Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark"

Transkript

1 Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark Gerda Bonderup Koleraen kom første gang til Europa i 1830erne, siden hærgede den endnu flere gange. Befolkningerne reagerede med oprør og ofte med lægelynchning. Derfor har den internationale forskning peget på, at kolera var en katalysator for den latente sociale uro i samfundene. Da jeg afprøvede tesen på danske forhold, viste det sig, at den ikke passede på Danmark. Her samarbejdede regeringen og lægerne med befolkningen mod epidemien, hvor især en gruppe frivillige borgere gjorde en forskel ved at gå på husvisitation og dermed skabte tryghed og tiltro. Det peger mere i den retning, at koleraen måske kan bruges som detektor for et samfunds karakter, hvor det danske samfund stort set var i balance. Indledning En 19-årig tømrer arbejdede den 11. juni 1853 på en mudderpram, da han ved middagstid fik et frygteligt ildebefindende med opkast og diaré. Han blev sendt hjem, men meget hurtigt bragt på Nyboders hospital. Han nåede at smitte andre på stuen, inden man 12 dage senere ved obduktion af de to sidste dødsfald opdagede, at det var den asiatiske kolera, den værste sot siden pesten i Koleraen var totalt ukendt i Europa, indtil den i 1830erne hærgede her for første gang. Den havde indtil da udelukkende grasseret i Gangesdeltaet, kun engelske militærlæger havde truffet den dér, men de havde opfattet den som en mere eksotisk og dermed mindre vedkommende sygdom. Man kendte ikke årsagen, som 35

2 er en bakterie. Den blev først opdaget i 1880 erne. Sygdommens forløb var meget eksplosivt, efter få timer med hidsige opkast og diaréer blev den syge nærmest bevidstløs, iskold og hjemsøgt af krampe og fortsatte diaréer. På dette såkaldte kuldestade døde to tredje dele af de angrebne, og i den værste tid i 1853 blev det til knap 200 mennesker om dagen i København! Man kunne ikke behandle den syge kun søge at lindre med opium og andre midler. Hørte patienterne til de heldige, der overlevede, var de godt nok meget svækkede, men immune for nye angreb. Præsentation af det benyttede materiale De følgende sider falder i to dele. Den første del gør rede for tacklingen af koleraen i andre lande og bygger på den internationale forskning. Den anden del beskriver og analyserer bekæmpelsen af kolera i Danmark og bygger på min egen forskning i det danske materiale. 1 Dertil knytter sig nogle problemer. Kilderne er skrevet af mange forskellige mænd, der dog alle har det tilfælles, at de hørte til samfundets bedrestillede, som læger, præster, journalister og litterater. Det store tavse flertal har ikke kunnet ytre sig. Derfor må jeg se det hele gennem de bedrestilledes briller og ty til deres konstruktion af forholdene. De spørgsmål, som jeg vil stille, giver kilderne ikke direkte svar på, jeg må finde svarene ved at tolke teksterne. Det kan være en farlig sag, hvis man ikke er opmærksom på det. Men min sammentænkning af hermeneutikken og historiefagets kildekritik kombineret med diskursanalysen og konstruktivistiske teorier skulle gerne sikre et rimeligt resultat. (En grundigere redegørelse findes i Bonderup 1994a s og 1997). Kampen mod kolera i 1830 ernes Europa Denne totalt ukendte sot satte samfundene under pres, og det er interessant at følge de forskellige regeringers og befolkningers reaktioner. Generelt gjaldt det for regeringerne, at de støvede deres gamle pestforordninger af og deklarerede karantæne for alle udefrakommende skibe og rejsende, hvis de havde forladt et befængt sted. Opdagede man en smittet i byen, blev vedkommendes hus isoleret og stigmatiseret med kors eller skilt på døren. Udbrød epidemien alligevel, oprettedes lazaretter til isolering af de syge. Begravelser skulle foregå uden for byerne, ligfølge og gravøl blev forbudt ligeså gudstjenesterne. Samtidigt blev hele byen sat i karantæne med prisstigninger og hungersnød til følge. Sidst i 1820erne bevægede koleraen sig af ukendte grunde for første gang uden for Gangesdeltaet langs pilgrims- og handelsruter mod øst og vest. Dens første station i 36 Gerda Bonderup

3 Europa var Rusland sidst i 1830, især i Moskva og Skt. Petersborg. Den havde været nogle år undervejs, men dens grumme rygte var ilet forud. Derfor kom den nogenlunde samtidig med de læger, der fra deres regeringer var sendt som observatører og hjælpere. Bystyrerne begyndte straks at iværksætte de restriktive tiltag, derfor mødtes en ophidset folkemængde på Høtorvet i Skt. Petersborg og overfaldt koleralazarettet dér. Lægerne og inventariet blev smidt ud af vinduerne, mens de syge blev befriet fra deres bødler. For efter folks mening havde øvrigheden allieret sig med lægerne for at forgive dem med et hvidt pulver. Hertil skal det lige oplyses, at Høtorvet på forhånd var kendt for de fattiges opholdssted, hvor det ofte gik ganske tumultagtigt for sig. I alt døde af kolera i Rusland. (Jahn 1996; McGrew 1965). I Preussen blev de sædvanlige restriktive love gennemført, hvad der igen gik mest ud over de fattige. Disse tog til genmæle med stenkastning efter lægerne og trusler om at drukne dem. For man vidste, at det var dem, der var ansvarlig for karantænebestemmelserne med de efterfølgende prisstigninger. Godt faldt for koleraen i Preussen (Frevert 1984). På sit ophold i England mødte koleraen ikke ret megen liberal regeringspolitik, og soten udløste en intensiv lægelynchning. Det sidste skyldtes en ny lov, der for at komme ligrøverier fra kirkegårdene i forkøbet bestemte, at afdøde på offentlige institutioner, der ikke var blevet afhentet til begravelse, måtte overtages af lægerne til anatomistudier. Da var det oplagt, at befolkningen gav lægerne skylden for de mange dødsfald, og der var måske ikke længere nogen, der kunne sørge for en begravelse. Epidemien krævede i alt dødsofre i England og Skotland. (Morris 1976). Til sidst kom koleraen til Paris, hvor regeringen i første omgang blot lod stå til. Det havde vist sig, at epidemien var en demokratisk sygdom, som hovedsageligt tog fra de store fattige samfundsgrupper. Nu kunne der måske blive ryddet lidt op i det snavsede proletariet. Først da nabostaterne truede med repressalier, beordrede den nye regering, der var kommet til med borgerkongen Louis Philippe efter revolutionen i 1830, generelle restriktive tiltag. Blandt andet lod den sætte plakater op i slumkvartererne. De skulle advare borgerskabet om kvarterernes svinske karakter. Befolkningen havde for længst dannet sig den mening, at det netop var borgerskabet og regeringen, der havde slået sig sammen med fanden selv, og de havde strøet gift. Troen på det hvide pulver var fulgt med fra Skt. Petersborg. Derfor gik befolkningen efter velklædte borgere og ved den mindste mistanke om djævelskab, blev de klynget op i lygtepælen. Der døde alene i Paris af kolera (Heine 1832/74 og Bourdelais 1987). Disse voldsomme reaktioner fik mange fra den internationale forskning til at pege på, at en epidemi bragte sindene i kog hos befolkningen og afstedkom uro- Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 37

4 ligheder, ja måske endog revolutioner! De anførte forskere har set epidemien som katalysator for den evigt latente sociale uro i et samfund, om det så var et feudalt som det russiske eller ungarske, et nedtrådt forhenværende ganske frit bysamfund som Königsberg eller et kapitalistisk som det engelske eller franske. Uroen blev så yderligere forstærket ved, at de ansvarshavende mange steder bare lod stå til i håb om at få ryddet op i det besværlige proletariat, eller de kom med meget restriktive og uforståelige foranstaltninger. (En grundig diskussion af katalysatorteorien findes i Bonderup 1994a s ). En række forskere har også peget på, at koleraen kunne komme i kølvandet af allerede eksisterende uroligheder, at den så at sige fiskede i rørte vande dengang i uroårene 1848/49 og under den preussiskøstrigske krig 1866, hvor den krævede ud over de faldne endnu ofre. Hvordan reagerede man i Danmark? Det var ikke blevet undersøgt før. 2 Den første store forskel bød sig straks på: koleraen smuttede til alles glæde uden om Danmark i 1830 erne! Men koleraen kom igen i 1848, og da den var næsten forbi, slog den ned i Danmark i Inden redegørelsen herfor må det danske sundhedsvæsen kort præsenteres. Sundhedsvæsenet og den offentlige renlighed i Danmark Der var lagt et embedslægenet på ca. 100 personer over landet. De skulle altid behandle de fattige gratis og under en epidemi også alle andre. Derudover måtte de praktisere privat. Der kom ca indbyggere på én læge. Desuden fandtes vist knap 100 andre praktiserende læger, der dog var bundet til epidemibekæmpelse ved deres lægeed hvilken nogle dog glemte. Blandt lægerne fandtes tre kategorier, de kirurguddannede fra Kirurgisk Akademi, de medicinskuddannede fra universitetet og den gruppe, der var uddannet efter 1841, hvor de to uddannelser var blevet slået sammen. Selv om der herskede et klart hierarki i mellem disse lægegrupper, spiller det ingen rolle i vores sammenhæng, idet ingen af dem kendte noget til bakterier eller virus. Men der fandtes forskellige teorier om epidemiers årsag, som dog ikke direkte havde noget med lægeuddannelsen at gøre, men med tidsånden. De to vigtigste teorier handlede om enten contagio eller miasmer. Begge teorier gik ud fra et smitstof, hos contagionisterne var det substantielt og kom altid udefra og forplantede sig ved berøring. 3 Bekæmpelsen gik ud på karantæne for folk, der kom fra et inficeret sted og isolation af de syge. Miasmatikernes smitstof var luftformet og havde endnu ikke bestemt sig til, hvilken slags epidemi den ville udvikle sig til. Den kom med østenvinden eller opstod spontant. Fandtes der meget råddenskab og skidt og snavs, blev smitstof- 38 Gerda Bonderup

5 fet til et farligt miasma for en specifik epidemi. Det var dog ikke nok til at fremkalde en sot, for miasmet skulle støde på svagelige eller syge mennesker. Derfor gik bekæmpelsen hos miasmatikerne også kaldet anticontagionister ud på at fjerne uhumskhederne og sørge for sund og nærende mad til de fattige, mens den dyre karantæne var overflødig. I 1830 ernes var de ledende læger contagionister og i 1853 miasmatikere. Den offentlige renlighed skulle stå for rent vand og renovation, men det tog den ganske lemfældig på. Vandet var overfladevand fra åer eller søer, der blev ledt ind i trærender, der kunne være ganske råddent, og vandet kom op enten som springvand eller pumpevand. Det var klogt at hænge en lærredspose omkring pumpemunden, for ellers kunne der svømme meget forskelligt i vandet. Renovationen foregik ved hjælp af rendesten, hvis fald normalt ikke var i orden. Alt spildevand, slagteri- og garveriaffald blev hældt ned i den, også natpotternes indhold. Latrinerne var gruber. Man havde gravet et dybt hul, foret det med ler og beklædt med træbrædder. Derpå var det lille hus med hjerte blevet sat, og op til 60 mennesker skulle deles om det. Mænd og børn satte sig som regel ved siden af, og grubetømningen skete kun sjældent til rette tid. Overskuddet løb ned i grundvandet, ud i rendestenen eller ind i de porøse vandrør. (Bonderup 2006). Kampen mod koleraen 1853 Fordi epidemien havde raset i Europa 20 år før, havde den danske regering allerede dengang i øvrigt som en af de første givet forordningen af 19. juni Den indeholdt de mest restriktive bestemmelser om isolation, karantæne, desinficering med klorkalk og straffe på livet, hvis man snød. 1830erne var jo de contagionistiske lægers tid. Forordningen havde dog også en handlingsplan med almengældende regler om bekæmpelse ved hjælp af sundhedskommissioner, der skulle oprettes i hver by med stedets læge og politimester som fødte medlemmer. Desuden skulle lazaretter indrettes. Da man den 23. juni 1853 havde opdaget, at koleraen var godt begyndt at hærge, tog Den Overordentlige Sundhedskommission i København koleraforordningen fra 1831 op igen, ajourførte den ved at slette de restriktive punkter og arbejdede efter handlingsplanen. I det følgende tages udgangspunkt i bekæmpelsen i København, for her var de fleste koleratilfælde, her findes det største materiale, og her fandtes videnskaben. For selv om lægerne ikke vidste ret meget om epidemien, så var det dog dem, der havde mest begreb om den. Da koleraen spredtes til mange af landets købstæder, overtog man der københavnermodellen. Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 39

6 Den Overordentlige Sundhedskommission arbejdede pga. personsammenfald tæt sammen med det øverste lægeorgan, Sundhedskollegiet, der også var regeringens rådgiver. Lynhurtigt oprettedes der en række distriktskommissioner med anmeldelsesbureauer, hvor der altid sad en vagt, og hvor befolkningen kunne hente hjælp. Man gav klare anvisninger om behandlingen af en kolerapatient, indtil lægen kunne komme. De blev trykt og husstandsomdelt, sat op som plakater og trykt i aviserne, der i det følgende også dagligt oplyste om, hvor mange nye tilfælde, der var kommet til, og hvor mange der var døde. Der herskede altså fuld offentlighed omkring koleraen. Der skulle findes egnede lokaler til et lazaret, fordi den almindelige og fattige befolknings boliger ikke egnede sig til sygepasning. Det blev Almindeligt Hospitals sygestue. Ud fra den medicinske viden ligegyldigt om det var den miasmatiske eller den contagionistiske var det hårrejsende: på forhånd var hospitalet uhyggeligt overbelagt, og selv om de ledende læger ikke p.t. troede på smitte ved berøring, var luften så forpestet og folk så underernærede, at det aldrig kunne gå godt. Det blev ikke bedre, da man inddrog flere arbejdshuse. Først da man begyndte at bruge skoler, og især da man oprettede det første rigtige lazaret på Skt. Annæ Plads, hjalp det. Når den syge fra et slumkvarter var kommet på lazaret, blev de raske familiemedlemmer og øvrige husbeboere flyttet ud af boligen, for at man kunne gøre hovedrent i lejlighederne med røgning og klorkalkning. Udflytning skete først til gamle fabriksbygninger og kaserner siden til klubhuse og teltlejre. Om livet i en lejr har vi en beretning fra Pastor Bloch Suhr: Teltene have dobbelt Beklædning, der er Trægulv i Alle, og enhver Aabning tilstoppes med Halm; de større Familier have to Telte, det ene til Sovekammer, det andet til Dagligstue. Du kan troe, det er et livligt Syn om Middagen, naar Familierne sidde udenfor deres Telte og nyde en god, kraftig Kjødsuppe med Kjød til, og alle ere muntre og tilfredse; jeg besøger dem Alle engang daglig til forskjellige Tider, og stedse finder jeg den største Orden, takket være den dygtige Inspecteur. Teltgaderne ere forsynede med Lygter, og Klokken Ti ere Alle tilsengs; en Natvægter er ansat i Leiren for at overholde Orden, ligesom en Dagvagt tager sig af Ordenen i Colonien, saa kaldes den lille improviserede By med fem lange Gader. (Søndag Morgen 1853: 694). Allerede i 1700-tallet havde lægerne set en sammenhæng mellem fattigdom og sygdom, og nu under miasmetroen var de særlig opmærksomme på, at underer- 40 Gerda Bonderup

7 næring eller fejlernæring kunne bane vej for koleraen. Derfor opfordrede de til at oprette bespisningsanstalter og at kontrollere øllet, der skulle gratis byttes om, hvis det ikke var godt nok. Husvisitationerne Den altafgørende bekæmpelsesform var husvisitationerne, fordi de ikke blot havde den største effekt, men også fik de mest vidtrækkende følger. Husvisitationerne var en enestående dansk opfindelse. At gå fra hus til hus under en epidemi havde godt nok været kendt over hele Europa allerede under pesttiden i 1300-tallet. Dengang gjaldt det at finde pestdøde, for ofte var ingen pårørende længere i live for at tage sig af dem. Vi ved også, at nogle betjente den gang gik fra hus til hus for at se efter, om renligheden på gårdspladserne var i orden. Og i England blev der ganske vist under koleraepidemien i 1848/49 foretaget en husvisitation, men af læger, for at finde forløberstadier, der endnu kunne kureres. I Danmark havde man allerede i 1831 indført en model, der mindede om en kombination og udvidelse af disse systemer. Frivillige borgere var blevet efterlyst i aviserne. De skulle foretage et renligheds- og sygdomsopsøgende eftersyn. Et medlem fra magistraten og nogle ekstra dertil ansatte læger blev knyttet til dem. Man gjorde ingen erfaring fra denne model, men var overbevist om, at det ville have virket. Derfor kopierede man det i Det viste sig hurtigt ikke at kunne slå til, da tog lægerne fat ved at mobilisere andre 128 medicinere, og et fornyet avisopråb skaffede hjælp fra flere frivillige borgere. Man opsøgte alle byens husstande for at se efter, om renligheden var i orden og for at bringe evt. kolerapatienter under behandling. Hvis man fandt pati en ter eller for søm melser, skulle det opføres i en proto kol. Nogle dage senere kom visitatorerne igen for at se, om det var blevet ordnet. 4 Samarbejdet mellem læger og de frivillige borgere fungerede glimrende, og i alt gik nu mennesker på husvisitation i København. Selv om de ikke var overbeviste miasmatikere, vovede de sig ud i de smittebefængte boliger. Husvisitationer i denne form var det særlige danske kampmiddel mod koleraen. Det var en stab af frivillige, ansvarsfølende mennesker, der øjeblikkeligt gik i gang også med præventivt arbejde, hvor det endnu var muligt. Det er interessant at se, at visitatorerne talte i blandt sig mange borgere fra de øvre lag. Når de kom til beboerne, blev de hilst med glæde og tiltro (Hornemann 1855). Måske skyldtes det, at befolkningen ikke havde kunnet undgå at bemærke den sociale ulighed over for koleraen. Da de borgerlige frivilligt og prompte selv gik i gang med at hjælpe og ikke sendte deres tyende, virkede de beroligende og indgav en vis tryg- Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 41

8 hed. Folk gjorde, som de blev bedt om, nemlig at holde sig selv og boligen rent. Det kan vi se af materialet, for i første omgang blev forholdene påtalt i mere end halvdelen af Københavns husstande, mens kun to procent af dem ikke havde rettet sig efter rådene, da husvisitatorerne fulgte sagerne op få dage senere. Kun fem, altså en halv promille, kom for en domstol. Men det var også så genstridige folk som for eksempel brændevinsbrænder Ree, der holdt sine køer i kælderen til en lejlighed og ikke ville flytte dem. Det kom frem, at boligforholdene var horrible. Journalisten I.C. Magnus, der havde ledsaget en koleralæge på husvisitation, fortalte blandt mange historier: I et Værelse med ét Fag Vinduer, der vendte ud mod en smudsig lille Gaardsplads, boede en Snedkersvend med Kone og fire Børn; Værelset var 4 Alen langt, 1½ Alen bred (= ca. 2½ m 2 ) og 3 Alen høit (1.80m), og hele Bohavet bestod af en Høvlebænk og en skrøbelig Stol, Familien laae paa Gulvet. (Magnus 1853: 19). Et andet eksempel er fra Nyhavn nr. 9. Her var baggården meget beskidt, retiraden var bygget ind i huset og afgav en forfærdelig stank. Gulvene i kælderen var rådne, fordi vandet trængte ind under brædderne fra nr. 8. Murerne var sortgrønne af mug og havde vist aldrig været malet. I et værelse i denne kælder boede otte personer. 5 De mennesker, der ikke boede fast i et værelse eller en lejlighed, kunne finde ly i de såkaldte logihuse. Flere af de samtidige har med gru fortalt om dem som for eksempel professor og præsten Frederik Hammerich: Værst var det, når jeg til berettelse eller jordpåkastelse skulle op i en af rønnerne i Brøndstræde; kun alt for godt kændte jeg både Slottet og Hvide Ros. Sumpede kældere, stokværk staplet oven på stokværk, faldefærdige trapper, der så ud, som hang de i luften, værelser med en glug i steden for vinduet, eller hélt mørke, og sengen redt på gulvet af halm og klude og et hullet lagen, som i måneder ikke havde set vask. (Hammerich 1882: 128). Eller også fortalte skuespiller og teaterhistorikeren Th. Overskou om logihuset Pjaltenborg, at ejerinden blev, da Pjaltenborg under hendes Styrelse fik lutter Leiere i døgnviis, Opfinderinde af Fiireskillings-Nattelogis, der gav huus vilde Vagabonder Ret til at søge syv Timers Søvn siddende paa Trappegangen, liggende paa Gulvet eller staaende op mod Væggen. (Overskou 1868: 120). Det sidste kostede dog kun to skillinger. Det må dog lige huskes, at kilderne er blevet til i en periode, hvor hygiej nen var i fokus og det vigtigste led i forebyggelsen og bekæmpelsen af epidemien, og at kilder ne er skrevet af borgerlige, som for længst var di sciplinerede i borgerdydernes ånd, herun der altså også til ren lighed. Når visitatorerne fandt kolerapatienter på deres besøg, sendte de bud efter en læge i koleratjeneste, hvis ikke han var med på turen, for ofte sad han på spring 42 Gerda Bonderup

9 på anmeldelsesbureauerne. I begyndelsen vurderede lægen, at forholdene var så ringe, at patienten skulle indlægges på lazaret. I de sammenstuvede boliger kunne patienten kun vanskeligt blive rask, og hans omgivelser blev udsat for smitte. Folk var imidlertid rædselsslagne ved tanken om lazaretindlæggelse. Overlæge Carl Georg Gædeken fra Rigshospitalet fortalte om en kone, hvis mand var blevet angrebet. Gædeken ville indlægge ham, men konen tryglede om at måtte beholde ham hjemme, hun skulle nok passe ham. Da Gædeken stadig ikke syntes, at det var forsvarligt, styrtede hun ud i køkkenet efter brændeøksen og lovede at flække hovedet på ham (Søndags Posten 27/ ). Da lægerne opdagede, at befolkningen var så bange for at blive indlagt, lavede man ordningen om, også fordi det havde vist sig, at ikke alle huse behøvede fortsat tilsyn. Man gik over til at behandle de syge hjemme. En lignende lempelse skete med begravelsesreglerne, for ifølge lovgivningen var det forbudt at have ligfølge og holde sørgehus. Allerede få dage efter koleraens udbrud og før det store antal døde kom, bad lægerne justitsministeren om at ændre reglerne, da de brød med traditionerne. Netop dem gjaldt det om at holde i hævd i en krisetid, for folk klyngede sig til dem. Dette ønske blev imødekommet. Befolkningens syn kan vi ikke læse os til fra deres egne beskrivelser, for de findes ikke. Vi må nøjes med lægeindberetningerne og skrifter fra præster, politiet og journalister. Vi har kun deres konstruktioner af befolkningens holdninger. Befolkningen var bange og selvopofrende. Forældre nægtede at lade deres børn komme på hospital, og koner deres mænd. De ville passe de syge selv. Enestående var vist Ilia Fibiger, en officersdatter, der i den værste kole ratid arbejdede i godt tre uger på Almindeligt Hospi tal. Hun arbej dede dag og nat, og ved sit smukke Exempel paa Menne skekærlighed og Charakterfasthed udrettede hun vist nok mere, end vi Læger. (Engelsted 1910: 85). Befolkningen optrådte også som profitmagere: Der solgtes skovduft på flaske og cigarer mod den forpestede luft, mavebælter for at holde de relevante regioner varme, piller og dråber samt kolerasnapse for herrer og koleralikører for damer. Befolkningen tog vare på sig selv ved at forsyne sig med alskens falbudte varer. Befolkningen var lydig, som vi så ved husvisitationen. Men det vigtigste er vist, at befolkningen var forbløffende rolig, og det var et hovedanliggende for de ansvarshavende at bevare denne ro. For under den miasmatiske bekæmpelse gjaldt det om at undgå enhver form for sindsoprivelse. Pastor Bloch Suhr fortalte om et besøg hos en kolerasyg familie: Efterat jeg havde holdt min Skriftetale, og havde givet dem Absolutionen, vendte jeg mig mod Bordet, for at indvie det Hellige, da støder min Fod mod noget Haardt; jeg lader Øiet søge, hvad det kunde være. Det Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 43

10 var Hovedet af et Lig, der laa tildækket med Pjalter. Det er vor sextenaarige Søn, der døde i Gaar Klokken To! svarede Manden ganske roligt, som det var den naturligste Ting af Verden. (Søndag Morgen 18/ s. 728f. GB s fremhævelse). Der er mange beretninger bevaret om koleralig, der lå hos folk i op til flere dage, måske ville man være sikker på, at det ikke blot drejede sig om skindøde. Et tredje eksempel om ro er fra et brev skrevet af filosoffen Brøchner til sin bekymrede ven i Paris i begyndelsen af august 1853: Stemningen her har været rolig, endog for den Fremmede paafaldende rolig; man har i det Højeste hos nogle Jøder og hos nogle af de Personer, hvis Frygt for deres Liv staaer i omvendt Forhold til deres Værd, fundet en kummerlig Forfippethed; hos den overveiende Flerhed har der hersket en god og rolig Besindighed, forenet med den opofrende Hjælpsomhed. Det er ikke ubetegnende for Befolkningen, at man i de første Dage, da Sygdommen aldeles ikke tegnede til at blive farlig, var ængstelig, og plagede Lægerne gudsjammerligt, saa at disse, for at skaffe sig lidt Ro, maatte applicere nogle anseelige Sennepsplastre paa de respektive Maver af nogle af de Uroligste; men at man, saa snart der virkeligt blev Fare paafærde, straxs tog sig sammen og ikke vrøvlede mere det vil da sige, man talte nok om Cholera, det var jo en ypperlig Conversationsgjenstand, og en saadan give vi Danske ikke saa let Slip paa; men man var ikke taabeligt ængstelig og lod Lægerne have Ro til at pleje dem, der virkeligt behøvede dem. (Brøchner 1905: 99 Brøchners fremhævelse). Koleraens betydning De nøgne tal Da koleraen var forbi nytårsdag i Skagen, var også hele Danmark fri for soten. Den havde krævet 6688 ofre, to tredjedele af dem var fra København. Sundbyerne var dog hårdest ramt, hvis man ser dødeligheden i forhold til indbyggerantallet. I klare tal døde i Sundbyerne 83.2 promille, i Aalborg 52.8, i København 37.5, i Århus 23.7 og i Skagen Mens landsgennemsnittet i koleraåret lå på 31. Ser man på aldersfordelingen, kunne man forledes til at hævde og hvad samtiden gjorde at koleraen var hårdest ved spædbørnene. Det er dog ikke rigtigt, idet spædbørnsdødeligheden var lige høj i de omkringliggende år. Det var gamle, der blev hårdest ramt, mens børn og unge mellem 5 og 30 nærmest slap fri. 44 Gerda Bonderup

11 Erhvervsfordelingen blandt de døde afspejler tydeligt, at kolera var en fattigfolkssygdom, almissenydere var hårdest ramt, mens de velstillede næsten var uberørt. Interessant er dog tjenestefolks lave dødelighed. Det skyldes to ting. Dels var de fleste af dem unge og derfor på forhånd i den lykkelige aldersgruppe, og dels foregik deres liv netop hos de bedrestillede samfundsgrupper, der levede efter hygiejnenormerne. (Bonderup 1994a: ). Koleraens betydning for samtiden Denne nye pest afslørede de mest forfærdelige forhold især hos den fattige befolkning og det offentliges undladelsessynder. Magistraterne og regeringen gik straks i gang med arbejdet. Vandværker og kommunehospitaler blev byggede, efterhånden også kloakerne. Latrinforholdene blev ordnede i kraft af en ny byggelov. Sundhedsvedtægterne blev lovfæstede samt et sundhedspoliti indført. Så den offentlige hygiejne kom stort set ikke til at fejle noget. Kun de overbefolkede boliger blev ved med at eksistere. Selv om Lægeforeningen straks byggede nye boliger Brumleby i København forslog det ingen ting. Det blev det nye spekulationsbyggeri på Broerne i København, der slog igennem. Det var lige så forfærdeligt. Et rigtigt gennemgribende socialt boligbyggeri hører først 1900-tallet til. Men Brumleby og senere Kartoffelrækkerne fik meget restriktive husregler for deres beboere, for de opsøgende borgerlige havde været forskrækket over den uorden, de forefandt hos de lavere samfundsgrupper. Bortset fra den manglende hygiejne fandtes druk, vold og moralske brister. Det blev der ved disse boliger sat en stopper for. Her ser vi begyndelsen til eller hvis vi vil sætte begyndelsen til oplysningstiden cementeringen af filantropien og afholdsbevægelsen. 6 Koleraens betydning for historikeren Koleraen kom til at virke som en projektør, der kastede lys over de mørkeste kroge og ind i de usleste hytter, derfor kan vi nu få øje på det store tavse flertals levevilkår. Indtil nu har jeg kun givet en ganske positivistisk fremstilling af koleraens hærgen og dens bekæmpelse. Nu skal forskellige tolkninger præsenteres: medicinhistorikeren Erwin Ackerknecht beskrev allerede for snart 60 år siden regeringernes handlingsmønster således: enevældige stater drev en restriktiv politik baseret på den contagiøse teori, liberale stater en mere laissez-faire-præget politik (Ackerknecht 1948: ). Som yderpunkter skulle Rusland og Preussen repræsentere den ene side og England den anden, mens Frankrig lå midt imellem. Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 45

12 Denne elegante tese satte historikeren Peter Baldwin sig for at afprøve 50 år senere. På basis af et imponerende stort materiale undersøgte han forholdene for kolera og andre epidemier. Han endte nærmest i den modsatte grøft: hver nation havde sin egen præventive politik. (Baldwin 1999: 524). I 1831 var alle lande lige restriktivt indstillede, så andre faktorer var afgørende. Rusland og Preussen blev angrebet som de første, derfor gennemførte de den strengeste lovgivning. Da koleraen nåede frem til England året efter, havde de skrappe tiltag vist sig nytteløse og havde kun hindret den frie handel, som var noget af det vigtigste for England. Desuden havde de skrappe østeuropæiske tiltag forårsaget adskillige uroligheder i byerne. Alt dette ville man helst undgå i England. Derfor fik miasmatikerne i dette land meget tidligere deres store gennembrud. Her er jeg ganske uenig, for England gik først noget senere over til den miasmatiske handelsfremmende bekæmpelse. Englændere var i 1831 kun en anelse mindre restriktive end de andre. (Morris 1976). Dermed har jeg også taget brodden af de øvrige faktorer i Baldwins argumentation for, at ikke alle regeringer handlede ens. Staterne skulle nemlig adskille sig i deres interesse for handel, deres administrative muligheder, deres opfattelse af individernes rettigheder og i deres geografiske og topografiske muligheder. Det skulle således have været nemt nok for Sverige med sine forholdsvis få indbyggere og sin afsides beliggenhed at gennemføre sine restriktioner. Disse faktorer er i sig selv gode nok, men ikke relevante her, for under koleraens første pandemi handlede alle stort set ens. Desuden savner jeg en nærmere redegørelse for interaktionen mellem regeringerne, lægerne og befolkningen og for betydningen heraf. For i Danmark fungerede der et lægemellemled, som var bindeleddet til befolkningen, kraftigt understøttet af de mange frivillige borgere, som var med på lægernes hygiejnefremstød og på bekæmpelsen af koleraen i det hele taget. Det vigtigste for mig at se var den ro, de danske kilder udstråler. Denne ro står ganske i modsætning til beretningerne fra andre lande som England, Tyskland, Frankrig og Rusland. Hvad skyldtes nu denne danske ro? Det var ikke det senere tidspunkt, som koleraen valgte for sin grasseren i Danmark, for i Frankrig og Rusland var befolkningen bestemt ikke rolig i 1848ff. I 1892 lynchede man igen lægerne i Rusland. (Bonderup 1994a: 316). MEN det var det faktum, at de ansvarshavende og befolkningen stod sammen i kampen mod koleraen. De ansvarshavende, læger, frivillige borgerlige, præster og politiet, var ikke alene på deres plads, da en velforberedt beredskabsplan skulle iværksættes. De gik også selv og med deres liv som indsats ud for at bekæmpe koleraen, for at stå de svage bi og for at lempe på de egentligt påkrævede restriktive tiltag, for at befolkningen kunne føle sig mere 46 Gerda Bonderup

13 tryg i deres traditioner: mindst muligt lazaretter og traditionel begravelse med ligfølge og gravøl. Jeg vil mene, at koleraen kan bruges som sonde ned i et samfund. Den peger på samfundets væsentlige karakter, hvor det danske samfund viste sig at være baseret på en vis tryghed hos befolkningen, noget der så yderligere opfordrede til samarbejde og bevaring af roen. Selv om befolkningen ikke var tryg for soten, følte den i hvert fald, at der blev taget hånd om den. Sådan en ro samfundsgrupperne i mellem kommer langtfra tydeligt frem i sunde tider, da kan gruppeinteresser overskygge et hvert samarbejde, og de værste disharmoniske toner dukke op, for der herskede ikke idyl eller harmoni i det danske samfund. Ser vi dog nøjere på det, kan denne forståelse og samhørighedsfølelse spores langt tilbage i krisetider. Jeg vil kun fremhæve de seneste to begivenheder, nemlig at det i 1848/49 ikke blev til en revolution, men til en grundlov uden blodudgydelse. Den vundne treårskrig over tyskerne var heller ikke at foragte. Overlæge Gedæken ved Kommunehospitalet erindrede det således: Under Choleraen herskede der en Broderkjærlighedens Aand, der var ligesom under den forudgaaende Krig udbredt over hele Samfundet, hvortil der ikke saa let kan findes magen. (Søndags Posten 10/8-1879). Eller som avisen Dagbladets formulerede det sidst i juli 1853, da koleraen endnu hærgede voldsomt: Vi have med Glæde lagt Mærke til, at den jævne Sindsro, der udgør en Side af den danske Folkekarakter, heller ikke ved denne Lejlighed har fornægtet sig. Med denne credo til befolkningens besindighed i krisetider slutter jeg. Noter 1. Bonderup 1994a. 2. Det følgende baseres, hvor ikke andet er angivet, på Bonderup 1994a. 3. Contagio (latin): berøring 4. Protokollerne findes på Medicinsk Museion i København. 5. Fra kladden for Distriktskommissionen for St. Annæ Østerkvartær Se for eksempel artiklerne i Den Jyske Historiker 67 Filantropi mellem almisse og velfærdstat Kilder og litteratur Ackerknecht, Erwin 1948 Anticontagionism between 1821 and Bulletin of the History of Medicine 22,5: Baldwin, Peter 1999 Contagion & the State in Europe Cambridge: University Press. Bonderup, Gerda 1994a Cholera-Morbro er og Danmark. Århus: Universitetsforlag. Kolera i 1800-tallet med særlig henblik på Danmark 47

14 Bonderup, Gerda 1994b Konsensus i Danmark? Staten og lægerne i og 1800-tallet. I: Historie: Bonderup, Gerda 1997 Historisk Antropologi hvad er det? Arbejdspapir nr. 4 fra Historisk Institut. Bonderup, Gerda 2006 Det Medicinske Politi. Århus: Universitetsforlag. Bourdelais, Patrice 1987 Une peur bleue. Paris: Payot. Brøchner, Hans & Chr.K.F. Molbech 1905 En Brevvæksling. København. Dettke, Barbara 1995 Die asiatische Hydra. Berlin: Walter de Gruyter. Distriktskommission for St. Annæ Østerkvartær 1853 (Stadsarkivet i København). Engelsted, Sophus 1910 Gammelt og Nyt om Krig og Cholera. København: Reitzel. Evans, Richard J Death in Hamburg. Oxford: Clarendon Press. Frevert, Ute 1984 Krankheit als politisches Problem. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht. Filantropi mellem almisse og velfærdstat Den Jyske Hisoriker (67). Hammerich, Frederik 1882 Et Levnedsløb. København: Forlagsbureauet. Hornemann, Emil 1855 Om Husvisitationen og Udflytningen i Kjøbenhavn under Cholera Epidemien i I: Supplementbind II til Bibliothek for Læger 1853: Heine, Heinrich 1832 Französische Zustände. Augsburg: Allgemeine Zeitung. Hübertz, J.R Beretningen om Choleraepidemien i Kjøbenhavn. København: Den overordentlige Sundhedscomission for Kjøbenhavn. Jahn, Hubertus F Der St. Petersburger Heumarkt im 19. Jahrhundert. I: Jahrbücher für Geschichte Osteuropas 44: Magnus, I.C Nogle Billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco. McGrew, Roderick 1965 Russia and the Cholera. Oxford: Clarendon Press. Morris R.J Cholera London: Croom Helm. Th. Overskou, Th Af mit Liv og min Tid København. Søndag Morgen København 1853 (Pastor J.S. Bloch Suhr). Søndags Posten København 1879 (Overlæge C.G. Gædeken). 48 Gerda Bonderup

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Danmark er en sand rotterede

Danmark er en sand rotterede 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Danmark er en sand rotterede Oftere og oftere møder vi danskere en rotte, der kigger op af toilettet eller piler igennem haven. Faktisk bliver der anmeldt en rotte hvert 3. minut.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Koleraen i København i 1853

Koleraen i København i 1853 Koleraen i København i 1853 og hvordan man forsøgte at komme den til livs Transport af en kolerapatient. En opgave af: Ditte Wonsyld 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Om opgaven...2 Litteratur og kilder...2

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere