Det lille land før den store krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det lille land før den store krig"

Transkript

1 Det lille land før den store krig

2

3 Michael H. Clemmesen Det lille land før den store krig De danske farvande, stormagtsstrategier, efterretninger og forsvarsforberedelser omkring kriserne Syddansk Universitetsforlag

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2012 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 436 Sat og trykt af Narayana Press Omslagsfotos: Forside: Mobiliseringsøvelsen i september Foto: Holger Damgaard, Det Kongelige Bibliotek. Bagside: Kommandør T.V. Garde på Storebælt i Foto: Det Kongelige Bibliotek. ISBN: Det lille land før den store krig er trykt med støtte fra: Helen og Ejnar Bjørnows Fond Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indhold Forord 9 Indledning 11 En kort indledningsvis skitse 19 Baggrunden: Indtil Agadir-krisen 25 Kapitel 1: Storbritannien generelt 25 Kapitel 2: Ballard og Slade september 1905-september Kapitel 3: Ballard-komitéen 33 Kapitel 4: Admiral Wilsons notat samt striden med Beresford 41 Kapitel 5: Britisk usikkerhed om Danmarks stilling 49 Kapitel 6: Blokaden 52 Kapitel 7: Operativ centralisering m.m Kapitel 8: Tyskland op til Kapitel 9: I Danmark: Wencks 1900-foredrag og J.C. Christensens reaktion på overfaldstruslen 69 Kapitel 10: Forsvaret under den første radikale regering 75 Kapitel 11: Forsvarslovenes gennemførelse sættes i værk under Berntsen 84 Kapitel 12: Wencks prisopgave 91 Kapitel 13: Landgangstruslen mod mobiliseringen på Sjælland 95 Kapitel 14: Idéen om Forsvarsrådet drøftes og dør 100 Kapitel 15: Efterretningsvæsnets udvikling indtil Kapitel 16: Tjenesten konsolideres under Gørtz 113 Kapitel 17: Dynamoen Erik With og de nye samarbejdsmuligheder 129 Første del: Fra krise til ny krise 133 Kapitel 18: Storbritannien under og efter Agadirkrisen 133

6 6 Det lille land før den store krig Kapitel 19: Tysklands ydmygelse 149 Kapitel 20: Danmark under indtryk af Agadirkrisen 154 Kapitel 21: Efterretningsvæsnet under krisen 161 Kapitel 22: Beredskabsskridt 165 Kapitel 23: Generalstrejken 174 Kapitel 24: Flådens Stabs balancegang 180 Kapitel 25: Københavns forsvar og flåden 188 Kapitel 26: Københavns samt Sjællands forsvar og hæren 196 Kapitel 27: Tuxens diskrete selvstændighed 202 Kapitel 28: Stormagterne januar-august 1912 i diplomaternes indberetninger 210 Kapitel 29: Sverige set fra København i Kapitel 30: Indenrigspolitisk fokus, kongen og de ubekvemme flådebesøg 216 Kapitel 31: Forhistorien til den russiske Østersøflådes besøg 220 Kapitel 32: Kommandør Hugh Watsons aktiviteter 225 Anden del: Balkankrisen 237 Kapitel 33: Tyskland og krisens første par måneder 237 Kapitel 34: Truslen mod Tyskland og krigsforberedelserne under resten af krisen 244 Kapitel 35: Royal Navys krigsplan færdiggøres 248 Kapitel 36: Churchills begyndende modoffensiv mod krigsplanen 257 Kapitel 37: Danmark og krisen indtil første Forsvarsrådsmøde 267 Kapitel 38: Forsvarsrådsmøderne og resten af november 287 Kapitel 39: Efterretningsvæsnernes status under Balkankrisen 312 Kapitel 40: Forsvarsforberedelser i oktober-november 318 Kapitel 41: Omkring krisens første kulmination: 1. til 20. december Kapitel 42: Vejen til neutralitetserklæringen 336 Kapitel 43: Flådens Operationsplan og andre forberedelser 345 Kapitel 44: Efterretningssituationen i begyndelsen af Kapitel 45: 3. Divisions enheder kommer til Sjælland 357 Kapitel 46: Forsvaret af hovedstaden og Forsvarsindsamlingen 366 Kapitel 47: Danmark i krisens sidste periode 380

7 Indhold 7 Kapitel 48: Sverige op til og under krisen indtil kystflådens Vintermanøvre 389 Kapitel 49: Kystflådens Vintermanøvre samt truslen mod vestkysten 401 Tredje del: Mellem krisen og krigsudbruddet 433 Kapitel 50: Britiske reaktioner 433 Kapitel 51: Den tyske flåde erkender de nye vilkår 448 Kapitel 52: De sidste danske forberedelser for at blive klar til den ventede krig 451 Kapitel 53: Sverige efter Balkankrisen: Forsvar af Vestkysten, angreb på demokratiet 464 Kapitel 54: Forsvarsforberedelserne og den faktiske krig 475 Afsluttende bemærkninger 485 Kilder og litteratur 491 Kilder 491 Fra arkiver o.l. 491 Trykte kilder 491 Litteratur 493 A summary of the Royal Navy s strategic discourse 497 General 497 Phase : The plan studies produced by the Ballard Committee 499 Phase : Editing the plan studies, centralisation and reaction to the Ballard-Corbett heresy 500 Phase : The Arthur Wilson rejection of a key role to trade war 501 Phase : The Ballard-Callaghan development of the RN War Plans 502 Phase : Churchill s tailoring of the war planning 503 The effect of the results on Denmark, Sweden and Germany 504 Kronologi

8 8 Det lille land før den store krig Noter 515 Personregister 549

9 Forord Under arbejdet med min foregående store bog, Den lange vej mod 9. april, der først og fremmest skulle blotlægge Danmarks og Norges situation under 1. Verdenskrig og virkningerne af denne, erkendte jeg, at centrale dele af historien om årene op til Den Store Krig og to perioder i Mellemkrigstiden stadig henligger ufortalt. Denne bog søger ved på 100-året for hovedbegivenhederne i det sidste par år op til krigen at udfylde det første af disse huller. Jeg er dybt taknemmelig over, at Rigsarkivaren og Hendes Majestæt Dronningen viste den tillid at give mig adgang til dele af Kong Christian X s arkiv, så jeg som den første eksterne historiker opnåede det privilegium. Som vel alle andre større værker kunne heller ikke denne bog skrives uden hjælp, støtte og vejledning fra interesserede kolleger og institutioner. Her er det naturligt først at nævne mit forlag, Syddansk Universitetsforlag, som altid har tid til at lytte til forfatterprimadonnaer og hjælpe dem videre. Det aflaster den hårdt prøvede familie. Takket være Helen og Ejnar Bjørnows Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond samt den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse blev det finansielle grundlag sikret for igen at gøre en af mine bøger attraktiv. Også en stor tak til Forsvarets og specielt Forsvarsakademiets Bibliotek, der igen har fundet litteratur og trykte kilder, som jeg havde opgivet at finde, og til tålmodige mennesker i mange lande, der skeptisk har lyttet til argumenter om, at også dette projekt var relevant. Tak til general Jørgen Lyng, den tidligere leder af Udenrigsministeriets Arkiv Otto Christian Schepelern og ambassadør Jørgen Ørstrøm-Møller, der igen påtog sig at læse og kommentere de mange hundrede siders ufærdig tekst, samt til forlagets anonyme kontrollæser, som efter den foregående bog også påtog sig at gennemlæse og kommentere dette manuskript. Det svenske Kungliga Krigsvetenskapsakademien hjalp ved at invitere til Stockholm i forbindelse med et andet projekt på et tidspunkt, hvor det var afgørende at besøge Krigsakivet der. Her gav Jan Dahlström og Per Clason en konstant hjælp og opmuntring, og professor Gunnar Åselius fra Försvarshögskolan støttede opbygningen af det nødvendige kendskab til forskningen i Sveriges sikkerhedspolitik op til Bogens i betydelig udstrækning nye rekonstruktion af Royal Navys strategidiskussion op til 1. Verdenskrig og dennes rødder kunne kun finde sted i rammen af en konstant dialog med professor Andrew Lambert fra King s College London og hans tidligere elev, Dr Stephen S.W. Cobb.

10 10 Det lille land før den store krig Denne bog er afslutningen af det projekt med at beskrive Hæren og Flåden under 1909-ordningen, som blev indledt i sommeren Som vel så mange andre sådanne grundforskningsprojekter endte det helt anderledes end forudset. I første omgang fordi det blev klart, at den ydre ramme begivenhederne omkring Danmark under 1. Verdenskrig hverken var dækket eller analyseret i den tidligere litteratur. For det andet fordi det syntes ret uinteressant blot at beskrive, hvad der skete, når det centrale spørgsmål var hvorfor. Som i Den lange vej mod 9. april har forsknings- og skriveprocessen været stærkt motiverende, fordi det har været, som det må være at restaurere et stort lærred af Hieronimus Bosch, hvor detaljer og sammenhænge kun gradvis bliver tydelige.

11 Indledning Dette er en hundrede år gammel historie om, hvorfor og hvordan Danmark forberedte sig til den truende storkrig, så man i alt væsentligt blev klar ti måneder før dens udbrud. Historien er aldrig tidligere blevet fortalt, nok delvis fordi periodens kriser ikke straks bragte storkrigen, men kun førte til, at muligheden blev gennemtænkt og forberedt af hærene og flåderne. Overvejelser og forberedelser fandt sted både hos stormagterne og i de neutrale lande som den efter 1864 håndsky småstat Danmark og det selvbevidste Sverige. Bogens emne er således ikke de store landes dramatiske krigshistorie. Hovedemnet er for en snævert krigshistorisk interesseret noget så umiddelbart dødsenstrist som små landes indsats på forhånd for at overleve under de stores mulige krige, dvs. små landes normalvilkår. Forløbet fandt sted i en tid, som på mange områder er fremmed for os nu disse mange årtier senere, ikke mindst fordi samfundene dengang var dybt delte i spørgsmålet om krig. På den ene side stod de, som så krig som uundgåelig, måske endda ønskelig og nødvendig, en del af det naturlige samspil mellem staterne. På den anden side stod voksende oplyste kredse af liberale og moderate socialdemokrater, der så krige mellem civiliserede lande som vanvittige og heldigvis stadig mindre sandsynlige. Sund fornuft, egeninteresse og international arbejdersolidaritet kombineret med indenrigspolitisk modstand mod at vælge krigen ville spille sammen og sikre, at modsætningsforhold og kriser blev løst ved kompromis gennem forhandling. Hvis krig alligevel skulle bryde ud, ville fjendtlighedernes karakter og lidelserne blive begrænset af det voksende kompleks af internationale aftaleregler. En anden grund til, at perioden forblev ubeskrevet for Danmarks vedkommende, er, at den ligger efter det for politiske historikere åbenlyst interessante arbejde med at udrede vejen til Forsvarslovene af Denne bog dækker perioden, der fulgte efter de år, som ikke mindst er belyst af Troels Finks pionérindsats suppleret gennem Jens Ole Christensens senere forskning. Denne bog er historien om den samvittighedsfulde, men vel lidt grå, Klaus Berntsens pligtarbejde med som pligt hen ad vejen at implementere partiets forsvarsordning efter dens hensigt i det omfang, pengene rakte. Bogen giver den første beskrivelse af gennemførelsen af ordningen og af de idéer hos de ledende officerer, som drev og vejledte beslutningerne. Som dansk forsvarshistorie viser, er implementeringen af en altid underfinansieret og kontroversiel militærordning

12 12 Det lille land før den store krig langt fra en automatisk og given sag. Det kan ikke udelukkes, at den manglende tidligere undersøgelse af emnet skyldes, at i modsætning til klarlægning af den politiske diskussion før lovvedtagelsen kræver en implementeringshistorie også en systematisk søgning i omfattende og spredt placerede militære myndighedsarkivalier. Forløbet med gennemførelsen af 1909-loven måtte særdeles upassende og indenrigspolitisk ubekvemt ske med tordenskyer bølgende over horisonten som følge af uvejr i Sydeuropa. Men pligtarbejdet måtte laves, før Berntsen kunne gå videre og opnå, hvad han opfattede som sit politiske svendestykke og hovedprojekt, en demokratisk grundlov. Fra forhåndslæsere af manuskriptet ved jeg, at de logiske forbindelser mellem bogens mange delhistorier ikke altid står klart. Lad mig derfor skitsere sammenhængen allerede her i indledningen. Kriserne i 1911 og i Middelhavet og på Balkan beskrives, så kilderne til det stadigt forværrede modsætningsforhold mellem stormagterne samt bølgerne af krigsfrygt og optimisme overalt i Europa står klart. Det er nødvendigt, at bogen følger og analyserer de forløb i Tyskland, specielt England og til en vis grad også Rusland i årene før Den Store Krig, som skabte rammerne for dansk og svensk sikkerhedspolitik og landets militære styrker. Bogen følger, hvordan den allerede eksisterende, dynamiske, næsten ideologiske, interne konflikt om den britiske flådes strategi i en krig mod Tyskland, en konflikt, der også blev næret af den ekstremt hurtige teknologiske udvikling, kom til at bestemme, hvad der herefter skete i Nordsøen og omkring adgangsvejene til Østersøen. I sommeren 1914 var denne konflikt endnu ikke afsluttet, fordi blandt andre den unge marineminister Winston Churchill så den professionelle flådeledelses løsning som alt for passiv. Grunden til, at Østersøens munding fra Skagerrak til Kiel var blevet strategisk ret uinteressant, da krigen kom, var, at ministeren ganske vist lige havde fået fjernet de personer fra sin stab, der havde intellekt og civilcourage til at stå op mod ham, men den admiral, han udnævnte til at føre krigen i Nordsøen for sig, viste sig at være grundlæggende uenig i Churchills risikovillige linje. Det kom til at betyde, at ministeren ni måneder senere måtte søge afløb for sin aktivisme i Ægæerhavet, fjernt fra admiral Jellicoes ansvarsområde Nordsøen. Fortællingen er også præget af, at det ikke kun eller måske ikke engang primært er den objektive udvikling i omverdenen, der driver politiske og fagmilitære beslutninger, men samspillet af forskellige subjektive syn på denne og egne mål. Derfor er det bogens hovedhistorie at fortælle, hvordan de oplysninger, man i København skaffede sig om stormagternes maritime strategi og situationens udvikling under kriserne, påvirkede forsvarsforberedelserne i Danmark. Det skal allerede her understreges, at årsagen til, at stormagten Frankrig næsten ikke behandles i bogen, er at landet er næsten ikke-eksisterende i de britiske, tyske, svenske og danske arkivalier, som den bygger på. Nordsøen var

13 Indledning 13 et britisk-tysk spændingsfelt og Østersøen et tysk-russisk med mulig britisk indblanding. På grund af, at den svenske vestkyst i London og i stigende grad også Stockholm blev set som et muligt baseområde i en tysk-engelske søkrig om adgangen til Østersøen og i handelsblokaden af Tyskland, har det været nødvendigt at behandle Sverige parallelt med Danmark. En ekstra fordel, man får ved også at behandle det store naboland, er, at diskussionen dér om truslen fra Rusland og anvendelsen af Forsvarssagen i svensk indenrigspolitik fra siden kaster et klart nyt lys på forløbet i Danmark og forsvarsforberedelserne her. Et element er, at Göteborg fik næsten samme rolle i Sverige som Esbjerg fik i den danske hærs forsvarsforberedelser. Ved starten på skrivearbejdet i efteråret 2010 var manuskriptets arbejdstitel: Som skærgårdssejlads i tåge. Titlen afspejlede den ekstreme usikkerhed, der uundgåeligt og altid må karakterisere den planlægning og de krigs- eller forsvarsforberedelser, som et land gennemfører såvel for en måske kommende krig som for beslutninger i en krise. Usikkerheden er en realitet, uanset om der er tale om en stormagt eller en småstat, dog nok mindst for en stormagt, der planlægger selv at starte krigen og tage det strategiske initiativ, og absolut størst for en geografisk uheldigt placeret småstat med meget begrænsede militære midler, der har besluttet at forblive neutral. Som krigsplanlægning og optræden i krise: Indøvelse af navigation i skærgården i tåge i den svenske kystflåde under 1. Verdenskrig. (Krigsarkivet)

14 14 Det lille land før den store krig Dette fotografi illustrerer problemet. Navigatøren skal vælge fart og kurs i et farvand, han ikke kan se. Men situationen for den neutrale småstats navigation er langt mere kompleks. Det søkort, krigs-/forsvarsplanlæggeren eller rådgiveren i en international krise skal navigere efter, består af i bedste fald ufuldstændige efterretninger fra forskellige mere eller mindre troværdige kilder, der forsøges bundet sammen af et altid usikkert logisk netværk. Resultatet er ikke nødvendigvis meget bedre end de mytiske kort, som de første søfarere havde til rådighed. Samtidig kan navigatøren ikke være sikker på, at rorgængeren forstår ham, samt at roret og maskintelegrafen virker som han forudsætter. Og selv om han måtte være i stand til at optræde korrekt i situationen, har han ikke nødvendigvis myndigheden til at beslutte og kommandere. Den vil ligge hos kaptajnen, der måske ikke opholder sig på broen, og som i øvrigt måske modvilligt og tøvende må følge direktiver fra rederen den politiske ledelse som kan have et helt andet syn på verden eller prioriteringer, end man må have på skibet, selv hvor der kun er tale om en øvelse, eller i forsvarsforberedelser for en hypotetisk mulighed, man dybtfølt håber at undgå. Navigatøren s arbejde under denne krise måtte også præges af, at der muligvis kun var få måneder til rådighed til færdiggørelse af planlægning og andre forsvarsforberedelser. Det blev i øvrigt vanskeliggjort af, at perioden som nævnt var præget af en meget hurtig teknologisk udvikling. Hindringer for at lægge en sikker kurs var således næsten uoverstigelige. Arbejdstitlen var ikke kun relevant som et billede på usikkerheden i forhold til den internationale udvikling. Netop i årene op til og under Den Store Krig betød en usikker og konfliktfyldt overgang til parlamentarisk demokrati, at fordelingen af myndighed mellem monarken, regeringschef, værnsminister og de militære ledere måtte være uklar. Dette betød, at hverken konge, politikere, de professionelle militære, medierne eller folket var nået frem til den nye forståelse for ansvars- og myndighedsfordeling, der først i løbet af 1917 blev endeligt gennemtrumfet af liberale politikere som David Lloyd George i Storbritannien. I årene op til krigen gjorde usikkerheden, tågen, at viljestærke personer som det svenske kongepar og den britiske marineminister kunne kortslutte udviklingen og tiltage sig anakronistisk myndighed. Som det vil blive beskrevet betød Frederik VIII s, Christian X s og Klaus Berntsens personligheder, at de afgørende skridt mod den nye myndighedsfordeling i Danmark blev taget i efteråret 1911 og vinteren Berntsen sikrede klart den politiske kontrol over de militære styrker, og Venstre afviste under krisen den planlagte lovgivning, der ville sikre hærens overtagelse af retsvæsnet og landets infrastruktur ved mobilisering. Disse problemer var således løst, da Peter Munch i sommeren 1913 overtog de militære ministerier for at føre udviklingen til sit logiske, men uafbalancerede, endelige resultat i efteråret Bogens nødvendige fokus på beslutningsgrundlaget under kriserne førte til en grundig søgen efter danske efterretningsarkivalier fra perioden, der undgik den

15 Indledning 15 systematiske ødelæggelse af planlægningsdokumenter og rapporter rettet mod Tyskland efter besættelsen af landet den 9. april 1940, der betød, at intet væsentligt fra Hærens Efterretningssektion har overlevet til i dag. Ret overraskende og heldigt for denne fortælling overlevede nogle kopier af hærens efterretningsrapporter fra kriserne i Flådens Stabs arkiv. Organisationssager angående hærens efterretningsvæsen og dokumenter fra Forsvarsrådet for perioden findes i Krigsministeriets Mobiliseringskontors arkiv, og centrale dokumenter fra perioden derefter eksisterer blandt Udenrigsministeriets skabssager. Dette har muliggjort en første beskrivelse af dansk efterretningstjenestes tidlige år. Hjælp fra lokalhistoriske arkiver har gjort det muligt at få ansigter på et par af de agenter, som kilderne navngiver. Et centralt problem var at finde ud af, hvordan efterretninger fra diplomatiet og efterretningsvæsenet blev opfattet af de civile og militære beslutningstagere. Lidt findes i politikeres senere udgivne erindringer, men ikke meget, da de selv senere fortæller, at de var overbeviste om, at der ikke ville blive krig, dvs. at de vurderede forsvarsforberedelserne ud fra deres indenrigspolitiske omkostninger og værdi. Dette bekræftes af regeringspartiet Venstres rigsdagsgruppes forhandlingsprotokol. Det blev således de militære chefer, der kom til at drive forsvarsforberedelserne under og efter kriserne. Behovet for indblik i deres opfattelser kunne i en begrænset udstrækning dækkes af de overlevende dele af førkrigstidskorrespondancen mellem de kommanderende generaler Gørtz og Tuxen. Den helt afgørende kilde blev imidlertid den dagbog, som chefen for Flådens Stab, kommandør Vilhelm Garde, samvittighedsfuldt førte hver aften igennem hele perioden, og den protokol, som Krigsministeriets Direktør, oberst N.B. Ulrich, førte over alle centrale forhandlinger i ministeriet. Christian X kom til magten ved sin fars død nogle få måneder før krisen. Han skiftede da brat fra sit liv og sin verden som hærofficer til jobbet som statsoverhoved med en regering, hvis verdensopfattelse og prioriteringer han havde vanskeligt ved at forstå, men med sin dybe pligtfølelse forsøgte at sætte sig ind i. Den periodiske dagbog, benævnt bemærkninger, han regelmæssigt førte, siger ikke mindst noget om de forhold, der ikke blev skrevet om. Den internationale krise er næsten usynlig, de centrale forhold mellem ham og regeringen var igennem de afgørende måneder Grundlovsspørgsmålet og den islandske selvstændighedsbevægelse. Kun i spørgsmål knyttet til Københavns Befæstning bragte hans baggrund som hærofficer ham i potentiel konflikt med Klaus Berntsen i dennes stilling som forsvarsminister. Planlægningen for tågesejladsen, dvs. krisebeslutninger og krigs- og forsvarsforberedelser, foregik i hvert enkelt land, lille som stort. Den svage koordination mellem de tre nordiske lande med gensidig orientering, som sås i disse år, ændrede reelt intet ved dette forhold. Landene besluttede og handlede alene. Dette forhold afspejles i bogens struktur. Hvert land Storbritannien, Tyskland, Danmark og Sverige følges på grundlag af de informationer og de militærpo-

16 16 Det lille land før den store krig litiske vilkår, man havde i den pågældende hovedstad. For at undgå omfattende gentagelser koncentrerer beskrivelsen sig dog om det billede, som gives af de danske diplomater i stormagtshovedstæderne. Beskrivelsen følger tæt den måde, risikoen for optrapning til stormagtskrig blev rapporteret til København. Uregelmæssigt brolagt med et supplement af efterretningsrapporter følges vejen til de idéer og forberedelser, der blev grundlag for de militære styrkers optræden fra august 1914 og i månederne derefter. Bogen fortæller, hvordan forsvarsforberedelserne for Danmarks vedkommende direkte drevet af de to kriser kom på plads i eftersommeren 1913, dvs. så tidligt, at den nye radikale regering ikke havde mulighed for igen at forsinke gennemførelsen af forsvarslovene, som man med held havde gjort i Denne bog er strategihistorie som mit foregående arbejde, Den lange vej mod 9. april. Historien om de fyrre år før den tyske operation mod Norge og Danmark i Den afspejler vor tids førende strategiteoretiker, Colin S. Grays syn på strategien som en bro, 2 der proaktivt skal forbinde statens politik og de væbnede styrkers aktiviteter, så disse i så høj grad som muligt påvirker andre landes handlinger. Derigennem skal regeringens mål før og under en eventuel konflikt fremmes. Der er dog væsentlig forskel på perspektivet i denne bog og i den foregående. I den var fokus på Tysklands og Storbritanniens planlægning af og forberedelse til den krig i og om Norden, der først ramte de små staters landterritorier ved den behandlede lange periodes afslutning. Her er det centrale den planlægning og de forberedelser, der på grundlag af den lokale opfattelse af situation og muligheder gennemføres i Danmark og sekundært i Sverige, dvs. de potentielle ofre for stormagternes krigsførelse. Der behandles kun en periode på et par år. Et spørgsmål, der undersøges på grundlag af historien, er, om det overhovedet er muligt for en neutral småstat at udvikle en strategi med en reel evne til at påvirke stormagtshandlinger i krig og i givet fald hvordan. Trods alt skrives strategisk teori som Grays for de dominerende stormagter, ikke for småstater som Danmark, ja ikke engang for mellemstore europæiske magter som Sverige. Bogen beskriver i baggrundsdelen den generelle politiske situation og værnenes planlægning og forberedelser fra vedtagelsen af forsvarslovene i 1909 indtil Agadirkrisens start i sommeren I den første del følges udviklingen under denne krise og frem til oktober Den faktiske udvikling i Tysklands og Englands militære forberedelser og strategiske ideer beskrives i den detaljeringsgrad, det er nødvendigt for at forstå, hvorledes de påvirkede de strategiske vilkår fra Skagerrak til den vestlige Østersø i det sidste par år før denne krises start. Beskrivelsen sluttes med at fortælle om de for Danmark diplomatisk ubekvemme britiske og russiske flådebesøg i september 1912, der kom til at blive en ouverture til Balkankrisen. I anden del følges og analyseres for første gang de danske reaktioner fra oktober 1912 til maj 1913 på, hvad man korrekt så som en akut fare for en stormagts-

17 Indledning 17 konflikt, efter at den regionale krig om kontrollen over Balkan var brudt ud og blev fulgt af en alvorlig international krise, der først lettede noget hen på foråret Også her beskrives udviklingen i Tyskland og England i det omfang, denne fik indflydelse på de strategiske vilkår for Danmark. I denne del af bogen beskrives de grundlæggende billeder af den strategiske situation og truslen, som man fik udefra, herunder ikke mindst fra diplomatiske indberetninger og efterretningsrapporter, samt både den planlægning og de forberedelser, man søgte at få gennemført, og hvad der faktisk skete. Bogen viser, hvorledes de militære og civile beslutningstagere i Danmark opfattede truslerne fundamentalt forskelligt. I forlængelse af beskrivelsen følges udviklingen i Sverige med fokus på landets sydvestlige og sydlige dele. I tredje del følges den militære udvikling omkring og i Danmark fra sommeren 1913 til krigens start godt et år senere. Hvor bogen indtil den afsluttende del i hovedsagen har til formål at give en første beskrivelse af forløbet, er målet herefter dels at undersøge, hvordan den gennemførte planlægning reelt kom til at påvirke dansk neutralitetsværn og forsvarsforberedelser under krigen, dels at vurdere planlægningens realisme og nøjagtighed i forhold til landets strategiske behov. Det forhold, at dette er den første beskrivelse af det danske forløb, gør, at en generel diskussion af den tidligere litteratur er overflødig. Så let går det, som det senere vil blive beskrevet, imidlertid ikke i relation til beskrivelsen af udviklingen i Storbritannien og Sverige. Det er bemærkelsesværdigt, at i hele forløbet og i alle landene indgår muligheden af et strategisk overfald uden krigserklæring som en væsentlig del af trusselsbilledet. For Storbritanniens vedkommende en sølandsætning, et natligt torpedoangreb mod flådebaserne og et bombardement fra luftskibe. For Tysklands vedkommende et britisk angreb på Wilhelmshaven eller et russisk på Kiel. For Sveriges vedkommende et russisk angreb på flåden ved Karlskrona eller en britisk landsætning ved Göteborg. For Danmarks vedkommende en gentagelse af 1807 med sølandsætning og bombardement af hovedstaden eller måske et kupangreb direkte ind i Københavns Havn. Lidt om sprogbrug. Det var før, at englænderne lærte at tage så meget hensyn til de andre folkeslag på de Britiske Øer, at de i politisk korrekthed begyndte at omtale sig som briter. Både i eget og andres sprogbrug anvendtes normalt England og englændere, når de ikke omtalte det Britiske Imperium. Som hovedregel vil bogen følge datidens praksis. Som i min tidligere bog benævnes den britiske marineledelse som Admiralitetet, dets politiske leder og medlem af kabinettet, the First Lord of the Admiralty som marineminister og den ledende søofficer, the First Sea Lord, som flådechef. Dette i modsætning til betegnelsen den operative flådechef, der anvendes for den øverstkommanderende for hovedflåden. Igen som i den foregående bog er en ubåd tysk, medens alle andre landets dykketorpedobåde benævnes undervandsbåde. Lidt indledende om ledelsen af flåderne: Af de fire lande, to stormagter og to

18 18 Det lille land før den store krig småmagter, var det kun Storbritannien, der havde en lang tradition for civile, politiske marineministre. I Tyskland var ministeren fortsat admiral, i Sverige skete skiftet først i efteråret 1911 og i Danmark kun lidt før, i 1905, da J. C. Christensen blev minister for begge værn. Flådechefens rolle var også uklar. Det var bortset fra det verdensomspændende britiske imperium, hvor flådechefen indgik i Admiralitetet, ikke klart, om han skulle have kommandoen over den operative hovedflåde eller indgå i den strategiske ledergruppe i hovedstaden. I Tyskland betragtede kejseren sig som flådechef, der med rådgivning fra forskellige flådemyndigheder i Berlin gav direktiver for anvendelsen af Højsøflåden og de mindre flådestyrker. I Danmark opfattede den kommanderende admiral sig som operativ chef, og han tog selv kommandoen over den årligt udrustede eskadre. I Sverige fik flådeinspektøren kommandoen over den tilsvarende årligt udrustede kystflåde. Udviklingen af formelle maritime krigsplanlægningsstabe svarende til hærenes generalstabe kom kun langsomt, først i Tyskland og i 1907 i det tysk inspirerede Sverige. I Storbritannien var man som det her beskrives ikke enige om det hensigtsmæssige i en sådan nyskabelse. Man havde siden 1887 dog ladet Admiralitetets efterretningsafdeling varetage de mest nødvendige opgaver. I Danmark udvikledes kimen til en sådan stab som det beskrives i bogen i rammen af Marineministeriet, og i 1909 skabtes den lidt større Flådens Stab. Kystartilleriet var i Storbritannien og Danmark en specialiseret del af hærenes fæstningsartilleri, og i en tid, hvor samarbejdet mellem forskellige statslige organisationer var endnu vanskeligere end i dag, var det kompliceret at udvikle praktisk fungerende kommando- eller samvirkestrukturer mellem det sejlende og faste kystforsvar. I Tyskland og Sverige var kystartilleriet med tilhørende minespærringer blevet overført til marinen.

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/10 2011 Michael H. Clemmesen Brevduer og fyrtårnsbesøg. Russisk efterretningsaktivitet og interesse i Danmark op mod 1. Verdenskrig. Denne artikel er den første af tre, som Ole Haaber opfordrede mig til at skrive,

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/1 Bidragyderne Margit Bech Larsen Mag.art. i historie fra Københavns Universitet 2010, museumsinspektør og nu ph.d.-stipendiat. Før ansættelsen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER

6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER 6. FONDER, LEGATER OG FORENINGER a. Generelt 1. De Danske Garderforeninger råder over en række Legater og Fonde samt en forening, - under ét benævnt fonde. 2. Renterne af fondenes kapitaler anvendes til

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Ledelse er ikke raketvidenskab!

Ledelse er ikke raketvidenskab! Ledelse er ikke raketvidenskab! Dav! Militære ledelsesprincipper kan anvendes overalt i det civile. Side 1 Indhold. Ledelse er ikke raketvidenskab! PRÆSENTATION. MOTIVATION. INDIVIDET OG GRUPPEN. LEDERENS

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Dansk Aktionærforening. 5. november 2008

Dansk Aktionærforening. 5. november 2008 Dansk Aktionærforening 5. november 2008 Uendeligt stort udvalg af transport- og logistikløsninger DSV tilbyder global transport og logistik. DSV har 25.200 ansatte på verdensplan og egne kontorer i mere

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere