Information om. Rygestopbasen. en effektdatabase

Transkript

1 Information om Rygestopbasen en effektdatabase December 2013

2 Information om Rygestopbasen en effektdatabase Indhold Copyright WHO-CC, Bispebjerg Hospital December 2013 Forfattere: Mette Rasmussen, Niels Fibæk Bertel, Anne Schou Tak til Bolette Pedersen, Morten Rasmussen samt Rygestopbasens brugergruppe og styregruppe for værdifulde input. Rygestopbasen - kort og godt... 3 Mere end indtastning og opfølgning... 3 Rygestopbasens omfang... 4 Tips og tricks... 5 Dataindsamling... 6 Rygestopbasens skemaer... 6 Datatyper... 7 Afrapportering... 8 Nationale og regionale tekniske standardrapporter... 8 National årsrapport... 8 Specielle rapporter... 9 Kvalitetsresultater i rapporten... 9 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation bedes tilsendt: Rygestopbasen Clinical Health Promotion Centre WHO-CC Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej 57 Bygning 14, indgang 5, 2. sal 2000 Frederiksberg info@rygestopbasen.dk Telefon: Hjemmeside: Danmarkskortet Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Rygestopbasens fem kvalitetsmål Inklusionskriterier Kvalitetsresultater Certifikater Kvalitetsmål på hjemmesiden Rygestopbasens forskning Danske resuméer af artikler Formidlingsliste Side 2

3 Rygestopbasen - kort og godt Rygestopbasen er en national effektdatabase til monitorering, opfølgning og kvalitetssikring af rygestoptilbud. Den er et unikt redskab til dokumentation og evaluering af rygestopaktiviteter. De tilmeldte rygestopenheder kan benytte Rygestopbasen til at trække tekniske standardrapporter og se resultatet af deres rygestopaktiviteter, ligesom den kan bruges til at sammenligne resultater med andre rygestopenheder. Dette gør Rygestopbasen til et uvurderligt redskab i forhold til kvalitetssikring på rygestopområdet. Din hjemmeside På Rygestopbasens hjemmeside har alle rygestopenheder mulighed for at fortælle lidt om sig selv, deres tilbud og deres resultater. Rygestopbasens sekretariat står for at oprette og redigere disse sider - selvfølgelig i samarbejde med den pågældende rygestopenhed. For at komme på hjemmesiden skal du blot udfylde en skabelon, som du finder på Rygestopbasens hjemmeside under For enhederne > Administration, og sende den til info@rygestopbasen.dk. Det er også muligt at sende et indlæg uden brug af skabelonen. Mere end indtastning og opfølgning Rygestopbasen er et redskab, som skal bruges til at måle resultater af egne rygestopaktiviteter. For hele tiden at kunne optimere rygestopindsatsen er det vigtigt at dokumentere og evaluere sin egen indsats på rygestopområdet. Til dette formål giver standardrapporterne fra tastselvmiljøet et nyttigt og præcist overblik over antal deltagere, tilmeldte og gennemførte, rygestoprater ved kursusafslutning og efter 6 måneder samt forskellige sociodemografiske faktorer. Det er vigtigt at understrege, at det arbejde, der er forbundet med indtastning og opfølgning af rygestopdeltagerne, medfører en omfattende mængde relevante data med et stort potentiale i forhold til kvalitetsudvikling. Disse data kan bruges til at se egne resultater og forbedre egen indsats. Det er også muligt at sammenligne egne resultater med andre rygestopenheder i landet og med de nationale og regionale rapporter. Rygestopenheder med flere instruktører eller underenheder kan sammenligne resultater, og danne grund for udveksling af erfaringer og viden til gavn for den samlede indsats. Side 3

4 Rygestopbasen - kort og godt Rygestopbasens omfang Registreringer i Rygestopbasen Rygestopbasen indeholder i dag informationer fra mere end rygere fordelt på forskellige rygestopforløb. Aktiviteterne er indrapporteret løbende siden Rygestopbasens start i Omkring 230 rygestopudbydere fordelt i hele landet, er i dag tilmeldt Rygestopbasen. Dækningsgraden kan ikke opgøres systematisk, da der ikke eksisterer nogen valid datakilde, der beskriver, hvor mange rygestopudbydere der findes. Ud fra kursusbeskrivelser og hjemmesider skønner vi dog, at ca % af alle systematiserede rygestopforløb med personlig kontakt er tilmeldt Rygestopbasen Internationale anbefalinger fra: National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) NICE anbefaler, at 5 % af et lands rygere kommer igennem et rygestopforløb med personlig kontakt hvert år. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen røg 17 % af danskerne i 2012 hver dag. Dette svarer til hverdagsrygere over 15 år. Sammenholdt med data fra Rygestopbasen, hvor rygere har været gennem et rygestopprogram, svarer det til, at 0,74 % af Danmarks rygere i 2012 har været gennem et face-to-face forløb. Selv når vi tager forbehold for, at Rygestopbasen ikke tegner et fuldstændigt billede og lægger yderligere 20 % deltagere til, ligger andelen stadig under 1 %. I Danmark er der således lang vej til de anbefalede 5 %. 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0% Side 4

5 Rygestopbasen - kort og godt Tips og tricks Brug underenheder I tastselv-miljøet er det muligt for de enkelte rygestopenheder at oprette underenheder. På den måde er det muligt for enhederne at skelne mellem forskellige typer rygestoptilbud, fx kan en kommune have tre underenheder, "Borgere", "Socialt udsatte" og "Virksomheder". Rapportudtræk Brug af underenheder giver muligheder for til at trække rapporter i tastselv-miljøet. Rygestopenhederne kan trække én samlet rapport for alle deres aktiviteter, eller de kan trække rapporter for de enkelte underenheder. Oprettelse af underenheder Den enhedsansvarlige kan selv oprette underenheder i tastselv-miljøet under menuen Administration > Opret underenhed. I er også velkomne til at kontakte Rygestopbasens sekretariat, så hjælper vi gerne. Hjælp til indtastning af skemaer Mange rygestopenheder har ikke afsat tid til at taste informationer fra deres forløb ind via Rygestopbasens tastselv-miljø. Derfor tilbyder Rygestopbasen at taste data ind for rygestopenhederne. Prisen er kr. 5 per skema - uanset hvilket skema, der er tale om. Hvis I ønsker at benytte jer af dette tilbud, skal I blot henvende jer til sekretariatet, så sender vi en skriftlig aftale. Opfølgning via STOPLINIEN Alle rygestopenheder forpligter sig til at følge op på deres deltagere efter et halv år. STOPLINIEN tilbyder, mod betaling, at forestå denne opfølgning for de enkelte rygestopenheder. Mange enheder har allerede tilmeldt sig ordningen, hvilket sikrer en ensartet opfølgning af høj kvalitet udført af erfarne rygestoprådgivere. Prisen er kr. 65 per opkald. Hvis du ønsker mere information eller er interesseret i en aftale, kan du kontakte Beate Simonsen på telefon eller via til beate.simonsen@suf.kk.dk. Side 5

6 Dataindsamling Rygestopbasens skemaer Dataindsamling Data bliver indsamlet af rygestopenhederne via tre spørgeskemaer. Skemaerne bliver indtastet online via Rygestopbasens tastselv-miljø. Seks måneder efter at en deltager er holdt op med at ryge, skal rygestopenheden sørge for, at deltageren bliver kontaktet telefonisk med henblik på at følge op på rygestatus. Deltagere, der på basisskemaet har frabedt sig at blive kontaktet igen, skal naturligvis ikke ringes op. Hvis det ikke er muligt at følge op på en deltager, skal årsagen til den manglende opfølgning registreres i databasen. Datasikkerhed Rygestopbasen er godkendt af Datatilsynet. Alle deltagere, der er indrapporteret til databasen, har givet informeret samtykke til at lade sig registrere i Rygestopbasen. En deltager kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage. Rygestopbasens skemaer Registreringsskemaet For hvert forløb der bliver afholdt, skal instruktøren udfylde ét registreringsskema. Dette skema indeholder oplysninger om det forløb, rygerne har været igennem; hvor mange kursustimer der har været afholdt, om der blev uddelt nikotinsubstitution, om der var egenbetaling med mere. Basisskemaet Derudover skal hver deltager på forløbet selv udfylde et basisskema med oplysninger om blandt andet deres rygevaner, jobsituation og hvor afafhængige de er. Opfølgningsskemaet Endelig bliver der efter 6 måneder udfyldt et opfølgningsskema, hvor deltagerne fx skal svare på, om de fortsat er røgfri, om de bruger eller har brugt støttemedicin, og hvad de syntes om forskellige elementer af forløbet. Side 6

7 Dataindsamling Datatyper Datatyper Data, der bliver indsamlet i Rygestopbasen, kan deles op i tre kategorier, som er beskrevet nedenfor. Struktur & proces Disse data fortæller os om strukturen og processen for rygestopinterventionen. De registreres hovedsageligt via registreringsskemaet. Prognostiske faktorer De prognostiske faktorer fortæller os, hvilke rygere vi har fat i. Er det fx en særlig gruppe og ikke mindst, om der er nogen, vi ikke får fat i. Disse informationer indsamles hovedsageligt via basisskemaet. Effekt & resultater Endelig er der den kategori, som beskriver effekten af det rygestoptilbud, rygerne har været igennem. Dette registreres især via opfølgningen. Struktur & proces Arena (fx hospital, privat) Målgruppe Program (fx GSP, Kom & Kvit) Udlevering af støttemedicin Deltagerbetaling Planlagt tilbagefaldsforebyggelse Deltagelse Antal mødegange Kursusstørrelse Kursusvarighed Ved opfølgning Tobaksforbrug ved opfølgning Årsag til manglende opfølgning Opfølgningsrate Prognostiske faktorer Alder og køn Antal år som ryger Samboende med ryger Graden af afhængighed (Fagerström score) Tidligere rygestopforsøg Hvem har opfordret til rygeophør Erhvervsmæssig stilling Uddannelsesniveau Boligforhold Ved opfølgning Røgfri de seneste 14 dage Tobaksforbrug efter forløbet Interesseret i nyt rygestoptilbud Effekt & resultater Gennemførsel af forløbet Røgfri ved forløbets afslutning Røgfri efter 6 måneder Tilfredshed med forløbet Side 7

8 Afrapportering Nationale og regionale tekniske standardrapporter I Rygestopbasens tastselv-miljø kan du altid trække en rapport med data fra din egen enhed. På Rygestopbasens hjemmeside udgiver vi minimum en gang årligt en national samt fem regionale rapporter, som du kan sammenligne dine egne rapporter med. Beregn stoprater I standardrapporterne fra Rygestopbasen bliver rygestopraten beregnet således at deltagere, der ikke er fulgt op på, er opgjort som rygere. På vores hjemmeside er det derudover muligt at beregne stopraten alene på baggrund af de deltagere, der indgår i opfølgningen. Stoprate beregneren finder du på vores hjemmeside under menuen Bibliotek > Resultater > Beregn stoprater. Du finder rapporterne her Gå ind på og vælg Bibliotek > Udgivelser > Rapporter. National årsrapport En gang årligt udgiver sekretariatet en udvidet rapport, med grafiske fremstillinger og forklarende tekster. Denne rapport præsenterer omfanget og effekten af rygestopbehandlingen i Danmark i forhold til Rygestopbasens fem kvalitetsmål. Resultaterne for de enkelte kommuner og rygestopenheder er her opgjort som rangstillingsdiagrammer, så det er nemt og hurtigt at se, hvor de enkelte kommuner/rygestopenheder ligger placeret i forhold til kvalitetsmålene og landsgennemsnittet. Individuelle årsrapporter Vi arbejder aktuelt på at udvikle en rapportskabelon, som de enkelte rygestopenheder kan anvende til at få et tilsvarende grafisk overblik over deres egne rygestopaktiviteter. Det er dog også muligt, mod betaling, at bestille en kopi af årsrapporten for sin egen enhed eller for en gruppe af enheder. Kontakt sekretariatet for yderligere information. Side 8

9 Afrapportering Specielle rapporter Hvis du har ønske om at få en speciel rapport, kan det sagtens lade sig gøre. Det kan fx være tilfældet hvis: Du er koordinator for flere kommuner og ønsker at se en samlet rapport for de enheder, du koordinerer. Dit apotek er interesseret i at sammenligne resultater med alle andre apoteker samlet. Du er udbyder i en kommune med mange aktiviteter og gerne vil se, hvordan dine resultater ser ud i forhold til det samlede billede i din kommune. Anonymitet Af hensyn til anonymiteten udarbejder vi kun specielle rapporter, hvis der ligger en vis mængde enheder og data til grund. Det er fx ikke muligt at få en rapport for en kommune med blot to enheder uden af få samtykke fra enhederne. Priser på specielle rapporter Visse specielle rapporter kan ikke trækkes i tastselv-miljøet, men skal beregnes manuelt. Vi har desværre ikke ressourcer til at udarbejde disse rapporter uden beregning. En speciel rapport koster mellem kr. eksklusive moms afhængig af indhold. Kontakt sekretariatet for yderligere information. Kvalitetsresultater i rapporten I Rygestopbasens tekniske standardrapport findes der nu, en tabel med kvalitetsresultaterne forrest i rapporten. Tabellen indeholder resultater for hver af de fem kvalitetsmål. Når en rygestopenhed trækker en teknisk standardrapport fra tastselv-miljøet, er der således nem og hurtig adgang til egne kvalitetsresultater. I tabellen er det illustreret, hvilke resultater der hører til hvilke indikatorer/kvalitetsmål. Dermed kan enhederne nu lettere holde øje med deres kvalitetsresultater, og hvorvidt de opfylder eller nærmer sig de fastsatte kvalitetsmål. Og dermed også om der er særlige områder, der kræver en ekstra indsats. Side 9

10 Danmarkskortet På vores hjemmeside er det muligt at se hvilke rygestoptilbud, der er tilmeldt Rygestopbasen rundt om i landet. De tilmeldte rygestopenheder er kategoriseret i fem forskellige arenaer; apoteker, kommuner, hospitalsklinikker/jordemødre, almene lægepraksis/tandlæger eller andre private aktører. Som udgangspunkt ser man ét danmarkskort over alle arenaer samlet. De blå felter på danmarkskortet angiver, at der inden for kommunen er mindst én rygestopenhed (uanset arena), som er tilmeldt Rygestopbasen. De sorte felter indikerer, at der ikke er tilmeldt nogen rygestoptilbud i kommunen. Du kan klikke ind på de enkelte kommuner og se præcis hvilke rygestopudbydere, der benytter Rygestopbasen. Udover det samlede kort er det også muligt at se et danmarkskort for hver af de fem arenaer. Det vil sige, at du eksempelvis kan vælge at se et kort over de kommuner, hvor der er apoteker tilmeldt Rygestopbasen. På samme måde er det muligt at se, hvilke kommunale rygestoptilbud der er tilmeldt Rygestopbasen (se danmarkskortene på næste side). Side 10

11 Danmarkskortet Kommunale tilbud tilmeldt Rygestopbasen Tilbud på apoteker tilmeldt Rygestopbasen Tilbud på hospitaler og hos jordemødre tilmeldt Rygestopbasen Hvide kommuner: Kommuner uden hospital Tilbud hos praktiserende læger og tandlæger tilmeldt Rygestopbasen Tilbud hos andre private aktører tilmeldt Rygestopbasen Her kan du se de fem danmarkskort - ét over hver af de arenaer, der udbyder rygestopforløb og registrerer deres aktiviteter i Rygestopbasen. I november 2013 anvendte 85 kommunale udbydere således Rygestopbasen til at dokumentere deres rygestopaktiviteter. Side 11

12 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Kliniske kvalitetsdatabaser bruges til at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats over for specifikke patientgrupper, med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. Rygestopbasen er et uvurderligt redskab i forhold til at forbedre kvaliteten af landets rygestopaktiviteter, med henblik på at finde frem til hvordan vi bedst kan hjælpe rygere med at blive røgfrie. Rygestopforløbene bliver udbudt af en bred vifvifte af aktører, og der er flere modeller for, hvordan man sammensætter det bedste rygestoptilbud til den enkelte ryger. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at de tildelte ressourcer bruges så hensigtsmæssigt som muligt. Før Rygestopbasen var der ingen systematisk måde at vurdere effekten af de mange aktiviteter på - hverken nationalt eller internationalt. Rygestopbasen er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den enkelte rygestopenhed, men den kan og bør også bruges til at synliggøre kvaliteten af rygestoptilbuddene over for borgerne, så de kan træffe et informeret valg, når de skal beslutte, hvilket rygestoptilbud de vil benytte. Det samme gør sig gældende i forhold til de sundhedsprofessionelle, der rådgiver og henviser rygere til rygestopbehandling. Rygestopbasens fem kvalitetsmål Rygestopbasen har i sin etableringsfase medvirket til at skabe enighed om kvalitetsmål og indikatorer, således at man i dag kan måle forbedringer eller forringelser i kvaliteten af rygestopbehandlingen. Rygestopbasen har opstillet fem indikatorer, og for hver indikator er der opstillet et kvalitetsmål (se tabel på næste side). Formålet med disse indikatorer og kvalitetsmål er blandt andet, at rygestopenheder hurtigt kan identificere de områder, hvor der er behov for forbedringer, således at de kan leve op til de fastsatte kvalitetsmål. Derudover kan kvalitetsmålene bruges til at forbedre eller fastholde resultaterne, alt efter om enhederne opfylder målene. Målet på længere sigt er, at alle rygestoptilbud skal leve op til kvalitetsmålene. Side 12

13 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Rygestopbasens fem indikatorer 1 Gennemført rygestopkursus Andel af deltagere der har gennemført et rygestopforløb. En deltager har gennemført et forløb, når han/hun har deltaget i minimum 75 % af kursusgangene. 2 Røgfri ved kursets afslutning Andel af de deltagere, der har gennemført, som er røgfrie ved kursets afslutning. 3 Opfølgningsrate Andel af de deltagere, der har gennemført, hvor instruktøren (eller en anden) har fulgt op eller forsøgt at følge op efter 6 måneder. 4 Røgfri efter 6 måneder Andel af de deltagere, der har gennemført, som er røgfrie efter 6 måneder. 5 Tilfredshed Andel af de deltagere, der har gennemført, som er tilfredse med forløbet. Deltagere, der har svaret 4-5 (på en skala fra 1-5), anses som tilfredse. Mål 80 % 80 % 80 % 50 % 90 % Inklusionskriterier Før sekretariatet offentliggør kvalitetsresultaterne for en rygestopenhed, skal de nedenstående inklusionskriterier være opfyldt. Inklusionskriterierne er nemmest at opfylde for kvalitetsmål 1 og sværest for kvalitetsmål 3-5. Derfor kan en enhed godt opnå resultater for fx kvalitetsmål 1, men ikke for de øvrige kvalitetsmål. Kvalitetsmål 1 Der skal være registreret mindst 20 deltagere (basisskemaer). Kvalitetsmål 2 Mindst 20 deltagere skal have gennemført rygestopkurset. Kvalitetsmål 3-5 Af de deltagere der har gennemført, skal der være fulgt op på mindst 50 %, og der skal være opfølgningsdata på mindst 20 deltagere. Side 13

14 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Kvalitetsresultater 2013 Kvalitetsresultaterne for 2013 er baseret på de rygere, der har påbegyndt et rygestopforløb i kalenderåret Da opfølgningen af deltagerne skal ske 6 måneder efter deltagernes rygestop, eller alternativt efter forløbets slutdato, kan opfølgningsperioden for forløb påbegyndt i 2012 strække sig helt hen i efteråret % 80% 60% 40% 20% 0% Danmark 67% 62% 85% 41% 83% Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Grafen viser de nationale kvalitetsresultater for Tallene er beregnet på baggrund af de deltagere, der i 2012 blev registreret i Rygestopbasen. 67 % af deltagerne gennemførte rygestopforløb. Af de deltagere, der gennemførte, var 62 % røgfri ved forløbets afslutning, der blev fulgt op på 85 % af deltagerne, 41 % var fortsat røgfri efter 6 måneder, mens 83 % af deltagerne var tilfredse med det rygestopforløb, de havde været igennem. I 2013 blev kvalitetsmål 3 på 80 % således opfyldt, for andet år i træk. Nedenstående tabel viser kvalitetsresultaterne for 2013 for de fem regioner. Region Kvalitetsmål 1 Kvalitetsmål 2 Kvalitetsmål 3 Kvalitetsmål 4 Kvalitetsmål 5 Nordjylland 76 % 61 % 86 % 43 % 69 % Midtjylland 63 % 52 % 86 % 37 % 79 % Syddanmark 69 % 63 % 90 % 44 % 86 % Sjælland 66 % 66 % 80 % 43 % 86 % Hovedstaden 61 % 65 % 81 % 38 % 86 % Side 14

15 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Certifikater 2013 Som led i Rygestopbasens virke uddeler vi certifikater til de rygestopenheder, som opfylder ét eller flere af Rygestopbasens kvalitetsmål. Certifikaterne udstedes for ét år, og de bliver uddelt en gang årligt i slutning af hvert år. Certifikater, der uddeles i 2013, dækker rygestopaktiviteter med startdato i kalenderåret 2012 og med efterfølgende opfølgning i Af listerne på de efterfølgende sider kan du se, hvilke rygestopenheder der opfylder hver af de fem kvalitetsmål, og dermed får tildelt et certifikat i Rygestopenheder inkluderet i kvalitetsresultaterne I den pågældende periode har 108 rygestopudbydere indrapporteret data til Rygestopbasen. Kvalitetsmål 1: 12 enheder opfylder kvalitetsmål 1 på 80 %. 72 opfylder inklusionskriterierne for offentliggørelse. Kvalitetsmål 2: 10 enheder opfylder kvalitetsmål 2 på 80 %. 54 opfylder inklusionskriterierne for offentliggørelse. Kvalitetsmål 3: 32 enheder opfylder kvalitetsmål 3 på 80 %. 35 opfylder inklusionskriterierne for offentliggørelse. Kvalitetsmål 4: 9 enheder opfylder kvalitetsmål 4 på 50 %. 35 opfylder inklusionskriterierne for offentliggørelse. Kvalitetsmål 5: 14 enheder opfylder kvalitetsmål 5 på 90 %. 35 opfylder inklusionskriterierne for offentliggørelse. Side 15

16 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Certifikater 2013 Kvalitetsmål 1: Gennemført rygestopforløb Enhed Postnr Kvalitetsmål 1 Slagelse Kommune % Hedensted Kommune % Haderslev Løve Apotek % Haderslev Hjorte Apotek % Vejen Apotek % Frederikssund Kommune % Holstebro Kommune % Thisted Kommune % Kolding Kommune % Langeland Kommune % Skive Kommune % Århus Kommune % Kvalitetsmål 2: Røgfri ved forløbets afslutning Enhed Postnr Kvalitetsmål 2 Halsnæs Kommune % Ballerup Kommune % Haderslev Kommune % Ringsted Apotek % Odder Kommune % Lyngby-Taarbæk Kommune % Faaborg-Midtfyn Kommune % Guldborgsund Kommune % Viborg Kommune % Sundhedscenter Hjørring % Side 16

17 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Certifikater 2013 Kvalitetsmål 3: Opfølgningsrate Enhed Postnr Kvalitetsmål 3 Slagelse Kommune % Faxe Kommune % Vejen Apotek % Roskilde Kommune % Vordingborg Kommune % Langeland Kommune % Bornholms Regionskommune % Viborg Kommune % Hedensted Kommune % Stevns Kommune % Odense Kommune % Sundhedscenter Aalborg % Halsnæs Kommune % Haderslev Hjorte Apotek % Frederiksberg Kommune % Solrød Kommune % Vejle Kommune % Kolding Kommune % Gladsaxe Kommune % Skive Kommune % Esbjerg Kommune % Norddjurs Kommune % Århus Kommune % Københavns Kommune % Næstved Sundhedscenter % Helsingør Kommune % Køge Kommune % Grenå Apotek % Sundhedscenter Sønderborg % Sundhedscenter Hjørring % Horsens Kommune % Lyngby-Taarbæk Kommune % Side 17

18 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Certifikater 2013 Kvalitetsmål 4: Røgfri efter 6 måneder Enhed Postnr Kvalitetsmål 4 Halsnæs Kommune % Vordingborg Kommune % Bornholms Regionskommune % Faxe Kommune % Ballerup Kommune % Solrød Kommune % Sundhedscenter Hjørring % Viborg Kommune % Hedensted Kommune % Kvalitetsmål 5: Tilfredshed Enhed Postnr Kvalitetsmål 5 Viborg Kommune % Grenaa Apotek % Halsnæs Kommune % Vordingborg Kommune % Haderslev Hjorte Apotek % Horsens Kommune % Vejen Apotek % Kolding Kommune % Norddjurs Kommune % Ballerup Kommune % Frederiksberg Kommune % Vejle Kommune % Faxe Kommune % Stevns Kommune % Side 18

19 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Kvalitetsmål på hjemmesiden Kvalitetsresultater for de enkelte enheder kan findes på Rygestopbasens hjemmeside (Bibliotek > Resultater > Kvalitetsmål). Enheder, som har givet Rygestopbasen lov til at offentliggøre deres resultater og har haft mindst 20 deltagere gennem et forløb inden for et kalenderår, fremgår med deres kvalitetsresultater. Derudover findes en liste over de enheder, som har indrapporteret mindre end 20 deltagere, og derfor ikke fremgår med egne resultater. Kvalitetsmål Rygestopbasen har opstillet indikatorer og kvalitetsmål, så den enkelte rygestopenhed hurtigt kan identificere de områder, hvor der er brug for forbedring, og områder hvor de opfylder kvalitetsmålet. Kvalitetsmålene er ambitiøse, men realistiske: Indikator 1: 80 % Indikator 2: 80 % Indikator 3: 80 % Indikator 4: 50 % Indikator 5: 90 % Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for de forskellige indikatorer skal være opfyldt, for at resultaterne bliver offentliggjort. Resultater for indikator 1 ofoffentliggøres kun, hvis der er registreret mindst 20 deltagere. For indikator 2 gælder, at mindst 20 deltagere skal have gennemført rygestopforløbet (deltaget i mindst 75 % af mødegangene). For indikator 3-5 skal der, af de deltagere der har gennemført, være fulgt op på mindst 50 % af deltagerne, og der skal være fulgt op på mindst 20 deltagere. Resultater Kvalitetsresultaterne offentliggøres som et søjlediagram med en søjle for hvert mål. Grønne søjler betyder, at kvalitetsmålet er opfyldt. Blå søjler betyder, at resultatet er beregnet, men at kvalitetsmålet ikke er opfyldt. Grå søjler angiver de fastsatte kvalitetsmål, som enhederne bør nå. Er der kun en grå søjle, er det fordi, enheden ikke opfylder inklusionskriteriet for kvalitetsmålet, og at resultatet derfor ikke er offentliggjort. Side 19

20 Rygestopbasen som kvalitetsværktøj Kvalitetsmål på hjemmesiden Den grønne søjle viser, at kvalitetsmål 2 er opfyldt. De grå søjler angiver, de fastsatte kvalitetsmål som enheden bør opfylde. Målene er 80 % for mål 1-3, 50 % for mål 4 og 90 % for mål 5. Den blå søjle viser, at kvalitetsmål 1 ikke er opfyldt. Tallene i parentes angiver, hvilke kvalitetsmål de pågældende inklusionskriterier gælder for. Nr. Enhedsnavn Deltagere antal (1) Gennemført antal (2-5) Opfølgningsrate % (3-5) Opfølgninger antal (3-5) Inklusionskriterier Nr. Enhedsnavn (postnr) (Fx: 29 Løve Apotek (3600) Rygestopbasen har opstillet visse inklusionskriterier, der skal være opfyldt før en enheds resultater bliver offentliggjort. På den måde sikrer vi, at der ligger et vist antal deltagere til grund, for de procenter der bliver offentliggjort. Tallene angiver, hvor mange deltagere der er registreret i enheden. De blå tal viser, at inklusionskriterierne er opfyldt. Hvis der kun er en grå søjle (og ikke en blå eller grøn), betyder det at inklusionskriterierne ikke er opfyldt, og resultaterne dermed ikke er offentliggjort. Et sort tal viser, at inklusionskriteriet ikke er opfyldt. Da der ikke er registreret mindst 20 opfølgninger (men blot 19), vil der ikke bliver offentliggjort resultater for mål 3-5. Side 20

21 Rygestopbasens forskning Udover at registrering af rygestopforløb i Rygestopbasen medfører massevis af relevante data med et stort potentiale i forhold til kvalitetsudvikling, har Rygestopbasen også et stort potentiale som forskningsredskab. I de seneste år har vi derfor intensiveret indsatsen på forskningsområdet, og vi forventer, at publicere endnu flere videnskabelige artikler fremover. Vidste du... at blot 9 af 33 adspurgte lande i Europa har en eller anden form for rygestopdatabase. Danmark og Skotland ligger i front, og er de databaser, der har gjort mest ud af at udvikle og implementere procedurer til at sikre høj datakvalitet og brugervenlighed. Begge lande har et meget veludviklet online system. Databaserne i Danmark og Skotland er unikke, idet rygestopenhederne selv har mulighed for at trække egne data og rapporter. Kilde: L. Rindel. Kortlægning og vurdering af eksisterende kliniske Rygestopdatabaser i Europa, Danske resuméer Aktuel forskning Rygestopinterventioner i Danmark: Baseret på data fra den danske rygestopbasen Ph.d. studie. Rygestopinterventioner blandt ældre patienter. Rygestop til gravide. Hvordan hjælper vi bedst de rygende gravide med at kvitte tobakken. Rygestopinterventioner blandt unge. Monitoring Smoking Cessation intervention in the EU. Der er indtil videre udgivet otte videnskabelige artikler baseret på data fra Rygestopbasen. På de næste sider kan du læse et dansk resume af de mest aktuelle artikler. Vi arbejder løbende på at lægge et længere dansk referat af vores publicerede artikler på vores hjemmeside. De findes under menupunktet Bibliotek > Forskning. Side 21

22 Rygestopbasens forskning Danske resuméer Guld Standard Programmet: Rygestopprogrammer for storrygere i real-life Original titel: Gold Standard Program for Heavy Smokers in a Real-Life Setting Forfattere: T Neumann, M Rasmussen, BL Heitmann, H Tønnesen Tidsskrift: Int. Journal of Environmental Research and Public Health (9) Baggrund: Rygestopprogrammer med høj intensitet giver generelt en højere kontinuert rygestoprate, dog er der reporteret lavere succesrater for storrygere. Formålet med dette studie var at evaluere rygestop blandt storrygere under det intensive 6 ugers guldstandardprogram (GSP) og at identificere justerbare faktorer der har betydning for med et kontinuert rygestop. Metode: I dette landsdækkende studie, deltog rygere i et intensivt rygestopprogram i Danmark. Storrygere blev defineret ved at opfyldte mindst ét af følgende tre kriterier: 7 point på Fagerströms score for nikotinafhængighed røg mindst 20 cigaretter om dagen har røget mindst 20 pakkeår. Resultater: Overordnet set, havde 28 % en Fagerström score på 7 point, 58 % røg 20 eller flere cigaretter om dagen og 68 % havde røget mindst 20 pakkeår. Af de deltagere, der svarede, havde 33 % et kontinuert rygestop (svarprocenten efter 6 måneder var 78 %), dog var et kontinuert rygestop 1-6 % lavere hos storrygere i forhold til den samlede population. Deltagelse i et GSP med et individuelt format (vs. grupper/andet), på et hospital (vs. apoteks- eller kommunalt tilbud) og at gennemføre forløbet (deltage i mindst 75 % af de planlagte møder) var associeret med rygestop. Der var desuden en omvendt sammenhæng mellem kontinuert rygestop og sværhedsgrad af rygning, således at jo mere man ryger, jo lavere er sandsynligheden for at være kontinuert røgfri efter 6 måneder. Konklusion: Rygestop efter et GSP var 1-6 % lavere blandt storrygere end i den overordnede studiepopulation. Justerbare faktorer kan anvendes til at forbedre det kontinuerte rygestop en smule. Især forsøg på, at forbedre gennemførslen ser lovende ud. Side 22

23 Rygestopbasens forskning Danske resuméer Effekten af Guld Standard Programmer (GSP) for rygestop hos gravide og ikke-gravide kvinder Original titel: Effectiveness of the Gold Standard Programmes (GSP) for Smoking Cessation in Pregnant and Non-Pregnant Women Forfattere: M Rasmussen, BL Heitmann, H Tønnesen Tidsskrift: Int. Journal of Environmental Research and Public Health (8) Baggrund: I mange lande anses rygning som den vigtigste forebyggelige risikofaktor for udviklingen af komplikationer under graviditet og fødsel. Formålet med dette studie var at evaluere effekten af et intensivt 6 ugers guldstandardprogram (GSP) for gravide kvinder i real-life. blandt ikke-gravide rygende kvinder. Grundet den relativt store effekt og kliniske signifikans, vil GSP være et attraktivt element i rygestopinterventioner for gravide kvinder. Metoder: Dette studie var baseret på data fra den danske rygestopbase. Studiet inkluderede kvinder i den fertile alder. De gravide kvinder blev identificeret gennem landspatientregisteret (LPR). Resultater: 76 % af kvinderne svarede ved opfølgningen. Rygestopraten var % for både gravide og ikke-gravide kvinder. Der blev identificeret følgende faktorer af betydning for at kontinuerligt rygestop: Programformen (individuel/gruppe), høj alder, storrygning, gennemførsel af programmet, anbefaling fra en sundhedsprofessionel og at være socialt udsat. Konklusion: Guldstandardprogrammet ser ud til at være lige så effektivt blandt gravide rygere som Side 23

24 Rygestopbasens forskning Danske resuméer Gennemførelsens betydning for rygestopraten Befolkningsundersøgelse i Danmark Original titel: Impact of compliance on quit rates in a smoking cessation intervention: population study in Denmark Authors: N Ghith, AB Ammari, M Rasmussen, A Frølich, K Cooper, H Tønnesen Journal: Clinical Health Promotion (3) Formål: Det primære formål var at evaluere om patienter, der gennemførte mindst 75 % af et rygestopprogram havde en højere rygestoprate efter 6 måneder end de patienter, der gennemførte mindre end 75 % af programmet. Det sekundære formål var at evaluere, om der er et mere passende gennemførselsniveau end 75 %. Metoder: Studiet inkluderede alle patienter (17.439), som deltog i det nationale guldstandardprogram mod rygning i Danmark med planlagt opfølgning efter seks måneder. Patienterne blev tilfældigt opdelt i to grupper (datasæt) for at undersøge og revalidere formålene på to separate grupper af rygere. Der blev foretaget sensitivitetsanalyser, for de patienter der ikke responderede. baselinekarakteristika lignede hinanden for patienter med manglende opfølgning og patienter med tilgængelig opfølgning. Konklusioner: Et gennemførselsniveau på 75 % af guldstandardprogrammet har vist sig effektivt, men et gennemførselsniveau på 100 % giver en endnu højere rygestoprate. Resultater: Patienter, der gennemførte mindst 75 % af sessionerne havde højere rygestoprate sammenlignet med patienter, der gennemførte mindre end 75 %. Dog havde patienter, der gennemførte hele programmet højere rygestoprater end dem, der kun gennemførte 75 %. Sensitivitetsanalyserne viste, at Side 24

25 Rygestopbasens forskning Danske resuméer Guld Standard Programmet: Rygestopprogrammer for socialt udsatte rygere er effektive i real-life Original titel: The Gold Standard Programme: smoking cessation interventions for disadvantaged smokers are effective in a real-life setting Forfattere: T Neumann, M Rasmussen, N Ghith, BL Heitmann, H Tønnesen Tidsskrift: Tobacco Control (BMJ) 2012 Jun 16 [Epub ahead of print] Formål: At evaluere real-life effekten af det evidensbaserede Guld Standard Program (GSP) blandt socialt udsatte rygere og at identificere justerbare faktorer, som giver den højeste vedvarende rygestoprate. Deltagere: Socialt udsatte deltagere, defineret som deltagere med en lav uddannelse, kontanthjælpsmodtagere og/eller dagpengemodtagere. Intervention: GSP består af en 6-ugers manualbaseret rygestopintervention med personligt fremmøde, ugentlige møder, patientundervisningsprogram, og interventionen bliver udført af uddannet personale. Resultater: Rygestopraten efter 6 måneder blandt de patienter var 34 % (blandt alle rygere: 27 %). Rygestopraten var lavere blandt de rygere med et lavt uddannelsesniveau (30 % af dem der svarede, men 23 % af alle) og blandt de 840 arbejdsløse (27 % af de der svarede og 19 % af alle). I forhold til justerbare faktorer, var det mere sandsynligt, at deltagere på individuelle forløb var vedvarende røgfri efter 6 måneder; blandt deltagere med lav uddannelse 34 % (vs 25 %) og blandt arbejdsløse 35 % (vs 24 %). Konklusioner: På trods af at rygestopraten var lavere blandt socialt udsatte rygere, var den absolutte forskel lille. Hvis GSP havde været lige så effektivt blandt socialt udsatte rygere som blandt ikke socialt udsatte, havde der årligt været henholdsvis 46 flere lavt uddannede og 8 flere arbejdsløse, der var vedvarende røgfrie. At fremme individuelle rygestopprogrammer blandt socialt udsatte rygere kan forbedre effektiviteten af GSP. Side 25

26 Rygestopbasens forskning Danske resuméer Rygestopinterventioner - aktiviteter og udfald før, under og efter kommunalreformen i Danmark Original titel: Smoking cessation intervention activities and outcomes before, during and after the national Healthcare Reform in Denmark Authors: M Rasmussen, AB Hjuler Ammari, B Pedersen, H Tønnesen Journal: Clinical Health Promotion (1) Baggrund: Mange lande og regioner undergår strukturelle forandringer, der har til hensigt at forbedre effektiviteten og kvaliteten af behandling i sundhedsvæsenet. Blandt andre havde kommunalreformen i Danmark i 2007 til hensigt at flytte ansvaret for rygestopintervention fra amtsligt til kommunalt niveau. De nye regioner skulle være ansvarlige for hospitalssektoren. Formål: At evaluere kommunalreformens indflydelse på nationale rygestopinterventioner. Metode: Fra 2006 til 2010 blev rygere registreret i Rygestopbasen. Data inkluderede blandt andet arena (rygestopudbyder), gennemførelse, selvrapporteret rygestop og samlet tilfredshed. Resultater: Den samlede nationale indsats med rygestop-interventioner blev reduceret med 16,4 % i perioden 2006 til Kommunerne fordoblede deres indsats fra 2007, da amterne blev nedlagt. Antallet af rygestopinterventioner på apotekerne forblev relativt stabil, mens hospitalerne reducerede deres indsats betydeligt til næsten ingen rygestopinterventioner. Dette fald i antallet af patienter og gravide kvinder, der kom igennem et rygestopprogram, svarer til 85 % (1.027 personer) af den totale reduktion i perioden. Hvad angik målgruppen, skete der et skift fra ansatte til almindelige borgere. Opfølgningsraten steg markant over tid, mens gennemførelse af programmet, rygestopraten og tilfredsheden med rygestopkurserne forblev relativt stabile gennem hele perioden. Side 26

27 Formidlingsliste Årsrapport 2012 (udkommer i december) Afholdelse af temadagen Rygestop og sårbare grupper. Frederiksberg, december Oplæg på Sund By Netværkets tobaksnetværksmøde. Gladsaxe, november Neumann T, Rasmussen M, Heitmann BL, Tønnesen H. Gold Standard Program for Heavy Smokers in a Real-Life Setting. Int. J. Environ. Res. Public Health (9): Rasmussen M, Heitmann BL, Tønnesen H. Effectiveness of the Gold Standard Programme (GSP) for Smoking Cessation in Pregnant and Non- Pregnant Women. Int. J. Environ. Res. Public Health (8): Åbent hus på Frederiksberg Hospital. Frederiksberg, maj Tønnesen H, Rasmussen M, Kjaer NT: New initiatives and follow-up. 21 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Göteborg, maj Rasmussen M; Bertel NF; Tønnesen H: National Effectiveness Research in Smoking Cessation Interventions. 21 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Göteborg, maj Møderække med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. København, april og oktober Møde i Rygestopbasens brugergruppe. Frederiksberg, april Møde med Sundhedsstyrelsen. Frederiksberg, april Møderække i Netværk for Tobaksforskere. Stockholm, januar; Frederiksberg, september; Stockholm, december Møderække med Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Frederiksberg, januar og juni Møde med Kræftens Bekæmpelse. Frederiksberg, januar Ghith N, Ammari AB, Rasmussen M, Frølich A, Cooper K, Tønnesen H. Impact of compliance on quit rates in a smoking cessation intervention: population study in Denmark. Clin Health Promot (3): Afholdelse af temadagen Rygestopindsatsen uden filter - udfordringer og perspektiver. København, november Årsrapport 2012 Møde i Sundhedsministeriet. København, november Neumann T, Rasmussen M, Ghith N, Heitmann BL, Tønnesen H. The Gold Standard Programme: smoking cessation interventions for disadvantaged smokers are effective in a real-life setting. Tob Control Jun 16. [Epub ahead of print]. Side 27

28 Formidlingsliste Rasmussen M, Ammari AB, Pedersen B, Tønnesen H. Smoking cessation intervention activities and outcomes before, during and after the national Healthcare Reform in Denmark. Clin Health Promot (1): Rasmussen M, Ammari AB, Pedersen B, Tønnesen H. The Danish Healthcare Reform and Smoking Cessation Intervention. 20 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Taipei, April Neumann T, Rasmussen M, Tønnesen H. Smoking cessation among heavy smokers - in a real life setting. 20 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Taipei, April Møde i Sundhedsstyrelsen. København, marts Sperle I, Rasmussen M. Rygestopbasen - Resultater fra en effektdatabase (mundtlig præsentation). Københavns Kommune. København, januar Højgaard B, Olsen KR, Pisinger C, Tønnesen H, Gyrd-Hansen D. The potential of smoking cessation programmes and a smoking ban in public places: comparing gain in life expectancy and cost effectiveness. Scand J Public Health (8): Afholdelse af temadagen Rygestopbasens 10 års jubilæum. København, november Tekniske halvårsrapporter, juni Rasmussen M, Tønnesen H. Documentation and Follow-Up: A Decade with Monitoring Smoking Cessation Programmes. 19 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Turku, June Neumann T, Rasmussen M, Tønnesen H. Smoking Cessation Intervention in Marginalised Groups. 19 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Turku, June Ghith N, Ammari AB, Rasmussen M, Frølich A, Cooper K, Tønnesen H. Documentation Impact of Compliance on the Quit Rates in Smoking Cessation Intervention. 19 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Turku, June Årsrapport 2010 Deltagelse i ENSH (European Network of Smokefree Hospitals). Paris, marts Tekniske halvårsrapporter, juni Rindel L, Tønnesen H. Monitoring Smoking Cessation Programs in Europe. 18 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Manchester, April Tønnesen H. Documentation and Evaluation of Clinical Health Promotion. 18 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Manchester, April Side 28

29 Formidlingsliste Tønnesen H, Nielsen PR, Lauritzen JB, Møller AM. Smoking and alcohol intervention before surgery: evidence for best practice. B. J. Anaesth. (Rygestopbasen er nævnt i denne artikel). Tønnesen H, Pedersen B, Rasmussen M. Inequity in Health a database analyses of factors influencing quit-rates of smoking cessation in real life (poster presentation). 17 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Crete, May Tønnesen H, Pedersen B, Rasmussen M. The Benefits of using a National Smoking Cessation Database ( ERNT (European Research on Nicotine and Tobacco), Ireland Tønnesen H, Pedersen B, Rasmussen M. Inequity in Health a database analyses of factors influencing quit-rates of smoking cessation in real life. ERNT (European Research on Nicotine and Tobacco), Ireland To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår Rasmussen M. Smoking Cessation Database - how to develop an international clinical quality database (oral presentation). 16 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Berlin, May Rasmussen M. The benefits of using the Smoking Cessation Database (oral presentation). PESCE (General Practitioners and the Economics of Smoking Cessation), Barcelona, March To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår Kjaer NT, Evald T, Rasmussen M, Juhl HH, Mosbech H, Olsen KR The effectiveness of nationally implemented smoking interventions in Denmark Preventive Medicine : Rasmussen M, Fastholm D, Tønnesen H. How to join the Smoking Cessation Database (oral presentation). Møde i ENSH (European Network of Smokefree Hospitals). Portugal, Coimbra Rasmussen M. The benefits of using the Smoking Cessation Database. 15 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Vienna, April Rasmussen M, Fastholm D, Tønnesen H. How to join the Smoking Cessation Database (poster presentation). 15 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Vienna, April Rasmussen M. Rygestopbasen - en klinisk database til evaluering af rygestoptilbud. Forum for Sundhedstjenesteforskning. København, november Rasmussen M, Linneberg M, Tønnesen H. How to monitor and evaluate smoking cessation interventions: a (inter)national model. HPH Newsletter, To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår Side 29

30 Formidlingsliste Olsen KR, Bilde L, Juhl HH, Kjaer NT, Mosbech H, Evald T, Rasmussen M, Hiladakis H. Cost-effectiveness of the Danish smoking cessation interventions - Subgroup analysis based on the Danish Smoking Cessation Database. Eur J Health Econ : Tobaksforebyggelse i kommunerne - kom godt fra start, SundBy (stand ved konferencen). Juni To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår Afholdelse af Temadagen Rygestopbasen ny viden og nye mål. København, oktober Fremtidsperspektiver for rygestoparbejdet, Nationalt Center for Rygestop (stand). København, maj To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår Jensen M, Müller HB, Thygesen V, Tønnesen H. The First Results from the Danish Clinical Database for Smoking Cessation Programmes (Poster presentation). 12 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Moscow, May To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår 2004 To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår 2002 og Evald T, Fugleholm AM, Hiladakis H, Juhl HH, Mosbech H, Schiønning H, Sonne T, Dalum P, Kjær NT. Establishment and implication of a national database for registration of effectiveness and cost-benefit of smoking cessation programmes in Denmark (poster presentation). 9 th international conference on health promotion hospitals (HPH), Copenhagen, May To tekniske halvårsrapporter, forår og efterår Side 30

31 I oktober 2013 udkom seneste nummer af tidsskriftet, Clinical Health Promotion Research and Best Practice for Patients, Staff and Community, der første gang udkom i juni Idéen bag dette tidsskrift er at støtte arbejdet for bedre sundhed ved at integrere sundhedsfremme i den organisatoriske struktur og kultur i sundhedsvæsenet. Clinical Health Promotion (Clin HP) er det første videnskabelige tidsskrift, der udelukkende fokuserer på sundhedsfremme; et område hvor der er et stort behov for publikation af nye forskningsresultater. Sundhedsvæsenet er forpligtet til at sikre den bedste evidensbaserede praksis - en forpligtelse dette tidsskrift kan hjælpe med at opfylde. Du kan læse mere på Side 31

32 Kontakt til Rygestopbasens sekretariat Det er altid muligt at henvende sig til Rygestopbasens sekretariat med spørgsmål, undren, problemer eller med forslag til nye tiltag. Vi har telefontid tre dage om ugen (mandag, og torsdag: kl , samt onsdag: ), hvor vi med glæde svarer på alle henvendelser. Derudover er det altid muligt at sende en til som vi besvarer løbende, også uden for telefontiden.