SILLEBROEN HØJVANDSSLUSE, FREDERIKSSUND KOMMUNE

Transkript

1 Frederikssund Kommune Januar 2016 SILLEBROEN HØJVANDSSLUSE, FREDERIKSSUND KOMMUNE Reguleringsprojekt

2 PROJEKT, reguleringsprojekt Frederikssund Kommune Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af HPE Kontrolleret af ERI Godkendt af ERI NIRAS A/S CVR-nr T: E: [email protected] Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: Allerød E: [email protected]

3 INDHOLD 1 Indledning Projektområde Planforhold Vandløbsregulativ Vandplan Paragraf 3 beskyttede områder (naturbeskyttelsesloven) NATURA2000 områder Drikkevand Jordforurening Fredninger, arkæologi, bygge og beskyttelseslinjer Lokalplaner Eksisterende forhold Fysiske forhold i vandløbet Smådyrsfaunaen Fisk Lavbundsarealerne omkring vandløbet Arkæologi og kulturhistorie Projektforslag Konstruktion Konsekvensvurdering Hydrauliske forhold Vandløbet Naturområder langs vandløbet NATURA Lodsejere Økonomi og tidsplan... 14

4 1 INDLEDNING Ved stormfloden i forbindelse med stormen Bodil var de lavere dele af Frederikssund oversvømmet med havvand. Vandet trængte blandt andet ind gennem Sillebro Å, da åløbet ligger lavest i terrænet. Frederikssund Kommune vil derfor opføre en højvandssluse i Sillebro Å nedenfor indkøbscenteret Sillebroen med formål at modvirke havoversvømmelse af centrale byområder i Frederikssund. Dette notat indeholder en beskrivelse af projektet som baggrund for høring i forhold til Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. I forhold til Vandløbsloven skal projektet behandles som et reguleringsprojekt. Det indebærer, at projektet fremlægges i offentlig høring i 4 uger, hvor berørte lodsejere, klageberettigede organisationer, samt andre med interesse i projektet kan indsende høringssvar til kommunen. Herefter fremlægger Frederikssund Kommune endeligt forslag med eventuelle ændringer på baggrund af høringen. Efter vedtagelse kan projektet påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor en frist på 4 uger. En evt. klage har opsættende virkning i forhold til gennemførelse af projektet baggrund. Påklages projektet ikke, er det endelig vedtaget ved udløb af klagefristen. I forhold til Naturbeskyttelsesloven er vandløbet beskyttet i henhold til lovens 3, hvilket indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vandløbet ud over sædvanlig vedligeholdelse uden dispensation fra Frederikssund Kommune. Kommunens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som beskrevet herover. 1

5 2 PROJEKTOMRÅDE Højvandsslusen anlægges kort opstrøms broen til parkeringspladsen ved stationen, se Figur 2-1. Selve projektområdet omfatter arealerne i umiddelbar nærhed af slusen. Figur 2-1 Placering af højvandssluse. 2

6 3 PLANFORHOLD 3.1 Vandløbsregulativ Sillebro Å er et offentligt vandløb som administreres af Frederikssund Kommune i henhold til regulativ af 20. april Det var tidligere amtsvandløb og blev administreret af Frederiksborg Amt. Ved nedlæggelsen af amterne i forbindelse med strukturreformen i 2007 er vandløbsmyndigheden nu overgået til kommunerne langs vandløbet. Frederikssund Kommune har overtaget administrationen af vandløbet på strækningen fra grænsen mod Allerød Kommune ved Uggeløse Skov til udløbet i Roskilde Fjord. 3.2 Vandplan I Vandplan Hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord er der krav om god økologisk tilstand i Sillebro Å. På nuværende tidspunkt er der i Vandplanen kun fastsat krav til faunaklassen i vandløbet udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks. Faunaklassen skal være mindst 5 på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den højeste værdi. Faunaklassen i vandløb bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1 er der kun meget tolerante smådyr tilstede. Det kan være dansemyggelarver, som er rødfarvede af hæmoglobin, der sætter dem i stand til at optage ilt selv ved meget lave koncentrationer eller i ekstreme tilfælde larver af rottefluen, som har et ånderør op gennem vandoverfladen og således kan overleve under helt iltfri forhold. Ved faunaklasse 7 er der en varieret fauna med mange arter af slørvinge- og døgnflue- og vårfluelarver, som stiller store krav til iltkoncentrationen og de fysiske forhold i vandløbet. Klasse 7 kan findes i vandløb, som stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. 3.3 Paragraf 3 beskyttede områder (naturbeskyttelsesloven) I henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 er der udpeget en række forskellige naturtyper, for hvilke, der er fastlagt begrænsninger med hensyn til udnyttelsen. Ændringer af tilstanden kræver dispensation og behandles af Frederikssund Kommune. 3

7 Figur 3-1 Arealer med skravering og Sillebro Å omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Fra Danmarks Arealinformation. Sillebro Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og der er udpeget 3 beskyttede vandhuller og moser på strækningen mellem Roskildevej og Ådalsvej, Figur NATURA2000 områder Højvandsslusen opføres i en afstand af ca. 800 m fra udløbet af Sillebro Å i Roskilde Fjord, der er udpeget som Natura2000 område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Området er både udpeget som Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde. Dette Natura2000 område er specielt udpeget for at beskytte store sammenhængende strandengsarealer, kystskrænter, rigkær og marine naturtyper samt de tilknyttede arter, herunder eremit og mange yngle- og trækfugle. 4

8 3.5 Drikkevand Størstedelen af strækningen mellem Roskildevej og Ådalsvej er udpeget som område med drikkevandsinteresser, Figur 3-2. Figur 3-2 Områder med drikkevandsinteresser angivet med blå farve. 3.6 Jordforurening Arealet, hvor slusen opføres, er klassificeret som V2 område, hvor der er fundet forurening, Figur 3-3. Dele af arealerne op mod Roskildevej og mellem Roskildevej og Ådalsvej er V1 kortlagt, hvilket indebærer, at der på arealet har været aktiviteter, som kan have medført en forurening. Kortlægningen er baseret på arkivmateriale og oplysninger om arealernes tidligere anvendelse. Der er ikke foretaget konkrete undersøgelser i området. Den resterende del er områdeklassificeret, hvilket indebærer risiko for lettere forurening. Sådanne arealer findes især i byer og stammer typisk fra længere tids forureningspåvirkning fra flere kilder så som bilers udstødning og industriens emissioner. I forbindelse med gennemførelse af reguleringsprojektet skal der foretages analyser af jorden og ansøges om tilladelser fra Frederikssund Kommune i forbindelse med håndtering/deponering af jorden. 5

9 Figur 3-3 Områder kortlagt på vidensniveau V1 (blå) og V2 /rød), samt arealer, der er områdeklassificeret. Fra Danmarks Arealinformation 3.7 Fredninger, arkæologi, bygge og beskyttelseslinjer. Der er ikke ved gennemgang af tilgængelige oplysninger på Danmarks Arealinformation fundet bygge og beskyttelseslinjer eller interesser i forhold til fredning og arkæologi inden for projektområdet. 3.8 Lokalplaner Højvandslusen er placeret i grænsen mellem 2 lokalplanområder. LP 007 Nyt butikscenter i Frederikssund ved Nygade/A.C. Hansens-vej og Baneledet vedtaget den 18. december 2007 Lokalplan nr. 007 og LP 44 Lokalplan for ny trafikterminal ved Roskildevej Vedtaget af byrådet den 10. november Lokalplanmyndigheden skal foretage en vurdering af mulighederne for opførelse af højvandsslusen i forhold til eksisterende lokalplaner. 6

10 Figur 3-4 Arealer omfattet af vedtagne lokalplaner. 4 EKSISTERENDE FORHOLD 4.1 Fysiske forhold i vandløbet Tidlige reguleringer Sillebro Å er reguleret på hele projektstrækningen. Reguleringen er gennemført i 1800 tallet eller tidligere. Det udrettede forløb kan således ses på de høje målebordsblade produceret i perioden , Figur 4-1. På daværende tidspunkt var der kun bymæssig bebyggelse allernederst på projektstrækningen, og de store engarealer langs vandløbet (markeret med grøn signatur) blev udnyttet til græsning og høslæt. Reguleringen blev gennemført for at skabe en bedre afvanding af de lave arealer langs vandløbet og dermed sikre en større produktion af græs og hø. Uddybningen og udretningen af åen har skabt ensformige fysiske forhold og dermed et mere artsfattigt plante- og dyreliv. 7

11 Figur 4-1 Udsnit fra kortserien høje målebordsblade produceret i perioden Nuværende fysiske forhold På strækningen fra lidt opstrøms Roskildevej til Ådalsvej er Sillebro Å restaureret i 2013 ved genslyngning og udlægning af sten/grus, og de fysiske forhold er gode. Faldet er generelt kraftigt, med stor variation i bundbredde, strømhastighed og vanddybde. På strækningen nedenfor Roskildevej er vandløbet kraftigt reguleret, og faldet er ringe. De fysiske forhold er ensformige, og vandløbet er påvirket af stuvning fra Roskilde Fjord, da regulativbundkoten, hvor højvandslusen foreslås placeret, ligger i kote 0.28 m. Strømhastigheden er derfor ringe, og bunden består af mudder og sand. 4.2 Smådyrsfaunaen Ved de senere undersøgelser af smådyrsfaunaen, foretaget af Frederiksborg Amt i perioden , er der fundet faunaklasse 4 på den øverste station ved Ådals vej og faunaklasse 3 ved stationen umiddelbart nedstrøms Roskildevej. Saltvandspåvirkning ved stuvning fra Roskilde Fjord kan være en medvirkende årsag til den lavere faunaklasse på stationen nedstrøms Roskildevej. Sillebro Å skal i henhold til Vandplanen have en faunaklasse på mindst Fisk Fiskebestanden er undersøgt i forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner i 1997 og I 1997 blev der kun fundet 1 stk. ørredyngel i alt. I 2005 er der ved Ådalsvej konstateret en ørredbestand bestående af såvel ældre som yngre individer. Med baggrund heri foresloges ørredudsætningerne i vandløbet indstillet efter

12 Frederikssund Kommune foretog en undersøgelse af fiskebestanden efter den gældende vejledning i juni 2010 ved elektrofiskeri på to strækninger i Sillebro Å for at klarlægge udviklingen efter ophør af udsætningerne i St. 2 i st ved Ådalsvej svarer til den fiskeundersøgelse, der er foretaget i forbindelse med revision af udsætningsplanerne i På st. 5980, som er befisket både i 2005 og 2010 er der sket en meget kraftig tilbagegang i ørredbestanden efter ophør af udsætningerne i Den lave yngeltæthed viser, at den naturlige reproduktion i vandløbet er meget begrænset. St. fra Udsæt- Yngel an- Ældre antal/100 Årstal St. ningsplanen tal/100 m2 m Tabel 1 Befiskningsresultater for stationen umiddelbart opstrøms Ådalsvej. Resultater fra 2010 er markeret med hvid. Resultater fra Udsætningsplanen 2006 er markeret med grøn. Med baggrund i den udførte restaurering på strækningen mellem Ådalsvej og Roskildevej forventes levemulighederne for ørred og andre fisk væsentligt forbedret. Der er i årene efter restaureringen i 2013 konstateret ørredgydning på de udlagte grusstryg. 4.4 Lavbundsarealerne omkring vandløbet NIRAS har for Frederikssund Kommune udført en botanisk screening af lavbundsarealerne omkring Sillebro Å som baggrund for restaureringen af vandløbet og anlæg af bassiner på strækningen mellem Ådalsvej og Roskildevej. Formålet med undersøgelsen var at undersøge den botaniske værdi i Sillebro Ådal på de lokaliteter, hvor der efterfølgende er etableret bassiner eller anlagt nye vandløbsslyngninger. Feltundersøgelsen er udført den 1. juli Undersøgelsen er udført i henhold til DMU s basisregistreringsmetode, og dokumenteret med et feltskema per lokalitet. På lokalitet 1, lige nedstrøms Ådalsvej syd for åen, blev der registreret en ensartet mosevegetation domineret af lodden dueurt, tagrør og invasivarten stor nælde. Der fandtes én én-stjerneart, vandkarse. Endvidere fandtes nogle ikke typiske mosearter som alm. hyld, mirabel og humle. 9

13 På lokalitet 2, lige nedstrøms Ådalsvej nord for åen, blev der registreret en ensartet mosevegetation domineret af lodden dueurt og stor nælde. Endvidere fandtes 8 arter der ikke er typiske for mosevegetation nemlig hyldebladet baldrian, skvalderkål, alm. hundegræs, tofrøet vikke, eng gedeskæg, gul kløver, mirabel og vild æble. På lokalitet 3, større lavtliggende område mellem lokalitet 1 og 2, blev der registreret en ensartet mosevegetation med store partier med 95 % tagrør samt store partier med bredbladet dunhammer. Der blev fundet to én-stjernearter nemlig gul iris og nikkende star. På lokalitet 4, ved kildemose nær daginstitutionen, blev registreret typiske arter relateret til kalkholdige moser. I mosen ses et tydeligt kildevæld hvor grundvandet fra de omkringliggende bakker presses op til jordoverfladen. Udsivningen er lokaliseret til et lille område og vegetationen i den omkringliggende kildemose er meget karakteristisk for denne naturtype med arter der typiske vokser på kalkholdig bund. Her er bl.a. fundet lodden dueurt, hamp hjortetrøst, sideskærm og kåltidsel. Endvidere er fundet én-stjernearten bidende ranunkel. Kildemosens botaniske sammensætning er rimelig divers. Lokaliteten er botanisk set interessant både fordi her er stor artsdiversitet og ingen dominerende arter, endvidere fordi kildemosen er en naturtype der ikke er registreret andre steder i ådalen. 4.5 Arkæologi og kulturhistorie Der er ikke registreret fredede fortidsminder indenfor projektområdet eller bygninger af kulturhistorisk interesse. 5 PROJEKTFORSLAG Da Sillebro-centrets store permanente pumper har udløb lige nord for broen til DSB s parkeringsplads, er placeringen valgt lige opstrøms dette pumpeudløb, Figur 2-1. Denne placering giver yderlige gode muligheder for vedligehold. Højvandsslusen udføres med en enkelt åbning med to sidehængte sluseklapper, se skitse, Figur 2-1. Ved daglige forhold holdes højvandsslusen fuldt åben af en pal i hver sluseklap. Det er først ved et varsel om forhøjet vandstand i Roskilde Fjord, at palen løsnes og sluseklapperne aktiveres. Ved normal vandstand i Roskilde Fjord holdes højvandsslusen åben af vandgennemstrømningen i åen. Ved forhøjet vandstand nedstrøms i åen vil strømmen gennem højvandslusen mindskes og højvandslusen vil automatisk lukkes ved gravitation. 10

14 Figur 5-1 Principskitse af højvandssluse. 5.1 Konstruktion - Der nedrammes to HEB profiler i kanterne åen, hvorpå sluseklapperne monteres. - Imellem HEB profilerne og åens brinker rammes stålspunsvægge. - Over den i åen nedrammede spuns etableres fast betonstøbt bund. I betonen etableres et mindre niveauspring som sluseklapperne lukker imod. - Imellem toppene af HEB profilerne etableres en vandret bjælke af stål hvor sluseklapperne lukker imod. - Hvor sluseklapperne lukker imod betonbunden, HEB profilerne, topbjælken og hinanden tætnes med gummiprofiler. - På HEB profiler påsvejses anoder for at mindske korrosion. Anoderne forventes at skulle udskiftes hvert 10. år. 11

15 Slusen vil være åben for alle normale situationer, og først ved en stormflodsvarsel aktiveres slusen. Den lukker, når vandstanden på havsiden bliver større end vandstanden opstrøms slusen. Og modsat åbner, når vandstanden opstrøms slusen bliver større end vandstanden på havsiden. Højvandsslusen skal kunne stå åben, når der ikke er varsel om stormflod. Den skal aktiveres manuelt, ved at man fysisk fjerner en pal på hver sluseklap, hvorefter de to sluseklapper drejer mod hinanden i nedstrøms retning (mod havet). Herefter er det tyngdekraften og indkommende vand fra havet, der holder sluseklapperne lukkede for indtrængende vand fra havet. Når sluserne ikke er aktiverede, står de med en retning, der er parallel med åens udbredelsesretning. Når de er aktiverede og helt lukkede, vil de danne en vinkel på omkring 130 set fra nedstrøms retning. Ved stort pres fra opstrøms åvand, hvor opstrøms vandstand er højere end nedstrøms vandstand, vil sluseklapperne naturligt åbnes til der er ensartet vandstand på begge sider af slusen. 6 KONSEKVENSVURDERING 6.1 Hydrauliske forhold Højvandslukket skal manuelt aktiveres i forbindelse med en varslet ekstremvandstand. Det vil således være ved enkeltstående hændelser i løbet af et år at højvandslukket er i funktion, hvor det i daglig drift vil være fuldt åbent. Hyppigheden af hændelser om året vil i vid udstrækning være afhængig af de meteorologiske forhold og dermed hyppigheden af storme, der har en retning og varighed, som giver høj vandstand i Roskilde Fjord. Det forventes, at beredskabet vil aktivere højvandslukket, hvis der er varsel om en vandstand på 1 m over normalen i Roskilde Fjord. Med udgangspunkt i data fra vandstandsmålere ved Hundested Havn og Roskilde Havn vil det forekomme 1 gang om året. Eftersom dette estimat er baseret på et relativt svagt datagrundlag (korte måletidsserier), og der i de seneste år er observeret ekstreme hændelser, der kun skal forekomme så sjældent som én gang hvert år, vurderes det sandsynligt, at højvandslukket vil blive aktiveret 2-3 gange om året, med en varighed på 2-3 døgn for hver hændelse. Højvandslukket vil således være aktiveret op til 4 til 9 døgn om året og typisk i vinterhalvåret (oktober til marts). Højvandslukket vil automatisk åbne når vandstanden på hav siden af portene er lavere end på vandløbssiden (opstrøms), hvilket betyder, at porten typisk vil være lukket for stigende vandstand i Roskilde Fjord og være svagt åben for faldende vandstand. Højvandslukket vil således årligt være fuldt lukket i 2-4 døgn, svagt åbent i 2-5 døgn og fuldt åbent i dage. 12

16 Overordnet vil etablering af en højvandssluse reducere risikoen for at havvand kan trænge ind til de centrale lavtliggende dele af Frederiksund, men oversvømmelser er typisk komplekse hændelser, hvor en kombination af en række forskellig forhold er styrende for omfanget. Det er derfor ikke muligt eksakt at fastlægge effekten af højvandsslusen. 6.2 Vandløbet Slusen anlægges på en strækning af Sillebro Å, hvor faldet er meget ringe, og der er stuvningspåvirkning fra Roskilde Fjord. Begge forhold leder til en artsfattig fauna, og faunaklassen er således også kun bedømt til 3 ved den nærliggende station nedstrøms Roskildevej. Anlægsarbejderne og selve slusen vil derfor ikke påvirke de fysiske forhold i vandløbet negativt. Med baggrund i forekomsten af forurenet jord i området skal der træffes særlige foranstaltninger til at modvirke spild af jord til vandløbet i forbindelse med gravearbejdet. Slusen vil virke som en spærring for vandrende fisk, når den er helt lukket. Det er estimeret, at det vil forekomme 2-4 dage pr år i vinterhalvåret (oktober til marts). Havørred fra Roskilde Fjord trækker op i Sillebro Å på gydevandring i forbindelse med den første større afstrømning i perioden ultimo oktober primo december. Ørrederne opholder sig typisk i mundingsområdet i en kortere periode for at vænne sig til det ferske vand, og en kortvarig lukning af slusen forventes derfor ikke at påvirke at have nogen effekt i forhold til gydeoptrækket af havørred. 6.3 Naturområder langs vandløbet Når slusen lukker, sker der en vis opstuvning af vand i de lavtliggende områder mellem Roskildevej og Ådalsvej, efter anlæg af slusen dog udelukkende i form af tilført åvand og ikke salt vand fra fjorden. Moser og vandhuller vil i et vist omfang oversvømmes sjældnere, men vil til gengæld blive skånet for tilførsel af salt vand fra fjorden, der kan have en negativ påvirkning af dyre- og plantelivet, som er tilpasset ferskvand. Samlet vurderes der ikke at forekomme negative påvirkninger af de 3 beskyttede områder ved anlæg af slusen. 6.4 NATURA2000 Anlæg af slusen vil ikke direkte berøre det nærliggende Habitat og Fuglebeskyttelsesområdet i Roskilde Fjord i hverken anlægs eller driftsfasen. Spredning af forurenet jord fra gravearbejdet kunne potentielt udgøre en risiko, men her vil der blive stillet krav til entreprenøren om specifikke arbejdsprocedurer for at undgå spredning. 13

17 Der er ikke i moserne og vandhullerne på strækningen mellem Roskildevej og Ådalsvej fundet arter eller naturtyper omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet. 7 8 LODSEJERE Matr. nr. 29as, Frederikssund Markjorde, omfatter arealerne på begge sider af vandløbet, hvor højvandsslusen foreslås anlagt, og ejes af Frederikssund Kommune. Mod nord kan dele af matr. 289, Frederikssund Bygrunde, blive berørt af projektet. Denne matrikel ejes af staten. ØKONOMI OG TIDSPLAN Alle udgifter til projektet afholdes af Frederikssund Kommune. Tidsplan for projektet er endnu ikke fastlagt. 14