Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland"

Transkript

1 Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland med en diskussion af danske skovfugles trivsel Hans Meltofte, Benny Gert Hansen, Frank Rigét og Torben Dabelsteen Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 11 nr 2 216

2 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 11, nr. 2, 216 Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade , 162 København V Redaktør: Hans Meltofte I redaktionen: Sten Asbirk, David Boertmann, Steffen Brøgger-Jensen, Lars Dinesen, Jan Drachmann, Jon Fjeldså, Kaj Kampp, Frank F. Rigét & Peter Vadum Kort og grafer: Juana Jacobsen, Aarhus Universitet Layout: Hans Meltofte, Aarhus Universitet Tryk: GraphicCo, Odense ISSN Udgivet med støtte fra Jarlfonden Forside: Andedammen i den sydlige del af undersøgelsesområdet i det tidlige forår. Foto: HM, 29. april 215. Titelblad: Det er fortrinsvis i urørt skov, at man finder arter som Huldue, Lille Flagspætte og Rødstjert. Akvarel: Marco Brodde; Lille Flagspætte. All papers in the journal are freely available on the net. Search for DOFT på nettet or DOFT pa nettet or the title of the desired paper.

3 Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland med en diskussion af danske skovfugles trivsel Hans Meltofte, Benny Gert Hansen, Frank Rigét og Torben Dabelsteen (With a summary in English: The breeding birds of the Strødam Reserve near Copenhagen ) Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 11 (216):

4 Appetizer Analyserne af optællingerne af ynglefuglene i et 26 ha stort optællingsområde i Strødamreservatet i Nordsjælland, der udgør den længste tidsserie af systematiske optællinger af skovfugle i Danmark, har ført til følgende hovedkonklusioner: Tætheden af ynglende skovfugle i undersøgelsesområdet, der ikke har været forstligt drevet i 6-7 år, er blandt de højeste i Danmark. En sammenstilling af alle tilgængelige data for bestandstætheder i danske skove viser, at der er i størrelsesordenen 1-1 gange så tætte ynglefuglebestande i urørt løvskov som i forstligt drevne skove. Yderligere var der op til 1-18 gange så tætte bestande af hulrugende fugle i gamle urørte løvskove som i unge løvskove. Danske såvel om udenlandske undersøgelser bekræfter, at den subjektive metode, som er anvendt ved optællingerne i Strødamreservatet, givetvis resulterer i mere realistiske, dvs. højere tal end en slavisk anvendelse af kortlægningsmetoden. Størrelsen af den samlede fuglebestand samt en række arter i undersøgelsesområdet har været forbavsende stabile gennem hele undersøgelsesperioden. For mange arter følger år til år variationen samt op- eller nedgange udviklingen på landsplan, som den fremgår af Dansk Ornitologisk Forenings mangeårige punkttællinger over hele landet. Flere ting tyder på, at bestandene af en række arter i undersøgelsesområdet er mættede eller tæt på at være det i forhold til habitaternes bæreevne. Andelen af langdistancetrækkere til tropisk Afrika er meget lavere i undersøgelsesområdet end i de fleste andre undersøgelsesområder i Danmark og Sverige. Dette, i kombination med de formentlig mættede bestande af en række standfugle og kortdistancetrækkere, kunne skyldes, at ressourcerne allerede er besat af standfugle og tidligt ankommende kortdistancetrækkere, når langdistancetrækkerne ankommer sidst på foråret. Da en række standfugle og kortdistancetrækkere er gået frem både i undersøgelsesområdet og på landsplan som følge af mildere vintre, kunne dette være en bidragende årsag til den generelle nedgang, der er konstateret for en række langdistancetrækkere de senere årtier.

5 Indhold Indledning Beskrivelse af optællingsområdet Materiale og metode Resultater Diskussion Optællingernes pålidelighed Sammenligning med tidligere undersøgelser i Strødamreservatet Sammenligning med andre danske skovområder Udviklingen i lokalt og nationalt perspektiv Afrika-trækkerne og klimaet Efterskrift Tak Summary Referencer Foto: Peter Vadum

6 76 Ynglefuglene i Strødamreservatet Indledning Med Anders Holm Joensens kortlægninger af ynglefuglene i fire løvskovsområder på Als i 1962 og 63 (Joensen 1965) indledtes en række standardiserede optællinger af tæthederne af småfuglebestandene i forskellige naturtyper i Danmark og deres udvikling over tid (Jensen et al. 1973, Svensson & Jørgensen 1973, Anon. 1975, Braae 1975). Kort forinden havde svenskeren Anders Enemar (1959) udviklet den standardiserede metode til bestemmelse af tætheder af ynglende småfugle, ofte omtalt som kortlægningsmetoden, som mere eller mindre konsekvent blev anvendt i de danske undersøgelser. Metoden er dog meget tidskrævende, så efter en årrække fravalgte Småfuglegruppen under Dansk Ornitologisk Forening kortlægningsmetoden og igangsatte i stedet i 1975/76 en relativ optællingsmetode i form af standardiserede punkttællinger sommer og vinter (Møller 26). Med punkttællinger kan man dække et område på få timer og dermed opnå en langt mere geografisk dækkende og statistisk stærk overvågning i kraft Optællingsområdet i Strødamreservatet har et kerneområde af næsten 2-årige bøge. Foto: HM, 29. april 215. af mange tællinger fordelt over hele landet. Fravalget af kortlægningsmetoden betød til gengæld, at muligheden for at estimere absolutte tætheder af ynglende småfugle i forskellige naturtyper gik tabt. Siden den første runde af tællinger efter Joensens start på Als er der således kun gennemført relativt få kortlægningstællinger i danske skove med Komdeur et al. (1993) og Brøgger-Jensen (1996) involverende flest områder. Hertil bidrog formentlig, at Henning Jensen ( ) satte alvorlige spørgsmålstegn ved kortlægningsmetodens pålidelighed ud fra undersøgelser over farveringmærkede småfuglebestande i Kagsmosen ved København i årene (se diskussionen). I nærværende artikel præsenteres resultaterne af en af de få meget langvarige undersøgelser af ynglefugletæthederne i et skovområde i Danmark, nemlig den sydlige sjettedel af Strødamreservatet (55 57 N, Ø) ved Gadevang i Nordsjælland, hvor ynglefuglebestandene er moniteret vha. kortlægningsmetoden siden Undersøgelserne er gennemført i regi af Strødamudvalget under Københavns Universitet, som står for forvaltningen af reservatet i samarbejde med reservatets ejer, Jarlfonden. Optællingerne er alle årene betalt af Jarlfonden og udført af BGH under ledelse først af Hans Lind og siden 1992 af TD. Strødamreservatet er på 16 ha og udgøres af det sydvestligste hjørne af Grib Skov. Det grænser mod vest op til de lave arealer omkring Pøle Å, som nu er naturgenoprettede og bl.a. omfatter Strødam Engsø. Strødam blev fredet i 1925, primært som hjemsted for nordsjællandsk plante- og dyreliv og som studieområde for naturforskere (Berg 1951). Registreringer af fuglefaunaen i reservatet begyndte allerede kort efter dets etablering, idet der i foråret 1928 blev ophængt ca. 2 redekasser, som blev fulgt i syv år (Beck 1937). Herunder blev flere tusinde fugle, især mejser, ringmærket, og data for kuldstørrelser, procent udrugede æg og forekomsten af 2.-kuld analyseret. En ny stor fugleundersøgelse blev foretaget i årene , efter at store nåleskovsarealer var blevet ryddet og genplantet med løvtræer, frugttræer og bærbuske af hensyn til fuglelivet (Johansen & Nielsen 1951, Johansen 1963). Der blev igen opsat flere hundrede redekasser, og hele områdets ynglefuglefauna blev optalt i årene og En årlig overvågning af fuglebestandene vha. punkttællinger blev påbegyndt i reservatet i 1978 som led i Dansk Ornitologisk Forenings nationale fugleovervågning, men disse tællinger blev indstillet i Tilløb til territoriekortlægning skete dog allerede i 1982 og nogle år frem i form af kortlægning af hulrugere i en mindre del af nærværende optællings-

7 Indledning 77 område, men resultaterne herfra er aldrig blevet publiceret. Alle ynglefuglene blev kortlagt i fem prøveflader i den nordlige del af reservatet i 1994 (Hansen et al. 1994), hvoraf to områder, Rankeskov og Birkemosen, var store nok til at komme med i sammenligningerne her (se Appendiks 2). Herudover er der gennemført en lang række specialundersøgelser i reservatet; om fuglene således flere studier af Natuglens Strix aluco yngleadfærd og -biologi (Andersen 1961, Sunde 1999, 25, 28, Sunde & Bølstad 24, Sunde et al. 23, Sunde & Markussen 25, Hendrichsen et al. 26) samt Munkens Sylvia atricapilla og Havesangerens Sylvia borin økologi (Krabbe 1987; se Boks 2 i diskussionen). Siden 1981 er der blevet udført et halvt hundrede undersøgelser af forskellige fuglearters lydkommunikation, herunder om Solsortens Turdus merula sang og kald (14 artikler; se Dabelsteen 1994 og Couchoux & Dabelsteen 215). Også Musvittens Parus major sang er blevet studeret intensivt i reservatet (11 artikler; fx Lind et al. 1996, Otter et al. 1999, Peake et al. 21, 22, Blumenrath & Dabelsteen 24a, 24b, Blumenrath et al. 27). De resterende sangundersøgelser omfatter fire med Gærdesmutten Troglodytes troglodytes (fx Holland et al. 1998, 21), to med Broget Fluesnapper Ficedula hypoleuca (fx Lampe et al. 27), to med Munk (fx Mathevon et al. 25) og en med Rødhals Erithacus rubecula (Dabelsteen et al. 1997) og Blåmejse Cyanistes caeruleus (Poesel & Dabelsteen 26). Formålet med nærværende bearbejdning af de mange års ynglefugleoptællinger er dels at dokumentere, hvilke fuglearter, der yngler i undersøgelsesområdet, og hvordan bestandene har ændret sig gennem de 29 år, dels at sætte disse resultater ind i en større helhed af data og viden om skovfuglebestande i Danmark. Ved således at sammenstille data fra alle tilgængelige ynglefugleoptællinger i danske skove og diskutere bestandenes udvikling og afhængighed af forskellige miljøforhold er det vores håb, at artiklen kan fungere som nøglereference og inspirationskilde til fortsatte undersøgelser over skovfuglenes trivsel. Strødam har navn efter de mange damme i området, som her Store Dam. Foto: HM, 29. april 215.

8 78 Ynglefuglene i Strødamreservatet Beskrivelse af optællingsområdet Optællingsområdet består af de sydlige 26 ha af Strødamreservatet, som topografisk er et småbakket dødislandskab med fattig muld- og morbund (se Møller 1997). Det afgrænses mod nord af Skolestien og mod nordøst af engområdet Bøgemosen (som blev græsset af først kreaturer og siden får frem til 25, hvorefter det er blevet slået maskinelt) samt af Tietgens gamle villa (hovedbygningen som udgjorde Strødamlaboratoriet og nu er i privateje) (Fig. 1). Mod sydøst grænser undersøgelsesområdet op til et gammelt afgræsset vænge, hvis sydvestlige del er relativt sumpet. Der er 6-8 søer og damme i området apropos områdets navn med Store Dam på knap 1 ha som den største. Disse damme er regnet med i undersøgelsesområdets areal. Mod syd blev der i 1991 plantet et nyt skovbryn lige uden for optællingsområdet på en ca. 15 m lang strækning. Kernedelen af optællingsområdet består af 1-2 år gammel bøgeblandingsskov Fagus sylvatica med indslag af enkeltstående træer af især stilkeg Quercus robur Bøg Eg Ask Birk, El, Elm, Lind Hyld Rødgran Normansgran Eng Mose Sø Vandløb 1 ha Eng Normansgran 1966 Birk 1984 Birk 1939 Eg 1949 Mose El 195 Eg 1948 Skolestien Ask 1965 Bøg Birk 1915 Ask Hyld Eg 1951 Eng Bøgemosen Bøg 1823 Elm Bøg 1823 Lind Rødgran Sorte Øje Hovedbygningen 1 Strødam Engsø Ask 1945 Eg Eg 1937 Store Dam Bøg 1823 Ask 1946 Ask 19 Spejldam Bøg 191 Bøg 195 Eng Mose Eg 195 Mose Karpedam Bøg 1823 Vænget Eng Isterødvej Fig. 1. Kort over optællingsområdet i Strødamreservatet med træarter og udplantningsår i hver skovpart. Disse skovparter er dog langtfra rene kulturer, men oftest blandingsskov. Fx er området vest for Store Dam med eg fra 1937 blandet med bøg fra 1918 og indeholdt tillige et mindre område med cypres Cupressaceae indtil starten på undersøgelsesperioden, hvor der nu er opvækst af selvsået bøg. Tilsvarende er det prik-indcirklede område i det vestlige område med ask fra 1945 en blanding af birk fra 1965 og kraftig opvækst af gran. Map of the bird census area in Strødam Reserve with tree species and year of planting in each stand. These stands are far from uniform and consist of mixtures with a variety of other species. Bøg = beech, Eg = oak, Ask = ash, El = alder, Birk = birch, Rødgran = spruce, Mose = bog, Eng = meadow.

9 Beskrivelse af optællingsområdet 79 og fuglekirsebær Prunus avium, men også enkelte seljepile Salix caprea og hassel Corylus avellana. Hertil kommer mindre bevoksninger i de mere våde afdelinger med ask Fraxinus excelsior, som siden omkring 21 er blevet hårdt angrebet af svampesygdommen asketoptørre (forårsaget af sæksporesvampen Hymenoscyphus fraxineus), samt birk Betula sp. og krat af pil. Som led i at føre området tilbage til typisk nordsjællandsk natur blev der i løbet af de første ca. 1 år af undersøgelsesperioden fjernet en del fremmede arter, især mindre nåletræsbevoksninger (i alt ca.,5 ha rødgran Picea abies og ca. 1 ha nordmannsgran Abies nordmanniana) i områdets vestlige del. Mindre øer af nåleskov samt enkelttræer fik dog lov at blive stående. Hvor der tidligere var nåletræer, står der enkelte bøge og ege tilbage, som sine steder er omgivet af tæt opvækst af birk. Invasive arter som kæmpebjørneklo Heracleum mantegazzianum og japansk pileurt Fallopia japonica bekæmpes med herbicider i reservatet, ligesom ær Acer pseudoplatanus holdes nede ved så vidt muligt at fælde dem, inden de bliver frøbærende. De sidste 6-7 år har der kun været begrænset forstlig drift af arealerne, så hovedparten af optællingsområdet fremstår i dag som urørt naturskov, hvoraf de fleste træer er plantet mellem 1823 og 1965 (Larsen et al. 1983, Naturstyrelsen 1997). Skoven indeholder meget stående såvel som liggende dødt ved, ligesom der er meget få drængrøfter, og området har derfor ud over dammene mange fugtige lavninger og væld (Møller 1997). Da der ikke er andre hyppigt forekommende store græssere end dådyr Dama dama og rådyr Capreolus capreolus, er der spredt underskov, som stedvis er tættere såsom i opvækstområderne efter rydningerne af nåletræer. Indtil 195erne var alt det, der i dag er næsten 2-årige bøge, dog et åbent parklandskab (Johansen 1963; se diskussionen). Der er tidvis tyndet ud i birkeopvækstområderne, ligesom storme, svampeangreb mv. af og til tynder ud i gamle bøgetræer og skaber lysninger, som der så gror underskov op i, og som med tiden vil blive til højskov. Skoven er meget dynamisk og under stadig forandring. Fx har forekomsten af asketoptørre for nylig forårsaget større lysindfald i askebevoksningerne, og efterfølgende storme har nedlagt en del af træerne. Konverteringen fra produktionsskov med store granplantninger til naturskov næsten udelukkende bestående af løvtræer foregik i stor stil i 194erne især i den nordlige del af reservatet (Johansen & Nielsen 1951, Johansen 1963) og er altså fortsat op til de senere årtier. Bæver Castor fiber, som efter udsætning i Nordsjælland ses i det tilstødende Pøle Å/Strødam Engsø-system, er endnu ikke registreret i undersøgelsesområdet. Derfor er der endnu ingen effekter af denne effektive landskabsentreprenør. Med undtagelse af nogle få uglekasser, hvori der har ynglet Natugle, Tårnfalk Falco tinnunculus og Allike Corvus monedula, og nogle få mejsekasser til mus i 1986, har der ikke været redekasser i selve undersøgelsesområdet. Men fra 21 har der hængt nogle få mejsekasser langs Skolestien lige nord for tælleområdet. Af rovpattedyr findes regelmæssigt ræv Vulpes vulpes og grævling Meles meles, ligesom der ses egern Sciurus vulgaris og andre gnavere; fx er halsbåndsmus Apodemus flavicollis og rødmus Clethrionomys glareolus almindelige. Mere sporadisk optræder pindsvin Erinaceus europaeus, lækat Mustela erminea, brud Mustela nivalis, skovmår Martes martes og ilder Mustela putorius. Amerikansk mink Neovison vison ses af og til langs Pøleåen vest for reservatet, men er ikke observeret inde i selve reservatet. Der foregår ikke jagt i området, når bortses fra en mindre regulering af dådyrbestanden om vinteren. Der er ikke offentlig adgang til reservatet, så menneskelige aktiviteter er mestendels indskrænket til forskning og et antal ekskursioner hvert år. Optællingerne af ynglefuglene i Strødamreservatet er den længste tidsserie for skovfugle i Danmark. Foto: John Larsen.

10 8 Ynglefuglene i Strødamreservatet Materiale og metode Tællingerne er alle årene udført af BGH efter kortlægningsmetoden som beskrevet i Biologiska Inventeringsnormer, Fåglar (Lundström 1978), som her hjemme danner baggrund både for Dansk Ornitologisk Forenings og Naturstyrelsens optællingsvejledninger (Falk 199), og som er sammenfaldende med de internationale standarder (International Bird Census Committee 1969, Bibby et al. 2). Men da denne metode i mange tilfælde vurderedes at give for lave tal (se diskussionen), har BGH for hver enkelt art tillige angivet det antal par ofte som minimum og maksimum som BGH fandt mest realistisk. Dette er for hver art baseret på erfaringer med arten i undersøgelsesområdet, idet tyngden af de enkelte registreringer er tillagt større betydning end en stringent anvendelse af kriterierne i kortlægningsmetoden, hvor et territorium afvises, hvis antallet af registreringer falder under en vis værdi. Denne mere subjektive tilgang vurderes at give mere korrekte tal for især arter, der markerer territoriet mindre intensivt (se nedenfor og diskussionen). I nærværende bearbejdning er det disse Tab. 1. Plus procent angiver den procentuelle forøgelse af estimaterne af ynglefuglebestandene (gennemsnit af min. og maks. for alle undersøgelsesår ) i Strødamreservatet i forhold til resultaterne af en stringent anvendelse af kriterierne fra kortlægningsmetoden anvendt på det samme materiale. I kolonnen Kortlægning er disse tal konverteret til den procentuelle underestimering, som en stringent anvendelse af kortlægningsmetoden medfører, hvis estimaterne af de reelle bestande er korrekte. r og p angiver hhv. korrelationskoefficient og signifikans af korrelationen mellem de årlige bestandstal i undersøgelsesområdet i Strødamreservatet og de landsdækkende punkttællinger fra Nyegaard et al. (215). Her er signifikante korrelationer angivet med fed. The column Plus procent gives the percentage that was added by the experienced field worker to the numbers achieved by strict adherence to the territory mapping method to obtain more realistic population size figures. In the column Kortlægning, these figures are converted to the percentage underestimation implied by strict adherence to the territory mapping method, if the estimates of the real population sizes are correct. r and p denote the correlation coefficients and significance levels, respectively, between the annual population estimates for Strødam Reserve and the concomitant national indices from point counts given by Nyegaard et al. (215). Statistically significant correlations are given in bold. Art / Species Plus procent Kortlægning r p Huldue Columba oenas 67-4,174,366 Ringdue Columba palumbus 11-52,425,21 Stor Flagspætte Dendrocopos major ,8,968 Allike Corvus monedula 56-36,7,972 Sumpmejse Poecile palustris ,51,791 Blåmejse Cyanistes caeruleus 5-33,514,4 Musvit Parus major 2-17,15,436 Skovsanger Phylloscopus sibilatrix 9-8 -,112,564 Løvsanger Phylloscopus trochilus 12-11,645 <,1 Gransanger Phylloscopus collybita 9-8,895 <,1 Munk Sylvia atricapilla 7-7 -,4,987 Havesanger Sylvia borin 23-19,286,133 Træløber Certhia familiaris 31-76,142,461 Spætmejse Sitta europaea ,619 <,1 Gærdesmutte Troglodytes troglodytes 2-2,783 <,1 Stær Sturnus vulgaris 14-12,63 <,1 Grå Fluesnapper Muscicapa striata ,76,695 Rødhals Erithacus rubecula 4-29,687 <,1 Rødstjert Phoenicurus phoenicurus 26-21,66 <,1 Sangdrossel Turdus philomelos ,47,28 Solsort Turdus merula 16-14,372,47 Jernspurv Prunella modularis ,467,11 Bogfinke Fringilla coelebs 1-9,387,38 Kernebider Coccothraustes coccothraustes 28-97,81,677 Grønirisk Carduelis chloris 74-43,212,27

11 Materiale og metode 81 estimerede tal, der danner grundlag for alle analyserne. Hvor disse estimater indeholder et minimum- og et maksimumtal, har vi endvidere brugt gennemsnittet af de to i beregningerne. Hvert år blev der gennemført 1 tællinger mellem 2. maj og 22. juni, hvorunder alle sete og hørte fugle samt relevant adfærd blev indtegnet på feltkort. Tællingerne begyndte kl (dansk normaltid), og i begyndelsen af undersøgelsesperioden tog hver kortlægning ca. 3½ time, men tidsforbruget øgedes til 4½ time, efterhånden som der skete en ikke ubetydelig opvækst af underskov i de dele af undersøgelsesområdet, hvor der var blevet fældet nåletræer eller væltet større træer. Området blev gennemgået ad ruter med 6-8 m s mellemrum langs med (direkte langs eller i forhold til) et 5 5 m kvadratnet dækkende hele skoven og markeret med pæle i kvadraternes hjørner. Alle tællinger blev foretaget i godt vejr, dvs. på dage uden længerevarende regn og blæst. Af praktiske årsager bruger vi par som betegnelse for optællingsresultaterne, selv om der i mange tilfælde nærmere er tale om territorier, dvs. territoriehævdende primært syngende hanner. Det er her vigtigt at gøre sig klart, at tallene altså ikke nødvendigvis er ensbetydende med ynglepar. Hvor mange af fuglene i en bestand, der rent faktisk yngler det enkelte år, endsige har succes med det, er således et andet spørgsmål. For en række arter ligger de estimerede antal par ikke meget over de stringent beregnede ifølge kortlægningsmetoden (Tab. 1). Det gælder især arter, der synger meget gennem hele yngleperioden, såsom Gærdesmutte (+ 2 %), Munk (+ 7 %), Bogfinke Fringilla coelebs (+ 1 %), Løvsanger Phylloscopus trochilus (+ 12 %) og Solsort (+ 16 %). For andre arter såsom Træløber Certhia familiaris (+ 31 %), Grå Fluesnapper Muscicapa striata (+ 325 %), Sumpmejse Poecile palustris (+ 482 %) og ikke mindst Kernebider Coccothraustes coccothraustes (+ 28 %) er de estimerede antal meget højere end de ud fra kortlægningsmetoden beregnede. Bemærk dog, at omkring halvdelen af de forholdsvis talrigt forekommende arter (se nedenfor) ifølge BGHs vurderinger kun underestimeres med op til ca. 2 % ved en stringent anvendelse af kortlægningsmetoden (Tab. 1). At Kernebideren er specielt problematisk er også vist i Bialowiezaurskoven i Polen, hvor der blev brugt næsten 1 gange så lang til på at opnå præcise tal for denne ene art som for gennemsnittet af alle andre arter (Tomialojc 1994). For at teste metoden for effekten af den forholdsvis Kernebideren er en af de vanskeligste skovfuglearter, at få pålidelige bestandstal for. I vores undersøgelse estimerede vi, at arten ynglede langt hyppigere, end en stringent anvendelse af kortlægningsmetoden resulterede i. Foto: Svend Nørgaard.

12 82 Ynglefuglene i Strødamreservatet Supplerende optællinger i marts-april ville være fordelagtige for registrering af mejser og spætter. Foto: John Larsen. sene start på optællingerne om foråret i forhold til tidligt aktive fuglearter såsom mejserne, blev der i 199 udført tre ekstra tællinger mellem 22. april og 2. maj. Herved opnåedes givetvis en mere realistisk dækning af disse tidlige arter, idet resultaterne for Musvit og Blåmejse var hhv. 44 og 27 par ifølge kortlægningsmetodens sammenlagte 13 tællinger. Tallene skal sammenlignes med de subjektivt estimerede bestande på hhv. 37 og 26 par ud fra de 1 standardtællinger. For disse to arter ville en strikt anvendelse af kortlægningsmetoden baseret på de 1 standardtællinger i maj-juni kun have givet hhv. 19 og 12 par (se yderligere i diskussionen). I 28 blev der tilsvarende lavet otte ekstra tællinger mellem 1. april og 3. maj, som denne gang blev evalueret selvstændigt ved brug af kortlægningsmetoden. For Musvit og Blåmejse resulterede disse tællinger i hhv. 53 og 26 par mod de subjektivt estimerede 47 og 28-3 par ved de ordinære tællinger i maj-juni. Dette skal sammenholdes med et resultat på hhv. 36 og 17 par ved en strikt anvendelse af kortlægningsmetoden baseret på maj-juni-data. For at opretholde ensartetheden af estimeringerne fra år til år, indgår resultaterne fra disse ekstra tællinger ikke i totalerne fra de pågældende år, men som det ses, afviger de subjektivt estimerede totaler ikke voldsomt fra resultaterne af ekstratællingerne. Pga. de notoriske usikkerhedsmomenter, der er ved sådanne bestandsopgørelser, opgives bestandstætheder i denne artikel med højst en decimal og højst tre betydende cifre. Femogtyve arter ynglede så regelmæssigt og/eller i sådanne antal, at vi fandt det meningsfuldt at lave statistiske beregninger på data, herunder at præsentere grafer med bestandsudviklingen (se Fig. 2). Her blev Fuglekongen Regulus regulus udeladt, fordi hovedparten af dens primære habitat, nåleskov, blev fældet i løbet af undersøgelsesperioden. For hver af de 25 arter blev den overordnede tendens i undersøgelsesperioden fastlagt ved regressionsanalyser (polynomial regression) ved brug af software R-version 3..1 (R Core Team 213). For hver art er opstillet fem polynomium-modeller med en stigende grad af polynomiet fra en vandret linje gennem gennemsnitsværdien til et fjerdegrads-polynomium. Med en stigende grad af polynomium bliver den observerede udvikling over tid beskrevet med en stigende opløsning, og vi vurderer, at højere end fjerde-

13 Resultater 83 grads-polynomier vil inkludere for meget tilfældig variation og således utydeliggøre overordnede tendenser. En mere detaljeret beskrivelse af polynomial regression kan findes i den statistiske tekstbog Zar (1984). F-tests blev anvendt for statistisk sammenligning af modellerne, og det polynomium af den højeste grad, som gav en signifikant (5 %-niveau) statistisk forbedring af beskrivelse af relationen mellem antal og år i forhold til de lavere grads polynomier, blev valgt. Eventuelle positive eller negative sammenhænge i den tidsmæssige trend mellem de 25 udvalgte arter indbyrdes er testet vha. Pearson s product-moment korrelation (se Fig. 4). Den samme metode er anvendt til at teste for eventuelle korrelationer mellem nærværende data og Dansk Ornitologisk Forenings punkttællingsdata (årlige indekser for hele landet; Tab. 1). Da de undersøgelsesområder, som vi sammenligner Strødam-resultaterne med, har meget forskellig størrelse, har vi valgt Simpsons diversitetsindeks (Simpson 1949) som mål for diversiteten. Dette indeks, som angiver diversiteten på en skala fra nul til en, lægger hovedvægten på jævnbyrdigheden (evenness) i bestandsstørrelserne arterne imellem og mindre på antallet af arter, der jo altid vil være påvirket af områdernes størrelse. I Appendiks 2 har vi dog også medtaget Shannon-Weaver-indekser (Shannon & Weaver 1949), som lægger relativt mere vægt på antallet af arter (Nagendra 22), så der kan sammenlignes med andre områder behandlet efter denne metode. I begge tilfælde har vi udeladt fugle tilknyttet vand inkl. fx Isfugl Alcedo atthis og Rørsanger Acrocephalus scirpaceus, kolonirugende fugle, der langt overvejende fouragerer udenfor skovene, den introducerede Fasan Phasianus colchicus samt arter primært tilknyttet menneskelig bebyggelse, som Landsvale Hirundo rustica, Hvid Vipstjert Motacilla alba og Gråspurv Passer domesticus. For områder med flere undersøgelsesår har vi først beregnet indekserne for de enkelte år og derefter et gennemsnitstal for området eller perioden. Som statistiske tests af eventuelle forskelle i de gennemsnitlige bestandstætheder samt diversitetsindekser mellem forskellige skovtyper i Danmark har vi anvendt ensidede variansanalyser (ANOVA) efterfulgt af Tukeys post hoc multiple parvise sammenligninger. Her er kun anvendt data fra optællingsområder, hvor alle eller praktisk taget alle arter indgår. Dvs. at totaler i Appendiks 2, som er angivet med et større end (>) er udeladt af disse analyser. For områder med flere undersøgelsesår har vi kun brugt den gennemsnitlige tæthed for hele perioden. For trends i udviklingen i Strødamreservatet i diversitetsindekserne i løbet af undersøgelsesperioden har vi analyseret med lineær regression. De enkelte arters fordeling indenfor undersøgelsesområdet og dermed deres bestandsudvikling indenfor de forskellige habitater har det ikke været muligt at analysere i nærværende undersøgelse, idet materialet endnu ikke er digitaliseret (se efterskriftet). For at tjekke, om fældningen af de to små nåletræspartier hhv. før 1989-sæsonen og før 1995-sæsonen (se ovenfor) havde en effekt på antallet af ynglefugle her, har vi dog gennemgået alle territoriekortene for Løvsanger, Skovsanger Phylloscopus sibilatrix og Havesanger. Gennemgangen viste, at der højst var tale om ændringer på ét territorium fra eller til hos hver af disse arter før og efter fældningerne. Resultater I alt 64 fuglearter ynglede med sikkerhed eller sandsynligvis i undersøgelsesområdet i løbet af undersøgelsesperioden. Antallet af ynglende arter pr. år var noget lavere, idet der i de tre perioder, , og i gennemsnit var hhv. 38,8, 34,5 og 38, arter, når mulige ynglefugle (såsom -2 par) hver regnes med som en halv art. Der var således en reduktion på omkring fire arter midt i perioden i forhold til enderne (Appendiks 1), som bl.a. skyldes, at et antal Afrika-trækkere forekom uregelmæssigt fra midt i perioden og frem (se yderligere nedenfor). Simpsons diversitetsindeks viser lidt stigende værdier på,936,,938 og,94 hhv. for årene , og (Tab. 2), hvilket yderligere er i den absolut høje ende blandt danske skove (se diskussionen). Stigningen i løbet af undersøgelsesperioden er statistisk signifikant (R 2 =,153, p =,36, N = 29). Af de 25 arter, der ynglede så regelmæssigt og i sådanne antal, at vi fandt det meningsfuldt at lave beregninger på data, afveg udviklingen i antallene i undersøgelsesperioden ikke signifikant fra en vandret linje for otte arter, dvs. at de fluktuerede uden nogen klar tendens: Ringdue Columba palumbus, Allike, Sumpmejse, Musvit, Munk, Gærdesmutte, Sangdrossel Turdus philomelos og Solsort (Fig. 2; Appendiks 1). Alliken viser dog tendenser til en top i midten af erne. For fem arter, Skovsanger, Gransanger Phylloscopus collybita, Spætmejse Sitta europaea, Rødstjert Phoenicurus phoenicurus og Kernebider viser tendenslinjerne en mere eller mindre markant fremgang, mens de for tre arter, Løvsanger, Stær Sturnus vulgaris og Bogfinke viser en tilbagegang. Det samme synes Havesangeren at have gjort de senere år. Hulduens Columba oenas og Blåmejsens lave antal i begyndelsen af undersøgelses-

14 84 Ynglefuglene i Strødamreservatet perioden kan måske tilskrives begyndervanskeligheder med optællingerne. De resterende seks arter gik både op og ned i perioden. Lægges ynglebestandene af alle arter sammen, har fuglemængden i undersøgelsesområdet svinget relativt stabilt mellem ca. 32 par og 42 par gennem hele undersøgelsesperioden, dvs. uden nogen klar tendens (Fig. 3). Deler man derimod arterne op i arter, der overvintrer i Europa og Nordafrika, modsat arter der overvintrer syd for Sahara, aftog andelen af sidstnævnte, de tropiske Afrika-trækkere (herefter blot Afrika-trækkere ), fra omkring 11 % de allerførste år til omkring 6 % midt i perioden (Fig. 3). Herefter steg andelen igen med et par procentpoint, formodentligt primært som et resultat af stigningen i bestande af Skovsanger og Rødstjert. Andelen af hulrugere som defineret af Joensen (1965) var ca. 4 % (Tab. 2) på trods af, at der ikke er redekasser i undersøgelsesområdet (se diskussionen). Andelen var praktisk taget den samme i de tre underperioder af undersøgelsesperioden. For 33 artspar var der signifikant positiv korrelation mellem bestandstallene i de 29 år (Fig. 4). Tilsvarende var der signifikant negativ korrelation mellem 25 artspar (se diskussionen). For syv arter, Løvsanger, Gransanger, Spætmejse, Gærdesmutte, Stær, Rødhals og Rødstjert var der en stærkt signifikant korrelation (r =,469-,883; p,1) mellem optællingsresultaterne fra Strødam og de nationale indeks fra Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger fra den samme periode (Nyegaard et al. 215). For yderligere seks arter, Ringdue, Blåmejse, Havesanger, Sangdrossel, Jernspurv Prunella modularis og Bogfinke var der en lidt svagere, men stadig signifikant korrelation (r =,37-,46; p <,5) mellem optællingsresultaterne fra Strødam og de nationale indeks fra punkttællingerne. For Gærdesmutten ses de klassiske bestandssammenbrud (Heldbjerg & Eskildsen 29) efter isvintrene 1986, 1987, 1996, 1997, 21 og 211, mens Solsortebestanden Fig. 2. Udviklingen i bestandene af de 25 mest almindelige arter i det 26 ha store optællingsområde i Strødamreservatet De estimerede årlige minimums- og maksimumstal er vist sammen med tendenslinjer beregnet ved hjælp af polynomial regression. En vandret linje repræsenterer et -grads polynomium, en ret linje forskellig for vandret repræsenterer et 1.-grads polynomium, en parabelform et 2.-grads polynomium, en linje der ændrer retning to gange et 3.-grads polynomium, og en linje der vender retning tre gange et 4.-grads polynomium. Population development in the 25 most common bird species in the 26 ha Strødam census area The estimated annual minimum and maximum numbers are shown together with trend lines calculated by polynomial regression Huldue Columba oenas Ringdue Columba palumbus Stor Flagspætte Dendrocopos major 16 Allike Corvus monedula Sumpmejse Poecile palustris

15 Resultater Blåmejse Cyanistes caeruleus Musvit Parus major Munk Sylvia atricapilla Skovsanger Phylloscopus sibilatrix 5 2 Havesanger Sylvia borin Træløber Certhia familiaris Løvsanger Phylloscopus trochilus Spætmejse Sitta europaea Gransanger Phylloscopus collybita Gærdesmutte Troglodytes troglodytes

16 86 Ynglefuglene i Strødamreservatet Solsort Turdus merula Stær Sturnus vulgaris Grå Fluesnapper Muscicapa striata Jernspurv Prunella modularis Rødhals Erithacus rubecula Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Bogfinke Fringilla coelebs 66 Kernebider Coccothraustes coccothraustes Grønirisk Carduelis chloris Sangdrossel Turdus philomelos

17 Resultater 87 tilsyneladende først gik tilbage efter dobbeltisvintrene , og (Fig. 2). Også bestanden af Træløber gik stærkt ned efter isvintrene 1996 og 97, mens Rødhalsen ikke blev påvirket nævneværdigt, som det ellers er set på nationalt niveau (Heldbjerg & Eskildsen 29). For de arter, hvis ynglebestande er kendt for at være påvirket af oldensætningen hos bøg det foregående år (Bejer & Rudemo 1985, Jacobsen 1994, Heldbjerg & Eskildsen 29), ses tilsvarende tendenser i Strødammaterialet hos Ringdue, Sumpmejse og Spætmejse samt i mindre grad hos Blåmejse og Musvit, idet disse arter havde relativt større bestande i det mindste i nogle af årene efter de store bøge-oldenår 1989, 1992, 1995 (også stort ege-oldenår), 1998, 22, 24, 26, 29 og 211 (H. G. Knudsen, Naturstyrelsen in litt.). Derimod ses ingen tydelig reaktion hos Stor Flagspætte Dendrocopos major, som til gengæld i 1999 havde en særlig stor bestand (Fig. 2) efter et år med god frøsætning hos rødgran, hvilket er i overensstemmelse med det nationale indeks (Heldbjerg & Eskildsen 29). De relativt store bestande af denne art de to første år i undersøgelsesperioden var også efter en række år med mange granfrø ( ; Heldbjerg & Eskildsen 29). At ikke alle arter og år passer ind i skemaet kan bl.a. skyldes, at snedække kan gøre frøene vanskeligt tilgængelige og dermed forringe vilkårene for arter, der ikke hamstrer vinterforråd (Jacobsen 1994). Også blandt de fåtallige eller uregelmæssige ynglefugle er der sket ganske markante ændringer, idet 3-4 arter, Hvinand Bucephala clangula, Musvåge Buteo buteo, Lille Flagspætte Dendrocopos minor og Parktræløber Certhia brachydactyla er kommet til og/eller blevet mere regelmæssige, mens 8-1 arter, Fasan, Hvepsevåge Pernis apivorus, Spurvehøg Accipiter nisus, Svaleklire Tringa ochropus, Tårnfalk, Husskade Pica pica, Krage Corvus corone, Tornsanger Curruca communis, Nattergal Luscinia luscinia og Broget Fluesnapper er blevet mere uregelmæssige ynglefugle (Tab. 3). Fig. 3. Udviklingen i den totale fuglebestand i optællingsområdet i Strødamreservatet (Sum) og i andelen af Afrikatrækkere (% af totale fuglebestand) De estimerede årlige minimums- og maksimumstal er vist sammen med tendenslinjer beregnet ved hjælp af polynomial regression. Fugle tilknyttet menneskets boliger, introducerede arter og egentlige vandfugle er udeladt. Population development of all bird species in the Strødam census area together with the percentage of sub-saharan migrants The estimated annual minimum and maximum numbers are shown together with trend lines calculated by polynomial regression. Species nesting on human structures, introduced species and true waterbirds are excluded. Ynglebestanden af Ringduer var forholdsvis stabil i undersøgelses perioden, men påvirket af oldensætningen hos bøg. Foto: John Larsen Sum 2 Afrikatrækkere (%)

18 88 Ynglefuglene i Strødamreservatet Tab. 2. Bestandstætheder (par/1 ha) af alle konstaterede arter i Strødamreservatet i udvalgte perioder med tilhørende værdier for alle arter tilsammen, gennemsnitligt antal arter, andel af hulrugere, andel af Afrika-trækkere og Simpsons diversitetsindeks. Ved beregning af sidstnævnte har vi udeladt kolonirugende fugle, deciderede vandfugle, introducerede arter og arter primært tilknyttet menneskelig bebyggelse (se teksten). For er de angivne tal for mejser kun ynglefugle i redekasser. + = <,5 par pr. 1 ha. Population densities (pairs per 1 ha) of all recorded breeding bird species in Strødam Reserve in selected periods with the corresponding values for the sum of densities of all species, average number of species, ratio of hole nesters and sub-saharan Africa migrants together with Simpson s diversity index. When calculating the latter, colony nesters, waterbirds, introduced species and species primarily nesting on human structures have been excluded. + = <.5 pairs per 1 ha. In the two first study periods, populations in the entire forested part of the Reserve were estimated. For , numbers of breeding tits only cover pairs breeding in nest boxes. Areal/Area (ha) År/Year Redekasser/Nest boxes Knopsvane Cygnus olor + + Hvinand Bucephala clangula a,4,3,3 Knarand Mareca strepera + Gråand Anas platyrhynchos + + +,2,2 Fasan Phasianus colchicus,2 + Huldue Columba oenas a,2 2,4 2,9 2,5 Ringdue Columba palumbus 1,1 1,1 6,4 7,7 7,6 Natravn Caprimulgus europaeus b + Gøg Cuculus canorus b,3,3,3,4,4 Rørhøne Gallinula chloropus Blishøne Fulica atra + +,3,3,4 Fiskehejre Ardea cinerea + Skovsneppe Scolopax rusticola +,1 Svaleklire Tringa ochropus +,1 + Hvepsevåge Pernis apivorus b + + Spurvehøg Accipiter nisus +,1 Duehøg Accipiter gentilis + Musvåge Buteo buteo,1,1,1,4,6 Skovhornugle Asio otus + Natugle Strix aluco a,2,2,3,3,2 Vendehals Jynx torquilla a,b + + Sortspætte Dryocopus martius a + Lille Flagspætte Dendrocopos minor a,2,2 Stor Flagspætte Dendrocopos major a,8,7 1,8 1,8 2, Isfugl Alcedo atthis + Tårnfalk Falco tinnunculus a +,1 Rødrygget Tornskade Lanius collurio b,7 +,1 Skovskade Garrulus glandarius,6,7 1,7 1,1 1,1 Husskade Pica pica,2,1 + Allike Corvus monedula a 1,7,9 1,8 2,7 2,1 Ravn Corvus corax + Krage Corvus corone,3,5,5,6,2 Sortmejse Periparus ater a,7,6,8 Sumpmejse Poecile palustris a,9,7 3,7 3,7 3,5 Blåmejse Cyanistes caeruleus a 1,8,7 9,8 11, 1,2 Musvit Parus major a 2,8 1,5 18,2 16,8 17, Sanglærke Alauda arvensis,1 Gulbug Hippolais icterina b,1 1,1,1,1,1 Kærsanger Acrocephalus palustris b +

19 Resultater 89 a) Hulruger Hole nester b) Afrika-trækker Sub-Saharan migrant + = <,5 par pr. 1 ha Digesvale Riparia riparia b,2 Skovsanger Phylloscopus sibilatrix b,2 +,3,3 1,2 Løvsanger Phylloscopus trochilus b,5 1,8,8,2,2 Gransanger Phylloscopus collybita 1,5 3, 4,3 Halemejse Aegithalos caudatus,1,1,8,8,7 Munk Sylvia atricapilla,5 1,6 8,7 8,7 8,5 Havesanger Sylvia borin b,7 1,9 4,8 5,3 3,4 Gærdesanger Curruca curruca b,2,4 + + Tornsanger Curruca communis b,2 1,8,5,3,3 Fuglekonge Regulus regulus,4,1 1,1,6,3 Rødtoppet Fuglekonge Regulus ignicapilla + Parktræløber Certhia brachydactyla a +,4 Træløber Certhia familiaris a,2,1 4,8 4,9 5,2 Spætmejse Sitta europaea a 1,,6 4,3 5,3 7,6 Gærdesmutte Troglodytes troglodytes,8,8 7,4 6,4 6,3 Stær Sturnus vulgaris a 2,4 1,9 7, 5,9 3,7 Grå Fluesnapper Muscicapa striata b 1,2,6 1,3 Rødhals Erithacus rubecula,9,7 11,2 1,8 1, Nattergal Luscinia luscinia b,4,7 1,1,2,1 Broget Fluesnapper Ficedula hypoleuca a,b,8 + 1,,3,3 Rødstjert Phoenicurus phoenicurus a,b,1,2,7 1,3 2,4 Bynkefugl Saxicola rubetra b,4,1 Misteldrossel Turdus viscivorus + Sangdrossel Turdus philomelos 1,2 1,2 5,3 4,5 5, Solsort Turdus merula 1,3 2,1 12,6 12, 13,4 Sjagger Turdus pilaris,2,1,1 Jernspurv Prunella modularis,2,8 1,8 2,1,9 Skovspurv Passer montanus a,9,7 Skovpiber Anthus trivialis b,4,2 Gul Vipstjert Motacilla flava b,1 Hvid Vipstjert Motacilla alba Bogfinke Fringilla coelebs 2,3 4,5 13,4 11,8 11,5 Kernebider Coccothraustes coccothraustes +,6,7 1,1 Dompap Pyrrhula pyrrhula,4,3,9 Grønirisk Carduelis chloris,3,7 1,7 2,9 2,6 Tornirisk Linaria cannabina,2,7 Stillits Carduelis carduelis,1,3,3,5 Gulspurv Emberiza citrinella 1,6 3,1,5,2 1,2 Total/Total 3,5 35, Pct. hulrugere Pct. hole nesters Pct. Afrika-trækkere Pct. sub-saharan migrants Antal arter No. of species 46,4 38,8 34,5 38, Simpson-diversitetsindeks Simpson s index,951,936,938,94

20 9 Ynglefuglene i Strødamreservatet Tab. 3. Fåtallige arter registreret i optællingsområdet i Strødamreservatet Less common species recorded in Strødam Reserve census area Art/Species Hvinand Bucephala clangula 1-1 Knarand Mareca strepera Gråand Anas platyrhynchos Fasan Phasianus colchicus Gøg Cuculus canorus Rørhøne Gallinula chloropus -1 Blishøne Fulica atra Skovsneppe Scolopax rusticola Svaleklire Tringa ochropus Hvepsevåge Pernis apivorus -1-1 Spurvehøg Accipiter nisus Duehøg Accipiter gentilis Musvåge Buteo buteo 1 1 Natugle Strix aluco Sortspætte Dryocopus martius 1 Lille Flagspætte Dendrocopos minor 1 Isfugl Alcedo atthis Tårnfalk Falco tinnunculus Rødrygget Tornskade Lanius collurio Skovskade Garrulus glandarius Husskade Pica pica Ravn Corvus corax Krage Corvus corone Sortmejse Periparus ater Gulbug Hippolais icterina Halemejse Aegithalos caudatus Gærdesanger Curruca curruca 1 Tornsanger Curruca communis Fuglekonge Regulus regulus Rødtoppet Fuglekonge Regulus ignicapilla 1 Parktræløber Certhia brachydactyla Nattergal Luscinia luscinia Broget Fluesnapper Ficedula hypoleuca Misteldrossel Turdus viscivorus Sjagger Turdus pilaris Hvid Vipstjert Motacilla alba -1 Dompap Pyrrhula pyrrhula Stillits Carduelis carduelis Gulspurv Emberiza citrinella

21 Resultater

22 Grønirisk Carduelis chloris Kernebider Coccothraustes occothraustes Bogfinke Fringilla coelebs Jernspurv Prunella modularis Solsort Turdus merula Sangdrossel Turdus philomelos Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Rødhals Erithacus rubecula Grå Fluesnapper Muscicapa striata Stær Sturnus vulgaris Gærdesmutte Troglodytes troglodytes Spætmejse Sitta europaea Træløber Certhia familiaris Havesanger Sylvia borin Munk Sylvia atricapilla Gransanger Phylloscopus collybita Løvsanger Phylloscopus trochilus Skovsanger Phylloscopus sibilatrix Musvit Parus major Blåmejse Cyanistes caeruleus Sumpmejse Poecile palustris Allike Corvus monedula Stor Flagspætte Dendrocopos major Ringdue Columba palumbus 92 Ynglefuglene i Strødamreservatet Huldue Columba oenas Ringdue Columba palumbus Stor Flagspætte Dendrocopos major Allike Corvus monedula Sumpmejse Poecile palustris Blåmejse Cyanistes caeruleus Musvit Parus major Skovsanger Phylloscopus sibilatrix Løvsanger Phylloscopus trochilus Gransanger Phylloscopus collybita Munk Sylvia atricapilla Havesanger Sylvia borin Træløber Certhia familiaris Spætmejse Sitta europaea Gærdesmutte Troglodytes troglodytes Stær Sturnus vulgaris Grå Fluesnapper Muscicapa striata Rødhals Erithacus rubecula Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Sangdrossel Turdus philomelos Solsort Turdus merula Jernspurv Prunella modularis Bogfinke Fringilla coelebs Kernebider Coccothraustes occothraustes Fig. 4. Parvise korrelationer mellem de årlige bestandsestimater for de 25 arter udvalgt til statiske analyser. Cirklernes størrelse og farveintensitet angiver korrelationskoefficienternes størrelse og farven angiver korrelationens fortegn. Overkrydsede signaturer er ikke-signifikante korrelationer, dvs. med p,5. Interspecies correlations between annual population figures for the 25 most common bird species in the 26 ha Strødam census area The size of the dots and the colour intensity denotes the correlation coefficient and the colour denotes its sign. Dots with crosses denote non-significant correlations i.e. at p.5. 1,,8,6,4,2,2,4,6,8 1, Diskussion Optællingernes pålidelighed Ved brug af kortlægningsmetodens regler om, at der skal mindst tre registreringer indenfor et område på størrelse med et for arten normalt territorium til, hvoraf mindst to skal være territoriehævdelse, for at et par accepteres, opnåede Jensen ( ) kun accept af 36 % af de faktiske ynglepar i farvemærkede bestande af Blåmejser, Musvitter, Sivsangere Acrocephalus schoenobaenus, Kærsangere Acrocephalus palustris, Tornsangere, Jernspurve og Rørspurve Schoeniclus schoeniclus i Kagsmosen ved København. Hovedårsagen til de få registreringer er, at hannerne af en række arter mere eller mindre holder op med at synge og ofte optræder meget diskret, så snart de er etablerede med hunner og æg. Hertil kommer, at en række arter kan yngle i forskellige kombinationer af polygami (fx to hunner og/eller hanner i samme territorium eller i to adskilte territorier) og overlappende territorier (inkl. kolonidannelse ) med

23 Diskussion 93 det resultat, at pålidelige bestandsopgørelser for disse arter kun kan opnås med individuelt (farve-)mærkede populationer (Jensen , 1974, 22). Fremprovokeret af disse resultater gennemførtes tilsvarende undersøgelser over Kærsanger, Tornsanger og Gulspurv Emberiza citrinella på øen Hjelm i 1975 og 76, efter at alle fangne fugle var blevet farveringmærket fra 1973 og frem (Hansen 1977, Frikke 1979). Hvis den ene af de to observatører i 1976, som kendte resultaterne fra 1974 og 75, udelades, blev Tornsangerbestanden undervurderet med 19 % (N = 78 hanner) og Kærsangerbestanden med 4 % (2 hanner), mens Gulspurvebestanden kun blev undervurderet med et par i forhold til den faktiske bestand på syv hanner. Modsat den mere næringsrige Kagsmose, fandtes ingen af Tornsangerne at yngle i kolonier, og kun med få tilfælde af bigami blandt Tornsangerne og ingen hos Kærsangerne. Derimod viste to ud af syv Gulspurvehanner sig at have to hunner. Samstemmende med undersøgelserne i Kagsmosen fandtes flere reder af alle tre arter på steder, hvor der slet ikke eller kun ganske få gange blev registeret fugle (Hansen 1977, Frikke 1979). I en tysk undersøgelse fandtes tilsvarende undervurderinger på % ved kortlægningsoptællinger af Blåmejser, Musvitter og Brogede Fluesnappere sammenlignet med kendte bestande i redekasser mv. (Mannes & Alpers 1975). I modsætning hertil fandt Møller (1975), at kortlægningsmetoden overvurderede det faktiske antal ynglepar i en blandingsskov (Kraghede) i Nordjylland med i gennemsnit 18 %. Dette resultat blev fundet ved at sammenligne med resultaterne af intensiv redeeftersøgning, men dels forekommer det urealistisk at finde alle reder, dels handler kortlægningsmetoden om at registrere antallet af territorier (se ovenfor), som ikke nødvendigvis alle fører til yngel. Optællingseffektiviteten blev sammenlignet mellem to observatører på Hjelm, hvor det naturligt nok viste sig, at en mindre erfaren observatør registrerede 22 % færre syngende fugle end en mere erfaren observatør, som tillige kendte øen godt fra tidligere sæsoner (Frikke 1979). Derimod var der praktisk taget fuld overensstemmelse mellem to udefrakommende, men erfarne ynglefugletælleres evaluering af registreringerne på feltkortene efter sæsonen både indbyrdes og i forhold til optællernes (Frikke 1979). Enemar (1962) fandt nogenlunde god overensstemmelse mellem feltregistreringerne blandt seks erfarne observatører i et undersøgelsesområde i Skåne. Et andet spørgsmål er så i hvilken udstrækning, de talte fugle repræsenterer ynglepar. Her fandt Madsen (1994), at det i maj og juni langt overvejende var uparrede Rødhalse, der blev registreret i et 4 ha stort nåleog løvskovsområde på Syddjurs med en delvis farve- Syngende hanner repræsenterer ikke nødvendigvis ynglepar, idet en undersøgelse af Rødhalse ved Kalø viste, at det overvejende var uparrede hanner, der sang mest vedholdende sidst på foråret, dvs. i den periode hvor optællingerne normalt foretages. Foto: Ulrik Bruun.

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5 Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5. Forfatter: Henning

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: 2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet DOF rapport 16 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2014 x Titel: Overvågning af

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Årsrapport for Punkttællingsprogammet DOF rapport 14 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 2 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007 Titel: Overvågning af de almindelige

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet

Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2014 juni 2015 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, professor mso ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas

Læs mere

University of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by

University of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by university of copenhagen University of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by Provencal, Philippe Published in: Flora og Fauna Publication date: 2008 Document Version Tidlig version

Læs mere

Det nordøstlige Polen

Det nordøstlige Polen Det nordøstlige Polen 15. maj 25. maj 2012 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 5 Forord DOFs Københavnsafdeling arrangerede stortur til det nordøstlige Polen i perioden

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglelivet på Christianshavns Vold

Fuglelivet på Christianshavns Vold Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015 Årsrapport for Punkttællingsprogrammet DOF rapport 19 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 169 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 ISSN 1904-0288

INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 ISSN 1904-0288 1 2 3 ISSN 1904-0288 INDHOLDSFORTEGNELSE FUGLE I ØSTJYLLAND 2013 Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v. Ole Jensen, Thorshøjvænget 54, 8361 Hasselager. Gironr.: reg.nr. 1551

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010 Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010 Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 7 Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Forfattere: Henning

Læs mere

Vinterfugle i danske haver

Vinterfugle i danske haver Vinterfugle i danske haver Hans Meltofte og Jørn Dyhrberg Larsen (With a summary in English: Winter birds in Danish gardens) Indledning I de fem vintre, januar-februar 2007-11, gennemførtes Den Store Vinterfugletælling

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97

Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 Årsrapport 2002 163 Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey selection of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Rovfugles

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Ringmærkning og genmeldinger for Danmark (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle)

Ringmærkning og genmeldinger for Danmark (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle) Møde i Styringsgruppen september 2013 Bilag 1a, side 1 af 7 Ringmærkning og genmeldinger for Danmark - 2012 (Eksklusiv Færøerne, Grønland & nødstedte fugle) I 2012 er ringmærket 107.783 vildtlevende fugle

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2012 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 12 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2012 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Dansk ringmærkning 2014

Dansk ringmærkning 2014 Dansk ringmærkning 2014 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup I 2014 blev ringmærket 121.730 vildtlevende

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

TYRKIET 18. 26. september 2011. Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

TYRKIET 18. 26. september 2011. Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich TYRKIET 18. 26. september 2011 Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord I perioden 18. til 26. september 2011 afholdt DOF-Travel atter stortur

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2009 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 5 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2009 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet

Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2010 Strødamudvalget: Torben Dabelsteen Formand, Lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (tdabelsteen@bio.ku.dk) Thomas Læssøe Lektor

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Dansk ringmærkning 2013

Dansk ringmærkning 2013 Dansk ringmærkning 2013 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup Kernebider, Gedser, 28. maj 2013. Foto:

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Mønstre og udvikling i fuglenes artsdiversitet i Danmark til

Mønstre og udvikling i fuglenes artsdiversitet i Danmark til Mønstre og udvikling i fuglenes artsdiversitet i Danmark 1971-74 til 1993-96 Hans Meltofte, Michael B. Grell og Timme Nyegaard Indledning Takket være Danmarks placering tæt på overgangen mellem den tempererede

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004

De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004 De almindelige fugles bestandsudvikling i Danmark 1975-2004 Henning Heldbjerg (With a summary in English: Population changes of common birds in Denmark, 1975-2004) Indledning Denne artikel beskriver bestandsudviklingen

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

RUMÆNIEN. Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

RUMÆNIEN. Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark RUMÆNIEN Karpaterne (Transsilvanske Alper), Dobrogea og Donaudeltaet 29.08 08.09 2009 DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Jan Hjort Christensen Indledning Der hersker næppe tvivl om,

Læs mere

Dansk ringmærkning 2015

Dansk ringmærkning 2015 Dansk ringmærkning 2015 - Statens Naturhistoriske Museums ringmærkningsaktiviteter i Danmark Af Jesper J. Madsen, Kjeld T. Pedersen, Mikkel Lausten og Kasper Thorup I 2015 blev ringmærket 93.716 vildtlevende

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

IRLAND 24. 30. august 2009

IRLAND 24. 30. august 2009 IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie

Læs mere

Ynglefuglene i danske småbiotoper

Ynglefuglene i danske småbiotoper Ynglefuglene i danske småbiotoper Hans Meltofte, Michael B. Grell, Peer L. Lindballe og Timme Nyegaard (With a summary in English: The breeding bird fauna on small biotopes in Denmark) Indledning To tredjedele

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere