By og Byg Dokumentation 023 Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Dokumentation 023 Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3"

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 023 Evaluering af aftalt boligforbedring Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3

2 Evaluering af aftalt boligforbedring Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3 Jacob Norvig Larsen Birgitte Mazanti Kasper Vibæk Jensen By og Byg Dokumentation 023 Statens Byggeforskningsinstitut 2002

3 Titel Evaluering af aftalt boligforbedring Undertitel Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3 Serietitel By og Byg Dokumentation 023 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti, Kasper Vibæk Jensen Sprog Dansk Sidetal 36 Litteraturhenvisninger Side 35 English summary Side 36 Emneord Byfornyelse, boligforbedring, boliglove ISBN ISSN Pris Kr. 80,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Connie Kieffer Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 023: Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3. (2002)

4 Indhold Forord...4 Indledning...5 Baggrund...5 Sammenfatning og konklusioner...5 Anvendelse af aftalt boligforbedring...5 Forbedringspunkter...6 Forslag Aftalt boligforbedring formål og regler...8 Ordningens formål og regler for dens anvendelse...8 Ordningens indhold...8 Hvem kan søge og hvordan? Aftalt boligforbedring ordningens udbredelse og anvendelse...12 Hvilke typer af kommuner har brugt aftalt boligforbedring til hvilke typer arbejder?...12 Omfang...12 Kommuner...14 Arbejder...14 Investeringer og omkostningsniveau...16 Husleje...19 Indsigelser og erstatningsboliger...20 Sammenfatning Hvordan fungerer aftalt boligforbedring ude i ejendommene?...22 Generelle forhold vedrørende udlejningssektoren...22 Erfaringer med aftalt boligforbedring, herunder barrierer i ordningen...22 Kommunale kriterier, herunder reservationsregler...23 Gyldighedsregler, herunder rådgiverfunktionen...24 Lejertilslutning...25 Rentefastsættelse og indeksering...26 Udbuds- og licitationsregler...26 Samspillet mellem aftalt boligforbedring og andre byfornyelsestiltag..26 Sammenfatning Kommunernes administration af aftalt bolig-forbedring og problemer i forbindelse hermed...28 Kommunernes brug og prioritering af aftalt boligforbedring...28 Kommunernes generelle syn på aftalt boligforbedring...28 Holdninger til fordelingen af midlerne til aftalt boligforbedring...29 Oplysning til ejere og lejere om ordningen aftalt boligforbedring...30 Kriterier (prioriteringsprincipper) for tildeling af støtte...31 Barrierer for ordningens anvendelse...32 Sammenfatning...33 Litteratur...35 Yderligere litteratur:...35 Summary

5 Forord Denne rapport er en delrapport fra By og Bygs evaluering af byfornyelsesloven, der blev væsentligt ændret med en ny lov i I denne rapport evalueres én af de fire hovedordninger i byfornyelsesloven aftalt boligforbedring. De te andre delrapporter er: By og Byg Dokumentation 021: Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse. Delrapport 1. Kresten Storgaard, Kasper Vibæk Jensen og Annemette Lauritsen. By og Byg Dokumentation 022: Evaluering af bygningsfornyelse og forhandlet finansiering. Delrapport 2. Thorkild Ærø og Georg Gottschalk. By og Byg Dokumentation 024: Evaluering af bygningsforbedringsudvalg. Delrapport 4. Jesper Ole Jensen. Evalueringen som helhed er rapporteret i By og Byg Resultater 018: Evaluering af lov om byfornyelse. Hovedrapport. Hans Skifter Andersen, Georg Gottschalk, Jesper Ole Jensen, Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti, Kresten Storgaard og Thorkild Ærø. Rapporterne er blevet kommenteret af en referencegruppe bestående af: Edel Baunbæk-Knudsen Frederiksberg Kommune Søren Garde Byfornyelseskonsulenterne A/S Pia Scott Hansen Økonomi- og Erhvervsministeriet Tommy Hansen Haderslev kommune Mads Nielsen Odense Magistrat 2. afd. Pia Helle Pater Økonomi- og Erhvervsministeriet Allan Pedersen Økonomi- og Erhvervsministeriet Lene Ravnholt SBS Byfornyelse Jana Eger Schrøder Kommunernes Landsforening Inge Smith Økonomi- og Erhvervsministeriet Jørgen Stein Jette Søndergaard Københavns Kommune Byfornyelse Danmark By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byer og Boliger April 2002 Hans Kristensen Forskningschef 4

6 Indledning I denne rapport evalueres den del af lov om byfornyelse af 1998, der omhandler ordningen om aftalt boligforbedring. Rapporten er baseret på fokusgruppeinterview med parter involveret i den daglige brug af ordningen, By og Bygs spørgeskemaundersøgelse om kommunernes brug af byfornyelsesloven, samt registerdata fra By- og Boligministeriets ABF-registre. Ydermere har de forskellige vejledninger i brug af ordningen samt By- og Boligministeriets årlige evaluering af lov om byfornyelse indgået som supplerende materiale. Rapporten er delt op i fire hovedkapitler, og resultaterne sammenfattes kort sidst i denne introduktion. Første kapitel omhandler ordningens formål og en introduktion til reglerne for dens anvendelse. I andet kapitel ses, på baggrund af registerudtræk, på ordningens udbredelse og anvendelse. Tredje kapitel beskæftiger sig med udgangspunkt i fokusgruppeinterview med, hvordan ordningen fungerer ude i ejendommene set fra både udlejer og lejers synspunkt. I fjerde og sidste kapitel findes en beskrivelse og analyse af kommunernes svar, angående brug og prioritering af ordningen om aftalt boligforbedring. Baggrund Aftalt boligforbedring blev i 1998 indført i den nye lov om byfornyelse som et alternativ til bygningsfornyelse, og som afløser for den tidligere lov om privat byfornyelse. Ordningens formål er at støtte forbedringer af private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger og er forsøgt rettet mod den del af boligmassen, der ikke umiddelbart omfattes af lovens øvrige ordninger. Ordningen om aftalt boligforbedring er ment som et enkelt ubureaukratisk redskab, til på privat initiativ hurtigt at få gennemført en række forbedringer uden for megen statslig eller kommunal indblanding, og kan omfatte såvel egentlige forbedringer af boligstandarden som ganske almindelig vedligeholdelse ofte vil der være tale om en kombination. Det der i denne rapport forsøges belyst er, hvorvidt det, set fra de forskellige aktørers synspunkt, er lykkedes at skabe dette smidige led i byfornyelsesloven, om man har fået øjnene op for ordningens forskellige muligheder samt om disse anvendes i overensstemmelse med hensigterne. Sammenfatning og konklusioner Anvendelse af aftalt boligforbedring Byfornyelseslovens bestemmelser om aftalt boligforbedring bruges mest i udlejningsejendomme og mest i de større byer. Det skyldes dels ordningens bestemmelser om, at tre fjerdedele af midlerne skal bruges til private udlejningsejendomme, dels kommunernes egen prioritering. At en er størst i de store byer skyldes, at behovet her er større, og at der derfor er flere midler til rådighed (jf. By- og Boligministeriets fordelingstal), men også at mange mindre kommuner på trods af at alle kommuner har en andel i byfornyelsesrammen ikke benytter sig af ordningen. Det kan skyldes medfølgende (økonomiske) forpligtigelser, som kommunen ikke magter at leve op til. Det kan også skyldes, at mange kommuner vurderer, at ordnin- 5

7 gen er for bureaukratisk og indviklet at administrere eller ganske enkelt, at de mindre kommuner har flere ejer- og færre udlejningsboliger. Anvendelsen af midlerne i den enkelte bolig varierer en del fra kommune til kommune. I udlejningsboligerne er investeringerne større per bolig end i andelsboliger. I de store bykommuner anvendes desuden større beløb per bolig end i de mindre kommuner. Midlerne anvendes primært til forbedring af boligstandarden dvs. etablering af bad og forbedring af køkkener. Dog er den udvendige vedligeholdelse, som udbedringer på tag og facader også godt med, specielt i andelsboligforeningerne og i de mindre kommuner. Huslejeniveauet inden forbedringsarbejderne ligger lavt. Det resulterer i store relative huslejestigninger efter forbedringerne, men mere begrænsede absolutte stigninger. Fordelingen på bytyper og ejerformer kan muligvis diskuteres, ligesom forskellene mellem de store og de mindre kommuner i investeringer per bolig er tankevækkende. En tredjedel af de kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen ønsker ændringer i den nuværende fordeling af statens midler til aftalt boligforbedring. De mener ikke, der som nu, bør være en fast fordeling på ejerformer private udlejningsejendomme og andelsboliger. Det er under hver femte kommune, der mener at almene boliger skal kun-ne støttes med aftalt boligforbedring. Med hensyn til fordelingen på kommunetyper ser hver tredje kommune gerne ændringer: De store kommuner ønsker flere midler til store kommuner, de små kom-muner ønsker flere midler til små kommuner. Det er dog et tegn på at ordningen om aftalt boligforbedring i det store hele fungerer godt i de enkelte ejendomme. Det ses af, at der er ganske få indsigelser mod aftalerne. Blandt kommunerne er aftalt boligforbedring desuden byfornyelseslovens næstmest populære ordning, kun overgået af den traditionelle bygningsfornyelse. En anden vigtig grund til, at aftalt boligforbedring i det store og hele må vurderes positivt er, at både ejer- og lejerorganisationer generelt er tilfredse med ordningen om aftalt boligforbedring. De mener loven er blevet bedre i sin nuværende udformning sammenlignet med tidligere bestemmelser om privat byfornyelse. De mener dog, at den overordnede ramme er for lille sammenlignet med den store efterspørgsel, de mener kan konstateres. Samtidig har flere brugere af ordningen, både i kommunerne og i ejer- og lejerorganisationerne dog peget på en række nødvendige ændringer. Kritikken vedrører ikke så meget ordningens udformning og principper, som den måde den forvaltes på. Forbedringspunkter Både repræsentanter for kommunerne og repræsentanter for organisationerne mener, at ordningen kan gøres endnu bedre, hvis man forenkler og smidiggør forhandlingsforløbet. Der er en række formkrav, der skal opfyldes før end en aftale om boligforbedring regnes for gyldig. Det handler både om konkrete krav som for eksempel vetoretten og om ansøgningsprocedurerne. Ejer- og lejerforeningsrepræsentanterne og konsulenterne ved byfornyelseslinien mener, ligesom mange kommuner, at administrationen er for omfattende, bureaukratisk og kompliceret. De peger på, at især ikke professionelle udlejere har behov for rådgivning fra konsulenter. Tonen i kommunernes kommentarer er mest, at der er et stærkt behov for en forenkling af de administrative rutiner, men det er også et synspunkt, at de stadige ændringer og justeringer i loven er et problem i sig selv. Som en stor kommune skriver i spørgeskemaet: 6 Det er urimeligt og administrativt besværligt med de hyppige lovændringer. Alle sagsområder dog i mindre grad sager med bygningsforbedringsudvalg - strækker sig over flere år, hvilket medfører, at man kommer ud for at behandle relativt ens sager ud fra forskellige regelsæt. Så efter

8 ændringer som følge af nærværende vurdering, ønskes pause for lovændringer! Forslag Kommunale kriterier, herunder reservationsregler Forkortelse af perioden fra udmeldelse af de kommunale kriterier til kommunerne kan indsende reservations meddelelse til By- og Boligministeriet. En større kommunal opmærksomhed på de reelle forbedringsbehov i kommunen. Mere information til udlejere vedrørende reservationsregler når udlejere vælger at kombinere aftalt boligforbedring med vedligeholdelsesmidler. Rådgiverfunktionen, herunder gyldighedsregler Dels en ordning, hvor LLO bliver informeret om de enkelte ejendommes reservation af midler til aftalt boligforbedring. Dels et krav om at kommunerne har pligt til at informere en uvildig part, fx Byfornyelseslinien, om hvilke udlejere, der har fået tilsagn om støtte til aftalt boligforbedring. Gyldighedsreglerne bør yderligere synliggøres og gøres mere fleksible så en forbedringssag ikke risikerer at blive ugyldiggjort, på grund af mindre forglemmelser og/eller mindre ændringer af forbedringsprojektet. Løbende opdatering af vejledninger og lovstof. Rentefastsættelse og indeksering Udregningen af aftalt boligforbedrings-procenten foretages centralt, enten i By- og Boligministeriet eller hos Byfornyelseslinien. Udregningen skal foretages dagligt og kunne ses på Internettet. Alle beløb i ordningen om aftalt boligforbedring indekseres. Dette må nødvendigvis medføre, at også den samlede statslige ramme, der afsættes til aftalt boligforbedring, sættes op. Lejertilslutning Man burde i videre udstrækning kunne trække de ikke-berørte beboere ud af forhandlingsforløbet fx gennem en bredere definition af individuelle arbejder - således at 60 pct. tilslutningen kun skal udgøres af dem, forbedringen reelt kommer til gode. Udbuds- og licitationsregler Grænsen for arbejder, der skal udbydes i licitation, bør hæves. 7

9 1. Aftalt boligforbedring formål og regler Ordningens formål og regler for dens anvendelse Ordningens indhold Aftalt boligforbedring blev, som tidligere nævnt, indført i den nye lov om byfornyelse som en alternativ støttemulighed i forhold til bygningsfornyelse, og som afløser for den tidligere lov om privat byfornyelse. Ordningen henvender sig til private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger. Som hovedregel gives støtten til den del af de private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger, der ikke er så nedslidte, at de umiddelbart falder ind under den offentlige byfornyelse. Aftalt boligforbedring skal ses og anvendes som et supplement til de øvrige ordninger i lov om byfornyelse, som benyttes til løsning af byfornyelsesbehovet i de enkelte kommuner. Det der kan søges støtte til forbedringsarbejder i de enkelt ejendomme, som omfatter alle former for forbedrings- og vedligeholdelsesarbejde i eller på en ejendom eller ejendommens friarealer. Den offentlig støtte til aftalt boligforbedring ydes i form af tilskud, til nedbringelse af den huslejestigning, som forbedringsarbejdet giver anledning til. Den offentlige støtte betales fuldt ud af staten. Grundejernes Investeringsfond refunderer dog en femtedel af bruttotilskuddet til private udlejningsejendomme. Tilskuddet ydes i 15 år og udgør, for udlejningsejendomme, de første 8 år 50 pct. af den aftalte huslejeforhøjelse, dog maksimalt kr. årligt per beboelseslejemål. Herefter aftrappes tilskuddet med 6,25 pct. årligt af huslejeforhøjelsen. Hvem kan søge og hvordan? Man kan sige at der er tre aktører eller parter involveret når en aftalt boligforbedring iværksættes. Disse tre er kommunen, udlejere og lejere. Som det fremgår af ordningens navn er det essentielle, at forbedringsarbejdet skal hvile på en aftale om det pågældende forbedringsarbejde mellem udlejere og lejere. Hvis man ser på de tre parters rollefordeling i aftaleforløbet tegner der sig følgende billede. Kommunerens rolle Det er kommunerne som på baggrund af byfornyelsesbehovet i de enkelte kommuner bestemmer og udstikker kriterierne for hvilke typer af forbedringsarbejde, der kan søges og opnås tilskud til. De enkelte kommuners kriterier for tildeling af støtte kan være baseret på typer af arbejder eller tage udgangspunkt i geografiske områder. Kriterierne kan også fastsættes ud fra det tidspunkt, ansøgningerne er modtaget ("først til mølle" princippet), eller kriterierne kan kombineres. Kommunernes kriterier skal offentliggøres senest den 15. januar det år, de skal gælde. Til dækning af de kommunale udgifter i forbindelse med støtte til aftalt boligforbedring, kan kommunerne ansøge om del i By- og Boligministeriets investeringsramme 1. Kommuner, der ønsker del i investeringsrammen, skal i perioden 1.maj 15. maj indsende en ansøgning til By- og Boligministeriet. Kommunerne kan maksimalt søge om en andel af investeringsrammen, der 8 1 Udgangspunktet for fordelingen af investeringsrammen fremgår af det enkelte års finanslov. By- og Boligministeriet fordeler årligt investeringsramme til de kommuner, der har søgt om del i rammen. Fordelingen foretages efter objektive kriterier, således at fordelingen af investeringsrammen afspejler kommunernes byfornyelsesbehov.

10 svarer til det beløb, kommunen har modtaget fra udlejere/lejere om ønsket forbedrings-arbejde i de pågældende ejendomme. Reglen er, at kommuner som søger om og for tildelt mere end kr., skal bruge tre fjerdedele til private udlejningsejendomme og en fjerdedel til private andelsboligforeninger. Kommuner, som maximalt for tildelt kr. behøver ikke at opdele beløbet på hhv. udlejnings- og andelsboliger. Udover at udstikke rammerne og kriterierne for de typer af forbedringsarbejde som kommunerne er villige til at støtte, er det også kommunernes opgave at dække eventuelle behov for erstatningsboliger. Behovet for erstatningsboliger afgøres af, hvorvidt boligerne skønnes at bliver ubeboelig under gennemførelse af forbedringsarbejdet og/eller hvis den aftalte lejeforhøjelse efter endt forbedringsarbejde overstiger 86 kr. per m 2. per år (2001-tal). Det er udlejers ansvar at søge kommunen om erstatningsbolig(er) (midlertidig/permanent genhusning), og det er kommunen som på baggrund af udlejers informationer om forbedringsarbejdet vurderer behovet for erstatningsboliger. Udlejers informationer om forbedringsarbejdet skal omfatte et projektmateriale, som danner grundlag for kommunens vurdering af hele forbedringsprojektet i den pågældende ejendom. Det er også dette projektmateriale som danner grundlag for en skriftlige erklæring til de berørte lejere. Denne skriftlige erklæring er kommunerne ifølge ordningen om aftalt boligforbedring forpligtiget til at udsende. Erklæringen skal indeholde de lejemæssige konsekvenser som forbedringsarbejdet har for de enkelte lejemål, og angive den maksimale huslejestigning, udlejer kan kræve efter arbejdets gennemførelse. Der gøres i Vejledning om aftalt boligforbedring (By- og Boligministeriet, 1999) opmærksom på, at hvis aftalen mellem udlejere og lejere om aftalt boligforbedring justeres/ænd-res, grundlaget for kommunes erklæring, og kommunen skal afgive en ny erklæring. Der kan ikke indgås en endelig aftale mellem udlejer og lejere om forbedringsarbejde, før end denne erklæringen fra kommunen foreligger. Udlejere Som udgangspunkt hviler aftalt boligforbedring på et såkaldt aftaleprincip. Det vil sige, at aftalt boligforbedring ikke alene kan igangsættes af udlejer, men skal være et resultat af en forhandling mellem udlejere og lejere om forbedringsarbejdets art og økonomiske (lejemæssige) konsekvenser. Dog kan udlejer inden en aftale kommer i stand med lejerne, godt søge den pågældende kom-mune om reservation af midler til påtænkt forbedringsarbejde. En ansøgning om del i kommunens investeringsramme til aftalt boligforbedring kan først indsendes til kommunen, når kommunen har offentliggjort de kriterier, der gælder for det år, ansøgningen fra udlejer omhandler. Ansøgningsfristen udløber inden den 1. maj. En aftale om boligforbedring mellem udlejere og lejere kan som udgangspunkt kun realiseres, hvis der er (mindst) 60 pct. skriftlig lejetilslutning til forbedringsarbejde og bruttolejeforhøjelse. Lejertilslutningen opgøres i forhold til det samlede antal udlejede og beboede lejligheder i ejendommen på tidspunktet for aftalens indgåelse. Der skelnes dog i denne forbindelse mellem individuelle forbedringer og arbejder vedrørende hele ejendommen. I de tilfælde hvor forbedringsarbejdet består i etablering af fx nye badeværelser eller køkkener er der tale om individuelle arbejder, og her gælder 60 pct. reglen ikke. Dette hvis forbedringen vel og mærke ikke alligevel medfører indgriben i samtlige lejemål, som fx ved etablering af nye faldstammer eller elinstallationer. Disse forbedringer anses samtidig for basisinstallationer, som beboerne ikke kan nedlægge veto mod. Regelen om 60 pct. lejetilslutning gælder heller ikke, når udlejer indgår aftale med en eventuel beboerrepræsentation i ejendommen. Under aftalt boligforbedring tilskyndes udlejer i det tilfælde, hvor der er en beboerrepræsentation, til at inddrage denne så tidligt i forløbet som muligt. 9

11 Som nævnt påhviler det udlejer at informere kommunen om forbedringsarbejdets art og de lejemæssige konsekvenser, herunder behovet for erstatningsboliger. Det er også udlejers ansvar at kon-takte samtlige lejere og i de tilfælde, hvor der er en beboerrepræsentation også at kontakte denne, og få et forhandlingsforløb om forbedringsarbejdet sat i gang. Lejere Det er ikke alene udlejer, som kan tage initiativet til at få igangsat et forhandlingsforløb om boligforbedring, lejere kan også selv rette henvendelse til udlejer om ønske boligforbedring. Det er ikke alle private udlejningsejendomme, som har en beboerrepræsentation. I de ejendomme som har en beboerrepræsentation, er det op til lejerne, hvorvidt de vil lade beboerrepræsentationen stå for forhandlingerne med udlejer om forbedringsarbejdet. Beboerrepræsentationen har kompetence til at indgå aftale med udlejer om forbedringsarbejdet og lejeforhøjelse (dog maksimum 73 kr. per m 2 (2001-tal)) på vegne af lejerne. Der er her primært tale om forbedringsarbejde, der omfatter hele ejendommen, men aftalen kan også omfatte arbejder i de enkelte lejemål. Den aftalte lejeforhøjelse beregnes i forhold til den samlede ejendom, det vil sige beregnes som den gennemsnitlige lejeforhøjelse per m 2 bruttoetageareal, selv om forbedringsarbejdet kun vedrører en del af ejendommen. I de tilfælde hvor aftaleforhandlingerne mellem udlejere og lejere varetages af beboerrepræsentationen (på vegne af lejere), skal beboerrepræsentationen indkalde alle beboere til et beboermøde, hvor forbedringsarbejdets art og de lejemæssige konsekvenser fremlægges. For at udlejer og beboerrepræsentation kan gå videre i forhandlingsforløbet, skal der være et flertal af de fremmødte lejere, som på beboermødet stemmer for aftalen, det vil sige stemmer for forbedringsarbejdet og de lejemæssige konsekvenser. Hvis der er et sådant flertal, skal beboerrepræsentationen umiddelbart efter udsende skriftligt materiale om forbedringsarbejdet og om resultatet af afstemningen ved beboermødet til samtlige lejemål i ejendommen. I dette materiale skal det fremgå, at en fjerdedel af lejerne inden to uger kan forlange at beboerrepræsentationen indkalder til urafstemning om aftalens indhold og konsekvenser. Lejerne har som udgangspunkt mulighed for at nedlægge veto mod forbedringsarbejde, som alene vedrører den pågældende lejers bolig. Denne vetoret gælder indtil seks uger efter udlejers (og beboerrepræsentationens) skriftlige meddelelse om forbedringsarbejdet og aftale herom. Vetoretten kan ikke benyttes af de lejere, som tidligere skriftligt har tilsluttet sig aftalen. De forbedringsarbejder, som der kan nedlægges veto mod er typisk nyinstallationer og fornyelse af bad og køkken, mens almene forbedringer af boligen eller ejendommen ligger uden for vetoretten. I forbindelse med fx fornyelse af badeværelse og køkken, kan beboerne som nævnt ikke nedlægge veto mod etablering af basisinstallationer som bl.a. etablering/renovering af faldstammer og el-installationer. Rådgiverfunktion Udlejer og lejere kan benytte sig af juridisk og/eller teknisk konsulentbistand. Det er en betingelse under ordningen om aftalt boligforbedring, at udlejer skriftligt har informeret lejere inden aftale om forbedringsarbejde indgås om denne mulighed for bistand. Lejere kan inddrage konsulentbistand hvis der er en fjerdedel af lejerne, der ønsker det. Også beboerrepræsentationen kan indkalde konsulentbistand. Udgifterne til konsulentbistanden indgår i det samlede budget for forbedringsarbejdet. Konsulentbistanden kan forestås af private konsulenter, men den pågældende kommune kan også beslutte selv at indgå som konsulent. Derudover kan udlejere og lejere også benytte "By- 10

12 fornyelseslinien" 2, som blev oprettet i forbindelse med lov om privat byfornyelse. En gyldig aftale Ifølge Vejledning om Aftalt boligforbedring (By- og Boligministeriet, 1999) er der følgende hovedvilkår, der skal være opfyldt før end en aftale er gyldig 3 : Aftalen skal være indgået på den af By- og Boligministeriet udarbejdede aftale blanket. Hvis aftalen kræver et kvalificeret flertal, skal udlejer og mindst 60 pct. af lejerne, skriftligt acceptere arbejdernes og lejeforhøjelsens gennemførelse. Hvis aftalen er indgået mellem udlejer og beboerrepræsentation, skal betingelserne, som er nævnt under afsnit om lejere være opfyldt. Udlejere og lejere skal før aftalens indgåelse modtage en skriftlig erklæring fra kommunen om de lejemæssige konsekvenser med og uden tilskud efter reglerne om aftalt boligforbedring for det enkelte lejemål i hele tilskudsperioden. Erklæringen skal endvidere beskrive de lejemæssige konsekvenser, hvis arbejderne gennemføres efter lejelovgivningen. Lejerne skal før de modtager kommunens erklæring om de lejemæssige konsekvenser af aftalen, modtage By- og Boligministeriets vejledning om aftalt boligforbedring til lejere og udlejere. Lejerne skal før aftalens indgåelse have underretning om, at de har ret til at antage konsulentbistand. Lejerne skal før aftalens indgåelse have information om, at de kan afvise gennemførelsen af visse arbejder (Vetoret). Lejerne skal før aftalens indgåelse have underretning om, at de i visse tilfælde har ret til tilbud om erstatningsbolig. Private andelsboligforeninger Der gælder overordnet set de samme regler for private andelsboligforeninger, som gennemgået ovenfor i forbindelse med private udlejningsejendomme. Det vil sige, at også private andelsboligforeninger kan opnå støtte til forbedringsarbejde, såfremt arbejdet falder inden for den pågældende kommunes kriterier for tildeling af støtte. Ansøgning om reservation af støtte til gennemførelse af forbedringsarbejdet skal ligesom for de private udlejere, ske inden den 1. maj i det år, reservationen ønskes. Den statslige støtte kan højst udgøre kr. årligt per bolig. Ved aftalt boligforbedring i private andelsboligforeninger udbetales den statslige støtte over otte år beregnet som 40 pct. af ydelsen af et 30-årigt annuitetslån, med et kontant provenu svarende til de afholdt og dokumenterede udgifter. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende otte år med 5 pct. Det er de private andelsboligforeningers kompetente organer typisk generalforsamlingen, der i overensstemmelse med foreningens vedtægter træffer beslutningen om aftalt boligforbedring. Hvis der i den private andelsboligforening, som ønsker at igangsætte aftalt boligforbedring findes udlejede andelsboliger, der beboes af lejere, som i forbindelse med oprettelsen af andelsboligforeningen ikke ønskede at blive andelshavere, har lejerne de samme rettigheder som lejerne i private udlejningsejendomme, og forbedringen skal for deres vedkommende ske efter disse regler. Det vil sige, at lejerne blandt andet kan nedlægge veto samt har ret til en erstatningsbolig, hvis forbedringsarbejdet gør lejemålet ubeboelig. 2 Byfornyelseslinien, oprettet i 1994, er en informationstjeneste, etableret af lejernes og udlejernes organisationer for at fremme informationen om aftalt boligforbedring. Byfornyelseslinien tilbyder råd og vejledning om alle de spørgsmål og overvejelser, der opstår i forbindelse med aftalt boligforbedring. I Byfornyelsesliniens sekretariat sidder lokale konsulenter som repræsenterer diverse landsdækkende grundejerforeninger og lejerorganisationer. 3 Der skal for en ordens skyld gøres opmærksom på, at ikke alle gyldighedskrav jf. Vejledning om aftalt boligforbedring er medtaget her. 11

13 2. Aftalt boligforbedring ordningens udbredelse og anvendelse Hvilke typer af kommuner har brugt aftalt boligforbedring til hvilke typer arbejder? Dette afsnit er baseret på data fra By- og Boligministeriets ABF-register og belyser en række forhold angående udbredelsen og anvendelsen aftalt boligforbedring Følgende forhold belyses: Omfanget af og hvilke typer ejendomme, der har brugt ordningen. Hvilke typer af kommuner, som har brugt ordningen og i hvilket omfang. Hvilke typer af arbejder, der er gennemført i hvilke typer af ejendomme og kommuner. Totale investeringsbeløb og omkostningsniveau per bolig i forbindelse med ombygningen fordelt på typer af arbejder, kommuner og ejendomstyper. Husleje forhøjelsen absolut og relativt i forhold til eksisterende leje. Omfanget af indsigelser og erstatningsboliger. Omfang Der var fra 1998, da ordningen startede, og frem til og med år 2000 i alt 530 ejendomme, der fik tilsagn om støtte under ordningen om aftalt boligforbedring (se tabel 1). Heraf drejede det sig i to tredjedele af sagerne (354 sager) om private udlejningsejendomme 4. Lige knap en tredjedel af sagerne (158 sager) var private andelsboligforeninger, mens en rest på 18 sager drejede sig om tomme ejendomme. Af disse 18 lå halvdelen (9) i en af de øvrige større bykommuner og ingen (0) i København. Det var, som det fremgår, oftest udlejningsejendommene, der modtog støtte under ordningen om aftalt boligforbedring. Ser man på antallet af ansøgninger modtaget i eksempelvis 1998, i alt 2546 (se tabel 2), er forholdet mellem udlejningsejendomme og andelsboligforeninger dog næsten én til én. De udgør begge omkring halvdelen af ansøgningerne (hhv og 1210 ansøgninger), mens en lille rest (59) er tomme ejendomme. Tabel 1. Antal sager med tilsagn under aftalt boligforbedring fordelt på ejendoms- og kommunekategori. København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Andel pct. Privat udlejningsejendom ,8 Privat andelsboligforening ,8 Tom ejendom ,4 Alle ejendomme ,0 Andel pct. 15,7 42,5 23,0 7,4 11,5 100,0 Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register Kategorien omfatter også udlejede beboelsesmål i andelsforeninger. I følgende fremstilling er den for nemheds skyld blot betegnet privat udlejningsejendom.

14 Aftalt boligforbedring Investeringsbeløb i kroner Over (3) (20) (35) (21) 0 (196) Hirtshals Hirtshals Hirtshals Hirtshals Hirtshals Sindal Sindal Sindal Sindal Sindal Sindal Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Brovst Brovst Brovst Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Sejlflod Sejlflod Sejlflod Sejlflod Sejlflod Sejlflod Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør Hadsund Hadsund Hadsund Hadsund Hadsund Hadsund Arden Arden Arden Arden Arden Arden Rønne Rønne Rønne Rønne Rønne Rønne Spøttrup Spøttrup Spøttrup Spøttrup Spøttrup Spøttrup Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Randers Randers Randers Randers Randers Langå Langå Langå Langå Hadsten Hadsten Hadsten Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hadsten Hadsten Hadsten Hvorslev Hvorslev Hvorslev Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Århus Århus Århus Århus Århus Århus Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Herning Herning Herning Herning Herning Herning Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Aaskov Aaskov Aaskov Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Odder Odder Odder Horsens Horsens Horsens Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Holbæk Holbæk Holbæk Ølgod Ølgod Ølgod Ølgod Ølgod Ølgod Kalundborg Kalundborg Kalundborg Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Børkop Børkop Børkop Børkop Børkop Brørup Brørup Brørup Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Roskilde Roskilde Roskilde Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Kolding Kolding Kolding Middelfart Middelfart Middelfart Middelfart Middelfart Fanø Fanø Fanø Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Odense Odense Odense Haderslev Haderslev Haderslev Nyborg Nyborg Nyborg Køge Køge Køge Korsør Korsør Korsør Korsør Korsør Korsør Stevns Stevns Stevns Stevns Stevns Stevns Næstved Næstved Skælskør Skælskør Næstved Skælskør Fladså Fladså Fladså Fladså Fladså Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Gudme Gudme Gudme Vordingborg Vordingborg Vordingborg Aabenraa Aabenraa Aabenraa Tønder Tønder Tønder Møn Møn Møn Møn Møn Møn Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Gråsten Gråsten Gråsten Gråsten Gråsten Gråsten Marstal Marstal Marstal Marstal Marstal Marstal Nykøbing Falster Nykøbing Nykøbing Falster Falster Falster Nykøbing Falster Nykøbing Nykøbing Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Søllerød Søllerød Søllerød Søllerød Søllerød Søllerød Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Ballerup Ballerup Herlev Herlev Ballerup Herlev Ballerup Ballerup Herlev Herlev Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Albertslund Albertslund Rødovre Rødovre Albertslund Rødovre Albertslund Albertslund Rødovre Rødovre København København København København København Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Tårnby Tårnby Tårnby Tårnby Tårnby Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Køge Køge Køge Køge Køge Køge Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register 13

15 Tabel 2. Ansøgninger om aftalt boligforbedring fordelt på ejendomskategori og forskellig status for Status/ejendomskategori Privat udl.ejendom Privat andelsbolig Tom ejendom I alt Gennemførte projekter Godkendte, men ikke gennemførte projekter Reservation på venteliste Øvrige I alt De tilgængelige registre har kun opgørelser om antallet af ansøgninger i Disse tal er formentlig ikke særligt repræsentative, da man i 1998 tildelte midler efter først-til-mølle -princippet, men allerede i 1999 brugte en fordelingsnøgle baseret på vurderede behov. Når tallene alligevel er medtaget her, må de derfor tages med en række forbehold. Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Kommuner Ser man på hvilke typer kommuner, der brugte ordningen (fik tilsagn), ligger koncentrationen tydeligt i de større bykommuner inklusiv København og de øvrige magistratskommuner (Se tabel 1). Disse kommuner tegner sig således for fire femtedele (81pct.) af det samlede antal tilsagn fordelt med 16 pct. i København, 42 pct. i de øvrige magistratskommuner samt 23 pct. i de øvrige større bykommuner. Kun sammenlagt 19pct. af tilsagnene tilfaldt de mindre kommuner. Ser man igen på ansøgningerne, med 1998 som eksempel (se tabel 3), er lige knap halvdelen (1219 ansøgninger) fra København, en fjerdedel (680) fra magistratskommunerne, en sjettedel (397) fra de øvrige større bykommuner, mens kun ca. en tiendedel (250) kommer fra de mindre kommuner. Hvis tallene fra 1998 er repræsentative kan man ikke umiddelbart tale om en forfordeling af de mindre kommuner i forhold til antallet af ansøgninger. Magistratskommunerne (undtagen København) har haft størst held med deres ansøgninger, mens man i København i vid udstrækning er blevet forbigået set i forhold til antallet af ansøgninger 5. Tabel 3. Ansøgninger om aftalt boligforbedring fordelt på kommunekategori og forskellig status for Status/kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Gennemførte projekter Godkendte - ikke gennemførte projekter Reservation på venteliste Øvrige I alt De tilgængelige registre har kun opgørelser om antallet af ansøgninger i Disse tal er formentlig ikke særligt repræsentative, da man i 1998 tildelte midler efter først-til-mølle -princippet, men allerede i 1999 brugte en fordelingsnøgle baseret på vurderede behov. Når tallene alligevel er medtaget her, må de derfor tages med en række forbehold. Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Arbejder Aftalt boligforbedring bruges til mange forskellige typer forbedringer og kan i modsætningen til forbedringer gennemført efter lejelovsbestemmelserne godt omfatte vedligeholdelsesarbejder, der ikke umiddelbart udgør nogen lejeretslig forbedring for lejeren. I ABF-registret deles forbedringerne op på forbedringer på hhv. tag, facader, bad, køkken, installationer (fx opvarm Hvad der reelt gemmer sig i disse tal, kan der dog være flere forklaringer på; ABF-midlerne tildeltes i 1998 kommunerne efter først-til-mølle -princippet, men er herefter blevet reguleret efter en særlig fordelingsnøgle, der fastlægger et årligt rammebeløb for hver kommune. At forholdet mellem netop København og de øvrige magistratskommuner virker skævvredet kan skyldes, at Århus Kommune netop i 1998 var meget tidligt ude og fik en meget stor andel af midlerne. Ovenstående må derfor tages med en række forbehold.

16 ningsanlæg), friarealer (fælles udearealer) samt andet (øvrige forbedringsarbejder). Samme sag kan indeholde flere typer forbedringer. Ser man på antallet af de enkelte typer arbejder, set i forhold til de i alt 530 sager (se tabel 4), forekom der forbedringer på facade (282 sager) og etablering/forbedring af bad (263 sager) i ca. halvdelen af alle sager (hhv. 53 og 50 pct.). Alle øvrige typer (tag, køkken, installationer, udearealer, og andet) var dog også hyppigt repræsenteret alle i omkring 40 pct. af sagerne (+/- 4 procentpoint). Tabel 4. Antal forbedringer fordelt på typer og ejendomskategori. Pct.-tallene angiver hyppigheden af de enkelte typer arbejde set i forhold til det samlede antal sager i hver gruppe (da en sag ofte indeholder flere typer arbejde, er summen i kolonnerne ikke lig 100 pct.). Type arbejde/ejendomskategori Privat udl.ejd. Pct. Privat andelsbolig Pct. Tom ejendom Pct. I alt Pct. Tag Facader Bad Køkken Installationer Arealer Andet I alt arbejder I alt sager Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Deler man tallene op på ejendomskategorier (se tabel 4) anes lidt større variation. Således har man indenfor de private udlejningsejendomme fortsat mange sager med forbedringer af facader og bad (hhv. 52 pct. og 58 pct.), men også køkkener (46 pct.) er godt med. Modsat inkluderede kun ca. en tredjedel af sagerne forbedringer på tag og udearealer. I de private andelsboligforeninger derimod lå tallene for bad og køkken relativt lavt (hhv. 24pct. og 14 pct.), mens forbedringer på tag (47 pct.) og igen på facader (53 pct.) lå højt. For de tomme ejendommes vedkommende var de fleste typer arbejder ofte repræsenteret 6. Mest markant er, at alle sager (100 pct.) foretog forbedringer mht. til bad, men også køkken, installationer og andet (i alle 94 pct. af sagerne) lå højt. Ser man i stedet på fordelingen i de enkelte kommunekategorier havde man i København relativt langt færre forbedringer af tag (19 pct.) og køkken (23 pct.), i forhold til det samlede antal sager, end der gør sig gældende i de øvrige kommunekategorier. Bortset fra forbedringer af facader (57 pct. af sagerne) lå man generelt lavt på de fleste typer af arbejder, hvilket kunne tyde på en mere specifik/mindre bred indsats end der gør sig gældende for landsgennemsnittet. De øvrige magistratskommuner ligger for de fleste arbejdstyper pænt omkring landsgennemsnittet, dog er forbedringsarbejder mht. specielt bad (62 pct.), men også køkken (48 pct.) mere udbredt her. De øvrige større bykommuner ligger for alle arbejdstyper omkring gennemsnittet, mens man i de mindre kommuner med større har relativt mange sager med forbedring af tag (54 pct.) og facader (64 pct.) og relativt få sager med forbedring af køkkener (26 pct.). I kategorien andre kommuner med mindre ligger antallet af forbedringer mht. bad (33 pct.) og udearealer (21 pct.) lavt, mens resten nogenlunde følger gennemsnittet. 6 Tomme ejendomme er ofte tidligere erhvervsejendomme, der i forbindelse med ABF er blevet konverteret til beboelsesejendomme. De vil derfor ofte kræve forbedringer indenfor et bredt spektrum af arbejdstyper. 15

17 Tabel 5. Antal forbedringer fordelt på type arbejde og kommunekategori. Pct.-tallene angiver hyppigheden af de enkelte typer arbejde set i forhold til det samlede antal sager i hver kommunekategori (da en sag ofte indeholder flere typer arbejde, er summen i kolonnerne ikke lig 100 pct.). Type arbejde/ Ejendomskategori Pct. København Magistratskommuner Pct. Større bykommuner Pct. Pct. større mindre Pct. Alle kommuner Tag Facader Bad Køkken Installationer Arealer Andet I alt arbejder I alt sager Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Pct. Investeringer og omkostningsniveau Der blev fra (begge inkl.) investeret knap 737 mio. kr. i ejendomme, der gjorde brug af ordningen aftalt boligforbedring (se tabel 6 og tabel 7). Heraf foregik ca. halvdelen (366 mio. kr.) i magistratskommunerne (uden København), knap en tredjedel (212 mio. kr.) i København, mens den sidste sjettedel primært blev investeret i gruppen af større bykommuner (114 mio. kr.). Det samlede beløb for de øvrige kommuner er lille (kun knap 45 mio. kr.). Ser man på, hvad investeringerne er gået til er knap en tredjedel (31 pct. = 232 mio. kr.) af den samlede sum brugt til etablering/forbedring af badeværelser, 23 pct. (169 mio. kr.) på forbedringer af facader, mens alle øvrige typer arbejde alle hver især udgør knap 10 pct. Tabel 6. Investering fordelt på kommunekategori. Kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Investering (mio. kr.) 211, , ,647 29, , ,941 pct. af samlet invest Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Tabel 7. Investering fordelt på type af arbejde (alle kommuner). Type arbejde Investering (mio. kr.) Pct. af samlet investering Tag 68,866 9 Facader 169, Bad 231, Køkken 72, Installationer 72, Arealer 56,706 8 Andet 66,052 9 I alt sager 736, Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. For at få et reelt billede af omkostningsniveauet må investeringerne holdes op i forhold til massen af forbedrede boliger. ABF-registret levner ikke reel mulighed for at holde beløbene op mod antallet af kvadratmeter, der er ble- 16

18 vet forbedret 7, så vi vil her i stedet koncentrere os om beløb per ombygget boligenhed (se tabel 8). Tabel 8. Gennemsnitlig investering per bolig samt antal boliger fordelt på kommunegruppe/ejendomskategori. Ejendomskategori/- kommunegruppe København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Privat udl.ejd Privat andelsbolig Tom ejendom I alt Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Den gennemsnitlige investering per boligenhed udgjorde kr. Dette beløb dækker dog over ret store forskelle mellem de forskellige ejendomskategorier. Således investeres i gennemsnit kr. per bolig i private udlejningsejendomme, kun kr. per bolig i andelsboligforeninger og hele kr. per bolig, hvis det drejede sig om tomme ejendomme 8. Ser man på, hvordan investeringerne varierer mellem de forskellige kommunegrupper, ligger magistratskommunerne (uden København) højest med en gennemsnitlig investering på kr. per bolig. Igen varierer tallene en del således, at man i de mindre kommuner kun brugte en tredjedel/en fjerdedel af dette beløb svarende til gennemsnitlig kr. og kr. per bolig, hhv. for kommuner med større og mindre. I de større bykommuner lå investeringen også lavt på knap kr., mens man i København brugte kr. per bolig. Deler man op samtidigt på både ejendomsog kommunekategori passer forholdet mellem investeringer i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger rimeligt til forholdet i landsgennemsnittet. Drejer det sig om tomme ejendomme, ligger de større bykommuner dog meget højere end de øvrige grupper ( kr. per bolig i gennemsnit). Tallet er dog baseret på blot 13 sager, og det høje resultat må derfor siges at være forbundet med stor statistisk usikkerhed. I København var der ingen sager med tomme ejendomme. Undersøger man den relative fordeling af de forskellige typer af arbejde set i forhold til investeringsbeløbet, fremfor som tidligere i forhold til antallet af sager, kommer de måske tydeligere frem, hvad aftalt boligforbedringsmidlerne gik til (se tabel 9). Her fremgår det, at det var badeværelserne, der udgjorde klart den største post. Næsten en tredjedel (31 pct.) af de samlede midler gik til etablering (eller forbedring) af badeværelser. Facadeforbedringer udgjorde med knap en fjerdedel (23 pct.) også en anseelig post, mens de øvrige arbejder (tag, facader, køkken, installationer og andet ) hver især blot udgjorde mellem 8 og 10 pct. af den samlede investering. 7 Kun 96 af de i alt 530 sager indeholder oplysninger om antallet af forbedrede kvadratmeter. 8 Tomme ejendomme vil oftest være tidligere erhvervsejendomme, der konverteres til boliger. De vil derfor normalt kræve større investeringer end de øvrige ejendomskategorier. 17

19 Tabel 9. Investeringer inden for de enkelte ejendomskategorier fordelt på typer arbejde (i pct.). Type/ Ejendomskategori Privat udl. ejendom Privat andelsbolig Tom ejendom I alt Tag Facader Bad Køkken Installationer Arealer Andet I alt arbejder (pct.) Investering (kr.) Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Fordeler man investeringsbeløbet ud på forskellige ejendomskategorier, ses samme tendens som ved opdelingen af sagerne i forhold til de enkelte typer arbejder: Udlejningsejendommene brugte flest midler på bad (40 pct.), en del på facader (21 pct.), noget på køkkener (11 pct.) og ret få midler på øvrige arbejder (6-8 pct.). Andelsboligforeningerne derimod brugte mest på facader (30 pct.), relativt meget på forbedringer af tag (18 pct.) og betydeligt under gennemsnittet på badeværelser (blot 15 pct.). De øvrige arbejder udgjorde hver især mellem 5 og 13 pct. af midlerne, så her er tale om lidt større spredning end gældende for gennemsnittet. For de tomme ejendomme fordeles midlerne jævnt over et bredt spektrum af arbejder dog stadig med badeværelser som den dyreste post (22 pct.). At tag og facader ligger lavest for denne ejendomskategori (hhv. 7 pct. og 8 pct.) giver meget god mening i betragtning af, at man i fx tidligere erhvervsejendomme, der konverteres til boliger, netop har de ydre rammer, men skal fylde en masse nyt ind i. Endelig ser vi på de relative investeringer for de enkelte typer arbejder delt ud på kommunekategorierne (se tabel 10). Man lægger her mærke til, at hvor København og magistratskommunerne nogenlunde fulgte landsgennemsnittet (dog med ekstra prioritet af badeværelser og for København også af facader), var der mere variation i de andre kategorier: I de større bykommuner havde facaderne højeste prioritet (30 pct. af midlerne), badeværelser ligger relativt lavt (14 pct.), mens de øvrige arbejder fulgte landsgennemsnittet med mellem 8 og13 pct. I de mindre kommuner med større gik hele 26 pct. af midlerne til tag og 33 pct. til facader, mens badeværelser udgør blot 4 pct. af investeringen. Ydermere brugtes relativt meget på udearealer (14 pct.). For de mindre kommuner med mindre ses samme mønster, dog knap så markant: Mange midler til tag og facader (hhv. 19 pct. og 24 pct.) og relativt få midler til bad (10 pct.). Ydermere brugtes her relativt meget til installationer (16 pct.). 18

20 Tabel 10. Investeringer inden for de enkelte kommunekategorier fordelt på typer af arbejde (i pct.). Type/Kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Tag Facader Badeværelser Køkkener Installationer Fællesarealer Andet I alt (pct.) Investering (kr.) Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Husleje Som tidligere under investeringer betragtes også huslejen i forhold til boligmassen fremfor i forhold til antallet af forbedrede m 2. Den gennemsnitlige lejeindtægt i de ejendomme, der havde gennemført aftalt boligforbedring udgjorde for hele landet inden forbedringen kr./år per bolig 9 (se tabel 11). I 100 tilfælde ud af de 530 sager er der dog ikke opgivet oplysninger om huslejestigninger i forbindelse med gennemførelse af aftalt boligforbedring. Disse sager er her frasorteret. Ydermere er sager i tomme ejendomme frasorteret, da det her dårligt giver mening, at sammenligne huslejen før og efter eller i hvert fald medvirker til at skævvride billedet af de øvrige lejestigninger. Tilbage bliver 420 sager med en gennemsnitlig husleje på kr./år per lejemål inden forbedringen. Fordelt på kommunekategorier var dette niveau nogenlunde det samme i hele landet ( kr./år i det forskellige kommunekategorier) med undtagelse af de mindre kommuner med mindre, der er helt nede på kr./år per bolig. i gennemsnit. Tabel 11. Gennemsnitlig lejeindtægt og huslejeforhøjelse per bolig per år i forbindelse med aftalt boligforbedring fordelt på kommunekategorier. Kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Nuværende lejeindtægt Huslejeforhøjelse* Ny husleje Pct. forhøjelse *Her den maksimale årlige huslejeforhøjelse per bolig per år uden (inden) tilskud under ABF-ordningen. Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Huslejeforhøjelsen var for hele landet i gennemsnit på kr./år per bolig, hvilket betyder en relativ huslejestigning på 25 pct. Her er dog stor forskel de forskellige kommunekategorier indbyrdes. Således er den gennemsnitlige stigning i København på hele 34 pct., i de øvrige magistratskommuner på 28 pct., mens den i øvrige kommuner ligger væsentlig lavere (17 pct.,14 pct. og 17 pct. for hhv. større, mindre med større og mindre med mindre ). 9 Med lejeindtægt forstås både det en lejer betaler en udlejer samt det en andelshaver betaler sin andelsboligforening. 19

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere