Rejseberetninger som kilde til mødet med de fremmede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejseberetninger som kilde til mødet med de fremmede"

Transkript

1 Rejseberetninger som kilde til mødet med de fremmede af Marianne Rostgaard, lektor i 19. og 20. århundredes Historie, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet og Lotte Schou, cand.mag. Hvis man gerne vil vide noget om møder med fremmede kulturer på forskellige tidspunkter i historien, så er det relevant at beskæftige sig med rejseberetninger. Rejseberetninger er netop beretninger om mødet med andre kulturer, og de er skrevet for at give samtiden viden om fremmede verdener. Dermed har rejseberetninger været en vigtig del af det grundlag, europæerne havde for at danne sig en opfattelse af verden udenfor Europa. Beretninger om fremmede verdener kendes fra den græske antik og frem til i dag, hvor fjernsynet i høj grad er blevet formidler af viden om og syn på fremmede kulturer. Den lette adgang til rejser giver desuden mulighed for, at man selv kan rejse ud og danne sig et indtryk af forskellige egne af verden. Opdagelsesrejser og rejseberetninger De store opdagelsesrejser og oplysningstidens videnskabelige ekspeditioner var typisk finansieret af et europæisk fyrstehus. Formålet med ekspeditionerne var at øge kundskaberne om verden, men også at bidrage til at kaste glans over fyrstehuset og forøge dets rigdomme. Rejseberetninger og især kort over fremmede landområder blev indimellem behandlet som en form for militære efterretninger. Langt de fleste beretninger i 15- og 1600-tallet blev i øvrigt skrevet på latin. Beretningerne var, i det omfang de blev offentliggjort, beregnet på et publikum af lærde, i kirken og ved universiteterne, hvor det internationale fællessprog stadigvæk var latin. Med oplysningstiden (1700-tallet) skifter det fælles europæiske sprog for lærde og dannede mennesker fra latin til fransk og samtidigt blev kredsen af potentielle læsere udvidet til også at omfatte det dannede og oplyste borgerskab. Rejseberetningernes læsere forblev indtil anden halvdel af 1800-tallet en afgrænset kreds af dannede og lærde mennesker med indflydelse på samfundsudviklingen. De blev skrevet for de indflydelsesrige med den hensigt at øve indflydelse på deres måde at tænke og handle på. I oplysningstiden udvikledes desuden genren fiktive rejseberetninger. Som eksempel kan nævnes Holberg: Niels Klims underjordiske rejse. Som så mange andre samtidige, fiktive tekster var den samfundskritisk eller -satirisk, men kritikken var pakket ind som rejseberetning. Gennem beskrivelser af forholdene i et andet land et fiktivt eller et eksisterende, hvor forfatteren i de fleste tilfælde aldrig havde været kunne forfatteren af rejseberetningen komme med kritik af forholdene i eget samfund uden at støde magthaverne. Dermed undgik forfatteren også at blive ramt af censur. Idéen var at beskrive de ideelle forhold i et fremmed land og dermed indirekte opfordre den hjemlige fyrste til at ændre forholdene i eget land. 1

2 Ændringer i rejseberetningernes funktion og måden at skrive dem på kom først i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor verden udenfor Europa ikke længere var ukendt. Der var stadigvæk såkaldt "hvide pletter på landkortet", hvor ingen europæere tidligere havde været, men de var få og små. På den måde var der ikke længere nye verdener, der skulle beskrives og katalogiseres. Interessen for at høre om oplevelser i det fremmede var dog ikke blevet mindre. Tværtimod opstod rejseberetninger som en delvist ny genre, hvor det er den rejsendes oplevelser, der er i centrum. Med de nye massemediers (aviser og blade) udbredelse i slutningen af 1800-tallet var rejseberetninger ikke længere noget skrevet for de få, men blev skrevet for avisernes brede læserskare. Rejseberetninger var populære. Læseren kunne identificere sig med den rejsendes oplevelser og på den måde se steder, som var uopnåelige rejsemål for de fleste læsere. Selvom der stadig var elementer af de klassiske rejsebeskrivelser fra Oplysningstiden med beskrivelser af flora og fauna, lokaliteter og fremmede skikke, så fungerede 1800-tallets rejsebeskrivelse ikke længere som kilde til nyttig viden. Det var snarere beskrivelsen af oplevelsen af mødet med det fremmede, der var i centrum. Rejsebeskrivelser og andre beskrivelse af de(t) fremmede trykt i aviser og blade kom til at fungere som en vigtig kilde for almindelige mennesker til viden om verden. Der er dog stadigvæk langt fra beskrivelserne i aviserne i slutningen af 1800-tallet til Discovery Channels billeder fra verden derude eller masseturismens eksotiske rejsemål. De færreste havde rejst og set verden, og udover geografiundervisningen i skolen var avisernes forskellige beskrivelser af livet i det fremmede eneste kilde til viden og var derfor med til at præge opfattelsen af fremmede lande og verdener. Rejsebeskrivelserne tjente på den måde til at sætte den hjemlige verden i perspektiv, ved at modstille eller give mulighed for at modstille det fremmede og det hjemlige. Rejseberetningens historie Verden udenfor Europa, når undtages dele af Asien og Nordafrika, blev først en del af den verden europæerne kendte til med de store opdagelsesrejer fra omkring år Beretninger om mere eller mindre ukendte verdener udenfor Europa har dog eksisteret siden Antikken. De græske filosoffer skrev både om den kendte verden Middelhavets verden og det vi i dag kender som Mellemøsten men også om mærkelige væsener der levede ukendte steder. Middelalderlige beskrivelser og beretninger er ligeledes fulde af beskrivelser af fantasivæsener, der levede i udkanten af den kendte verden. Biblen og verden I Renæssancen og frem til anden halvdel af 1600-tallet blev verden og dermed også den nye verden som blev opdaget fra slutningen af

3 tallet, forstået ud fra Bibelens verdensbillede som i middelalderen. Det havde en række konsekvenser for, hvordan man så på og berettede om verden udenfor Europa. Især den nye verden, Amerika, som var svær at passe ind, fordi den slet ikke er nævnt i Bibelen. Det fik eksempelvis den franske filosof Isaac de la Peyrére til i 1652 at foreslå, at forklaringen på indianerne var, at de var før-adamitter. 1 De la Peyrére fremsatte en helt ny teori om skabelsen. Den var sket ad to omgange. En første gang hvor før-adamitterne blev skabt og den anden gang med den kendte beretning fra Bibelen om Adam og Eva. Det gav også en forklaring på, at Adams og Evas sønner, Kain og Abel, kunne blive gift. I flg. Bibelen nedstammer alle mennesker fra Adam og Eva; bibelen har ingen forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre, når Adam og Eva kun fik to sønner. De la Peyrére kastede sig herefter ud i en lang forklaring om, hvordan nogle af føradamitterne var endt i Amerika. Da de la Peyréres teori ikke holdt sig helt indenfor Bibelens rammer i sin forklaring (i Bibelen er der fx ikke to skabelser) blev hans bog forbudt af den franske kirke og de franske universiteter. Andre kastede sig ud i lige så vidtløftige spekulationer. Eksempelvis om at nogle mennesker kunne have sejlet over Atlanten på tidspunktet før syndfloden. Argumentet var, at Bibelens beretning om Noahs ark viste, at skibsteknologien var udviklet nok på syndflodens tid til at det kunne have ladet sig gøre og syndfloden var forklaringen på, at beretninger der måtte have eksisteret herom, og erindringen om de, der var sejlet ud, herefter var gået i glemmebogen. Pointen i denne sammenhæng er, at de lærde i midten af 1600-tallet stadigvæk, som i middelalderen og renæssancen, søgte at forklare verden ud fra Bibelen, som stadigvæk blev opfattet som en sand beretning om verdens tilblivelse. Et tredje eksempel fra 1600-tallet er den spanske jesuitterpræst Joseph de Acosta, som skrev indianerne ind i historien med udgangspunkt i kirkefaderen Augustin. Augustin så begivenheder i verden som en kamp mellem Gud og Djævelen om verdensherredømmet. Efterhånden som Gud (kirken) trængte frem i verden, dvs. Europa, havde Djævelen trukket sig tilbage til de fjerne egne af verden, bl.a. Amerika. Her havde Djævelen frit spil ind til spaniernes komme, og Gud havde indrettet verden sådan, at denne periode under Djævelens herredømme kunne modne indianerne til at blive modtagelige for den kristne tro og samtidigt gjort gældende, at det blev spanierne der opdagede Amerika. Det var således et led i Guds plan med verden, at spanierne skulle opdage Amerika og kristne indianerne. 2 Diskussionen om hvor indianerne stammede fra, og hvordan de passede ind i, hvad man mente var Guds plan med verden, var ikke blot tidsfordriv for datidens lærde. Det var en diskussion med store konsekvenser. Hvis indianerne, som andre, nedstammede fra Adam og Eva, var de mennesker og skulle behandles som mennesker med en sjæl dvs. som potentielle medlemmer af 1 Før-adamitter skulle ifølge denne teori tilhøre en gruppe mennesker, der var skabt af Gud før skabelsen af Adam og Eva. 2 Alle tre eksempler er hentet fra Ole Høiris, Antropologi i Middelalderen og renæssancen. Kristendommen, teologien og de fremmede. Aarhus Universitetsforlag,

4 det kristne fællesskab. Stammede de derimod ikke fra Adam og Eva, kunne de ikke være skabt på den 6. dag, hvor Gud skabte mennesket, og de måtte følgelig være dyr af en slags. Oplysningstiden og kulturmøder Vi skal frem til Oplysningstiden (anden halvdel af 1700-tallet), før der begynder at blive sat spørgsmålstegn ved Bibelen som ramme for forståelsen af verden. Overgangen er dog på ingen måde skarp, og Bibelen blev fortsat betragtet som en historisk beretning om virkelige hændelser. Der findes fra 16- og 1700-tallet en lang række forsøg på rekonstruktion af en samlet verdenshistorie, hvor man prøver, at få Bibelens beretninger passet sammen med den verden, man opdager mere og mere af. Kina var også svær at få passet ind. Hvis menneskehedens og dermed verdens historie startede med Adam og Eva, og man forklarede eksempelvis indianernes levevis med, at de på et eller andet tidspunkt var blevet ladt tilbage i deres egen verden og dermed ikke havde udviklet sig, hvordan så passe Kina ind? Nok var "Østens riger" nævnt i Bibelen, men det konkrete Kina, europæerne mødte i 16- og 1700-tallet, var svært at passe ind. Opdagelsen af verden udenfor Europa var medvirkende til, at et verdensbillede baseret på Bibelens skabelsesberetning blev sprængt. Som sagt var der ikke noget skarpt skel tidsmæssigt, men med oplysningstiden vinder en anden opfattelse af verdenshistorien som en udvikling gennem en række stadier fra den vilde tilstand til civilisationen frem. Stadierne var der allerede i 1600-tallets forsøg på at forene bibelhistorien med de nye verdener til en sammenhængende historie fra skabelsen til verdens ende ved dommedag. Men med oplysningstiden blev den historiske udvikling den gældende forklaring på, hvorfor nogle samfund udviklede sig og er blevet civiliserede, mens andre var blevet ladt tilbage i barbari. Verden udenfor Europa kunne herefter passes ind i en ramme bestående af stadier, hvor de enkelte samfund kunne indplaceres på forskellige udviklingstrin. Oplysningstiden betragter grundlæggende mennesket som et væsen, der er i besiddelse af en naturlig fornuft. Alle mennesker er således i besiddelse af nogle potentialer til at opføre sig godt og rigtigt. Denne naturlige fornuft gør også mennesker modtagelige for det kristne budskab, der ses som en måde at videreudvikle den naturlige og medfødte fornuft. Mission og kristning var ikke længere et led i Guds store og en gang fastlagte plan for hvordan verden skulle udvikle sig fra skabelsen til dommedag, men et led i at civilisere mennesker, som af natur var modtagelige for kristendommen. I rejseberetninger og andre beretninger om fremmede lande og fremmede skikke fra Oplysningstiden kan man genfinde Oplysningstidens centrale tanker om mennesker som fornuftige væsener, og dermed potentielt ligeværdige, fordi vi alle er mennesker. Oplysningstidens projekt var med Ole Høiris' ord "at forene den menneskelige natur, som Gud har skabt den, med den sande religion, som Gud har åbenbaret, og med den erkendelse, som den menneskelige 4

5 fornuft har skabt". 3 Den store og afgørende forskel var, at bibelhistorien ikke længere var en lukket referenceramme, som alt skulle forstås indenfor, og hvor det, der blev set frem mod, var verdens ende i form af Dommedag og gudsrigets komme. Beretningerne er dog stadigvæk fulde af bibelske referencer. Oplysningstiden havde derimod blikket rettet mod det jordiske og det stadige fremskridt. Forståelsen af andre som anderledes uden nødvendigvis at være mindreværdige gav nye muligheder for at se andre kulturer som samfund, der på samme måde som de europæiske havde gennemgået en historisk udvikling fra barbari til civilisation, selvom de ikke var kristne. Oplysningstiden opererede både med "den ædle vilde" og "den barbariske vilde". I opdagelsen af verden udenfor Europa spillede begge en rolle på den måde, at mennesker kunne klassificeres som hørende til enten den ene eller den anden kategori med konsekvenser for, hvordan man skulle omgås de fremmede. Det, som man ledte efter i fremmede samfund, var tegn på, at menneskene var i besiddelse af en sund og naturlig fornuft som basis for at de kunne kristnes og civiliseres. Eksempler herpå kan fx findes i Holbergs beskrivelser af grønlænderne (se kilde 2, kapitel 2). 4 Oplysningstiden var overvejende optimistisk med en grundlæggende tro på, at videnskaben kunne øge den menneskelige viden og dermed menneskets mulighed for at agere rationelt eller fornuftigt. Et centralt træk ved Oplysningstidens rejseberetninger var derfor bestræbelserne på at ordne og klassificere alt, hvad man så ude i verden. Oplysningstiden lærde var travlt beskæftiget med at katalogisere planter, dyr, kulturer for på den måde at ordne og systematisere verden og dermed frembringe nyttig viden. Naturlærdom viden om planter, dyr, geografi var et led i at erkende verden gennem fornuften og skabe bedre samfund for menneskeheden. Oplysningstidens interesse for at lære verden bedre at kende ved at katalogisere og systematisere vores kendskab til den har sat sig spor i rejseberetninger frem til det 20. århundrede. I næsten alle rejseberetninger, lige gyldigt fra hvilken verdensdel, vil der være beskrivelser af planter og dyr, af jordens frugtbarhed på forskellige lokaliteter og af menneskelige skikke og kulturer. Den systematik, som kommer ind i rejseberetningerne med oplysningstiden, forbliver den grundlæggende systematik og skematik i rejseberetninger frem til det 20. århundrede. Det er blevet sagt, at Oplysningstiden også er den periode, hvor Europa opdages. Det skal forstås på den måde, at beskrivelserne af de fremmede verdener førte til, at europæerne sammenlignede sig med andre, og på den måde også kom til at opdage sig selv. Da verden med oplysningstiden ikke længere blev forklaret ud fra Bibelen, så skulle den forklares på andre måder. Hvordan kunne det eksempelvis være, at europæiske mænd barberede skægget af, men lod håret vokse langt, mens mænd i Osmannerriget barberede håret af og lod skægget vokse? 5 I Oplysningstiden noterede man sig disse forskelle og søgte at forklare dem uden nødvendigvis at mene, at 3 Ole Høiris (2006), s Marianne Rostgaard og Lotte Schou, Kulturmøder i dansk kolonihistorie (Gyldendal 2010) 5 Eksemplet er hentet fra Knud J.V. Jespersen, Det europæiske Hus, bd. 4, Stat og nation (Gyldendal 1991) 5

6 europæernes måde at gøre ting på var den eneste rigtige eller den bedste. Oplysningstiden var generelt en tolerant periode tallet og eurocentrismen Det var først med romantikken i 1800-tallet og opdagelsen af de nationale særpræg, at opdagelsen af nationen og Europa efterhånden førte til teorier om, at europæerne var bedre og mere civiliserede. Det skyldtes selvfølgelig også, at europæerne med de teknologiske landvindinger i 1800-tallet på en række områder blev overlegne, teknologisk set. Men europæerne begyndte også at føle sig overlegne. Vi kan f.eks. notere os de forskelle, der er mellem rejseberetningernes beskrivelse af Kina sammenlignet med Europa i 1700-tallet og i 1800-tallet. I 1800-tallet blev to grundtræk fra oplysningstidens forklaringsmodel videreudviklet: Den historiske forklaring og stadietænkningen. I løbet af 1800-tallet blev en række teorier udviklet, bl.a. med udgangspunkt i Hegel, hvor alle nationer eller kulturer mentes at udvikle sig over samme sæt af stadier fra lavere jægere og samlere til civiliserede industrinationer. Nogle samfund eller kulturer var af den ene eller anden grund standset på et tidligt udviklingstrin. Det ledte i kombination med socialdarwinistiske teorier, som vandt frem i slutningen af 1800-tallet, til teorier om, at det skyldtes, at den europæiske race den hvide mand var andre racer overlegen. Henry Morton Stanleys beretninger fra hans opdagelsesrejser til det indre af Afrika fra 1870erne er på nogle måder bygget op over samme skabelon som rejseberetninger fra Oplysningstidens videnskabelige ekspeditioner, men adskiller sig på den anden side på en række punkter. Først og fremmest adskiller de sig ved iscenesættelsen af den hvide mand som erobrer og helt, der betvinger det indtil da ukendte indre af Afrika. Forskellen på de vilde, barbariske afrikanere og den hvide mand er et gennemgående tema. Gennem beskrivelsen af forskelle, hvor den hvide hele tiden er den overlegne, retfærdiggøres den hvide mands tilstedeværelse og ageren. Civilisationskritikken i 1900-tallet Troen på den hvide races overlegenhed og iscenesættelsen af ledere af ekspeditioner til fremmede verdener som helte, der betvinger alle farer, eksisterede frem til 2. verdenskrig, hvor kampen mod nazismen aflivede teorier om bestemte racers overlegenhed. En anden strømning, civilisationskritikken, sætter ind fra omkring år Civilisationskritikken er grundlæggende en kritik af det moderne industrisamfund. Kritikken antog mange forskellige former, men fælles for civilisationskritikken er, at fremmede kulturer fremhævedes på den europæiske civilisations bekostning som mere naturlige. Civilisationskritikken kunne som hos en Karen Blixen gå hånd i hånd med et aristokratisk livssyn, hvor en aristokratisk livsform fremhævedes på bekostning af livet i det moderne industri- og massesamfund. Den kunne også, stadigvæk med udgangspunkt i en kritik af det moderne industri- og massesamfund, fremhæve det 6

7 naturlige, legende menneske som ideal; der er tale om et demokratisk ideal, et samfund hvor der er plads til den enkeltes naturlige og frie selvudfoldelse, som man mente at finde eksempelvis hos forskellige folk i Polynesien. En tredje variant var, som i dyrkelsen af Knud Rasmussen som helt i mellemkrigstidens Danmark, stadig at dyrke den opdagelsesrejsende som en nationens helt, men gøre det med baggrund i, at han forenede det danske og det grønlandske, det civiliserede med det oprindelige. Han var netop i stand til at gennemføre sine store rejser, fordi han kunne leve som og beherskede de teknikker, der satte polareskimoer i stand til at overleve, hvor ingen andre mennesker kunne leve. Opgør med det eurocentriske verdensbillede Et afgørende brud med stadietænkningen, og dermed ideen om, at udviklingen bevæger sig gennem en række faste stadier fra den vilde tilstand til det civiliserede samfund, og hele ideen om gennem opdagelsesrejser og oplysning at tilvejebringe viden for at nyttiggøre denne i fremskridtets tjeneste, kommer først i 1960erne og 70erne. Det er først her, der sættes spørgsmålstegn ved videnskaben som en værdineutral tilvejebringelse af nyttig viden, der vil forbedre verden, og først her der gøres op med det eurocentriske verdensbillede, hvor verden grundlæggende forstås ud fra Europa, med Europa og den vestlige civilisation som altings målestok. Rejseberetninger som kilde eller levn Fra Oplysningstiden og frem fik rejseberetninger et videnskabeligt eller nyttigt formål. De skulle bidrage til kundskab om verden. Frem til tallet skulle det fremmede som nævnt presses ind i en bibelsk forståelsesramme. Oplysningstidens mere videnskabelige tilgang betyder ikke nødvendigvis, at beretningernes værdi som kilde til viden om de fremmede verdener blev større, end den var i 15- og 1600-tallets beretninger. Hvis man ser bort fra de spekulative konstruktioner, der blev et resultat af, at man skulle have verden til at passe med bibelens fortællinger, så kan de iagttagelser, der blev gjort og nedskrevet i 1500-tallet være lige så rigtige, som de iagttagelser der blev gjort i 1700-tallet eller for den sags skyld i 1900-tallet. Hvor korrekte eller ikke-korrekte beretningerne er, dvs. hvor stor kildeværdi de har som beretning, afhænger af hvor godt kendskab, beretteren har haft til det, han skrev om. En del rejsende, især missionærer som skulle virke i længere tid i en fremmed kultur, måtte lære sig det lokale sprog og sætte sig ind i andres måde at tænke på. Andre beskrivelser er anden- eller tredjehånds, og deres værdi som kilde til det, der berettes om, er meget lille. Herudover spiller det selvfølgelig en afgørende rolle, hvilket ærinde beretteren har med sin beskrivelse. De fiktive rejseberetninger fra oplysningstiden, der skulle tjene som ideelt spejl for de europæiske samfund, duer selvfølgelig ikke som kilde til oplysninger om samtidens Kina. Og endelig spiller det en rolle for fortolkningen af det, der berettes om, hvilke opfattelser af samfund og kulturer udenfor Europa, der var den 7

8 fremherskende i Europa på et givet tidspunkt. Det er blevet sagt om rejseberetninger og andre beretninger fra fremmede verdener, at de først og fremmest har værdi som levn. Det vil sige, de kan fortælle os noget om, hvordan man på et givet tidspunkt så på de fremmede, mere end de kan anvendes som kilde til viden om de fremmedes levevis. Det er også blevet sagt, at de på den måde fortæller mere om beretteren og det samfund, beretteren kommer fra end om de fremmede, dvs. det der berettes om. Det er karakteristisk, at alle der skriver om det fremmede også skriver om det, de selv kommer fra. I alle rejseberetninger er der im- eller eksplicit tale om at sammenligne det, man kommer fra, med det fremmede. Bortset fra antropologer, som trænes i at se bort fra egne forestillinger, som man har med sig hjemmefra, vil næsten alle have det kendte, hjemlige, som en referenceramme. Det er det, man umiddelbart sammenligner med, og det er også det hjemlige, der er referencerammen, når man for et hjemligt publikum skal beskrive det fremmede. Alle rejseberetninger indeholder tidstypiske træk, som man kan analysere frem. Som kilder til kulturmøder er det dog også muligt at læse beretningerne på andre måder. Læser man efter det, som man kunne kalde "sprækker i teksten", steder hvor teksten modsiger sig selv eller ikke passer med samtidens stereotyper kan teksterne analyseres som eksempler på, hvordan de forudsætninger og tankegange, man mødte frem med, blev sat i spil i mødet med det fremmede. Det handler både om hvilken betydning det sæt af forventninger, man mødte op med, havde for det man så, og hvordan forventningerne blev udfordret af det man så. Der eksisterer rejseberetninger, der er skrevet med henblik på offentliggørelse. De afspejler, hvordan man tænkte på bestemte tidspunkter, bl.a. fordi enhver tids skrivemåde afspejler tidens måde at tænke på. Men også beretninger i form af dagbøger eller breve, der typisk er tættere på oplevelsen og i nogle tilfælde også indeholder beretninger om episoder eller refleksioner herover, som ikke helt stemmer overens med, hvad man kunne forvente. Det er vigtigt at understrege, at det ikke betyder at alle beretninger skrevet med henblik på offentliggørelse altid er "politisk korrekte" (målt ud fra samtidens standard), og at alle private beretninger i form af breve og dagbøger modsat er mere ærlige og åbenhjertige. Det var selvfølgelig ikke alt, der kunne skrives i breve hjem til ens familie, og det var heller ikke sådan, at der var en holdning og mening til officielt brug og en anden til privat, men der er dog en tendens til, at de mere private former for beretninger, breve og dagbøger ikke nødvendigvis skal leve op til genrekonventioner og andre forventninger til en rejseberetning. "Sprækkerne" er tydeligst i de private beretninger, men de findes også i de trykte, offentliggjorte beretninger. Eksempler på rejseberetninger brugt som kilde Forfatterne til denne artikel har i 2010 på Gyldendal udgivet undervisningsbogen: "Kulturmøder i dansk kolonihistorie. Flere af de kilder, der er optrykt i bogen kan læses med henblik på at analysere en mindre officiel og mindre kendt side af historien. Henvisninger er til kapitler i denne bog. 8

9 Joseph Wulff var dansk embedsmand på Guldkysten i 1830 erne. Han skrev breve hjem til familien (se kap. 3 og kilderne til kap. 3). "Min mulatinde" forbliver i Joseph Wulffs breve hjem til forældrene en person med en let ubestemmelig status. Han fortæller dem aldrig nogetsteds, at han faktisk er blevet gift, og har fået børn med hende, og at hun formentlig også er en kraftigt medvirkende årsag til, at Joseph Wulffs syn på livet på Guldkysten ændrer sig fra brok og besværinger over forholdene til positive beskrivelser af samme. Når han til at begynde med skriver om den ulidelige varme, så er der nok ingen tvivl om, at det var sådan han oplevede klimaet på Guldkysten. Man kan derimod tvivle på om hans senere forsikringer om, at han ikke kan tåle det kolde klima hjemme i Danmark og derfor må blive på Guldkysten, kun skyldes tilvænning til det tropiske klima. Wullfs tilvænning til det tropiske klima skal givetvis også ses i sammenhæng med, at familien hjemme i Randers, og resten af Randers, i den grad havde spærret øjnene op, hvis han havde bragt Sara Malm og deres fælles børn med hjem. Joseph Wulff vidste uden tvivl ganske udmærket, at det liv han levede sammen med Sara Malm, kun lod sig leve på Guldkysten. Men det var ikke muligt at skrive det i et brev til forældrene. Derfor omtales Sara Malm blot som "min mulatinde", og det forbliver uafklaret, om hun var en slags husbestyrerinde for ham, eller hvilken status hun nærmere havde. Et andet eksempel på noget der ikke lod sig diskutere, og som måske knap har været beretteren bevidst, er omtalerne i beretninger fra Dansk Vestindien (se kap. 4 og kilderne hertil) af trolddom. I rejseberetninger fra Dansk Vestindien i 1700-tallet er der beskrivelser af trolddom, som slaverne kunne udøve, der giver grund til at tro, at den, der har skrevet det, faktisk troede på at nogle af de sorte slaver kunne hekse. Formentlig ville ingen bare nogenlunde dannet person i 1700-tallet have indrømmet, at vedkommende troede på trolddom og magi, men der er i selve beskrivelsen af trolddommen som noget faktuelt, og hvordan den udøves, elementer der lader en i tvivl om, hvorvidt forfatteren ikke også selv har været overtroisk. Kilden afslører på den måde, at noget af frygten for de afrikanske slaver skyldtes, at man faktisk troede, de kunne udøve magi, samtidigt med at den officielle forklaring på, at det var forbudt at udøve magi selvfølgelig var, at det var en hedensk og dermed barbarisk skik. Et sidste eksempel, som skal nævnes her, er beretninger fra Belgisk Congo omkring år I brevene hjem fra de danskere, der var officerer i den belgiske kolonihær omkring år 1900, kan der genfindes en række stereotyper om Afrika og negre samtidigt med, at der er elementer indimellem, der også kan læses som udtryk for beundring for de afrikanske soldater, som de hvide officerer var dybt afhængige af, og der er endda elementer af kritik af andre hvides fremfærd i Afrika (se Kilder til kapitel 6, kilde 3 og 2). De afrikanske soldater (Likvangola-soldaten) sammenlignes nok med dyr, men med dyr, der forbindes med noget positivt. Og det afsnit i brevet hjem, der handler om Likvangola-soldaten, er et langt argument for hvorfor Likvangolaerne er bedre soldater end danske bondekarle (fra Lolland). I afsnittet skinner en beundring for de afrikanske soldater igennem samtidigt med, at de sammenlignes med dyr. Der er kort sagt en dobbelthed til stede, der bryder med de mest stereotype forestillinger om relationen mellem hvide officerer og de lokale i Belgisk Congo omkring år Der er nogle elementer til stede, som 9

10 kan fungere som sprækker, hvor man kan kigge ind på en lidt anden historie end den officielle og dermed kan den fortælle os noget om ambivalenser og modsætninger, men også om de sociale relationer og herskerteknikker, som de hvides herredømme var baseret på. De nævnte "sprækker", steder hvor teksten delvist modsiger det, den positivt påstår at sige, er trukket frem, fordi de kan give et indblik i det faktiske kulturmøde. Det betyder ikke, at det man kunne kalde "den officielle tekst" annulleres. Stereotyperne og fordommene, det der forventes, sætter et afgørende præg på kulturmødet. Det, der gør rejseberetninger og andre beretninger til interessante kilder til kulturmødet er netop at de indeholder begge elementer og dermed kommer til at handle om, hvordan den enkelte både måtte og selv gerne ville leve op til de forestillinger, man gjorde sig i samtiden, og hvordan den enkelte samtidigt må søge at passe det ind, som ikke helt lod sig indpasse. Ved at læse og analysere kilderne som beskrevet ovenfor, så får vi en mere nuanceret forståelse af de mekanismer, der var på spil, i de konkrete møder og dermed også for, hvad der faktisk skete i kulturmødet. Når rejseberetninger og andre beretninger om mødet med det fremmede er så gode kilder til kulturmøder, skyldes det, at det er kilder med mange lag, som derfor også kan anvendes som kilder til mange forskellige typer af problemstillinger: Vi kan genfinde de tidstypiske træk og diskutere hvilken betydning de havde for forståelsen af de fremmede eller vi kan genfinde stereotyperne om de forskellige fremmede og diskutere, hvilken betydning stereotyperne har haft for kolonihistoriens kulturmøder eller, og det er måske det mest interessante, vi kan læse beretningerne for at blive klogere på, hvordan det koloniale kulturmøde og en kolonial hverdag udfoldede sig, ud fra de indblik beretningerne giver i de etablerede relationer mellem kolonisatorer og koloniserede. 10

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Mayaernes verden. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 4 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at

Læs mere