Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene"

Transkript

1 Investér før det sker sådan sætter vi handling bag ordene Socialpolitisk udspil maj 2013

2 Indhold Forord...3 Investér før det sker det vi vil, og det vi skal!...5 Læsevejledning...7 Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder...8 Kommunalbestyrelsen sætter retningen...9 Samskabelse skaber ny velfærd...11 Metoder der virker...12 Strategisk kompetenceudvikling...14 Mere praksisnær forskning...14 Tema 1: Socialpolitikken begynder i familien...16 Status og udviklingstendenser...17 Risiko- og beskyttelsesfaktorer...19 Opbygning af sociale kompetencer og fastholdelse af netværk Unge sårbare mødre Familieorienteret misbrugsbehandling Øget brug af plejefamilier...24 Tema 2: Den aktive borger Status og udviklingstendenser Nye tilbud i nærmiljøet Målrettede og tidafgrænsede forløb En ny rolle som facilitator...31 Netværk en investering i mestring og selvstændighed Hellere et normalt job Selvhjulpne og inkluderede borgere med ny teknologi Tema 3: Fremskudte indsatser...37 Socialrådgivere i dagtilbud og på skoler Fremskudt sagsbehandling i eget hjem, på herberg, på gaden Fremskudt indsats i de udsatte almene boligområder Fremskudte indsatser på ungdomsuddannelserne...42 Information og rådgivning via nettet Tema 4: Sammenhæng i indsatserne Status og udviklingstendenser Rehabilitering som politisk og fagligt ankerpunkt for sammenhængende indsatser Hvad gør kommunerne for at styrke samarbejdet på tværs? Politisk prioritering skaber konstruktivt pres for integration Fælles mål og koordinerende strukturer Screening for andet end ledighed...51 Fælles plan for borgeren...51 Overblik over tilbud i egen kommune Organisering på tværs It-understøttelse af dokumentation på tværs Samarbejde med almen praksis Samarbejde med det regionale behandlingssystem Samarbejde med arbejdsmarkedet Tema 5: Kvalitet i indsatserne for borgere med livslangt behov for støtte Status og udviklingstendenser...57 Medborgerskab og selvbestemmelse Social IT fastholder og styrker sociale relationer og netværk...61 Udvikling og systematik i fagligheden Sundhedsindsatser i botilbud... 64

3 3 Forord KL offentliggjorde i marts 2013 debatoplægget Investér før det sker, fordi vi ønsker et fokusskifte i socialpolitikken. Vi ønsker en social politik, hvor vi satser på tidlige indsatser og fremskudt støtte der, hvor barnet, den unge og den voksne er til hverdag. Vi fastholder titlen til dette udspil, fordi vi mener, at der både er god livskvalitet og god samfundsøkonomi i forebyggelse og tidlige målrettede indsatser. Debatoplægget fra marts sætter entydigt retning på dét, som vi i kommunerne gerne vil med socialpolitikken. I nærværende udspil fokuseres der på, hvordan vi fører vilje og tanke videre til konkret handling. Der er fem hovedtemaer i udspillet: Vi mener, at socialpolitikken begynder i familien, og at en kvalificeret, specialiseret og målrettet indsats i familiens nærmiljø er vejen frem. Der skal mere fokus på de sociale risikofaktorer hos børn og voksne og vi skal blive bedre til at have en helhedsorienteret tilgang til familien. Vi lægger vægt på, at borgeren som udgangspunkt er den fremmeste ekspert i sit eget liv. Kommunen skal i højere grad agere som facilitator og sikre, at der kommer kød og blod på samskabelsen med borgeren selv, netværket og civilsamfundet. Vi skal samtidig være åbne over for de muligheder, der er i virtuelle sociale netværk og i socialteknologien. Vi skal satse på at skabe fremskudte indsatser, hvor borgerne opholder sig. En tidlig fremskudt indsats betyder, at forebyggelse bliver en realistisk mulighed og sikrer, at problemer ikke vokser sig større. Vi skal holde fokus på de helhedsorienterede indsatser. De sammenhængende og integrerede løsninger skal endnu højere op på den kommunale dagsorden. Når vi møder borgeren i jobcenteret, skal vi screene for andet end ledighed. Vi skal arbejde for at styrke samarbejdet både med almen praksis og det regionale sundhedsvæsen, ligesom vi skal styrke samarbejdet med virksomhederne om at få så mange som muligt ind på det ordinære arbejdsmarked. behov for støtte. Uanset hvor dygtige vi i kommunerne bliver til at forebygge og hindre, at den enkelte udvikler et behov for massiv støtte, så vil der altid være en gruppe borgere, som hele livet igennem har behov for støtte. Dem skal vi fortsat drage omsorg for med vores høje faglighed. Realiseringen af de fem hovedtemaer hviler på en grundlæggende præmis om, at investeringer kræver prioriteringer. Det er Kommunalbestyrelsen, der skal tage teten og ansvaret for at bringe de socialpolitiske forandringer ud i livet. Det er Kommunalbestyrelsen, der må stille sig i spidsen for at sikre: 1) at det helt nødvendige samarbejde på tværs af fagligheder etableres, 2) at samskabelsen reelt kan faciliteres, 3) at der indføres retningslinjer for arbejdet med metoder, der virker, og ikke mindst 4) at understøtte den relevante kompetenceudvikling af såvel ledere som medarbejdere. Med andre ord: Gode sociale investeringer kræver kommunalpolitisk mod, knofedt og handlekraft! God læselyst og god arbejdslyst! Sidst - men ikke mindst - skal vi fortsat arbejde med fastholdelse og udvikling af kvaliteten i indsatserne for de borgere, der har et livslangt Erik Nielsen Formand Kristian Wendelboe Administrerende direktør

4 4

5 5 Investér før det sker det vi vil, og det vi skal! Velfærdsløsninger skabes i et samspil mellem kommunen og borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder mv. Vi kalder det samskabelse. Sammen skabes der flere muligheder for deltagelse i nye fællesskaber og disse fællesskaber er langt fra altid kommunale. Udgangspunktet er, at borgerens ressourcer skal bringes langt mere i spil, så den enkeltes evne til aktivt at tage ansvar for eget liv styrkes. Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Den bærende idé bag velfærdssamfundet er at skabe grundlaget for et godt liv for det enkelte menneske og fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. Uddannelse og arbejde er to helt grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet, men deltagelse kan også tage andre former som f.eks. når den tidligere hjemløse arbejder frivilligt på et værested. Kommunerne får en ny rolle som facilitator. At være facilitator handler kort sagt om at være medskaber af sociale og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor mennesker oplever, at de kan og er noget og derved opnår handlekraft og styrke til at mestre eget liv. Det kræver, at der fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt tænkes mestring af eget liv og ikke alene omsorg. Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp, eller at alle kan bidrage lige meget. Men kan vi styrke den enkeltes mestringsevner næsten uanset udgangspunkt vil det styrke den enkeltes mulighed for inklusion i samfundslivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet. Fremtidens socialpolitik bevæger sig i flere arenaer. Det er de arenaer, som alle mennesker som udgangspunkt færdes i dagtilbud, skole, job, bolig mv. Her skal der sættes ind med fremskudte tidlige indsatser, når det opdages, at nogen er i risikozonen. Fx er der viden om, at ganske få psykologtimer til frafaldstruede unge kan fastholde dem på en ungdomsuddannelse; eller at gældsrådgivning kan medvirke til, at mennesker ikke bliver sat ud af deres bolig. Andre børn og voksne har behov for mere omfattende støtte. Nogen skal have en kortvarig og effektiv hjælp til selvhjælp, som fx den unge mor på kontanthjælp med et svagt socialt netværk. Andre med svære problemstillinger skal have den nødvendige og for nogle livslange støtte til at mestre deres hverdag, fx borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som bor på et botilbud. Socialpolitikken skal fortsat udgøre et stærkt sikkerhedsnet for dem med størst behov, men der er brug for et nyt fokus i vores tilgang til borgeren og netværket omkring denne. Det drejer sig om, at den enkelte borger, familien, kommunen og det civile samfund i langt højere grad skal pulje deres ressourcer og viden.

6 6 Det foreliggende udspil sætter handling bag KL s debatoplæg Investér før det sker, som blev offentliggjort i marts måned Debatoplægget havde fire hovedbudskaber som fremgår af boksen. Debatoplægget Investér før det sker fra marts 2013 har fire hovedbudskaber: Fremtidens socialpolitik tager afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter på deres eget liv og derfor har et stort ansvar for at finde vejen til det meningsfulde liv. Sigtet er, at de borgere, der kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Kommunerne skal fortsætte den inklusionsdagsorden, som vi allerede nu er frontløbere på. Vi skal fortsætte med at insistere på at tage afsæt i den velunderbyggede viden, som vi har om, at både børns og voksnes ressourcer bedst bringes i spil, når de inkluderes i folkeskolen, på arbejdsmarkedet, i boligområdet mv. Tidlige og fremskudte indsatser er centrale elementer, som kommunerne skal styrke fremadrettet. Fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Uden at sætte vores høje faglighed over styr, skal vi åbne dørerne til nyskabende og bredt funderede løsninger i tæt samspil med borgeren, familie og netværk, frivillige, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder m.fl. Sociale indsatser skal ses som målrettede sociale investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere deres indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcer efter det.

7 7 Læsevejledning Vi har med afsæt i de fire hovedbudskaber i debatoplægget udvalgt fem temaer, som hver især og samlet sætter handling bag ordene for fremtidens socialpolitik. Hvert tema indeholder en række anbefalinger, som den enkelte kommunalbestyrelse kan sætte på dagsordenen i egen kommune. Der er derudover en række fokusområder, som går på tværs af de fem temaer. De præsenteres i første afsnit. Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder Tema 1: Socialpolitikken begynder i familien Tema 2: Den aktive borger Tema 3: Fremskudte indsatser Tema 4: Sammenhæng i indsatserne Tema 5: Kvalitet i indsatsen til borgere med livslangt behov for støtte

8 8 Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder De senere års udvikling på socialområdet viser, at kommunalbestyrelserne går foran og igangsætter omstillinger og nytænkning, der er svar på de økonomiske og velfærdsmæssige udfordringer, Danmark står over for. Den enkelte kommune er generelt kommet langt med at omstille og udvikle socialpolitikken. Men kommunerne kan komme endnu længere hver for sig og sammen. Fremtidens socialpolitik udfolder sig i en tid med snævre økonomiske rammer - og de økonomiske vilkår er ikke et forbigående fænomen. Det udfordrer Danmark og stiller krav om samfundsomstillinger og det betyder en ny tid i kommunalpolitik også på det sociale område. I dette afsnit er udvalgt fem tværgående fokusområder, der er helt centrale som afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med investér før det sker. KL s anbefalinger er: KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen tager et stærkt politisk ejerskab i forhold til udviklingen af socialpolitikken bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj for politikere og administration i den enkelte kommune. KL anbefaler, at kommunalbestyrelserne i fællesskab med KL arbejder hen imod fælles mål på socialområdet. Der er en værdi i at formulere nogle få fælles socialpolitiske mål på tværs af kommunerne. Det kan give en klar pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen formulerer en samlet strategi for, hvordan samskabelse omsættes til praksis. Hvilken rolle skal familie, netværk, offentlige og private arbejdspladser, de frivillige foreninger mv. spille i fremtiden sociale indsatser. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen sikrer, at kommunen anvender virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, at kommunen selv opsøger og skaber ny viden. Samtidig kræver det, at kommunen systematisk dokumenterer og evaluerer, om de anvendte metoder og indsatser giver den forventede effekt. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen har fokus på, at medarbejderne har de rette kompetencer til at omsætte de politiske mål i deres daglige praksis. Det kan bl.a. handle om kompetencer til at arbejde med inklusion og rehabilitering samt dokumentation og evaluering. KL anbefaler, at staten i langt højere grad investerer i velfærdsforskning, der bidrager til, at kommunerne kan arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder på det sociale område. Samtidig bør kommunerne enkeltvis og i fællesskab stille sig til rådighed for forskningen. De fem fokusområder er således ikke alene rettet mod kommunalbestyrelserne. KL vil sætte sig i spidsen for at bidrage til at skabe de rette forudsætninger. Staten skal være villig til at bidrage til, at kommunerne kan investere i disse omlægninger. Samtidig bliver tætte forpligtende samarbejder mellem kommunerne og andre aktører på det sociale område en vigtig del af fremtidens socialpolitik.

9 9 Kommunalbestyrelsen sætter retningen Kommunalbestyrelsen står i disse år med ansvaret for omstillingen af de fleste offentlige serviceydelser ikke mindst på socialområdet. Det er samtidig kommunalbestyrelserne, der står med ansvaret for at gennemføre og implementere de nationale beslutninger, så løsningerne passer til vilkårene i den enkelte kommune. Der er behov for, at kommunerne de kommende år udvikler nye indsatser, der skaber mere og bedre velfærd, der øger borgernes livskvalitet og muligheder for at mestre eget liv. Facilitering af nye fællesskaber bliver et væsentligt omdrejningspunkt i denne udvikling. Kommunerne har i dag lang erfaring med serviceproduktion, og er også godt i gang med rehabiliteringstræning. Fællesskabs-facilitering, hvor borgerne gør tingene sammen, er et nyt fokusområde. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at sikre borgerne en større kvalitet gennem helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Kommunalbestyrelsen kan udvikle løsningerne, så de hænger sammen på tværs af opgaveområder, og så de økonomiske ressourcer prioriteres i det lys. Den enkelte kommunalbestyrelse skal derfor insistere på helhed og sammenhæng på tværs af den kommunale organisering med mulighed for også at omprioritere økonomisk. Fælles politiske pejlemærker Omlægning af indsatserne i retning af mere familieorienterede indsatser, forebyggende tiltag og fremskudte indsatser kan involvere flere politiske udvalg. Der er derfor behov for fælles politiske pejlemærker, der kan sætte retning både for det politiske og det administrative arbejde. Kommunerne arbejder i dag med at fastlægge politiske mål og Service-Produktion: Vi gør det for dig! strategier på forskellige måder og det er også forskelligt hvordan og hvor ofte, der følges op på, om de politiske mål nås. Det afgørende er ikke metoden, men at der er fokus på, at de politiske mål nås. For at sikre, at de politiske mål nås, er det væsentligt at have tre ting for øje: 1) Der bør udarbejdes en konkret strategi for de opsatte mål, som peger på hvilke aktiviteter, der sættes i værk for at nå målet; 2) Det er væsentligt at begrænse antallet af mål. Ved for mange mål forsvinder fokus og dermed muligheden for styring og prioritering og 3) Det er væsentligt, at der er tale om målbare mål, så det er muligt med systematisk opfølgning. Der vil samtidig være en værdi i at formulere nogle få fælles socialpolitiske mål på tværs af kommunerne. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. Eksempler på fælles mål kan være: flere borgere med handicap eller en psykisk lidelse kommer i job eller støttet beskæftigelse; tidligere indsats over for misbrugere mv., hvor der skal sættes nogle fælles konkrete mål for udviklingen. Rehabilitering-Træning: Du gør det selv! Fællesskab-Facilitering: Vi gør det sammen!

10 10 Københavns Kommune fastsætter politiske pejlemærker og følger systematisk op Københavns Kommune har ti socialpolitiske pejlemærker. Pejlemærkerne fungerer som et styringsværktøj for både politikere og administrationen, og som sådan tænkes de ind, når der udvikles strategier, såsom misbrugsstrategi, strategi for udsatte børn og unge mm. To gange om året fremlægges det for politikerne, hvordan det går med pejlemærkerne. Derudover følger administrationen op på udviklingen for hvert pejlemærke mindst én gang i kvartalet. De ti socialpolitiske pejlemærker for er: 1: Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang 2: Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet 3: Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats 4: Flere borgere med handicap får en bolig, som er tidsvarende og opfylder deres behov 5. Flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i beskæftigelse 6: Flere borgere på socialpsykiatriske bocentre flytter til mere selvstændige boformer 7: Færre borgere ender i langtidsfattigdom 8: Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats 9: Flere borgere med misbrug kommer i behandling 10: Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Et eksempel på, hvordan kommunen følger op: Delmål: 2 B. Andel 17-årige udsatte unge, som har fuldført 9. klasse. Definition: Andelen af 17-årige, der i løbet af de seneste to afsluttede skoleår har modtaget en social foranstaltning efter servicelovens 52, og som pr i det efterfølgende skoleår har fuldført 9. klasse. Indikatoren sigter på at måle effekten af kommunens indsatser på udsatte børn og unges skolegang, dvs. her ser kommunen både på effekt af forposter som skolesocialrådgivere samt af de foranstaltninger, som kommunen giver for at støtte udsatte unges udvikling. Der er generelt gode erfaringer med, at der er en tydelig sammenhæng mellem de politiske prioriteringer og budgettet. Netop ved at konkretisere og indarbejde målene i budgettet, ansvarliggøres de enkelte politiske udvalg og den samlede kommunalbestyrelse på bundlinjen for de fælles politiske pejlemærker. Det kan også bidrage til at nedbryde den budgetmæssige og organisatoriske silo-tænkning og skabe et flerårigt investeringsperspektiv i budgetlægningen. Det kræver ledelse og politisk handlekraft at se de sociale indsatser som sociale investeringer, i stedet for alene at betragte dem som udgiftsposter. Det handler om at flytte fokus både på den korte og den lange bane. Sociale investeringer er ikke alene et spørgsmål om økonomiske prioriteringer. Det handler i lige så høj grad om de ressourcer som borgeren har, borgerens netværk, civilsamfundet samt de organisatoriske og faglige ressourcer, som kommunerne kan stille med og hvordan de bringes sammen på nye måder. Kommunens baseline er 82,2 pct., og det er målet, at andelen af 17-årige udsatte unge, som fuldfører 9. klasse i 2013 er steget til 95 pct. Kilde: Københavns Kommune

11 11 Ny start - helhed og sammenhæng i indsatserne i Rebild Kommune Rebild Kommune har etableret Projekt ny start på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier. Familier, der er kendetegnet ved komplekse sociale problemstillinger, der i hverdagen medfører, at disse familier err i kontakt med flere forskellige myndighedspersoner i kommunen. Målet er en sammenhængende, koordineret og tidlig indsats, så de sociale problemer for den enkelte familie ikke udvikler sig. En evaluering allerede 9 måneder inde i projektet viser en positiv udvikling målt i trivsel for familierne samt kommunens økonomi. Familiernes trivsel er øget med 25 % - kommunen har haft en besparelse på 4 %. Kilde: Rebild Kommune Samskabelse skaber ny velfærd Et fremtidigt bæredygtigt velfærdssamfund kræver, at velfærd ikke bare sættes lig ydelser, der produceres af det offentlige og særligt kommunerne. Velfærd eller det gode liv skabes i relationer, fællesskab og netværk med andre. Der er behov for at sætte fokus på, at nye løsninger, bedre kvalitet og større tilfredshed kan opstå ved at lade flere samarbejde. Det kræver, at kommunerne har en strategisk og systematisk tilgang til, hvordan samskabelse omsættes til praksis. Det handler om, hvordan familien, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, private virksomheder og aktive borgere bringes sammen og i samspil med hinanden bidrager med nye velfærdsløsninger. Kommunerne skal i højere grad end i dag åbne op for og gå i dialog med de mange ressourcer og aktører i lokalområdet, som kan bidrage til udviklingen af nye velfærdsløsninger. Det vil bringe borgerne tættere på de politiske prioriteringer i den daglige velfærd, og det kan styrke borgernes engagement i de politiske prioriteringer, og hvad der ligger bag. Hvordan kan jeg bidrage, og hvad kan jeg selv? De spørgsmål bør i fremtiden stilles oftere, når borgeren møder kommunens medarbejdere. Nye fællesskaber Kommunen skal til gengæld stille sig til rådighed som facilitator af nye fællesskaber, hvor borgere hjælper borgere og hvor mennesker oplever, at de kan og er noget og derved opnår handlekraft og styrke til at mestre eget liv. En række kommunale direktører har sammen med Mandag Morgen formuleret tre bud på, hvordan man kan søge efter og sætte flere ressourcer i spil 1. Tænk i ressourcer og muligheder i stedet for nedskæringer og problemer i de allerfleste tilfælde er der skjulte ressourcer, som kan bidrage til en løsning. Tænk i motivation og brug engagement ingen tænder på at blive spændt for en vogn og få tørret andres ansvar af på sig. Dyrk relationerne mellem forskellige aktører ressourcerne kommer bedre i spil gennem samarbejde på tværs, når man forstår og respekterer forskelligheder. Det er væsentligt, at der er respekt for de forskelligheder og særlige egenskaber, som kendetegner de forskellige aktører. F.eks. er det vigtigt ikke at tro, at man kan erstatte offentlige medarbejdere med frivillige borgere. Der vil være en række opmærksomhedspunkter i arbejdet med samskabelse, som bl.a. handler om klarhed omkring rammer, roller og ansvar samt det kommunale ledelsesmæssige engagement. 1 Veje til Ressourcedanmark et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, Mandag Morgen 2013

12 12 Kommunerne kan i det videre arbejde trække på de årelange erfaringer, som de allerede har gjort sig med samarbejde og partnerskaber med lokale aktører 2, men der kan være behov for, at kommunalbestyrelsen i højere grad signalerer, hvilken vej den enkelte kommune skal gå. Hvilken rolle ønsker kommunalbestyrelsen, at familie, netværk, offentlige og private arbejdspladser, de frivillige foreninger mv. skal spille i fremtidens sociale indsatser? Landsbyråd driver servicecenter Læsø Kommune ville lukke et servicecenter i Østerby. Der var ikke råd til at opretholde centret. Men beboerne i byen overtalte politikerne til ikke at dreje nøglen helt om, da servicecentret var afgørende for byen som helhed. Politikerne valgte at stille bygningen til rådighed for frivillige, som nu på 9. år driver servicecentret. 10 frivillige har deres daglige gang i servicecentret, hvis aktiviteter er udviklet til at rumme meget mere end at vise Østerbys seværdigheder frem for de turister, der hvert år gæster Østerby Havn. Kilde: Den aktive borger, Mandag Morgen 2012 Som et led heri er der også gode muligheder for at lade initiativer gro nedefra hvor kommunen blot stiller sig til rådighed som facilitator. Det kan f.eks. handle om at stille fysiske rammer til rådighed for udvikling af nye lokale tilbud baseret på frivilligt arbejde eller at bidrage til etablering af frivillig-formidling for interesserede frivillige naturligvis organiseret af de frivillige selv. Samtidig viser kommunale erfaringer med øget dialog med f.eks. private virksomheder og erhvervsdrivende samt lokale idrætsforeninger, at de også har et stort ønske om at bidrage til inklusion af udsatte borgere på arbejdsmarkedet, i foreningslivet m.v.. 2 Der er en række rapporter, der kan inspirere ift. udvikling af samarbejdet med lokale aktører. Se fx Den aktive borger, MandagMorgen, 2012, Projekt kommune og civilsamfundet, Lundgaard Konsulenterne, 2011, Ledelse af frivillige - En vigtig del af fremtidens velfærd, Væksthus for Ledelse, Det er samtidig nødvendigt at være opmærksom på, at Danmark er det land i Norden, der har den laveste andel af aktive frivillige. Derfor er der brug for et opgør med faggrænser, lovgivning og andre barrierer, som lægger hindringer i vejen for, at frivillige kan tage et medansvar og der er brug for en debat om, hvordan kommunalbestyrelsen kan sætte og udvikle attraktive rammer for, at civilsamfundet kan spille en større rolle. Her er der brug for, at kommunalbestyrelsen tager fat på en ny dagsorden. Der er mange, der allerede er frivillige og endnu flere, der gerne vil være det i fremtiden. Der ligger en politisk opgave i at indfri det potentiale. Metoder der virker Kommunerne bruger over 40 mia. kr. om året på det sociale børneog voksenområde men bruger vi pengene rigtigt? Det handler om at vurdere de sociale indsatser på to niveauer: 1) Gør vi de rigtige ting? Hvis næsten 50 % af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene, så kunne der være større effekt i at sætte øget fokus på forældrenes misbrugsproblem snarere end at bruge flere penge på anbringelser? Er det de rigtige prioriteringer, som vi gør i dag mellem de forskellige indsatser? 2) Gør vi tingene rigtigt? Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt misbrugsbehandling rent faktisk fører til, at borgeren reducerer eller kommer ud af sit misbrug. Lykkes de indsatser, som vi sætter i værk? Netop spørgsmålene Gør vi de rigtige ting? Gør vi tingene rigtigt? lå til grund for den omprioritering, der er sket med indførelsen af hverdagsrehabilitering. Det har ført til en bevægelse væk fra passive servicetilbud til mere aktiv involvering af borgerens egne ressourcer i form af rehabilitering. Kommunerne skal i højere grad måles på effekten af deres indsatser frem for om kommunerne leverer et bestemt antal timers støtte til borgerne. Det kræver, at kommunerne arbejder ud fra den nyeste viden og anvender virksomme og omkostningseffektive metoder i deres indsatser. Samtidig er ambitionen, at der tages fat om

13 13 problemets rod frem for at symptombehandle. Det handler om at gå tilbage i problematikkens årsagskæde og sætte ind, hvor det giver størst effekt for barnets eller den voksnes livskvalitet og dermed også for samfundsøkonomien. Det kræver ikke kun, at kommunerne på en række områder ændrer indsatserne, men også at samspillet med en anden vigtig aktør på området sundhedsvæsenet styrkes, så der kommer en bedre fælles forståelse og viden om hvilke indsatser, der virker i hvilke sammenhænge. Virksom viden Der er i dag på en lang række områder viden om virksomme metoder. Der er fx viden om, hvordan hjemløse bedst indsluses i en bolig, hvordan psykisk sårbare borgere bedst inkluderes på arbejdsmarkedet, og hvordan forældre rustes til at tage et større ansvar for deres børn. Det er afgørende, at kommunerne arbejder efter den nyeste viden, så effekten af indsatserne er størst mulig for børn og voksne. Der, hvor der ikke er samlet viden om metoder, der virker, skal kommunerne stadig stille krav til sig selv og efterspørge forskning og viden. Kommunerne skal altid tilstræbe, at medarbejdere og ledere systematisk og på baggrund af egen dokumentation, vurderer egne indsatser. Politikere og ledere skal kunne se hinanden i øjnene og svare på, hvorfor vi gør, som vi gør. Kommunerne skal arbejde systematisk med dokumentation, opfølgning og evaluering. Kommunerne skal 3 Læs mere om FLIS på derfor også have modet til at Fælles standarder stoppe de indsatser, som viser På tværs af kommuner er der sig ikke at have den forventede brug for, at kommunerne skaber effekt. fælles standarder og styrker det fælles dokumentationsarbejde som det f.eks. sker med Dokumentation skaber værdi Dokumentation skaber værdi, når Voksenudredningsmetoden og den er med til at skabe læring DUBU (Digitalisering, Udsatte og ny viden i organisationen Børn og Unge). På baggrund af om, hvad der hhv. virker og ikke de positive erfaringer med DUBU virker for en given målgruppe. er det aftalt i Økonomiaftalen for Kommunerne skal arbejde på, at 2013, at alle kommuner senest i denne læring sker i alle dele af 2014 har anskaffet DUBU eller et organisationen, altså både hos tilsvarende IT-system. politikere, ledelse og ikke mindst hos medarbejderne. Det er medarbejderne, der har den relevante FLIS (fælles kommunalt ledelses- I anden halvdel af 2013 udvides viden om praksis, så der opnås informationssystem 3 ) til også at et reelt billede af hvilke konkrete indeholde aktivitetstal for udsatte indsatser, der har skabt positive børn og ungeområdet samt voksenhandicap- og udsatteområdet. forandringer. Det er samtidig medarbejderne, som hurtigst 77 kommuner er nu tilsluttet FLIS, kan omsætte læring til en ændret og det giver en fælleskommunal praksis til gavn for borgerne. infrastruktur for data og nøgletal, der betyder, at kommunerne har Det betyder ikke, at alle kommuner skal gøre alting ens. Der er gennemsigtighed i den offentlige sat sig i spidsen for at skabe stadig rige muligheder for forskellighed mellem kommunerne, men tilsluttet FLIS, får et fælles system sektor. De 77 kommuner, som er den enkelte kommune skal stå til til benchmarking, analyser og formidling af ledelsesinformation på ansvar for, hvorfor den gør, som den gør. Kommunerne skal stadig tværs af områder både internt i være risikovillige og nysgerrige kommunen og mellem kommuner. og prøve nye ting af. Uden nye Det skaber mulighed for at give satsninger stopper udviklingen. politikere og ledere i kommunen et bedre beslutningsgrundlag. DUBU (Digitalisering - udsatte børn og unge) og DHUV (Digitalisering handicap og udsatte voksne) er IT-systemer, der kan levere den nødvendige systematik og ledelsesinformation. Målet med digitaliseringen er gennem en forbedret it-understøttelse og etablering af fælles metoder på området at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. IT-redskaberne er med til at understøtte en systematisk sagsbehandling, der sikrer, at kommunen kommer igennem alle lovpligtige led i forbindelse med sagsbehandlingen. Til DHUV er der samtidig udviklet en effekt-app, der registrerer udviklingen hos den enkelte borger (FKO). På sigt forventes det ligeledes, at DUBU også kan understøtte kommunernes arbejde med effektmåling, idet der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal føre til et effektmodul i DUBU.

14 14 Strategisk kompetenceudvikling Det ledelsesmæssige fokus er alfa og omega, når kommunerne skal udvikle en fælles kultur, fælles mål og fælles fokus på borgerens udvikling på baggrund af parallelle og koordinerede indsatser. Samtidig stiller de senere års faglige omlægning, hvor der arbejdes mere udviklings- frem for omsorgsorienteret, nye og større krav til medarbejderne. De kommunale medarbejdere skal i dag kunne indtræde i rollen som facilitator. Det indebærer at stille redskaber og metoder til rådighed for borgeren, som kan understøtte en selvstændig og aktiv rolle for denne, hvor de professionelles rolle minimeres. Den kommunale støtte skal bidrage til, at det enkelte barn eller den voksne udvikler sig i forhold til de personlige mål. Det kræver, at medarbejderne er dygtige til at arbejde med mål for borgerens udvikling og kan indgå i en evalueringskultur, hvor man systematisk dokumenterer og evaluerer sine indsatser. Sidst men ikke mindst betyder helhedsperspektivet, at medarbejderne skal have blik for andre faggruppers faglighed. Denne udvikling forudsætter en investering i kompetenceudvikling, da en sådan kulturændring ikke sker uden en systematisk og strategisk tilgang. Kommunerne kan også lade sig udfordre af brugerne i form af fælles kompetenceudviklingsforløb for brugere og medarbejdere. Det bringer nye perspektiver ind i den kommunale opgaveløsning og kan bidrage til den nødvendige kulturændring. Mere praksisnær forskning Viden om virksomme metoder kan komme både fra forskning og fra praksis på socialområdet. Kommunerne skal derfor arbejde på at skabe ny viden om, hvad der virker ud fra en systematisk opfølgning på effekten og kvaliteten af egen praksis. Det er med til at sikre, at den store viden og erfaring, som allerede ligger hos medarbejderne, omsættes til mere systematisk viden, som kan udbredes til andre inden for samme område. Staten har også et stort ansvar for, at kommunerne kan arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder. Det er afgørende, at der nationalt investeres langt mere i praksisnær forskning, der tager afsæt i maskinrummet. Her skal staten løfte sit ansvar og iværksætte forskning, som

15 15 virker lokalt. Det er væsentligt, at der investereres med et flerårligt perspektiv, hvor langt flere af statens forskningskroner bør gå til velfærdsforskning. Samtidig er det vigtigt, at Socialstyrelsen som statens vidensbank på det sociale område i endnu større udstrækning systematiserer den nyeste viden og investerer i, at den omsættes til praksis. Det bør være en væsentlig prioritet fra forskningsinstitutioner og Socialstyrelsens side, at den nyeste viden i højere grad gøres tilgængelig for medarbejderne på socialområdet gennem let tilgængelig formidling af resultater af ny forskning og anden viden. Kommunerne stiller sig til rådighed Kommunerne skal samtidig forpligte sig til at stille sig til rådighed for forskningsprojekter ved fx at stille data og viden til rådighed i samarbejde med professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og universiteter. Det kan både være den enkelte kommune og kommunerne i fællesskab i f.eks. KKR-regi. KL forpligter sig samtidig til at formidle den nyeste kommunale viden på socialområdet. KL efterlyser blandt andet praksisnære forskningsprojekter inden for følgende områder: Afdækning og opsporing af sociale risikofaktorer hos voksne. Viden om metoder og indsatser til at fastholde og udvikle borgerens mestring af eget liv, herunder netværkets betydning. Afdækning af metoder der understøtter medarbejdernes motivering af borgerne til øget mestring. Sociale teknologiers (velfærdsteknologi) betydning for inklusion, mestring og deltagelse i netværk for både borgere med handicap og udsatte grupper.

16 16 Tema 1: Socialpolitikken begynder i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Og statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. Kommunerne har allerede gode erfaringer med familieklasser mv., og evidensbaserede forældreprogrammer er på vej ud til alle landets kommuner. Kommunerne skal ruste udsatte forældre til at udfylde deres forældrerolle og fastholde dem på deres forældreansvar. Samtidig bør følgende spørgsmål stilles: Hvad betyder det for familien, hvis far får et arbejde? Og hvis mor drikker mindre? Svaret er naturligvis indlysende: det kalder på en systematisk koordination mellem de forskellige kommunale forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien. Og en mere helhedsorienteret indsats er ikke kun af betydning for børn og unges trivsel, men også for de voksnes livsvilkår. Forskning viser f.eks., at inddragelse af familien i alkoholbehandlingen påvirker såvel alkoholadfærd hos den voksne samt trivslen i hele familien i en gunstig retning. I dette tema sættes fokus på, hvordan kommunerne ved at arbejde helhedsorienteret med familien kan forebygge udsathed blandt børn og unge og samtidig bedre de voksnes livsvilkår. KL s anbefalinger er: KL anbefaler, at kommunerne fortsætter med at udbrede familieorienterede forebyggelsesindsatser. Kommunerne skal arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder med det mål, at så mange børn og unge som muligt kan blive i deres familie og nærmiljø. KL anbefaler, at der fra centralt hold tages initiativ til mere forskning i metoder til opsporing af risikofaktorer hos børn og voksne. Opsporing sker i dag typisk i forhold til børn og unges tegn på mistrivsel, men der er også behov for udvikling af metoder målrettet voksne. KL anbefaler, at kommunerne insisterer på, at en kvalificeret og specialiseret indsats i familiens nærmiljø er vejen frem. Specialiserede vidensmiljøer skal bidrage til, at børn og unge kan blive i almenområderne. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet eller den unge kan bevare tilknytningen til venner, familie, skole, lokalområdets aktiviteter m.v. KL anbefaler, at kommunerne udarbejder strategier for, hvordan de omlægger indsatserne på anbringelsesområdet til øget brug af familielignende anbringelsesformer i de tilfælde, hvor det vurderes, at barnets behov bedst tilgodeses i denne anbringelsesform. KL vil bidrage til at udbrede de nuværende erfaringer på området.

17 17 Status og udviklingstendenser Flere undersøgelser dokumenterer, at forebyggende helhedsorienterede indsatser målrettet børn, unge og deres forældre betaler sig både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Blandt andet har Rambøll udarbejdet en analyse, der viser, at der er et stort menneskeligt og samfundsøkonomisk potentiale i at investere i virkningsfulde forebyggende indsatser til børn og unge, hvis de som voksne skal have mulighed for at bidrage til samfundet. Andre undersøgelser viser, at Sverige og Norge har betydeligt færre udgifter til anbringelsesområdet end Danmark. Dette skyldes blandt andet mere forebyggelse blandt udsatte familier og mindre brug af institutionsanbringelser 4. Samtidig peger forskningsresultater fra blandt andet Norge og Sverige på, at tilbud, der knytter sig til barnets nærmiljø og til almenområdet, skaber gode forudsætninger for barnet lige nu og her og senere i livet. Fx kan lokale familiehuse/børnehuse, hvor man lokalt hjælper og støtter udsatte børn og unge og deres familier, hjælpe med at undgå dyrere anbringelser samtidig med, at barnet eller den unge kan bevare tilknytningen til deres venner, familie, skole osv. Herudover viser flere undersøgelser, at evidensbaserede programmer som fx familieprogrammer, der aktiverer evner og ressourcer hos forældrene, netværket og barnet eller den unge selv, kan undgå, at barnet eller den unge kommer i mistrivsel og dermed Forældrekurser er en god investering Forældrekurser baserer sig på den svenske Leksand-model, som både svenske og danske økonomer vurderer, har store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster. I 2012 indførte Holstebro Kommune som den første kommune undervisningsforløb for nye forældre og for nylig fulgte blandt andre Greve og Furesø Kommuner trop. Kurserne sætter fokus på emner som barnets tilknytning til forældrene, at sætte grænser, familiebudgetter, sikkerhed i hjemmet og intimitet i parforholdet. Det skal bla. sikre børnene mod sociale problemer og modvirke skilsmisser. Kilde: Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark, CEBR, september 2012 Gode økonomiske konsekvenser ved brug af evidensbaserede metoder Rambøll har beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved fire forskellige indsatser over for udsatte børn og unge, der er dokumentation for virker. Der er tale om metoder til den tidlige forebyggelse, slægtsog netværksanbringelser og styrkelse af forældrekompetencer ved at anvende bestemte metoder. Metoderne er De Utrolige År (DUÅ), Multi Systemisk Metode (MST) og Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) Rambølls analyse viser, at der er et betydeligt menneskeligt potentiale ved at omlægge indsatsen til mere virkningsfulde forebyggende indsatser for den enkelte og dermed også et samfundsøkonomisk potentiale. En fuld udrulning af de fire indsatser har et samlet potentiale på 2,5 mia. kr. årligt. I beregningen af det samlede potentiale er der taget højde for, at der forud har været en samlet investering på 571 mio. kr., som derfor er modregnet. Kilde: Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge, Rambøll, marts udvikler et større og længerevarende behov for støtte. Børn og unge skal hjælpes i nærmiljøet Kommunerne har de senere år arbejdet målrettet med at udvikle og forbedre den tidlige og forebyggende indsats i lokalmiljøet til børn og unge i familien, tæt på venner og fritidsinteresser og i tæt samarbejde med skolen. Det sker ud fra den viden, der er om, at det er bedst for rigtig mange børn og unge at få støtte og hjælp i hjemmet. Det gør også overgangen for de unge til en voksentilværelse uden støtte lettere, når de unge allerede er en del af lokalmiljøet. 4 KREVI s, (nu KORA), rapport om Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse fra 2011 samt rapport om Tilbud og udgifter til børn og unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge. fra 2010.

18 18 Den forebyggende indsats sker ved fx at øge den praktiske pædagogiske støtte i hjemmet, give mere familiebehandling, styrkelse af familiecentre, et tæt samarbejde med SSP, forebyggelseskonsulenter i skolerne osv. Herudover har kommunerne etableret børnehuse og ungecentre som alternativer til egentlige anbringelser af børn og unge. Tallene viser tydeligt, at andelen af 0-17-årige i forebyggende foranstaltninger har været stærkt stigende de senere år 5. Kommunerne er således godt på vej med udvikling af forebyggende indsatser, men kan nå endnu længere. Den eksisterende viden skal udbredes, og der skal udvikles og afprøves nye metoder, der sikrer, at familien får den bedste foranstaltning, der mindsker barnets udsathed og sikrer dets muligheder for at blive i sin familie og i sit nærmiljø samtidig med, at Evidensbaserede metoder giver markante resultater Herning Kommune har opnået markante resultater ved at anvende evidensbaserede metoder fra udlandet på børne- og ungeområdet. For eksempel har kommunen i perioden marts 2009 til september 2011 afsluttet 78 specifikke forløb for unge med alvorlige adfærdsproblemer. I 97 % af sagerne er det lykkedes at holde de unge ude af kriminalitet, 74 % af børnene og de unge er i skole eller beskæftigelse og 94 % bor hjemme. Erfaringer deles i et partnerskab med Holstebro og Ikast-Brande Kommuner. Læs mere på om kommunens brug af evidensbaserede metoder der arbejdes med forældrenes Det er samtidig væsentligt at problemstillinger. fastholde, at forskning og de gode praksisnære eksempler viser, at faglighed og økonomi kan Der er fortsat forskelle på kommunernes indsatser over for børn gå hånd i hånd på dette område. og unge med særlige behov og Kommunerne har påtaget sig heraf afledt de kommunale udgifter til området 6. Men generelt med at kvalitetsudvikle og finde opgaven og arbejder systematisk er tendensen, at kommunerne er nye løsninger, der også på sigt er i gang med en konsolidering af bedst for det udsatte barn eller området efter en årrække med den unge. støt stigende udgifter. Det kræver innovative og langtidsholdbare løsninger at nå i mål. 5 Danmarks Statistik og SFI. 6 KREVI s, (nu KORA), rapport om Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse fra 2011 samt rapport om Tilbud og udgifter til børn og unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge. fra 2010.

19 19 Risiko- og beskyttelsesfaktorer I forskningssammenhænge tales der om, at der er en række risikoog beskyttelsesfaktorer, når det handler om børns opvækst. I udsatte familier optræder ofte en række risikofaktorer som fx svækket forældreevne, forældres misbrug, ustabile familiestrukturer, vold, en fraværende far, social isolation, somatisk og psykisk sygdom og arbejdsløshed. Beskyttelsesfaktorer, der har betydning for et barns opvækst og familiens situation I familien Uden for familien Nær tilknytning til en omsorgsfuld forældre eller anden voksen Bånd til engagerede sociale voksne, fx pædagoger eller frivillige i organisationer Autoritativt forældreskab Deltagelse i fritidsliv Socioøkonomiske ressourcer God og velfungerende daginstitution eller skole Familiens forbindelse til uformelle støttende netværk Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at disse forhold ikke entydigt bestemmer barnets livschancer. Majoriteten af de udsatte børn og unge vil vokse op og udvikle sig hensigtsmæssigt til trods for alvorlige risikofaktorer. Risikofaktorernes betydning afhænger af barnets egen modstandskraft, og hvordan risikofaktorerne håndteres i barnets nærmiljø, herunder både af forældre, af det private netværk og i dagtilbud/skole. Kilde: God praksis i forebyggende arbejde, SFI 2013 BROEN en forening, der hjælper udsatte børn BROEN har som formål at støtte udsatte børn med sportskontingenter, sportsudstyr og hjælp til transport til og fra sport eller andre fritidsaktiviteter, som hjælper børnene væk fra en vej mod stoffer og kriminalitet. BROEN er startet i Horsens af en privatperson i 2002, og BROEN Horsens hjælper i øjeblikket ca. 600 børn. Børnene finder man frem til gennem et samarbejde med lærere, pædagoger, sagsbehandlere og sundhedsplejersker. Læs mere: Det er det, som kaldes beskyttelsesfaktorer. Som det fremgår af skemaet på denne side handler beskyttelsesfaktorer i høj grad om barnets og familiens mulighed for at danne relationer og netværk, og det er uanset om det sker i familien, daginstitutionen, skolen eller i fritidslivet. Nære relationer og netværk Både forskning og praktiske erfaringer peger på, at trygge og stabile relationer til forældre, andre betydningsfulde voksne som bedsteforældre, onkler og tanter samt gode venner er afgørende, hvis udsatte børn og unge skal komme godt på vej i livet. Det er disse relationer, som kommunerne kan arbejde med og ikke alene kommunerne. Det er vigtigt at tænke i samskabelse med den berørte familie, det nære sociale netværk omkring familien og de muligheder, som ligger i lokalsamfundet generelt. Uanset risikofaktorer skal forældre så vidt muligt ses som en ressource i deres børns udvikling. Der skal stilles krav til forældre om at indgå i den rette behandling, der øger deres muligheder for at bevare eller udvikle deres forældreevne. Det vigtigste for de udsatte børn og unge er samtidig, at kommunerne får øje på dem, så de kan sætte ind med forebyggelse og en familieorienteret indsats. Opsporing på tværs Kommunerne arbejder med flere forskellige former for opsporing af bekymringsfaktorer. Det kendetegnende er, at opsporing typisk sker, når børn og unge viser tegn på mistrivsel, men der er også behov for, at der udvikles bedre screeningsredskaber til voksne i fx jobcenterregi, så et evt. misbrug eller andre problemstillinger opdages tidligst muligt (se mere herom i tema 4). Der er samtidig et generelt behov for, at der tages hånd om den berøringsangst, som findes både blandt fagpersoner men også blandt kollegaer, naboer mv., når der er tegn på, at et barn eller en voksen har en problematisk adfærd eller ikke trives. Det er et fælles ansvar.

20 20 Ansvaret i kommunen går også på tværs af forvaltningsområderne. Fx er der ofte sammenfald mellem børn, som trives dårligt, og børn der har forskellige sundhedsproblemer, som fx overvægt. Opsporing af børn med dårlig trivsel bør ske i såvel sundhedsplejen som i daginstitutioner og skoler, ligesom de indsatser, der iværksættes, bør foregå i et samarbejde. En forudsætning for dette er, at det er klart og tydeligt for frontmedarbejderne hvordan de skal handle, hvis de har en bekymring. Det er også væsentligt at almen praksis inddrages tættere i arbejdet med de børn, der er socialt og sundhedsmæssigt udsatte, så den viden, som den praktiserende læge måtte have, deles med fx sundhedsplejen og andre relevante fagpersoner i kommunen 7. Opsporingsmodel giver fælles sprog, fælles værktøj og fælles indsats En række kommuner har sammen med KORA udviklet og implementeret en opsporingsmodel. Modellen giver de professionelle voksne omkring børnene dvs. sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere et redskab, der hjælper med at opspore børn med og i problemer, og kan sikre dem et godt og solidt grundlag for handling. Modellen skal hjælpe personalet til at kvalificere samarbejdet med forældrene og andre faggrupper, herunder socialrådgivere. Modellen tager udgangspunkt i eksisterende forskningsmæssig viden Fokus i opsporingsmodellen er: Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår. Fokus på barnets ressourcer og ikke dets mangler. Forældrene skal være aktive samarbejdspartnere. Forældrene skal ses som en ressource. Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer vægtes højt. Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis. Viborg Kommune har gennem tre år arbejdet med opsporingsmodellen. Systematikken i opsporingsmodellen har betydet, at der er udviklet fælles sprog, fælles værktøj og fælles indsats blandt alle Derudover er det helt afgørende, at kommunerne i højere grad end tilfældet er i dag bringer specialviden i spil i almenområdet. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet og den unge bliver i nærmiljøet og her tilbydes den hjælp og støtte, det har behov for. Det er en tilgang, hvor det udsatte barns eller den unges problemer bliver set i relation til barnets eller den unges omgivelser, og barnet eller den unge samtidig får mulighed for at modtage en specialiseret indsats. involverede faggrupper. Læs mere: Opbygning af sociale kompetencer og fastholdelse af netværk I et netop afsluttet projekt med titlen Dialoggruppe - om forebyggelse som alternativ til anbringelse på børne- og ungeområdet har forskere og praktikere over de sidste fire år indsamlet praksiseksempler fra ti kommuner på forebyggende foranstaltninger 8. Dialoggruppeprojektet kom i stand, fordi man ønskede viden om, hvordan den igangværende omlægning på børne- og ungeområdet virkede på børnene og de unge, og hvornår de forebyggende foranstaltninger var effektfulde og brugbare alternativer til anbringelse. Konklusionen på projektet er, at kommunens indsats skal fokusere på to centrale elementer: At støtte familien i at få det bedst mulige fællesskab på trods af problemerne og at hjælpe både familie og barn med at få opbyg- 7 Se KL s udspil, Det nære sundhedsvæsen, marts Projektet er gennemført i perioden april 2009 til primo 2013 af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med COWI A/S, og er et samarbejdsprojekt mellem Socialstyrelsen og Assens, Brøndby, Faxe, Fredericia, Helsingør, Hillerød, Mariagerfjord, Thisted, Aalborg og Århus Kommuner.

Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene

Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene Investér før det sker sådan sætter vi handling bag ordene Socialpolitisk udspil maj 2013 Indhold Forord...3 Investér før det sker det vi vil, og det skal vi!...5 Læsevejledning...7 Investeringer kræver

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Grundlagspapir for SUD

Grundlagspapir for SUD KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Grundlagspapir for SUD 2014-2017 Øget social mobilitet Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe og understøtte udsatte københavnere og københavnere

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Investér før det sker

Investér før det sker Investér før det sker Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik Marts 2013 I dette debatoplæg præsenteres KL s vision for fremtidens socialpolitik. Debatoplægget er offentliggjort op til KL s Kommunalpolitiske

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere