude. Manden prøver at nærme sig appellerende. "Gå nu bare jeres vej," knaser det på klangløst arabisk fra mørket bag gitteret. "Gå jeres vej!" Ambulancen venter, med de røde blink tændt, på at få lov til at køre videre. "Bare til Beit Furik," bønfalder ambulanceføreren, men højtalerstemmen er ubønhørlig. "Gå ind igen. Gå jeres vej," knaser det, mens panserkøretøjet vender rundt og sætter i en truende bevægelse fremad. Den syge kvinde hjælpes tilbage i ambulancen, som forsigtigt vender og kører tilbage. På den anden side af panserkøretøjet står hendes tomhændede slægtninge, en ældre mand med hvidt skæg og en rød/hvid ternet kafiya, en ung kvinde med grå hovedbeklædning og et lille barn i favnen, en teenagepige og en lille dreng i syvårsalderen. An article from 4/14

5 "Må Gud ydmyge dem, såsom de ydmyger os," siger kvinden i kameraet. Pigen græder voldsomt. Panserkøretøjet og kampvognen står urørlige i baggrunden. "Vær ikke bange, min lille ven," siger den unge kvinde. "Gud ser os. Gud skal hjælpe os. Gud kommer for at befri os fra dem." Siden hen græder hun også. "Forsøg at leve jer ind i, hvordan de havde det," siger en af guiderne oppe i blæsten på Masada. "Prøv at forstå, hvorfor de gjorde som de gjorde." "Romere, vi overgiver os ikke!" råber nogle israelske skolebørn ud over skråningen. "Romere, vi overgiver os ikke," lyder ekkoet fra bjergvæggene. "Kom og lev med os i to dage og prøv at forstå, hvordan vi har det," siger den palæstinensiske stemme på den anden side af muren. "Forstå hvorfor vi ikke længere frygter døden. Hvorfor det ikke spiller nogen rolle for mig, om jeg lever eller er død." Ydmygelsens forgiftede frø Hvordan bliver man selvmordshelt? Den bibelske tradition ved det. Den har sin egen. Lad mig dø med filistrene, beder Samson til Gud, da han til sidst, forrådt af Dalila, med kraften borte og øjnene stukket ud, er opstillet til ydmygelse i en folkemængde. Giv mig styrke en sidste gang, beder han, så jeg får hævn for i det mindste ét af mine to øjne. Fortællingen om, hvordan Samson i det øjeblik genfinder sin styrke, vælter husets søjler og trækker 3000 filistre med sig i døden, lærer generation efter generation af israelske skolebørn at læse som et heltesagn. "Hvem af jer kan leve sig ind i det, Samson føler, når han står der?" spørger en lærerinde i Avi Mograbis film. "Han føler, at det er bedre at begå selvmord," svarer et barn. "For da kan han selv bestemme, hvordan han skal dø. Og da kan han dræbe filistre også." I en efterfølgende scene er nogle palæstinensiske mænd blevet arresteret ved en vejspærring og beordres til at stille sig side ved side med ansigtet bortvendt. En af mændene drejer hovedet og kommanderes op på en løs sten på marken. "Se hvad de gør ved os," siger manden til kameraet og balancerer på stenen. Endnu en mand drejer hovedet og kommanderes op på endnu en sten. Ti mænd på linie, to mænd på en sten. En kold vind får tag i deres jakker og trøjer. Alle skutter sig. Ingen vender sig om. Ingen rør på sig. Kun ydmygelsens forgiftede frø rør sig frit. På moster Blumas balkon Mit tidligste minde om moster Bluma er fra sensommeren 1956, hvor Nasser havde nationaliseret Suezkanalen, hvor der var mere uroligt end vanligt langs våbenstilstandslinierne fra 1949 og en ny krig mellem Israel og Egypten virkede sandsynlig, og hun anså det som en god anledning til at tage børnene med sig til søsteren i Sverige. Hvordan vi alle sammen kunne være der i vores An article from 5/14

6 lille toværelses på Hertig Carls vej i Søndre Södertalje, tre voksne og fire børn, mindes jeg ikke, og det er kun efterfølgende, at jeg har forstået, hvorfor de kom. Det her var før flyvemaskinens og charterferiernes tid, og beslutningen om at begive sig ud på så lang og krævende en rejse må have været svær. I ni uger forsøgte to rødhårede vildbasser fra en hård gade i det indre Tel Avivs kulturelle kakofoni at finde sig til rette i det homogeniserede svenske folkhem. Det gik ikke så godt. Jeg skammede mig over, at de talte et andet sprog, forstyrrede vores lege, lånte vores ulåste cykler og råbte efter mig mellem husene, når jeg gemte mig blandt bøgerne og serietidsskrifterne hos min børnelammede ven Bertil. Til sidst begyndte Jakob at tale svensk, og vi begyndte langsomt at finde hinanden. Fra senere på efteråret mindes jeg min faders bekymret bøjede hoved ind over radioen med knitrende rapporter fra den krig, som så småt var brudt ud, og som endte med, at Israel midlertidigt fik held til at flytte sine barrikader frem til Suezkanalen. Men da var moster Bluma og fætrene for længst rejst tilbage. Jeg antager, at de ikke kunne blive væk så længe. Jeg tror også, at de længtes hjem. Til Israel. Fem år senere, i sommeren 1961, rejste vi til Israel for at se landet stige til vejrs, året efter gik flyttelæsset den vej og ved flere lejligheder blev moster Blumas lejlighed på Shenkinggaden mit andet hjem. Madrasser og senge blev efter behov trukket frem fra bastante skabe langs de kolde vægge. Tidlige sommermorgener, før heden trængte ind gennem de tunge persienner af træ, dækkede hun bordet med syrnet fløde, shamenet, nybagt brød og masser af finthakkede grøntsager, inden hun i sine sko med tykke hæle og blomstrede kjoler hastede af sted til en lille tøjbutik et sted i smågaderne bag det turbulente Karmelmarked. Når hun kom hjem igen, var det ofte blevet mørkt og de blomstrede kjoler våde af sved, men det varede ikke længe før en treretters middag var tryllet frem i køkkenet, stolene sat frem rundt om bordet på den svalende balkon, kortspilskvartetten var fuldtallig og meldingerne, latteren, skrønerne og cigaretrøgen blandede sig med andre lyde og dufte i den hud og vinduesløse Tel Aviv nat. Sorgløshed kan være en selvbedragerisk tilstand, og den sorgløshed, som jeg så tydeligt forbinder med de leende ansigter omkring Blumas bord, var langt fra ukompliceret. De havde alle været i helvede, de havde alle været tvunget til at lede efter noget at leve videre for og de vidste alle allerede af bitter erfaring, at Israel ikke var paradiset. Det var mildest talt en modsætningsfyldt befolkning, som i løbet af nogle årtier fyldte den nybyggede stat med fobier og forventninger. Og mildest talt en modsætningsfyldt politisk og militær virkelighed, som staten med eller mod sin vilje blev delagtiggjort i. I det fugtige nattemørke udenfor moster Blumas balkon kunne Tel Aviv ligne en hvilken som helst nyopstået by ved Middelhavet. Så længe man undlod at skue for langt ud og for dybt ned. Hvis man undlod at se Israel som det, det også var; et til tænderne bevæbnet fort, etableret på omstridt jord af et i høj grad traumatiseret folk. Det syntes at fungere for en tid. Hurtige fremskridt kan for en tid holde fortiden på afstand. Og Israel var i hastig bevægelse i disse år. Mennesker, som ellers skulle være opslugt af mareridt om tilintetgørelse, blev i stedet opslugt af drømme om genfødsel. De ydre grænser var forvisset snævre og usikre, Auschwitz grænser skulle daværende udenrigsminister, Abba Eban, efter sigende have kaldt dem efter krigen i 1967, men de indre horisonter var endnu vide og rige på løfter, og Israel var et land af retfærdige og retfærdiggjorte. An article from 6/14

7 Retfærdige i deres tilbagevenden til historien, retfærdiggjorte i det, historien hidtil havde krævet af dem. Her fandtes ikke den fortærende følelse af indelukke og blindgyde, som skulle indfinde sig i takt med, at fremskridtene blev til messianske territoriedrømme og retfærdigheden til overmod, besættelse og foragt. Det var nogle gode år, jeg vil mindes, de der år, hvor det fugtigt varme mørke udenfor lyskeglen over kortspillerne på moster Blumas balkon var mættet af nybagt brød og rislende forventninger. Hvor hårdt arbejde i hastig bevægelse fremad syntes at kunne holde fortiden på afstand. Tåbernes paradis Det er blevet mørkt, da jeg bliver sat af ved en stor villa i Ramat Hasharon, en velstående forstad nord for Tel Aviv. De tunge låger ved indkørslen er belyst med strålekastere, de er kameraovervågede, og vejen fra døren til rummet, hvor vi samles, går over blankpoleret marmor. Jeg har aldrig været her før og bliver unægtelig en smule overrasket, eftersom jeg ikke vidste, at der fandtes sådan et hus i moster Blumas nærmeste familie. Min fætter Isak arbejder i lufthavnen og hans hustru er sagsbehandler i kommunen, og ingen af dem kunne drømme om at bo sådan. Men huset tilhører Isaks svigerinde, som har giftet sig med en fremgangsrig og velhavende fabrikant af plastemballage, og derved til en levestandard og livsstil, som for blot et par årtier siden ville have stukket i øjnene hos de fleste israelere. Omkring et stort bord fyldt med tallerkner og glas sidder nogle af de nærmeste pårørende og forsøger at fordøje det, der er sket. Isak, som tager sin moders død hårdt, sidder forgrædt og siger ikke et ord, mens lydniveauet langsomt stiger blandt de øvrige. Madretter bæres ind og ud igen og efter en stund en bakke med vodkaglas, og efter endnu en stund demonstrerer min fætters svoger taget over bordet, hvor vi sidder, som kan skydes til side. Det er nyrepareret, siger han og trykker på en knap, og den sorte oktoberhimmel åbner sig svagt summende over os. Efter yderligere en stund vil han vise sin datters bryllup frem. Jeg ved ikke, hvor mange gange filmen om brylluppet allerede var blevet vist på det store fladskærms tv på væggen, og hvor mange gange de andre rundt om bordet allerede havde set den, men jeg ser den for første gang. Det er mildest talt en professionel film, egentlig en slags privat doku soap, med virkningsfulde dramatiseringer af alle bryllupsdagens elementer; brudens morgenmad, brudens forvandling fra puppe til sommerfugl hos byens dyreste frisør og byens mest eksklusive modist, vennerne der fortæller, hovedpersonerne der bekender, opdækningen til 450 gæster på Hilton i Tel Aviv, oppyntning af festsalen, limousinerne, vrimlen omkring drikkevarerne, kindkyssene, småinterviews. Omtrent midt i filmen, dramaturgisk set alt for tidligt, finalen, vielsen under baldakinen, hvorefter filmen opløses i kameraets strejftog henover middagsbord og middagsgæster, lange scener fra vinderen af det internationale Melodi Grand Prix, Dana Internationals optræden og trivielle sekvenser fra dansen og efterfesten. Filmen bliver ved med at køre længe efter, at jeg er holdt op med at kigge. Jeg tænker over, hvad sådan en film kan have kostet, og sådan et bryllup, og nogen omkring bordet siger, som om det var det mest naturlige i verden, at et bryllup i Israel på det her niveau koster omkring en kvart million dollars. An article from 7/14

8 Kun få mil herfra bygger Israel en otte meter høj mur mod palæstinenserne. For at beskytte sig mod dem, ydmyge dem, besejre dem. På den ene side af muren er håbløshedens helvede, tænker jeg. På den anden side tåbernes paradis. Hvem omringer egentlig hvem? Begravelse Klokken 11 næste morgen drager vi i en lille bilkaravane ud til den store begravelsesplads i Holon syd for Tel Aviv. Det er et vidtstrakt område henover det, som engang må have været sanddynger. Gravsteder så langt øjet rækker. Jødiske grave sløjfes aldrig. Grav lægges til grav, og når det ikke længere går, grav ovenpå grav, indtil begravelsespladsen er fyldt. Fyldte jødiske begravelsespladser, mere eller mindre forfaldne, er oftest de mest synlige spor fra den levende jødiske verden, som engang fyldte store dele af Europa. Den jødiske begravelsesceremoni er enkel og smuk. Moster Bluma ligger i et broderet klæde af sort fløjl på en båre i et udendørskapel. Konturerne af hendes lille krop kan anes gennem tøjet. En ganske ung rabbiner i sort frakke og med slangekrøller i tindingen stiller sig op på et lille podium bag båren for at sige kaddish, bønnen for de døde. Jeg kan forstå, at familien havde anstrengt sig en del for med kort varsel at få netop ham, men jeg bliver unægtelig en smule forbavset, da han åbenbarer sig, eftersom jeg ikke havde forestillet mig en ultra ortodoks rabbiner i rollen som særligt udvalgt sjælesørger i moster Blumas stærkt sekulariserede og på sin vis udtalt antireligiøse familie. Så siger den unge rabbiner noget, som faktisk gør ham lidt særlig i mine øjne også. Han siger det halvt syngende, halvt klagende, som i bøn, og først hører jeg mere tonerne end ordene. Jeg hører en parabel om patriarken Abraham og moster Bluma. "Såsom Abraham engang forlod sit land, sin slægt og sin faders hus for at begynde et nyt liv i det land, som Gud havde lovet ham," halvsynger rabbi Dan Lau, "således forlod Bluma Genislaw, velsignet være hendes minde, også engang sit land, sin slægt og sin faders hus for at begynde et nyt liv i staten Israel." Ja, tænker jeg, Bluma forlod alt, så sig aldrig tilbage og forsøgte i resten af sit liv at se fremad. Til slut så hun alt forværres, og jeg fik indtrykket af, at det, hun så, ikke var det, hun engang havde håbet på at se. Båren rulles ud under åben himmel og ind i et endeløst grenværk af smalle gange mellem tæt beliggende gravsteder. De fleste er traditionelt beskedne med hvide liggesten, men flere steder på begravelsesfølgets vej rejser der sig vældige nyopførte paladser i blankpoleret sort eller rødt marmor med inskriptioner i guld og med billeder af de døde i deres glansdage ætset ind i stenen. Inskriptionerne på russisk eller georgisk vidner om en nyindvandret gravkultur. Størrelsen, udstrækningen og kontrasten til det jævne hav af hvide gravsten rundt omkring vidner, præcis som brylluppet på Hilton, om et nyt klassesamfund. Vi samles rundt om en nygravet grav klemt ind mellem tætliggende gravsten. Her hviler Leon og Leons søster Carola allerede, og kun én gravplads står tilbage. Båren løftes af rullevognen, bæres ind mellem stenene og skrånes sagte henover graven, så den i hvidt indhyllede krop kan glide ud af det sorte klæde og ned i det rødhvide sand. Dernæst hjælpes vi ad med atter at fylde moster Blumas sidste hvilested. An article from 8/14

9 Hendes gravsten bliver, præcis som Leons og Carolas, en hvid liggesten. Det destruktive vanvid På den anden side af muren, barrieren, hegnet eller hvad man nu vil kalde det voksende fæstningsværk, som siges at være til beskyttelse af staten Israel fra ydre fjender, forværres det palæstinensiske helvede til stadighed. Lidt efter lidt raseres forudsætningerne for et humant samfund. Kommunikationen er sønderslået, økonomien kvalt, kontaktvejene blokeret, selvfølelsen er ydmyget og håbet om forandring er yderligere svækket. Dermed er også livsviljen svækket, og dødsviljen har påtaget sig et langt mere destruktivt udtryk. Ingen kan være overrasket over det sociale inferno, som derved er opstået. Den forudsigelige følge af frustration er aggression, og den forudsigelige følge af ødelæggelsen af et samfund er vold og lovløshed. I et klassisk eksperiment fra 1941 (eksemplet er hentet fra Anatol Rapport: The Origins of Violence, Transaction Publishers 1995, s. 36 ff.) forevises en gruppe småbørn et rum fyldt med legetøj bag et gitter, og de får at vide, at de må lege med det, hvilket de faktisk får lov til, men først efter længere tids venten. En anden gruppe får adgang til legetøjet med det samme. Forskellen i børnenes opførsel er slående. De, der ikke havde ventet, legede kreativt og roligt. De, der havde ventet, legede destruktivt og aggressivt og kastede legetøjet ind i væggen. Det er nemt at dele en gruppe af børn i to og få dem til at hade hinanden. Straf den ene gruppe og beløn den anden. Anerkend den ene men ikke den anden. Lov den ene, hvad du i stedet giver til den anden. At splitte og herske er en velafprøvet metode til at ødelægge et samfund. Ødelæggelsen af de palæstinensiske samfund i Gaza og på Vestbredden og deres opløsning i vold og anarki er det mest forudsigelige resultat af den israelske politik, som senest siden 2001 har haft som mål de facto at forhindre genoprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel, der fortjener betegnelsen "stat". Det er sket gennem systematisk undergravning, ydmygelse og svækkelse af hver eneste palæstinensisk leder med folkeligt mandat til at forhandle med Israel. Først spærrede man den folkeligt valgte Yassir Arafat inde, indtil han døde, senere trak man måtten væk under den folkeligt valgte Mahmoud Abbas, indtil han blev patetisk, hernæst boykottede man den folkeligt valgte "Hamasregering" (i praksis et fængselsstyre), indtil den ophørte med at fungere, så støttede man åbenlyst Fatah mod Hamas, og siden hen så man bare på, mens lovløsheden spredte sig, og palæstinenserne helt forudsigeligt begyndte at slå hinanden ihjel. Nej, her behøvedes intet laboratorieeksperiment med skolebørn for at indse, hvordan palæstinenserne på den anden side af muren, barrieren eller hegnet med tiden ville ende med opføre sig. Den finsk svenske digter Claes Andersson har i Rumskamrater (1975) fint og enkelt formuleret, hvad vi alle burde vide: At gøre et menneske vanvittigt er let. Fratag ham alt. Se hvor underligt han bærer sig ad. Forfølgelsesvanviddet An article from 9/14

10 Hvis nogen undrer sig over, hvorfor Israel bruger sin overmagt til at gøre det, som alle ved, vil gøre palæstinenserne vanvittige, så er mit svar dertil, at også Israel er et samfund af galninge. På "indersiden" af muren (eller barrieren eller hegnet), i ly af regionens mægtigste militærapparat, beskyttet af verdens mægtigste militærmagt, bakket op af områdets største økonomi, lever folk, som er overbeviste om, at alt, hvad de ejer, når som helst kan blive dem frataget, og at det mindste tegn på militær svaghed er det første skridt mod Auschwitz. Nogen siger måske, at det er en overbevisning, som bygger på erfaring og ikke på galskab. At forklaringen på israelernes forfølgelsesvanvid er, at nogen faktisk forfølger dem. At palæstinenserne, benådet med hjælp fra araberne, muslimerne og alverdens jødehadere, kun venter på chancen til at tilintetgøre den jødiske stat. At jøderne er og bliver evige ofre for evige fjender, og at palæstinenserne/araberne/muslimerne er vor tids nazister (Irans Auschwitzfornægtende præsident Ahmadinejad synes at være syn for sagn). At palæstinenserne aldrig vil kunne forlige sig med staten Israel, og at fred med palæstinenserne er en illusion. At det eneste sprog, jødernes fjender forstår, er den militære overmagts. At der findes logik i den israelske galskab. Det, der oftest glimter ved sit fravær i sådanne "rationelle" forklaringer af Israels overmagtspolitik, er de øgede indslag af bevidst manipulation og udnyttelse af jødiske fobier i denne politik. Førhen har truslen fra antisemitismen ikke spillet så stor en rolle i officiel israelsk retorik og politik. Aldrig før er truslen om en ny udryddelse blevet gjort til en officiel israelsk forsvarsdoktrin. I sommeren 2004 opfordrede Israels daværende premierminister, Ariel Sharon, Frankrigs jøder til at tage til Israel. Europa af i dag siges at minde om Europa i 1930erne. Den voksende kritik af Israels politik og ideologi siges at være udtryk for en "ny" antisemitisme. Det, der før "krigen mod terror" blev betragtet som en konflikt mellem to folk om territorier, flygtninge og grænser med en mulig politisk løsning, må nu opfattes som et led i en politisk uløselig konflikt mellem godt og ondt, civilisation og terror, fascisme og liberalisme, islam og demokrati, fundamentalisme og oplysning, jøderne og deres fjender. En konflikt i hvilken det er logisk, og ikke spor vanvittigt, at ruste sig til endeløs krig og barrikadere sig til evig belejring. Det er naturligvis muligt at nå frem til sådan en opfattelse af konfliktens karakter på egen hånd, men ikke uden at bemærke de stærke politiske og ideologiske kræfter, som arbejder for, at det er præcis sådan, den opfattes. Jo flere jøder i verden, der opfatter konflikten som politisk uløselig og potentielt udslettende, ikke bare af Israel, men af verdens jøder, desto stærkere er deres støtte til et Israel, der ydmyger sine naboer, brænder broer og bygger mure. Jo mere rædsel, som herved produceres, desto større opbakning til Masadas nutidige befalingsmænd. Palæstinensiske terrorhandlinger og antisemitisk propaganda er selvfølgelig bare vand på deres mølle, hvorfor de bekymringsløst stimulerer begge dele. Det første gennem en besættelse, som systematisk producerer ydmygelse, had og håbløshed, hvilket er en pålidelig grobund for desperat vold. Det andet gennem systematisk forvitring af grænsen mellem Israel kritik og jødehad. Udnyttelsen af jødisk frygt til at øge støtten til zionistisk ekstremisme er hverken ny eller svær at forklare. Den blev udnyttet i 1930erne og 1940erne, i rekrutteringen til jødiske terrororganisationer som Irgun og Sternliga, og den udnyttes i dag til mobilisering af opbakning for en israelsk politik baseret på besættelse og kolonisering. Jo mere troværdig truslen om antisemitisk An article from 10/14

11 forfølgelse og udryddelse kan fremstilles, desto mere respektløs og omverdensforagtende bliver den politik, som Israel kan tillade sig at føre. Det betyder ikke, at truslerne er fiktive og fobierne grundløse (udryddelsen har fundet sted, islamisk ekstremisme er et faktum og antisemitismen lever stadig). Kun at de udnyttes og manipuleres med henblik på at fremme ét Israel på bekostning af et andet; den endeløse krig og de væbnede barrikaders Israel på bekostning af den mulige freds og nedrevne mures Israel. Dermed er det galskab. I hvert fald hvis man med galskab mener en politik, som ødelægger forudsætningerne for det, den selv siger, at den vil bevare; et jødisk samfund i Israel Palæstina. En politik for selvmord, skrev jeg i en klumme i 2004: "Efter al sandsynlighed vil vor tids Masada bestå betydeligt længere [end antikkens], eftersom det er betydeligt bedre udrustet, betydeligt stærkere bevæbnet og på nuværende tidspunkt får støtte fra vor tids mægtigste militærmagt. Men for hver dag, der går, undergraver staten Israel med sine handlinger og udtalelser de politiske og territoriale forudsætninger for et langsigtet kompromis med de arabiske omgivelser og dermed forudsætningerne for at overleve som jødisk stat, eftersom de arabiske omgivelser ikke kan holdes ude, end ikke med en aldrig så høj og massiv mur, eller tilintetgøres, end ikke med aldrig så egenmægtige indsatser af væbnet vold og territorial kolonisering." Siden da er Masadas befæstning blevet svækket yderligere. Det var tiltænkt, at det bevidst hidkaldte og fremskyndede sammenbrud af det palæstinensiske samfund endegyldigt skulle tilintetgøre forudsætningerne for en palæstinensisk stat og dermed endegyldigt stadfæste Israels overmagt i området, men i stedet er der skabt forudsætninger for en ny fjende, som er betydeligt sværere at besejre. Den selvmordsbevæbnede form for "asymmetrisk" krigsførelse, som i Irak har besejret verdens eneste supermagt, har i de knuste forhåbningers Gaza og Vestbredden fået en voksende rekrutteringsbase. Islamistisk radikalisme og ekstremisme er blevet det nok så forudsigelige svar på den palæstinensiske nationalismes ydmygelse og nederlag. En fanatisk fjende med hele regionen som sit "opmarchområde" har erstattet en pragmatisk fjende med de besatte områder i Israel Palæstina som sit. Et Israel, som intet havde at give, har skabt sig en fjende, som intet forventer at få. Israel ser ud til at tro, at dets militære overmagt også kan underkue sådan en fjende. Ved at effektivisere besættelsen, isolere enklaverne, forstærke muren, konsolidere bosættelserne, øge afskrækkelsen i de militære afstraffelsesekspeditioner og præcisionen i de målrettede mordangreb. Men den militære overmagts begrænsninger er blevet mere og mere åbenlyse i takt med at fjenden ideologiseres og regionaliseres. Israels forsøg på at bekæmpe den shiitiske Hizbollah milits ved at søndersmadre store dele af Libanon endte i en militær fiasko, som ikke kun beroede på taktiske fejlbedømmelser og fejltagelser, men også på strategisk uformåen. En modstander, som ikke kan bekæmpes med en massiv indsats af militær vold, ja, som under en sådan indsats formår at slå tilbage, kræver en anden strategi end den militære voldsudøvelse. Israels strategiske svækkelse accelereres af, at USA i Irak har forspildt sin mulighed for at projicere og udøve magt i regionen. Eventuelle trusler om regimeskifte og militære interventioner har mistet deres troværdighed. Ingen tror for alvor på, at USA med militære midler kan forhindre Iran i at skaffe sig An article from 11/14

12 kernevåben. Endnu mindre tror nogen for alvor, at israelerne kan det (selv om de mistænkes for at være gale nok til at prøve derpå). De geopolitiske følger af et amerikansk tilbagetog fra et kollapset Irak kan blive omsiggribende. Regimer med støtte fra Vesten kan falde og islamistiske partier og bevægelser kan komme til magten. Israels strategiske alliance med USA kan vise sig at være en belastning og den militære overmagt et blændværk. Nogen har sammenlignet Mellemøsten i 2007 med Europa i 1914, en forordning på grænsen til sammenbrud, én kastet sten (eller et godt sigtet skud) fra et jordskred. Alt er ikke en effekt af Israels ageren, men alt for meget er det. I alt for mange år har Israel overvurderet sin evne til at leve i harnisk mod sine omgivelser. I alt for mange år er den jødiske frygt blevet manipuleret og udnyttet for at fremme en politik bygget på overmod og overmagt. I alt for mange år har Israel tilladt ekstreme politiske og religiøse strømninger at præge den politiske dagsorden. I alt for mange år har Israel skabt sig flere fjender uden at skabe sig flere venner. Absolutte fjender Jeg bliver to dage mere. Tidligt om morgenen går jeg med mine to fætre til den lille sefardiske synagoge i kvarteret, hvor Isak bor, og læser kaddish over Bluma. Min anden fætter, Jakob, er fløjet hertil med sin familie fra Durban i Sydafrika, hvor han har boet længe. Jakob er den mest traditionsbundne af os. Som traditionen byder, har han revet en flænge i sin skjorte og sørget for at Isak rev en i sin. Som traditionen byder, samles vi også bagefter for at "sidde shiva" i den afdødes hjem. De sidste år levede Bluma i lejligheden ved siden af Isaks, så det bliver i Isaks og Saras opholdsstue, at ekstrastole bæres ind, forfriskninger stilles frem og alle, som vil ære hendes minde, trøste hendes pårørende og tale om det, der var engang, kommer og går. Den jødiske tradition byder, at man i syv dage sidder over en død. Det er en fin tradition, som giver mange anledninger til trøst og eftertanke, og jeg havde gerne siddet tiden ud. På den sidste eftermiddag besøger jeg venner i en forstad nord for Tel Aviv. De har tilhørt kritikerne af Israels politik og længe troet på forandring, men jeg har aldrig tidligere set dem så opgivende. Vi går op på tagterrassen, hvorfra man kan se både havet i vest og højlandet mod Vestbredden i øst. Og et eller andet sted nedenfor bakkerne den nye mur. "Vi er indespærrede på ny," siger de og ler indadvendt. Jeg tænker på dem, da jeg godt og vel et halvt år senere læser et avisinterview med førstetalsmanden i det israelske parlament, Avraham Burg, førhen tillige ordfører i den zionistiske bevægelses historisk set vigtigste institution, Jewish Agency, og derudover kandidat til ordførerposten i det israelske arbejderparti i 2001, med tiden en af de skarpeste kritikere af Israels politik. Hans far, Yosef Burg, var en ledende repræsentant for den tidlige religiøse zionisme og minister i flere israelske regeringer i 1950erne. Avraham Burg er kort sagt ikke hvem som helst i Israel. Interviewet handler om Burgs nyudkomne bog med titlen Lenatzeah Hitler, (At besejre Hitler), hvori han skriver, at Israel er blevet "en zionistisk ghetto, et imperialistisk og brutalt sted, som udelukkende sætter lid til sin egen styrke." Intervieweren er påtaget ophidset. An article from 12/14

13 "I din bog fremstiller du Israel som en rædselsfuld mutation," siger han. "Det virker ikke som om, det kun er besættelsen, der er et problem for dig." "Besættelsen er bare en lille del af det," svarer Burg. "Israel er et samfund præget af rædsel. Skal vi gøre noget ved, at vi er besatte af vold, må vi nå til bunds i vores rædsel. På bunden af vores rædsel, seks millioner udryddede jøder." "Så du mener, at vi er fanget i skræk og rædsel og kun sætter lid til vold, fordi Hitler har forårsaget dyb psykisk skade på os?" "Ja. Det israelske højres store sejr i kampen om Israels sjæl er, at de fik held til at gennemsyre den med absolut paranoia. Jeg anerkender, at vi har fjender, men er de absolutte? Er hver eneste fjende Auschwitz? Er Hamas den onde ånd?" Galskaben forklædt Næste morgen tager jeg en taxa til lufthavnen. For hvert besøg er trafikken på motorvejen fra Tel Aviv til Jerusalem blevet tættere og mere nervepirrende. Det omkringliggende landskab er også forandret. Nybyggeri dækker stadigt mere af den opdyrkede landbrugsjord. Byggekraner og gravemaskiner i febrilsk aktivitet overalt. Man kan bogstaveligt talt se, hvordan den israelske økonomi er i vækst og med denne, velstanden hos en voksende israelsk middelklasse. De økonomiske kløfter vokser også, men deri adskiller Israel sig ikke fra andre lande i globaliseringens turbokapitalistiske lotteri. Det, der skiller Israel fra andre lande, er, at alt dette foregår side om side og i forbindelse med besættelse, kolonisering og destruktion. Kun få kilometer væk, ja, på sin vis bare et stenkast, er de samme mennesker, som her bygger et samfund op, i fuld gang med at rasere deres naboers. Og i fuld gang med at bygge en mur op mellem det ene og det andet. Ja, det er slående, hvordan det ene, der synes så ubekymret, for ikke at sige tankeløst, kan foregå inden for synsvidde af det andet. Hvor let galskaben lader sig forklæde som normalitet. I Oslo aftalens korte sommer var det sværere. For en kort tid blev der stillet højere krav til normaliteten. Da talte det som normalt, at endeløs besættelse var en umulighed og fred med palæstinenserne en mulighed. I den lange vinter, som fulgte, tæller det som normalitet, at fred med palæstinenserne er en umulighed og endeløs besættelse en mulighed. Det er det, som er galskaben. Endeløs besættelse er ikke en mulighed. Fortsat militær overmagt er ikke overtag. Fortsat barrikadering mod palæstinenserne er ikke et værn. Den mur, som skal holde palæstinenserne ude, spærrer samtidig jøderne inde. Selvdestruktion er en særegen menneskelig evne og mulighed. Mennesket kan både opbygge samfund og rive dem ned. I nogle år i 1990erne var der mange, inklusive jeg selv, der så en mulighed i at bygge noget nyt i Israel Palæstina ovenpå det, som var blevet revet ned. Det var ikke en mulighed, som fandtes der for altid, men en aldeles tidsbundet chance, koblet til helt specifikke omstændigheder. Jeg tror, at den chance er forspildt nu. Det, som yderligere er revet ned, siden dette er blevet skrevet, vil tage meget lang tid at bygge op igen, hvis det nogensinde vil ske. Drømmen om en palæstinensisk stat inden for en overskuelig tidsramme er bristet, men ligeså er drømmen om et Israel i fred og An article from 13/14

14 forsoning med omverdenen. Min moster Bluma er blevet begravet, tænker jeg, og med hende et af de sidste bånd til den generation, som efter krigen søgte til Israel for at befri sig fra ghettoen og overvinde Auschwitz. Hun anede næppe, at hun skulle dø inden for murene af en ny ghetto i frygten for et nyt Auschwitz. Israel for evigt Vi hænger i bilkøen til den tungt bevæbnede sikkerhedskontrol ved lufthavnstilkørslen. En rutineret granskning gennem sideruden og vi vinkes igennem. Andre biler vinkes ind til siden for en mere tidskrævende gennemsøgning. Sikkerhedskontrollen kan tage tid, det må man regne med, når man skal med flyet fra Tel Aviv. Af erfaring sætter jeg tre timer af til det hele. Er der noget, jeg har respekt for i Israel, så er det sikkerhedskontrollen. Hvad jeg ikke har regnet med, er det, som sker ved paskontrollen. Det har ingenting med sikkerheden at gøre. Det har at gøre med mit forhold til Israel. "Må jeg se dit israelske identitetskort?" spørger den unge, kvindelige paskontrollør efter udsædvanlig lang tids stirren på computerskærmen. Jeg svarer, at jeg ikke har noget, at jeg aldrig har haft noget, at jeg er svensk statsborger og altid har været det. "Du er israelsk indbygger," siger hun som til et barn, der tages i at lave ballade. "Jeg boede her i to år for over fyrre år siden," svarer jeg. "Du bor her stadig," siger hun lakonisk og skriver ordet "indbygger" og et nummer fra computerskærmen ind i passet ved siden af udrejsestemplet. Hun kunne også have sagt: "Du slipper aldrig fri af Israel". Jeg begynder at frygte, at hun har ret. Published Original in Swedish Translation by Marie Mølgaard Laustsen Contribution by Lettre Internationale (Denmark) First published in Det förlorade landet, Albert Bonnier Förlag, 2007 (Swedish version) Göran Rosenberg/Lettre Internationale DK Eurozine An article from 14/14

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 1 16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Første søndag i

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere