Typetal for nitratudvaskning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Typetal for nitratudvaskning"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indholdsfortegnelse: Sammendrag... 3 Indledning... 3 Formål Databehandling Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter Vand- og kvælstofmodellen DAISY i KVADRATNETTET Data fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning Resultater Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter Planteavlsbrug og svinebrug Kvægejendomme Vand- og kvælstofmodellen DAISY i KVADRATNETTET De forskellige afgrødetypers effekt på nitratudvaskningen Resultater af udvaskningsmålinger Konklusion og diskussion Effekt af de enkelte afgrøder Typetal for nitratudvaskning Bemærkninger til typetallene Afstrømning Typetal for nitratudvaskningen på brugstyper Typetal for planteavlsbrug Typetal for svinebrug Typetal for kvægbrug Litteratur Bilag Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter Oversigt over bilagstabellerne

4 Sammendrag Der er gennemført beregninger med det formål at opdatere typetal for nitratudvaskningen under forskellige jord-, klima- og driftsforhold. Beregningerne er gennemført med udvaskningsmodellen Simmelsgaard II i forskellige sædskifter på planteavls-, svine- og kvægbrug. Modelberegningerne er gennemført med de normer for afgrødernes kvælstofbehov, som var gældende i , og med den 1. års udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning, som er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II. Desuden er der gennemført modelberegninger på udvalgte arealer i KVADRATNETTET med vand- og kvælstofmodellen DAISY med udgangspunkt i de dyrkningsforhold, der var gældende i perioden Endelig er der gennemført en opgørelse af de udvaskningsmålinger, der er gennemført af DjF og DMU i perioden fra 1971 til På grundlag af modelberegningerne og opgørelsen af målingerne er der opstillet typetal for nitratudvaskningen under forskellige forhold. Typetallene er gældende for en landbrugspraksis, hvor der anvendes de normer for afgrødernes kvæltoftilførsel, som var gældende for og med en 1. års udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning, som er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II. Eftervirkningen af husdyrgødningen er sat til 1 3

5 1 Indledning Gennem de sidste 2 år er der gennemført et intensivt forsknings- og forsøgsarbejde med henblik på at beskrive årsagerne til variationen i kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Dette arbejde har afsløret, at kvælstofudvaskningen er en kompleks funktion af mange parametre; af såvel parametre, der er knyttet til jordbunden på lokaliteten, klimatiske faktorer som den givne landbrugspraksis. Resultaterne har givet anledning til udvikling af modeller, hvor udvaskningen kan beregnes. Afprøvningen af disse modeller viser, at de kun kan forklare en del af variationen i udvaskningen, dels fordi der er en vis måleusikkerhed på udvaskningerne, ligesom der er usikkerhed på de anvendte inputdata, og dels fordi der for alle modellers vedkommende er en række parametre, der - selvom de påvirker udvaskningen - ikke er inkluderet i modellen. Landskontoret har i 1995 beregnet typetal for nitratudvaskningen under forskellige jord-, klima- og driftsforhold i landbruget ( Miljøstyrelsen 1995). Datagrundlaget var dengang modelberegnede værdier for nitratudvaskningen på ca. 4 marker i KVADRATNETTET i årene Nitratudvaskningen blev her beskrevet som en funktion af sædskiftet, tilførsel af husdyrgødning, jordtype og udnyttelsesprocent for kvælstof i husdyrgødning. Siden er der sket en meget markant udvikling i landbrugspraksis og heraf navnlig en ændring i gødskningspraksis. Med nærværende arbejde søges udvaskningstallene opdateret med hensyn til de ændrede driftsforhold i landbruget, der er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II.De angivne værdier for nitratudvaskningen i rapporten er typetal, der som tidligere beskriver udvaskningen som funktion af jordtype, sædskifte og tilførsel af husdyrgødning. Typetallene angiver det mest sandsynlige niveau for nitratudvaskningen under de givne forhold. Typetallene er gennemsnitsværdier, som dækker over store forskelle i nitratudvaskningen fra enkeltmarker, som skyldes en stor variation i alle de parametre, der ikke er inddraget i beregningerne. De opdaterede typetal er baseret på modelberegninger og resultater af målinger. Typetallene er derfor helt afhængige af de anvendte modeller og af forudsætningerne for modelberegningerne. Opmærksomheden henledes på, at såvel modeludvikling som målinger er gennemført med en anden landbrugspraksis end den, der er gældende i dag. Resultater af modelberegninger og målinger er i typetallene søgt korrigeret til den landbrugspraksis, der er gældende efter implemenrtering af Vandmiljøplan II. Udvaskningen og koncentrationen af kvælstof i det afstrømmende jordvand er beregnet i det vand, der strømmer ud af rodzonen. Koncentrationerne af nitrat fra rodzonen siger ikke noget om, hvorvidt der kan produceres drikkevand med et tilstrækkeligt lavt nitratindhold på arealerne. Der vil altid ske en reduktion af nitrat under transporten fra rodzonen til de grundvandsmagasiner, hvorfra vandindvindingen sker. 1.1 Formål Formålet har været at opdatere de tidligere angivne typetal for nitratudvaskningen under forskellige jordtype-, klima- og dyrkningsforhold i landbruget efter iværksættelse af Vandmiljøplan II. 4

6 2 Databehandling Nitratudvaskningen er estimeret med forskellige metoder for at få det bredest mulige grundlag for at opstille typetal for nitratudvaskningen under forskellige forhold. 2.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter Kvælstofmodellen Simmelsgaard II er en empirisk udvaskningsmodel, som er funderet på empirisk fundne sammenhænge mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold. Modellen er baseret på resultater af udvaskningsforsøg på forsøgsstationer under DjF (Simmelsgaard, Sv. E. 1997). I modellen inddrages betydningen af jordtype, afstrømning, afgrødetype og tilført kvælstofmængde. Udvaskningen beregnes med udtrykket: EKSP(1,136-,628*LERPCT. +,565*N-niveau+Afgrværdi)*Afstrømning,416 hvorn-niveau er gennemsnittet af de anvendte kvælstofmængder i sædskiftet (handelsgødning + husdyrgødning), LERPCT. er lerprocenten i laget i -25 cm og afgrværdi er en værdi bestemt af en kombination mellem afgrøde og efterårsbevoksning. De afgrødeværdier, der indgår i modellen, er vist i tabel 1. Afstrømning er afstrømningen i mm fra rodzonen. Tabel 1. Afgrødeværdi for forskellige kombinationer af afgrøde og efterårsbevoksning. Hovedafgrøde Efterårsbevoksning Afgrødeværdi -1,8 Byg -,672 Vinterkorn -,24 Roer Sort jord -,181 Korn Vinterkorn, Korn Efterafgrøde -,1 Raps el ærter Vinterkorn,44 Korn Sort jord,46 Korn Efterårsgødskning,527 Idet parametrene i modellen er estimeret rent empirisk, kan modellen kun bruges til at estimere en udvaskning fra en landbrugspraksis, der ligger indenfor eller tæt på data, der indgår i datagrundlaget for modellen. Datagrundlaget gør, at modellen må anses for at være velegnet til at estimere udvaskningen ved forskellige kvælstoftilførsler. Derimod er afgrødetypen græs, græs (tabel 1) overvejende baseret på resultater fra slætgræsmarker og frøgræsmarker. Andre undersøgelser har vist, at nitratudvaskningen fra afgræsningsmarker kan være betydeligt større end fra slætgræsmarker afhængigt af antal de/ha. samt tidspunktet for indbinding (se f.eks. Grant et. al. 1998). Den anvendte model er derfor ikke velegnet til at angive nitratudvaskningen fra afgræsningsmarker. Modellen beskriver udvaskningen som funktion af 4 parametre og kan som følge heraf kun beskrive den variation i udvaskningen, der er forårsaget af disse parametre. Det er imidlertid velkendt, at en række andre forhold 5

7 påvirker udvaskningen. Det gælder både jordbundsparametre og landbrugspraksis. F.eks. er betydningen af forskellige forhold omkring jordbehandling ikke inddraget i modellen. Både jordbehandlingsmetode og tidspunkt har betydning for N-omsætningen og kvælstofudvaskningen (se f.eks. Hansen et. al, 1997). Modellen tager heller ikke højde for betydningen af såtidspunkt for efterårssåede afgrøder. Der kan derfor i det konkrete tilfælde være forhold, som gør at nitratudvaskningen er lavere eller højere, end typetallet angiver, og at den beregnede variation i udvaskningen, som følge af variation i de 4 parametre, overskygges af forskelle, som ikke er inddraget i modellen. Der er gennemført beregninger af nitratudvaskningen for forskellige konstruerede sædskifter på hhv. planteavlsbrug, svinebrug og kvægbrug under forskellige jordtype- og nedbørsforhold. Beregningerne er gennemført med gældende normer for kvælstofbehovet for dyrkningsåret 1998/99. I beregningerne er 1. årsvirkningen i husdyrgødning sat til kravene for gylle i VMP II, dvs. til 6 af totalkvælstof for svinegylle og 5 for kvæggylle, mens eftervirkningen er sat til 1 (Plantedirektoratet 1998). Som kvælstoftilførsel anvender modellen den gennemsnitlige kvælstoftilførsel i sædskiftet, altså gennemsnittet af tilførslen på de enkelte marker. 2.2 Vand- og kvælstofmodellen DAISY i KVADRATNETTETI modsætning til Simmelsgaard II - modellen, er DAISY en dynamisk model, som dag for dag simulerer vand- og kvælstofomsætningen på grundlag af input om vejrforhold, jordfysiske forhold og dyrkningsforhold. I nærværende projekt er der fra punktet i KVADRATNETTET udvalgt ca. 12 landbrugsarealer fordelt på svinebrug, kvægbrug og planteavlsbrug. De udvalgte arealer er beliggende på forskellige jordtyper og er fordelt over hele landet. På baggrund af landmandsoplyste dyrkningsforhold samt analyser af jordfysiske parametre er vand- og kvælstofomsætningen på de enkelte arealer simuleret i perioden Til simuleringerne er anvendt aktuelle vejrforhold. De anvendte klimatal er konstrueret for hvert enkelt punkt i KVADRATNETTET på grundlag af data fra klimastationer (Mikkelsen, H. E., 199). Der eksisterer ikke moduler for alle afgrøder. Af kvælstoffikserende afgrøder er der kun et afgrødemodul for markært. Kløvergræsmarker simuleres som græsmarker uden kløver, hvilket formentlig betyder, at nitratudvaskningen beregnes for lav for denne afgrøde. Dette har specielt konsekvenser for simuleringerne på kvægbrug. I nogle tilfælde, hvor der mangler et afgrødemodul, har konsekvensen været, at punktet helt er udgået i de efterfølgende år. Antallet af punkter falder derfor med årene. I andre tilfælde har det været muligt at genoptage simuleringerne i de efterfølgende år. 2.3 Data fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning Der er gennemført en opgørelse af over 6 udvaskningsresultater gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DjF). Et element i Landovervågningsprogrammet, som blev iværksat i 1989, er målinger af nitratudvaskningen i 6 landbrugsoplande. I disse oplande er der udtaget jordvands-prøver på 39 stationsmarker. Vandafstrømningen modelberegnes med enten EVACROP eller DAISY. Udvaskningsberegningerne er gennemført ved at multiplicere de målte nitratkoncentrationer med de modelberegnede vandafstrømninger. Der er indsamlet data for årene Data fra Danmarks JordbrugsForskning stammer fra drænvandsundersøgelser på 6 lokaliteter i årene og fra analyser af jordvand udtaget med sugeceller på 16 marker i årene Desuden er der anvendt resultater fra forsøg. 6

8 3 Resultater 3.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter Planteavlsbrug og svinebrug I tabel 2, 3 og 4 er vist den beregnede nitratudvaskning samt nitratkoncentrationen i det vand, der strømmer ud af rodzonen i forskellige sædskifter og på forskellige jordtyper. Resultaterne er ligeledes vist ved forskellige husdyrgødningsmængder. På grovsandet jord er der regnet med en afstrømning på 365 mm, på lerblandet sandjord med 35 mm og på sandblandet lerjord med 3 mm. Beregningerne er gennemført med de gældende normer for kvælstoftilførsel i gødningsåret (Plantedirektoratet 1998) og med den 1. års udnyttelse af husdyrgødning, der er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II og med en eftervirkning på 1 Tabel 2. Nitratudvaskning og nitratkoncentration i jordvandet i 1m s dybde beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Planteavlsbrug og svinebrug på grovsandet jord med forskellige vekselafgrøder. Afstrømning 365 mm. Udvaskning, kg N pr. ha Grovsandet jord (2,5 ler) Kg N i husdyrgødning Sædskifte (kvælstofnorm for afgrøden/vekselafgrøden) Kont. vårbyg (123 kg N pr. ha) Kont. vinterhvede (166 kg N pr. ha) Korn med 15 vinterraps (158 kg N pr. ha) Korn med 3 vinterraps (158 kg N pr. ha) Korn med 15 fabriksroer (114 kg N pr. ha) Korn med 3 fabriksroer (114 kg N pr. ha) Korn med 15 kartofler (178 kg N pr. ha) Korn med 3 kartofler (178 kg N pr. ha) Korn med 15 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 3 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 15 frøgræs (114 kg N pr. ha) Korn med 3 frøgræs (114 kg N pr. ha) Nitratkoncentration, mg pr. l Grovsandet jord (2,5 ler) Kg N i husdyrgødning Sædskifte (kvælstofnorm for afgrøden/vekselafgrøden) Kont. vårbyg (123 kg N pr. ha) Kont. vinterhvede (166 kg N pr. ha) Korn med 15 vinterraps (158 kg N pr. ha) Korn med 3 vinterraps (158 kg N pr. ha) Korn med 15 fabriksroer (114 kg N pr. ha) Korn med 3 fabriksroer (114 kg N pr. ha) Korn med 15 kartofler (178 kg N pr. ha) Korn med 3 kartofler (178 kg N pr. ha) Korn med 15 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 3 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 15 frøgræs (114 kg N pr. ha)

9 Korn med 3 frøgræs (114 kg N pr. ha)

10 Tabel 3. Nitratudvaskning og nitratkoncentration i jordvandet i 1 m s dybde beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Planteavlsbrug og svinebrug på lerblandet sandjord med forskellige vekselafgrøder. Afstrømning 35 mm. Udvaskning, kg N pr. ha Lerblandet sandjord (7,5 ler) Kg N i husdyrgødning Sædskifte (kvælstofnorm) Kont. vårbyg (116 kg N pr. ha) Kont. vinterhvede (174 kg N pr. ha) Korn med 15 vinterraps (169 kg N pr. ha) Korn med 3 vinterraps (169 kg N pr. ha) Korn med 15 fabriksroer (17 kg N pr. ha) Korn med 3 fabriksroer (17 kg N pr. ha) Korn med 15 kartofler (173 kg N pr. ha) Korn med 3 kartofler (173 kg N pr. ha) Korn med 15 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 3 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 15 frøgræs (114 kg N pr. ha) Korn med 3 frøgræs (114 kg N pr. ha) Nitratkoncentration, mg pr. l Lerblandet sandjord Kg N i husdyrgødning Sædskifte (kvælstofnorm) Kont. vårbyg Kont. vinterhvede Korn med 15 vinterraps Korn med 3 vinterraps Korn med 15 fabriksroer Korn med 3 fabriksroer Korn med 15 kartofler Korn med 3 kartofler Korn med 15 ærter Korn med 3 ærter Korn med 15 frøgræs Korn med 3 frøgræs Tabel 4. Nitratudvaskning og nitratkoncentration i jordvandet i 1 m s dybde beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Planteavlsbrug og svinebrug på sandblandet lerjord med forskellige vekselafgrøder. Afstrømning 3 mm. Udvaskning, kg N pr. ha Sandblandet lerjord (12,5 ler) Kg N i husdyrgødning Sædskifte (kvælstofnorm) Kont. vårbyg (117 kg N pr. ha) Kont. vinterhvede (184 kg N pr. ha) Korn med 15 vinterraps (176 kg N pr. ha) Korn med 3 vinterraps (176 kg N pr. ha) Korn med 15 fabriksroer (15 kg N pr. ha) Korn med 3 fabriksroer (15 kg N pr. ha) Korn med 15 kartofler (173 kg N pr. ha) Korn med 3 kartofler (173 kg N pr. ha) Korn med 15 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 3 ærter ( kg N pr. ha) Korn med 15 frøgræs (114 kg N pr. ha) Korn med 3 frøgræs (114 kg N pr. ha) Nitratkoncentration, mg pr. l 9

11 Sandblandet lerjord Kg N i husdyrgødning Sædskifte (kvælstofnorm) Kont. vårbyg Kont. vinterhvede Korn med 15 vinterraps Korn med 3 vinterraps Korn med 15 fabriksroer Korn med 3 fabriksroer Korn med 15 kartofler Korn med 3 kartofler Korn med 15 ærter Korn med 3 ærter Korn med 15 frøgræs Korn med 3 frøgræs Nitratudvaskningen er størst på grovsandet jord. Generelt kan man regne med, at nitratudvaskningen på lerblandet sandjord er 7-75 af nitratudvaskningen på sandjord. På sandblandet lerjord er nitratudvaskningen 55-6 af nitratudvaskningen på grovsandet jord. Nitratudvaskningen er stigende med stigende dyretæthed. Man kan regne med, at hvis der tilføres 5, 1, 15 og 2 kg N i husdyrgødning, stiger udvaskningen med hhv. 1, 2, 3 og 4 Tilførsel af 1 kg N i husdyrgødning medfører en mertilførsel af kvælstof på 3 kg N pr. ha, når der indregnes en samlet nyttevirkning af husdyrgødningen på 7 Det betyder, at der ved et udvaskningsniveau på 75, 5 og 4 kg N pr. ha på hhv. sandjord, lerbl. sandjord og sandblandet lerjord udvaskes mellem 5, 33 og 25 af mertilførslen af kvælstof. I tabellerne 5, 6 og 7 er vist, hvad forskellen i udvaskning er mellem forskellige sædskifter. Udvaskningen er størst ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg, fordi andelen af ubevoksede efterårsmarker er helt dominerende. Der er indregnet en græsefterafgrøde på 6 af arealet. Kontinuerlig vinterhvede reducerer nitratudvaskningen i forhold til kontinuerlig vårbyg med 15-2 kg N pr. ha på grovsandet jord og med 5-1 kg N pr. ha på lerblandet sandjord. På de sandblandede lerjorder er der kun en meget beskeden reduktion i nitratudvaskningen ved kontinuerlig dyrkning af vintersæd sammenlignet med vårsæd. Indførelse af 15 eller 3 vinterraps i vintersædskiftet medfører på alle jordtyper en beskeden reduktion i nitratudvaskningen sammenlignet med kontinuerlig vinterhvede. Forholdet afspejler dels, at hovedparten af arealet fortsat er dækket med vintersæd om efteråret, og dels at den reducerede udvaskning i det vinterhalvår, hvor jorden er bevokset med vinterraps, næsten opvejes af en forøget nitratudvaskning i vinterhalv-året efter høst af vinterrapsen. Forholdet afspejler også, at udvaskningen på vintersædsarealet er mindre end ved kontinuerlig hvededyrkning, fordi kvælstoftilførslen er mindre. Indførelse af 15 eller 3 ærter i vintersædssædskiftet medfører på alle jordtyper en yderligere reduktion i nitratudvaskningen på knap 5 kg N pr. ha sammenlignet med vinterhvede med 15 eller 3 vinterraps. Forholdet antyder, at hovedparten af arealet fortsat er dækket med vintersæd om efteråret, og at den forøgede udvaskning efter ærterne og fra den ubevoksede mark før ærterne mere end opvejes af en reduceret nitratudvaskning på vintersædsarealet på grund af den reducerede kvælstofgødskning. Den samlede kvælstoftilførsel til systemet er mindre end ved dyrkning af vinterraps i sædskiftet, fordi ærterne ikke tilføres kvælstofgødning. Effekten af ærter i sædskiftet beregnet med Simmelsgaard II vurderes at være usikker, fordi den kvælstofmængde, ærterne fikserer fra luften, ikke er inddraget i den samlede kvælstofmængde, der tilføres systemet. Problemet er særlig stort, hvor der er en stor andel ærter i sædskiftet. Her vil det formentlig være mere korrekt at inddrage kvælstoffikseringen i kvælstofniveauet. Udvaskningen efter fabriksroer er mindre end efter korn, hvor marken er enten ubevokset eller bevokset med vintersæd. Fabriksroer i sædskiftet medfører en udvaskning, der er 8-1 kg N mindre end ved kontinuerlig hvededyrkning. 1

12 Indførsel af fabrikskartofler i sædskiftet vil have en tendens til at forøge nitratudvaskningen, hvis der er en ubevokset efterårsmark før kartoflerne. Når udvaskningen er på samme niveau som ved kontinuerlig hvede, skyldes det, at kvælstoftilførslen er højest i sidstnævnte sædskifte. 15 frøgræs i vintersædssædskiftet reducerer kvælstofudvaskningen mellem 1 og 2 kg N pr. ha. 3 frøgræs reducerer udvaskningen med 2-35 kg N pr. ha. Tabel 5. Reduktion i udvaskning sammenlignet med udvaskning ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg. Beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Grovsandet jord. Sædskifte Udvaskning, af kont. vårbyg Kont. vårbyg 1 Kont. vinterhvede Korn m. 15 vi.raps Korn m. 3 vi. raps Korn m. 15 fabr.roer Korn m. 3 fabr. roer Korn m. 15 kartofler Korn m. 3 kartofler Korn m. 15 ærter Korn m. 3 ærter Korn m. 15 frøgræs Korn m. 3 frøgræs Reduktion i udvaskning sml. m. kont. vårbyg, kg N pr. ha Tabel 6. Reduktion i udvaskning sammenlignet med udvaskning ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg. Beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Lerblandet sandjord. Sædskifte Udvaskning, af kont. vårbyg Kont. vårbyg 1 Kont. vinterhvede Korn m. 15 vi.raps Korn m. 3 vi. raps Korn m. 15 fabr.roer Korn m. 3 fabr. roer Korn m. 15 kartofler Korn m. 3 kartofler Korn m. 15 ærter Korn m. 3 ærter Korn m. 15 frøgræs Korn m. 3 frøgræs Reduktion i udvaskning sml. m. kont. vårbyg, kg N pr. ha Tabel 7. Reduktion i udvaskning sammenlignet med udvaskning ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg. Beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Sandblandet lerjord. Sædskifte Udvaskning, af kont. vårbyg Kont. vårbyg 1 Kont. vinterhvede 1 Korn m. 15 vi.raps 95 5 Korn m. 3 vi. raps 95 5 Korn m. 15 fabr.roer Korn m. 3 fabr. roer 8 1 Korn m. 15 kartofler 95 5 Korn m. 3 kartofler 95-5 Korn m. 15 ærter 9 5 Korn m. 3 ærter 8 1 Korn m. 15 frøgræs Korn m. 3 frøgræs Reduktion i udvaskning sml. m. kont. vårbyg, kg N pr. ha 11

13 I de viste sædskifter er det afgrøderne, herunder afgrødefølgen og bevoksningen om efteråret, der har betydning for udvaskningen. I tabel 8 er vist andelen af bevoksede og ubevoksede marker i de forskellige sædskifter. Af tabellen fremgår, at der ikke er regnet med brakarealer i beregningerne. Tabel 8. Andelen af ubevoksede og bevoksede marker i de forskellige sædskifter. Ubevokset Vintersæd Vinterraps udlæg Kont. vårbyg 94 6 Kont. vinterhvede 94 6 Korn m. 15 vi.raps Korn m. 3 vi. raps Korn m. 15 fabr.roer 25* 7 5 Korn m 3 fabr. roer 56** 4 4 Korn m. 15 kartofler 25* 7 5 Korn m. 3 kartofler 56** 4 4 Korn m. 15 ærter Korn m. 3 ærter Korn m. 15 frøgræs Korn m. 3 frøgræs *15 ha efter roer hhv. kartofler **3 ha efter roer hhv. kartofler KvægejendommeBeregningerne er gennemført med de gældende normer for kvælstoftilførsel i gødningsåret (Plantedirektoratet 1998) og med den 1. års udnyttelse af husdyrgødning, der er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II og med en eftervirkning på 1 Der er gennemført modelberegninger for kvægejendomme med forskellige sædskifter med græs. I modsætning til svinebrugene, vil sædskiftet på en kvægejendom ændre sig med antallet af dyreenheder. Ejendomme, hvor græs anvendes som grovfoder, vil således have en stigende andel med græs med stigende dyretæthed. Dette vil i vid udstrækning kunne forhindre, at udvaskningen øges med stigende dyretæthed. Det betinger dog, at græsset først pløjes om foråret. Hvis græsandelen eller andelen med roer ikke stiger, vil udvaskningen derimod øges med stigende dyretæthed. Beregningerne er gennemført for forskellige niveauer af husdyrgødning og således, at der for hvert niveau er defineret 3 sædskifter med varierende andel græs. Resultaterne af de gennemførte beregninger er vist i tabellerne 9, 1, 11 og 12. Det er vigtigt at notere sig, at der især på kvægbrugene er driftsforhold, som beskrives dårligt af modellen. Det gælder især ved høje tilførsler af husdyrgødning og ved simulering af udvaskningen fra kløvergræsmarker. Resultaterne af beregningerne på kvægbrugene er derfor behæftet med betydelig større usikkerhed, end tilfældet er på planteavls- og svinebrugene. Tabel 9. Kvælstofgødskning, kvælstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på uvandet grovsandet jord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen. Pct.del Han- Hus- Tilført Balance Nitrat- Nitratbevokset m. græs dels- dyr- N i gødn. udvasknin. konc. efterår gødn. gødn. i alt 12

14 kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ ha mg pr. l Tabel 1. Kvælstofgødskning, kvælstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på vandet, grovsandet jord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen. Pct.del Han- Hus- Tilført Balance Nitrat- Nitratbevokset m. græs dels- dyr- N i gødn. udvaskn. konc. efterår gødn. gødn. i alt kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha mg pr. l Tabel 11. Kvælstofgødskning, kvælstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på lerblandet sandjord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen. Pct.del Han- Hus- Tilført Balance Nitrat- Nitratbevokset m. græs dels- dyr- N i gødn. udvaskn. konc. efterår gødn. gødn. i alt kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha mg pr. l

15 Tabel 12. Kvælstofgødskning, kvæstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på sandblandet lerjord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen. Pct.del Han- Hus- Tilført Balance Nitrat- Nitratbevokset m. græs dels- dyr- N i gødn. udvaskn. konc. efterår gødn. gødn. i alt kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha mg pr. l Af tabellerne fremgår, at selvom tilførslen af kvælstof i husdyrgødning stiger fra 1 til 23 kg N pr. ha., vil det være muligt at opnå en lille reduktion i udvaskningen, hvis andelen, der er bevokset med græs om efteråret, er høj nok (dvs., at en stor del af arealet forårspløjes). Ved at kombinere forårs- og efterårspløjning er det muligt at fastholde nitratudvaskningen, selvom tilførslen af kvælstof i husdyrgødning stiger. Hvis græsmarkerne efterårspløjes, sker der en stigning i nitratudvaskningen, når kvælstoftilførslen i husdyrgødning stiger. Det samme er tilfældet, hvis græs- eller roeandelen af sædskiftet holdes fast ved en stigende dyretæthed. 14

16 2.2. Vand- og kvælstofmodellen DAISY i KVADRATNETTETModelberegningerne gennemført med DAISY på arealerne i KVADRATNETTET er gennemført med den landbrugspraksis, der var gældende i perioden Resultaterne i tabel 13 er derfor ikke gældende for den landbrugspraksis, der er gældende i dag. Resultaterne af modelberegningerne med vand- og kvælstofmodellen DAISY opdelt på driftstype og jordtype er vist i tabellerne 13, 14 og 15. Beregningerne er gennemført med aktuelt klima og er opdelt på de to 4-årsperioder 199/ /94 og 1994/ /98. Ved sammenligning af driftsforhold, jordtyper m. m. skal man være opmærksom på, at der er store forskelle i afstrømningen. Der er sket et fald i nitratudvaskningen fra første til anden periode, hvilket både kan skyldes en mindre afstrømning og en ændret dyrkningspraksis. I tabel 26 er vist afstrømningen beregnet med DAISY for de enkelte år opgjort på jordtyper. På planteavlsbrugene har den gennemsnitlige udvaskning iflg. modelberegningerne i gennemsnit af hele perioden været 79, 29 og 46 kg N pr. ha. på henholdsvis sandjord, sandblandet lerjord og blandet sand- og lerjord. På svinebrugene er nitratudvaskningen tilsvarende beregnet til 19, 67 og 113 kg N pr. ha og på kvægbrugene 93, 47 og 75 kg N pr. ha. Tabel 13. Nitratudvaskning på planteavlsbrug beregnet med DAISY fra 199/91 til 1997/98. Planteavlsbrug Sandjord Sandbl. lerjord Bl. sand- og lerbl. sandjord 199/ /94 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha / /98 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha / /98 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha

17 Tabel 14. Nitratudvaskning på svinebrug beregnet med DAISY fra 199/91 til 1997/98. Svinebrug 199/ /94 Sand N i husdyrgødning, kg pr. ha Sandbl. ler N i husdyrgødning, kg pr. ha Bl. sand- og lerbl. sandjord N i husdyrgødning, kg pr. ha > > > Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha / /98 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha / /98 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha Tabel 15. Nitratudvaskning på kvægbrug beregnet med DAISY fra 199/91 til 1997/98. Kvægbrug 199/ /94 Sand N i husdyrgødning, kg pr. ha 1-75 Sandbl. ler N i husdyrgødning, kg pr. ha Bl. sand- og lerbl. sandjord N i husdyrgødning, kg pr. ha > > >175 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha / /98 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha / /98 Antal Nitratudvaskning, kg pr. ha Afstrømning, mm N i husdyrgødning, kg pr. ha N i handelsgødning, kg pr ha I tabellerne 16, 17 og 18 er vist de resultater af simuleringerne med DAISY, som har mindst 1 resultater som baggrund. I tabellen er udvaskningen ved forskellige afgrødetyper sammenlignet med den beregnede udvaskning ved afgrødetypen korn-ubevokset. 16

18 Tabel 16. Udvaskning samt forskel i udvaskning mellem forskellige afgrødetyper beregnet med DAISY. Grovsandet jord Kg N i husdyrgødning Udvaskning Reduktion i Andel Udvaskning Reduktion i Andel Udvaskning Reduktion i Andel Udvaskning Reduktion i Andel DAISY udvaskning sml. m. af udvaskning v. DAISY udvaskning sml. m. af udvaskning v. DAISY udvaskning sml. m. af udvaskning v. DAISY udvaskning sml. m. af udvaskning v. korn-ubevokset korn-ubevokset korn-ubevokset korn-ubevokset korn-ubevokset korn-ubevokset korn-ubevokset korn-ubevokset kg N pr. ha, kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha. kg N pr. ha Pct over 1 over 1 over 1 Alle Alle Alle Afgrøde Korn-ubevokset Korn-vinterkorn Korn-vinterraps Korn-græsudlæg Vårraps-ubevokset Vårraps-vinterkorn Vinterraps-ubevokset Vinterraps-vinterkorn Ært-ubevokset Ært-vinterkorn Fabriksroer Foderroer Kartofler Frøgræs-vinterkorn Frøgræs, permanent Rent græs, permanent Brak-ubevokset Brak, permanent 17

19 Tabel 17. Udvaskning samt forskel i udvaskning mellem forskellige afgrødetyper beregnet med DAISY. Bl. sand- og lerjord Kg N i husdyrgødning Afgrøde Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct over 1 over 1 over 1 Alle Alle Alle Korn-ubevokset Korn-vinterkorn Korn-vinterraps Korn-græsudlæg Vårraps-ubevokset Vårraps-vinterkorn Vinterraps-ubevokset Vinterraps-vinterkorn Ært-ubevokset Ært-vinterkorn Fabriksroer Foderroer Kartofler Frøgræs-vinterkorn Frøgræs, permanent Rent græs,permanent Brak-ubevokset Brak, permanent

20 Tabel 18. Udvaskning samt forskel i udvaskning mellem forskellige afgrødetyper beregnet med DAISY. Sandblandet lerjord Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset Udvaskning DAISY Reduktion i udvaskning sml. m. korn-ubevokset Andel af udvaskning v. korn-ubevokset kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. kg N pr. ha kg N pr. ha Pct. Kg N over 1 over 1 over 1 Alle Alle Alle i husdyrgødning Afgrøde Korn-ubevokset Korn-vinterkorn Korn-vinterraps Korn-græsudlæg Vårraps-ubevokset Vårraps-vinterkorn Vinterraps-ubevokset Vinterraps-vinterkorn Ært-ubevokset Ært-vinterkorn Fabriksroer Foderroer Kartofler Frøgræs-vinterkorn Frøgræs, permanent Rent græs, permanent Brak-ubevokset Brak, permanent 19

21 De forskellige afgrødetypers effekt på nitratudvaskningennedenfor er gennemgået de forskellige afgrøders modelberegnede effekter på nitratudvaskningen. Af tabellerne fremgår, at vinterkorn efter korn uden husdyrgødning samme år iflg. modellen har reduceret udvaskningen med 3, 2 og 1 kg N pr. ha på hhv. grovsand, lerbl. sand og ler. Det svarer til, at udvaskningen efter korn, hvor der etableres vinterkorn bagefter, er ca. 7 af udvaskningen, hvor marken er ubevokset om vinteren. Hvor der er udbragt husdyrgødning samme år, har udvaskningen fra grovsandet og lerblandet sandjord oftest været større, hvor der har været en grøn mark bestående af vintersæd, end fra en ubevokset mark. Årsagen hertil er, at mange af vintersædsmarkerne i begyndelsen af halvfemserne har været tildelt husdyrgødning i septemberoktober måned. Denne praksis er ikke tilladt i dag. Vinterraps som efterafgrøde har på sandblandet lerjord iflg. modellen kunnet reducere nitratudvaskningen mere end vinterkorn. På arealer uden husdyrgødning har vinterrapsen reduceret nitratudvaskningen 1 kg N pr. ha mere end vinterkorn. Hvor der har været udbragt mere end 1 kg N i husdyrgødning samme år, har vinterrapsen reduceret udvaskningen med 4 kg N pr. ha mere end vinterkorn. På lerblandet sandjord med mere end 1 kg N i husdyrgødning pr. ha har udvaskningen været større fra vinterrapsmarker end fra ubevoksede marker. Hvis modellen er korrekt, skyldes forholdet givetvis, at husdyrgødningen på vinterrapsmarkerne i stor udstrækning er tilført om efteråret, og at vinterrapsen på denne jordtype ikke har været i stand til effektivt at optage kvælstof fra jorden. udlæg har på lerbl. sandjord og sandblandet lerjord uden husdyrgødning reduceret nitratudvaskningen med ca. 3 kg N pr. ha sammenlignet med en ubevokset jord. Det svarer til, at udvaskningen er reduceret til hhv. 5 og 2 på de to jordtyper. Hvor der er udbragt mere end 1 kg N i husdyrgødning på lerblandet sandjord, har græsudlægget været i stand til at reducere nitratudvaskningen til ca. 8 af udvaskningen fra en ubevokset jord. Vinterraps som afgrøde efterfulgt af vinterkorn har betydet en merudvaskning sammenliget med korn efterfulgt af vinterkorn på 41 og 6 kg N pr. ha på hhv. lerblandet sandjord og sandblandet lerjord uden husdyrgødning. Ært som afgrøde efterfulgt af vinterkorn har betydet en merudvaskning sammenlignet med korn efterfulgt af vinterkorn på -1, 2 og 9 kg N pr. ha på hhv. grovsandet jord, lerblandet sandjord og sandblandet lerjord uden husdyrgødning. Fabriksroer har på sandblandet lerjord uden husdyrgødning reduceret udvaskningen med 27 kg N pr. ha eller til 34 af niveauet fra en ubevokset mark efter korn. Kartofler har forøget nitratudvaskningen med 24 og 1 kg N pr. ha på hhv. grovsandet jord og lerblandet sandjord sammenlignet med korn efterfulgt af ubevokset jord. Brakmarken har på lerblandet sandjord reduceret nitratudvaskningen med 33 kg N pr. ha eller til 42 af nitratudvaskningen fra den ubevoksede mark efter korn Resultater af udvaskningsmålingeri tabel 19 er resultaterne af udvaskningsmålingerne, gennemført af DMU og DjF, op-gjort. Dele af resultaterne er offentliggjort i Olsen, P., 1995 og Grant, R., I tabellen er kun medtaget resultater af moniteringsmålinger og ikke resultaterne fra forsøg med stigende mængder kvælstof. Resultaterne stammer fra årene med den landbrugspraksis, der var gældende i den periode. Resultaterne afspejler derfor ikke forholdende, som de er i dag. 2

22 I gennemsnit af alle målingerne har udvaskningen været 82 kg N pr. ha. I en del tilfælde har målingerne været grupperet efter brugstype. I gennemsnit af jordtyperne har udvaskningen været mindst på plantebrugene og størst på kvægbrugene. Den samlede kvælstoftilførsel har være størst på kvægbrugene og mindst på plantebrugene. Afstrømningen har været størst på plantebrugene og mindst på svinebrugene. Tabel 19. Udvaskningsmålinger gennemført af DMU og DjF opdelt på brugstyper og jordtyper. Type Antal Af-strømning Nitratudvaskning Handelsgødning Husdyrgødning Kvælstoffiksering kg N kg N kg N kg N mm pr. ha pr. ha pr. Ha pr. ha Jordtype: Alle Tilførsel i alt kg N pr. ha Alle brugstyper Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Jordtype: JB 5 og 6 Alle brugstyper Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Jordtype: JB 1 Alle brugstyper Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Jordtype: JB 4 Alle brugstyper Plantebrug Kvægbrug Svinebrug På de sandblandede lerjorder har udvaskning og afstrømning været næsten den samme på plantebrug og på svinebrug, mens både udvaskning og afstrømning har været betydeligt større på kvægbrugene. Derfor skyldes en del af forskellene i målt nitratudvaskning forskellig geografisk placering. Også på de grovsandede jorder har udvaskningen været størst på kvægbrugene. Også svinebrugene har her haft en betydelig større nitratudvaskning end planteavlsbrugene, men man skal være opmærksom på, at antallet af målinger er meget begrænset. Antallet af målinger på de lerblandede sandjorder er så begrænset, at der ikke kan drages sammenligninger mellem brugstyperne. I tabel 2 er vist resultaterne af målingerne på marker uden husdyrgødning opdelt på afgrøder og jordtyper. I tabel 21 er vist resultaterne af målingerne gennemført på marker tilført husdyrgødning. Tabel 2. Udvaskningsmålinger gennemført af DMU og DjF opdelt på afgrøder og jordtyper. Uden mm husdyrgødning. Type Antal Af-strømning Nitratudvaskning kg N pr. ha Handelsgødning kg N pr. ha Husdyrgødning Kvælstoffiksering Tilført i alt kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha 21

23 Type Antal Af-strømninvaskningødning Nitratud- Handels- Husdyrgødning Kvælstoffiksering Tilført i alt mm kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha Frøgræs JB 6 og 7, Slætgræs JB 6 og 7, JB 1, JB 4, Afgr. JB 6 og JB JB Vårsæd m. udlæg JB 6 og JB JB vintersæd JB 6 og JB JB Foderroer JB 6 og JB JB Fabriksroer JB 6 og JB JB Kartofler JB 6 og JB JB Korn-vinterkorn JB 6 og JB JB Korn- efterårs-etab. Efterafgr. JB 6 og JB JB Vårraps/ærter-vintersæd JB 6 og JB JB Vinterraps-vintersæd JB 6 og JB JB

24 Type Antal Af-strømninvaskningødning Nitratud- Handels- Husdyrgødning Kvælstoffiksering Tilført i alt mm kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha Korn-ubevokset JB 6 og JB JB Majs JB 6 og JB JB Brak-vintersæd JB 6 og JB JB

25 Tabel 21. Udvaskningsmålinger gennemført af DMU og DjF opdelt på afgrøder og jordtyper. Med Frøgræs mm husdyrgødning. Type Antal Afstrømning Nitrat-udvaskning kg N pr. ha Handelsgødning kg N pr. ha Husdyrgødning Kvælstoffiksering Tilført i alt kg N pr. ha kg N pr. ha Jb 6 og Slætgræs Jb 6 og Jb JB Afgr. Jb 6 og Jb JB Vårsæd m. udlæg Jb 6 og Jb JB vintersæd Jb 6 og Jb JB Foderroer Jb 6 og Jb JB Fabriksroer Jb 6 og Jb JB Kartofler Jb 6 og Jb JB Korn-vinterkorn Jb 6 og Jb JB Korn- efterårs-etab. Efterafgr. Jb 6 og Jb JB Vårraps/ærter-vintersæd Jb 6 og Jb JB Vinterraps-vintersæd Jb 6 og Jb JB Korn-ubevokset Jb 6 og Jb JB Majs Jb 6 og Jb kg N pr. ha 24

26 Type Antal Afstrømninvaskningødning Nitrat-ud- Handels- Husdyrgødning Kvælstoffiksering Tilført i alt mm kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha kg N pr. ha JB Brak-vintersæd Jb 6 og Jb JB Brak-vintersæd Jb 6 og Jb JB Konklusion og diskussionud fra de foretagede beregninger med Simmelsgaard II - modellen i udvalgte sædskifter, beregninger med DAISY på udvalgte punkter i KVADRATNETTET (tabel 16-18) og en opgørelse af resultaterne af udvaskningsmålinger i DMU s overvågningsoplande og i Danmarks JordbrugsForskning regi (tabel 2 og 21) er der opstillet typetal for nitratudvaskningen ved dyrkningen af forskellige afgrøder../ Effekt af de enkelte afgrøderi tabel 22 er betydningen af afgrøden angivet som den relative nitratudvaskning på forskellige jordtyper, hvor udvaskningen ved korn efterfulgt af ubevokset jord er sat til 1. Markært og vinterraps forøger udvaskningen i den efterfølgende vintersæd i forhold til vintersæd efter korn. Vinterraps reducerer udvaskningen i etableringsåret, hvorfor effekten på udvaskningen næsten er neutral. I forhold til beregningerne gennemført med Simmelsgaard II er udvaskningen med markært hævet i udvaskningsmatricerne, fordi der i Simmelsgaard II ikke er angivet nogen tilførsel af kvælstof med kvælstoffiksering, hvorfor udvaskningen falder i sædskiftet som konsekvens af den lavere kvælstoftilførsel. Sædskifter med sukkerroer reducerer udvaskningen. I gennemsnit af 7 marker med fabriksroer blev der i DMU s landovervågningsoplande målt en udvaskning af kvælstof på kun 12 kg kvælstof pr. ha (Grant et. al. 1998). Effekten af udlæg af græs på udvaskningen er grundigt undersøgt i forsøg. På grovsandet jord ved Jyndevad blev kvælstofudvaskningen i forsøg i perioden reduceret fra 67 kg kvælstof pr. ha i vårbyg uden efterafgrøde til 29 kg kvælstof pr. ha i vårbyg med efterafgrøde (pløjet forår). Tilsvarende blev udvaskningen på sandblandet lerjord (Ødum) reduceret fra 76 kg kvælstof i vårbyg u. efterafgrøde pløjet om efteråret til 33 kg kvælstof pr. ha i vårbyg med efterafgrøde pløjet om foråret (Hansen et. al., 1997). I opgørelser af udvaskningen fra stationsmarker ved DMU er korn med udlæg karakteriseret af en stor udvaskning. Det skyldes, at markerne er tilført en stor mængde gødning i husdyr- eller handelsgødning efter høst af dæksæden.(grant et. al. 1998). Frøgræs påvirker sædskiftet både i udlægsåret og i høståret(ene). Normalt etableres frøgræs som udlæg i korn, og det vil her have samme effekt på kvælstofudvaskningen som omtalt under korn m. udlæg. Efter første høstår vil påvirkningen af udvaskningen afhænge af, om arealet pløjes i augustseptember, og om der etableres vintersæd på marken. I så tilfælde vil udvaskningen formodentlig være mindre end i vintersæd efter korn, fordi C/N forholdet i græsset er højt. Pløjes frøgræsmarken alternativt sent på efteråret, om foråret eller der høstes frø på den det følgende år, vil udvaskningen være lav. I matricerne er regnet med, at der etableres vintersæd efter frøgræsset. 25

27 Brak i omdrift påvirker udvaskningen på næsten samme måde som frøgræs. Brak etableres normalt som udlæg af græs i korn, hvorfor der kommer en effekt af udlægget. Effekten det følgende år afhænger af pløjetidspunktet ligesom for frøgræs, men udvaskningen efter brak vil være mindre, fordi C/N forholdet i plantematerialet er endnu højere end i frøgræs. I beregningerne i Simmelgaard II påvirkes kvælstofudvaskningen mere af brak end af frøgræs, fordi kvælstoftildelingen i sædskiftet bliver mindre med brak end med frøgræs Typetal for nitratudvaskningpå grundlag af modelberegningerne med Simmelsgaard II og DAISY samt udvaskningsmålingerne gennemført af DMU og DjF er udvaskningen ved dyrkning af korn efterfulgt af ubevokset jord og uden tilførsel af husdyrgødning sat til: Grovsandet jord, 9 kg N pr. ha ved en afstrømning på 365 mm Lerblandet sandjord, 6 kg N pr. ha ved en afstrømning på 35 mm Sandblandet lerjord, 45 kg N pr. ha ved en afstrømning på 3 mm, idet der er foretaget en korrektion for den reduktion, der er sket i handelsgødningsforbruget efter implementeringen af diverse handlingsplaner. Tabel 22. Den relative nitratudvaskning ved dyrkning af forskellige afgrøder på forskellige jordtyper. Udvaskningen fra korn efterfulgt af ubevokset jord er sat til 1. Afgrøde Grovsand Lerblandet sand Sandbl. ler Frøgræs,2,2,2 Slætgræs,75,75,75 Afgr. 1,2 1,1 1, Vårsæd m. udlæg,5,5,5 Frøgræs-vintersæd,65,65,65 Foderroer,55,55,55 Fabriksroer,5,5,5 Kartofler 1,4 1,4 1,4 Korn-vinterkorn,9,85,8 Korn-efterårsetab. Efterafgr.,8,7,6 Vårraps/ærter-vintersæd 1,2 1,2 1,2 Vinterraps-vintersæd 1,6 1,6 1,6 Korn-ubevokset 1, 1, 1, Majs 1,45 1,45 1,45 Brak-vintersæd,7,7,7 Brak-sort,6,6,6 Brak-brak,1,1,1 1) Kløvergræs pløjet tidligt efterår 2,3 2,2 2,1 1) Kløvergræs pløjet sent efterår 2,1 1,9 1,8 1) Kløvergræs pløjet forår* 1,8 1,6 1,4 1) Kløvergræs pløjet forår**,8,8,8 * Vintersæd eller ubevokset jord i de følgende 2 efterår** udlæg i de flg. 2 efterår1) Værdierne for kløvergræs er usikre På grundlag af tabel 22, sammenhængen mellem nitratudvaskning og husdyrgødningstilførsel samt de fundne værdier for nitratudvaskningen efter korn efterfulgt af ubevokset jord, er typetallene for nitratudvaskning opstillet i tabel 23, 24 og 25. I tabel 26 er vist ændringen i udvaskningen ved ændringer i kvælstoftilførslen i forhold til normen for I tabel 27 er vist korrektionsfaktorerne for afvigende afstrømning Bemærkninger til typetallenetypetal for nitratudvaskningen angiver den forventede udvaskning ved en given kombination af jordtype, sædskifte og tilførsel af husdyrgødning. På den enkelte ejendom og i den enkelte mark kan udvaskningen variere meget som følge af jordbundsog dyrkningsforhold, der ikke er taget hensyn til ved udarbejdelse af tabellen. Af vigtige faktorer, som kan påvirke udvaskningen, kan nævnes: jordbehandling, såtidspunkter for vintersæd, afvanding o.l. 26

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

Genberegning af modellen N-LES

Genberegning af modellen N-LES Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof veauer. To af forsøgene er fastliggende og blev også gennemført i 215 og 216. Desuden er der gennemført et enkelt forsøg i 216 med stigende mængder kvælstof til majs på sandjord. Kvælstofudvaskningen opgøres

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere: Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008

Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008 kvælstof Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008 Kvælstofprognosen for 2008 viste på grundlag af målinger i KVADRATNETTET et lidt større kvælstofbehov end normalt, selv om nedbøren i perioden september

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere