Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investér før det sker. sådan sætter vi handling bag ordene"

Transkript

1 Investér før det sker sådan sætter vi handling bag ordene Socialpolitisk udspil maj 2013

2 Indhold Forord...3 Investér før det sker det vi vil, og det vi skal!...5 Læsevejledning...7 Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder...8 Kommunalbestyrelsen sætter retningen...9 Samskabelse skaber ny velfærd...11 Metoder der virker...12 Strategisk kompetenceudvikling...14 Mere praksisnær forskning...14 Tema 1: Socialpolitikken begynder i familien...16 Status og udviklingstendenser...17 Risiko- og beskyttelsesfaktorer...19 Opbygning af sociale kompetencer og fastholdelse af netværk Unge sårbare mødre Familieorienteret misbrugsbehandling Øget brug af plejefamilier...24 Tema 2: Den aktive borger Status og udviklingstendenser Nye tilbud i nærmiljøet Målrettede og tidafgrænsede forløb En ny rolle som facilitator...31 Netværk en investering i mestring og selvstændighed Hellere et normalt job Selvhjulpne og inkluderede borgere med ny teknologi Tema 3: Fremskudte indsatser...37 Socialrådgivere i dagtilbud og på skoler Fremskudt sagsbehandling i eget hjem, på herberg, på gaden Fremskudt indsats i de udsatte almene boligområder Fremskudte indsatser på ungdomsuddannelserne...42 Information og rådgivning via nettet Tema 4: Sammenhæng i indsatserne Status og udviklingstendenser Rehabilitering som politisk og fagligt ankerpunkt for sammenhængende indsatser Hvad gør kommunerne for at styrke samarbejdet på tværs? Politisk prioritering skaber konstruktivt pres for integration Fælles mål og koordinerende strukturer Screening for andet end ledighed...51 Fælles plan for borgeren...51 Overblik over tilbud i egen kommune Organisering på tværs It-understøttelse af dokumentation på tværs Samarbejde med almen praksis Samarbejde med det regionale behandlingssystem Samarbejde med arbejdsmarkedet Tema 5: Kvalitet i indsatserne for borgere med livslangt behov for støtte Status og udviklingstendenser...57 Medborgerskab og selvbestemmelse Social IT fastholder og styrker sociale relationer og netværk...61 Udvikling og systematik i fagligheden Sundhedsindsatser i botilbud... 64

3 3 Forord KL offentliggjorde i marts 2013 debatoplægget Investér før det sker, fordi vi ønsker et fokusskifte i socialpolitikken. Vi ønsker en social politik, hvor vi satser på tidlige indsatser og fremskudt støtte der, hvor barnet, den unge og den voksne er til hverdag. Vi fastholder titlen til dette udspil, fordi vi mener, at der både er god livskvalitet og god samfundsøkonomi i forebyggelse og tidlige målrettede indsatser. Debatoplægget fra marts sætter entydigt retning på dét, som vi i kommunerne gerne vil med socialpolitikken. I nærværende udspil fokuseres der på, hvordan vi fører vilje og tanke videre til konkret handling. Der er fem hovedtemaer i udspillet: Vi mener, at socialpolitikken begynder i familien, og at en kvalificeret, specialiseret og målrettet indsats i familiens nærmiljø er vejen frem. Der skal mere fokus på de sociale risikofaktorer hos børn og voksne og vi skal blive bedre til at have en helhedsorienteret tilgang til familien. Vi lægger vægt på, at borgeren som udgangspunkt er den fremmeste ekspert i sit eget liv. Kommunen skal i højere grad agere som facilitator og sikre, at der kommer kød og blod på samskabelsen med borgeren selv, netværket og civilsamfundet. Vi skal samtidig være åbne over for de muligheder, der er i virtuelle sociale netværk og i socialteknologien. Vi skal satse på at skabe fremskudte indsatser, hvor borgerne opholder sig. En tidlig fremskudt indsats betyder, at forebyggelse bliver en realistisk mulighed og sikrer, at problemer ikke vokser sig større. Vi skal holde fokus på de helhedsorienterede indsatser. De sammenhængende og integrerede løsninger skal endnu højere op på den kommunale dagsorden. Når vi møder borgeren i jobcenteret, skal vi screene for andet end ledighed. Vi skal arbejde for at styrke samarbejdet både med almen praksis og det regionale sundhedsvæsen, ligesom vi skal styrke samarbejdet med virksomhederne om at få så mange som muligt ind på det ordinære arbejdsmarked. behov for støtte. Uanset hvor dygtige vi i kommunerne bliver til at forebygge og hindre, at den enkelte udvikler et behov for massiv støtte, så vil der altid være en gruppe borgere, som hele livet igennem har behov for støtte. Dem skal vi fortsat drage omsorg for med vores høje faglighed. Realiseringen af de fem hovedtemaer hviler på en grundlæggende præmis om, at investeringer kræver prioriteringer. Det er Kommunalbestyrelsen, der skal tage teten og ansvaret for at bringe de socialpolitiske forandringer ud i livet. Det er Kommunalbestyrelsen, der må stille sig i spidsen for at sikre: 1) at det helt nødvendige samarbejde på tværs af fagligheder etableres, 2) at samskabelsen reelt kan faciliteres, 3) at der indføres retningslinjer for arbejdet med metoder, der virker, og ikke mindst 4) at understøtte den relevante kompetenceudvikling af såvel ledere som medarbejdere. Med andre ord: Gode sociale investeringer kræver kommunalpolitisk mod, knofedt og handlekraft! God læselyst og god arbejdslyst! Sidst - men ikke mindst - skal vi fortsat arbejde med fastholdelse og udvikling af kvaliteten i indsatserne for de borgere, der har et livslangt Erik Nielsen Formand Kristian Wendelboe Administrerende direktør

4 4

5 5 Investér før det sker det vi vil, og det vi skal! Velfærdsløsninger skabes i et samspil mellem kommunen og borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder mv. Vi kalder det samskabelse. Sammen skabes der flere muligheder for deltagelse i nye fællesskaber og disse fællesskaber er langt fra altid kommunale. Udgangspunktet er, at borgerens ressourcer skal bringes langt mere i spil, så den enkeltes evne til aktivt at tage ansvar for eget liv styrkes. Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Den bærende idé bag velfærdssamfundet er at skabe grundlaget for et godt liv for det enkelte menneske og fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. Uddannelse og arbejde er to helt grundlæggende forudsætninger for at kunne deltage aktivt i samfundslivet, men deltagelse kan også tage andre former som f.eks. når den tidligere hjemløse arbejder frivilligt på et værested. Kommunerne får en ny rolle som facilitator. At være facilitator handler kort sagt om at være medskaber af sociale og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor mennesker oplever, at de kan og er noget og derved opnår handlekraft og styrke til at mestre eget liv. Det kræver, at der fagligt, institutionelt, økonomisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt tænkes mestring af eget liv og ikke alene omsorg. Det kan af indlysende grunde aldrig blive en ambition, at alle skal fungere lige godt og uden hjælp, eller at alle kan bidrage lige meget. Men kan vi styrke den enkeltes mestringsevner næsten uanset udgangspunkt vil det styrke den enkeltes mulighed for inklusion i samfundslivet, den enkeltes opfattelse af egen formåen og i sidste ende give flere mennesker mulighed for selv at bidrage til fællesskabet. Fremtidens socialpolitik bevæger sig i flere arenaer. Det er de arenaer, som alle mennesker som udgangspunkt færdes i dagtilbud, skole, job, bolig mv. Her skal der sættes ind med fremskudte tidlige indsatser, når det opdages, at nogen er i risikozonen. Fx er der viden om, at ganske få psykologtimer til frafaldstruede unge kan fastholde dem på en ungdomsuddannelse; eller at gældsrådgivning kan medvirke til, at mennesker ikke bliver sat ud af deres bolig. Andre børn og voksne har behov for mere omfattende støtte. Nogen skal have en kortvarig og effektiv hjælp til selvhjælp, som fx den unge mor på kontanthjælp med et svagt socialt netværk. Andre med svære problemstillinger skal have den nødvendige og for nogle livslange støtte til at mestre deres hverdag, fx borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som bor på et botilbud. Socialpolitikken skal fortsat udgøre et stærkt sikkerhedsnet for dem med størst behov, men der er brug for et nyt fokus i vores tilgang til borgeren og netværket omkring denne. Det drejer sig om, at den enkelte borger, familien, kommunen og det civile samfund i langt højere grad skal pulje deres ressourcer og viden.

6 6 Det foreliggende udspil sætter handling bag KL s debatoplæg Investér før det sker, som blev offentliggjort i marts måned Debatoplægget havde fire hovedbudskaber som fremgår af boksen. Debatoplægget Investér før det sker fra marts 2013 har fire hovedbudskaber: Fremtidens socialpolitik tager afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter på deres eget liv og derfor har et stort ansvar for at finde vejen til det meningsfulde liv. Sigtet er, at de borgere, der kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv og muligheder, skal gøre det. Derved sikres, at der fortsat er mulighed for at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet. Kommunerne skal fortsætte den inklusionsdagsorden, som vi allerede nu er frontløbere på. Vi skal fortsætte med at insistere på at tage afsæt i den velunderbyggede viden, som vi har om, at både børns og voksnes ressourcer bedst bringes i spil, når de inkluderes i folkeskolen, på arbejdsmarkedet, i boligområdet mv. Tidlige og fremskudte indsatser er centrale elementer, som kommunerne skal styrke fremadrettet. Fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Uden at sætte vores høje faglighed over styr, skal vi åbne dørerne til nyskabende og bredt funderede løsninger i tæt samspil med borgeren, familie og netværk, frivillige, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder m.fl. Sociale indsatser skal ses som målrettede sociale investeringer, der i et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Kommunerne skal basere deres indsatser på viden om, hvad der virker og flytte ressourcer efter det.

7 7 Læsevejledning Vi har med afsæt i de fire hovedbudskaber i debatoplægget udvalgt fem temaer, som hver især og samlet sætter handling bag ordene for fremtidens socialpolitik. Hvert tema indeholder en række anbefalinger, som den enkelte kommunalbestyrelse kan sætte på dagsordenen i egen kommune. Der er derudover en række fokusområder, som går på tværs af de fem temaer. De præsenteres i første afsnit. Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder Tema 1: Socialpolitikken begynder i familien Tema 2: Den aktive borger Tema 3: Fremskudte indsatser Tema 4: Sammenhæng i indsatserne Tema 5: Kvalitet i indsatsen til borgere med livslangt behov for støtte

8 8 Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder De senere års udvikling på socialområdet viser, at kommunalbestyrelserne går foran og igangsætter omstillinger og nytænkning, der er svar på de økonomiske og velfærdsmæssige udfordringer, Danmark står over for. Den enkelte kommune er generelt kommet langt med at omstille og udvikle socialpolitikken. Men kommunerne kan komme endnu længere hver for sig og sammen. Fremtidens socialpolitik udfolder sig i en tid med snævre økonomiske rammer - og de økonomiske vilkår er ikke et forbigående fænomen. Det udfordrer Danmark og stiller krav om samfundsomstillinger og det betyder en ny tid i kommunalpolitik også på det sociale område. I dette afsnit er udvalgt fem tværgående fokusområder, der er helt centrale som afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med investér før det sker. KL s anbefalinger er: KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen tager et stærkt politisk ejerskab i forhold til udviklingen af socialpolitikken bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj for politikere og administration i den enkelte kommune. KL anbefaler, at kommunalbestyrelserne i fællesskab med KL arbejder hen imod fælles mål på socialområdet. Der er en værdi i at formulere nogle få fælles socialpolitiske mål på tværs af kommunerne. Det kan give en klar pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen formulerer en samlet strategi for, hvordan samskabelse omsættes til praksis. Hvilken rolle skal familie, netværk, offentlige og private arbejdspladser, de frivillige foreninger mv. spille i fremtiden sociale indsatser. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen sikrer, at kommunen anvender virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, at kommunen selv opsøger og skaber ny viden. Samtidig kræver det, at kommunen systematisk dokumenterer og evaluerer, om de anvendte metoder og indsatser giver den forventede effekt. KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen har fokus på, at medarbejderne har de rette kompetencer til at omsætte de politiske mål i deres daglige praksis. Det kan bl.a. handle om kompetencer til at arbejde med inklusion og rehabilitering samt dokumentation og evaluering. KL anbefaler, at staten i langt højere grad investerer i velfærdsforskning, der bidrager til, at kommunerne kan arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder på det sociale område. Samtidig bør kommunerne enkeltvis og i fællesskab stille sig til rådighed for forskningen. De fem fokusområder er således ikke alene rettet mod kommunalbestyrelserne. KL vil sætte sig i spidsen for at bidrage til at skabe de rette forudsætninger. Staten skal være villig til at bidrage til, at kommunerne kan investere i disse omlægninger. Samtidig bliver tætte forpligtende samarbejder mellem kommunerne og andre aktører på det sociale område en vigtig del af fremtidens socialpolitik.

9 9 Kommunalbestyrelsen sætter retningen Kommunalbestyrelsen står i disse år med ansvaret for omstillingen af de fleste offentlige serviceydelser ikke mindst på socialområdet. Det er samtidig kommunalbestyrelserne, der står med ansvaret for at gennemføre og implementere de nationale beslutninger, så løsningerne passer til vilkårene i den enkelte kommune. Der er behov for, at kommunerne de kommende år udvikler nye indsatser, der skaber mere og bedre velfærd, der øger borgernes livskvalitet og muligheder for at mestre eget liv. Facilitering af nye fællesskaber bliver et væsentligt omdrejningspunkt i denne udvikling. Kommunerne har i dag lang erfaring med serviceproduktion, og er også godt i gang med rehabiliteringstræning. Fællesskabs-facilitering, hvor borgerne gør tingene sammen, er et nyt fokusområde. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at sikre borgerne en større kvalitet gennem helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Kommunalbestyrelsen kan udvikle løsningerne, så de hænger sammen på tværs af opgaveområder, og så de økonomiske ressourcer prioriteres i det lys. Den enkelte kommunalbestyrelse skal derfor insistere på helhed og sammenhæng på tværs af den kommunale organisering med mulighed for også at omprioritere økonomisk. Fælles politiske pejlemærker Omlægning af indsatserne i retning af mere familieorienterede indsatser, forebyggende tiltag og fremskudte indsatser kan involvere flere politiske udvalg. Der er derfor behov for fælles politiske pejlemærker, der kan sætte retning både for det politiske og det administrative arbejde. Kommunerne arbejder i dag med at fastlægge politiske mål og Service-Produktion: Vi gør det for dig! strategier på forskellige måder og det er også forskelligt hvordan og hvor ofte, der følges op på, om de politiske mål nås. Det afgørende er ikke metoden, men at der er fokus på, at de politiske mål nås. For at sikre, at de politiske mål nås, er det væsentligt at have tre ting for øje: 1) Der bør udarbejdes en konkret strategi for de opsatte mål, som peger på hvilke aktiviteter, der sættes i værk for at nå målet; 2) Det er væsentligt at begrænse antallet af mål. Ved for mange mål forsvinder fokus og dermed muligheden for styring og prioritering og 3) Det er væsentligt, at der er tale om målbare mål, så det er muligt med systematisk opfølgning. Der vil samtidig være en værdi i at formulere nogle få fælles socialpolitiske mål på tværs af kommunerne. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. Eksempler på fælles mål kan være: flere borgere med handicap eller en psykisk lidelse kommer i job eller støttet beskæftigelse; tidligere indsats over for misbrugere mv., hvor der skal sættes nogle fælles konkrete mål for udviklingen. Rehabilitering-Træning: Du gør det selv! Fællesskab-Facilitering: Vi gør det sammen!

10 10 Københavns Kommune fastsætter politiske pejlemærker og følger systematisk op Københavns Kommune har ti socialpolitiske pejlemærker. Pejlemærkerne fungerer som et styringsværktøj for både politikere og administrationen, og som sådan tænkes de ind, når der udvikles strategier, såsom misbrugsstrategi, strategi for udsatte børn og unge mm. To gange om året fremlægges det for politikerne, hvordan det går med pejlemærkerne. Derudover følger administrationen op på udviklingen for hvert pejlemærke mindst én gang i kvartalet. De ti socialpolitiske pejlemærker for er: 1: Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang 2: Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet 3: Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats 4: Flere borgere med handicap får en bolig, som er tidsvarende og opfylder deres behov 5. Flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i beskæftigelse 6: Flere borgere på socialpsykiatriske bocentre flytter til mere selvstændige boformer 7: Færre borgere ender i langtidsfattigdom 8: Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats 9: Flere borgere med misbrug kommer i behandling 10: Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Et eksempel på, hvordan kommunen følger op: Delmål: 2 B. Andel 17-årige udsatte unge, som har fuldført 9. klasse. Definition: Andelen af 17-årige, der i løbet af de seneste to afsluttede skoleår har modtaget en social foranstaltning efter servicelovens 52, og som pr i det efterfølgende skoleår har fuldført 9. klasse. Indikatoren sigter på at måle effekten af kommunens indsatser på udsatte børn og unges skolegang, dvs. her ser kommunen både på effekt af forposter som skolesocialrådgivere samt af de foranstaltninger, som kommunen giver for at støtte udsatte unges udvikling. Der er generelt gode erfaringer med, at der er en tydelig sammenhæng mellem de politiske prioriteringer og budgettet. Netop ved at konkretisere og indarbejde målene i budgettet, ansvarliggøres de enkelte politiske udvalg og den samlede kommunalbestyrelse på bundlinjen for de fælles politiske pejlemærker. Det kan også bidrage til at nedbryde den budgetmæssige og organisatoriske silo-tænkning og skabe et flerårigt investeringsperspektiv i budgetlægningen. Det kræver ledelse og politisk handlekraft at se de sociale indsatser som sociale investeringer, i stedet for alene at betragte dem som udgiftsposter. Det handler om at flytte fokus både på den korte og den lange bane. Sociale investeringer er ikke alene et spørgsmål om økonomiske prioriteringer. Det handler i lige så høj grad om de ressourcer som borgeren har, borgerens netværk, civilsamfundet samt de organisatoriske og faglige ressourcer, som kommunerne kan stille med og hvordan de bringes sammen på nye måder. Kommunens baseline er 82,2 pct., og det er målet, at andelen af 17-årige udsatte unge, som fuldfører 9. klasse i 2013 er steget til 95 pct. Kilde: Københavns Kommune

11 11 Ny start - helhed og sammenhæng i indsatserne i Rebild Kommune Rebild Kommune har etableret Projekt ny start på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier. Familier, der er kendetegnet ved komplekse sociale problemstillinger, der i hverdagen medfører, at disse familier err i kontakt med flere forskellige myndighedspersoner i kommunen. Målet er en sammenhængende, koordineret og tidlig indsats, så de sociale problemer for den enkelte familie ikke udvikler sig. En evaluering allerede 9 måneder inde i projektet viser en positiv udvikling målt i trivsel for familierne samt kommunens økonomi. Familiernes trivsel er øget med 25 % - kommunen har haft en besparelse på 4 %. Kilde: Rebild Kommune Samskabelse skaber ny velfærd Et fremtidigt bæredygtigt velfærdssamfund kræver, at velfærd ikke bare sættes lig ydelser, der produceres af det offentlige og særligt kommunerne. Velfærd eller det gode liv skabes i relationer, fællesskab og netværk med andre. Der er behov for at sætte fokus på, at nye løsninger, bedre kvalitet og større tilfredshed kan opstå ved at lade flere samarbejde. Det kræver, at kommunerne har en strategisk og systematisk tilgang til, hvordan samskabelse omsættes til praksis. Det handler om, hvordan familien, netværket, de frivillige foreninger, stærke lokalsamfund, private virksomheder og aktive borgere bringes sammen og i samspil med hinanden bidrager med nye velfærdsløsninger. Kommunerne skal i højere grad end i dag åbne op for og gå i dialog med de mange ressourcer og aktører i lokalområdet, som kan bidrage til udviklingen af nye velfærdsløsninger. Det vil bringe borgerne tættere på de politiske prioriteringer i den daglige velfærd, og det kan styrke borgernes engagement i de politiske prioriteringer, og hvad der ligger bag. Hvordan kan jeg bidrage, og hvad kan jeg selv? De spørgsmål bør i fremtiden stilles oftere, når borgeren møder kommunens medarbejdere. Nye fællesskaber Kommunen skal til gengæld stille sig til rådighed som facilitator af nye fællesskaber, hvor borgere hjælper borgere og hvor mennesker oplever, at de kan og er noget og derved opnår handlekraft og styrke til at mestre eget liv. En række kommunale direktører har sammen med Mandag Morgen formuleret tre bud på, hvordan man kan søge efter og sætte flere ressourcer i spil 1. Tænk i ressourcer og muligheder i stedet for nedskæringer og problemer i de allerfleste tilfælde er der skjulte ressourcer, som kan bidrage til en løsning. Tænk i motivation og brug engagement ingen tænder på at blive spændt for en vogn og få tørret andres ansvar af på sig. Dyrk relationerne mellem forskellige aktører ressourcerne kommer bedre i spil gennem samarbejde på tværs, når man forstår og respekterer forskelligheder. Det er væsentligt, at der er respekt for de forskelligheder og særlige egenskaber, som kendetegner de forskellige aktører. F.eks. er det vigtigt ikke at tro, at man kan erstatte offentlige medarbejdere med frivillige borgere. Der vil være en række opmærksomhedspunkter i arbejdet med samskabelse, som bl.a. handler om klarhed omkring rammer, roller og ansvar samt det kommunale ledelsesmæssige engagement. 1 Veje til Ressourcedanmark et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, Mandag Morgen 2013

12 12 Kommunerne kan i det videre arbejde trække på de årelange erfaringer, som de allerede har gjort sig med samarbejde og partnerskaber med lokale aktører 2, men der kan være behov for, at kommunalbestyrelsen i højere grad signalerer, hvilken vej den enkelte kommune skal gå. Hvilken rolle ønsker kommunalbestyrelsen, at familie, netværk, offentlige og private arbejdspladser, de frivillige foreninger mv. skal spille i fremtidens sociale indsatser? Landsbyråd driver servicecenter Læsø Kommune ville lukke et servicecenter i Østerby. Der var ikke råd til at opretholde centret. Men beboerne i byen overtalte politikerne til ikke at dreje nøglen helt om, da servicecentret var afgørende for byen som helhed. Politikerne valgte at stille bygningen til rådighed for frivillige, som nu på 9. år driver servicecentret. 10 frivillige har deres daglige gang i servicecentret, hvis aktiviteter er udviklet til at rumme meget mere end at vise Østerbys seværdigheder frem for de turister, der hvert år gæster Østerby Havn. Kilde: Den aktive borger, Mandag Morgen 2012 Som et led heri er der også gode muligheder for at lade initiativer gro nedefra hvor kommunen blot stiller sig til rådighed som facilitator. Det kan f.eks. handle om at stille fysiske rammer til rådighed for udvikling af nye lokale tilbud baseret på frivilligt arbejde eller at bidrage til etablering af frivillig-formidling for interesserede frivillige naturligvis organiseret af de frivillige selv. Samtidig viser kommunale erfaringer med øget dialog med f.eks. private virksomheder og erhvervsdrivende samt lokale idrætsforeninger, at de også har et stort ønske om at bidrage til inklusion af udsatte borgere på arbejdsmarkedet, i foreningslivet m.v.. 2 Der er en række rapporter, der kan inspirere ift. udvikling af samarbejdet med lokale aktører. Se fx Den aktive borger, MandagMorgen, 2012, Projekt kommune og civilsamfundet, Lundgaard Konsulenterne, 2011, Ledelse af frivillige - En vigtig del af fremtidens velfærd, Væksthus for Ledelse, Det er samtidig nødvendigt at være opmærksom på, at Danmark er det land i Norden, der har den laveste andel af aktive frivillige. Derfor er der brug for et opgør med faggrænser, lovgivning og andre barrierer, som lægger hindringer i vejen for, at frivillige kan tage et medansvar og der er brug for en debat om, hvordan kommunalbestyrelsen kan sætte og udvikle attraktive rammer for, at civilsamfundet kan spille en større rolle. Her er der brug for, at kommunalbestyrelsen tager fat på en ny dagsorden. Der er mange, der allerede er frivillige og endnu flere, der gerne vil være det i fremtiden. Der ligger en politisk opgave i at indfri det potentiale. Metoder der virker Kommunerne bruger over 40 mia. kr. om året på det sociale børneog voksenområde men bruger vi pengene rigtigt? Det handler om at vurdere de sociale indsatser på to niveauer: 1) Gør vi de rigtige ting? Hvis næsten 50 % af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene, så kunne der være større effekt i at sætte øget fokus på forældrenes misbrugsproblem snarere end at bruge flere penge på anbringelser? Er det de rigtige prioriteringer, som vi gør i dag mellem de forskellige indsatser? 2) Gør vi tingene rigtigt? Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt misbrugsbehandling rent faktisk fører til, at borgeren reducerer eller kommer ud af sit misbrug. Lykkes de indsatser, som vi sætter i værk? Netop spørgsmålene Gør vi de rigtige ting? Gør vi tingene rigtigt? lå til grund for den omprioritering, der er sket med indførelsen af hverdagsrehabilitering. Det har ført til en bevægelse væk fra passive servicetilbud til mere aktiv involvering af borgerens egne ressourcer i form af rehabilitering. Kommunerne skal i højere grad måles på effekten af deres indsatser frem for om kommunerne leverer et bestemt antal timers støtte til borgerne. Det kræver, at kommunerne arbejder ud fra den nyeste viden og anvender virksomme og omkostningseffektive metoder i deres indsatser. Samtidig er ambitionen, at der tages fat om

13 13 problemets rod frem for at symptombehandle. Det handler om at gå tilbage i problematikkens årsagskæde og sætte ind, hvor det giver størst effekt for barnets eller den voksnes livskvalitet og dermed også for samfundsøkonomien. Det kræver ikke kun, at kommunerne på en række områder ændrer indsatserne, men også at samspillet med en anden vigtig aktør på området sundhedsvæsenet styrkes, så der kommer en bedre fælles forståelse og viden om hvilke indsatser, der virker i hvilke sammenhænge. Virksom viden Der er i dag på en lang række områder viden om virksomme metoder. Der er fx viden om, hvordan hjemløse bedst indsluses i en bolig, hvordan psykisk sårbare borgere bedst inkluderes på arbejdsmarkedet, og hvordan forældre rustes til at tage et større ansvar for deres børn. Det er afgørende, at kommunerne arbejder efter den nyeste viden, så effekten af indsatserne er størst mulig for børn og voksne. Der, hvor der ikke er samlet viden om metoder, der virker, skal kommunerne stadig stille krav til sig selv og efterspørge forskning og viden. Kommunerne skal altid tilstræbe, at medarbejdere og ledere systematisk og på baggrund af egen dokumentation, vurderer egne indsatser. Politikere og ledere skal kunne se hinanden i øjnene og svare på, hvorfor vi gør, som vi gør. Kommunerne skal arbejde systematisk med dokumentation, opfølgning og evaluering. Kommunerne skal 3 Læs mere om FLIS på derfor også have modet til at Fælles standarder stoppe de indsatser, som viser På tværs af kommuner er der sig ikke at have den forventede brug for, at kommunerne skaber effekt. fælles standarder og styrker det fælles dokumentationsarbejde som det f.eks. sker med Dokumentation skaber værdi Dokumentation skaber værdi, når Voksenudredningsmetoden og den er med til at skabe læring DUBU (Digitalisering, Udsatte og ny viden i organisationen Børn og Unge). På baggrund af om, hvad der hhv. virker og ikke de positive erfaringer med DUBU virker for en given målgruppe. er det aftalt i Økonomiaftalen for Kommunerne skal arbejde på, at 2013, at alle kommuner senest i denne læring sker i alle dele af 2014 har anskaffet DUBU eller et organisationen, altså både hos tilsvarende IT-system. politikere, ledelse og ikke mindst hos medarbejderne. Det er medarbejderne, der har den relevante FLIS (fælles kommunalt ledelses- I anden halvdel af 2013 udvides viden om praksis, så der opnås informationssystem 3 ) til også at et reelt billede af hvilke konkrete indeholde aktivitetstal for udsatte indsatser, der har skabt positive børn og ungeområdet samt voksenhandicap- og udsatteområdet. forandringer. Det er samtidig medarbejderne, som hurtigst 77 kommuner er nu tilsluttet FLIS, kan omsætte læring til en ændret og det giver en fælleskommunal praksis til gavn for borgerne. infrastruktur for data og nøgletal, der betyder, at kommunerne har Det betyder ikke, at alle kommuner skal gøre alting ens. Der er gennemsigtighed i den offentlige sat sig i spidsen for at skabe stadig rige muligheder for forskellighed mellem kommunerne, men tilsluttet FLIS, får et fælles system sektor. De 77 kommuner, som er den enkelte kommune skal stå til til benchmarking, analyser og formidling af ledelsesinformation på ansvar for, hvorfor den gør, som den gør. Kommunerne skal stadig tværs af områder både internt i være risikovillige og nysgerrige kommunen og mellem kommuner. og prøve nye ting af. Uden nye Det skaber mulighed for at give satsninger stopper udviklingen. politikere og ledere i kommunen et bedre beslutningsgrundlag. DUBU (Digitalisering - udsatte børn og unge) og DHUV (Digitalisering handicap og udsatte voksne) er IT-systemer, der kan levere den nødvendige systematik og ledelsesinformation. Målet med digitaliseringen er gennem en forbedret it-understøttelse og etablering af fælles metoder på området at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. IT-redskaberne er med til at understøtte en systematisk sagsbehandling, der sikrer, at kommunen kommer igennem alle lovpligtige led i forbindelse med sagsbehandlingen. Til DHUV er der samtidig udviklet en effekt-app, der registrerer udviklingen hos den enkelte borger (FKO). På sigt forventes det ligeledes, at DUBU også kan understøtte kommunernes arbejde med effektmåling, idet der er igangsat et udviklingsarbejde, der skal føre til et effektmodul i DUBU.

14 14 Strategisk kompetenceudvikling Det ledelsesmæssige fokus er alfa og omega, når kommunerne skal udvikle en fælles kultur, fælles mål og fælles fokus på borgerens udvikling på baggrund af parallelle og koordinerede indsatser. Samtidig stiller de senere års faglige omlægning, hvor der arbejdes mere udviklings- frem for omsorgsorienteret, nye og større krav til medarbejderne. De kommunale medarbejdere skal i dag kunne indtræde i rollen som facilitator. Det indebærer at stille redskaber og metoder til rådighed for borgeren, som kan understøtte en selvstændig og aktiv rolle for denne, hvor de professionelles rolle minimeres. Den kommunale støtte skal bidrage til, at det enkelte barn eller den voksne udvikler sig i forhold til de personlige mål. Det kræver, at medarbejderne er dygtige til at arbejde med mål for borgerens udvikling og kan indgå i en evalueringskultur, hvor man systematisk dokumenterer og evaluerer sine indsatser. Sidst men ikke mindst betyder helhedsperspektivet, at medarbejderne skal have blik for andre faggruppers faglighed. Denne udvikling forudsætter en investering i kompetenceudvikling, da en sådan kulturændring ikke sker uden en systematisk og strategisk tilgang. Kommunerne kan også lade sig udfordre af brugerne i form af fælles kompetenceudviklingsforløb for brugere og medarbejdere. Det bringer nye perspektiver ind i den kommunale opgaveløsning og kan bidrage til den nødvendige kulturændring. Mere praksisnær forskning Viden om virksomme metoder kan komme både fra forskning og fra praksis på socialområdet. Kommunerne skal derfor arbejde på at skabe ny viden om, hvad der virker ud fra en systematisk opfølgning på effekten og kvaliteten af egen praksis. Det er med til at sikre, at den store viden og erfaring, som allerede ligger hos medarbejderne, omsættes til mere systematisk viden, som kan udbredes til andre inden for samme område. Staten har også et stort ansvar for, at kommunerne kan arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder. Det er afgørende, at der nationalt investeres langt mere i praksisnær forskning, der tager afsæt i maskinrummet. Her skal staten løfte sit ansvar og iværksætte forskning, som

15 15 virker lokalt. Det er væsentligt, at der investereres med et flerårligt perspektiv, hvor langt flere af statens forskningskroner bør gå til velfærdsforskning. Samtidig er det vigtigt, at Socialstyrelsen som statens vidensbank på det sociale område i endnu større udstrækning systematiserer den nyeste viden og investerer i, at den omsættes til praksis. Det bør være en væsentlig prioritet fra forskningsinstitutioner og Socialstyrelsens side, at den nyeste viden i højere grad gøres tilgængelig for medarbejderne på socialområdet gennem let tilgængelig formidling af resultater af ny forskning og anden viden. Kommunerne stiller sig til rådighed Kommunerne skal samtidig forpligte sig til at stille sig til rådighed for forskningsprojekter ved fx at stille data og viden til rådighed i samarbejde med professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og universiteter. Det kan både være den enkelte kommune og kommunerne i fællesskab i f.eks. KKR-regi. KL forpligter sig samtidig til at formidle den nyeste kommunale viden på socialområdet. KL efterlyser blandt andet praksisnære forskningsprojekter inden for følgende områder: Afdækning og opsporing af sociale risikofaktorer hos voksne. Viden om metoder og indsatser til at fastholde og udvikle borgerens mestring af eget liv, herunder netværkets betydning. Afdækning af metoder der understøtter medarbejdernes motivering af borgerne til øget mestring. Sociale teknologiers (velfærdsteknologi) betydning for inklusion, mestring og deltagelse i netværk for både borgere med handicap og udsatte grupper.

16 16 Tema 1: Socialpolitikken begynder i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling. Og statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie. Kommunerne har allerede gode erfaringer med familieklasser mv., og evidensbaserede forældreprogrammer er på vej ud til alle landets kommuner. Kommunerne skal ruste udsatte forældre til at udfylde deres forældrerolle og fastholde dem på deres forældreansvar. Samtidig bør følgende spørgsmål stilles: Hvad betyder det for familien, hvis far får et arbejde? Og hvis mor drikker mindre? Svaret er naturligvis indlysende: det kalder på en systematisk koordination mellem de forskellige kommunale forvaltningsområder, så der kommer et helhedsperspektiv på familien. Og en mere helhedsorienteret indsats er ikke kun af betydning for børn og unges trivsel, men også for de voksnes livsvilkår. Forskning viser f.eks., at inddragelse af familien i alkoholbehandlingen påvirker såvel alkoholadfærd hos den voksne samt trivslen i hele familien i en gunstig retning. I dette tema sættes fokus på, hvordan kommunerne ved at arbejde helhedsorienteret med familien kan forebygge udsathed blandt børn og unge og samtidig bedre de voksnes livsvilkår. KL s anbefalinger er: KL anbefaler, at kommunerne fortsætter med at udbrede familieorienterede forebyggelsesindsatser. Kommunerne skal arbejde med virksomme og omkostningseffektive metoder med det mål, at så mange børn og unge som muligt kan blive i deres familie og nærmiljø. KL anbefaler, at der fra centralt hold tages initiativ til mere forskning i metoder til opsporing af risikofaktorer hos børn og voksne. Opsporing sker i dag typisk i forhold til børn og unges tegn på mistrivsel, men der er også behov for udvikling af metoder målrettet voksne. KL anbefaler, at kommunerne insisterer på, at en kvalificeret og specialiseret indsats i familiens nærmiljø er vejen frem. Specialiserede vidensmiljøer skal bidrage til, at børn og unge kan blive i almenområderne. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet eller den unge kan bevare tilknytningen til venner, familie, skole, lokalområdets aktiviteter m.v. KL anbefaler, at kommunerne udarbejder strategier for, hvordan de omlægger indsatserne på anbringelsesområdet til øget brug af familielignende anbringelsesformer i de tilfælde, hvor det vurderes, at barnets behov bedst tilgodeses i denne anbringelsesform. KL vil bidrage til at udbrede de nuværende erfaringer på området.

17 17 Status og udviklingstendenser Flere undersøgelser dokumenterer, at forebyggende helhedsorienterede indsatser målrettet børn, unge og deres forældre betaler sig både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Blandt andet har Rambøll udarbejdet en analyse, der viser, at der er et stort menneskeligt og samfundsøkonomisk potentiale i at investere i virkningsfulde forebyggende indsatser til børn og unge, hvis de som voksne skal have mulighed for at bidrage til samfundet. Andre undersøgelser viser, at Sverige og Norge har betydeligt færre udgifter til anbringelsesområdet end Danmark. Dette skyldes blandt andet mere forebyggelse blandt udsatte familier og mindre brug af institutionsanbringelser 4. Samtidig peger forskningsresultater fra blandt andet Norge og Sverige på, at tilbud, der knytter sig til barnets nærmiljø og til almenområdet, skaber gode forudsætninger for barnet lige nu og her og senere i livet. Fx kan lokale familiehuse/børnehuse, hvor man lokalt hjælper og støtter udsatte børn og unge og deres familier, hjælpe med at undgå dyrere anbringelser samtidig med, at barnet eller den unge kan bevare tilknytningen til deres venner, familie, skole osv. Herudover viser flere undersøgelser, at evidensbaserede programmer som fx familieprogrammer, der aktiverer evner og ressourcer hos forældrene, netværket og barnet eller den unge selv, kan undgå, at barnet eller den unge kommer i mistrivsel og dermed Forældrekurser er en god investering Forældrekurser baserer sig på den svenske Leksand-model, som både svenske og danske økonomer vurderer, har store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster. I 2012 indførte Holstebro Kommune som den første kommune undervisningsforløb for nye forældre og for nylig fulgte blandt andre Greve og Furesø Kommuner trop. Kurserne sætter fokus på emner som barnets tilknytning til forældrene, at sætte grænser, familiebudgetter, sikkerhed i hjemmet og intimitet i parforholdet. Det skal bla. sikre børnene mod sociale problemer og modvirke skilsmisser. Kilde: Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark, CEBR, september 2012 Gode økonomiske konsekvenser ved brug af evidensbaserede metoder Rambøll har beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved fire forskellige indsatser over for udsatte børn og unge, der er dokumentation for virker. Der er tale om metoder til den tidlige forebyggelse, slægtsog netværksanbringelser og styrkelse af forældrekompetencer ved at anvende bestemte metoder. Metoderne er De Utrolige År (DUÅ), Multi Systemisk Metode (MST) og Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) Rambølls analyse viser, at der er et betydeligt menneskeligt potentiale ved at omlægge indsatsen til mere virkningsfulde forebyggende indsatser for den enkelte og dermed også et samfundsøkonomisk potentiale. En fuld udrulning af de fire indsatser har et samlet potentiale på 2,5 mia. kr. årligt. I beregningen af det samlede potentiale er der taget højde for, at der forud har været en samlet investering på 571 mio. kr., som derfor er modregnet. Kilde: Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge, Rambøll, marts udvikler et større og længerevarende behov for støtte. Børn og unge skal hjælpes i nærmiljøet Kommunerne har de senere år arbejdet målrettet med at udvikle og forbedre den tidlige og forebyggende indsats i lokalmiljøet til børn og unge i familien, tæt på venner og fritidsinteresser og i tæt samarbejde med skolen. Det sker ud fra den viden, der er om, at det er bedst for rigtig mange børn og unge at få støtte og hjælp i hjemmet. Det gør også overgangen for de unge til en voksentilværelse uden støtte lettere, når de unge allerede er en del af lokalmiljøet. 4 KREVI s, (nu KORA), rapport om Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse fra 2011 samt rapport om Tilbud og udgifter til børn og unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge. fra 2010.

18 18 Den forebyggende indsats sker ved fx at øge den praktiske pædagogiske støtte i hjemmet, give mere familiebehandling, styrkelse af familiecentre, et tæt samarbejde med SSP, forebyggelseskonsulenter i skolerne osv. Herudover har kommunerne etableret børnehuse og ungecentre som alternativer til egentlige anbringelser af børn og unge. Tallene viser tydeligt, at andelen af 0-17-årige i forebyggende foranstaltninger har været stærkt stigende de senere år 5. Kommunerne er således godt på vej med udvikling af forebyggende indsatser, men kan nå endnu længere. Den eksisterende viden skal udbredes, og der skal udvikles og afprøves nye metoder, der sikrer, at familien får den bedste foranstaltning, der mindsker barnets udsathed og sikrer dets muligheder for at blive i sin familie og i sit nærmiljø samtidig med, at Evidensbaserede metoder giver markante resultater Herning Kommune har opnået markante resultater ved at anvende evidensbaserede metoder fra udlandet på børne- og ungeområdet. For eksempel har kommunen i perioden marts 2009 til september 2011 afsluttet 78 specifikke forløb for unge med alvorlige adfærdsproblemer. I 97 % af sagerne er det lykkedes at holde de unge ude af kriminalitet, 74 % af børnene og de unge er i skole eller beskæftigelse og 94 % bor hjemme. Erfaringer deles i et partnerskab med Holstebro og Ikast-Brande Kommuner. Læs mere på om kommunens brug af evidensbaserede metoder der arbejdes med forældrenes Det er samtidig væsentligt at problemstillinger. fastholde, at forskning og de gode praksisnære eksempler viser, at faglighed og økonomi kan Der er fortsat forskelle på kommunernes indsatser over for børn gå hånd i hånd på dette område. og unge med særlige behov og Kommunerne har påtaget sig heraf afledt de kommunale udgifter til området 6. Men generelt med at kvalitetsudvikle og finde opgaven og arbejder systematisk er tendensen, at kommunerne er nye løsninger, der også på sigt er i gang med en konsolidering af bedst for det udsatte barn eller området efter en årrække med den unge. støt stigende udgifter. Det kræver innovative og langtidsholdbare løsninger at nå i mål. 5 Danmarks Statistik og SFI. 6 KREVI s, (nu KORA), rapport om Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse fra 2011 samt rapport om Tilbud og udgifter til børn og unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge. fra 2010.

19 19 Risiko- og beskyttelsesfaktorer I forskningssammenhænge tales der om, at der er en række risikoog beskyttelsesfaktorer, når det handler om børns opvækst. I udsatte familier optræder ofte en række risikofaktorer som fx svækket forældreevne, forældres misbrug, ustabile familiestrukturer, vold, en fraværende far, social isolation, somatisk og psykisk sygdom og arbejdsløshed. Beskyttelsesfaktorer, der har betydning for et barns opvækst og familiens situation I familien Uden for familien Nær tilknytning til en omsorgsfuld forældre eller anden voksen Bånd til engagerede sociale voksne, fx pædagoger eller frivillige i organisationer Autoritativt forældreskab Deltagelse i fritidsliv Socioøkonomiske ressourcer God og velfungerende daginstitution eller skole Familiens forbindelse til uformelle støttende netværk Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at disse forhold ikke entydigt bestemmer barnets livschancer. Majoriteten af de udsatte børn og unge vil vokse op og udvikle sig hensigtsmæssigt til trods for alvorlige risikofaktorer. Risikofaktorernes betydning afhænger af barnets egen modstandskraft, og hvordan risikofaktorerne håndteres i barnets nærmiljø, herunder både af forældre, af det private netværk og i dagtilbud/skole. Kilde: God praksis i forebyggende arbejde, SFI 2013 BROEN en forening, der hjælper udsatte børn BROEN har som formål at støtte udsatte børn med sportskontingenter, sportsudstyr og hjælp til transport til og fra sport eller andre fritidsaktiviteter, som hjælper børnene væk fra en vej mod stoffer og kriminalitet. BROEN er startet i Horsens af en privatperson i 2002, og BROEN Horsens hjælper i øjeblikket ca. 600 børn. Børnene finder man frem til gennem et samarbejde med lærere, pædagoger, sagsbehandlere og sundhedsplejersker. Læs mere: Det er det, som kaldes beskyttelsesfaktorer. Som det fremgår af skemaet på denne side handler beskyttelsesfaktorer i høj grad om barnets og familiens mulighed for at danne relationer og netværk, og det er uanset om det sker i familien, daginstitutionen, skolen eller i fritidslivet. Nære relationer og netværk Både forskning og praktiske erfaringer peger på, at trygge og stabile relationer til forældre, andre betydningsfulde voksne som bedsteforældre, onkler og tanter samt gode venner er afgørende, hvis udsatte børn og unge skal komme godt på vej i livet. Det er disse relationer, som kommunerne kan arbejde med og ikke alene kommunerne. Det er vigtigt at tænke i samskabelse med den berørte familie, det nære sociale netværk omkring familien og de muligheder, som ligger i lokalsamfundet generelt. Uanset risikofaktorer skal forældre så vidt muligt ses som en ressource i deres børns udvikling. Der skal stilles krav til forældre om at indgå i den rette behandling, der øger deres muligheder for at bevare eller udvikle deres forældreevne. Det vigtigste for de udsatte børn og unge er samtidig, at kommunerne får øje på dem, så de kan sætte ind med forebyggelse og en familieorienteret indsats. Opsporing på tværs Kommunerne arbejder med flere forskellige former for opsporing af bekymringsfaktorer. Det kendetegnende er, at opsporing typisk sker, når børn og unge viser tegn på mistrivsel, men der er også behov for, at der udvikles bedre screeningsredskaber til voksne i fx jobcenterregi, så et evt. misbrug eller andre problemstillinger opdages tidligst muligt (se mere herom i tema 4). Der er samtidig et generelt behov for, at der tages hånd om den berøringsangst, som findes både blandt fagpersoner men også blandt kollegaer, naboer mv., når der er tegn på, at et barn eller en voksen har en problematisk adfærd eller ikke trives. Det er et fælles ansvar.

20 20 Ansvaret i kommunen går også på tværs af forvaltningsområderne. Fx er der ofte sammenfald mellem børn, som trives dårligt, og børn der har forskellige sundhedsproblemer, som fx overvægt. Opsporing af børn med dårlig trivsel bør ske i såvel sundhedsplejen som i daginstitutioner og skoler, ligesom de indsatser, der iværksættes, bør foregå i et samarbejde. En forudsætning for dette er, at det er klart og tydeligt for frontmedarbejderne hvordan de skal handle, hvis de har en bekymring. Det er også væsentligt at almen praksis inddrages tættere i arbejdet med de børn, der er socialt og sundhedsmæssigt udsatte, så den viden, som den praktiserende læge måtte have, deles med fx sundhedsplejen og andre relevante fagpersoner i kommunen 7. Opsporingsmodel giver fælles sprog, fælles værktøj og fælles indsats En række kommuner har sammen med KORA udviklet og implementeret en opsporingsmodel. Modellen giver de professionelle voksne omkring børnene dvs. sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere et redskab, der hjælper med at opspore børn med og i problemer, og kan sikre dem et godt og solidt grundlag for handling. Modellen skal hjælpe personalet til at kvalificere samarbejdet med forældrene og andre faggrupper, herunder socialrådgivere. Modellen tager udgangspunkt i eksisterende forskningsmæssig viden Fokus i opsporingsmodellen er: Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår. Fokus på barnets ressourcer og ikke dets mangler. Forældrene skal være aktive samarbejdspartnere. Forældrene skal ses som en ressource. Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer vægtes højt. Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis. Viborg Kommune har gennem tre år arbejdet med opsporingsmodellen. Systematikken i opsporingsmodellen har betydet, at der er udviklet fælles sprog, fælles værktøj og fælles indsats blandt alle Derudover er det helt afgørende, at kommunerne i højere grad end tilfældet er i dag bringer specialviden i spil i almenområdet. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet og den unge bliver i nærmiljøet og her tilbydes den hjælp og støtte, det har behov for. Det er en tilgang, hvor det udsatte barns eller den unges problemer bliver set i relation til barnets eller den unges omgivelser, og barnet eller den unge samtidig får mulighed for at modtage en specialiseret indsats. involverede faggrupper. Læs mere: Opbygning af sociale kompetencer og fastholdelse af netværk I et netop afsluttet projekt med titlen Dialoggruppe - om forebyggelse som alternativ til anbringelse på børne- og ungeområdet har forskere og praktikere over de sidste fire år indsamlet praksiseksempler fra ti kommuner på forebyggende foranstaltninger 8. Dialoggruppeprojektet kom i stand, fordi man ønskede viden om, hvordan den igangværende omlægning på børne- og ungeområdet virkede på børnene og de unge, og hvornår de forebyggende foranstaltninger var effektfulde og brugbare alternativer til anbringelse. Konklusionen på projektet er, at kommunens indsats skal fokusere på to centrale elementer: At støtte familien i at få det bedst mulige fællesskab på trods af problemerne og at hjælpe både familie og barn med at få opbyg- 7 Se KL s udspil, Det nære sundhedsvæsen, marts Projektet er gennemført i perioden april 2009 til primo 2013 af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med COWI A/S, og er et samarbejdsprojekt mellem Socialstyrelsen og Assens, Brøndby, Faxe, Fredericia, Helsingør, Hillerød, Mariagerfjord, Thisted, Aalborg og Århus Kommuner.

Investér før det sker

Investér før det sker Investér før det sker Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik Marts 2013 I dette debatoplæg præsenteres KL s vision for fremtidens socialpolitik. Debatoplægget er offentliggjort op til KL s Kommunalpolitiske

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Indledning Med Holbæk i Fællesskab har Byrådet sat retning på udvikling af fremtidens kommune. En kommune, hvor vi skaber

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere