Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark"

Transkript

1 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg

2 Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Forfatter: Henning Heldbjerg Udgivelsesår: 7 Bedes citeret: Forsidefoto: Heldbjerg, H. (7): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7. Dansk Ornitologisk Forening. Grønirisk Carduelis chloris (Foto: Mikkel Willemoes) ISBN-nr Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade København V Telefon: Tryk: Narayana Press, Gylling Udgivet med økonomisk støtte fra Aage V. Jensens fonde 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Materiale og metode 5 Dataindsamling 5 5 Resultater 7 Ruter og deltagere 7 Bestandsudviklingen for de almindelige fuglearter i Danmark 8 Litteratur 19 Summary 20 Appendiks 21 Appendiks 1. Populationsindeks for ynglefugle Appendiks 2. Populationsindeks for vinterfugle 1975/76-4/05 24 Appendiks 3. Geografisk fordeling af ruter 26 Appendiks 4. Ruter og deltagere i ynglesæsonen 5 27 Appendiks 5. Ruter og deltagere i vintersæsonen 4/

4 Indledning Denne rapport beskriver bestandsudviklingen for de almindelige danske ynglefugle og vinterfugle i form af indeks baseret på punkttællingsdata fra en 30-årig periode, for vinterfuglene dækkende 1975/76-4/05 og for ynglefuglene Rapporten beskriver bestandsudviklingen for 98 arter af ynglefugle og 75 arter af vinterfugle. Punkttællingerne, hvis primære formål er at opnå viden om den langsigtede bestandsudvikling for de almindelige danske fugle, startede i 1975/76 og er dermed blandt de ældste fugleovervågningsprojekter i Europa. Der udarbejdes hvert år en rapport, der præsenterer de grundlæggende data fra punkttællingerne, som f.eks. indeks på alle arter og oversigter over deltagere og ruter. Indhold og form varierer fra år for år. I årsrapporten fra 6 vistes en artikel, der kort forinden var publiceret i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, sammen med en grafisk præsentation af samtlige arter i både vinter- og ynglesæson (Heldbjerg 6). I denne rapport vises grafer, der enten sammenligner samme arts bestandsudvikling i vinter- og ynglesæson eller sammenligner flere forskellige nært beslægtede arters bestandsudviklinger. Ved analyse af forskelle og ligheder mellem arterne opnås mulighed for at få en større indsigt i, hvad det er, der forklarer de udviklingsmønstre der ses. Så langt når vi dog ikke her, men den korte tekst og den grafiske præsentation af de forskellige arters udvikling kan måske inspirere andre til at arbejde videre med data? Punkttællingsprojektet er den eneste langtidsundersøgelse af sin art i Danmark, og for langt hovedparten af de almindelige fuglearter tilvejebringer det den eneste viden, vi har om bestandsudviklingen. Resultaterne indgår tillige i et europæisk samarbejde om at overvåge fuglelivet og derved få indsigt i fuglearternes bestandsudviklinger og habitaternes tilstand. Denne rapport markerer overgangen mellem to projektperioder med økonomisk støtte fra henholdsvis Aage V. Jensens Fonde og Miljøministeriet. Miljøministeriet har tidligere finansieret overvågningen af de almindelige fugle, men da man valgte at stoppe denne støtte trådte Aage V. Jensens Fonde til og sikrede, at overvågningen kunne fortsætte i perioden 2-6. Heldigvis har Miljøministeriet fået fornyet interesse for overvågningen, og i oktober 6, da DOF fejrede sit års jubilæum, kunne miljøminister Connie Hedegaard og DOF s formand Christian Hjorth underskrive en aftale, der bl.a. rummer økonomisk støtte til at fortsætte punkttællingerne i endnu en femårig periode. Fugleovervågningen udføres af frivillige deltagere blandt DOF s medlemmer, der således sikrer gennemførelse af overvågningen af Danmarks fugle for relativt begrænsede midler. En stor tak skal derfor lyde til alle deltagere gennem årene. Fugleovervågningen kan kun gennemføres takket være denne store frivillige indsats fra disse mange deltagere. Rapporten rummer oplysninger om alle optalte ruters geografiske fordeling for henholdsvis vintertællingerne i 4/05 og ynglefugletællingerne i 5. Navnene på optællerne i disse sæsoner er desuden vist som appendiks. Der skal desuden lyde en stor tak til Mikkel Willemoes for udarbejdelse af grafer, fotoredigering mm. samt Michael Grell, Thomas Vikstrøm og Thomas Nordby for forslag til faglige og sproglige forbedringer til en tidligere version af denne rapport. Henning Heldbjerg Dansk Ornitologisk Forening 4

5 Materiale og metode Dataindsamling Punkttællingsmetoden anvendes i både vinterog ynglesæsonen. Hver tæller fordeler punkter på en selvvalgt rute i landskabet og markerer dem på et kort, så de kan genfindes de følgende år. På hvert punkt registreres alle sete og hørte fugle inden for en periode af 5 minutter, uanset registreringsafstanden. Optællingen foretages i godt vejr mellem 20. december og 20. januar (vintertællinger) og mellem 1. maj og 15. juni (ynglefugletællinger), helst i de tidlige morgentimer, hvor fuglene er mest aktive og lettest at opdage. På hvert punkt beskriver optælleren naturtypeforholdene ved punktet med en firecifret talkode; et punkt placeret i en ensartet naturtype vil således blive vist med fire ens cifre, mens et punkt midt imellem forskellige naturtyper vil blive vist med 2-4 forskellige cifre. Dette muliggør analyser af registreringerne af fuglene i specifikke naturtyper. De ni definerede koder er 1 nåleskov, 2 løvskov, 3 agerland, 4 mose/kær, 5 hede, 6 klit/strand, 7 bymæssig bebyggelse, 8 sø og 9 eng. Optællerne afrapporterer antallet af fugle, de har registreret på deres rutes punkter, og beskriver tillige naturtypen omkring hvert punkt samt vejrforholdene under tællingen. Dette kan ske ved anvendelse af DOFbasens punkttællingsmodul ( eller ved indsendelse af skema. Antallet af henholdsvis ynglefugleruter og vinterfugleruter er vist i Fig. 1. For både vinter- og ynglefugletællinger ses det, at en generel nedgang i antallet af ruter er vendt til en fremgang i de senere år. Den geografiske fordeling af ruterne viser, at der er næsten lige mange ruter i landets østlige og vestlige del, og at der er relativt god dækning i alle amter (Tabel 1). De bestandsindeks, der er anvendt i denne rapport, er de såkaldte TRIM-indeks (TRends and Indices for Monitoring data), der er udviklet af Statistics Netherland (Pannekoek & van Strien 1) til lange tidsseriestudier. TRIM benytter log-lineære modeller og er baseret på en maximum likelihood-metode, der forudsætter, at data er Poisson-fordelt. TRIM kan tage hensyn til to almindelige problemer i moniteringsdata, nemlig at fuglene ikke er ensartet fordelt i landskabet, og at data ikke er uafhængige af data fra det foregående år, men at der tværtimod kan være stor korrelation mellem en bestandsstørrelse i to på hinanden følgende år (Pannekoek & van Strien 1 en manual, som også kan konsulteres for andre oplysninger). er udarbejdet for alle arter registreret på mindst 30 aktive ruter. sættes til det første år, hvor dette krav opfyldes, og fremtidige ændringer beregnes i forhold til basisåret. Inden beregning af indeks er alle observerede værdier over 99 ændret til 99, da det som følge af en databasebegrænsning i en tidligere anvendt database kun var muligt at anvende to cifre for antallet af individer på et givet punkt. Alle værdier, fra første til sidste år i perioden, genberegnes efter hver ny sæson. Dette medfører, at selv de tidligste indeks i tidsserien i princippet kan ændres ved tilføjelse af endnu et år. et er en relativ størrelse, og et indeks på vil vise en fordobling af bestanden i forhold til basisåret, og et indeks på en halvering, uanset bestandens absolutte størrelse. For en nogenlunde stabil bestand kan indeks variere omkring et niveau enten højere eller lavere end, afhængigt af om udgangsåret tilfældigvis var godt eller dårligt for arten. TRIM beregner en usikkerhed i form af en standardfejl og et konfidensinterval for hvert indeks. Ligger intervallets nedre grænse et 5

6 givet år over, er artens bestand signifikant større end den var i udgangsåret. Er øvre grænse mindre end, er bestanden signifikant mindre end i udgangsåret. Signifikans-niveau på henholdsvis 5% og 1% er vist. For hver art beregner TRIM desuden tendensen i form af den gennemsnitlige relative bestandsændring per år med angivelse af signifikansniveau (appendiks 1-2). Det bør dog bemærkes, at TRIM som her anvendt forudsætter, at udviklingen er lineær, og således præsenterer en gennemsnitlig udvikling for hele perioden, uagtet at bestanden ifølge grafen har gennemgået en udvikling med skiftende tendenser over tid. Fotograferet af Allan Gudio Nielsen 6

7 Resultater Ruter og deltagere I vintertællingerne 4/05 har 223 personer optalt fugle på 260 ruter. I ynglesæsonen 5 har 283 personer optalt fugle på 374 ruter (Fig. 1). Antallet af deltagere i ynglefugletællingerne er således større end nogensinde før, hvorimod antallet af vinterfugletællinger ikke helt er på højde med antallet omkring 1990 erne. Antallet er dog stigende inden for de seneste par år Tabel 1. Antallet af optalte punkttællingsruter fordelt på amter i henholdsvis ynglesæsonen 5 og vintersæsonen 4/05. The number of routes per county monitored in the breeding season 5 and the winter 4/05, respectively. Amt County Ynglesæson Vinter Breeding 5 Winter 4/05 København Frederiksborg Roskilde 9 14 Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Figur 1. Antallet af punkttællingsruter i henholdsvis vinteren 1975/76-4/05 (åbne søjler) og ynglesæsonen (udfyldte søjler). The number of point count census routes at winter in the years 1975/76-4/05 (open columns) and in the breeding seasons (solid columns). Den geografiske fordeling i landet er forbedret inden for de seneste par år, både hvad angår ynglefugletællinger og vinterfugletællinger (Tabel 1). Spætmejse. Fotograferet af Jan Skriver 7

8 Bestandsudviklingen for de almindelige fuglearter i Danmark Punkttællingerne skaber en stor viden om de danske fugles bestandsudvikling. Dermed skabes et grundlag for en vurdering af, hvilke faktorer, der kan forklare de ændringer, der registreres ved hver enkelt art. Kun for meget få arter kendes årsagerne til bestandsændringerne i detaljer, men ofte har man dog kvalificerede bud på forklaringer. Herunder følger en gennemgang af nogle udvalgte arter, i form af en grafisk afbildning af beslægtede arters bestandsudvikling og en kort tekst. En grafisk afbildning af samtlige arters bestandsudvikling kan ses i Heldbjerg (6) samt via DOF s hjemmeside Vandfugle Nogle af de største vindere i den danske fugleverden, altså de arter, der er gået mest frem, er blandt vandfuglene. Især har skarv gennemgået en fantastisk bestandsudvikling gennem de 30 år, som punkttællingerne foreløbigt har varet. Der udarbejdes kun indeks for arter, der er registreret på et vist antal ruter, og i de første år blev skarv ikke registreret på tilstrækkeligt mange ruter til at kunne leve op til de disse krav (Fig. 2). Gennem flere årtier steg bestanden markant år for år, men nu, og siden slutningen af 1990 erne, synes den at have stabiliseret sig på et fast niveau, hvilket også kan bekræftes af de meget grundige undersøgelser, der udføres på arten (Eskildsen 6). 3 Skarv Fiskehejre Figur 2. Ynglebestande af skarv og fiskehejre. Skarv. Fotograferet af Mikkel Willemoes Grågås er en art, hvis bestand stadig er i rivende udvikling. Siden midten af 1980 erne har bestanden været støt stigende, hvilket kan ses af både vinter- og ynglefugletællinger (Fig. 3). Effekter af lange kuldeperioder ( isvintre ) ses i 1987/88 og 1996/97, hvor grågæssene er fortrukket mod sydligere mildere himmelstrøg. Også fiskehejrens ynglebestand har gennemgået en stor udvikling, der dog synes at have stoppet i slutningen 1980 erne, hvorefter bestanden har været stabil (Fig. 2). 8

9 Ynglefugle Vinterfugle Gravand Figur 3. Yngle- og vinterbestand af grågås Figur 5. Ynglebestand af gravand. Sangsvane og canadagås er begge arter, hvor vinterbestandene er eksploderet i undersøgelsesperioden (Fig. 4). Det er først inden for det sidste årti, at canadagåsen er registreret i tilstrækkeligt antal til, at der kan udarbejdes et indeks Sangsvane Canadagås Rovfugle I disse år, hvor vi kan glæde os over at have fået de største vingefang tilbage som danske ynglefugle (Nyegaard & Grell 6), kan vi også glæde os over, at hovedparten af de danske rovfugle har det godt. Særligt positivt ser det ud for ynglebestanden af rørhøg, der op gennem 1980 erne og 1990 erne øgede bestanden og nu synes at være stabil (Fig. 6). Samme mønster kendes også fra andre Nordvesteuropæiske lande (se f.eks. Kjellen 6). 800 Rørhøg Figur 4. Vinterbestande af sangsvane og canadagås. Gravanden derimod har i hele perioden været for nedadgående, og på baggrund af punkttællingerne må den danske bestand skønnes at være halveret i de forløbne 30 år (Fig. 5). Dette strider imod Pihl m.fl. (6), der vurderer at artens ynglebestand er stigende med en gunstig bevaringsstatus Figur 6. Ynglebestand af rørhøg. Musvåge trives i det danske landskab, og både vinterbestand og ynglebestand er fordoblet. Fjeldvågen, der yngler i fjeldene i Skandinavien, men gæster Danmark om vinteren, har åbenbart trange kår i disse år, idet den har 9

10 været for nedadgående siden slutningen af 1980 erne (Fig. 7). En tilsvarende udvikling ses af trækfugledata ved Falsterbo i Sydsverige, hvor man har noteret en meget ringe ungeproduktion i hovedparten af de sidste par årtier, og mener, at forklaringen skyldes, at der er meget få byttedyr (gnavere) i fjeldene (Kjellen 6). Agerhøne Fasan 12, Figur 8. Ynglebestande af agerhøne og fasan. Musvåge Y Musvåge V Fjeldvåge V Grønbenet rørhøne og blishøne har gennemgået modsatrettede tendenser. Blishønen er gået frem, hvilket ses af både yngleindeks og vinterindeks, hvorimod grønbenet rørhøne er gået tilbage (Fig. 9). Figur 7. Yngle- og vinterbestand af musvåge samt vinterbestand af fjeldvåge. Hønsefugle og vandhøns Ynglebestandene for de to hønsefugle agerhøne og fasan er begge gået tilbage over de sidste 30 år (Fig. 8). Begge arter udsættes som skydefugle i store antal, men da udsætningen foregår om efteråret må ynglefugleindeksene formodes at give en reel afspejling af bestandsændringerne, og det er et spørgsmål, om de fugle, der udsættes, overhovedet producerer nogle unger og derved bidrager til ynglebestanden. Især agerhøne er gået tilbage, særligt i den første del af perioden, men også inden for det sidste årti. 400 Blishøne Y Blishøne V Grønbenet rørhøne Y Figur 9. Yngle- og vinterbestand af blishøne samt ynglebestand af grønbenet rørhøne. Vadefugle Under punkttællingerne registreres kun få arter vadefugle tilstrækkeligt hyppigt til, at der kan udarbejdes indeks på dem. Ynglebestandene af de almindeligste vadefugle som vibe og rødben er begge reduceret betydeligt i løbet af undersøgelsesperioden (Fig. 10). 10

11 Vibe Rødben Hættemåge Stormmåge Figur 10. Ynglebestande af vibe og rødben Figur 11. Ynglebestande af hættemåge og stormmåge. De store måger sølvmåge og svartbag er begge gået markant frem i undersøgelsesperioden (Fig. 12). Dette afspejles dog ikke i vinterindeksene. 800 Sølvmåge Svartbag 400 Vibe. Fotograferet af Ulrik Bruun Måger Set over hele undersøgelsesperioden er både stormmåge og hættemåge gået tilbage, men der er dog tydelige forskelle på disse arters bestandsudvikling. Hvor hættemåge synes at have stabiliseret bestanden på cirka det halve af, hvad den var for år siden, har stormmåge været støt stigende i det sidste årti (Fig. 11). Også vinterindeksene viser, at stormmågen trives bedre i disse år end hættemåge Figur 12. Ynglebestande af sølvmåge og svartbag. Duer Ringdue er gået frem igennem hele undersøgelsesperioden. Dette ses af både ynglefugleindeks og vinterindeks. Forekomsten om vinteren er formodentligt især betinget af bøgens frøsætning, med enorm variation fra år til år til følge. Også huldue er gået markant frem som dansk ynglefugl (Fig. 13). Det bør dog noteres, at ringdue med ynglepar er væsentligt mere talrig end huldue med en bestand på blot cirka 0 par. 11

12 Ringdue Y Ringdue V Huldue Y Figur 13. Yngle- og vinterbestand af ringdue samt ynglebestand af huldue. Den danske ynglebestand af hvid vipstjert er fordoblet i undersøgelsesperioden, hvorimod gul vipstjert er gået meget tilbage i de sidste par årtier ligesom i hovedparten af de øvrige lande i Nordvesteuropa (BirdLife International 4). Som følge af tilbagegangen kom den gule vipstjert i 1997 på den gule liste over opmærksomhedskrævende arter (Stoltze 1998). Engpiber, der som den gule vipstjert er knyttet til vores enge, har ligeledes været i tilbagegang i de sidste par årtier (Fig. 15). 400 Spurvefugle Tre arter svaler yngler i Danmark, og deres bestandsudviklinger er vidt forskellig (Fig. 14). Digesvalen har gennemgået en katastrofal bestandsudvikling, der stadig er for nedadgående. Landsvalen har udvist en mindre, men fast bestandsnedgang. Bysvalen derimod er i svag men dog signifikant fremgang, hvilket er forskelligt fra den udvikling, man har oplevet i Sverige (Lindström & Svensson 6) og Finland (Väisänen 5). Hvid vipstjert Gul vipstjert Engpiber Figur 15. Ynglebestande af hvid vipstjert, gul vipstjert og engpiber. Jernspurv har, set over hele perioden, gennemgået en bestandstilbagegang, men har dog været stabil i den sidste halvdel af perioden (Fig. 16). På baggrund af tilbagegangen blev jernspurv gullistet i 1997 (Stoltze 1998). Dens vinterindeks, der dog er baseret på langt færre observationer, viser samme tendens. Landsvale Bysvale Digesvale Figur 14. Ynglebestand af landsvale, bysvale og digesvale. 12

13 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Ynglefugle Vinterfugle Figur 16. Yngle- og vinterbestand af jernspurv. Gærdesmutte. Fotograferet af John Larsen Nattergalen er gået signifikant tilbage i undersøgelsesperioden, hvorimod rødstjert, som en af de få trækfugle med overvintringskvarter i Vestafrika er gået frem (Fig. 18). Jernspurv. Fotograferet af Mikkel Willemoes Gærdesmutte har været begunstiget af mange milde vintre i det sidste årti, og bestanden ses også at være steget både med hensyn til ynglebestanden og vinterbestanden (Fig. 17). Nattergal Rødstjert Ynglefugle Vinterfugle Figur 18. Ynglebestande af nattergal og rødstjert. Vinterbestandene af de to drosler sjagger og vindrossel synes at være påvirket af de samme faktorer (Fig. 19). År med mange af den ene Figur 17. Yngle- og vinterbestand af gærdesmutte. 13

14 art er således sammenfaldende med mange af den anden art, men variationen i antallet af vindrosler er dog meget større end hos sjagger. Med andre ord kan vi være ret sikker på at se sjagger hver vinter, hvorimod antallet af vindrosler varierer enormt. Tornsangerbestanden har været let opadgående i det meste af undersøgelsesperioden, mens gærdesangerbestanden er stabil, efter at den var i tilbagegang i 1980 erne (Fig. 21) ,5 Vindrossel Sjagger Figur 19. Vinterbestande af vindrossel og sjagger. Bestandene af rørsanger og kærsanger udvikler sig forskelligt med kærsanger som den, der vinder frem. Gulbug er gået markant tilbage set over hele perioden, men den tendens har ændret sig flere gange undervejs, og de sidste år har bestanden været stabil (Fig. 20). Også gulbugen blev gullistet i 1997 (Stoltze 1998). Tornsanger Gærdesanger Figur 21. Ynglebestande af tornsanger og gærdesanger. Bestanden af munk er mere end fordoblet i løbet af de sidste 30 år. Havesangeren derimod er i svag tilbagegang (Fig. 22). Mønsteret er dermed tilsvarende, hvad der opleves i Sverige (Lindström & Svensson 6). Der registreres også flere og flere munke om vinteren i Danmark, men arten er dog fortsat så fåtallig her, at det ikke er muligt at beregne et vinterindeks på denne. Rørsanger Kærsanger Gulbug 400 Munk Havesanger Figur 20. Ynglebestande af rørsanger, kærsanger og gulbug Figur 22. Ynglebestande af munk og havesanger. Der er tre Phylloscopus-arter i Danmark. Gransangeren, der overvintrer i Sydvest- 14

15 europa, trives fint og har mangedoblet sin bestand i løbet af undersøgelsesperioden, mens de to Afrika-trækkere løvsanger og skovsanger er for nedadgående (Fig. 23). Dette er det samme mønster, der kendes fra Sverige (Lindström & Svensson 6) og Norge (Husby m.fl. 5) Gransanger Løvsanger Skovsanger Bestandene af blåmejse og musvit har haft modsatrettede tendenser set over hele undersøgelsesperioden (Fig. ). Blåmejse er gået lidt, men dog signifikant frem, og musvit tilsvarende tilbage både mht. vinterbestand og ynglebestand. Dette mønster kan også ses i Falsterbo, hvor de fanger trækkende fugle (Karlsson m.fl. 5). Her noteres også, at der er stor variation fra år til år, hvilket tilsvarende registreres i vintertællingerne, og at det er tæt knyttet til frøsætningen hos bøg. Blåmejse Musvit Figur 23. Ynglebestande af gransanger, løvsanger og skovsanger. De to mejser sumpmejse og topmejse, der begge er standfugle og bliver i samme meget lille område året rundt, er begge gået signifikant tilbage i undersøgelsesperioden (Fig. 24). Dette ses af både yngleindeks og vinterindeks Figur. Vinterbestande af blåmejse og musvit. Sumpmejse Topmejse Musvit. Fotograferet af Ulrik Bruun Figur 24. Ynglebestande af sumpmejse og topmejse. Spætmejse og træløber er begge i fremgang som ynglefugle set over hele undersøgelsesperioden (Fig. 26). Spætmejsen toppede dog i første halvdel af 1990 erne, hvilket ses af både yngleindeks og vinterindeks. 15

16 400 Spætmejse Træløber signifikant nedgang om vinteren. Danske undersøgelser har vist, at yngleforekomst af krage i et område påvirker ynglebestanden af husskade negativt, idet bestandstætheden af denne bliver mindre som følge af redeplyndringer og konkurrence om føde (Boertmann og Sørensen 6) Figur 26. Ynglebestande af spætmejse og træløber. Husskade Råge Krage Rødrygget tornskade er en art, der er meget fokus på i vores nabolande, da den har været markant tilbagegang i flere lande, og derfor nu er på fugledirektivets bilag 1 over truede arter. Arten er helt forsvundet fra de kystnære områder af Holland (SOVON 2) og er stort set uddød i Storbritannien (Eaton m.fl. 6). I denne undersøgelse er den en af de arter, der registreres med det laveste antal. et viser en signifikant nedgang, der dog hovedsageligt skete i 1970 erne (Fig. 27). Rødrygget tornskade Figur 28. Ynglebestand af husskade, råge og krage. Kragefuglenes storebror ravn udviser måske den største fremgang af alle arterne (Fig. 29). Ravn spreder sig i landet, men der er dog stadig meget forskel på, hvor den kan ses. Mange steder ses der stadig aldrig ravn, mens den, især om vinteren, ses i regulære flokke i kerneområderne Ynglefugle Vinterfugle 12, Figur 27. Ynglebestand af rødrygget tornskade. De tre kragefugle husskade, råge og krage går alle frem som ynglefugle i samme takt (Fig. 28). Fremgangen ses dog ikke af vinterindeksene, og faktisk er krage i svag, men Figur 29. Yngle- og vinterbestand af ravn. Stærebestanden aftager og har gjort det jævnt igennem hele undersøgelsesperioden, hvilket 16

17 er et mønster, der ses over hele Nordeuropa (BirdLife International 4). Der er nu kun cirka halvt så mange ynglepar i Danmark som i 1970 erne. Derved deler den skæbne med gråspurv, hvorimod skovspurven trives og har fordoblet bestanden i samme periode, om end med nogle bestandsudsving igennem perioden (Fig. 30). Skovspurve-bestandene er ellers for nedadgående i mange andre lande, bl.a. i England (Baillie m. fl. 6) og Holland (SOVON 2), hvor arten er gået markant tilbage begge steder. To af de mest talrige arter om vinteren er bogfinke og dens nordlige fætter kvækerfinke (Fig. 31). Begge arters vinterbestande er stabile set over hele undersøgelsesperioden, men med en stor variation fra år til år. Særligt kvækerfinke optræder i store invasioner, og der er sammenfald mellem de gode år for de to arter, hvilket viser, at det er de samme faktorer, der udløser invasioner for disse finker Stær Gråspurv Skovspurv Bogfinke Kvækerfinke Figur 31. Vinterbestande af bogfinke og kvækerfinke Figur 30. Ynglebestande af stær, gråspurv og skovspurv. Udviklingen for bestandene af de tre nærtbeslægtede arter af slægten carduelis, grønirisk, stillits og tornirisk har været vidt forskellig (Fig. 32). Grønirisk og stillits er begge gået frem, men hvor grønirisken har været stabil i de sidste par årtier, er stillitsen først nu begyndt at aftage efter en årrække med en nærmest eksplosiv bestandsfremgang. Tornirisken, der er en typisk åbenlandsfugl, er derimod på retur, hvilket også ses resten af Vesteuropa (BirdLife International 4). Skovspurv. Fotograferet af Mikkel Willemoes 17

18 400 Grønirisk Stillits Tornirisk De to værlinger gulspurv og bomlærke udviser forskellige bestandsudviklingsmønstre (Fig. 34). Gulspurven synes at fortsætte sin tilbagegang fra de seneste 20 år. Bomlærken er på vej frem igen efter at have gennemgået en massiv bestandstilbagegang i mange år sikkert også før punkttællingerne startede. Der er dog betydelige forskelle mellem landsdelene. Udviklingen for bomlærke er bemærkelsesværdig, da den er for nedadgående i stort set resten af Europa (BirdLife International 4) Figur 32. Ynglebestande af grønirisk, stillits og tornirisk. Gulspurv Bomlærke Der udarbejdes indeks for gråsisken både i ynglesæsonen og om vinteren. (Fig. 33). I de senere år, har der været meget debat om slægtskabet af gråsisken. Tidligere anså man gråsisken som værende en art med forekomst af to underarter i Danmark, men disse anses nu som to gode arter. De danske ynglefugle tilhører således arten lille gråsisken, mens man om vinteren tillige træffer arten stor gråsisken, der yngler i landene nord for os. Ved udarbejdelse af punkttællingsindeks samles alle gråsiskener dog fortsat i samme indeks, gråsisken Figur 34. Ynglebestande af gulspurv og bomlærke Ynglefugle Vinterfugle 12,5 6, Figur 33. Yngle- og vinterbestand af gråsisken. 18

19 Litteratur Baillie, S.R., Marchant, J.H., Crick, H.Q.P., Noble, D.G., Balmer, D.E., Coombes, R.H., Downie, I.S., Freeman, S.N., Joys, A.C., Leech, D.I., Raven, M.J., Robinson, R.A. and Thewlis, R.M. (6) Breeding Birds in the Wider Countryside: their conservation status 5. BTO Research Report No The British Trust for Ornithology. BirdLife International 4: Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. Cambridge, UK: BirdLife International. Boertmann, D. & Sørensen, U.G. 6: Københavns Husskader Pica pica i 1 år. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift : Eaton M.A., Ausden M., Burton N., Grice P.V., Hearn R.D., Hewson C.M., Hilton G.M., Noble, D.G, Ratcliffe N and Rehfisch M.M. 6. The state of the UK s birds 5. RSPB, BTO, WWT, CCW, EN, EHS and SNH, Sandy, Bedfordshire. Eskildsen, J. 6: Skarver 6. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU nr. 233 Heldbjerg, H. 6: Udviklingstendenser for bestande af almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. Husby, M., Stueflotten, S., & Husby, A. 5: Norsk Hekkefugltaksering. Årsrapport for 4. Norsk Ornitologisk Forening. Karlsson, L., Ehnbom, S. & Walinder, G. 5: A comparison between ringing totals at Falsterbo Bird Observatory, SW Sweden, ringing totals at Ottenby Bird Observatory, SE Sweden, and Point Counts from the Swedish Breeding Bird Census during 20 years ( ). - Ornis Svecica 15: Kjellen, N. 6. Sträckfågelräkningar ved Falsterbo hösten 5. Fåglar i Skåne 5:7-44. Lindström, Å. & Svensson, S. 6: Övervakning av fåglarnes populationsutveckling. Årsrapport för 5 (Monitoring population changes of birds in Sweden. Annual report 5), Department of Ecology, Lund University. Nyegaard, T. & M.B. Grell (red.) 6: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 5. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift : Pannekoek, J. & A. van Strien 1: TRIM 3.0 for Windows (Trends & Indices for Monitoring data). Statistics Netherlands, Voorburg. Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 6: Conservation status of bird species in Denmark covered by the EU Wild Birds Directive. National Environmental Research Institute. NERI Technical Report no SOVON 2: Vogelonderzoek Nederland. Atlas van de Nederlandse Broedvogels Nederlandse Fauna 5. Natioaal Natuurhistorisch Museum Naturalis, KNNV Uitgeverij & European Invertebrate Survey- Nederland, Leiden. Stoltze, M. (red.) 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Väisänen, R. A. 5: Maalinnuston kannanvaihtelut Etelä ja Pohjois. Suomessa (Monitoring population changes of 86 land bird species breeding in Finland in ). Linnut-vuosikirja: Læs mere: Punkttællingsprojektet: Danmarks Fugle: 19

20 Summary Monitoring population changes of common birds in Denmark This report presents results of the Danish Point Count Census for wintering birds 1975/76-4/05 and for breeding birds The software TRIM (TRends and Indices for Monitoring data) that is suitable for analysing long time series of counts with many missing values, is used for computing indices and trends for 98 species in the breeding season and for 75 species at winter. Birds are monitored using the point count census method in a free choice scheme. Volunteers do all monitoring and select their own route with points. Subsequently, at each counting occasion, they count birds for 5 minutes at each point. There is one annual count in winter (between 20 December and 20 January), and one during the breeding season (between 1 May and 15 June). The habitat around each point is described by ascribing each of the four quadrants around the point to one of 9 habitat categories. Data may be submitted to the coordinators by use of a webbased database called DOFbasen. The population changes are presented as graphs for selected species - see appendix 1 and 2 for scientific names. Seen over the entire study period, the graphs show increasing trends for many waterbirds like Cormorant, Grey Heron and Greylag Goose in the breeding season and Canada Goose and Whooper Swan at winter. Declines are mainly found among meadow species (Redshank, Lapwing, Yellow Wagtail and Meadow Pipit) and African migrants (Sand Martin, Icterine Warbler, Willow Warbler and Wood Warbler) Noticeably for foreign readers will probably also be the increase of farmland species such as Tree Sparrow and Corn Bunting which is different from the tendency in most other countries in north-western Europe. After a period where the number of routes decreased, the trend is now increasing (Fig. 1). Although not randomly distributed over Denmark, routes are found in all parts of the country (Table 1). Appendix 1 and 2 shows the indices for breeding birds and wintering birds, respectively. For each species the index is set at in the first year with sufficient data to calculate an index (by convention meaning that the species should be recorded on at least 30 of the routes active in the year in question). The tables also show the mean over the entire period of the annual percentage change in the index, i.e., the population trend, as well as the significance level for the trend. 20

21 Appendiks Appendiks 1: Ynglefugleindeks Bestandsudvikling for 98 danske ynglefuglearter med indeks, den gennemsnitlige årlige bestandsudvikling i perioden (%), det gennemsnitlige antal individer per år samt signifikansen af tendensen. Breeding bird indices for 98 bird species in Denmark. In addition to the annual indices, the mean annual change, the mean number of birds recorded per year and the statistical significance of the trend are shown. Appendiks 2: Vinterfugleindeks 1975/76-4/05. Bestandsudvikling for 75 danske vinterfuglearter med indeks, den gennemsnitlige årlige bestandsudvikling i perioden (%), det gennemsnitlige antal individer per år samt signifikansen af tendensen. Winter bird indices for 75 bird species in Denmark. In addition to the annual indices, the mean annual change, the mean number of birds recorded per year and the statistical significance of the trend are shown. Appendiks 3: Appendiks 4: Appendiks 5: Geografisk fordeling af ynglefugle-ruter i 5 og vinterfugle-ruter i Maps showing the geographical dispersion of the census routes in the breeding season 5 and in the winter season 4/05 respectively. Alle ruter optalt i ynglesæsonen 5 med rutens navn, rutenummer og observatørens navn. All routes counted in the breeding seasons 5. Alle ruter optalt i vintersæsonen 4/05 med rutens navn, rutenummer og observatørens navn. All routes counted at winter 4/05. 21

22 Appendiks 1. Populationsindeks for ynglefugle Art Videnskabeligt navn Toppet Lappedykker Podiceps cristatus Gråstrubet Lappedykker Podiceps grisegena Skarv Phalacrocorax carbo Fiskehejre Ardea cinerea Knopsvane Cygnus olor Grågås Anser anser Gravand Tadorna tadorna Gråand Anas platyrhynchos Taffeland Aythya ferina Troldand Aythya fuligula Ederfugl Somateria mollissima Rørhøg Circus aeruginosus Duehøg Accipiter gentilis Spurvehøg Accipiter nisus Musvåge Buteo buteo Tårnfalk Falco tinnunculus Agerhøne Perdix perdix Fasan Phasianus colchicus Grønbenet Rørhøne Gallinula chloropus Blishøne Fulica atra Strandskade Haematopus ostralegus Vibe Vanellus vanellus Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago Rødben Tringa totanus Hættemåge Larus ridibundus Stormmåge Larus canus Sølvmåge Larus argentatus Svartbag Larus marinus Huldue Columba oenas Ringdue Columba palumbus Tyrkerdue Streptopelia decaocto Gøg Cuculus canorus Mursejler Apus apus Grønspætte Picus viridis Stor Flagspætte Dendrocopos major Sanglærke Alauda arvensis Digesvale Riparia riparia Landsvale Hirundo rustica Bysvale Delichon urbicum Skovpiber Anthus trivialis Engpiber Anthus pratensis Gul Vipstjert Motacilla flava Hvid Vipstjert Motacilla alba Gærdesmutte Troglodytes troglodytes Jernspurv Prunella modularis Rødhals Erithacus rubecula Nattergal Luscinia luscinia Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Bynkefugl Saxicola rubetra Stenpikker Oenanthe oenanthe 110 Solsort Turdus merula Sjagger Turdus pilaris Sangdrossel Turdus philomelos Misteldrossel Turdus viscivorus Græshoppesanger Locustella naevia Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus Kærsanger Acrocephalus palustris Rørsanger Acrocephalus scirpaceus Gulbug Hippolais icterina Gærdesanger Sylvia curruca Tornsanger Sylvia communis Havesanger Sylvia borin Munk Sylvia atricapilla Skovsanger Phylloscopus sibilatrix Gransanger Phylloscopus collybita Løvsanger Phylloscopus trochilus Fuglekonge Regulus regulus Grå Fluesnapper Muscicapa striata Broget Fluesnapper Ficedula hypoleuca Halemejse Aegithalus caudatus Sumpmejse Poecile palustris Topmejse Lophophanes cristatus Sortmejse Periparus ater Blåmejse Cyanistes caeruleus Musvit Parus major Spætmejse Sitta europaea Træløber Certhia familiaris Rødrygget Tornskade Lanius collurio Skovskade Garrulus glandarius Husskade Pica pica Allike Corvus monedula Råge Corvus frugilegus Krage Corvus corone/cornix Ravn Corvus corax Stær Sturnus vulgaris Gråspurv Passer domesticus Skovspurv Passer montanus Bogfinke Fringilla coelebs Grønirisk Carduelis chloris Stillits Carduelis carduelis Tornirisk Carduelis cannabina Gråsisken Carduelis flammea/cabaret Lille Korsnæb Loxia curvirostra Dompap Pyrrhula pyrrhula Kernebider Coccothraustes coccothraustes Gulspurv Emberiza citrinella Rørspurv Emberiza schoeniclus Bomlærke Emberiza calandra

23 Sign %/år Ind ** -2, ns -0, ** 14, ** 5, ns 0, ** 5, ** -2, ** 2, * -4, ns 1, ns 1, ** 5, ns -1, ns 0, ** 2, * 1, ** -2, ** -1, ** -2, ** 1, ns -0, ** -2, ** -3, ** -3, ** -3, * -1, ** 2, ** 7, ** 5, ** 1, ns 0, ** -0, ns -0, ns -1, ns 0, ** -1, ** -5, ** -1, * 1, ** -1, ** -2, ** -5, ** 3, ** 2, ** -2, ns 0, ** -1, ** 1, ** -5, ** -8, ** 1, ns -0, * -0, * 2, ** -4, ns -0, * 0, ** -1, ** -4, ** -2, ns 0, ** -1, ** 2, ** -3, ** 5, ** -2, ** -1, ns 0, ** -3, ns 0, ** -1, ** -2, ** -1, * 0, ** -0, ** 2, * 1, ** -3, ns 0, * 0, ns -0, ** 1, ** 1, ** 9, ** -1, ** -1, ** 2, ** 0, ** 2, ** 8, ** -2, ns 0, ** -2, ns 0, ** 3, ** -2, ** -1, ns -0,

24 Appendiks 2. Populationsindeks for vinterfugle 1975/76-4/05 Art Videnskabeligt navn Skarv Phalacrocorax carbo Fiskehejre Ardea cinerea Knopsvane Cygnus olor Sangsvane Cygnus cygnus Grågås Anser anser Canadagås Branta canadensis Gravand Tadorna tadorna 59 Gråand Anas platyrhynchos Taffeland Aythya ferina Troldand Aythya fuligula Ederfugl Somateria mollissima Hvinand Bucephala clangula Toppet Skallesluger Mergus serrator Stor Skallesluger Mergus merganser Blå Kærhøg Circus cyaneus Duehøg Accipiter gentilis Spurvehøg Accipiter nisus Musvåge Buteo buteo Fjeldvåge Buteo lagopus Tårnfalk Falco tinnunculus Agerhøne Perdix perdix Fasan Phasianus colchicus Grønbenet Rørhøne Gallinula chloropus Blishøne Fulica atra Hættemåge Larus ridibundus Stormmåge Larus canus Sølvmåge Larus argentatus Svartbag Larus marinus Ringdue Columba palumbus Tyrkerdue Streptopelia decaocto Isfugl Alcedo atthis Grønspætte Picus viridis Stor Flagspætte Dendrocopos major Sanglærke Alauda arvensis Engpiber Anthus pratensis Silkehale Bombycilla garrulus Vandstær Cinclus cinclus Gærdesmutte Troglodytes troglodytes Jernspurv Prunella modularis Rødhals Erithacus rubecula Solsort Turdus merula Sjagger Turdus pilaris Vindrossel Turdus iliacus Fuglekonge Regulus regulus Halemejse Aegithalos caudatus Sumpmejse Poecile palustris Topmejse Lophophanes cristatus Sortmejse Periparus ater Blåmejse Cyanistes caeruleus Musvit Parus major Spætmejse Sitta europaea Træløber Certhia familiaris Stor Tornskade Lanius excubitor Skovskade Garrulus glandarius Husskade Pica pica Allike Corvus monedula Råge Corvus frugilegus Krage Corvus corone/ cornix Ravn Corvus corax Stær Sturnus vulgaris Gråspurv Passer domesticus Skovspurv Passer montanus Bogfinke Fringilla coelebs Kvækerfinke Fringilla montifringilla Grønirisk Carduelis chloris Stillits Carduelis carduelis Grønsisken Carduelis spinus Bjergirisk Carduelis flavirostris 51 Gråsisken sp. Carduelis Lille Korsnæb Loxia curvirostra Dompap Pyrrhula pyrrhula Kernebider Coccothraustes coccothraustes Gulspurv Emberiza citrinella Rørspurv Emberiza schoeniclus 73 Bomlærke Emberiza calandra

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 2 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007 Titel: Overvågning af de almindelige

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Årsrapport for Punkttællingsprogammet DOF rapport 14 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Titel: Overvågning af de

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet DOF rapport 19 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2012 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 12 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2012 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet DOF rapport 16 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 x Titel: Overvågning af

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004

De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004 De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004 Henning Heldbjerg (With a summary in English: Population changes of common birds in Denmark, 1975-2004) Indledning Denne artikel beskriver bestandsudviklingen

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010 Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010 Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 7 Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Forfattere: Henning

Læs mere

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 169 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2011 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 10 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2011 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2009 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 5 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2009 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland

Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland 1986-214 med en diskussion af danske skovfugles trivsel Hans Meltofte, Benny Gert Hansen, Frank Rigét og Torben Dabelsteen Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Det nordøstlige Polen

Det nordøstlige Polen Det nordøstlige Polen 15. maj 25. maj 2012 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 5 Forord DOFs Københavnsafdeling arrangerede stortur til det nordøstlige Polen i perioden

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 ISSN 1904-0288

INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 ISSN 1904-0288 1 2 3 ISSN 1904-0288 INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v. Ole Jensen, Thorshøjvænget 54, 8361 Hasselager. Gironr.: reg.nr. 1551

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Dansk ringmærkning 2013

Dansk ringmærkning 2013 Dansk ringmærkning 2013 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup Kernebider, Gedser, 28. maj 2013. Foto:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK

STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK STØRRELSE OG UDVIKLING AF FUGLEBESTANDE I DANMARK Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 176 2015 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: 2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Dansk ringmærkning 2014

Dansk ringmærkning 2014 Dansk ringmærkning 2014 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup I 2014 blev ringmærket 121.730 vildtlevende

Læs mere

IRLAND 24. 30. august 2009

IRLAND 24. 30. august 2009 IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ringmærkning og genmeldinger for Danmark (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle)

Ringmærkning og genmeldinger for Danmark (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle) Møde i Styringsgruppen september 2013 Bilag 1a, side 1 af 7 Ringmærkning og genmeldinger for Danmark - 2012 (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle) I 2012 er ringmærket 107.783 vildtlevende fugle

Læs mere

Ynglefuglene i danske småbiotoper

Ynglefuglene i danske småbiotoper Ynglefuglene i danske småbiotoper Hans Meltofte, Michael B. Grell, Peer L. Lindballe og Timme Nyegaard (With a summary in English: The breeding bird fauna on small biotopes in Denmark) Indledning To tredjedele

Læs mere

IRLAND 26. august - 2. september 2012.

IRLAND 26. august - 2. september 2012. IRLAND 26. august - 2. september 2012. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou og John Speich Forord Fra den 26/8-2/9 2012 afholdt DOF Travel sin fjerde tur til Kerry og Cork

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2003

U N G A R N OKTOBER 2003 U N G A R N 18. 25. OKTOBER 2003 Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen Leon Berthou og Svend Pettersson Forord Fra den 18. oktober til den 25. oktober 2003 afholdt Københavnsafdelingens ekskursionsudvalg

Læs mere

Sydfrankrig Juni 1999

Sydfrankrig Juni 1999 Sydfrankrig Juni 1999 En tur med DOF København af John Andersen og Frands Jensen (internet-version) Forord DOF s Københavnsafdeling arrangerede en tur til Sydfrankrig i perioden 6. - 15. juni 1999 med

Læs mere

Mønstre og udvikling i fuglenes artsdiversitet i Danmark til

Mønstre og udvikling i fuglenes artsdiversitet i Danmark til Mønstre og udvikling i fuglenes artsdiversitet i Danmark 1971-74 til 1993-96 Hans Meltofte, Michael B. Grell og Timme Nyegaard Indledning Takket være Danmarks placering tæt på overgangen mellem den tempererede

Læs mere

Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97

Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 Årsrapport 2002 163 Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey selection of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Rovfugles

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 14 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Dansk ringmærkning 2015

Dansk ringmærkning 2015 Dansk ringmærkning 2015 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup I 2015 blev ringmærket 93.716 vildtlevende

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere