Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Kort sammenfatning af målfastsættelsen i Beskæftigelsesplan

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kort sammenfatning af målfastsættelsen i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hørsholm Arbejdsstyrken: Demografi: Uddannelsesbaggrund for borgere i Hørsholm: Målgrupper i Jobcenter Hørsholm Sygedagpengeområdet: Opsummering af udfordringer i Hørsholm Kommune: Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Arbejdskraftreserven Permanente forsørgelsesordninger Unge Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Sygedagpengesager med en varighed over 26 uger Mål for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Budget 2011 færdiggøres når budget 2011 er vedtaget Det lokale beskæftigelsesråds plan for den lokale virksomhedsrettede indsats i Sammenfatning af mål for

3 1 Indledning Beskæftigelsesplan 2011 beskriver de vigtigste indsatsområder for det kommende år. Planen indeholder mål, strategi og budget for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Beskæftigelsesplanen er 1-årig, men mange af udfordringerne kræver en langsigtet indsats, hvilket også er baggrunden for, at Beskæftigelsesministeren kan udmelde de samme indsatsområder flere år i træk. Det er kommunens vision, at flest mulige Hørsholm borgere i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen er derfor målrettet mod at sikre, at der for alle jobcenterets målgrupper er et klart jobperspektiv i indsatsen. Tilrettelæggelse af indsatsen sker med udgangspunkt i den enkelte borger og den situation, som den enkelte befinder sig i. Målene i planen tager udgangspunkt i den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet og i de forventninger, der er til arbejdsmarkedet i de kommende år. Opfyldelse af målene er dermed afhængig af det kommende års udvikling på arbejdsmarkedet. Da målene bygger på de aktuelle prognoser fra Beskæftigelsesregionen, kan det være nødvendigt at ændre målene, hvis Beskæftigelsesregionen vælger at justere deres prognoser. På nuværende tidspunkt er Danmark ramt af en international finanskrise og en økonomisk afmatning. Både Beskæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesregionen forudser at krisen vil fortsætte, og at den stigende ledighed forventes at fortsætte de næste år. Stigningen i ledigheden forventes dog at aftage i slutningen af 2010 og i Det forventes, at der stadig vil være tale om et arbejdsmarked med høj beskæftigelse især inden for visse brancher. Dette får betydning for Jobcentrets indsats og muligheder for at få ledige borgere i arbejde. 2 Kort sammenfatning af målfastsættelsen i Beskæftigelsesplan Kapitlet er en kort sammenfatning af de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Hørsholm og dernæst en oversigt over målene i beskæftigelsesplanen samt en uddybning af hvorfor og hvordan målene er blevet fastsat til det fastlagte niveau. Hørsholm Kommunes udfordringer Hørsholm kommune står over for følgende beskæftigelsesmæssige udfordringer: Fald i arbejdsstyrken. Generationsskifte i den offentlige sektor og mangel på arbejdskraft. Unge uden uddannelse. Forventet stigning i antallet af ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Sygedagpengeområdet. I forhold til den faldende arbejdsstyrke viser analysen, at demografien ændrer sig, og at der bliver flere ældre og færre unge, hvilket på længere sigt giver et fald i arbejdsstyrken. 16% af alle beskæftigede borgere i Hørsholm er over 60 år, og samtidig er 25% af Side 1

4 de ansatte i den offentlige sektor i Hørsholm Kommune over 55 år. Alene på baggrund af det antal borgere, der kan forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet af de næste 10 år, har Hørsholm en udfordring i at rekruttere arbejdskraft både til kommunens egne arbejdspladser og til de private virksomheder. I forhold til unge uden uddannelse viser analysen, at især unge kontant- og starthjælpsmodtagere mangler en uddannelse. Set i lyset af at der bliver færre ufaglærte job er det en udfordring for Hørsholm Kommune at sikre, at flest mulige unge får en uddannelse. I forhold til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør de ca. 29% af den samlede kontant- og starthjælpsgruppe. Der er sket et fald på 3% i forhold til året før. Jobcenter Hørsholm vurderer alligevel, at Hørsholm Kommune skal have særlig fokus på området, da Beskæftigelsesregion forventer en stigning i antallet af ledige indvandrere og efterkommere i 2010 og 2011 blandt andet fordi servicefagene vil blive ramt af en stigende ledighed. På sygedagpengeområdet har Hørsholm Kommune en udfordring i forhold til at antallet af sygeforløb med en varighed over 26 uger er stigende. I 2009 blev der indført en sygedagpengereform, der blandt andet betyder, at det er blevet muligt at iværksætte beskæftigelsesfremmende aktiviteter for sygemeldte. Udfordringen i 2010 og i 2011 er derfor både at få formindsket antallet af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, og at få iværksat beskæftigelsesfremmende aktiviteter for sygedagpengemodtagerne. Målsætningen i Hørsholm Kommune i 2011 Tabel 1: Oversigt over mål i beskæftigelsesplan 2011 Beskæftigelsesregionens mål for udviklingen i Østdanmark dec-09 til dec-11 dec-09 dec-11 Udvikling i procent fra december 2008 til december 2009 Hørsholms mål for udviklingen dec-09-dec-11 udvikling i % Østdanmark Hørsholm dec-09 dec-11 udvikling i % Type af indsatsområde Uddybning findes i kapitel Arbejdskraftreserven ,40% 85,3% 109,9% % Minister 5.1 Personer på permanente ydelser % 0,30% -1,5% ,50% Minister 5.2 Unge på offentlig forsørgelse % 26,1% 27,2% % Minister 5.3 Nydanskere på offentlig forsørgelse ,50% 10,9% 3,7% % Minister 5.4 Sygedagpengemodtagere med en varighed over 26 uger % % Lokalt 5.5 Udlægning til Anden Aktør % Minister 6 Side 2

5 Ovenstående tabel er en kort oversigt over målene i beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 indsatsområder for 2011 der omhandler: Arbejdskraftreserven Personer på permanente forsørgelsesordninger Unge på offentlig forsørgelse Nydanskere på offentlig forsørgelse I ovenstående tabel fremgår den målsætning som Hørsholm Kommune har sat for de 4 indsatsområder også set i relation til de målsætninger som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har sat for hele Østdanmark. Jobcenter Hørsholm har haft en dialog med Beskæftigelsesregionen om hvilke målsætninger de vurderer er ambitiøse men samtidig realistiske for Hørsholm Kommune i På baggrund af dialogen med Beskæftigelsesregionen, har Hørsholm Kommune valgt at lægge målene tæt op ad målsætningen for Østdanmark. Udover de 4 indsatsområder vurderer jobcentret at det fortsat er vigtigt at fastholde et fokus på sygedagpengeområdet og har derfor fastholdt dette som et mål i Endelig skal der som et fast punkt i beskæftigelsesplanen oplyses hvor stor en andel af ledige, jobcentret vil udlægge til Anden Aktør. I det følgende beskrives kort hvordan målfastsættelsen af de enkelte mål i beskæftigelsesplan 2011 er blevet udarbejdet. Arbejdskraftreserven: Beskæftigelsesregionen vurderer, at stigningen i arbejdskraftreserven i Østdanmark kan begrænses til 10,4%. Da Hørsholm Kommune har haft en højere stigning i arbejdskraftreserven (109,9%) end Østdanmark (85,3%) fra december 2008 til december 2009, vurderer Jobcenter Hørsholm, at en begrænsning i stigningen på 13% i arbejdskraftreserven fra december 2009 til december 2011 er et ambitiøst mål for Hørsholm Kommune. Personer på permanente forsørgelsesordninger: Beskæftigelsesregionen har for Østdanmark vurderet, at udviklingen i personer på permanente forsørgelsesordninger bør være status quo. Modsat Østdanmark har Hørsholm Kommune imidlertid haft et fald i antallet af personer på permanente offentlige forsørgelsesordninger fra dec-08 til dec-09 på 1,5% (10 personer). Denne udvikling forventer jobcentret at kunne fastholde, dog ikke med samme takt, og Hørsholm Kommune har derfor vurderet, at en realistisk målsætning er en nedgang på 0,5% fra december 2009 til december Side 3

6 Unge: Beskæftigelsesregionen har vurderet, at udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark bør begrænses til 6,4% fra december 2009 til december I Hørsholm Kommune har udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse både for dagpengemodtagere og for ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere været langt større end udviklingen i Østdanmark. I Hørsholm Kommune har stigningen i unge dagpengemodtagere været på 110% fra december 2008 til december 2009 mens stigningen i Østdanmark var 81,3%. I forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontantog starthjælpsmodtagere har Hørsholm Kommune haft en stigning på 66,7% fra december 2008 til 2009 mens stigningen i Østdanmark har været på 21,7% i samme periode. Jobcenter Hørsholm vurderer derfor, at en begrænsning i stigningen i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 7% fra december 2009 til december 2011 er et ambitiøst mål. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Da ledigheden i servicefagene, hvor mange nydanskere er ansat, forventes at stige, har Beskæftigelsesregionen fastsat, at udviklingen for Østdanmark for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse bør begrænses til en stigning på 5,5% fra dec-09 til dec-11. Hørsholm Kommune har imidlertid både færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i kommunen, færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse og har haft en mindre stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse sammenlignet med Østdanmark. Det vurderes derfor at Hørsholm Kommune kan begrænse stigningen i nydanskere på offentlig forsørgelse til 4% fra december 2009 til december Sygedagpengemodtagere med sygeforløb på over 26 ugers varighed: Målet er et lokalt mål. Det vil sige, at Beskæftigelsesministeren ikke har udmeldt sygedagpengeområdet som et særligt indsatsområde i Grundet en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed over 26 uger ønsker jobcentret fortsat at have sygedagpengepengeområdet som et fokusområde. Jobcentret har derfor sat et ambitiøst mål om at nedsætte antallet af sygedagpengesager med en varighed over 26 uger med 15% fra december 2009 til december Mål for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen: Beskæftigelsesregionen har ikke udmeldt mål for Østdanmark og dermed ikke udarbejdet en vurdering for Hørsholm Kommune. Jobcenter Hørsholm har valgt hovedsagligt at udlægge ledige med en længerevarende uddannelse til Anden Aktør, som loven foreskriver. Hørsholm Kommune har derfor sat målsætningen til, at 15% af alle ledighedsberørte skal udlægges til Anden Aktør i Beskæftigelsesministerens mål for 2011 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske indsatsområder. Indsatsområderne er med til at sætte rammerne for mål og strategier i beskæftigelsesplanen. I 2011 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende fire indsatsområder: Side 4

7 1. indsatsområde: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. indsatsområde: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. indsatsområde: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. indsatsområde: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Indsatsområde 1 og 3 er en videreførelse fra 2010, men målgruppen er blevet udvidet, og derfor kan tallene ikke sammenlignes med beskæftigelsesplan (se kapitel 4 for en uddybning af målene) Indsatsområde 2 og 4 er nye. Det er fastlagt i skabelonen for beskæftigelsesplan 2011 at målfastsættelsen skal tage udgangspunkt i den forventede udvikling fra december 2009 til og med december Dermed er måleperioden to-årig. 4 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Hørsholm Sammenlignet med andre kommuner er beskæftigelsessituationen fortsat god. Hørsholm Kommune har en høj beskæftigelse og fortsat en lav ledighed, sammenlignet med andre kommuner. Alligevel er der en række udfordringer, der skal arbejdes med i de kommende år. I dette kapitel beskrives både de udfordringer, som Hørsholm Kommune har i forhold til Beskæftigelsesministerens 4 indsatsområder og de lokale udfordringer, som Hørsholm Kommune står overfor nu og på lidt længere sigt. Side 5

8 4.1 Arbejdsstyrken: I nedenstående tabel er nogle af de vigtigste nøgletal, der karakteriserer arbejdsmarkedet i Hørsholm Kommune, opgjort. Det fremgår, at der er færre arbejdspladser, end der er beskæftigede i Hørsholm, hvilket også afspejler sig ved, at der er flere udpendlere end indpendlere i Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune er derfor i høj grad afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet i andre kommuner. Tabel 2: Nøgletal for Hørsholm Kommune 2009 Samlet befolkning* Befolkning (16-66 år)* Beskæftigede** Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (%)* 79,6% Arbejdsløshed (forsikrede og kontant- og starthjælpsmodtagere)* 426 Udpendling** 8662 Indpendling** 7269 Arbejdspladser i Hørsholm Kommune* Bor og arbejder i området i procent* 29,4% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland diverse publikationer samt ECO-nøgletal *: 2009 tal **: 2008 tal Beskæftigelsesregionen forventer, at der på trods af udviklingen på arbejdsmarkedet stadig vil være tale om et arbejdsmarked med en høj beskæftigelse og en relativ lav ledighed de kommende år. Ledighedsudviklingen forventes fra slutningen af 2010 og i hele 2011 at have en mindre stigningstakst end tidligere. Samtidig forventes det også, at der i de kommende år vil være en mangel på arbejdskraft inden for visse fag og brancher. Dette skyldes blandt andet den demografiske udvikling, hvor der vil blive flere ældre og hvor arbejdsstyrken falder. Samtidig forventes flere unge at uddanne sig under en lavkonjunktur, hvorved de ikke tæller med som beskæftigede. Alt i alt indebærer det, at der vil ske et fald i arbejdsstyrken 1. 1 Analyserapport Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. Sigtelinjer og målsætninger i 2011 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Januar 2010). Side 6

9 4.2 Demografi: Figur 1: Ændringer i demografien i Hørsholm Personer Personer år år Over 66 år Kilde: m ploy Af ovenstående figur fremgår det, at Hørsholm står over for en ændring i demografien hvor der, ifølge prognoserne, vil ske en stigning i antallet af personer over 66 år på ca personer i perioden Samtidig forventes antallet af personer i alderen år at falde med 1500 personer i samme periode. Antallet af unge under 15 forventes at falde med ca. 700 personer. Erfaringerne viser, at flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet under en økonomisk krise. Dette mindsker arbejdsstyrken og kan derfor få en negativ betydning, når beskæftigelsen stiger igen. Aktuelt er 16 % af de beskæftigede borgere i Hørsholm over 60 år, hvilket svarer til ca personer 2. Hvis denne gruppe vælger at gå på efterløn/pension, vil det være vanskeligt at erstatte deres arbejdskraft, også selvom ledigheden stiger. Det gælder derfor om at fastholde målgruppen på arbejdsmarkedet så længe som muligt for herved at sikre, at arbejdsstyrken ikke falder, og at der dermed ikke vil komme til at mangle arbejdskraft på længere sigt. 2 M ploy Side 7

10 Figur 2: Andelen af arbejdspladser fordelt på brancher i Hørsholm, hvor de ansatte er over 55 år Procent Kilde: m ploy Hotel og restau. Detailhandel Autohandel mv. Post og tele Engroshandel Sociale institutioner Bygge og anlæg Industri Finansiering mv. Forretningsservice Offentlig adm. Foreninger/renovation mv Landbrug og fiskeri Undervisning Transport Sundhedsvæsen år år 65+ år 39 Udlejning/ejendomsformidling I alt Procent Figur 2 viser andelen af arbejdspladser i Hørsholm, hvor de ansatte er over 55 år i Det fremgår af figuren, at det primært er inden for den offentlige sektor, at der er et generationsskifte på vej. Især brancher som undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen og sociale institutioner bliver ramt. Sammenholdt med at den offentlige sektor er den største arbejdsgiver i Hørsholm Kommune, vil det derfor i de kommende år være en udfordring at skaffe arbejdskraft til kommunens arbejdspladser alene på baggrund af, hvor mange der vil trække sig tilbage i løbet af de næste 10 år. 4.3 Uddannelsesbaggrund for borgere i Hørsholm: I forhold til uddannelse er Hørsholm Kommune kendetegnet ved borgere med en erhvervsfaglig uddannelse, en mellemlang uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Omkring 67% af de beskæftigede i Hørsholm hører til disse grupper. Blandt ledige borgere i Hørsholm har 54% en af ovenstående uddannelser 3. Generelt set har størstedelen af unge på a-dagpenge en uddannelse, mens det for unge på kontant- og starthjælp gælder, at mange mangler en uddannelse. Det er jobcentrets erfaring, at en af grundene til at unge ikke får en uddannelse er, at de ikke får færdiggjort den uddannelse, de er startet på. Det kunne derfor tyde på, at de har behov for støtte til at gennemføre en uddannelse. 3 M ploy Side 8

11 Udviklingen viser, at der bliver færre ufaglærte job samtidigt med at der bliver flere job, der kræver at folk har en relevant udannelse. Derfor er det en udfordring for Hørsholm Kommune at sikre, at flest mulige unge får en uddannelse. 4.4 Målgrupper i Jobcenter Hørsholm Tabel 3: Målgrupper fordelt på køn, december 2009 målt i antal fuldtidspersoner (bruttoledighed). A-dagpenge Kontant- og starthjælp Unge under 30 år på a- dagpenge Unge under 30 år på kontantog starthjælp Efterkommere og indvandrere fra ikkevestlige lande for kontant- og starthjælpsmodtagere Efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande på a-dagpenge Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kvinder % 77 49% 8 38% 25 41% 28 65% 6 46% Mænd % 81 51% 13 62% 36 59% 15 35% 7 54% I alt % % % % % % Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser antallet af fuldtidspersoner fordelt på målgrupper og køn. Det fremgår af tabellen, at der var 274 fuldtidspersoner på a-dagpenge i december 2009, heraf er 47 % kvinder. Dette er en forskel fra tidligere, hvor der har været en overvægt af kvinder på a-dagpenge. I forhold til kontant- og starthjælp er der 158 fuldtidspersoner i december 2009, heraf er 49 % kvinder. Dette er også er en ændring fra tidligere, hvor kvinderne var i overtal. Antallet af efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande på kontant- og starthjælp er 43, heraf er 65 % kvinder, hvilket er et fald på 10 procentpoint i forhold til I forhold til efterkommere og indvandrere på a-dagpenge er der 13 personer og heraf er 46 % mænd. De unge under 30 er delt op på a-dagpenge og på kontant- og starthjælp. Der er 21 unge på a-dagpenge, heraf er 38 % kvinder, hvilket er et fald på 17 procentpoint. Antallet af unge på kontant- og starthjælp er 61, heraf er 41 % kvinder. I forhold til ledighedsudviklingen fordelt på køn følger udviklingen i Hørsholm tendensen på landsplan, hvor mændene har den største stigning i ledigheden. Side 9

12 Tabel 4: Fordeling af målgrupper på kontant- og starthjælp i december Fordelt på matchkategorier og målt i antal fuldtidspersoner (bruttoledighed). Unge under 30 år på kontant- og starthjælp Efterkommere og indvandrere fra ikkevestlige lande for kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælp Antal Andel Antal Andel Antal Andel Match % 4 7% 4 9% Match 2 3 2% 1 2% 1 2% Match % 4 7% 6 14% Straksmatch 22 14% 18 30% 2 5% Arbejdsmarkedsparate i alt 53 34% 27 44% 13 30% Match % 28 46% 18 42% Match % 5 8% 12 28% Øvrige ikkearbejdsmarkedsparate 6 4% 1 2% 0 - Ikkearbejdsmarkedsparate i alt % 34 56% 30 70% Personer i alt % % % Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser fordelingen af kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på målgrupper og på matchkategorier. De ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere udgør 66% af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Dette er en stigning på 6 procentpoint i forhold til sidste år. Gruppen af unge kontant- og starthjælpsmodtagere udgør 39 % af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere, hvilket er en stigning på 7 procentpoint i forhold til året før. Dette følger den generelle tendens på landsplan, hvor der er en stigning i ungeledigheden. De unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere udgør 32 % af det samlede antal ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, hvilket er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. De ikke-arbejdsmarkedsparate (herunder også unge ikke-arbejdsmarkedsparate) har andre problemer udover ledighed heriblandt fysiske og psykiske problemer, mangelfulde sociale kompetencer, sociale problemer, manglende kvalifikationer/uddannelse samt ure- Side 10

13 alistiske forventninger til job 4. Jobcenter Hørsholm ser det derfor som en af sine udfordringer forsat at holde fokus på denne gruppe. Borgere fra ikke-vestlige lande udgør omkring 27 % af den samlede kontant- og starthjælpsgruppe. Dette er et fald på ca. 5 % sammenlignet med året før, hvilket viser at det er lykkes at fastholde indvandrere på arbejdsmarkedet. Hertil skal dog bemærkes, at Beskæftigelsesregionen forventer, at der vil komme en stigning i antallet af ledige indvandrere og efterkommere i 2010 og 2011, da prognoserne viser at servicefagene, som mange indvandrere og efterkommere er ansat i, rammes af en stigende ledighed. 4.5 Sygedagpengeområdet: Jobcenter Hørsholm har fremadrettet, som følge af sygedagpengereformen, en ny opgave i at iværksætte beskæftigelsesrettede aktiviteter for sygemeldte borgere, der ikke kan genoptage arbejdet med en delvis raskmelding. Nedenstående tabel viser, at der ud af 85 borgere, der har været syge under 26 uger, er 30 borgere (38%), der genoptog arbejdet med en delvis raskmelding, mens det for borgere der har været syge mellem uger er 13 borgere (22%), der er delvis raskmeldt. Tabel 5: Diagnose og varighed af sager (uge 46, 2009) Varighed Diagnose Under 26 uger uger Over 52 uger Bevægeapparat Stress/depression/angst Cancer Hjerneskade Graviditetsgener Andet I alt Antal personer, der er delvist raskmeldte. Delvis rask Kilde: Egen opgørelse På sygedagpengeområdet har Hørsholm Kommune mange sygemeldte borgere med stress, depression og angst. Denne gruppe udgjorde i november 2009 ca. 40 % af sagerne med over 26 ugers varighed. En ny opgørelse fra foråret 2010 indikerer at sygemeldte med stress, depression og/eller angst nu primært befinder sig i gruppen med en varighed under 26 uger. For at formindske stigningen i antallet af sager over 26 uger arbejder Jobcenter Hørsholm derfor aktivt med at finde tilbud, der matcher netop denne type borgere. 4 M ploy Side 11

14 4.6 Opsummering af udfordringer i Hørsholm Kommune: Fald i arbejdsstyrken Generationsskifte i den offentlige sektor og mangel på arbejdskraft Unge uden uddannelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Sygedagpengeområdet I det følgende kapitler beskrives, hvordan Jobcenter Hørsholm vil imødegå disse udfordringer. 5 Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Kapitlet beskriver, de mål som Jobcentret har sat for I målfastsættelsen har Jobcentret fulgt Beskæftigelsesregionens anbefalinger for Hørsholm Kommune i forhold til Beskæftigelsesministerens mål. 5.1 Arbejdskraftreserven Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 263 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 13% fra december 2009 til december Tabel 6: Arbejdskraftreserven dec- 08 Antal dec-09 Udvikling nov-08 til nov-09 Hørsholm Arbejdskraftreserven ,9% - heraf dagpengemodtagere ,4% - svag ledighedsudvikling ,5% - moderat ledighedsudvikling ,5% - mere udtalt ledighedsudvikling ,4% - heraf kontant- og starthjælpsmodtagere ,1% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet om at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven til 13 % i 2011 er et ambitiøst mål, men hvis Beskæftigelsesregionens prognose for ledighedsudviklingen i 2010 og i 2011 holder, forventer jobcentret, at en aktiv indsats i starten af ledighedsperioden kan være med til at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven til 13 % fra december 2009 til december I 2009 har jobcentret, trods en forholdsvis stor stigning i arbejdskraftreserven, konstateret, at de ledige kun befinder sig i arbejdskraftreserven i 1-2 måneder før de vender til- Side 12

15 bage til arbejdsmarkedet. De fleste arbejdsmarkedsparate ledige er således kommet i beskæftigelse efter gennemsnitlig 4-5 måneders samlet ledighed. For at nedbringe varigheden af ledigheden til under 3 måneder er det jobcentrets strategi at fokusere på følgende områder: Der skal arbejdes intenst med at få effektiviseret og smidiggjort mulighederne for at rekvirere offentlige og private løntilskudspladser og virksomhedspraktikker, således at en virksomhedsnær aktivering kan igangsættes hurtigst muligt, såfremt det ikke lykkes den enkelte ledige at komme i ordinær beskæftigelse inden for de første måneder af ledigheden. Det er jobcentrets erfaring, at en virksomhedsnær aktivering er det mest effektive redskab til at bringe de ledige i varig beskæftigelse. Redskabspakken, bestående af kortvarige kurser og vejledningsforløb, skal løbende tilpasses de forskellige målgrupper i jobcentret, og skal kunne bruges fleksibelt i f.t. den enkelte lediges behov. Jobcentret vil ved udgangen af 2010 have indgået rammeaftaler med et antal lokale aktører, og det forventes at viften af relevante tilbud hermed vil blive øget. Der skal løbende sættes fokus på, at jobsamtalerne drejer sig om kortest mulige vej til beskæftigelse, og den enkelte ledige skal fortsat og vedholdende rådgives om effekten af intensiv jobsøgning, således at tilgangen til arbejdskraftreserven begrænses mest muligt. Især for gruppen af ledige med en akademisk uddannelse skal der arbejdes med at få de ledige til også at søge job, der ligger under niveau for deres uddannelse. Ifølge Beskæftigelsesregionen har det at få ansættelse i et job under uddannelsesniveau, vist sig at være mere effektivt for akademikere end ansættelse i private løntilskudsstillinger. Da alle ledige akademikere, efter lovgivningens bestemmelser, skal lægges ud til Anden Aktør, vil jobcentret skærpe tilsynet med Anden Aktør i forhold til om de har fokus på intensiv jobsøgning, og om de ledige udbreder deres jobsøgning til andre stillinger, end deres uddannelse har kvalificeret dem til. Akademikere under 30 år skal jævnfør loven udlægges ved 6 ugers ledighed og akademikere over 30 år skal udlægges ved 3 måneders ledighed. Virksomhedsindsatsen Virksomhedsindsatsen skal styrkes i form af øget brug af virksomhedscentre også for de arbejdsmarkedsparate ledige. Jobcentret forventer i løbet af 2010 at få etableret mindst to virksomhedscentre, og at få indgået et samarbejde med Fredensborg Jobcenter om at kunne henvise ledige til deres virksomhedscentre. Som nævnt skal der endvidere arbejdes på at få gjort sagsgangen omkring fremskaffelse af stillinger med løntilskud mere effektiv, så redskabet kan tages i anvendelse lige så snart der er behov for det. Side 13

16 Dialogen med virksomhederne om at få synliggjort jobåbninger skal styrkes, og virksomhedernes viden om muligheder for diverse beskæftigelsesfremmende støtteordninger skal øges. Jobcentret ønsker at styrke kontakten med virksomhederne ved en mere målrettet dialog med virksomhederne og ved en udvikling af kvaliteten i den generelle virksomhedskontakt. 5.2 Permanente forsørgelsesordninger. Mål: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 652 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til et fald på 0,5% fra december 2009 til december Tabel 6: Personer på permanente forsørgelsesydelser dec- 08 Antal dec-09 Udvikling dec-08 til dec-09 Hørsholm Førtidspension ,1% Fleksjob ,3% Ledighedsydelse ,0% I alt ,5% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Hørsholm Kommune har i modsætning til resten af Østdanmark formået at reducere antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser som førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Jobcentret ser det som vigtigt at mindske tilgangen til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse, men finder samtidigt at det er vigtigt, at de borgere, der er berettiget til disse ydelser, modtager dem. Jobcentret fastholder derfor et stort fokus på arbejdsprøvning og vurdering af restarbejdsevnen for herigennem at mindske tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger. For at mindske tilgangen til permanente forsørgelsesordninger har Jobcentret fokus på at bruge de forskellige handicapordninger samt ordningen om personlig assistance. Jobcentret har en stor andel af kontanthjælpsmodtagere i match 4-5, der har været ledige i mange år. Jobcentret udarbejder derfor i 2010 en analyse af borgerne i match 4-5, der skal danne grundlag for at vurdere om det i 2011 er muligt at igangsætte nye tiltag for denne gruppe borgere eller om nogle skal på en permanent forsørgelsesydelse. I forhold til borgere på sygedagpenge skal aktivering af sygedagpengemodtagerne forebygge at sygedagpengemodtagere ender på førtidspension eller bevilges et fleksjob. Side 14

17 5.3 Unge Mål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 150 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 7% fra december 2009 til december Tabel 7: Unge på offentlig forsørgelse dec- 08 Antal dec-09 Udvikling dec-08 til dec-09 Hørsholm Dagpengemodtagere ,0% Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere ,6% ,7% Introduktionsydelsesmodtagere ,3% Revalidender ,5% Forrevalidender ,1% Sygedagpengemodtagere ,6% Ledighedsydelsesmodtagere 0 0. Personer i fleksjob ,0% Førtidspensionister ,1% I alt ,1% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Generelt arbejder jobcentret meget målrettet med at få nedbragt antallet af unge, der er tilmeldt jobcentret. Indsatsen for at nedbringe antallet af unge er dog forskellig og afhængig af den enkelte unges baggrund og forudsætninger. Jobcentret strategi for nedbringelse af antallet af unge er følgende for de enkelte målgrupper: Unge a-dagpengemodtagere Kendetegnende for denne målgruppe er, at langt de fleste har taget en erhvervsrettet uddannelse eller en længerevarende uddannelse. Mange af dem har kun haft kortvarig beskæftigelse, og strategien i forhold til denne gruppe af unge er via virksomhedsnær aktivering at sikre, at de hurtigst muligt får tilegnet sig eller fastholder en erhvervserfaring, der overfor arbejdsgiverne kan vise, at de er kvalificerede og jobklare. De ganske få unge under 25 år, der ikke har taget en uddannelse, skal fortsat ved første møde i jobcentret pålægges at finde og påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår. Unge kontanthjælpsmodtagere de arbejdsmarkedsparate Unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved typisk ikke at have en uddannelse eller ved at være sprunget fra en påbegyndt uddannelse. Mange af disse unge har ikke umiddelbart evnerne til at gå i gang med en uddannelse. For disse unge gælder det om at fokus skal være rettet mod både at få dem i arbejde hurtigst mu- Side 15

18 ligt og at finde beskæftigelse inden for et område, der kan motivere dem til senere at søge ind på en uddannelse (igen). Den mindre del af gruppen, som er uddannelsesegnede og under 25 år, skal ved første møde med jobcentret pålægges at finde en uddannelse, de kan påbegynde hurtigst muligt. I perioden op til de påbegynder en uddannelse, skal den unge være i uafbrudt aktivering og gerne inden for et område, den unge ønsker at uddanne sig til. Unge kontanthjælpsmodtagere de ikke arbejdsmarkedsparate Kendetegnende for denne gruppe er at mange af dem ofte har en hel række af problemer udover deres ledighed. Enkelte har indlæringsproblemer i større eller mindre grad, f.eks. unge udviklingshæmmede eller hjerneskadede. Andre unge har typisk en dårlig skolebaggrund, psykiske problemer og i nogle tilfælde også et massivt misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Nogle af dem har en kriminel baggrund, der ofte har medført domme for vold eller behandlingskrævende domme. Jobcentret vil fortsætte en meget håndholdt indsats overfor disse unge. Lige nu har jobcentret igangsat projekt Styrkeprøven, hvor de unge motiveres til at tage ansvar for eget liv, og hvor de gennem en vedholdende proces om livsstilsændringer m.m. motiveres til at overvinde barriererne for at komme i job eller uddannelse. Jobcentret vil fortsætte med at udvikle lignende forløb, hvor den unge bliver støttet i at komme videre. Udover udvikling af forløb, der motiverer den unge til overhovedet at komme i gang, er det også væsentligt at få udviklet ordninger, der løbende kan fastholde den unge i hans eller hendes udviklingsplan. Der skal derfor arbejdes med især udvikling af mentorordninger, der sikrer at den unge ikke springer fra et påbegyndt forløb. Unge introduktionsydelsesmodtagere Målgruppen er ikke særlig stor, og jobcentret har haft gode resultater med at motivere de unge til at tage ansvar for at finde et arbejde. Det har vist sig effektfuldt netop overfor denne målgruppe at gøre ekstra meget ud af at arbejde med holdningspåvirkning og motivere dem til at tage del i det danske samfund og dermed fastholde et positivt syn på, at det vil lykkes at finde beskæftigelse. Denne indsats fortsættes. Unge på sygedagpenge Antallet af unge er relativt lavt, og der kan ikke ses et bestemt mønster i at antallet stiger og falder. Lidt over halvdelen er sygemeldt grundet fysisk betingede sygdomme. Lidt under halvdelen er sygemeldte grundet psykiske problemer. Lige nu er der en lille overvægt af kvinder, men der kan ikke gives kønsspecifikke forklaringer på denne forskel 5. 5 Egen opgørelse udarbejdet i uge 15, Side 16

19 Strategien for denne målgruppe er fortsat at arbejde målrettet med aktivering og delvis raskmelding, så de unge i videst mulige omfang fastholder en tilknytning til deres arbejdsplads, således at den enkelte unge fastholder både faglige og personlige kompetencer. I 2010 arbejdes der på at få udviklet relevante aktiveringsforløb, og i 2011 skal der fortsat arbejdes med at videreudvikle og kvalificere disse aktiviteter. Unge på for-revalidering / revalidering Når for-revalidering bruges på unge er der ofte tale om forløb, der har et erhvervsmodnende indhold. Et for-revalideringsforløb strækker sig typisk fra ½ til 3 år, og anvendes til unge, hvor der er behov for at få opbygget helt grundlæggende faglige og personlige kompetencer. Enkelte unge med store indlæringsproblemer eller med personlighedsforstyrrende sygdomme vil ofte allerede gennem deres kontakt til Børn og Unge afdelingen i Kommunen være påbegyndt et STU-forløb (særlig tilrettelagt uddannelse for unge med indlæringsproblemer). Når de fylder 18 overtager jobcentret ansvaret, og her fortsætter den unge i uddannelsesforløbet under for-revalidering. Jobcentret har et generelt samarbejde med Børn og Unge omkring alle unge, der er ved at nærme sig 18 år, og som må forventes at blive tilmeldt i jobcentret. Revalidering bruges først når det erhvervsrettede mål er endelig afklaret og den unge i øvrigt opfylder betingelserne for det, herunder vurderes at have begrænsninger i arbejdsevnen. Generelt forventer jobcentret at fortsætte ovenstående praksis i Unge på ledighedsydelse Ledighedsydelse ydes fra det tidspunkt hvor man er godkendt til et fleksjob og frem til at fleksjobbet kan påbegyndes. Jobcentret har ingen unge, der venter på et fleksjob, og derfor heller ikke nogen, der modtager ledighedsydelse. Unge i fleksjob Antallet af unge i fleksjob er meget begrænset og ventes også i 2011 at holde sig på et lavt niveau. Tilkendelse af fleksjob er hovedsagligt givet til unge med diagnoser så som autisme, svær ADHD, hjerneskader og udviklingshæmmede. Unge på førtidspension At indstille en ung til førtidspension er et redskab som jobcentret kun tager i anvendelse, når alle andre forsøg på at få bragt den unge ud af offentlig forsørgelse er opbrugt, og det kan dokumenteres, at den unge ingen arbejdsevne har. Denne praksis fastholdes også i Generelt er jobcentret opmærksom på, at indstilling til tilkendelse af førtidspension kun gives for en begrænset periode, hvis der er udsigt til, at en tabt arbejdsevne kan genvindes på sigt. Side 17

20 5.4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Mål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 177 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 4% fra december 2009 til december Tabel 8: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere dec- 08 Antal dec-09 Udvikling dec-08 til dec-09 Hørsholm Dagpengemodtagere ,8% Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere ,1% ,0% Introduktionsydelsesmodtagere ,7% Revalidender ,0% Forrevalidender ,0% Sygedagpengemodtagere ,2% Ledighedsydelsesmodtagere ,0% Personer i fleksjob 3 3 0,0% Førtidspensionister ,4% I alt ,7% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentret har haft en stigning på 3,7% fra december 2008 til december 2009 i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Hørsholm Kommune har en forventning om, at denne stigning fortsætter, især da ledigheden i 2010 og 2011 forventes at slå igennem i servicefagene, hvor mange nydanskere er ansat. Jobcentrets indsats over for indvandrere og efterkommere indgår i den generelle indsats for ledige. Jobcentret har fokus på ordinære jobs samt opkvalificering og afklaring gennem en virksomhedsnær indsats, og denne indsats iværksættes også for nydanskere. Jobcentret er dog opmærksom på, at der kan være en række barrierer, som nydanskere kan opleve i forhold til arbejdsmarkedet, eksempelvis sproglige eller kulturelle barrierer, og indtænker disse, når der skal gennemføres en relevant indsats. 29 % af de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har en anden etnisk baggrund end dansk. Som tidligere beskrevet vil Jobcentret udarbejde en analyse af de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Her vil det blive undersøgt, om der er behov for at igangsætte en særlig indsats for nydanskere. En del af de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk er præget af at være traumatiserede flygtninge, har dårlige sprogkundskaber samt mangler uddannelse. Side 18

21 Jobcentret ønsker at fortsætte det arbejde, der allerede foregår i forhold til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande eksempelvis via brug af ekstern aktør og via deltagelse i projekter målrettet denne gruppe. 5.5 Sygedagpengesager med en varighed over 26 uger Mål: Antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed over 26 uger skal begrænses til 80 personer i december 2011, svarende til et fald på 15% fra december 2009 til december I forbindelse med den nye lovgivningen om aktivering af sygedagpengemodtagere vil Jobcentret både i 2010 og 2011 indgå aftaler med andre aktører om levering af forløb for sygedagpengemodtagere. I 2011 vil Jobcentret fortsat løbende kvalitetsvurdere aktiviteterne. I forbindelse med aktivering af sygedagpengemodtagerne vil Jobcentret fortsat være meget opmærksom på delvis raskmelding for herigennem at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Andelen af sygemeldte borgere med stress, depression og angst udgør ca. 40% af sygedagpengesagerne over 26 uger. Jobcentret ønsker derfor at have ekstra opmærksomhed på denne gruppe ved blandt andet og målrettet at anvende eksterne tilbud til gruppen. 6 Mål for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Mål: 15 % af samtlige ledighedsberørte lægges ud til anden aktør i Ledige, der har en længerevarende uddannelse skal ifølge loven udlægges til Anden Aktør, der skal varetage hele indsatsen omkring den ledige i op til et år ad gangen. Ledige under 30 skal udlægges efter 6 ugers ledighed, og ledige over 30 år skal udlægges efter 3 måneders ledighed. Jobcentret har i samarbejde med jobcentrene i Frederiksborg området indgået fælles delaftaler med en række aktører, der bruges til målgruppen af ledige med akademisk baggrund. Tilsvarende er der indgået fælles delaftaler med Andre Aktører, der kan håndtere øvrige målgrupper i jobcentret. Jobcentret vil benytte sig af disse aktører i forhold til en tidlig indsats og i forhold til særligt udvalgte målgrupper og forventer, at 15 % af de ledighedsberørte henvises til en indsats, der varetages af Anden Aktør. Som tidligere nævnt vil jobcentret i forbindelse med tilsynsopgaven være særligt opmærksom på, at Anden Aktør har en målrettet indsats mod beskæftigelse, og at de i videst mulige omfang gør brug af virksomhedsnær aktivering. Side 19

22 7 Budget 2011 færdiggøres når budget 2011 er vedtaget. Den aktive beskæftigelsesindsats 2011 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2010 Budget 2011 mio. kr. * mio. kr. * Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (konto samt ) 13,4 Antal helårspersoner 160,0 Enhedspris Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) Forrevalidering indgår 10,1 her. Antal helårspersoner 85,2 Enhedspris Revalidering (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ). 11,2 Antal helårspersoner 60 Enhedspris Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Driftsudgifter (konto ) 28,4 Antal helårspersoner 95,6 Enhedspris Sygedagpenge (forsørgelse samt aktivering og løntilskud) Driftsudgifter (konto ) 30,3 Antal helårspersoner 150,7 Enhedspris Beskæftigelsesordninger (incl. udgifter til flaskehalsindsats) Driftsudgifter (konto ) 5,2 Antal helårspersoner 136,8 Enhedspris Flaskehalsproblemer (konto ) Indtægter n.a. Dagpenge til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 25 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter (konto ) 1,8 Antal helårspersoner - Enhedspris. Dagpenge i passive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Driftsudgifter (konto ) 17,2 Antal helårspersoner - Side 20

23 Enhedspris - Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** NY Driftsudgifter (gruppering ) Antal helårspersoner Enhedspris Forsikrede ledige m.v. Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige Driftsudgifter (konto , gruppering ) 3,5 Antal helårspersoner i vejledning og opkvalificering 38,1 Enhedspris Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 4,2 Antal helårspersoner - Enhedspris - Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 002) Antal helårspersoner Enhedspris Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 0,5 Antal helårspersoner 9 Enhedspris Seks-ugers selvvalgt uddannelse Udgifter (konto , gruppering 015) - Antal helårspersoner - Enhedspris - Jobrotation 0,0 Udgifter (konto , gruppering ) 0 Antal helårspersoner 0 Enhedspris Flaskehalsindsats for forsikrede ledige Udgifter (konto , gruppering 020) 0,2 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 0,04 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 0,06 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 0,8 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2010 Budget 2011 Mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 12,0 Side 21

24 - Heraf administrative udgifter til andre aktører Udgifter (gruppering og ) 0,1 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. 8 Det lokale beskæftigelsesråds plan for den lokale virksomhedsrettede indsats i 2011 Staten afsætter årligt en bevilling til LBR til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Jævnfør 48 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan LBRs midler anvendes på følgende typer tiltag: 1. Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud Side 22

25 2. Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet 3. Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer 4. Evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer For indsatsåret 2011 har beskæftigelsesministeren udmeldt, at midlerne fortrinsvis skal benyttes til: Udarbejdes af LBR i efteråret Sammenfatning af mål for 2011 Arbejdskraftreserven: Mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 263 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 13% fra december 2009 til december Permanente forsørgelsesordninger: Mål: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 652 personer (personer i ledighed og akti- Side 23

26 vering) i december 2011, svarende til et fald på 0,5% fra december 2009 til december Unge: Mål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 150 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 7% fra december 2009 til december Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Mål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 177 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 4% fra december 2009 til december Sygedagpenge: Mål: Antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed over 26 uger skal begrænses til 80 personer i december 2011, svarende til et fald på 15% fra december 2009 til december 2011 Anden Aktør: Mål: 15 % af samtlige ledighedsberørte lægges ud til anden aktør i Side 24