Rejseberetninger som kilde til mødet med de fremmede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejseberetninger som kilde til mødet med de fremmede"

Transkript

1 Rejseberetninger som kilde til mødet med de fremmede af Marianne Rostgaard, lektor i 19. og 20. århundredes Historie, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet og Lotte Schou, cand.mag. Hvis man gerne vil vide noget om møder med fremmede kulturer på forskellige tidspunkter i historien, så er det relevant at beskæftige sig med rejseberetninger. Rejseberetninger er netop beretninger om mødet med andre kulturer, og de er skrevet for at give samtiden viden om fremmede verdener. Dermed har rejseberetninger været en vigtig del af det grundlag, europæerne havde for at danne sig en opfattelse af verden udenfor Europa. Beretninger om fremmede verdener kendes fra den græske antik og frem til i dag, hvor fjernsynet i høj grad er blevet formidler af viden om og syn på fremmede kulturer. Den lette adgang til rejser giver desuden mulighed for, at man selv kan rejse ud og danne sig et indtryk af forskellige egne af verden. Opdagelsesrejser og rejseberetninger De store opdagelsesrejser og oplysningstidens videnskabelige ekspeditioner var typisk finansieret af et europæisk fyrstehus. Formålet med ekspeditionerne var at øge kundskaberne om verden, men også at bidrage til at kaste glans over fyrstehuset og forøge dets rigdomme. Rejseberetninger og især kort over fremmede landområder blev indimellem behandlet som en form for militære efterretninger. Langt de fleste beretninger i 15- og 1600-tallet blev i øvrigt skrevet på latin. Beretningerne var, i det omfang de blev offentliggjort, beregnet på et publikum af lærde, i kirken og ved universiteterne, hvor det internationale fællessprog stadigvæk var latin. Med oplysningstiden (1700-tallet) skifter det fælles europæiske sprog for lærde og dannede mennesker fra latin til fransk og samtidigt blev kredsen af potentielle læsere udvidet til også at omfatte det dannede og oplyste borgerskab. Rejseberetningernes læsere forblev indtil anden halvdel af 1800-tallet en afgrænset kreds af dannede og lærde mennesker med indflydelse på samfundsudviklingen. De blev skrevet for de indflydelsesrige med den hensigt at øve indflydelse på deres måde at tænke og handle på. I oplysningstiden udvikledes desuden genren fiktive rejseberetninger. Som eksempel kan nævnes Holberg: Niels Klims underjordiske rejse. Som så mange andre samtidige, fiktive tekster var den samfundskritisk eller -satirisk, men kritikken var pakket ind som rejseberetning. Gennem beskrivelser af forholdene i et andet land et fiktivt eller et eksisterende, hvor forfatteren i de fleste tilfælde aldrig havde været kunne forfatteren af rejseberetningen komme med kritik af forholdene i eget samfund uden at støde magthaverne. Dermed undgik forfatteren også at blive ramt af censur. Idéen var at beskrive de ideelle forhold i et fremmed land og dermed indirekte opfordre den hjemlige fyrste til at ændre forholdene i eget land. 1

2 Ændringer i rejseberetningernes funktion og måden at skrive dem på kom først i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor verden udenfor Europa ikke længere var ukendt. Der var stadigvæk såkaldt "hvide pletter på landkortet", hvor ingen europæere tidligere havde været, men de var få og små. På den måde var der ikke længere nye verdener, der skulle beskrives og katalogiseres. Interessen for at høre om oplevelser i det fremmede var dog ikke blevet mindre. Tværtimod opstod rejseberetninger som en delvist ny genre, hvor det er den rejsendes oplevelser, der er i centrum. Med de nye massemediers (aviser og blade) udbredelse i slutningen af 1800-tallet var rejseberetninger ikke længere noget skrevet for de få, men blev skrevet for avisernes brede læserskare. Rejseberetninger var populære. Læseren kunne identificere sig med den rejsendes oplevelser og på den måde se steder, som var uopnåelige rejsemål for de fleste læsere. Selvom der stadig var elementer af de klassiske rejsebeskrivelser fra Oplysningstiden med beskrivelser af flora og fauna, lokaliteter og fremmede skikke, så fungerede 1800-tallets rejsebeskrivelse ikke længere som kilde til nyttig viden. Det var snarere beskrivelsen af oplevelsen af mødet med det fremmede, der var i centrum. Rejsebeskrivelser og andre beskrivelse af de(t) fremmede trykt i aviser og blade kom til at fungere som en vigtig kilde for almindelige mennesker til viden om verden. Der er dog stadigvæk langt fra beskrivelserne i aviserne i slutningen af 1800-tallet til Discovery Channels billeder fra verden derude eller masseturismens eksotiske rejsemål. De færreste havde rejst og set verden, og udover geografiundervisningen i skolen var avisernes forskellige beskrivelser af livet i det fremmede eneste kilde til viden og var derfor med til at præge opfattelsen af fremmede lande og verdener. Rejsebeskrivelserne tjente på den måde til at sætte den hjemlige verden i perspektiv, ved at modstille eller give mulighed for at modstille det fremmede og det hjemlige. Rejseberetningens historie Verden udenfor Europa, når undtages dele af Asien og Nordafrika, blev først en del af den verden europæerne kendte til med de store opdagelsesrejer fra omkring år Beretninger om mere eller mindre ukendte verdener udenfor Europa har dog eksisteret siden Antikken. De græske filosoffer skrev både om den kendte verden Middelhavets verden og det vi i dag kender som Mellemøsten men også om mærkelige væsener der levede ukendte steder. Middelalderlige beskrivelser og beretninger er ligeledes fulde af beskrivelser af fantasivæsener, der levede i udkanten af den kendte verden. Biblen og verden I Renæssancen og frem til anden halvdel af 1600-tallet blev verden og dermed også den nye verden som blev opdaget fra slutningen af

3 tallet, forstået ud fra Bibelens verdensbillede som i middelalderen. Det havde en række konsekvenser for, hvordan man så på og berettede om verden udenfor Europa. Især den nye verden, Amerika, som var svær at passe ind, fordi den slet ikke er nævnt i Bibelen. Det fik eksempelvis den franske filosof Isaac de la Peyrére til i 1652 at foreslå, at forklaringen på indianerne var, at de var før-adamitter. 1 De la Peyrére fremsatte en helt ny teori om skabelsen. Den var sket ad to omgange. En første gang hvor før-adamitterne blev skabt og den anden gang med den kendte beretning fra Bibelen om Adam og Eva. Det gav også en forklaring på, at Adams og Evas sønner, Kain og Abel, kunne blive gift. I flg. Bibelen nedstammer alle mennesker fra Adam og Eva; bibelen har ingen forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre, når Adam og Eva kun fik to sønner. De la Peyrére kastede sig herefter ud i en lang forklaring om, hvordan nogle af føradamitterne var endt i Amerika. Da de la Peyréres teori ikke holdt sig helt indenfor Bibelens rammer i sin forklaring (i Bibelen er der fx ikke to skabelser) blev hans bog forbudt af den franske kirke og de franske universiteter. Andre kastede sig ud i lige så vidtløftige spekulationer. Eksempelvis om at nogle mennesker kunne have sejlet over Atlanten på tidspunktet før syndfloden. Argumentet var, at Bibelens beretning om Noahs ark viste, at skibsteknologien var udviklet nok på syndflodens tid til at det kunne have ladet sig gøre og syndfloden var forklaringen på, at beretninger der måtte have eksisteret herom, og erindringen om de, der var sejlet ud, herefter var gået i glemmebogen. Pointen i denne sammenhæng er, at de lærde i midten af 1600-tallet stadigvæk, som i middelalderen og renæssancen, søgte at forklare verden ud fra Bibelen, som stadigvæk blev opfattet som en sand beretning om verdens tilblivelse. Et tredje eksempel fra 1600-tallet er den spanske jesuitterpræst Joseph de Acosta, som skrev indianerne ind i historien med udgangspunkt i kirkefaderen Augustin. Augustin så begivenheder i verden som en kamp mellem Gud og Djævelen om verdensherredømmet. Efterhånden som Gud (kirken) trængte frem i verden, dvs. Europa, havde Djævelen trukket sig tilbage til de fjerne egne af verden, bl.a. Amerika. Her havde Djævelen frit spil ind til spaniernes komme, og Gud havde indrettet verden sådan, at denne periode under Djævelens herredømme kunne modne indianerne til at blive modtagelige for den kristne tro og samtidigt gjort gældende, at det blev spanierne der opdagede Amerika. Det var således et led i Guds plan med verden, at spanierne skulle opdage Amerika og kristne indianerne. 2 Diskussionen om hvor indianerne stammede fra, og hvordan de passede ind i, hvad man mente var Guds plan med verden, var ikke blot tidsfordriv for datidens lærde. Det var en diskussion med store konsekvenser. Hvis indianerne, som andre, nedstammede fra Adam og Eva, var de mennesker og skulle behandles som mennesker med en sjæl dvs. som potentielle medlemmer af 1 Før-adamitter skulle ifølge denne teori tilhøre en gruppe mennesker, der var skabt af Gud før skabelsen af Adam og Eva. 2 Alle tre eksempler er hentet fra Ole Høiris, Antropologi i Middelalderen og renæssancen. Kristendommen, teologien og de fremmede. Aarhus Universitetsforlag,

4 det kristne fællesskab. Stammede de derimod ikke fra Adam og Eva, kunne de ikke være skabt på den 6. dag, hvor Gud skabte mennesket, og de måtte følgelig være dyr af en slags. Oplysningstiden og kulturmøder Vi skal frem til Oplysningstiden (anden halvdel af 1700-tallet), før der begynder at blive sat spørgsmålstegn ved Bibelen som ramme for forståelsen af verden. Overgangen er dog på ingen måde skarp, og Bibelen blev fortsat betragtet som en historisk beretning om virkelige hændelser. Der findes fra 16- og 1700-tallet en lang række forsøg på rekonstruktion af en samlet verdenshistorie, hvor man prøver, at få Bibelens beretninger passet sammen med den verden, man opdager mere og mere af. Kina var også svær at få passet ind. Hvis menneskehedens og dermed verdens historie startede med Adam og Eva, og man forklarede eksempelvis indianernes levevis med, at de på et eller andet tidspunkt var blevet ladt tilbage i deres egen verden og dermed ikke havde udviklet sig, hvordan så passe Kina ind? Nok var "Østens riger" nævnt i Bibelen, men det konkrete Kina, europæerne mødte i 16- og 1700-tallet, var svært at passe ind. Opdagelsen af verden udenfor Europa var medvirkende til, at et verdensbillede baseret på Bibelens skabelsesberetning blev sprængt. Som sagt var der ikke noget skarpt skel tidsmæssigt, men med oplysningstiden vinder en anden opfattelse af verdenshistorien som en udvikling gennem en række stadier fra den vilde tilstand til civilisationen frem. Stadierne var der allerede i 1600-tallets forsøg på at forene bibelhistorien med de nye verdener til en sammenhængende historie fra skabelsen til verdens ende ved dommedag. Men med oplysningstiden blev den historiske udvikling den gældende forklaring på, hvorfor nogle samfund udviklede sig og er blevet civiliserede, mens andre var blevet ladt tilbage i barbari. Verden udenfor Europa kunne herefter passes ind i en ramme bestående af stadier, hvor de enkelte samfund kunne indplaceres på forskellige udviklingstrin. Oplysningstiden betragter grundlæggende mennesket som et væsen, der er i besiddelse af en naturlig fornuft. Alle mennesker er således i besiddelse af nogle potentialer til at opføre sig godt og rigtigt. Denne naturlige fornuft gør også mennesker modtagelige for det kristne budskab, der ses som en måde at videreudvikle den naturlige og medfødte fornuft. Mission og kristning var ikke længere et led i Guds store og en gang fastlagte plan for hvordan verden skulle udvikle sig fra skabelsen til dommedag, men et led i at civilisere mennesker, som af natur var modtagelige for kristendommen. I rejseberetninger og andre beretninger om fremmede lande og fremmede skikke fra Oplysningstiden kan man genfinde Oplysningstidens centrale tanker om mennesker som fornuftige væsener, og dermed potentielt ligeværdige, fordi vi alle er mennesker. Oplysningstidens projekt var med Ole Høiris' ord "at forene den menneskelige natur, som Gud har skabt den, med den sande religion, som Gud har åbenbaret, og med den erkendelse, som den menneskelige 4

5 fornuft har skabt". 3 Den store og afgørende forskel var, at bibelhistorien ikke længere var en lukket referenceramme, som alt skulle forstås indenfor, og hvor det, der blev set frem mod, var verdens ende i form af Dommedag og gudsrigets komme. Beretningerne er dog stadigvæk fulde af bibelske referencer. Oplysningstiden havde derimod blikket rettet mod det jordiske og det stadige fremskridt. Forståelsen af andre som anderledes uden nødvendigvis at være mindreværdige gav nye muligheder for at se andre kulturer som samfund, der på samme måde som de europæiske havde gennemgået en historisk udvikling fra barbari til civilisation, selvom de ikke var kristne. Oplysningstiden opererede både med "den ædle vilde" og "den barbariske vilde". I opdagelsen af verden udenfor Europa spillede begge en rolle på den måde, at mennesker kunne klassificeres som hørende til enten den ene eller den anden kategori med konsekvenser for, hvordan man skulle omgås de fremmede. Det, som man ledte efter i fremmede samfund, var tegn på, at menneskene var i besiddelse af en sund og naturlig fornuft som basis for at de kunne kristnes og civiliseres. Eksempler herpå kan fx findes i Holbergs beskrivelser af grønlænderne (se kilde 2, kapitel 2). 4 Oplysningstiden var overvejende optimistisk med en grundlæggende tro på, at videnskaben kunne øge den menneskelige viden og dermed menneskets mulighed for at agere rationelt eller fornuftigt. Et centralt træk ved Oplysningstidens rejseberetninger var derfor bestræbelserne på at ordne og klassificere alt, hvad man så ude i verden. Oplysningstiden lærde var travlt beskæftiget med at katalogisere planter, dyr, kulturer for på den måde at ordne og systematisere verden og dermed frembringe nyttig viden. Naturlærdom viden om planter, dyr, geografi var et led i at erkende verden gennem fornuften og skabe bedre samfund for menneskeheden. Oplysningstidens interesse for at lære verden bedre at kende ved at katalogisere og systematisere vores kendskab til den har sat sig spor i rejseberetninger frem til det 20. århundrede. I næsten alle rejseberetninger, lige gyldigt fra hvilken verdensdel, vil der være beskrivelser af planter og dyr, af jordens frugtbarhed på forskellige lokaliteter og af menneskelige skikke og kulturer. Den systematik, som kommer ind i rejseberetningerne med oplysningstiden, forbliver den grundlæggende systematik og skematik i rejseberetninger frem til det 20. århundrede. Det er blevet sagt, at Oplysningstiden også er den periode, hvor Europa opdages. Det skal forstås på den måde, at beskrivelserne af de fremmede verdener førte til, at europæerne sammenlignede sig med andre, og på den måde også kom til at opdage sig selv. Da verden med oplysningstiden ikke længere blev forklaret ud fra Bibelen, så skulle den forklares på andre måder. Hvordan kunne det eksempelvis være, at europæiske mænd barberede skægget af, men lod håret vokse langt, mens mænd i Osmannerriget barberede håret af og lod skægget vokse? 5 I Oplysningstiden noterede man sig disse forskelle og søgte at forklare dem uden nødvendigvis at mene, at 3 Ole Høiris (2006), s Marianne Rostgaard og Lotte Schou, Kulturmøder i dansk kolonihistorie (Gyldendal 2010) 5 Eksemplet er hentet fra Knud J.V. Jespersen, Det europæiske Hus, bd. 4, Stat og nation (Gyldendal 1991) 5

6 europæernes måde at gøre ting på var den eneste rigtige eller den bedste. Oplysningstiden var generelt en tolerant periode tallet og eurocentrismen Det var først med romantikken i 1800-tallet og opdagelsen af de nationale særpræg, at opdagelsen af nationen og Europa efterhånden førte til teorier om, at europæerne var bedre og mere civiliserede. Det skyldtes selvfølgelig også, at europæerne med de teknologiske landvindinger i 1800-tallet på en række områder blev overlegne, teknologisk set. Men europæerne begyndte også at føle sig overlegne. Vi kan f.eks. notere os de forskelle, der er mellem rejseberetningernes beskrivelse af Kina sammenlignet med Europa i 1700-tallet og i 1800-tallet. I 1800-tallet blev to grundtræk fra oplysningstidens forklaringsmodel videreudviklet: Den historiske forklaring og stadietænkningen. I løbet af 1800-tallet blev en række teorier udviklet, bl.a. med udgangspunkt i Hegel, hvor alle nationer eller kulturer mentes at udvikle sig over samme sæt af stadier fra lavere jægere og samlere til civiliserede industrinationer. Nogle samfund eller kulturer var af den ene eller anden grund standset på et tidligt udviklingstrin. Det ledte i kombination med socialdarwinistiske teorier, som vandt frem i slutningen af 1800-tallet, til teorier om, at det skyldtes, at den europæiske race den hvide mand var andre racer overlegen. Henry Morton Stanleys beretninger fra hans opdagelsesrejser til det indre af Afrika fra 1870erne er på nogle måder bygget op over samme skabelon som rejseberetninger fra Oplysningstidens videnskabelige ekspeditioner, men adskiller sig på den anden side på en række punkter. Først og fremmest adskiller de sig ved iscenesættelsen af den hvide mand som erobrer og helt, der betvinger det indtil da ukendte indre af Afrika. Forskellen på de vilde, barbariske afrikanere og den hvide mand er et gennemgående tema. Gennem beskrivelsen af forskelle, hvor den hvide hele tiden er den overlegne, retfærdiggøres den hvide mands tilstedeværelse og ageren. Civilisationskritikken i 1900-tallet Troen på den hvide races overlegenhed og iscenesættelsen af ledere af ekspeditioner til fremmede verdener som helte, der betvinger alle farer, eksisterede frem til 2. verdenskrig, hvor kampen mod nazismen aflivede teorier om bestemte racers overlegenhed. En anden strømning, civilisationskritikken, sætter ind fra omkring år Civilisationskritikken er grundlæggende en kritik af det moderne industrisamfund. Kritikken antog mange forskellige former, men fælles for civilisationskritikken er, at fremmede kulturer fremhævedes på den europæiske civilisations bekostning som mere naturlige. Civilisationskritikken kunne som hos en Karen Blixen gå hånd i hånd med et aristokratisk livssyn, hvor en aristokratisk livsform fremhævedes på bekostning af livet i det moderne industri- og massesamfund. Den kunne også, stadigvæk med udgangspunkt i en kritik af det moderne industri- og massesamfund, fremhæve det 6

7 naturlige, legende menneske som ideal; der er tale om et demokratisk ideal, et samfund hvor der er plads til den enkeltes naturlige og frie selvudfoldelse, som man mente at finde eksempelvis hos forskellige folk i Polynesien. En tredje variant var, som i dyrkelsen af Knud Rasmussen som helt i mellemkrigstidens Danmark, stadig at dyrke den opdagelsesrejsende som en nationens helt, men gøre det med baggrund i, at han forenede det danske og det grønlandske, det civiliserede med det oprindelige. Han var netop i stand til at gennemføre sine store rejser, fordi han kunne leve som og beherskede de teknikker, der satte polareskimoer i stand til at overleve, hvor ingen andre mennesker kunne leve. Opgør med det eurocentriske verdensbillede Et afgørende brud med stadietænkningen, og dermed ideen om, at udviklingen bevæger sig gennem en række faste stadier fra den vilde tilstand til det civiliserede samfund, og hele ideen om gennem opdagelsesrejser og oplysning at tilvejebringe viden for at nyttiggøre denne i fremskridtets tjeneste, kommer først i 1960erne og 70erne. Det er først her, der sættes spørgsmålstegn ved videnskaben som en værdineutral tilvejebringelse af nyttig viden, der vil forbedre verden, og først her der gøres op med det eurocentriske verdensbillede, hvor verden grundlæggende forstås ud fra Europa, med Europa og den vestlige civilisation som altings målestok. Rejseberetninger som kilde eller levn Fra Oplysningstiden og frem fik rejseberetninger et videnskabeligt eller nyttigt formål. De skulle bidrage til kundskab om verden. Frem til tallet skulle det fremmede som nævnt presses ind i en bibelsk forståelsesramme. Oplysningstidens mere videnskabelige tilgang betyder ikke nødvendigvis, at beretningernes værdi som kilde til viden om de fremmede verdener blev større, end den var i 15- og 1600-tallets beretninger. Hvis man ser bort fra de spekulative konstruktioner, der blev et resultat af, at man skulle have verden til at passe med bibelens fortællinger, så kan de iagttagelser, der blev gjort og nedskrevet i 1500-tallet være lige så rigtige, som de iagttagelser der blev gjort i 1700-tallet eller for den sags skyld i 1900-tallet. Hvor korrekte eller ikke-korrekte beretningerne er, dvs. hvor stor kildeværdi de har som beretning, afhænger af hvor godt kendskab, beretteren har haft til det, han skrev om. En del rejsende, især missionærer som skulle virke i længere tid i en fremmed kultur, måtte lære sig det lokale sprog og sætte sig ind i andres måde at tænke på. Andre beskrivelser er anden- eller tredjehånds, og deres værdi som kilde til det, der berettes om, er meget lille. Herudover spiller det selvfølgelig en afgørende rolle, hvilket ærinde beretteren har med sin beskrivelse. De fiktive rejseberetninger fra oplysningstiden, der skulle tjene som ideelt spejl for de europæiske samfund, duer selvfølgelig ikke som kilde til oplysninger om samtidens Kina. Og endelig spiller det en rolle for fortolkningen af det, der berettes om, hvilke opfattelser af samfund og kulturer udenfor Europa, der var den 7

8 fremherskende i Europa på et givet tidspunkt. Det er blevet sagt om rejseberetninger og andre beretninger fra fremmede verdener, at de først og fremmest har værdi som levn. Det vil sige, de kan fortælle os noget om, hvordan man på et givet tidspunkt så på de fremmede, mere end de kan anvendes som kilde til viden om de fremmedes levevis. Det er også blevet sagt, at de på den måde fortæller mere om beretteren og det samfund, beretteren kommer fra end om de fremmede, dvs. det der berettes om. Det er karakteristisk, at alle der skriver om det fremmede også skriver om det, de selv kommer fra. I alle rejseberetninger er der im- eller eksplicit tale om at sammenligne det, man kommer fra, med det fremmede. Bortset fra antropologer, som trænes i at se bort fra egne forestillinger, som man har med sig hjemmefra, vil næsten alle have det kendte, hjemlige, som en referenceramme. Det er det, man umiddelbart sammenligner med, og det er også det hjemlige, der er referencerammen, når man for et hjemligt publikum skal beskrive det fremmede. Alle rejseberetninger indeholder tidstypiske træk, som man kan analysere frem. Som kilder til kulturmøder er det dog også muligt at læse beretningerne på andre måder. Læser man efter det, som man kunne kalde "sprækker i teksten", steder hvor teksten modsiger sig selv eller ikke passer med samtidens stereotyper kan teksterne analyseres som eksempler på, hvordan de forudsætninger og tankegange, man mødte frem med, blev sat i spil i mødet med det fremmede. Det handler både om hvilken betydning det sæt af forventninger, man mødte op med, havde for det man så, og hvordan forventningerne blev udfordret af det man så. Der eksisterer rejseberetninger, der er skrevet med henblik på offentliggørelse. De afspejler, hvordan man tænkte på bestemte tidspunkter, bl.a. fordi enhver tids skrivemåde afspejler tidens måde at tænke på. Men også beretninger i form af dagbøger eller breve, der typisk er tættere på oplevelsen og i nogle tilfælde også indeholder beretninger om episoder eller refleksioner herover, som ikke helt stemmer overens med, hvad man kunne forvente. Det er vigtigt at understrege, at det ikke betyder at alle beretninger skrevet med henblik på offentliggørelse altid er "politisk korrekte" (målt ud fra samtidens standard), og at alle private beretninger i form af breve og dagbøger modsat er mere ærlige og åbenhjertige. Det var selvfølgelig ikke alt, der kunne skrives i breve hjem til ens familie, og det var heller ikke sådan, at der var en holdning og mening til officielt brug og en anden til privat, men der er dog en tendens til, at de mere private former for beretninger, breve og dagbøger ikke nødvendigvis skal leve op til genrekonventioner og andre forventninger til en rejseberetning. "Sprækkerne" er tydeligst i de private beretninger, men de findes også i de trykte, offentliggjorte beretninger. Eksempler på rejseberetninger brugt som kilde Forfatterne til denne artikel har i 2010 på Gyldendal udgivet undervisningsbogen: "Kulturmøder i dansk kolonihistorie. Flere af de kilder, der er optrykt i bogen kan læses med henblik på at analysere en mindre officiel og mindre kendt side af historien. Henvisninger er til kapitler i denne bog. 8

9 Joseph Wulff var dansk embedsmand på Guldkysten i 1830 erne. Han skrev breve hjem til familien (se kap. 3 og kilderne til kap. 3). "Min mulatinde" forbliver i Joseph Wulffs breve hjem til forældrene en person med en let ubestemmelig status. Han fortæller dem aldrig nogetsteds, at han faktisk er blevet gift, og har fået børn med hende, og at hun formentlig også er en kraftigt medvirkende årsag til, at Joseph Wulffs syn på livet på Guldkysten ændrer sig fra brok og besværinger over forholdene til positive beskrivelser af samme. Når han til at begynde med skriver om den ulidelige varme, så er der nok ingen tvivl om, at det var sådan han oplevede klimaet på Guldkysten. Man kan derimod tvivle på om hans senere forsikringer om, at han ikke kan tåle det kolde klima hjemme i Danmark og derfor må blive på Guldkysten, kun skyldes tilvænning til det tropiske klima. Wullfs tilvænning til det tropiske klima skal givetvis også ses i sammenhæng med, at familien hjemme i Randers, og resten af Randers, i den grad havde spærret øjnene op, hvis han havde bragt Sara Malm og deres fælles børn med hjem. Joseph Wulff vidste uden tvivl ganske udmærket, at det liv han levede sammen med Sara Malm, kun lod sig leve på Guldkysten. Men det var ikke muligt at skrive det i et brev til forældrene. Derfor omtales Sara Malm blot som "min mulatinde", og det forbliver uafklaret, om hun var en slags husbestyrerinde for ham, eller hvilken status hun nærmere havde. Et andet eksempel på noget der ikke lod sig diskutere, og som måske knap har været beretteren bevidst, er omtalerne i beretninger fra Dansk Vestindien (se kap. 4 og kilderne hertil) af trolddom. I rejseberetninger fra Dansk Vestindien i 1700-tallet er der beskrivelser af trolddom, som slaverne kunne udøve, der giver grund til at tro, at den, der har skrevet det, faktisk troede på at nogle af de sorte slaver kunne hekse. Formentlig ville ingen bare nogenlunde dannet person i 1700-tallet have indrømmet, at vedkommende troede på trolddom og magi, men der er i selve beskrivelsen af trolddommen som noget faktuelt, og hvordan den udøves, elementer der lader en i tvivl om, hvorvidt forfatteren ikke også selv har været overtroisk. Kilden afslører på den måde, at noget af frygten for de afrikanske slaver skyldtes, at man faktisk troede, de kunne udøve magi, samtidigt med at den officielle forklaring på, at det var forbudt at udøve magi selvfølgelig var, at det var en hedensk og dermed barbarisk skik. Et sidste eksempel, som skal nævnes her, er beretninger fra Belgisk Congo omkring år I brevene hjem fra de danskere, der var officerer i den belgiske kolonihær omkring år 1900, kan der genfindes en række stereotyper om Afrika og negre samtidigt med, at der er elementer indimellem, der også kan læses som udtryk for beundring for de afrikanske soldater, som de hvide officerer var dybt afhængige af, og der er endda elementer af kritik af andre hvides fremfærd i Afrika (se Kilder til kapitel 6, kilde 3 og 2). De afrikanske soldater (Likvangola-soldaten) sammenlignes nok med dyr, men med dyr, der forbindes med noget positivt. Og det afsnit i brevet hjem, der handler om Likvangola-soldaten, er et langt argument for hvorfor Likvangolaerne er bedre soldater end danske bondekarle (fra Lolland). I afsnittet skinner en beundring for de afrikanske soldater igennem samtidigt med, at de sammenlignes med dyr. Der er kort sagt en dobbelthed til stede, der bryder med de mest stereotype forestillinger om relationen mellem hvide officerer og de lokale i Belgisk Congo omkring år Der er nogle elementer til stede, som 9

10 kan fungere som sprækker, hvor man kan kigge ind på en lidt anden historie end den officielle og dermed kan den fortælle os noget om ambivalenser og modsætninger, men også om de sociale relationer og herskerteknikker, som de hvides herredømme var baseret på. De nævnte "sprækker", steder hvor teksten delvist modsiger det, den positivt påstår at sige, er trukket frem, fordi de kan give et indblik i det faktiske kulturmøde. Det betyder ikke, at det man kunne kalde "den officielle tekst" annulleres. Stereotyperne og fordommene, det der forventes, sætter et afgørende præg på kulturmødet. Det, der gør rejseberetninger og andre beretninger til interessante kilder til kulturmødet er netop at de indeholder begge elementer og dermed kommer til at handle om, hvordan den enkelte både måtte og selv gerne ville leve op til de forestillinger, man gjorde sig i samtiden, og hvordan den enkelte samtidigt må søge at passe det ind, som ikke helt lod sig indpasse. Ved at læse og analysere kilderne som beskrevet ovenfor, så får vi en mere nuanceret forståelse af de mekanismer, der var på spil, i de konkrete møder og dermed også for, hvad der faktisk skete i kulturmødet. Når rejseberetninger og andre beretninger om mødet med det fremmede er så gode kilder til kulturmøder, skyldes det, at det er kilder med mange lag, som derfor også kan anvendes som kilder til mange forskellige typer af problemstillinger: Vi kan genfinde de tidstypiske træk og diskutere hvilken betydning de havde for forståelsen af de fremmede eller vi kan genfinde stereotyperne om de forskellige fremmede og diskutere, hvilken betydning stereotyperne har haft for kolonihistoriens kulturmøder eller, og det er måske det mest interessante, vi kan læse beretningerne for at blive klogere på, hvordan det koloniale kulturmøde og en kolonial hverdag udfoldede sig, ud fra de indblik beretningerne giver i de etablerede relationer mellem kolonisatorer og koloniserede. 10

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere