... Gud, Jesu far og vor far! Tak, fordi din store glæde også er til os. Lad det blive jul hos os og hos mennesker udover hele jorden! Amen.

Transkript

1 Juleaften 2015: Luk Hogager og Borbjerg. Salmer: 94, 117, 114/ 104, 119. Es ; Fil Gud, Jesu far og vor far! Tak, fordi din store glæde også er til os. Lad det blive jul hos os og hos mennesker udover hele jorden! Amen. 1 Dette hellige evangelium skriver... Julen er fyldt af traditioner. F.eks. nu at mødes i kirken juleaftens eftermiddag og synge de gamle julesalmer og høre juleevangeliet En anden tradition for mange er at se julekalender i TV. Mange små og store har fulgt med i de spændende eventyr gennem de sidste uger. Nogle har set Nissebanden og fulgt deres opgave med at finde julemandens humør en fryd for øjet, en liflen for øret, en kildren i næsen og En rislen ned ad ryggen. Det har ikke været nogen nem opgave, for nogle har modarbejdet gruppen, og en af nisserne har oplevet, at poserne er gået i stykker, og det er spørgsmålet, om de 5 når at redde julen Nogle har fulgt med i Absalons Hemmelighed med afsæt i udgravningerne til metroen i København, hvor det bl.a. er noget med en engel, der måske kan redde julen og sørge for, at Ida bliver rask. For de største har det været Juleønsket, hvor der både er engle og dæmoner og et dramatisk set-up igen med det tema, at ikke alene julen men også det gode i verden er truet. Hvordan det går, må vi jo vente med at se. Men fælles for de tre serier har været, at der er noget, der truer freden og fællesskabet. Og

2 ingen er i tvivl om, at der virkelig er noget på spil, og at alt må sættes ind for at afværge truslen og sikre freden og håbet og glæden. 2 I vores tid er der rigtig meget fokus på klimaet og på mange planer. Indeklimaet i vores hjem, på skoler og arbejdspladser skal være i orden, så luften bliver udskiftet, og der ikke er noget, der truer helbredet. Og det psykiske klima får på samme måde stor opmærksomhed og med god grund. Der er ingen, der skal føle sig mobbet eller presset eller få det dårligt. Selvfølgelig ikke. Og i november blev der holdt et verdenstopmøde i Paris en klimakonference med verdens klimaforhold på dagsordenen. For isen i Grønland og ved polerne smelter, vandstanden i verdenshavene stiger, vejrforholdene bliver mere og mere ekstreme, og fremtiden for rigtig mange mennesker ud over kloden er truet. Situationens alvor blev samlet i en formulering fra den amerikanske præsident:»vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af klimaforandringer, og den sidste generation, der kan gøre noget ved det!«men hvordan er sammenhængen lige mellem julekalendernes forsøg på at redde julen fra den ene eller anden trussel og så klimaet inde og ude? Og har det overhovedet noget med jul at gøre? Ja, måske er dét, der truer julen i børneudsendelserne noget af det samme som det, der blokerer for at få lavet nogle klimaaftaler, der forandrer noget. I vid forstand har det jo at gøre med det at eje og have magt. Vi tror, at livet afhænger af, hvad vi ejer og har.

3 3 Hausgaard har en sang, der hedder havesyge. Den handler om et ægtepar, der har anlagt en have. Og nu dyrker de grønsager, bær og frugt. Men så misundelige som folk de er! Børnene spiser ærterne, og fuglene tar de bær, som skulle have været solgt, og de tror, at de bare kan betale med deres sang! Derfor sætter de stakit med pigtråd om deres ejendom, de anskaffer de mest modbydelige hunde, de kan få, og de køber et gevær. Og manden går sine runder i haven med geværet, og hvis nogle vil prøve på at stjæle, ka de blive skudt. Og omkvædet tolker undervejs forløbet, når Hausgaard synger, at "alt det, der blomstrer, fryser og dør. Hjerter blir kolde og fingrene stive, nær vi klamrer os sårn til det, vi hår!" Jeg tror, det er en eftertanke, der desværre aldrig bliver uaktuel. For der er klimaforhold, der aldrig bliver nævnt i vejrudsendelserne på TV. Det er de klimaforhold, der har at gøre med vores tilgang og forhold til hinanden. Det, der blomstrer mellem mennesker, det fryser og dør, og hjerterne blir kolde og fingrene stive, nær vi klamrer os sårn til det, vi har! Og hvad har det så med Jul at gøre? Det har dét med Jul at gøre, at Julen åbner et perspektiv, der gør verden og livet meget større, end det, vi ejer og har. Da Andreas Mogensen havde været ude i rummet som den første dansker nogensinde, fortalte han i et interview bagefter, hvordan det havde været at se jorden i den synsvinkel: Det første indtryk man

4 4 får, når man kigger på Jorden er, at det er én Jord. Man kan ikke se landegrænser fra Rummet, og man får meget hurtigt den fornemmelse, at grænser er noget menneskeskabt. Vi er allesammen mennesker med de samme drømme, de samme ønsker, med de samme behov, og vi lever på den samme planet. Og han ser rumprojektet med de mange nationaliteter som et symbol på, hvad vi kan opnå med samarbejde. Nu tror jeg ikke, at Gud befinder sig ude i rummet. Men når juleevangeliet taler om engle og mødet mellem jord og Himmel, så kan vi måske bruge det billede, at astronauternes synsvinkel minder om Guds synsvinkel: Gud ser også jorden som én jord, og menneskeheden som én enhed. Det er Jesu budskab som voksen, hvor han udligner forskelle, gennembryder de grænser og nedriver de skel, som mennesker bygger op. Og det er budskabet allerede i fortællingen om hans fødsel. Her er den store glæde for hele folket. Ikke kun de få udvalgte eller særligt privilegerede; hele folket. Ikke engang kun det jødiske folk, men også vise mænd fra Østerland af en anden nationalitet og tro kommer til den nyfødte. Esajas havde sagt det omkr. 700 år før Jesu fødsel, at der skulle fødes et barn, Messias, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Han skal stå som et banner, en fane for folkeslagene og samle nationerne i fred. Og Esajas forudsigelser er i en kristen forståelse oplagt blevet knyttet sammen med krybbebarnet.

5 5 Når freden i verden alligevel i højeste grad stadig er en mangelvare, så skyldes det måske ikke barnet eller dén voksne mand, han blev. SÅ skyldes det måske os mennesker. At vi enten vil bruge hans lære som begrundelse for magt og ret. Eller at vi hellere ville gå vores egne veje med kolde hjerter og stive fingre Juleevangeliet handler om fred om Guds fred på jorden! Jesu fødsel ledsages af tegn fra universet: stjernen viser vej, og engle kommer med besked om det mest utrolige. At Gud bliver menneske sprænger nødvendigvis alle forventninger og erfaringer og sprog og kan derfor kun nødtørftigt udtrykkes i billeder. Gud blev menneske; ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed! Som et meteor brød Jesus gennem vores atmosfære og skabte klimaforandring. Ikke som den, der i sin tid udryddede dinosaurerne, men en klimaforandring, der ikke vil acceptere ondskab, undertrykkelse, smålighed og dårlig atmosfære. Dét er Julens eftertanke til os og måske dét egentlige, der kan forandre verden med klimaforandringer, krige og flygtningestrømme. For med Betlehemsbarnet forkyndes nænsomt Guds nærvær og kærlighed. Den store glæde for alle mennesker. At Gud ser jorden som én jord, og menneskeheden som én enhed, og bryder de grænser og fængsler ned, som vi lukker os selv og hinanden inde bag og sætter os i frihed, frie til at leve med håb og frimodighed og glæde! Rigtig glædelig og velsignet Jul! - Amen!