Ynglende fugle i Porsemosen Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S"

Transkript

1 Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

2 Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer & Projektleder Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Frederik Jensen Revisions nr. 01 Godkendt af Per Møller-Jensen Fotos Erik Mandrup Jacobsen Udgivet / 36

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Porsemosen Planmæssig status Områdebeskrivelse Metode Resultater Lappedykkere Hejrer Svaner, ænder og gæs Rovfugle Vandhøns Vadefugle Spurvefugle Andre ynglefugle Bemærkelsesværdige observationer i Konklusioner Fugletællinger Plejebehov Referencer / 36

4 1. FORORD Egedal og Høje-Taastrup Kommuner fik i foråret og sommeren 2013 foretaget en optælling af ynglende fugle i Porsemosen vest for København. Undersøgelsen blev gennemført som en del af forvaltningen af kommunernes vigtigste naturområder. Fugletællingerne i Porsemosen blev i perioden varetaget af Hovedstadsrådet. Mellem 1989 og 2006 blev naturovervågningen i Porsemosen fulgt op i regi af Københavns Amt, og i 2007 blev overvågningen genoptaget som et tværkommunalt samarbejde mellem Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Baggrunden for at foretage regelmæssige optællinger af ynglende fugle i området er bl.a. fredningen af Porsemosen, der bl.a. baserer sig på mosens fuglemæssige værdier. Regelmæssige tællinger af ynglende fugle kan være med til at vise, om Porsemosen fortsat lever op til intentionerne i fredningsbestemmelserne, hvoraf det bl.a. fremgår, at de biologiske og landskabelige værdier i området skal beskyttes og forbedres. Med den aktuelle revision af Porsemosefredningen forventes en plejeplan udarbejdet med Egedal og Høje-Taastrup Kommuner som plejemyndigheder. Fugletællingerne vil danne grundlag for arbejdet med plejeplanen, idet tællingernes hovedformål har været: 1) at give en aktuel status for Porsemosens ynglefugle samt 2) at sammenholde denne med eventuelle ændringer i vegetationsforhold, arealudnyttelse m.m. Porsemosen er et betydningsfuldt kerneområde for dyr og planter og desuden et vigtigt landskabeligt forbindelsesled til andre af regionens grønne områder. Mod syd er mosen via Store Vejleå og Vestskovkilen forbundet til Vallensbæk og Tranegilde Moser og videre mod øst gennem Køge Bugt Strandpark til det fredede område og Natura 2000 område Vestamager. Porsemosen er i øvrigt centralt placeret i områdets øvrige småmoser, heriblandt Vasby- og Sengeløse Moser, der er udpeget som Habitatområde og er, via Nybølle og Hove Å, forbundet med Gundsømagle Sø og Natura 2000 området Roskilde Fjord mod nordvest. På flere af disse lokaliteter foretages eller planlægges allerede naturpleje og naturgenopretningsaktiviteter. Feltarbejdet i Porsemosen i 2013 er udført af rapportens forfatter, idet data i lighed med tidligere år er blevet suppleret med relevante oplysninger fra DOFbasen.dk og lokale ornitologer. 4 / 36

5 2. PORSEMOSEN 2.1 Planmæssig status Porsemosen ligger ca. 15 kilometer vest for København i Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Mosen har et samlet areal på ca. 100 ha, og Porsemosen udgør dermed en stor del af egnens største fredede moseområde på i alt 405 ha. Dette område strækker sig fra Roskildevej i syd langs Store Vejleå og fortsætter nord for landsbyerne Vridsløsemagle og Sengeløse i en bue vestpå i Porsemosen, Sengeløse Mose og Vasby Mose. Kommunegrænserne gennem området defineres af Store Vejleå og Nybølle Å, idet den sidstnævnte deler mosen i en nordlig del, der ligger i Egedal Kommune og en sydlig del, der ligger i Høje-Taastrup. Et mindre areal længst mod øst ligger desuden i Albertslund Kommune (Figur 1 og 2). Tidligere var mosen vanddækket og indgik, sammen med områdets øvrige småmoser, i et stort søsystem, der omfattede de nuværende moser Tysmose, Porsemose og Sengeløse Mose. Bakken med Øbakkegård nord for mosen var en egentlig ø, og endnu i begyndelsen af forrige århundrede måtte man ofte sejle til øen for at komme over til de græssende kreaturer. Ved tilgroning er søerne med tiden omdannet til de nuværende lavmoser. Egedal Kommune Høje-Taastrup Kommune Albertslund Kommune Figur 1: Porsemosen og nærmeste omgivelser med stednavne benyttet i teksten. Undersøgelsesområdet er markeret med blå linje, Grænsen mellem Egedal og Høje-Taastrup Kommuner følger Nybølle Å, der deler Porsemosen i en sydlig og nordlig halvdel. Ca. 1: / 36

6 Figur 2: Luftfoto (2012) af Porsemosen med nærmeste omgivelser. Vådområdet længst mod vest benævnes i rapporten Høholmsøen. Figur 3: Arealer i Porsemosen omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser ( 3). Kilde: Danmarks Miljøportal. Kortet viser et udsnit på 2,5 km i bredden. 6 / 36

7 Porsemosen er i Regionplanen udpeget som et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder som et "kerneområde", dvs. et område af særlig stor værdi for regionens plante- og dyreliv. I planlægningen er det hensigten, at dyr og planter via "spredningskorridorer" får mulighed for at sprede sig fra ét kerneområde til et andet. Derfor skal der tages særlige hensyn til områdets flora og fauna, og mosens natur skal bevares og om nødvendigt forbedres ved pleje. I rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for Porsemosen for at "sikre mosernes betydning som grønne områder i forbindelse med fremtidig byudvikling omkring de radiære trafikforbindelser fra København mod vest". Mosen blev omfattet af tre enslydende kendelser afsagt af Overfredningsnævnet den 28. juni Af kendelserne fremgår, at "arealerne fredes således, at tilstanden på disse ikke må forandres, men de skal udelukkende kunne udnyttes på samme måde som hidtil som landbrugsarealer og friluftsgartnerier, for så vidt at efterfølgende bestemmelser ikke medfører yderligere rådighedsindskrænkninger". I maj 2009 forelå en ny fredningskendelse fra Naturklagenævnet vedrørende fredning af Porsemosen. Fredningens formål er at at "beskytte og forbedre de biologiske og landskabelige værdier i området " samt "skabe bedre indsyn over de fredede arealer fra de eksisterende veje." Desuden fremgår af kendelsen, at der skal udarbejdes en samlet plejeplan for de fredede arealer. Desuden er hovedparten af området omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at tilstanden af disse arealer kun må ændres med tilladelse fra de kommunale myndigheder (Figur 3). Porsemosen er fra gammel tid opdelt i en række mindre moseparceller, der for størstedelens vedkommende ejes af private. Enkelte parceller er dog i offentligt eje. Den østlige del ejes således af Miljøministeriet og hører under Vestskoven, et mindre areal ejes af Landbohøjskolen, og to parceller mod nordvest ejes af Jordlovsudvalget som en del af Øbakkegårds jorder. Der har gennem tiden været stillet forslag om bl.a. vandstandshævning, vegetationsrydning og genindførelse af kreaturgræsning. Den nye fredningskendelse fra maj 2009 skaber mulighed for, at der udarbejdes en plejeplan, der kan tilgodese naturpleje til gavn for dyre- og plantelivet. 2.2 Områdebeskrivelse Porsemosen er en ældre, tilgroet tørvemose beliggende i en stor, åben sænkning i landskabet, hovedsageligt omkranset af dyrket agerland. Mod vest findes en rørskovsomkranset sø ("Høholmsøen"), der er adskilt fra Porsemosen af et kolonihaveområde. 7 / 36

8 Gennem en lang årrække har Vestskovens enge i mosens nordøstlige hjørne været det eneste område med kreaturafgræsning i Porsemosen. I 2013 blev imidlertid etableret en stor sammenhængende græsningsfenne, der foruden disse enge også omfatter en del af mosen mod øst syd for Nybølle Å, hele det tidligere opdyrkede areal mod sydøst samt en del af engene i Store Vejleådalen øst for selve mosen. Som følge af undergrundens høje kalkindhold er Porsemosen en alkalisk mose, hvilket også afspejles i mosens flora. Blandt plantesamfundene er overgangsrigkæret, der er karakteriseret ved en høj artsdiversitet og mange tokimbladede urter. Mod sydvest findes et lille område med ekstremrigkær, hvor der bl.a. findes en bestand af den på landsplan sjældne hvas avneknippe. Vegetationen præges i øvrigt af tagrør, birk, pil og el. I mosens udkant, som markering af grænser mellem de enkelte parceller og som vildtremiser, er flere steder plantet levende hegn, ligesom der på flere af de højere partier for mange år siden er plantet birk, pil, el og nåletræer. Porsemosen deles af Nybølle Å i en nordlig og sydlig halvdel. Åen er trods navnet ikke et naturligt vandløb men en kanal, som blev gravet i begyndelsen af forrige århundrede for at afvande arealerne inde i mosen, formentligt for at muliggøre tørvegravning. På mosens nord- og nordvestlige side er desuden anlagt dræningskanaler med henblik på at tørlægge landbrugsjord. Nybølle Å gennemstrømmer mosen fra øst mod vest og har, via Hove Å og Gundsømagle Sø, sit udløb i Roskilde Fjord. I visse perioder er vandet næsten stillestående, og i tørre somre kan åen næsten tørre ud. Åen oprenses én gang om året, og den oprensede grøde placeres i en 3-4 meter bred zone langs åen. I dag fremstår Porsemosen med en del større og mindre søer og vandhuller, hvoraf de fleste er opstået som følge af tørvegravning under og lige efter 2. Verdenskrig. Som på fredningstidspunktet findes i dag de fleste større, permanente vandarealer syd for Nybølle Å. Porsemosens samlede vandareal udgør ca. 10 hektar, og miljøtilstanden i Porsemosens søer og tørvegrave vurderes generelt at være god. Den store tørvegrav længst mod sydøst er naturligt klarvandet, næringsfattig og med et lavt klorofyl-indhold. Søens gode miljøtilstand afspejles også i en veludviklet og artsrig undervandsvegetation. Også Høholmsøen (5,5 hektar) vest for den egentlige Porsemose er yderst klarvandet og har en artsrig og udbredt undervandsvegetation (Madsen 2003). Også tilstedeværelsen af kransnålalger i flere af mosens tørvegrave tyder på, at vandet er relativt ubelastet af næringsstoffer. Især sidst på vinteren og om foråret er større arealer ofte oversvømmede. I løbet af sommeren falder vandstanden gradvist, og i juli/august er rørsumpen udtørret mange steder. 8 / 36

9 Nybølle Å i januar Åen deler Porsemosen i to halvdele og udgør desuden kommunegrænsen mellem Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Som det ses på mange andre eng- og moselokaliteter landet over, er også Porsemosen præget af tilgroning. Mange tidligere lysåbne områder er nu dækket af tagrør eller høj urtevegetation, ligesom vedplanter (især birk, pil og el) mange steder har bredt sig på bekostning af engplanterne. Tilgroningen truer de lysåbne plantesamfund og dermed også de fugle, der er afhængige af engenes lave vegetation og mosens åbne vandarealer. Flere undersøgelser har understreget Porsemosens store værdi som et fristed for dyr og planter. Med en stor artsrigdom og forekomst af en række mere eller mindre sjældne arter, er Porsemosen af stor botanisk betydning. Bl.a. hvas avneknippe, spæd pindsvineknop, kødfarvet gøgeurt, rank frøstjerne og almindelig blærerod vokser i mosen. Desuden findes her en græsart som stivtoppet rørhvene, der ikke er almindelig i Hovedstadsregionen generelt. Fra de afgræssede arealer kan nævnes hjertegræs, lav tidsel, lancetbladet høgeurt, seline og kornet stenbræk. Stor vandsalamander er kendt fra mosen, og som et af de få steder på egnen findes desuden en god bestand af grøn frø. Desuden er mosen et centralt ynglested for spidssnudet frø, der forekommer i meget store mængder i bl.a. tørvegravene langs 9 / 36

10 med Nybølle Å. Butsnudet frø er mere sparsom, dog uden at være sjælden. Også skrubtudse og lille vandsalamander findes i området. En del trækfugle raster forår og efterår i mosen, men det er især for ynglefugle, at - mosen er af betydning. Der findes ca. 60 sikkert eller muligt ynglende fuglearter i mosen, heriblandt flere mere eller mindre sjældne karakterarter for vådområder: gråstrubet lappedykker, rørhøg, grågås, vandrikse, bynkefugl, pungmejse, sivsanger og græshoppesanger. Jvf. Dansk Ornitologisk Forenings lokalrapporter, Københavns Amts overvågningsrapporter og oplysninger offentliggjort på internettet, er der i årenes løb set mange mere eller mindre sjældne fuglearter i Porsemosen. Bl.a. kan nævnes: rørdrum, hedehøg, havørn, fiskeørn, lærkefalk, aftenfalk, vandrefalk, sort glente, sortterne, mosehornugle, kirkeugle, isfugl, hærfugl, trane, plettet rørvagtel, tredækker, natravn, ringdrossel, pungmejse, skægmejse, rosenbrystet tornskade, drosselrørsanger, flodsanger og savisanger (enkelte år muligt ynglende). Samlet var der i november 2013 blevet indrapporteret 173 forskellige fuglearter fra Porsemosen ( Tilgroet tørvegrav i Porsemosen. 10 / 36

11 3. METODE Optællingerne af ynglefugle i Porsemosen er baseret på kortlægningsmetoden. Der blev i 2013, i lighed med tidligere år, udført i alt 6 optællinger jævnt fordelt i perioden april-juni (8. april 17. juni). I Tabel 1 (se senere) er desuden medtaget tallene fra et supplerende besøg den 17. juni og en offentlig fugletur den 5. maj. I lighed med tidligere tællinger foretaget i regi af Københavns Amt optaltes også i 2013 Høholmsøen, der ligger umiddelbart vest for Porsemosen og i naturlig sammenhæng med denne. Alle fugle, der skønnedes at være lokale ynglefugle, blev registreret og deres adfærd noteret. Samtidigt registreredes ikke-ynglende fugle, der rastede eller fouragerede inden for undersøgelsesområdet. Efter den sidste optælling vurderedes antallet af ynglepar for de enkelte arter. Generelt kan siges følgende om, hvorvidt en given art yngler i et område: Sikre ynglepar: - Tydelig afledningsadfærd hos gamle fugle. - Fund af frisk brugt rede fra same år. - Gamle fugle der bærer ekskrementsække i næbbet. - Gamle fugle med føde til ungerne. - Gamle fugle der flyver til eller fra rede under omstændigheder, der tyder på, at reden er besat. - Rede med æg eller friske æggeskaller fundet i umiddelbar nærhed af reden. - Rede med unger eller dununger af ænder, hønsefugle, vadefugle etc. Sandsynlige ynglepar: - Syngende han hørt i ynglesæsonen. - Fugle (eller par) der tilsyneladende hævder territorium. - Parringsadfærd. - Ængstelig kalden fra gamle fugle der sandsynliggør rede eller unger nær ved. - Redebyggende fugle (herunder fugle, der er i færd med at hugge redehul). Mulige ynglepar: - Fugle set i yngletiden i mulig ynglebiotop uden at man i øvrigt har set noget tegn på ynglen. Fugle, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, betragtes som ikke-ynglende, og beskrives særskilt, idet der eventuelt kan være tale om fouragerende fugle, som yngler i naboområder. Det kan også dreje sig om fugle på gennemtræk. 11 / 36

12 Antallet af ynglepar er opgjort som et interval, hvor de sikre og sandsynlige ynglepar lægges sammen som minimumsantallet, og summen af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar udgør maksimumstallet. Bemærk, at der ved den endelige vurdering af antallet af ynglepar dermed ikke er skelnet mellem sandsynlige og sikre ynglepar. Dvs.: Mindste antal ynglepar = sikre + sandsynlige. Største antal ynglepar = sikre + sandsynlige + mulige. De fleste observationer er gjort fra stier omkring mosen samt langs Nybølle Å. Hovedparten af mosen er dog relativt utilgængelig, hvorfor det ikke kan udelukkes, at fugle, kuld og reder kan være overset. Alle indsamlede data er efter endte optællinger indtastet i DOF-basen ( på lokalitet nr Porsemosen. Efter hver optælling er tallene indtastet i DOF-basen som Observationer. Efter sidste optælling er den samlede bestandsvurdering indtastet som Bearbejdede ynglepar. Da der ikke i de tidlige overvågningsår er skelnet mellem Porsemosen og Høholmsøen, der landskabeligt er sammenhængende med Porsemosen, er der af hensyn til sammenligneligheden ikke i den endelig bearbejdning skelnet mellem de to lokaliteter, dvs. at den samlede bestandsvurdering i de Bearbejdede ynglepar omfatter hele Porsemoseområdet under ét. Grågåsen yngler i mosens vandfyldte tørvegrave og græsser på enge og græsarealer. 12 / 36

13 4. RESULTATER 2013 Resultatet fra årets fugletællinger de enkelte dage er sammenfattet i Tabel 1. Ynglefugletallene de enkelte år er sammenfattet i Tabel 2, hvorfra det også er muligt at uddrage udviklingstendenser fra hele den periode, hvor der er indsamlet oplysninger. Alle observationer fra Porsemoseområdet, der er indtastet i dofbasen.dk i perioden 1. januar til 1. juli 2013, er sammenfattet i Bilag 1. For detaljer vedrørende observationerne, herunder fuglenes adfærd m.m., de enkelte optællingsdage henvises til fremsendte data og Udbredelseskort over ynglende fugle i Porsemosen i 2013 er vist i Bilag 2. Tabel 1: Alle observationer fra tællingerne i 2013 i regi af Høje-Taastrup og Egedal kommuner. Tallene er maks-tal, dvs. højeste antal fugle registreret den pågældende dag Lille lappedykker 1 Gråstrubet lappedykker Skarv 1 Rørdrum Fiskehejre Knopsvane Grågås Krikand 4 1 Gråand Atlingand 2 Hvepsevåge 1 Rød Glente 1 Rørhøg Duehøg Spurvehøg Musvåge Tårnfalk 1 Lærkefalk 1 Agerhøne 2 Fasan 2 Vandrikse Grønbenet rørhøne 1 1 Blishøne Trane 10 Vibe Dobbeltbekkasin 1 Svaleklire Stormmåge 2 Svartbag 2 13 / 36

14 Ringdue 1 Gøg 2 Stor Flagspætte Landsvale 2 2 Engpiber 4 Gærdesmutte 1 Jernspurv 1 1 Rødhals 1 1 Nattergal 10 5 Rødstjert 4 Bynkefugl 5 Stenpikker 5 Solsort 2 Sjagger 2 Sangdrossel 2 Vindrossel 10 Græshoppesanger 1 Savisanger 1 Sivsanger Kærsanger 5 Rørsanger 1 5 Gærdesanger 3 Tornsanger 1 3 Havesanger 2 Munk 12 Gransanger Løvsanger Grå Fluesnapper 1 Halemejse Sumpmejse Blåmejse 5 Musvit 2 Pungmejse Skovskade 1 Husskade 3 Gråkrage 7 Stær 13 Grønirisk 3 Stillits 1 Grønsisken 4 Dompap 2 Gulspurv 1 Rørspurv / 36

15 Tabel 2: Oversigt over udvalgte ynglefuglearter (antal par) i Porsemosen Kilder: : Ferdinand et al. (1968), : Ferdinand (1971), : Jensen & Petersen (1976), : Dybbroe & Boeg (1982), 1986: Haagensen & Woolhead (1987), 1994: Projekt Fuglenes Danmark, 1993 og : Københavns Amt, : Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. R og G: Forekommer på Miljø- og Energiministeriets Rød- og Gullister fra A1: Forekommer på Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1. R-2005: Opført på revideret Rødliste fra Blank: ingen oplysninger. * : "territorier". ** : baseret på antal syngende hanner Toppet lappedykker Lille lappedykker Min Grstr. lappedykker Rørdrum A1 Knopsvane Grågås Min.1 Gravand Gråand ca ca.7 Ca Atlingand R Skeand Taffeland 1-2? Troldand Rørhøg A Musvåge Vandrikse Plettet rørvagtel R,A1, R Grønbenet rørhøne min Blishøne min Vibe G min.2 ca Dobbeltbekkasin min Rødben G 3-4 "ustadig" Sortterne A1, R, R-2005 Ca Engpiber +? ? Gul vipstjert G Rødr. tornskade A1 Nattergal ** min > Ca.40 >20 >20 >20 Bynkefugl ret alm." Græshoppesanger **? Savisanger R,** Sivsanger G, ** + "m. alm." Max 3 Max 2 Kærsanger ** "alm." Ca Rørsanger ** + "alm." 18 + ca Ca.30 >30 >30 >30 Pungmejse *R, R ? Skægmejse Rørspurv + "m. alm >25 30 >25 >25 >25 >25 15 / 36

16 Toppet lappedykker Lille lappedykker Grstr. Lappedykker Rørdrum A Knopsvane Grågås 1-5 min Gravand Gråand Atlingand R Skeand Taffeland Troldand Rørhøg A Musvåge 1 2 Vandrikse Plettet rørvagtel Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe G Dobbeltbekkasin Rødben G Sortterne R Engpiber Gul vipstjert G Rødr. Tornskade A Nattergal ** Bynkefugl Græshoppesanger ** Savisanger R,** Sivsanger G, ** Kærsanger ** ca Rørsanger ** >30 >30 >30 >25 >25 >25 > Pungmejse *R, R Skægmejse Rørspurv >25 >30 >30 >25 >25 >25 >25 > 25 >25 > / 36

17 2.3 Lappedykkere Der yngler regelmæssigt 3 arter af lappedykkere i Porsemosen i tilknytning til mosens større og mindre vandsamlinger og tørvegrave. Lappedykkerne henter deres føde ved at dykke efter fisk, insekter og deres larver, krebsdyr, plantedele m.m., hvorfor de kræver en vis klarhed i vandet. Toppet lappedykker Podiceps cristatus yngler næsten årligt i Porsemosen, dog alle årene med ret få ynglepar, måske på grund af mangel på egnede ynglepladser samt evt. konkurrence fra gråstrubet lappedykker. I 2013 blev arten dog ikke set i mosen. Bestand i 2013: 0 par Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis har ynglet med enkelte par gennem det meste af den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger, de senere år dog kun ret sporadisk. I 2013 blev en territoriehævdende fugl registreret syd for Nybølle Å. Bestand i 2013: 1 ynglepar Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena har ynglet årligt i Porsemosen i den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger. Arten yngler i Porsemosens større vandsamlinger og Høholmsøen mod vest. I 2013 udviste op til 8 fugle yngleadfærd. Den vurderede bestand er den største siden Bestand i 2012: 3-4 ynglepar Gråstrubet lappedykker ynglede i Porsemosen med 3-4 par i / 36

18 4.3 Hejrer Rørdrum Botaurus stellaris. Siden 2008 er territoriehævdende (paukende) fugle hørt årligt, særligt i rørskoven syd for Nybølle Å. I 2013 hørtes op til 2 paukende fugle i mosen. Det vurderes dog, at kun et enkelt par har ynglet. Arten står opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Bestand i 2013: 1 ynglepar 4.4 Svaner, ænder og gæs Aktuelt yngler 3-4 almindelige arter af svaner, ænder og gæs. Disse er afhængige af åbne vandflader, en varieret bredzone, hvor de kan anbringe deres reder og en vis grad af uforstyrrethed i yngletiden. Knopsvane Cygnus olor yngler de fleste år i Høholmsøen og i tilknytning til de store tørvegrave syd for Nybølle Å. Også i 2013 sås rugende fugle i Høholmsøen og i de store tørvegrave mod sydvest. Bestand i 2013: 2 ynglepar Grågås Anser anser yngler årligt i Porsemosen, men bestanden er vanskelig at bedømme, da de fleste af de gæs, der ses i mosen om foråret, er ikke-ynglende fugle. Senere på sæsonen lever ynglefuglene skjult i den tætte vegetation. Voksne fugle med gæslinger og rugende fugle sås i Høholmsøen og i de store tørvegrave syd for Nybølle Å. Bestand i 2013: ynglepar Gråand Anas platyrhynchos Bestanden vurderes ud fra iagttagelser af par, ællinger samt antallet af ventehanner først i perioden. Flest ungekuld ses i de store tørvegrave syd for Nybølle Å. Enkelte kuld sås desuden i Høholmsøen. Bestand i 2013: ynglepar Troldand Aythya fuligula har ikke ynglet med sikkerhed i Porsemosen de seneste mange år. Med enkelte spredte iagttagelser af enlige fugle i yngletiden, hvor arten blev set i Høholmsøen, kan yngel enkelte år dog ikke udelukkes, således heller ikke i Bestand i 2013: 0-1 ynglepar 18 / 36

19 Knopsvaner i Porsemosen. 4.5 Rovfugle Rørhøg Circus aeruginosus har ynglet i mosen de fleste år siden starten af tresserne, og rastende fugle ses desuden forår og efterår. Rørhøgen er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Helt op til 6 fugle kunne i 2013 ses fouragere i mosen, og iagttagelser af territoriehævdende fugle, parringsadfærd, bytteaflevering m.m. tyder på, at 2 par ynglede i 2013, heraf det ene par ved Høholmsøen. Bestand i 2013: 2 ynglepar Musvåge Buteo buteo yngler årligt i det omgivende agerlands småskove, levende hegn o.lign. og i 2013 ynglede et par med succes i den sydlige ende af selve Porsemosen og endnu et par havde rede i en af områdets småbiotoper. Bestand i 2013: 2 ynglepar 19 / 36

20 Rørhøgen, her en han, yngler årligt i Porsemosen. I 2013 ynglede 2 par. 4.6 Vandhøns Der yngler regelmæssigt tre arter af vandhøns i Porsemosen. Foruden de nedenfor nævnte arter forekommer den på landsplan sjældne plettet rørvagtel enkelte år, men denne har så vidt vides ikke ynglet med sikkerhed i den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger. Fra 2013 foreligger dog enkeltre registreringer af en syngende fugl i juni måned (se bilag 1). Vandrikse Rallus aquaticus yngler årligt, idet bestanden synes at svinge noget i forhold til vandstanden i området, og det er sandsynligt, at tilgroning kan have påvirket tidligere velegnede områder for arten, der foretrækker vanddækkede sumpområder. Porsemosens udstrækning taget i betragtning er ynglebestanden stadig stor, og kun få andre lokaliteter i regionen rummer en tilsvarende bestand. Bestand i 2013: ynglepar. Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus overses let i den tætte vegetation, og stemmen kun kan høres indenfor ret kort afstand. Bestanden er primært vurderet ud fra registreringer af kaldende fugle. Bestand i 2013: 3-5 ynglepar 20 / 36

21 Blishøne Fulica atra er yderst vanskelig at optælle præcist, idet der gøres relativt få sikre ynglefund i det svært overskuelige moseterræn, ligesom en del ikke-ynglende fugle utvivlsomt befinder sig i området. Den nævnte ynglebestand er et skøn baseret på iagttagelser af tilstedeværende voksne fugle, tilsyneladende par, rugende fugle og iagttagelser af ungekuld. Bestand i 2013: ynglepar 4.7 Vadefugle Vadefuglene er især tilknyttet mere eller mindre lysåbne græsningsarealer, og en vis tilbagegang for denne fuglegruppe i Porsemosen skal givetvis tilskrives bl.a. græsningsophør og tilgroning af tidligere lysåbne arealer. Vibe Vanellus vanellus er gået tilbage i antal på landsplan af de samme årsager, der antageligt har reduceret dens antal i Porsemosen: tilgroning, lav vandstand og en reduktion af det samlede græsningsareal. I dag yngler arten primært i det omkringliggende agerland. De i 2013 etablerede græsningsarealer mod sydøst og øst, der inkluderer tidligere dyrket agerland, må formodes at udgøre nye levesteder for arten. Viben må forventes at tage de nye græsningsarealer mod syd og øst i brug. Bestand i 2013: 3-4 ynglepar Dobbeltbekkasin gallinago gallinago har haft en fast yngleplads på engene i mosens nordøstlige hjørne, men de senere år har artens forekomst været meget sporadisk. Med enkelte iagttagelser af fugle i yngletiden kan yngel i 2013 trods alt ikke udelukkes. Op til 7 fugle rastede desuden i området i april Bestand i 2013: 0-1 ynglepar 21 / 36

22 4.8 Spurvefugle Porsemosen byder med sine udstrakte pilekrat, der visse steder næsten har karakter af urørt skov, rørsumpe, smålunde, levende hegn m.m. på næsten ideelle vilkår for en lang række arter af småfugle, og mange egentlige skovfuglearter forekommer med meget høje tætheder. Følgende gennemgang omfatter kun enkelte karakterarter med tilknytning til fugtige naturtyper. Engpiber Anthus pratensis er karakterfugl for ferske enge. Arten har ynglet fåtalligt enkelte år i overvågningsperioden på engene i mosens nordøstlige hjørne, hvor en syngende fugl også blev observeret i Bestand i 2013: 1 ynglepar. Rødrygget tornskade Lanius collurio har ynglet ret uregelmæssigt de seneste ca. 10 år med op til 2 par (2008 og 2009). Artens foretrukne levested er tjørnebevoksningerne på engene i mosens nordøstlige enge. Rødrygget tornskade er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Med enkelte iagttagelser i maj måned 2013 af en han kan yngel ikke udelukkes. Bestand i 2013: 0-1 ynglepar Nattergal Luscinia luscinia er blandt mosens karakterfugle. Bestanden, der er stor efter danske forhold, er ikke talt systematisk op, men er bedømt ud fra antallet af syngende hanner langs med Nybølle Å, de store tørvegrave og mosens randområder. Bestand i 2013: ynglepar. Bynkefugl Saxicola rubetra er karakterfugl for ferske enge. Arten har ynglet ret regelmæssigt gennem overvågningsperioden, de seneste år dog fåtalligt, oftest på engene i mosens nordøstlige hjørne. Op til 7 rastende fugle kunne ses i mosen i maj måned. Bestand i 2013: 1-2 ynglepar. 22 / 36

23 Unge af bynkefugl. Arten ynglede i 2013 på Vestskovens enge mod nordøst. Græshoppesanger Locustella naevia. Bestanden er vurderet på baggrund af registreringer af syngende fugle på de tilgroede engarealer i områdets sydøstlige del samt engene nord for Nybølle Å. Samme metodik formodes anvendt for alle årene, hvorfor tallene bør være sammenlignelige. Det skal dog bemærkes, at ikke alle syngende hanner nødvendigvis yngler. Ved flere lejligheder blev hørt 2 syngende fugle, og i dofbasen.dk er indtastet op til 4 syngende hanner i Porsemoseområdet i 2013, hvorfor det ikke kan udelukkes, at op til 4 par har ynglet. Registreringerne er dog ikke stedfæstet, hvorfor kun de 2 sikre/sandsynlige par er medtaget i Tabel 2 og vist på kortet i Bilag 2. Bestand i 2013: 2 ynglepar. Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus var tidligere en overordentlig almindelig ynglefugl i Porsemosen, men er siden gået voldsomt tilbage i antal, en udvikling der også kendes på landsplan. Den langsigtede tilbagegang i sivsangerbestanden er et internationalt kendt fænomen, der tillægges tørke i Sahel-området i Afrika, hvor arten overvintrer (Figur 4). Efter at være stærkt reduceret i antal gennem en lang årrække, har arten siden midten af 1990erne været i fremgang i landet som helhed, hvilket også giver sig udtryk i bestandsfremgange i Porsemosen 23 / 36

24 Figur 4: Bestandsudvikling for sivsanger i Porsemosen Det skal bemærkes, at de anførte ynglepar (i lighed med tidligere år) er baseret på antallet af syngende hanner, hvilket i nogle tilfælde kan tænkes at føre til en overvurdering af bestanden, idet ikke alle syngende hanner er ynglefugle. Bestand i 2013: 8-10 ynglepar. Kærsanger Acrocephalus palustris er tilknyttet høj urtevegetation, bl.a. brændenælder og bynke m.m., primært i mosens randområder. Bestanden er vurderet ud fra antallet af syngende hanner. Dette kan som nævnt føre til en overvurdering af bestanden, idet ikke alle syngende hanner nødvendigvis er ynglefugle, men samme metodik må formodes at ligge til grund for alle tallene i perioden. Bestand i 2013: 9-12 ynglepar. Rørsanger Acrocephalus scirpaceus er en af mosens karaktérfugle. Bestanden er tæt og vanskelig at optælle men er bedømt ud fra antallet af syngende hanner. Som nævnt er ikke alle syngende hanner nødvendigvis ynglefugle, men samme metodik må formodes at ligge til grund for alle tallene i perioden. Bestand i 2012: ynglepar. 24 / 36

25 Pungmejsen Remiz pendulinus har formentligt ynglet fast i Porsemosen siden 1964, hvor arten indvandrede til Danmark. Den har været registreret årligt siden 1981 og skulle også have ynglet i og 1970 (Jensen & Petersen 1976). I 2013 fandtes i alt 2 sikre ynglereder, og der blev ikke gjort andre iagttagelser, der kunne bekræfte yngel. Fuglene var i 2013 dog usædvanligt tavse, ankom som mange andre arter meget sent pga. det kolde forår og gik umiddelbart efter i gang med at bygge rede. Da perioden med kaldende fugle var meget kort, kan det derfor ikke udelukkes, at fugle er overset i 2013 (Figur 5). Den samlede danske bestand af pungmejser vurderedes i 2010 og 2011 at være på henholdsvis og 6-16 ynglepar (Christensen & Lange 2011, Lange 2012). På den baggrund er Porsemosen med en bestand på 2-6 par de seneste 10 år en særdeles vigtig ynglelokalitet for arten. Bestand 2013: 2 ynglepar. Figur 5: Bestandsudvikling for pungmejse i Porsemosen Rørspurv Emberiza schoeniclus Rørspurv er en af mosens karaktérfugle. Bestanden er ikke systematisk talt op, men bedømt ud fra antallet af syngende hanner vurderes den at tælle mindst par. Bestand 2012: ynglepar. 25 / 36

26 Pungmejser bygger rede i Porsemosen i 2013 (Foto Lise Nielsen). 26 / 36

27 4.9 Andre ynglefugle 2013 Foruden de allerede nævnte arter ynglede i 2013 en række andre fuglearter i og omkring Porsemosen. Tilknyttet mosens opvækst af især birk, pil og el ynglede følgende mere eller mindre udprægede skov- og kratfugle: ringdue Columba palumbus, gøg Cuculus canorus (ca. 8 par ), stor flagspætte Dendrocopos major (2-3 par), gærdesmutte Troglodytes troglodytes, jernspurv Prunella modularis (8-10 par), rødhals Erythacus rubecula, rødstjert Phoenicurus phoenicurus, solsort Turdus merula, sjagger Turdus palustris (min. 5 par), sangdrossel Turdus philomelos, gulbug Hippolais icterina (min. 1 par), gærdesanger Sylvia curruca, tornsanger Sylvia communis, havesanger Sylvia borin, munk Sylvia atricapilla, gransanger Phylloscopus collybita, løvsanger Phylloscopus trochilus, skovsanger Phylloscopus sibilatrix, halemejse Aegithalos caudatus (1-2 par), sortmejse Parus ater, blåmejse Parus caeruleus, musvit Parus major, sumpmejse Parus palustris, skovskade Garrulus glandarius, husskade Pica pica, skovspurv Passer montanus, bogfinke Fringilla coelebs, grønirisk Carduelis chloris, stillits Carduelis carduelis, - tornirisk Carduelis cannabina, kernebider Coccothraustes coccothraustes og dompap Pyrrhula pyrrhula. I det tilstødende agerland ynglede agerhøne Perdix perdix, fasan Phasianus colchicus, råge Corvus frugilegus, sanglærke Alauda arvensis, landsvale Hirundo rustica, bysvale Delichon urbica, allike Corvus monedula, krage Corvus corone, hvid vipstjert Motacilla alba, stær Sturnus vulgaris og gulspurv Emberiza citrinella. Jernspurv en almindelig ynglefugl i Porsemosen. 27 / 36

28 4.10 Bemærkelsesværdige observationer i 2013 Desuden sås forår og sommer 2013 en række ikke-ynglende arter og gjort en række observationer, hvoraf enkelte af særlig interesse skal fremhæves. Rørdrum: 1-3 rastende 16. april til 8. juni. 2 atlingand (han og hun) i Høholmsøen den 21. april. Hvepsevåge: 17 trækkende den 10. maj, 1 trækkende den 12., 17. og 28. maj og 3 trækkende den 1. juni. Rød glente: 2 rastende den 14. april, 1 trækkende den 15. april, 3 trækkende den 1. maj Havørn: 1 trækkende den 27. april. Rørhøg: Op til 6 rastende fugle den 9. april. Steppehøg: 1 trækkende den 20. maj. Duehøg: 1 rastende den 27. april, 1 trækkende og 1 rastende den 1. maj. Lærkefalk: 1 rastende den 12., 17. og 28. maj, 1 trækkende den 14. maj. Plettet rørvagtel: 1-2 rastende den juni. Trane: 10 trækkende den 9. april, 62 trækkende den 14. april. Skovsneppe: 1 rastende den 1. maj. Sorthovedet måge: 2 overflyvende den 24. april. Lille flagspætte: 1 rastende den 25. april. Ringdrossel: 4 rastende den 26. april, 3 rastende den 27. april, 2 rastende den 1. maj. Savisanger: 1 rastende den 24. og 27. april, 1 rastende den 1., 3., , 14., 20., 27. og 29. maj. Sortkrage: 1 rastende den 3. maj. Ravn: 1 overflyvende den 20. maj. I alt blev forår og sommer (1. april til 1. juli) 2013 registreret 109 forskellige fuglearter i Porsemosen og den tilstødende Høholmsøen. Per 1. juli 2013 var der i Porsemosen registreret i alt 173 forskelige arter af fugle. En fouragerende lærkefalk kunne ses i Porsemosen i maj / 36

29 5. KONKLUSIONER Fugletællinger Egedal og Høje-Taastrup Kommuner fik forår og sommer 2013 foretaget en optælling af ynglende fugle i Porsemosen vest for København. Undersøgelsen blev gennemført som en del af forvaltningen af de to kommuners vigtigste naturområder. Baggrunden for at foretage regelmæssige optællinger af ynglende fugle i området er fredningen af Porsemosen, der bl.a. baserer sig på mosens fuglemæssige værdier. Fugletællingerne er med til at levere den nødvendige basisviden der skal til for at sikre områdets værdi som fuglelokalitet. Den oprindelige Porsemosefredning fra 1968 blev revideret og erstattet af en ny kendelse i maj Den nye fredning stiller krav om, at der udarbejdes en plejeplan for mosen og dens naturværdier med henblik på at "beskytte og forbedre de biologiske og landskabelige værdier i området " samt "skabe bedre indsyn over de fredede arealer fra de eksisterende veje." Store dele af Porsemosen er under tilgroning, bl.a. som følge af græsningsophør på tidligere afgræssede arealer. Derudover præges mosen af gradvise, menneskeskabte påvirkninger, der finder sted næsten årligt: beplantning, bebyggelse samt opfyldning og befæstning af tidligere våde arealer og pleje, der primært retter sig imod jagtbare arter. Trods tilgroning og anden påvirkning af området er Porsemosen dog fortsat en meget vigtig fuglelokalitet, og kun få lokaliteter på den københavnske Vestegn, om nogen, kan fremvise en tilsvarende varieret fuglefauna. Foruden at rumme en særdeles varieret småfuglefauna, skal fremhæves ynglebestandene af rørdrum, rørhøg, pungmejse, sivsanger samt det store antal ynglende vandrikse og den tætte bestand af nattergal. Porsemosen var den første lokalitet, hvor pungmejsen for alvor etablerede sig herhjemme, da den indvandrede som ynglefugl i Danmark i I 2013 ynglede 2 par pungmejser i mosen, hvilket efter kriterier anvendt af Dansk Ornitologisk Forening gør Porsemosen til en lokalitet af national betydning for denne art. Desuden skal nævnes, at rørdrum, rødrygget tornskade og rørhøg alle står opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Alle tre arter ynglede sikkert eller sandsynligt i 2013, rørhøg med 2 par. I lighed med tidligere år blev de væsentligste vandfugleforekomster i 2013 fundet syd for Nybølle Å. Her findes de fleste og de største permanente vandarealer, og hele området er mindre "kultiveret" end mosens nordlige halvdel, der i højere grad bærer 29 / 36

30 præg af aktiviteter forbundet med jagt, såsom f.eks. beplantning m.m. rettet mod jagtbare arter. 5.2 Plejebehov De senere års overvågning af fuglebestandene i Porsemosen har vist, at mosen fortsat har stor værdi for ynglende og rastende fugle men bekræfter også behovet for, at der udarbejdes en samlet plejeplan for området. Bl.a. mosens fugleforekomster ligger til grund for fredningen af porsemosen, hvorfor mosens værdi som fuglelokalitet bør sikres ved hjælp af passende plejeindgreb. I den nye fredningskendelse fra maj 2009 hedder det, at der skal udarbejdes en plejeplan for hele det fredede område for at sikre opfyldelsen af fredningskendelsen. På baggrund af sommerens fugletællinger, herunder udviklingstendenser fra hele den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger om Porsemosens fugleliv og naturforhold, kan sammenfattes følgende forhold af relevans for naturplejen: Det væsentligste plejeproblem i forhold til de fuglemæssige interesser er tilgroning og beplantning af tidligere lysåbne arealer og tørlægning af tidligere våde områder. Der bør derfor på udvalgte arealer foretages en rydning af uønsket vegetation, efterfølgende etablering af græsning og evt. en hævning af vandstanden. De i 2013 etablerede græsningsarealer imødekommer dog i nogen grad behovet for græsning. Ved eventuelle vegetationsrydninger bør det sikres, at der efterlades et passende antal redepladser til mosens unikke bestand af pungmejser, ligesom der bør efterlades partier med den naturskovslignende sumpskov, som dele af pilekrattet særligt mod sydvest har udviklet sig til. Fremtidig pleje bør, som skitseret i den nye fredningskendelse, baseres på en plejeplan, der beskriver overordnede ønsker, målsætninger og plejemetoder for hele mosen under ét. Allerede nu fælder nogle lodsejere træer og buske rundt omkring i mosen, mens andre lodsejere planter træer og buske som led i vildtplejen. Eksisterende initiativer i området retter sig oftest mod jagtbare arter som fasaner, gråænder og rådyr og indebærer f.eks. opsætning af andehuse og jagttårne samt beplantning af den allerede stærkt tilgroede mose. Særligt nord for Nybølle Å har større arealer fået karakter af haveanlæg med stier, broer, udsået græs og bygninger, hvilket forringer livsbetingelserne for det fugleliv, der lå til grund for Porsemosefredningen. 30 / 36

31 I 2013 blev etableret en stor sammenhængende græsningsfenne, der foruden Vestskovens enge mod nordøst også omfatter en del af mosens sydøstlige hjørne, tidligere dyrkede arealer mod øst samt engene i Store Vejleådalen øst for selve mosen. Fremtidige fugletællinger vil kunne vise, hvad det udvidede græsningsområde betyder for det stedlige fugleliv. Sammenfattende medfører den igangværende tilgroning, at fugle- og plantearter tilknyttet den lysåbne natur gradvist erstattes af arter tilknyttet fugtige tilgroningsprægede naturtyper. Derudover påvirkes hele området af aktiviteter såsom beplantning samt jagt- og vildtpleje. Porsemosen er allerede i dag en yderst værdifuld fuglelokalitet, men den rummer givetvis potentiale til at blive endnu bedre. Naturinteresserede studerer Porsemosens fugleliv i maj / 36

32 REFERENCER Christensen, J.S. & P. Lange (red.) 2011: Fugleåret Dansk Ornitologisk Forening. Lange, P. 2012: Fugleåret 2011: Dansk Ornitologisk Forening. Ferdinand, L. K. Fog & K. Pilegård En naturhistorisk undersøgelse af søer og moser i Københavns vestegn. Meddelelser om danske naturlokaliteter, nr Natur og Ungdom. Ferdinand, L Større danske fuglelokaliteter, 1. del. - Dansk Ornitologisk Forening. Haagensen, A. & J. Woolhead Ynglefugle i Porsemosen Hovedstadsrådet. Jensen, L.G. & B.S. Petersen Porsemosen - en sjællandsk fuglelokalitet. - Danske Fugle 4: Madsen, F.N. 2003: Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. - F.N. Miljø til Københavns Amt, december / 36

33 Bilag 1: Alle fugleobservationer fra 1. april til 1. juli 2013 indmeldt til dofbasen.dk, inklusiv tællingerne i regi af Egedal og Høje-Taastrup Kommuner. Tallene er maks-tal, dvs. det højeste antal fugle set i perioden. Porsemosen Høholmsøen 1 Lille Lappedykker 1 2 Gråstrubet Lappedykker Skarv 1 4 Rørdrum 3 5 Fiskehejre Knopsvane Grågås Gravand 3 9 Krikand 6 10 Gråand Atlingand 2 12 Troldand 2 13 Hvepsevåge Rød Glente 2 15 Havørn 1 16 Rørhøg Blå Kærhøg 1 18 Steppehøg 1 19 Duehøg 1 20 Spurvehøg 2 21 Musvåge Fjeldvåge 1 23 Tårnfalk 1 24 Lærkefalk 1 25 Vandrefalk 1 26 Agerhøne 2 27 Fasan 8 28 Vandrikse Plettet Rørvagtel 2 30 Grønbenet Rørhøne 1 31 Blishøne Trane Vibe 6 34 Dobbeltbekkasin 7 35 Skovsneppe 1 33 / 36

34 Porsemosen Høholmsøen 36 Svaleklire 3 37 Sorthovedet Måge 2 38 Hættemåge 1 39 Stormmåge 3 40 Sølvmåge 2 41 Svartbag 2 42 Ringdue Gøg Natugle 1 45 Mursejler Stor Flagspætte Lille Flagspætte 1 48 Sanglærke Digesvale 1 50 Landsvale Bysvale Skovpiber 2 53 Engpiber Gul Vipstjert 1 55 Hvid Vipstjert 3 56 Gærdesmutte Jernspurv 8 58 Rødhals Nattergal Rødstjert 4 61 Bynkefugl 7 62 Stenpikker 5 63 Ringdrossel 4 64 Solsort Sjagger Sangdrossel Vindrossel Misteldrossel 1 69 Græshoppesanger 4 70 Savisanger 1 71 Sivsanger 8 72 Kærsanger 9 73 Rørsanger / 36

35 Porsemosen Høholmsøen 74 Gulbug 1 75 Gærdesanger 3 76 Tornsanger Havesanger Munk Gransanger Løvsanger Fuglekonge 2 82 Grå Fluesnapper 1 83 Broget Fluesnapper 2 84 Halemejse 6 85 Sumpmejse 3 86 Sortmejse 2 87 Blåmejse 7 88 Musvit Træløber 1 90 Pungmejse 4 91 Rødrygget Tornskade 1 92 Stor Tornskade 1 93 Skovskade Husskade 9 95 Allike 5 96 Råge 2 97 Sortkrage 1 98 Gråkrage Ravn Stær Bogfinke Grønirisk Stillits Grønsisken Tornirisk Dompap Kernebider Gulspurv Rørspurv / 36

36 Bilag 2: Ynglefugle i Porsemosen BF: Bynkefugl (1-2 par), BH: Blishøne (12-15 par), DB: Dobbeltbekkasin (0-1 par), EP: Engpiber (1 par), GG: Grågås (12-15 par), GL: Gråstrubet lappedykker (3-4 par), GRH: Grønbenet rørhøne (3-5 par), GS: Græshoppesanger (2 par), KS: Knopsvane (2 par), LL: Lille lappedykker (1 par), MV: Musvåge (2 par), PM: Pungmejse (2 par), RD: Rørdrum (1 par), RH: Rørhøg (2 par), SS: Sivsanger: (8-10 par), RT: Rødrygget tornskade (0-1 par), TA: Troldand (0-1 par), VI: Vibe: (3-4 par), VR: Vandrikse (10-12 par). Parenteser angiver mulige ynglepar. 36 / 36

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

Notat vedr. ynglende fugle i Porsemosen 2010

Notat vedr. ynglende fugle i Porsemosen 2010 Notat vedr. ynglende fugle i Porsemosen 2010 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2007

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2007 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2007 - med forslag til naturpleje Klarvandet tørvegrav i Porsemosen syd for Nybølle Å (Foto: E.M. Jacobsen). Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2008

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2008 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2008 - med forslag til naturpleje Rørhøg (Jens Kristian Kjærgaard) Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

DOF-Travel tur til Polen og Berlin

DOF-Travel tur til Polen og Berlin DOF-Travel tur til Polen og Berlin 8-11. juni 2017 Dansk Ornitologisk Forening Stefan Stürup og Alex Rosendal FORORD Turen blev gennemført med 14 deltagere og to ledere i to minibusser. Fly til Berlin,

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 169 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011

FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 FOREKOMST AF YNGLEFUGLE I SKJERN ENGE PROJEKTOMRÅDE I 2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 14 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side]

Læs mere

Det nordøstlige Polen

Det nordøstlige Polen Det nordøstlige Polen 15. maj 25. maj 2012 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 5 Forord DOFs Københavnsafdeling arrangerede stortur til det nordøstlige Polen i perioden

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Søren

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5 Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5. Forfatter: Henning

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 ISSN 1904-0288

INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 ISSN 1904-0288 1 2 3 ISSN 1904-0288 INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v. Ole Jensen, Thorshøjvænget 54, 8361 Hasselager. Gironr.: reg.nr. 1551

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere