Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark"

Transkript

1 Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark Gerda Bonderup Koleraen kom første gang til Europa i 1830erne, siden hærgede den endnu flere gange. Befolkningerne reagerede med oprør og ofte med lægelynchning. Derfor har den internationale forskning peget på, at kolera var en katalysator for den latente sociale uro i samfundene. Da jeg afprøvede tesen på danske forhold, viste det sig, at den ikke passede på Danmark. Her samarbejdede regeringen og lægerne med befolkningen mod epidemien, hvor især en gruppe frivillige borgere gjorde en forskel ved at gå på husvisitation og dermed skabte tryghed og tiltro. Det peger mere i den retning, at koleraen måske kan bruges som detektor for et samfunds karakter, hvor det danske samfund stort set var i balance. Indledning En 19-årig tømrer arbejdede den 11. juni 1853 på en mudderpram, da han ved middagstid fik et frygteligt ildebefindende med opkast og diaré. Han blev sendt hjem, men meget hurtigt bragt på Nyboders hospital. Han nåede at smitte andre på stuen, inden man 12 dage senere ved obduktion af de to sidste dødsfald opdagede, at det var den asiatiske kolera, den værste sot siden pesten i Koleraen var totalt ukendt i Europa, indtil den i 1830erne hærgede her for første gang. Den havde indtil da udelukkende grasseret i Gangesdeltaet, kun engelske militærlæger havde truffet den dér, men de havde opfattet den som en mere eksotisk og dermed mindre vedkommende sygdom. Man kendte ikke årsagen, som 35

2 er en bakterie. Den blev først opdaget i 1880 erne. Sygdommens forløb var meget eksplosivt, efter få timer med hidsige opkast og diaréer blev den syge nærmest bevidstløs, iskold og hjemsøgt af krampe og fortsatte diaréer. På dette såkaldte kuldestade døde to tredje dele af de angrebne, og i den værste tid i 1853 blev det til knap 200 mennesker om dagen i København! Man kunne ikke behandle den syge kun søge at lindre med opium og andre midler. Hørte patienterne til de heldige, der overlevede, var de godt nok meget svækkede, men immune for nye angreb. Præsentation af det benyttede materiale De følgende sider falder i to dele. Den første del gør rede for tacklingen af koleraen i andre lande og bygger på den internationale forskning. Den anden del beskriver og analyserer bekæmpelsen af kolera i Danmark og bygger på min egen forskning i det danske materiale. 1 Dertil knytter sig nogle problemer. Kilderne er skrevet af mange forskellige mænd, der dog alle har det tilfælles, at de hørte til samfundets bedrestillede, som læger, præster, journalister og litterater. Det store tavse flertal har ikke kunnet ytre sig. Derfor må jeg se det hele gennem de bedrestilledes briller og ty til deres konstruktion af forholdene. De spørgsmål, som jeg vil stille, giver kilderne ikke direkte svar på, jeg må finde svarene ved at tolke teksterne. Det kan være en farlig sag, hvis man ikke er opmærksom på det. Men min sammentænkning af hermeneutikken og historiefagets kildekritik kombineret med diskursanalysen og konstruktivistiske teorier skulle gerne sikre et rimeligt resultat. (En grundigere redegørelse findes i Bonderup 1994a s og 1997). Kampen mod kolera i 1830 ernes Europa Denne totalt ukendte sot satte samfundene under pres, og det er interessant at følge de forskellige regeringers og befolkningers reaktioner. Generelt gjaldt det for regeringerne, at de støvede deres gamle pestforordninger af og deklarerede karantæne for alle udefrakommende skibe og rejsende, hvis de havde forladt et befængt sted. Opdagede man en smittet i byen, blev vedkommendes hus isoleret og stigmatiseret med kors eller skilt på døren. Udbrød epidemien alligevel, oprettedes lazaretter til isolering af de syge. Begravelser skulle foregå uden for byerne, ligfølge og gravøl blev forbudt ligeså gudstjenesterne. Samtidigt blev hele byen sat i karantæne med prisstigninger og hungersnød til følge. Sidst i 1820erne bevægede koleraen sig af ukendte grunde for første gang uden for Gangesdeltaet langs pilgrims- og handelsruter mod øst og vest. Dens første station i 36 Gerda Bonderup

3 Europa var Rusland sidst i 1830, især i Moskva og Skt. Petersborg. Den havde været nogle år undervejs, men dens grumme rygte var ilet forud. Derfor kom den nogenlunde samtidig med de læger, der fra deres regeringer var sendt som observatører og hjælpere. Bystyrerne begyndte straks at iværksætte de restriktive tiltag, derfor mødtes en ophidset folkemængde på Høtorvet i Skt. Petersborg og overfaldt koleralazarettet dér. Lægerne og inventariet blev smidt ud af vinduerne, mens de syge blev befriet fra deres bødler. For efter folks mening havde øvrigheden allieret sig med lægerne for at forgive dem med et hvidt pulver. Hertil skal det lige oplyses, at Høtorvet på forhånd var kendt for de fattiges opholdssted, hvor det ofte gik ganske tumultagtigt for sig. I alt døde af kolera i Rusland. (Jahn 1996; McGrew 1965). I Preussen blev de sædvanlige restriktive love gennemført, hvad der igen gik mest ud over de fattige. Disse tog til genmæle med stenkastning efter lægerne og trusler om at drukne dem. For man vidste, at det var dem, der var ansvarlig for karantænebestemmelserne med de efterfølgende prisstigninger. Godt faldt for koleraen i Preussen (Frevert 1984). På sit ophold i England mødte koleraen ikke ret megen liberal regeringspolitik, og soten udløste en intensiv lægelynchning. Det sidste skyldtes en ny lov, der for at komme ligrøverier fra kirkegårdene i forkøbet bestemte, at afdøde på offentlige institutioner, der ikke var blevet afhentet til begravelse, måtte overtages af lægerne til anatomistudier. Da var det oplagt, at befolkningen gav lægerne skylden for de mange dødsfald, og der var måske ikke længere nogen, der kunne sørge for en begravelse. Epidemien krævede i alt dødsofre i England og Skotland. (Morris 1976). Til sidst kom koleraen til Paris, hvor regeringen i første omgang blot lod stå til. Det havde vist sig, at epidemien var en demokratisk sygdom, som hovedsageligt tog fra de store fattige samfundsgrupper. Nu kunne der måske blive ryddet lidt op i det snavsede proletariet. Først da nabostaterne truede med repressalier, beordrede den nye regering, der var kommet til med borgerkongen Louis Philippe efter revolutionen i 1830, generelle restriktive tiltag. Blandt andet lod den sætte plakater op i slumkvartererne. De skulle advare borgerskabet om kvarterernes svinske karakter. Befolkningen havde for længst dannet sig den mening, at det netop var borgerskabet og regeringen, der havde slået sig sammen med fanden selv, og de havde strøet gift. Troen på det hvide pulver var fulgt med fra Skt. Petersborg. Derfor gik befolkningen efter velklædte borgere og ved den mindste mistanke om djævelskab, blev de klynget op i lygtepælen. Der døde alene i Paris af kolera (Heine 1832/74 og Bourdelais 1987). Disse voldsomme reaktioner fik mange fra den internationale forskning til at pege på, at en epidemi bragte sindene i kog hos befolkningen og afstedkom uro- Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 37

4 ligheder, ja måske endog revolutioner! De anførte forskere har set epidemien som katalysator for den evigt latente sociale uro i et samfund, om det så var et feudalt som det russiske eller ungarske, et nedtrådt forhenværende ganske frit bysamfund som Königsberg eller et kapitalistisk som det engelske eller franske. Uroen blev så yderligere forstærket ved, at de ansvarshavende mange steder bare lod stå til i håb om at få ryddet op i det besværlige proletariat, eller de kom med meget restriktive og uforståelige foranstaltninger. (En grundig diskussion af katalysatorteorien findes i Bonderup 1994a s ). En række forskere har også peget på, at koleraen kunne komme i kølvandet af allerede eksisterende uroligheder, at den så at sige fiskede i rørte vande dengang i uroårene 1848/49 og under den preussiskøstrigske krig 1866, hvor den krævede ud over de faldne endnu ofre. Hvordan reagerede man i Danmark? Det var ikke blevet undersøgt før. 2 Den første store forskel bød sig straks på: koleraen smuttede til alles glæde uden om Danmark i 1830 erne! Men koleraen kom igen i 1848, og da den var næsten forbi, slog den ned i Danmark i Inden redegørelsen herfor må det danske sundhedsvæsen kort præsenteres. Sundhedsvæsenet og den offentlige renlighed i Danmark Der var lagt et embedslægenet på ca. 100 personer over landet. De skulle altid behandle de fattige gratis og under en epidemi også alle andre. Derudover måtte de praktisere privat. Der kom ca indbyggere på én læge. Desuden fandtes vist knap 100 andre praktiserende læger, der dog var bundet til epidemibekæmpelse ved deres lægeed hvilken nogle dog glemte. Blandt lægerne fandtes tre kategorier, de kirurguddannede fra Kirurgisk Akademi, de medicinskuddannede fra universitetet og den gruppe, der var uddannet efter 1841, hvor de to uddannelser var blevet slået sammen. Selv om der herskede et klart hierarki i mellem disse lægegrupper, spiller det ingen rolle i vores sammenhæng, idet ingen af dem kendte noget til bakterier eller virus. Men der fandtes forskellige teorier om epidemiers årsag, som dog ikke direkte havde noget med lægeuddannelsen at gøre, men med tidsånden. De to vigtigste teorier handlede om enten contagio eller miasmer. Begge teorier gik ud fra et smitstof, hos contagionisterne var det substantielt og kom altid udefra og forplantede sig ved berøring. 3 Bekæmpelsen gik ud på karantæne for folk, der kom fra et inficeret sted og isolation af de syge. Miasmatikernes smitstof var luftformet og havde endnu ikke bestemt sig til, hvilken slags epidemi den ville udvikle sig til. Den kom med østenvinden eller opstod spontant. Fandtes der meget råddenskab og skidt og snavs, blev smitstof- 38 Gerda Bonderup

5 fet til et farligt miasma for en specifik epidemi. Det var dog ikke nok til at fremkalde en sot, for miasmet skulle støde på svagelige eller syge mennesker. Derfor gik bekæmpelsen hos miasmatikerne også kaldet anticontagionister ud på at fjerne uhumskhederne og sørge for sund og nærende mad til de fattige, mens den dyre karantæne var overflødig. I 1830 ernes var de ledende læger contagionister og i 1853 miasmatikere. Den offentlige renlighed skulle stå for rent vand og renovation, men det tog den ganske lemfældig på. Vandet var overfladevand fra åer eller søer, der blev ledt ind i trærender, der kunne være ganske råddent, og vandet kom op enten som springvand eller pumpevand. Det var klogt at hænge en lærredspose omkring pumpemunden, for ellers kunne der svømme meget forskelligt i vandet. Renovationen foregik ved hjælp af rendesten, hvis fald normalt ikke var i orden. Alt spildevand, slagteri- og garveriaffald blev hældt ned i den, også natpotternes indhold. Latrinerne var gruber. Man havde gravet et dybt hul, foret det med ler og beklædt med træbrædder. Derpå var det lille hus med hjerte blevet sat, og op til 60 mennesker skulle deles om det. Mænd og børn satte sig som regel ved siden af, og grubetømningen skete kun sjældent til rette tid. Overskuddet løb ned i grundvandet, ud i rendestenen eller ind i de porøse vandrør. (Bonderup 2006). Kampen mod koleraen 1853 Fordi epidemien havde raset i Europa 20 år før, havde den danske regering allerede dengang i øvrigt som en af de første givet forordningen af 19. juni Den indeholdt de mest restriktive bestemmelser om isolation, karantæne, desinficering med klorkalk og straffe på livet, hvis man snød. 1830erne var jo de contagionistiske lægers tid. Forordningen havde dog også en handlingsplan med almengældende regler om bekæmpelse ved hjælp af sundhedskommissioner, der skulle oprettes i hver by med stedets læge og politimester som fødte medlemmer. Desuden skulle lazaretter indrettes. Da man den 23. juni 1853 havde opdaget, at koleraen var godt begyndt at hærge, tog Den Overordentlige Sundhedskommission i København koleraforordningen fra 1831 op igen, ajourførte den ved at slette de restriktive punkter og arbejdede efter handlingsplanen. I det følgende tages udgangspunkt i bekæmpelsen i København, for her var de fleste koleratilfælde, her findes det største materiale, og her fandtes videnskaben. For selv om lægerne ikke vidste ret meget om epidemien, så var det dog dem, der havde mest begreb om den. Da koleraen spredtes til mange af landets købstæder, overtog man der københavnermodellen. Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 39

6 Den Overordentlige Sundhedskommission arbejdede pga. personsammenfald tæt sammen med det øverste lægeorgan, Sundhedskollegiet, der også var regeringens rådgiver. Lynhurtigt oprettedes der en række distriktskommissioner med anmeldelsesbureauer, hvor der altid sad en vagt, og hvor befolkningen kunne hente hjælp. Man gav klare anvisninger om behandlingen af en kolerapatient, indtil lægen kunne komme. De blev trykt og husstandsomdelt, sat op som plakater og trykt i aviserne, der i det følgende også dagligt oplyste om, hvor mange nye tilfælde, der var kommet til, og hvor mange der var døde. Der herskede altså fuld offentlighed omkring koleraen. Der skulle findes egnede lokaler til et lazaret, fordi den almindelige og fattige befolknings boliger ikke egnede sig til sygepasning. Det blev Almindeligt Hospitals sygestue. Ud fra den medicinske viden ligegyldigt om det var den miasmatiske eller den contagionistiske var det hårrejsende: på forhånd var hospitalet uhyggeligt overbelagt, og selv om de ledende læger ikke p.t. troede på smitte ved berøring, var luften så forpestet og folk så underernærede, at det aldrig kunne gå godt. Det blev ikke bedre, da man inddrog flere arbejdshuse. Først da man begyndte at bruge skoler, og især da man oprettede det første rigtige lazaret på Skt. Annæ Plads, hjalp det. Når den syge fra et slumkvarter var kommet på lazaret, blev de raske familiemedlemmer og øvrige husbeboere flyttet ud af boligen, for at man kunne gøre hovedrent i lejlighederne med røgning og klorkalkning. Udflytning skete først til gamle fabriksbygninger og kaserner siden til klubhuse og teltlejre. Om livet i en lejr har vi en beretning fra Pastor Bloch Suhr: Teltene have dobbelt Beklædning, der er Trægulv i Alle, og enhver Aabning tilstoppes med Halm; de større Familier have to Telte, det ene til Sovekammer, det andet til Dagligstue. Du kan troe, det er et livligt Syn om Middagen, naar Familierne sidde udenfor deres Telte og nyde en god, kraftig Kjødsuppe med Kjød til, og alle ere muntre og tilfredse; jeg besøger dem Alle engang daglig til forskjellige Tider, og stedse finder jeg den største Orden, takket være den dygtige Inspecteur. Teltgaderne ere forsynede med Lygter, og Klokken Ti ere Alle tilsengs; en Natvægter er ansat i Leiren for at overholde Orden, ligesom en Dagvagt tager sig af Ordenen i Colonien, saa kaldes den lille improviserede By med fem lange Gader. (Søndag Morgen 1853: 694). Allerede i 1700-tallet havde lægerne set en sammenhæng mellem fattigdom og sygdom, og nu under miasmetroen var de særlig opmærksomme på, at underer- 40 Gerda Bonderup

7 næring eller fejlernæring kunne bane vej for koleraen. Derfor opfordrede de til at oprette bespisningsanstalter og at kontrollere øllet, der skulle gratis byttes om, hvis det ikke var godt nok. Husvisitationerne Den altafgørende bekæmpelsesform var husvisitationerne, fordi de ikke blot havde den største effekt, men også fik de mest vidtrækkende følger. Husvisitationerne var en enestående dansk opfindelse. At gå fra hus til hus under en epidemi havde godt nok været kendt over hele Europa allerede under pesttiden i 1300-tallet. Dengang gjaldt det at finde pestdøde, for ofte var ingen pårørende længere i live for at tage sig af dem. Vi ved også, at nogle betjente den gang gik fra hus til hus for at se efter, om renligheden på gårdspladserne var i orden. Og i England blev der ganske vist under koleraepidemien i 1848/49 foretaget en husvisitation, men af læger, for at finde forløberstadier, der endnu kunne kureres. I Danmark havde man allerede i 1831 indført en model, der mindede om en kombination og udvidelse af disse systemer. Frivillige borgere var blevet efterlyst i aviserne. De skulle foretage et renligheds- og sygdomsopsøgende eftersyn. Et medlem fra magistraten og nogle ekstra dertil ansatte læger blev knyttet til dem. Man gjorde ingen erfaring fra denne model, men var overbevist om, at det ville have virket. Derfor kopierede man det i Det viste sig hurtigt ikke at kunne slå til, da tog lægerne fat ved at mobilisere andre 128 medicinere, og et fornyet avisopråb skaffede hjælp fra flere frivillige borgere. Man opsøgte alle byens husstande for at se efter, om renligheden var i orden og for at bringe evt. kolerapatienter under behandling. Hvis man fandt pati en ter eller for søm melser, skulle det opføres i en proto kol. Nogle dage senere kom visitatorerne igen for at se, om det var blevet ordnet. 4 Samarbejdet mellem læger og de frivillige borgere fungerede glimrende, og i alt gik nu mennesker på husvisitation i København. Selv om de ikke var overbeviste miasmatikere, vovede de sig ud i de smittebefængte boliger. Husvisitationer i denne form var det særlige danske kampmiddel mod koleraen. Det var en stab af frivillige, ansvarsfølende mennesker, der øjeblikkeligt gik i gang også med præventivt arbejde, hvor det endnu var muligt. Det er interessant at se, at visitatorerne talte i blandt sig mange borgere fra de øvre lag. Når de kom til beboerne, blev de hilst med glæde og tiltro (Hornemann 1855). Måske skyldtes det, at befolkningen ikke havde kunnet undgå at bemærke den sociale ulighed over for koleraen. Da de borgerlige frivilligt og prompte selv gik i gang med at hjælpe og ikke sendte deres tyende, virkede de beroligende og indgav en vis tryg- Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 41

8 hed. Folk gjorde, som de blev bedt om, nemlig at holde sig selv og boligen rent. Det kan vi se af materialet, for i første omgang blev forholdene påtalt i mere end halvdelen af Københavns husstande, mens kun to procent af dem ikke havde rettet sig efter rådene, da husvisitatorerne fulgte sagerne op få dage senere. Kun fem, altså en halv promille, kom for en domstol. Men det var også så genstridige folk som for eksempel brændevinsbrænder Ree, der holdt sine køer i kælderen til en lejlighed og ikke ville flytte dem. Det kom frem, at boligforholdene var horrible. Journalisten I.C. Magnus, der havde ledsaget en koleralæge på husvisitation, fortalte blandt mange historier: I et Værelse med ét Fag Vinduer, der vendte ud mod en smudsig lille Gaardsplads, boede en Snedkersvend med Kone og fire Børn; Værelset var 4 Alen langt, 1½ Alen bred (= ca. 2½ m 2 ) og 3 Alen høit (1.80m), og hele Bohavet bestod af en Høvlebænk og en skrøbelig Stol, Familien laae paa Gulvet. (Magnus 1853: 19). Et andet eksempel er fra Nyhavn nr. 9. Her var baggården meget beskidt, retiraden var bygget ind i huset og afgav en forfærdelig stank. Gulvene i kælderen var rådne, fordi vandet trængte ind under brædderne fra nr. 8. Murerne var sortgrønne af mug og havde vist aldrig været malet. I et værelse i denne kælder boede otte personer. 5 De mennesker, der ikke boede fast i et værelse eller en lejlighed, kunne finde ly i de såkaldte logihuse. Flere af de samtidige har med gru fortalt om dem som for eksempel professor og præsten Frederik Hammerich: Værst var det, når jeg til berettelse eller jordpåkastelse skulle op i en af rønnerne i Brøndstræde; kun alt for godt kændte jeg både Slottet og Hvide Ros. Sumpede kældere, stokværk staplet oven på stokværk, faldefærdige trapper, der så ud, som hang de i luften, værelser med en glug i steden for vinduet, eller hélt mørke, og sengen redt på gulvet af halm og klude og et hullet lagen, som i måneder ikke havde set vask. (Hammerich 1882: 128). Eller også fortalte skuespiller og teaterhistorikeren Th. Overskou om logihuset Pjaltenborg, at ejerinden blev, da Pjaltenborg under hendes Styrelse fik lutter Leiere i døgnviis, Opfinderinde af Fiireskillings-Nattelogis, der gav huus vilde Vagabonder Ret til at søge syv Timers Søvn siddende paa Trappegangen, liggende paa Gulvet eller staaende op mod Væggen. (Overskou 1868: 120). Det sidste kostede dog kun to skillinger. Det må dog lige huskes, at kilderne er blevet til i en periode, hvor hygiej nen var i fokus og det vigtigste led i forebyggelsen og bekæmpelsen af epidemien, og at kilder ne er skrevet af borgerlige, som for længst var di sciplinerede i borgerdydernes ånd, herun der altså også til ren lighed. Når visitatorerne fandt kolerapatienter på deres besøg, sendte de bud efter en læge i koleratjeneste, hvis ikke han var med på turen, for ofte sad han på spring 42 Gerda Bonderup

9 på anmeldelsesbureauerne. I begyndelsen vurderede lægen, at forholdene var så ringe, at patienten skulle indlægges på lazaret. I de sammenstuvede boliger kunne patienten kun vanskeligt blive rask, og hans omgivelser blev udsat for smitte. Folk var imidlertid rædselsslagne ved tanken om lazaretindlæggelse. Overlæge Carl Georg Gædeken fra Rigshospitalet fortalte om en kone, hvis mand var blevet angrebet. Gædeken ville indlægge ham, men konen tryglede om at måtte beholde ham hjemme, hun skulle nok passe ham. Da Gædeken stadig ikke syntes, at det var forsvarligt, styrtede hun ud i køkkenet efter brændeøksen og lovede at flække hovedet på ham (Søndags Posten 27/ ). Da lægerne opdagede, at befolkningen var så bange for at blive indlagt, lavede man ordningen om, også fordi det havde vist sig, at ikke alle huse behøvede fortsat tilsyn. Man gik over til at behandle de syge hjemme. En lignende lempelse skete med begravelsesreglerne, for ifølge lovgivningen var det forbudt at have ligfølge og holde sørgehus. Allerede få dage efter koleraens udbrud og før det store antal døde kom, bad lægerne justitsministeren om at ændre reglerne, da de brød med traditionerne. Netop dem gjaldt det om at holde i hævd i en krisetid, for folk klyngede sig til dem. Dette ønske blev imødekommet. Befolkningens syn kan vi ikke læse os til fra deres egne beskrivelser, for de findes ikke. Vi må nøjes med lægeindberetningerne og skrifter fra præster, politiet og journalister. Vi har kun deres konstruktioner af befolkningens holdninger. Befolkningen var bange og selvopofrende. Forældre nægtede at lade deres børn komme på hospital, og koner deres mænd. De ville passe de syge selv. Enestående var vist Ilia Fibiger, en officersdatter, der i den værste kole ratid arbejdede i godt tre uger på Almindeligt Hospi tal. Hun arbej dede dag og nat, og ved sit smukke Exempel paa Menne skekærlighed og Charakterfasthed udrettede hun vist nok mere, end vi Læger. (Engelsted 1910: 85). Befolkningen optrådte også som profitmagere: Der solgtes skovduft på flaske og cigarer mod den forpestede luft, mavebælter for at holde de relevante regioner varme, piller og dråber samt kolerasnapse for herrer og koleralikører for damer. Befolkningen tog vare på sig selv ved at forsyne sig med alskens falbudte varer. Befolkningen var lydig, som vi så ved husvisitationen. Men det vigtigste er vist, at befolkningen var forbløffende rolig, og det var et hovedanliggende for de ansvarshavende at bevare denne ro. For under den miasmatiske bekæmpelse gjaldt det om at undgå enhver form for sindsoprivelse. Pastor Bloch Suhr fortalte om et besøg hos en kolerasyg familie: Efterat jeg havde holdt min Skriftetale, og havde givet dem Absolutionen, vendte jeg mig mod Bordet, for at indvie det Hellige, da støder min Fod mod noget Haardt; jeg lader Øiet søge, hvad det kunde være. Det Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 43

10 var Hovedet af et Lig, der laa tildækket med Pjalter. Det er vor sextenaarige Søn, der døde i Gaar Klokken To! svarede Manden ganske roligt, som det var den naturligste Ting af Verden. (Søndag Morgen 18/ s. 728f. GB s fremhævelse). Der er mange beretninger bevaret om koleralig, der lå hos folk i op til flere dage, måske ville man være sikker på, at det ikke blot drejede sig om skindøde. Et tredje eksempel om ro er fra et brev skrevet af filosoffen Brøchner til sin bekymrede ven i Paris i begyndelsen af august 1853: Stemningen her har været rolig, endog for den Fremmede paafaldende rolig; man har i det Højeste hos nogle Jøder og hos nogle af de Personer, hvis Frygt for deres Liv staaer i omvendt Forhold til deres Værd, fundet en kummerlig Forfippethed; hos den overveiende Flerhed har der hersket en god og rolig Besindighed, forenet med den opofrende Hjælpsomhed. Det er ikke ubetegnende for Befolkningen, at man i de første Dage, da Sygdommen aldeles ikke tegnede til at blive farlig, var ængstelig, og plagede Lægerne gudsjammerligt, saa at disse, for at skaffe sig lidt Ro, maatte applicere nogle anseelige Sennepsplastre paa de respektive Maver af nogle af de Uroligste; men at man, saa snart der virkeligt blev Fare paafærde, straxs tog sig sammen og ikke vrøvlede mere det vil da sige, man talte nok om Cholera, det var jo en ypperlig Conversationsgjenstand, og en saadan give vi Danske ikke saa let Slip paa; men man var ikke taabeligt ængstelig og lod Lægerne have Ro til at pleje dem, der virkeligt behøvede dem. (Brøchner 1905: 99 Brøchners fremhævelse). Koleraens betydning De nøgne tal Da koleraen var forbi nytårsdag i Skagen, var også hele Danmark fri for soten. Den havde krævet 6688 ofre, to tredjedele af dem var fra København. Sundbyerne var dog hårdest ramt, hvis man ser dødeligheden i forhold til indbyggerantallet. I klare tal døde i Sundbyerne 83.2 promille, i Aalborg 52.8, i København 37.5, i Århus 23.7 og i Skagen Mens landsgennemsnittet i koleraåret lå på 31. Ser man på aldersfordelingen, kunne man forledes til at hævde og hvad samtiden gjorde at koleraen var hårdest ved spædbørnene. Det er dog ikke rigtigt, idet spædbørnsdødeligheden var lige høj i de omkringliggende år. Det var gamle, der blev hårdest ramt, mens børn og unge mellem 5 og 30 nærmest slap fri. 44 Gerda Bonderup

11 Erhvervsfordelingen blandt de døde afspejler tydeligt, at kolera var en fattigfolkssygdom, almissenydere var hårdest ramt, mens de velstillede næsten var uberørt. Interessant er dog tjenestefolks lave dødelighed. Det skyldes to ting. Dels var de fleste af dem unge og derfor på forhånd i den lykkelige aldersgruppe, og dels foregik deres liv netop hos de bedrestillede samfundsgrupper, der levede efter hygiejnenormerne. (Bonderup 1994a: ). Koleraens betydning for samtiden Denne nye pest afslørede de mest forfærdelige forhold især hos den fattige befolkning og det offentliges undladelsessynder. Magistraterne og regeringen gik straks i gang med arbejdet. Vandværker og kommunehospitaler blev byggede, efterhånden også kloakerne. Latrinforholdene blev ordnede i kraft af en ny byggelov. Sundhedsvedtægterne blev lovfæstede samt et sundhedspoliti indført. Så den offentlige hygiejne kom stort set ikke til at fejle noget. Kun de overbefolkede boliger blev ved med at eksistere. Selv om Lægeforeningen straks byggede nye boliger Brumleby i København forslog det ingen ting. Det blev det nye spekulationsbyggeri på Broerne i København, der slog igennem. Det var lige så forfærdeligt. Et rigtigt gennemgribende socialt boligbyggeri hører først 1900-tallet til. Men Brumleby og senere Kartoffelrækkerne fik meget restriktive husregler for deres beboere, for de opsøgende borgerlige havde været forskrækket over den uorden, de forefandt hos de lavere samfundsgrupper. Bortset fra den manglende hygiejne fandtes druk, vold og moralske brister. Det blev der ved disse boliger sat en stopper for. Her ser vi begyndelsen til eller hvis vi vil sætte begyndelsen til oplysningstiden cementeringen af filantropien og afholdsbevægelsen. 6 Koleraens betydning for historikeren Koleraen kom til at virke som en projektør, der kastede lys over de mørkeste kroge og ind i de usleste hytter, derfor kan vi nu få øje på det store tavse flertals levevilkår. Indtil nu har jeg kun givet en ganske positivistisk fremstilling af koleraens hærgen og dens bekæmpelse. Nu skal forskellige tolkninger præsenteres: medicinhistorikeren Erwin Ackerknecht beskrev allerede for snart 60 år siden regeringernes handlingsmønster således: enevældige stater drev en restriktiv politik baseret på den contagiøse teori, liberale stater en mere laissez-faire-præget politik (Ackerknecht 1948: ). Som yderpunkter skulle Rusland og Preussen repræsentere den ene side og England den anden, mens Frankrig lå midt imellem. Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 45

12 Denne elegante tese satte historikeren Peter Baldwin sig for at afprøve 50 år senere. På basis af et imponerende stort materiale undersøgte han forholdene for kolera og andre epidemier. Han endte nærmest i den modsatte grøft: hver nation havde sin egen præventive politik. (Baldwin 1999: 524). I 1831 var alle lande lige restriktivt indstillede, så andre faktorer var afgørende. Rusland og Preussen blev angrebet som de første, derfor gennemførte de den strengeste lovgivning. Da koleraen nåede frem til England året efter, havde de skrappe tiltag vist sig nytteløse og havde kun hindret den frie handel, som var noget af det vigtigste for England. Desuden havde de skrappe østeuropæiske tiltag forårsaget adskillige uroligheder i byerne. Alt dette ville man helst undgå i England. Derfor fik miasmatikerne i dette land meget tidligere deres store gennembrud. Her er jeg ganske uenig, for England gik først noget senere over til den miasmatiske handelsfremmende bekæmpelse. Englændere var i 1831 kun en anelse mindre restriktive end de andre. (Morris 1976). Dermed har jeg også taget brodden af de øvrige faktorer i Baldwins argumentation for, at ikke alle regeringer handlede ens. Staterne skulle nemlig adskille sig i deres interesse for handel, deres administrative muligheder, deres opfattelse af individernes rettigheder og i deres geografiske og topografiske muligheder. Det skulle således have været nemt nok for Sverige med sine forholdsvis få indbyggere og sin afsides beliggenhed at gennemføre sine restriktioner. Disse faktorer er i sig selv gode nok, men ikke relevante her, for under koleraens første pandemi handlede alle stort set ens. Desuden savner jeg en nærmere redegørelse for interaktionen mellem regeringerne, lægerne og befolkningen og for betydningen heraf. For i Danmark fungerede der et lægemellemled, som var bindeleddet til befolkningen, kraftigt understøttet af de mange frivillige borgere, som var med på lægernes hygiejnefremstød og på bekæmpelsen af koleraen i det hele taget. Det vigtigste for mig at se var den ro, de danske kilder udstråler. Denne ro står ganske i modsætning til beretningerne fra andre lande som England, Tyskland, Frankrig og Rusland. Hvad skyldtes nu denne danske ro? Det var ikke det senere tidspunkt, som koleraen valgte for sin grasseren i Danmark, for i Frankrig og Rusland var befolkningen bestemt ikke rolig i 1848ff. I 1892 lynchede man igen lægerne i Rusland. (Bonderup 1994a: 316). MEN det var det faktum, at de ansvarshavende og befolkningen stod sammen i kampen mod koleraen. De ansvarshavende, læger, frivillige borgerlige, præster og politiet, var ikke alene på deres plads, da en velforberedt beredskabsplan skulle iværksættes. De gik også selv og med deres liv som indsats ud for at bekæmpe koleraen, for at stå de svage bi og for at lempe på de egentligt påkrævede restriktive tiltag, for at befolkningen kunne føle sig mere 46 Gerda Bonderup

13 tryg i deres traditioner: mindst muligt lazaretter og traditionel begravelse med ligfølge og gravøl. Jeg vil mene, at koleraen kan bruges som sonde ned i et samfund. Den peger på samfundets væsentlige karakter, hvor det danske samfund viste sig at være baseret på en vis tryghed hos befolkningen, noget der så yderligere opfordrede til samarbejde og bevaring af roen. Selv om befolkningen ikke var tryg for soten, følte den i hvert fald, at der blev taget hånd om den. Sådan en ro samfundsgrupperne i mellem kommer langtfra tydeligt frem i sunde tider, da kan gruppeinteresser overskygge et hvert samarbejde, og de værste disharmoniske toner dukke op, for der herskede ikke idyl eller harmoni i det danske samfund. Ser vi dog nøjere på det, kan denne forståelse og samhørighedsfølelse spores langt tilbage i krisetider. Jeg vil kun fremhæve de seneste to begivenheder, nemlig at det i 1848/49 ikke blev til en revolution, men til en grundlov uden blodudgydelse. Den vundne treårskrig over tyskerne var heller ikke at foragte. Overlæge Gedæken ved Kommunehospitalet erindrede det således: Under Choleraen herskede der en Broderkjærlighedens Aand, der var ligesom under den forudgaaende Krig udbredt over hele Samfundet, hvortil der ikke saa let kan findes magen. (Søndags Posten 10/8-1879). Eller som avisen Dagbladets formulerede det sidst i juli 1853, da koleraen endnu hærgede voldsomt: Vi have med Glæde lagt Mærke til, at den jævne Sindsro, der udgør en Side af den danske Folkekarakter, heller ikke ved denne Lejlighed har fornægtet sig. Med denne credo til befolkningens besindighed i krisetider slutter jeg. Noter 1. Bonderup 1994a. 2. Det følgende baseres, hvor ikke andet er angivet, på Bonderup 1994a. 3. Contagio (latin): berøring 4. Protokollerne findes på Medicinsk Museion i København. 5. Fra kladden for Distriktskommissionen for St. Annæ Østerkvartær Se for eksempel artiklerne i Den Jyske Historiker 67 Filantropi mellem almisse og velfærdstat Kilder og litteratur Ackerknecht, Erwin 1948 Anticontagionism between 1821 and Bulletin of the History of Medicine 22,5: Baldwin, Peter 1999 Contagion & the State in Europe Cambridge: University Press. Bonderup, Gerda 1994a Cholera-Morbro er og Danmark. Århus: Universitetsforlag. Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 47

14 Bonderup, Gerda 1994b Konsensus i Danmark? Staten og lægerne i og 1800-tallet. I: Historie: Bonderup, Gerda 1997 Historisk Antropologi hvad er det? Arbejdspapir nr. 4 fra Historisk Institut. Bonderup, Gerda 2006 Det Medicinske Politi. Århus: Universitetsforlag. Bourdelais, Patrice 1987 Une peur bleue. Paris: Payot. Brøchner, Hans & Chr.K.F. Molbech 1905 En Brevvæksling. København. Dettke, Barbara 1995 Die asiatische Hydra. Berlin: Walter de Gruyter. Distriktskommission for St. Annæ Østerkvartær 1853 (Stadsarkivet i København). Engelsted, Sophus 1910 Gammelt og Nyt om Krig og Cholera. København: Reitzel. Evans, Richard J Death in Hamburg. Oxford: Clarendon Press. Frevert, Ute 1984 Krankheit als politisches Problem. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht. Filantropi mellem almisse og velfærdstat Den Jyske Hisoriker (67). Hammerich, Frederik 1882 Et Levnedsløb. København: Forlagsbureauet. Hornemann, Emil 1855 Om Husvisitationen og Udflytningen i Kjøbenhavn under Cholera Epidemien i I: Supplementbind II til Bibliothek for Læger 1853: Heine, Heinrich 1832 Französische Zustände. Augsburg: Allgemeine Zeitung. Hübertz, J.R Beretningen om Choleraepidemien i Kjøbenhavn. København: Den overordentlige Sundhedscomission for Kjøbenhavn. Jahn, Hubertus F Der St. Petersburger Heumarkt im 19. Jahrhundert. I: Jahrbücher für Geschichte Osteuropas 44: Magnus, I.C Nogle Billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco. McGrew, Roderick 1965 Russia and the Cholera. Oxford: Clarendon Press. Morris R.J Cholera London: Croom Helm. Th. Overskou, Th Af mit Liv og min Tid København. Søndag Morgen København 1853 (Pastor J.S. Bloch Suhr). Søndags Posten København 1879 (Overlæge C.G. Gædeken). 48 Gerda Bonderup

Billeder af originalt kildemateriale

Billeder af originalt kildemateriale Kildebeskrivelse 1. Bekendtgørelse fra Sundhedskollegiet trykt i Berlingske Tidende den 27. juni 1853 om, hvordan kolerasygdommen kunne forebygges og hvordan kolerasmittede skulle behandles. 2. Uddrag

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse Starten på det hele De store epidemier Terrordrab på to overlæger Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Første sygehus med talegenkendelse VEJLE SYGEHUS FEJRER 125 ÅRS JUBILÆUM Jubilæet bliver markeret med denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet Historien om Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet 1 Det var i det tidligere forår. Knopperene på grenene var så småt ved at springe ud, og byen København begyndte igen at vågne fra den lange

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

En historie fra den virkelige verden.

En historie fra den virkelige verden. Forandring er svær! Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor. En historie

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 22. JANUAR 2017 3. SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 5. Mos. 10,17-21; Rom. 12,16b-21; Matth. 8,1-13 Salmer: 739,52,365,582,400 Herre Jesus, kom at røre mig ved din den

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere