Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning"

Transkript

1 Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forklarende tekst til overheads S:\MIT\workshopefafgr\overheadkommentar.wpd Nr. Beskrivelse Overhead 1. Om baggrunden for bruge efterafgrøder kan der nævnes flere indgangsvinkler: Lovkrav Der lovkrav om brug af efterafgrøder mht. opfyldelse af VMPII. Netop lovkravet og den måde det er udformet på i praksis, gør det vanskeligt at få en positiv indstilling til efterafgrøder, da der er en del uhensigtsmæssigheder og bøvl i forbindelse med markplaner. VMPII -målopfyldelse Landmændene burde imidlertid være positivt indstillede overfor brug af efterafgrøder, da man her kan reducere N- udvaskningen betydeligt med en lille indsats og uden større økonomiske tab. Det vil sige, at man kan få den goodwill fra samfundet, man har brug for, med en forholdsvis lille indsats, mens f.eks. normreduktioner er langt mere omkostningskrævende Efterafgrøder kan øge frugtbarheden I nogle sædskifter kan efterafgrøder bidrage med mere organisk stof og generelt øge frugtbarheden og forbedre jordstrukturen. Økologiske brug mangler næringsstoffer På økologiske jordbrug, hvor adgangen til næringsstoffer udefra er stærkt begrænset, er der et særligt incitament til at bevare næringsstofferne i dyrkningssystemet. Ved en kornpris på 1,50 kr. pr. kg vil værdien af det tabte kvælstof være ca. 18 kr. pr. kg eller 5-6 gange højere end i konventionelt jordbrug. Både økonomisk og imagemæssigt er økologiske landmænd nød til at bruge efterafgrøder effektivt.

2 2. Reglerne om 6 pct. efterafgrøder Som et led i forliget om Vandmiljøplan II blev der fra og med høståret indført krav om 6 pct. efterafgrøder. I forliget er der regnet med, at hver hektar efterafgrøde reducerer kvælstofudvaskningen med 25 kg i forhold til ingen efterafgrøder. Hovedreglerne om efterafgrøderne er: 2. Der skal udlægges et areal på 6 pct. af arealet med korn, ærter, raps, brak m.m. (incl. ryps, soya, sennep, hestebønner, solsikke, hør). Under brak medregnes kun 1-årigt udtagne arealer. Bemærk, at udtagne arealer godt kan være 1-årige, selvom de ligger på samme areal flere år i træk. 3. Udlægges mere end 6 pct. med efterafgrøder, kan den overskydende del overføres til næste år. Man kan derimod aldrig skylde. 4. Som efterafgrøder tæller: græsudlæg u. kløver, korsblomstrede afgrøder, græs, korn og frøgræs. Anvendes korsblomstrede afgrøder som efterafgrøder, tæller de kun med 50 pct. Altså skal der udlægges 12 pct. af arealet. Korn og græs kan anvendes, hvis det udsås efter høst - dog senest 1. august. Korsblomstrede efterafgrøder skal sås senest 20. august. En frøgræsmark tæller kun med, såfremt den overholder kravene m.h.t. ompløjningstidspunkt og efterfølgende afgrøde. 5. Efterafgrøder må både gødskes, høstes og afgræsses. Såfremt efterafgrøderne udnyttes til slæt eller afgræsning om efteråret har de et kvælstofbehov på lige fod med alle andre efterafgrøder. 6. Efterafgrøderne må ikke ompløjes eller nedvisnes før den 20. oktober. For at sikre rimelig tid til kvælstofopsamling om efteråret må efterafgrøderne ikke destrueres før den 20. oktober. Især på lettere jorde må det dog anbefales at udskyde pløjning til om foråret. 7. Efterafgrøderne skal efterfølges af en vårsået afgrøde. For at en efterafgrøde kan tælle med til at opfylde kravet om 6 pct. efterafgrøder, skal de altid efterfølges af en afgrøde, som etableres det efterfølgende forår. Det kan f.eks. være vårsæd, roer, majs eller kartofler. 2

3 3. Klimaområder Brugen af efterafgrøder skal tilpasses den lokalitet, hvor man bor. Efterafgrøder kan være en konkurrent til den følgende afgrøde, hvis nedbørsoverskuddet er lille. I de følgende overheads er der taget udgangspunkt i klimaområderne, og derfor kan nogle overheads udelades, hvis målgruppen kommer fra samme område. Nedbørsmængden fra september til marts er: Område 1: under 375 mm Område 2: mm Område 3: over 500 mm 4. Forløbet af jordens nitratindhold året igennem: I forårsmånederne er nitratmængden i jorden stor som en følge af nedbrydningen af planterester og humus, samt tilførslen af kvælstofgødning. Afgrødens kvælstofoptagelse og vandforbrug i vækstperioden medfører, at der ingen nitratudvaskning sker, og at nitrat indholdet meget hurtigt falder. På høsttidspunktet er jorden udtømt for nitrat. Hvis jorden er ubevokset om efteråret, vil den nitratfrigivelse fra planterester og humus, der fortsætter efteråret igennem, føre til at nitratindhldet igen stiger. En større eller mindre del af dette nitrat kan - afhængig af nedbørsmængden og jordtype - udvaskes i vinterhalvåret. 3

4 5. Hvordan virker efterafgrøderne? Der er tre virkningsmekanismer. Den mest oplagte, er at jordvandets indhold af nitrat mindskes pga. efterafgrødens N- optagelse, og derved forhindres den nedadgående bevægelse af nitrat. Dernæst kan dybrodede efterafgrøder også i nogle tilfælde få fat i N, der tidligere var udvasket fra rodzonen og transportere det tilbage til overjorden. I tilfælde af, at der sås efterafgrøde som udlæg om foråret, vil der ikke være nogen jordbehandling om efteråret i forhold til, hvis eftergrøden sås efter høst, eller der etableres vintersæd. Mindre jordbehandling betyder mindre mineralisering og dermed mindre udvaskningsrisiko. På lerjord har man målt, at udvaskningen øges med kg N pr. ha når der pløjes om efteråret frem for om foråret. På sandjord har man ikke fundet forskelle på udvaskning ved forskellige pløjetidspunkter. 6. Krav til effektive efterafgrøder sået ved høst. Hvilken efterafgrøde der er den bedste, afhænger af den konkrete situation. For efterårssåede efterafgrøder er de korsblomstrede (raps, ræddike, gul sennep, turnips) mest effektive, fordi de har en hurtig tilvækst og en dyb rodvækst. Deres effektivitet er dog betinget af tidlig såning, - før d. 20 august. Arter, der kan vokse til sent på efteråret, har også størst virkning. Arter, der er vinterfaste kan holde på det meste af næringsstofindholdet hele vinteren. 7. Sået ved høst Sået ved høst er de korsblomstrede mest effektive, men høsten af de fleste markafgrøder ligger for sent til, at de korsblomstredes effektivitet kan udnyttes. En mulighed er derfor at så frøene ud før høst ca. 1. august. Vikke i blanding med rug sået senest i midten af august, kan godt reducere N- udvaskningen, og samtidig virke som grøngødning - en relevant metode på økologiske jordbrug. 4

5 8. Udlæg af græs Efterafgrøder kan sås som udlæg eller de kan sås omkring eller efter høst. Udlæg af græs og kløvergræs er det mest anvendte fordi det er let at etablere og passer bedst som efterafgrøde efter korn. 9. Placering i sædskiftet For at efterafgrøder skal have en væsentlig effekt på vandmiljøet, skal de placeres efter afgrøder, hvor der er sandsynlighed for en stor mineralisering af kvælstof i efterårets. Jo større kvælstofmængde efterafgrøden får mulighed for at optage, jo bedre er eftervirkningen på næste afgrøde også. 10. Der er principielt fire etableringsmetoder, der kan komme på tale i forbindelse med efterafgrøder: 1. såning som udlæg, 2. såning før høst ved udspredning med gødningsspreder eller luftsåning, 3. såning efter høst og jordbearbejdning, samt 4. såning som udlæg om efteråret i vintersæd. Såning efter høst har kun mening hvis høsten er tidlig og efterafgrøden bliver etableret tidligt. Efter tidlige afgrøder er det en god mulighed. Alle fire metoder er anerkendte i forbindelse med den lovbefalede brug af efterafgrøder. 5

6 11. Mekanisme for efterafgrødens virkning Figurerne viser N-min ned til 150 cm s dybde i henholdsvis november og maj. Forfrugten er konservesært og efterafgrøderne er sået i starten af august på en JB 6. I det konkrete forsøg er der for den undersøgte jordprofil en meget høj N-pulje. I november er der en stor pulje N i dybde uden efterafgrøde. I maj er denne pulje forskudt til cm s dybde og dermed uden for rækkevidde for de fleste afgrøder. Ræddike reducere effektivt N-min helt ned i laget cm, hvor 99% af kvælstoffet er optaget. I den dybde tager ital. rajgræs kun 50%. Bl.a. derfor anbefales det, at man ikke bruger græs ved efterårsetablering af efterafgrøder. I maj er ræddike den der frigiver mest N, dels fordi den har optaget mest og fordi C/Nforholdet er lavere i ræddike end i græs. Det er det generelt for de korsblomstrede efterafgrøder. Kvælstoffet fra ræddiken er imidlertid i højere grad fordelt i jordprofilen i maj end det er for græs. Det skyldes af ræddike ikke er vinterfast og derfor langsomt går i opløsning i løbet af vinteren, mens græsset først nedbrydes når det nedmuldes. Derfor er ræddike ikke egnet til sandjord, hvor man i stedet bør bruge vinterraps eller turnips, hvis man kan bruge korsblomstrede efterafgrøder. 12. Kvælstofmængden bestemmer optagelse og eftervirkning Jo mere kvælstofophobning i jorden om efteråret, jo mere vil efterafgrøden kunne optage. Det viser denne figur, hvor to eks empler på forfrugter giver forskellige ni veauer af N-min om efteråret og forskelli ge mængder optaget af rug som efterafgrø de. Jo mere kvælstof rugen indeholder, jo bedre er eftervirkningen på næste afgrøde også. Derfor er det ikke muligt at angive præcise eftervirkninger generelt. Principi elt skulle søjlerne være lige lange indenfor hvert N-niveau, men at de ikke er det skyl des almindelig måleusikkerhed. 6

7 13. Stor forskel i hastighed for rodvækst. Figuren viser, at korsblomstrede efterafgrøder har mere end dobbelt så stor væksthastighed i forhold til rajsgræs udlagt i efteråret, og knab dobbelt så stor hastighed i forhold til korn. Derfor kan især de korsblomstrede nå at indhente næringsstoffer, der er på vej til at blive udvasket. Kvælstof, der fra sidste vinter befinder sig på kanten af rodzonen og i umiddelbar risiko for at blive udvasket til utilgængelig jorddybde, kan også indhentes af korsblomstrede efterafgrøder. Græsudlæg vil typisk nå en dybde på 1 meter. Data i figuren repræsenter ikke bare den dybeste enkelt rod, men dybden for en betydelig rodtæthed. 14. Såtidspunktet er afgørende for succes med efterafgrøder etableret ved høst Figuren viser roddybden for tre efterafgrøder målt d. 1. november. Efterafgrøderne er sået på fem tidspunkter. Såning af efterafgrøder i august efter høst er oftes kun realistisk efter vinterbyg, vinterraps og helsæd. Dog kan man også så før høst ved at udsprede frøene i afgrøden, men etableringen er så mere usikker, og man har ikke mulighed for at bearbejde stubben mekanisk eller kemisk mod ukrudt. Dybden af søjlerne i figurerne aftager med forskellige hældninger. I korsblomstrede efterafgrøder regner man med at miste optagelsen af 2 kg N pr. dag som såningen udsættes, men der i rug tabes 1 kg N pr. dag. 7

8 15. Kløver og kløvergræs kan også mindske N- udvaskningen Selvom kløver og kløvergræs fikserer kvælstof fra luften og øger efterafgrødens N-indhold, så kan de i kraft et relativt dybt rodsystem bidrage til at sænke N- min indholdet i jorden i løbet af efteråret. I figuren ses at N-min især er sænket i cm s dybde, mens det i 0-50 cm s dybde ikke er ændret væsentligt i forhold til udyrkede og ubehandlede parcel. I forhold til den jordbehandlede parcel, hvor jorden er holdt sort, er N-min væsentligt lavere for alle efterafgrøderne. 16. Efterafgrøder kan give bedre jordstruktur Denne virkning er relativ, idet der ikke kan opnås effekter på jorder, der i forvejen indeholder meget organisk stof og har en god struktur. Når jordstrukturen forbedres vil det også især kunne ses på afgrøder, der er mest følsomme for dårlig struktur. Jorder der er pakket på grund af tung færdsel og pløjesål, kan forbedres ved kombination af jordløsning (gruber eller undergrundsløsner på ploven) og isåning af en efterafgrøde, med hurtig rodvækst. Efterafgrødens rødder vil søge ned og fastholde den opbrudte jord i den nye struktur, så den ikke så let pakkes sammen igen. 17. Husholdningen med andre næringsstoffer forbedres også Svovl i form af sulfationer kan udvaskes lige som kvælstof (nitrat). Efterafgrøder kan mindske svovludvaskningen og korsblomstrede efterafgrøder, der optager meget svovl, kan øge optagelsen af svovl i den følgende afgrøde. Når mængden af nitrat og sulfat i jordvæsken mindskes af efterafgrøderne mindskes mængden af kalium, calsium m.fl. også. Det skyldes dels af disse også bliver optaget af planter, men det skyldes også, at nitrat og sulfat, der optages af efterafgrøden, er negative ioner (anioner), og da jordvæsken vil forblive elektrisk neutral, så vil de positivt ladede ioner (kationer) blive nødt til at binde sig på jordkolloiderne. 8

9 18. Efterafgrøder kan give problemer for bekæmpelse af rodukrudt Efterafgrøder blokerer for at man kan sprøjte eller harve mod rodukrudt i efteråret. Hvis der er behov for en kraftig indsats mod rodukrudt, er det derfor spild af ressourcer at så efterafgrøder. Hvis mængden af rodukrudt er lille til moderat og efterafgrøden har gode vilkår både med hensyn til etableringstidspunkt og kvælstofforsyning, så kan efterafgrøden give rodukrudtet betydelig konkurrence i efteråret. Forsøg med økologiske sædskifter på Flakkebjerg har i både 1998 og 1999 vist, at mængden af tidsler aftog året efter, der var brugt efterafgrøde, mens mængden ikke aftog, hvor der ikke var brugt efterafgrøde. 19. Gamle sædskifteforsøg med rodukrudt. Gode efterafgrøder er med til at holde rodukrudt som kvik i ave. Det viser et ældre ( ) sædskifteforsøg (ensidig dyrkning af vårbyg) med forskellige typer efterårsbehandling af marken på to for søgsstationer (både ler- og sandjord). Man har fundet, at udlæg af ital. rajgræs gav en væsentligt mindre opformering af kvik end ubehandlet, men dog gav mekanisk jordbearbejdning den laveste kvikfore komst. Der blev både brugt en ugødet og en gødet variant af ital. rajgræs, og den gødede rajgræs gav lidt mere kvik end den ugødede. Det kan undre, da det må formo des, at den gødede rajgræs har større kon kurrenceevne end den ugødede. Den gøde de rajgræs gav et lille merudbytte i den efterfølgende vårbyg. (Hostrup, 1972). Rodukrudtet behøver ikke blive et større problem, selvom der ikke systematisk foretages mekanisk eller kemisk kvikbe kæmpelse efter høst. Hvis etableringen af efterafgrøden mislykkedes er der på den anden side risiko for at der i stubmarken kan opformeres kvik. I så fald bør man skride til bekæmpelse. 9

10 20. Sædskiftesygdomme Sygdomme og skadedyrsforhold må tages i betragtning ved valg af efterafgrødeart. De korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep, ræddike, fodermarvkål, rybs og raps kan vedligeholde bl.a. kålbrok og man bør derfor være varsom med at bruge dem i sædskifter med kål eller raps. Hvis man bruger dem, bør man holde øje med om de pågældende sygdomme opformeres. Honningurt er ikke i familie med andre kulturplanter og er derfor omtrent sædskifteneutral. Efterafgrøder af græsfamilien virker begrænsende over for rodbrandsvampe i ærter og bønner. Efterafgrøder af græs dæmper også angreb af kartoffelskurv året efter. Efterafgrøder af gul sennep, honningurt og rybs bør undgås forud for kartofler, idet de vedligeholder smittefaren for Rattle-virus, der giver ringrust i kartofler. 21. Nedmuldningstid om efteråret på lerjord Generelt bør man nedmulde efterafgrøder i det sene efterår på lerjord og i det tidlige forår på sandjord. Begrundelsen er, at på lerjord kan man godt acceptere, at kvælstoffet delvist fordeles i jordprofilen i løbet af vinteren, men på sandjord sker udvaskningen så hurtigt, at afgrøden skal holdes grøn hele vinteren. Nedbørsmængden og næste afgrødes roddybde spiller også ind og gør et par undtagelser til ovenstående. På lerjord bør der nedmuldes tidligt forår, hvis der er meget vinternedbør (klimaområde 3, over 500 mm nedbør). På sandjord bør man nedmulde sent efterår, hvis der er lavt vinternedbør (klimaområde 1+ 2, mindre end 500 mm nedbør) og næste afgrøde har et dybt rodsystem (roer, kål eller vårraps), fordi de godt kan nå ned til det kvælstof der er vasket ned i lidt større dybde. 10

11 22. Denne figur er en sammenskrivning af de to foregående og kan udelades, hvis målgruppen er dækket ind af en af de foregående figurer. 23. Vinterfaste efterafgrøder på sandjord En del afgrøder er ikke vinterfaste, og er derfor ikke egnede til efterafgrøder på sandjord eller i nedbørsrige områder (kli maområde 3). Det er f.eks. gul sennep, ræddike, honning-urt, foderraps. Ræddike er lidt mere frostresistent end gul sennep og holder derfor sammen på plantemassen det meste af vinteren. Omkring januar går den dog i opløsning. Fordelen ved udvin tring på lerjord er, at man ikke risikerer, at efterafgrøden om foråret genoptager væksten og derved optager kvælstof som ellers ikke vil blive udvasket. Det vil sige, at den ikke optager kvælstof i direkte kon kurrence med næste afgrøde. Et alternativ til udvintrende efterafgrøder er at ned mulde efterafgrøden i november-decem ber. 11

12 24. Eftervirkning afhænger af vinternedbøren Det er virkningen af, at der ikke er en efterafgrøde, der varierer. Når der er en efterafgrøde, så vil den i en våd vinter give en positiv eftervirkning på næste afgrøde ( og en positiv virkning på vandmiljøet), mens når der er en tør vinter, så vil efterafgrøden optage kvælstof som ellers ikke ville blive udvasket fuldstændigt, og derfor er eftervirkningen negativ. Det vises også med dette lille regnestykke. Der tages udgangspunkt i 100 kg kvælstof målt som N-min. Efterafgrøden optager det hele og frigiver 30 kg om foråret. Desuden er der 30 kg baggrundsmineralisering. Med efterafgrøde giver det i alt 60 kg N. Hvis udvaskningen var 100%, og der ikke er efterafgrøde ville der kun være baggrundmineraliseringen tilbage, altså 30 kg N. Efterafgrødens eftervirkning er derfor = 30 kg N. Hvis udvaskningen kun er 50%, så vil forårs-n-min være 50 kg N + 30 kg fra baggrundsmineraliseringen, altså 80 kg N. Efterafgrøden ville i den situation have virket negativ = -20 kg N. 25 Hvilke afgrøder har mest gavn af at have efterafgrøder forud? De afgrøder, der har et overfladisk rodsystem har mest udbytte af efterafgrøder, fordi efterafgrøden koncentererer kvælstoffet i det øverste jordlag, hvor disse afgrøder kan nå det. 12

13 26 Forsøg med alm. rajgræs som efterafgrøde i vårbyg på sandjord viser positiv effekt på miljøet og på udbyttet. Effekten kan dog variere betydeligt. Forsøgene er præsenteret i Grøn Viden nr Den varierende effekt hænger sammen med at rajgræssets vækst blev bestemt af det enkelte års etablerings- og vækstbetingelser 27 Nedbør og virkning af efterafgrøder Figuren viser forårs N-min i en situation, hvor der er efterladt meget N i jorden om efteråret. Ved den høj nedbørsmængde (fra august til april) er N-min højest, hvor der har været efterafgrøder, som har beskyttet kvælstoffet mod udvaskning. Ved den lave nedbørsmængde er N-min højest, hvor der ikke er brugt efterafgrøde. Efterafgrøden har bundet noget kvælstof, som under disse omstændigheder ikke er blevet udvasket, og da den ikke frigiver det hele i første vækstsæson konkurrerer den faktisk med den næste afgrøde om kvælstoffet. Figuren viser, at forårs N-min med efterafgrøder bliver mere stabilt og uafhængig af nedbørsmængden. 13

14 28. Overheads viser anbefalede arter og udsædsmængder af efterafgrøder. For nærmere beskrivelse af dette henvises til afgrødenyt nr , nr , samt LBM-nyt nr Kilder: Eriksen, J., Askegaard, M., Olesen, J.E. og Thorup-Kristensen, K The sulphur balance of organic crop rotations in Denmark. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (1999). Designing and testing crop rotations for organic farming. FØJO Report no. 5. (In press). Hostrup, S. B Jordens efterårsbehandling ved ensidig korndyrkning. Tidskrift for Planteavl, bind pp Thorup-Kristensen, K (submitted) Are differences in root growth of nitrogen catch crops important for their effect on nitrogen leaching losses? Plant and Soil. Thorup-Kristensen, K Personlig kommunikation. Thorup-Kristensen, K, Anvendelse af grøngødning og efterafgrøder. I: Kristensen, E. S Økologisk planteproduktion. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, SP-Rapport nr. 15. Danmarks JordbrugsForskning Thorup-Kristensen, K Fangafgrøder i sædskifter med grønsager. Grønne Fag nr. 22, Østergaard, H.S., Tersbøl, M. & Thorup-Kristensen, K Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Baggrundsmateriale til brug ved undervisning om praktisk anvendelse af efterafgrøder. November Landbrugets Rådgivningscenter. 14

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere: Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK Problemstillinger Udfordringer For megen nedbør kan vi ikke gøre meget ved Jordpakning ændre adfærd Næringsstofbalance mere kulstof og grøngødning Mange overkørsler

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Sædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)

Sædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+) Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse,

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Genberegning af modellen N-LES

Genberegning af modellen N-LES Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES

Læs mere

LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?

LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER? 2013 EFTERAFGRØDER FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater: Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere