By og Byg Dokumentation 023 Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Dokumentation 023 Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3"

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 023 Evaluering af aftalt boligforbedring Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3

2 Evaluering af aftalt boligforbedring Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3 Jacob Norvig Larsen Birgitte Mazanti Kasper Vibæk Jensen By og Byg Dokumentation 023 Statens Byggeforskningsinstitut 2002

3 Titel Evaluering af aftalt boligforbedring Undertitel Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3 Serietitel By og Byg Dokumentation 023 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti, Kasper Vibæk Jensen Sprog Dansk Sidetal 36 Litteraturhenvisninger Side 35 English summary Side 36 Emneord Byfornyelse, boligforbedring, boliglove ISBN ISSN Pris Kr. 80,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Connie Kieffer Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 023: Evaluering af aftalt boligforbedring. Evaluering af lov om byfornyelse, Delrapport 3. (2002)

4 Indhold Forord...4 Indledning...5 Baggrund...5 Sammenfatning og konklusioner...5 Anvendelse af aftalt boligforbedring...5 Forbedringspunkter...6 Forslag Aftalt boligforbedring formål og regler...8 Ordningens formål og regler for dens anvendelse...8 Ordningens indhold...8 Hvem kan søge og hvordan? Aftalt boligforbedring ordningens udbredelse og anvendelse...12 Hvilke typer af kommuner har brugt aftalt boligforbedring til hvilke typer arbejder?...12 Omfang...12 Kommuner...14 Arbejder...14 Investeringer og omkostningsniveau...16 Husleje...19 Indsigelser og erstatningsboliger...20 Sammenfatning Hvordan fungerer aftalt boligforbedring ude i ejendommene?...22 Generelle forhold vedrørende udlejningssektoren...22 Erfaringer med aftalt boligforbedring, herunder barrierer i ordningen...22 Kommunale kriterier, herunder reservationsregler...23 Gyldighedsregler, herunder rådgiverfunktionen...24 Lejertilslutning...25 Rentefastsættelse og indeksering...26 Udbuds- og licitationsregler...26 Samspillet mellem aftalt boligforbedring og andre byfornyelsestiltag..26 Sammenfatning Kommunernes administration af aftalt bolig-forbedring og problemer i forbindelse hermed...28 Kommunernes brug og prioritering af aftalt boligforbedring...28 Kommunernes generelle syn på aftalt boligforbedring...28 Holdninger til fordelingen af midlerne til aftalt boligforbedring...29 Oplysning til ejere og lejere om ordningen aftalt boligforbedring...30 Kriterier (prioriteringsprincipper) for tildeling af støtte...31 Barrierer for ordningens anvendelse...32 Sammenfatning...33 Litteratur...35 Yderligere litteratur:...35 Summary

5 Forord Denne rapport er en delrapport fra By og Bygs evaluering af byfornyelsesloven, der blev væsentligt ændret med en ny lov i I denne rapport evalueres én af de fire hovedordninger i byfornyelsesloven aftalt boligforbedring. De te andre delrapporter er: By og Byg Dokumentation 021: Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse. Delrapport 1. Kresten Storgaard, Kasper Vibæk Jensen og Annemette Lauritsen. By og Byg Dokumentation 022: Evaluering af bygningsfornyelse og forhandlet finansiering. Delrapport 2. Thorkild Ærø og Georg Gottschalk. By og Byg Dokumentation 024: Evaluering af bygningsforbedringsudvalg. Delrapport 4. Jesper Ole Jensen. Evalueringen som helhed er rapporteret i By og Byg Resultater 018: Evaluering af lov om byfornyelse. Hovedrapport. Hans Skifter Andersen, Georg Gottschalk, Jesper Ole Jensen, Jacob Norvig Larsen, Birgitte Mazanti, Kresten Storgaard og Thorkild Ærø. Rapporterne er blevet kommenteret af en referencegruppe bestående af: Edel Baunbæk-Knudsen Frederiksberg Kommune Søren Garde Byfornyelseskonsulenterne A/S Pia Scott Hansen Økonomi- og Erhvervsministeriet Tommy Hansen Haderslev kommune Mads Nielsen Odense Magistrat 2. afd. Pia Helle Pater Økonomi- og Erhvervsministeriet Allan Pedersen Økonomi- og Erhvervsministeriet Lene Ravnholt SBS Byfornyelse Jana Eger Schrøder Kommunernes Landsforening Inge Smith Økonomi- og Erhvervsministeriet Jørgen Stein Jette Søndergaard Københavns Kommune Byfornyelse Danmark By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byer og Boliger April 2002 Hans Kristensen Forskningschef 4

6 Indledning I denne rapport evalueres den del af lov om byfornyelse af 1998, der omhandler ordningen om aftalt boligforbedring. Rapporten er baseret på fokusgruppeinterview med parter involveret i den daglige brug af ordningen, By og Bygs spørgeskemaundersøgelse om kommunernes brug af byfornyelsesloven, samt registerdata fra By- og Boligministeriets ABF-registre. Ydermere har de forskellige vejledninger i brug af ordningen samt By- og Boligministeriets årlige evaluering af lov om byfornyelse indgået som supplerende materiale. Rapporten er delt op i fire hovedkapitler, og resultaterne sammenfattes kort sidst i denne introduktion. Første kapitel omhandler ordningens formål og en introduktion til reglerne for dens anvendelse. I andet kapitel ses, på baggrund af registerudtræk, på ordningens udbredelse og anvendelse. Tredje kapitel beskæftiger sig med udgangspunkt i fokusgruppeinterview med, hvordan ordningen fungerer ude i ejendommene set fra både udlejer og lejers synspunkt. I fjerde og sidste kapitel findes en beskrivelse og analyse af kommunernes svar, angående brug og prioritering af ordningen om aftalt boligforbedring. Baggrund Aftalt boligforbedring blev i 1998 indført i den nye lov om byfornyelse som et alternativ til bygningsfornyelse, og som afløser for den tidligere lov om privat byfornyelse. Ordningens formål er at støtte forbedringer af private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger og er forsøgt rettet mod den del af boligmassen, der ikke umiddelbart omfattes af lovens øvrige ordninger. Ordningen om aftalt boligforbedring er ment som et enkelt ubureaukratisk redskab, til på privat initiativ hurtigt at få gennemført en række forbedringer uden for megen statslig eller kommunal indblanding, og kan omfatte såvel egentlige forbedringer af boligstandarden som ganske almindelig vedligeholdelse ofte vil der være tale om en kombination. Det der i denne rapport forsøges belyst er, hvorvidt det, set fra de forskellige aktørers synspunkt, er lykkedes at skabe dette smidige led i byfornyelsesloven, om man har fået øjnene op for ordningens forskellige muligheder samt om disse anvendes i overensstemmelse med hensigterne. Sammenfatning og konklusioner Anvendelse af aftalt boligforbedring Byfornyelseslovens bestemmelser om aftalt boligforbedring bruges mest i udlejningsejendomme og mest i de større byer. Det skyldes dels ordningens bestemmelser om, at tre fjerdedele af midlerne skal bruges til private udlejningsejendomme, dels kommunernes egen prioritering. At en er størst i de store byer skyldes, at behovet her er større, og at der derfor er flere midler til rådighed (jf. By- og Boligministeriets fordelingstal), men også at mange mindre kommuner på trods af at alle kommuner har en andel i byfornyelsesrammen ikke benytter sig af ordningen. Det kan skyldes medfølgende (økonomiske) forpligtigelser, som kommunen ikke magter at leve op til. Det kan også skyldes, at mange kommuner vurderer, at ordnin- 5

7 gen er for bureaukratisk og indviklet at administrere eller ganske enkelt, at de mindre kommuner har flere ejer- og færre udlejningsboliger. Anvendelsen af midlerne i den enkelte bolig varierer en del fra kommune til kommune. I udlejningsboligerne er investeringerne større per bolig end i andelsboliger. I de store bykommuner anvendes desuden større beløb per bolig end i de mindre kommuner. Midlerne anvendes primært til forbedring af boligstandarden dvs. etablering af bad og forbedring af køkkener. Dog er den udvendige vedligeholdelse, som udbedringer på tag og facader også godt med, specielt i andelsboligforeningerne og i de mindre kommuner. Huslejeniveauet inden forbedringsarbejderne ligger lavt. Det resulterer i store relative huslejestigninger efter forbedringerne, men mere begrænsede absolutte stigninger. Fordelingen på bytyper og ejerformer kan muligvis diskuteres, ligesom forskellene mellem de store og de mindre kommuner i investeringer per bolig er tankevækkende. En tredjedel af de kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen ønsker ændringer i den nuværende fordeling af statens midler til aftalt boligforbedring. De mener ikke, der som nu, bør være en fast fordeling på ejerformer private udlejningsejendomme og andelsboliger. Det er under hver femte kommune, der mener at almene boliger skal kun-ne støttes med aftalt boligforbedring. Med hensyn til fordelingen på kommunetyper ser hver tredje kommune gerne ændringer: De store kommuner ønsker flere midler til store kommuner, de små kom-muner ønsker flere midler til små kommuner. Det er dog et tegn på at ordningen om aftalt boligforbedring i det store hele fungerer godt i de enkelte ejendomme. Det ses af, at der er ganske få indsigelser mod aftalerne. Blandt kommunerne er aftalt boligforbedring desuden byfornyelseslovens næstmest populære ordning, kun overgået af den traditionelle bygningsfornyelse. En anden vigtig grund til, at aftalt boligforbedring i det store og hele må vurderes positivt er, at både ejer- og lejerorganisationer generelt er tilfredse med ordningen om aftalt boligforbedring. De mener loven er blevet bedre i sin nuværende udformning sammenlignet med tidligere bestemmelser om privat byfornyelse. De mener dog, at den overordnede ramme er for lille sammenlignet med den store efterspørgsel, de mener kan konstateres. Samtidig har flere brugere af ordningen, både i kommunerne og i ejer- og lejerorganisationerne dog peget på en række nødvendige ændringer. Kritikken vedrører ikke så meget ordningens udformning og principper, som den måde den forvaltes på. Forbedringspunkter Både repræsentanter for kommunerne og repræsentanter for organisationerne mener, at ordningen kan gøres endnu bedre, hvis man forenkler og smidiggør forhandlingsforløbet. Der er en række formkrav, der skal opfyldes før end en aftale om boligforbedring regnes for gyldig. Det handler både om konkrete krav som for eksempel vetoretten og om ansøgningsprocedurerne. Ejer- og lejerforeningsrepræsentanterne og konsulenterne ved byfornyelseslinien mener, ligesom mange kommuner, at administrationen er for omfattende, bureaukratisk og kompliceret. De peger på, at især ikke professionelle udlejere har behov for rådgivning fra konsulenter. Tonen i kommunernes kommentarer er mest, at der er et stærkt behov for en forenkling af de administrative rutiner, men det er også et synspunkt, at de stadige ændringer og justeringer i loven er et problem i sig selv. Som en stor kommune skriver i spørgeskemaet: 6 Det er urimeligt og administrativt besværligt med de hyppige lovændringer. Alle sagsområder dog i mindre grad sager med bygningsforbedringsudvalg - strækker sig over flere år, hvilket medfører, at man kommer ud for at behandle relativt ens sager ud fra forskellige regelsæt. Så efter

8 ændringer som følge af nærværende vurdering, ønskes pause for lovændringer! Forslag Kommunale kriterier, herunder reservationsregler Forkortelse af perioden fra udmeldelse af de kommunale kriterier til kommunerne kan indsende reservations meddelelse til By- og Boligministeriet. En større kommunal opmærksomhed på de reelle forbedringsbehov i kommunen. Mere information til udlejere vedrørende reservationsregler når udlejere vælger at kombinere aftalt boligforbedring med vedligeholdelsesmidler. Rådgiverfunktionen, herunder gyldighedsregler Dels en ordning, hvor LLO bliver informeret om de enkelte ejendommes reservation af midler til aftalt boligforbedring. Dels et krav om at kommunerne har pligt til at informere en uvildig part, fx Byfornyelseslinien, om hvilke udlejere, der har fået tilsagn om støtte til aftalt boligforbedring. Gyldighedsreglerne bør yderligere synliggøres og gøres mere fleksible så en forbedringssag ikke risikerer at blive ugyldiggjort, på grund af mindre forglemmelser og/eller mindre ændringer af forbedringsprojektet. Løbende opdatering af vejledninger og lovstof. Rentefastsættelse og indeksering Udregningen af aftalt boligforbedrings-procenten foretages centralt, enten i By- og Boligministeriet eller hos Byfornyelseslinien. Udregningen skal foretages dagligt og kunne ses på Internettet. Alle beløb i ordningen om aftalt boligforbedring indekseres. Dette må nødvendigvis medføre, at også den samlede statslige ramme, der afsættes til aftalt boligforbedring, sættes op. Lejertilslutning Man burde i videre udstrækning kunne trække de ikke-berørte beboere ud af forhandlingsforløbet fx gennem en bredere definition af individuelle arbejder - således at 60 pct. tilslutningen kun skal udgøres af dem, forbedringen reelt kommer til gode. Udbuds- og licitationsregler Grænsen for arbejder, der skal udbydes i licitation, bør hæves. 7

9 1. Aftalt boligforbedring formål og regler Ordningens formål og regler for dens anvendelse Ordningens indhold Aftalt boligforbedring blev, som tidligere nævnt, indført i den nye lov om byfornyelse som en alternativ støttemulighed i forhold til bygningsfornyelse, og som afløser for den tidligere lov om privat byfornyelse. Ordningen henvender sig til private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger. Som hovedregel gives støtten til den del af de private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger, der ikke er så nedslidte, at de umiddelbart falder ind under den offentlige byfornyelse. Aftalt boligforbedring skal ses og anvendes som et supplement til de øvrige ordninger i lov om byfornyelse, som benyttes til løsning af byfornyelsesbehovet i de enkelte kommuner. Det der kan søges støtte til forbedringsarbejder i de enkelt ejendomme, som omfatter alle former for forbedrings- og vedligeholdelsesarbejde i eller på en ejendom eller ejendommens friarealer. Den offentlig støtte til aftalt boligforbedring ydes i form af tilskud, til nedbringelse af den huslejestigning, som forbedringsarbejdet giver anledning til. Den offentlige støtte betales fuldt ud af staten. Grundejernes Investeringsfond refunderer dog en femtedel af bruttotilskuddet til private udlejningsejendomme. Tilskuddet ydes i 15 år og udgør, for udlejningsejendomme, de første 8 år 50 pct. af den aftalte huslejeforhøjelse, dog maksimalt kr. årligt per beboelseslejemål. Herefter aftrappes tilskuddet med 6,25 pct. årligt af huslejeforhøjelsen. Hvem kan søge og hvordan? Man kan sige at der er tre aktører eller parter involveret når en aftalt boligforbedring iværksættes. Disse tre er kommunen, udlejere og lejere. Som det fremgår af ordningens navn er det essentielle, at forbedringsarbejdet skal hvile på en aftale om det pågældende forbedringsarbejde mellem udlejere og lejere. Hvis man ser på de tre parters rollefordeling i aftaleforløbet tegner der sig følgende billede. Kommunerens rolle Det er kommunerne som på baggrund af byfornyelsesbehovet i de enkelte kommuner bestemmer og udstikker kriterierne for hvilke typer af forbedringsarbejde, der kan søges og opnås tilskud til. De enkelte kommuners kriterier for tildeling af støtte kan være baseret på typer af arbejder eller tage udgangspunkt i geografiske områder. Kriterierne kan også fastsættes ud fra det tidspunkt, ansøgningerne er modtaget ("først til mølle" princippet), eller kriterierne kan kombineres. Kommunernes kriterier skal offentliggøres senest den 15. januar det år, de skal gælde. Til dækning af de kommunale udgifter i forbindelse med støtte til aftalt boligforbedring, kan kommunerne ansøge om del i By- og Boligministeriets investeringsramme 1. Kommuner, der ønsker del i investeringsrammen, skal i perioden 1.maj 15. maj indsende en ansøgning til By- og Boligministeriet. Kommunerne kan maksimalt søge om en andel af investeringsrammen, der 8 1 Udgangspunktet for fordelingen af investeringsrammen fremgår af det enkelte års finanslov. By- og Boligministeriet fordeler årligt investeringsramme til de kommuner, der har søgt om del i rammen. Fordelingen foretages efter objektive kriterier, således at fordelingen af investeringsrammen afspejler kommunernes byfornyelsesbehov.

10 svarer til det beløb, kommunen har modtaget fra udlejere/lejere om ønsket forbedrings-arbejde i de pågældende ejendomme. Reglen er, at kommuner som søger om og for tildelt mere end kr., skal bruge tre fjerdedele til private udlejningsejendomme og en fjerdedel til private andelsboligforeninger. Kommuner, som maximalt for tildelt kr. behøver ikke at opdele beløbet på hhv. udlejnings- og andelsboliger. Udover at udstikke rammerne og kriterierne for de typer af forbedringsarbejde som kommunerne er villige til at støtte, er det også kommunernes opgave at dække eventuelle behov for erstatningsboliger. Behovet for erstatningsboliger afgøres af, hvorvidt boligerne skønnes at bliver ubeboelig under gennemførelse af forbedringsarbejdet og/eller hvis den aftalte lejeforhøjelse efter endt forbedringsarbejde overstiger 86 kr. per m 2. per år (2001-tal). Det er udlejers ansvar at søge kommunen om erstatningsbolig(er) (midlertidig/permanent genhusning), og det er kommunen som på baggrund af udlejers informationer om forbedringsarbejdet vurderer behovet for erstatningsboliger. Udlejers informationer om forbedringsarbejdet skal omfatte et projektmateriale, som danner grundlag for kommunens vurdering af hele forbedringsprojektet i den pågældende ejendom. Det er også dette projektmateriale som danner grundlag for en skriftlige erklæring til de berørte lejere. Denne skriftlige erklæring er kommunerne ifølge ordningen om aftalt boligforbedring forpligtiget til at udsende. Erklæringen skal indeholde de lejemæssige konsekvenser som forbedringsarbejdet har for de enkelte lejemål, og angive den maksimale huslejestigning, udlejer kan kræve efter arbejdets gennemførelse. Der gøres i Vejledning om aftalt boligforbedring (By- og Boligministeriet, 1999) opmærksom på, at hvis aftalen mellem udlejere og lejere om aftalt boligforbedring justeres/ænd-res, grundlaget for kommunes erklæring, og kommunen skal afgive en ny erklæring. Der kan ikke indgås en endelig aftale mellem udlejer og lejere om forbedringsarbejde, før end denne erklæringen fra kommunen foreligger. Udlejere Som udgangspunkt hviler aftalt boligforbedring på et såkaldt aftaleprincip. Det vil sige, at aftalt boligforbedring ikke alene kan igangsættes af udlejer, men skal være et resultat af en forhandling mellem udlejere og lejere om forbedringsarbejdets art og økonomiske (lejemæssige) konsekvenser. Dog kan udlejer inden en aftale kommer i stand med lejerne, godt søge den pågældende kom-mune om reservation af midler til påtænkt forbedringsarbejde. En ansøgning om del i kommunens investeringsramme til aftalt boligforbedring kan først indsendes til kommunen, når kommunen har offentliggjort de kriterier, der gælder for det år, ansøgningen fra udlejer omhandler. Ansøgningsfristen udløber inden den 1. maj. En aftale om boligforbedring mellem udlejere og lejere kan som udgangspunkt kun realiseres, hvis der er (mindst) 60 pct. skriftlig lejetilslutning til forbedringsarbejde og bruttolejeforhøjelse. Lejertilslutningen opgøres i forhold til det samlede antal udlejede og beboede lejligheder i ejendommen på tidspunktet for aftalens indgåelse. Der skelnes dog i denne forbindelse mellem individuelle forbedringer og arbejder vedrørende hele ejendommen. I de tilfælde hvor forbedringsarbejdet består i etablering af fx nye badeværelser eller køkkener er der tale om individuelle arbejder, og her gælder 60 pct. reglen ikke. Dette hvis forbedringen vel og mærke ikke alligevel medfører indgriben i samtlige lejemål, som fx ved etablering af nye faldstammer eller elinstallationer. Disse forbedringer anses samtidig for basisinstallationer, som beboerne ikke kan nedlægge veto mod. Regelen om 60 pct. lejetilslutning gælder heller ikke, når udlejer indgår aftale med en eventuel beboerrepræsentation i ejendommen. Under aftalt boligforbedring tilskyndes udlejer i det tilfælde, hvor der er en beboerrepræsentation, til at inddrage denne så tidligt i forløbet som muligt. 9

11 Som nævnt påhviler det udlejer at informere kommunen om forbedringsarbejdets art og de lejemæssige konsekvenser, herunder behovet for erstatningsboliger. Det er også udlejers ansvar at kon-takte samtlige lejere og i de tilfælde, hvor der er en beboerrepræsentation også at kontakte denne, og få et forhandlingsforløb om forbedringsarbejdet sat i gang. Lejere Det er ikke alene udlejer, som kan tage initiativet til at få igangsat et forhandlingsforløb om boligforbedring, lejere kan også selv rette henvendelse til udlejer om ønske boligforbedring. Det er ikke alle private udlejningsejendomme, som har en beboerrepræsentation. I de ejendomme som har en beboerrepræsentation, er det op til lejerne, hvorvidt de vil lade beboerrepræsentationen stå for forhandlingerne med udlejer om forbedringsarbejdet. Beboerrepræsentationen har kompetence til at indgå aftale med udlejer om forbedringsarbejdet og lejeforhøjelse (dog maksimum 73 kr. per m 2 (2001-tal)) på vegne af lejerne. Der er her primært tale om forbedringsarbejde, der omfatter hele ejendommen, men aftalen kan også omfatte arbejder i de enkelte lejemål. Den aftalte lejeforhøjelse beregnes i forhold til den samlede ejendom, det vil sige beregnes som den gennemsnitlige lejeforhøjelse per m 2 bruttoetageareal, selv om forbedringsarbejdet kun vedrører en del af ejendommen. I de tilfælde hvor aftaleforhandlingerne mellem udlejere og lejere varetages af beboerrepræsentationen (på vegne af lejere), skal beboerrepræsentationen indkalde alle beboere til et beboermøde, hvor forbedringsarbejdets art og de lejemæssige konsekvenser fremlægges. For at udlejer og beboerrepræsentation kan gå videre i forhandlingsforløbet, skal der være et flertal af de fremmødte lejere, som på beboermødet stemmer for aftalen, det vil sige stemmer for forbedringsarbejdet og de lejemæssige konsekvenser. Hvis der er et sådant flertal, skal beboerrepræsentationen umiddelbart efter udsende skriftligt materiale om forbedringsarbejdet og om resultatet af afstemningen ved beboermødet til samtlige lejemål i ejendommen. I dette materiale skal det fremgå, at en fjerdedel af lejerne inden to uger kan forlange at beboerrepræsentationen indkalder til urafstemning om aftalens indhold og konsekvenser. Lejerne har som udgangspunkt mulighed for at nedlægge veto mod forbedringsarbejde, som alene vedrører den pågældende lejers bolig. Denne vetoret gælder indtil seks uger efter udlejers (og beboerrepræsentationens) skriftlige meddelelse om forbedringsarbejdet og aftale herom. Vetoretten kan ikke benyttes af de lejere, som tidligere skriftligt har tilsluttet sig aftalen. De forbedringsarbejder, som der kan nedlægges veto mod er typisk nyinstallationer og fornyelse af bad og køkken, mens almene forbedringer af boligen eller ejendommen ligger uden for vetoretten. I forbindelse med fx fornyelse af badeværelse og køkken, kan beboerne som nævnt ikke nedlægge veto mod etablering af basisinstallationer som bl.a. etablering/renovering af faldstammer og el-installationer. Rådgiverfunktion Udlejer og lejere kan benytte sig af juridisk og/eller teknisk konsulentbistand. Det er en betingelse under ordningen om aftalt boligforbedring, at udlejer skriftligt har informeret lejere inden aftale om forbedringsarbejde indgås om denne mulighed for bistand. Lejere kan inddrage konsulentbistand hvis der er en fjerdedel af lejerne, der ønsker det. Også beboerrepræsentationen kan indkalde konsulentbistand. Udgifterne til konsulentbistanden indgår i det samlede budget for forbedringsarbejdet. Konsulentbistanden kan forestås af private konsulenter, men den pågældende kommune kan også beslutte selv at indgå som konsulent. Derudover kan udlejere og lejere også benytte "By- 10

12 fornyelseslinien" 2, som blev oprettet i forbindelse med lov om privat byfornyelse. En gyldig aftale Ifølge Vejledning om Aftalt boligforbedring (By- og Boligministeriet, 1999) er der følgende hovedvilkår, der skal være opfyldt før end en aftale er gyldig 3 : Aftalen skal være indgået på den af By- og Boligministeriet udarbejdede aftale blanket. Hvis aftalen kræver et kvalificeret flertal, skal udlejer og mindst 60 pct. af lejerne, skriftligt acceptere arbejdernes og lejeforhøjelsens gennemførelse. Hvis aftalen er indgået mellem udlejer og beboerrepræsentation, skal betingelserne, som er nævnt under afsnit om lejere være opfyldt. Udlejere og lejere skal før aftalens indgåelse modtage en skriftlig erklæring fra kommunen om de lejemæssige konsekvenser med og uden tilskud efter reglerne om aftalt boligforbedring for det enkelte lejemål i hele tilskudsperioden. Erklæringen skal endvidere beskrive de lejemæssige konsekvenser, hvis arbejderne gennemføres efter lejelovgivningen. Lejerne skal før de modtager kommunens erklæring om de lejemæssige konsekvenser af aftalen, modtage By- og Boligministeriets vejledning om aftalt boligforbedring til lejere og udlejere. Lejerne skal før aftalens indgåelse have underretning om, at de har ret til at antage konsulentbistand. Lejerne skal før aftalens indgåelse have information om, at de kan afvise gennemførelsen af visse arbejder (Vetoret). Lejerne skal før aftalens indgåelse have underretning om, at de i visse tilfælde har ret til tilbud om erstatningsbolig. Private andelsboligforeninger Der gælder overordnet set de samme regler for private andelsboligforeninger, som gennemgået ovenfor i forbindelse med private udlejningsejendomme. Det vil sige, at også private andelsboligforeninger kan opnå støtte til forbedringsarbejde, såfremt arbejdet falder inden for den pågældende kommunes kriterier for tildeling af støtte. Ansøgning om reservation af støtte til gennemførelse af forbedringsarbejdet skal ligesom for de private udlejere, ske inden den 1. maj i det år, reservationen ønskes. Den statslige støtte kan højst udgøre kr. årligt per bolig. Ved aftalt boligforbedring i private andelsboligforeninger udbetales den statslige støtte over otte år beregnet som 40 pct. af ydelsen af et 30-årigt annuitetslån, med et kontant provenu svarende til de afholdt og dokumenterede udgifter. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende otte år med 5 pct. Det er de private andelsboligforeningers kompetente organer typisk generalforsamlingen, der i overensstemmelse med foreningens vedtægter træffer beslutningen om aftalt boligforbedring. Hvis der i den private andelsboligforening, som ønsker at igangsætte aftalt boligforbedring findes udlejede andelsboliger, der beboes af lejere, som i forbindelse med oprettelsen af andelsboligforeningen ikke ønskede at blive andelshavere, har lejerne de samme rettigheder som lejerne i private udlejningsejendomme, og forbedringen skal for deres vedkommende ske efter disse regler. Det vil sige, at lejerne blandt andet kan nedlægge veto samt har ret til en erstatningsbolig, hvis forbedringsarbejdet gør lejemålet ubeboelig. 2 Byfornyelseslinien, oprettet i 1994, er en informationstjeneste, etableret af lejernes og udlejernes organisationer for at fremme informationen om aftalt boligforbedring. Byfornyelseslinien tilbyder råd og vejledning om alle de spørgsmål og overvejelser, der opstår i forbindelse med aftalt boligforbedring. I Byfornyelsesliniens sekretariat sidder lokale konsulenter som repræsenterer diverse landsdækkende grundejerforeninger og lejerorganisationer. 3 Der skal for en ordens skyld gøres opmærksom på, at ikke alle gyldighedskrav jf. Vejledning om aftalt boligforbedring er medtaget her. 11

13 2. Aftalt boligforbedring ordningens udbredelse og anvendelse Hvilke typer af kommuner har brugt aftalt boligforbedring til hvilke typer arbejder? Dette afsnit er baseret på data fra By- og Boligministeriets ABF-register og belyser en række forhold angående udbredelsen og anvendelsen aftalt boligforbedring Følgende forhold belyses: Omfanget af og hvilke typer ejendomme, der har brugt ordningen. Hvilke typer af kommuner, som har brugt ordningen og i hvilket omfang. Hvilke typer af arbejder, der er gennemført i hvilke typer af ejendomme og kommuner. Totale investeringsbeløb og omkostningsniveau per bolig i forbindelse med ombygningen fordelt på typer af arbejder, kommuner og ejendomstyper. Husleje forhøjelsen absolut og relativt i forhold til eksisterende leje. Omfanget af indsigelser og erstatningsboliger. Omfang Der var fra 1998, da ordningen startede, og frem til og med år 2000 i alt 530 ejendomme, der fik tilsagn om støtte under ordningen om aftalt boligforbedring (se tabel 1). Heraf drejede det sig i to tredjedele af sagerne (354 sager) om private udlejningsejendomme 4. Lige knap en tredjedel af sagerne (158 sager) var private andelsboligforeninger, mens en rest på 18 sager drejede sig om tomme ejendomme. Af disse 18 lå halvdelen (9) i en af de øvrige større bykommuner og ingen (0) i København. Det var, som det fremgår, oftest udlejningsejendommene, der modtog støtte under ordningen om aftalt boligforbedring. Ser man på antallet af ansøgninger modtaget i eksempelvis 1998, i alt 2546 (se tabel 2), er forholdet mellem udlejningsejendomme og andelsboligforeninger dog næsten én til én. De udgør begge omkring halvdelen af ansøgningerne (hhv og 1210 ansøgninger), mens en lille rest (59) er tomme ejendomme. Tabel 1. Antal sager med tilsagn under aftalt boligforbedring fordelt på ejendoms- og kommunekategori. København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Andel pct. Privat udlejningsejendom ,8 Privat andelsboligforening ,8 Tom ejendom ,4 Alle ejendomme ,0 Andel pct. 15,7 42,5 23,0 7,4 11,5 100,0 Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register Kategorien omfatter også udlejede beboelsesmål i andelsforeninger. I følgende fremstilling er den for nemheds skyld blot betegnet privat udlejningsejendom.

14 Aftalt boligforbedring Investeringsbeløb i kroner Over (3) (20) (35) (21) 0 (196) Hirtshals Hirtshals Hirtshals Hirtshals Hirtshals Sindal Sindal Sindal Sindal Sindal Sindal Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Brovst Brovst Brovst Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Sejlflod Sejlflod Sejlflod Sejlflod Sejlflod Sejlflod Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør Hadsund Hadsund Hadsund Hadsund Hadsund Hadsund Arden Arden Arden Arden Arden Arden Rønne Rønne Rønne Rønne Rønne Rønne Spøttrup Spøttrup Spøttrup Spøttrup Spøttrup Spøttrup Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Viborg Randers Randers Randers Randers Randers Langå Langå Langå Langå Hadsten Hadsten Hadsten Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hadsten Hadsten Hadsten Hvorslev Hvorslev Hvorslev Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Grenaa Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Ulfborg-Vemb Århus Århus Århus Århus Århus Århus Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Silkeborg Herning Herning Herning Herning Herning Herning Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Helsingør Aaskov Aaskov Aaskov Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Odder Odder Odder Horsens Horsens Horsens Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Holbæk Holbæk Holbæk Ølgod Ølgod Ølgod Ølgod Ølgod Ølgod Kalundborg Kalundborg Kalundborg Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Vejle Børkop Børkop Børkop Børkop Børkop Brørup Brørup Brørup Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Esbjerg Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Roskilde Roskilde Roskilde Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Fredericia Kolding Kolding Kolding Middelfart Middelfart Middelfart Middelfart Middelfart Fanø Fanø Fanø Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Odense Odense Odense Haderslev Haderslev Haderslev Nyborg Nyborg Nyborg Køge Køge Køge Korsør Korsør Korsør Korsør Korsør Korsør Stevns Stevns Stevns Stevns Stevns Stevns Næstved Næstved Skælskør Skælskør Næstved Skælskør Fladså Fladså Fladså Fladså Fladså Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Gudme Gudme Gudme Vordingborg Vordingborg Vordingborg Aabenraa Aabenraa Aabenraa Tønder Tønder Tønder Møn Møn Møn Møn Møn Møn Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Rudkøbing Gråsten Gråsten Gråsten Gråsten Gråsten Gråsten Marstal Marstal Marstal Marstal Marstal Marstal Nykøbing Falster Nykøbing Nykøbing Falster Falster Falster Nykøbing Falster Nykøbing Nykøbing Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Skævinge Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hillerød Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hørsholm Søllerød Søllerød Søllerød Søllerød Søllerød Søllerød Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Stenløse Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gentofte Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe Ballerup Ballerup Herlev Herlev Ballerup Herlev Ballerup Ballerup Herlev Herlev Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg Albertslund Albertslund Rødovre Rødovre Albertslund Rødovre Albertslund Albertslund Rødovre Rødovre København København København København København Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Høje-Tåstrup Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Roskilde Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Hvidovre Tårnby Tårnby Tårnby Tårnby Tårnby Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Ringsted Køge Køge Køge Køge Køge Køge Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register 13

15 Tabel 2. Ansøgninger om aftalt boligforbedring fordelt på ejendomskategori og forskellig status for Status/ejendomskategori Privat udl.ejendom Privat andelsbolig Tom ejendom I alt Gennemførte projekter Godkendte, men ikke gennemførte projekter Reservation på venteliste Øvrige I alt De tilgængelige registre har kun opgørelser om antallet af ansøgninger i Disse tal er formentlig ikke særligt repræsentative, da man i 1998 tildelte midler efter først-til-mølle -princippet, men allerede i 1999 brugte en fordelingsnøgle baseret på vurderede behov. Når tallene alligevel er medtaget her, må de derfor tages med en række forbehold. Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Kommuner Ser man på hvilke typer kommuner, der brugte ordningen (fik tilsagn), ligger koncentrationen tydeligt i de større bykommuner inklusiv København og de øvrige magistratskommuner (Se tabel 1). Disse kommuner tegner sig således for fire femtedele (81pct.) af det samlede antal tilsagn fordelt med 16 pct. i København, 42 pct. i de øvrige magistratskommuner samt 23 pct. i de øvrige større bykommuner. Kun sammenlagt 19pct. af tilsagnene tilfaldt de mindre kommuner. Ser man igen på ansøgningerne, med 1998 som eksempel (se tabel 3), er lige knap halvdelen (1219 ansøgninger) fra København, en fjerdedel (680) fra magistratskommunerne, en sjettedel (397) fra de øvrige større bykommuner, mens kun ca. en tiendedel (250) kommer fra de mindre kommuner. Hvis tallene fra 1998 er repræsentative kan man ikke umiddelbart tale om en forfordeling af de mindre kommuner i forhold til antallet af ansøgninger. Magistratskommunerne (undtagen København) har haft størst held med deres ansøgninger, mens man i København i vid udstrækning er blevet forbigået set i forhold til antallet af ansøgninger 5. Tabel 3. Ansøgninger om aftalt boligforbedring fordelt på kommunekategori og forskellig status for Status/kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Gennemførte projekter Godkendte - ikke gennemførte projekter Reservation på venteliste Øvrige I alt De tilgængelige registre har kun opgørelser om antallet af ansøgninger i Disse tal er formentlig ikke særligt repræsentative, da man i 1998 tildelte midler efter først-til-mølle -princippet, men allerede i 1999 brugte en fordelingsnøgle baseret på vurderede behov. Når tallene alligevel er medtaget her, må de derfor tages med en række forbehold. Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Arbejder Aftalt boligforbedring bruges til mange forskellige typer forbedringer og kan i modsætningen til forbedringer gennemført efter lejelovsbestemmelserne godt omfatte vedligeholdelsesarbejder, der ikke umiddelbart udgør nogen lejeretslig forbedring for lejeren. I ABF-registret deles forbedringerne op på forbedringer på hhv. tag, facader, bad, køkken, installationer (fx opvarm Hvad der reelt gemmer sig i disse tal, kan der dog være flere forklaringer på; ABF-midlerne tildeltes i 1998 kommunerne efter først-til-mølle -princippet, men er herefter blevet reguleret efter en særlig fordelingsnøgle, der fastlægger et årligt rammebeløb for hver kommune. At forholdet mellem netop København og de øvrige magistratskommuner virker skævvredet kan skyldes, at Århus Kommune netop i 1998 var meget tidligt ude og fik en meget stor andel af midlerne. Ovenstående må derfor tages med en række forbehold.

16 ningsanlæg), friarealer (fælles udearealer) samt andet (øvrige forbedringsarbejder). Samme sag kan indeholde flere typer forbedringer. Ser man på antallet af de enkelte typer arbejder, set i forhold til de i alt 530 sager (se tabel 4), forekom der forbedringer på facade (282 sager) og etablering/forbedring af bad (263 sager) i ca. halvdelen af alle sager (hhv. 53 og 50 pct.). Alle øvrige typer (tag, køkken, installationer, udearealer, og andet) var dog også hyppigt repræsenteret alle i omkring 40 pct. af sagerne (+/- 4 procentpoint). Tabel 4. Antal forbedringer fordelt på typer og ejendomskategori. Pct.-tallene angiver hyppigheden af de enkelte typer arbejde set i forhold til det samlede antal sager i hver gruppe (da en sag ofte indeholder flere typer arbejde, er summen i kolonnerne ikke lig 100 pct.). Type arbejde/ejendomskategori Privat udl.ejd. Pct. Privat andelsbolig Pct. Tom ejendom Pct. I alt Pct. Tag Facader Bad Køkken Installationer Arealer Andet I alt arbejder I alt sager Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Deler man tallene op på ejendomskategorier (se tabel 4) anes lidt større variation. Således har man indenfor de private udlejningsejendomme fortsat mange sager med forbedringer af facader og bad (hhv. 52 pct. og 58 pct.), men også køkkener (46 pct.) er godt med. Modsat inkluderede kun ca. en tredjedel af sagerne forbedringer på tag og udearealer. I de private andelsboligforeninger derimod lå tallene for bad og køkken relativt lavt (hhv. 24pct. og 14 pct.), mens forbedringer på tag (47 pct.) og igen på facader (53 pct.) lå højt. For de tomme ejendommes vedkommende var de fleste typer arbejder ofte repræsenteret 6. Mest markant er, at alle sager (100 pct.) foretog forbedringer mht. til bad, men også køkken, installationer og andet (i alle 94 pct. af sagerne) lå højt. Ser man i stedet på fordelingen i de enkelte kommunekategorier havde man i København relativt langt færre forbedringer af tag (19 pct.) og køkken (23 pct.), i forhold til det samlede antal sager, end der gør sig gældende i de øvrige kommunekategorier. Bortset fra forbedringer af facader (57 pct. af sagerne) lå man generelt lavt på de fleste typer af arbejder, hvilket kunne tyde på en mere specifik/mindre bred indsats end der gør sig gældende for landsgennemsnittet. De øvrige magistratskommuner ligger for de fleste arbejdstyper pænt omkring landsgennemsnittet, dog er forbedringsarbejder mht. specielt bad (62 pct.), men også køkken (48 pct.) mere udbredt her. De øvrige større bykommuner ligger for alle arbejdstyper omkring gennemsnittet, mens man i de mindre kommuner med større har relativt mange sager med forbedring af tag (54 pct.) og facader (64 pct.) og relativt få sager med forbedring af køkkener (26 pct.). I kategorien andre kommuner med mindre ligger antallet af forbedringer mht. bad (33 pct.) og udearealer (21 pct.) lavt, mens resten nogenlunde følger gennemsnittet. 6 Tomme ejendomme er ofte tidligere erhvervsejendomme, der i forbindelse med ABF er blevet konverteret til beboelsesejendomme. De vil derfor ofte kræve forbedringer indenfor et bredt spektrum af arbejdstyper. 15

17 Tabel 5. Antal forbedringer fordelt på type arbejde og kommunekategori. Pct.-tallene angiver hyppigheden af de enkelte typer arbejde set i forhold til det samlede antal sager i hver kommunekategori (da en sag ofte indeholder flere typer arbejde, er summen i kolonnerne ikke lig 100 pct.). Type arbejde/ Ejendomskategori Pct. København Magistratskommuner Pct. Større bykommuner Pct. Pct. større mindre Pct. Alle kommuner Tag Facader Bad Køkken Installationer Arealer Andet I alt arbejder I alt sager Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Pct. Investeringer og omkostningsniveau Der blev fra (begge inkl.) investeret knap 737 mio. kr. i ejendomme, der gjorde brug af ordningen aftalt boligforbedring (se tabel 6 og tabel 7). Heraf foregik ca. halvdelen (366 mio. kr.) i magistratskommunerne (uden København), knap en tredjedel (212 mio. kr.) i København, mens den sidste sjettedel primært blev investeret i gruppen af større bykommuner (114 mio. kr.). Det samlede beløb for de øvrige kommuner er lille (kun knap 45 mio. kr.). Ser man på, hvad investeringerne er gået til er knap en tredjedel (31 pct. = 232 mio. kr.) af den samlede sum brugt til etablering/forbedring af badeværelser, 23 pct. (169 mio. kr.) på forbedringer af facader, mens alle øvrige typer arbejde alle hver især udgør knap 10 pct. Tabel 6. Investering fordelt på kommunekategori. Kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Investering (mio. kr.) 211, , ,647 29, , ,941 pct. af samlet invest Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Tabel 7. Investering fordelt på type af arbejde (alle kommuner). Type arbejde Investering (mio. kr.) Pct. af samlet investering Tag 68,866 9 Facader 169, Bad 231, Køkken 72, Installationer 72, Arealer 56,706 8 Andet 66,052 9 I alt sager 736, Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. For at få et reelt billede af omkostningsniveauet må investeringerne holdes op i forhold til massen af forbedrede boliger. ABF-registret levner ikke reel mulighed for at holde beløbene op mod antallet af kvadratmeter, der er ble- 16

18 vet forbedret 7, så vi vil her i stedet koncentrere os om beløb per ombygget boligenhed (se tabel 8). Tabel 8. Gennemsnitlig investering per bolig samt antal boliger fordelt på kommunegruppe/ejendomskategori. Ejendomskategori/- kommunegruppe København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Privat udl.ejd Privat andelsbolig Tom ejendom I alt Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Den gennemsnitlige investering per boligenhed udgjorde kr. Dette beløb dækker dog over ret store forskelle mellem de forskellige ejendomskategorier. Således investeres i gennemsnit kr. per bolig i private udlejningsejendomme, kun kr. per bolig i andelsboligforeninger og hele kr. per bolig, hvis det drejede sig om tomme ejendomme 8. Ser man på, hvordan investeringerne varierer mellem de forskellige kommunegrupper, ligger magistratskommunerne (uden København) højest med en gennemsnitlig investering på kr. per bolig. Igen varierer tallene en del således, at man i de mindre kommuner kun brugte en tredjedel/en fjerdedel af dette beløb svarende til gennemsnitlig kr. og kr. per bolig, hhv. for kommuner med større og mindre. I de større bykommuner lå investeringen også lavt på knap kr., mens man i København brugte kr. per bolig. Deler man op samtidigt på både ejendomsog kommunekategori passer forholdet mellem investeringer i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger rimeligt til forholdet i landsgennemsnittet. Drejer det sig om tomme ejendomme, ligger de større bykommuner dog meget højere end de øvrige grupper ( kr. per bolig i gennemsnit). Tallet er dog baseret på blot 13 sager, og det høje resultat må derfor siges at være forbundet med stor statistisk usikkerhed. I København var der ingen sager med tomme ejendomme. Undersøger man den relative fordeling af de forskellige typer af arbejde set i forhold til investeringsbeløbet, fremfor som tidligere i forhold til antallet af sager, kommer de måske tydeligere frem, hvad aftalt boligforbedringsmidlerne gik til (se tabel 9). Her fremgår det, at det var badeværelserne, der udgjorde klart den største post. Næsten en tredjedel (31 pct.) af de samlede midler gik til etablering (eller forbedring) af badeværelser. Facadeforbedringer udgjorde med knap en fjerdedel (23 pct.) også en anseelig post, mens de øvrige arbejder (tag, facader, køkken, installationer og andet ) hver især blot udgjorde mellem 8 og 10 pct. af den samlede investering. 7 Kun 96 af de i alt 530 sager indeholder oplysninger om antallet af forbedrede kvadratmeter. 8 Tomme ejendomme vil oftest være tidligere erhvervsejendomme, der konverteres til boliger. De vil derfor normalt kræve større investeringer end de øvrige ejendomskategorier. 17

19 Tabel 9. Investeringer inden for de enkelte ejendomskategorier fordelt på typer arbejde (i pct.). Type/ Ejendomskategori Privat udl. ejendom Privat andelsbolig Tom ejendom I alt Tag Facader Bad Køkken Installationer Arealer Andet I alt arbejder (pct.) Investering (kr.) Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Fordeler man investeringsbeløbet ud på forskellige ejendomskategorier, ses samme tendens som ved opdelingen af sagerne i forhold til de enkelte typer arbejder: Udlejningsejendommene brugte flest midler på bad (40 pct.), en del på facader (21 pct.), noget på køkkener (11 pct.) og ret få midler på øvrige arbejder (6-8 pct.). Andelsboligforeningerne derimod brugte mest på facader (30 pct.), relativt meget på forbedringer af tag (18 pct.) og betydeligt under gennemsnittet på badeværelser (blot 15 pct.). De øvrige arbejder udgjorde hver især mellem 5 og 13 pct. af midlerne, så her er tale om lidt større spredning end gældende for gennemsnittet. For de tomme ejendomme fordeles midlerne jævnt over et bredt spektrum af arbejder dog stadig med badeværelser som den dyreste post (22 pct.). At tag og facader ligger lavest for denne ejendomskategori (hhv. 7 pct. og 8 pct.) giver meget god mening i betragtning af, at man i fx tidligere erhvervsejendomme, der konverteres til boliger, netop har de ydre rammer, men skal fylde en masse nyt ind i. Endelig ser vi på de relative investeringer for de enkelte typer arbejder delt ud på kommunekategorierne (se tabel 10). Man lægger her mærke til, at hvor København og magistratskommunerne nogenlunde fulgte landsgennemsnittet (dog med ekstra prioritet af badeværelser og for København også af facader), var der mere variation i de andre kategorier: I de større bykommuner havde facaderne højeste prioritet (30 pct. af midlerne), badeværelser ligger relativt lavt (14 pct.), mens de øvrige arbejder fulgte landsgennemsnittet med mellem 8 og13 pct. I de mindre kommuner med større gik hele 26 pct. af midlerne til tag og 33 pct. til facader, mens badeværelser udgør blot 4 pct. af investeringen. Ydermere brugtes relativt meget på udearealer (14 pct.). For de mindre kommuner med mindre ses samme mønster, dog knap så markant: Mange midler til tag og facader (hhv. 19 pct. og 24 pct.) og relativt få midler til bad (10 pct.). Ydermere brugtes her relativt meget til installationer (16 pct.). 18

20 Tabel 10. Investeringer inden for de enkelte kommunekategorier fordelt på typer af arbejde (i pct.). Type/Kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Tag Facader Badeværelser Køkkener Installationer Fællesarealer Andet I alt (pct.) Investering (kr.) Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Husleje Som tidligere under investeringer betragtes også huslejen i forhold til boligmassen fremfor i forhold til antallet af forbedrede m 2. Den gennemsnitlige lejeindtægt i de ejendomme, der havde gennemført aftalt boligforbedring udgjorde for hele landet inden forbedringen kr./år per bolig 9 (se tabel 11). I 100 tilfælde ud af de 530 sager er der dog ikke opgivet oplysninger om huslejestigninger i forbindelse med gennemførelse af aftalt boligforbedring. Disse sager er her frasorteret. Ydermere er sager i tomme ejendomme frasorteret, da det her dårligt giver mening, at sammenligne huslejen før og efter eller i hvert fald medvirker til at skævvride billedet af de øvrige lejestigninger. Tilbage bliver 420 sager med en gennemsnitlig husleje på kr./år per lejemål inden forbedringen. Fordelt på kommunekategorier var dette niveau nogenlunde det samme i hele landet ( kr./år i det forskellige kommunekategorier) med undtagelse af de mindre kommuner med mindre, der er helt nede på kr./år per bolig. i gennemsnit. Tabel 11. Gennemsnitlig lejeindtægt og huslejeforhøjelse per bolig per år i forbindelse med aftalt boligforbedring fordelt på kommunekategorier. Kommunekategori København Magistratskommuner Større bykommuner større mindre Alle kommuner Nuværende lejeindtægt Huslejeforhøjelse* Ny husleje Pct. forhøjelse *Her den maksimale årlige huslejeforhøjelse per bolig per år uden (inden) tilskud under ABF-ordningen. Kilde: By- og Boligministeriets ABF-register. Huslejeforhøjelsen var for hele landet i gennemsnit på kr./år per bolig, hvilket betyder en relativ huslejestigning på 25 pct. Her er dog stor forskel de forskellige kommunekategorier indbyrdes. Således er den gennemsnitlige stigning i København på hele 34 pct., i de øvrige magistratskommuner på 28 pct., mens den i øvrige kommuner ligger væsentlig lavere (17 pct.,14 pct. og 17 pct. for hhv. større, mindre med større og mindre med mindre ). 9 Med lejeindtægt forstås både det en lejer betaler en udlejer samt det en andelshaver betaler sin andelsboligforening. 19

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Vejledning om aftalt grøn byfornyelse

Vejledning om aftalt grøn byfornyelse Vejledning om aftalt grøn byfornyelse Juli 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Anvendelsesområde for aftalt grøn byfornyelse... 5 1.1 Hvilke lejemål... 5 1.2 Hvilke arbejder... 5 1.2.1 Vedligeholdelse/forbedring...

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere